Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig..."

Transkript

1 Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig...

2 [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra Med læsning som indsats er en kommunal strategi for læsning i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den beskriver folkeskolernes målrettede indsats på læseområdet for alle børn og unge i grundskolen. Formålet er at fremme børns og unges læsefærdigheder og at styrke den forebyggende indsats for elever, der er i risiko for at komme i vanskeligheder med læsning. Læsefærdigheder skal i denne sammenhæng ses som et begreb, der omfatter: - at lære at læse - at afkode tekst (læse hvad der står) - at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster - at kommunikere ved hjælp af skriftsprog for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sin - muligheder. Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem flere år haft læsning som indsatsområde. Kravene til læsefærdigheder vokser, og vi kan hele tiden blive bedre til at sikre, at alle elever når så langt, som de overhovedet kan, uanset opvækst og baggrund. På skolerne gives hver dag spændende og kvalificeret læseundervisning. Ny viden fører til nye mål og tiltag på skolerne. Kommunale uddannelsesforløb og indsatsområder indenfor læsning understøtter denne proces. Den kommunale strategi skal være retningsgivende for en målrettet og sammenhængende indsats på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Børns og unges læseudvikling styrkes gennem en fælles indsats og i et bredt samarbejde, både lokalt og centralt og på tværs af dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Med læsning som indsats er et grundlag for skolernes fortløbende drøftelser af skolens læseudvikling. Med afsæt i den kommunale strategi for læsning udarbejder og reviderer den enkelte skole løbende sin egen målsætning og handleplan for læsning. Den skal angive skolens retning på læseområdet og markere handlingstiltag for såvel den almene læseundervisning som den særligt tilrettelagte undervisning på skolen. 2

3 mål Det er målet med den kommunale strategi for læsning i Faaborg- Midtfyn Kommune at: - alle børn og unge udvikler deres læsefærdigheder, så de bliver i stand til aktivt at anvende disse til personlig udvikling, uddannelse og deltagelse i samfundslivet. syv fokusområder Med læsning som indsats er blevet til over en længere periode. Med afsæt i et arbejdsgruppeforløb, en temadag, løbende drøftelser med læsevejledere, skoleledere, afdelingsledere og i samarbejde med Fagsekretariat Undervisning, Fagsekretariat Dagtilbud Børn og PPR har den fået sit nuværende udtryk. Omdrejningspunktet er syv fokusområder, som peger på retningsgivende mål og indsatser for arbejdet med læsning på folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune: 7 side fokusområder 3. Læsning i fagene 1. Læselyst og motivation 4. Samarbejde om læsning og læremidler på skolen 4 2. Den tidlige læsning side 8 5. Test og løbende evaluering side Elever i læsevanskeligheder side Læsevejlederens funktion side 18 side 22 side 26 3

4 læselyst og motivation 4

5 Delmål At give alle elever lyst til at læse ved at: - udfordre med mange forskellige læseaktiviteter. At motivere alle elever til at læse gennem: - læseudfordringer, der giver mening for den enkelte - inddragelse i egen læseudviklingsproces - bevidstgørelse af læseformål (at læse for at opleve, gøre, lære). Indledning Elevens lyst og motivation har afgørende betydning for udbyttet af læsningen. Derfor er det vigtigt at arbejde med lyst og motivation. I nogle tilfælde læser elever af lyst, andre gange har de brug for at blive motiveret. Lystlæsning er styret af en indre motivation, mens ydre motivation kan være nødvendig, når eleven ikke er drevet af lyst. Udfordring, inddragelse og bevidstgørelse er tre væsentlige faktorer, der kan gøre eleven til en mere motiveret og selvstændig læser. 5

6 Indsatser Kommunale indsatser Fælles kommunale læsedage Der afsættes to dage i forbindelse med FN s Internationale Læsedag i september, hvor alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune sætter spot på læsning og fælles læseoplevelser på tværs af skolerne. Dagene består af aktiviteter arrangeret af skolen og fælles tiltag i kommunalt regi. Indholdet kan være styret af et overordnet tema. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne (folkebibliotekerne) indgår i samarbejdet og udbyder forskellige aktiviteter til programmet - fx læseklubber, Smart Parat Svar-konkurrencer, højtlæsning og andre læsemotiverende indslag. De fælles læsedage planlægges af Fagsekretariat Undervisning, Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og de kommunale læsevejledere. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Der arbejdes blandt andet med læselyst og motivation på følgende kompetenceudviklende områder: - uddannelse af læsevejledere - formidling af ny viden om læsning og inspiration på tværs af skoler gennem det kommunale netværk for læsevejledere - kursus- og praksisforløb for alle lærerteam på årgang i læseforståelse og læsning i alle fag og for læsevejledere i praksisnær vejledning af lærerne - læringscenterteam på alle skoler, som samarbejder om læseaktiviteter på skolen. Inspirationsoplæg til læsning på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Alle klasser på kommunens folkeskoler kan komme på besøg på det lokale folkebibliotek og få en booktalk eller blive inspireret til en genre eller et specifikt emne. Litteratur og Spoken Word i overbygningen Som en del af Den Kulturelle Rygsæk vil alle overbygningens klasser (7.-9. årgang) på kommunens folkeskoler blive undervist i et forløb om litteratur og Spoken Word. Der vil blive arbejdet med skriveværksted, e-bogsudgivelse og det levende ord. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og eksterne kulturaktører indgår i forløbet. 6

7 indsatser i dagtilbud Sprogstimulering Der arbejdes målrettet med sproglig opmærksomhed og tidlig læsning. Følgende metoder tages i anvendelse: - oplæsning og højtlæsning - dialogisk læsning - begyndende læsning og skrivning. indsatser i skolen Læseundervisning Der arbejdes med læsning med fokus på både afkodning og forståelse gennem alle skoleårene. Eleverne bevidstgøres om læseformål og egne kompetencer i takt med læseudviklingen. Der arbejdes med: - læsning på tværs af klasser og årgange (fx makkerlæsning, læsekurser) - skemalagt læsetid (fx læsebånd) - SFO og læsning (jf målsætningen for SFO) - mange måder at lære på (fx læringsstile) - læsemiljø (fx indretning) - læselyst for drenge og piger (fx turbolæsning eller gentagen (flydende) læsning). Skolens læsevejleder(e) bidrager i planlægningen og koordineringen af større læseforløb på tværs af klasser og årgange med afsæt i skolens målsætning og handleplan for læsning. Skolens ledelse udfordrer og understøtter læsevejledere og personale i arbejdet med skolens læseundervisning. Læsning i fagene På alle skoler arbejdes der med læsning i alle fag. Dette indebærer aktivering af den enkelte elevs forforståelse og mulighed for fordybelse. Der kan anvendes forskellige læsemåder og forståelsesstrategier, og der er særlig fokus på læseformål og inddragelse af eleven i egen læseudviklingsproces. Arbejdet foregår i samarbejde med skolens læsevejledere og ledelsesmæssige tovholdere. Brug af digitale læremidler It (pc, tablets, mobiltelefon, programmer mm.) inddrages i relevant omfang i alle klasser. Elever med behov for hjælpemidler tildeles de rette læremidler. Det fremgår af skolens målsætning og handleplan for læsning, hvordan skolens læse- og it-vejledere indgår i dette arbejde. 7

8 den tidlige læsning 8

9 Delmål At styrke børns og unges sprog- og læseudvikling i et bredt samarbejde mellem de professionelle. At sikre gode læringsmiljøer og strategier for sprog og læsning, som understøtter børns udvikling og læring optimalt. At udvikle personalets kompetencer på sprogog læseområdet. At inddrage forældrene i arbejdet med børnenes sprog- og læseudvikling. Indledning Sprog og læsning hænger sammen. Gode sprogkundskaber og læsning er en forudsætning for læring. På skoler, i skolefritidsordninger, daginstitutioner og dagpleje i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdes der fokuseret med at udvikle børns og unges sprog- og læsefærdigheder, hvor sprog og læsning omfatter mange sproglige udtryksformer. Det er højt prioriteret, at børn og forældre møder en fælles tilgang til sprog og læsning hos det professionelle personale igennem alle faser i barnets liv. Der tages afsæt i en sammenhængende sprogindsats og i fælles sproglige mål for alle børn. Børns sproglige kompetencer udvikles i alle sociale sammenhænge. I dagtilbud skal arbejdet med sprog danne fundamentet for, at børn og unge i skolen udvikler sig til selvstændige og bevidste læsere og sprogbrugere. Der arbejdes fortrinsvis med følgende metoder til at understøtte børnenes tidlige sprogtilegnelse: - dialogisk læsning - understøttende sprogstrategier i dialog og samtale med barnet - målrettede indsatser og indsatsplaner. 9

10 Indsatser Kommunale indsatser SPELL Kommunale dagtilbud deltager i forskningsprojektet SPELL (sprogtilegnelse via legebaseret læsning) ved Center for Børnesprog (SDU). Der er fokus på tidlig sprog- og læseudvikling hos 3-6-årige i børnehaverne. Sprogvurdering Fagsekretariat Dagtilbud Børn og Fagsekretariat Undervisning samarbejder om implementering og evaluering af materialet Sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen udgivet af Socialministeriet. Tosprogskonsulenten i Fagsekretariat Undervisning laver sprogvurderinger af alle tosprogede børn, som skal starte i skole. Sprogvurderingen foretages ca. et halvt år før skolestart. Med afsæt i den udarbejder daginstitution og tosprogskonsulenten i samarbejde en handleplan for det enkelte barns sproglige udvikling. Mini-biblioteker i dagpleje og børnehaver Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne etablerer og vedligeholder små biblioteker i udvalgte dagplejeinstitutioner og børnehaver. Bibliotekerne er til inspiration og materialerne til hjemlån for børn og forældre og består af krybber med bøger og anden litteratur til forældre. Skolestartende elever Børnehaver og skoler fra de enkelte skoledistrikter udarbejder i samarbejde skriftlige aftaler for overgangsforløbet fra dagtilbud til skole. Aftalerne omfatter blandt andet en beskrivelse af, hvad der skal ske i forhold til børn med sproglige udfordringer, herunder tosprogede børn. Fagsekretariat Undervisning giver de kommunale skoler ressourcer til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Disse midler er tilegnet tosprogede skolestartere. Sprogvurderingen danner grundlag for denne tildeling. Tidlig læsning i landsbyordninger For at understøtte børnenes allerførste læsning i landsbyordninger, hvor skole og børnehave skal ses under ét, får disses skolebiblioteker en ekstra økonomisk tildeling til indkøb af materialer. Viden om begynderlæsning på folkebibliotekerne Der afholdes kurser for personalet på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne om grundlæggende principper for, hvordan der undervises i læsning i indskolingen, herunder læseudviklingstrin. Formålet er at opdatere personalets viden om skolernes tilgang til begynderlæsning, så de kan rådgive forældre og børn i overensstemmelse hermed, når de låner bøger til højtlæsning og selvstændig læsning. 10

11 indsatser i skolen Tidligt samarbejde om sprog I lokalområderne er der løbende samarbejde mellem dagtilbuddets sprogpædagoger og skolens læsevejledere om en tidlig og sammenhængende sprogindsats. Gennem samarbejdet er der fokus på sprog- og læseudviklende tiltag og på den konkrete elevgruppe, som går fra børnehave til skole. Overleveringssamtaler Børnehaven og skolen har inden skolestart overleveringssamtaler om børn med særlige sproglige udfordringer. Der tages afsæt i sprogvurderingen ved skolestart og den udarbejdede handleplan for det enkelte barns sproglige udvikling. Vejledning til forældre Skolens læsevejleder(e) deltager på forældremøder i børnehaveklassen og vejleder forældrene i at støtte deres barn i læseudviklingen. Der vil være særlig fokus på de tosprogede børn, når dette er relevant. 11

12 Læsning i fagene 12

13 Delmål At fremme elevernes læseforståelse i fagene ved at give dem strategier og læsemåder til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt. At udvikle lærernes undervisningspraksis i praksis i arbejdet med faglige tekster i undervisningen. At etablere et tæt og forpligtende samarbejde mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse om arbejdet med læsning i fagene. Indledning Læsning kan have mange forskellige formål. Man kan læse for at opleve, for at lære eller for at kunne udføre bestemte opgaver. I skolen skal eleverne arbejde med forskellige læsemåder, og de skal lære at vælge den læsemåde, der svarer til læsningens formål. Der findes fagtekster til alle fag i skolen. Når der læses i fagene, arbejdes der med det enkelte fags fagudtryk og karakteristika. I alle skolens fag skal der arbejdes med faglig læsning. Der er fokus på forskellige forståelsesstrategier, som eleverne kan bruge, før, under og efter læsningen af fagtekster. Alle lærere på skolen har et fælles ansvar for at undervise eleverne i læsning i de enkelte fag. I de enkelte klasse- eller årgangsteam samarbejdes der om dette, således at alle elever får den bedst mulige støtte til at læse og forstå fagtekster. 13

14 Indsatser Kommunale indsatser Projekt Faglig Læsning Projekt Faglig Læsning er en fire-årig kommunal indsats, som afvikles på alle folkeskoler - jf. Projekt faglig læsning introduktion. Fagsekretariat Undervisning varetager den overordnede planlægning, koordinering, afvikling og evaluering af indsatsen. Der arbejdes med at: - kompetenceudvikle alle lærere på årgang inkl. ungdomsskolen i læsemåder og forståelsesstrategier - kompetenceudvikle læsevejledere i praksisnær vejledning af lærere i alle skolens fag - styrke samarbejdet mellem skolernes ledelse og læsevejledere om læsning i fagene - evaluere indsatsen i forhold til lærernes og elevernes faglige udbytte - oprette en fælles elektronisk platform for alle lærere og vejledere, som kan give teoretisk og faglig inspiration og skabe grundlag for erfaringsudveksling. indsatser i skolen Projekt Faglig Læsning Projekt Faglig Læsning implementeres på skolen over tre år. Der arbejdes med at: - alle lærerteam på klassetrin inkl. ungdomsskolen deltager i Projekt Faglig Læsning, som består af et kursusforløb efterfulgt af en praksisperiode - læsevejledere og lærere opstiller mål og planlægger teamenes praksisperiode - læsevejledere vejleder lærere i at afprøve og integrere indholdselementer fra kursusforløbet i undervisningen - skolens ledelse og læsevejledere udarbejder mål og indsatsplaner for det treårige forløb og står for organisering, formidling og afvikling af forløbet på skolen - lærere laver skriftlige refleksioner på egen praksis (læselogs) som en del af evalueringen af indsatsen - lærere og læsevejledere på årgang holder sig ajour på den fælles elektroniske platform om opdateret viden og erfaringsudveksling på området. Den videre implementering af læsning i fagene Skolens læsevejleder har fokus på læsning i fagene som en fast del af vejledningsopgaven. Skolens ledelse udfordrer og understøtter læsevejlederen i opgaven. Der planlægges og afvikles særligt tilrettelagte indsatser for og i samarbejde med hele teamet på de klassetrin, hvor der er behov. Skolens ledelse sikrer opfølgning på læsning i alle fag på skolen. 14

15 samarbejde om læsning og læremidler på skolen 15

16 Delmål At sikre tydelig ledelse og bredt samarbejde på skolen i arbejdet med at planlægge og udvikle læseundervisningen. At styrke det brede samarbejde om overgange. At skabe optimale muligheder for, at eleverne bruger relevante læremidler, der understøtter deres læseudvikling gennem hele skoleforløbet. Indledning Læsning er forankret i mange af skolens aktiviteter. Skolen skal danne rammen om et kvalificeret samarbejde om planlægning og udvikling af læsning. Samarbejdet involverer samarbejdspartnere både på og udenfor skolen. Der dannes flere typer af netværk: - læringscenterteam på alle skoler bestående af skolens ledelse og et antal ressourcepersoner fx læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar, matematikvejleder og inklusionscoach - netværk på tværs af skoler bestående af læsevejledere fra folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune - netværk på tværs af skoler bestående af skolebibliotekarer - netværk på tværs af skoler bestående af it-vejledere. Læringscenterteams Samarbejdet i læringscenterteamet er løftestang for skolernes faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling af læsning. Den enkelte skoles team skal gennem drøftelse og konkrete forslag sørge for, at der sikres en optimal sammenhæng mellem lærerens læseundervisning og elevernes læseindlæring i alle fag. Tværgående netværk Netværkene på tværs af skolerne har til opgave at udvikle læsningen på den enkelte skole og i kommunen. De tværgående netværk skal bidrage til at kvalificere arbejdet med læsning på alle kommunens skoler. Derudover foregår der i disse netværk erfaringsudveksling, som dygtiggør og opdaterer deltagerne vedrørende læsning og læremidler. 16

17 Indsatser Kommunale indsatser Vision for læringscentre Der er læringscentre på alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fagsekretariat Undervisning understøtter læringscentrene med udgangspunkt i visionen - jf. Vision for læringscenter i FMK. Som en del af denne vision uddannes der læringscentervejledere til alle kommunens læringscentre. Uddannelse og opkvalificering De enkelte medarbejdere i læringscenteret uddannes og opkvalificeres løbende i brug af læremidler, der understøtter elevernes læsning. Netværk for læsevejledere Det kommunale netværk for læsevejledere mødes fem gange årligt. Indholdet for møderne er at formidle ny viden om læsning, at dele viden og erfaringer samt at koordinere kommunale tiltag på læseområdet på tværs af skoler. indsatser i skolen Læringscentre Skolernes læsevejledere er repræsenteret i skolens læringscenterteam og indgår i samarbejdet om skolens faglige, pædagogiske og didaktiske retning af læsning og læremidler. Medarbejdere i læringscenteret inspirerer og understøtter skolens personale i implementering af læremidler på læse- og skriveområdet. Medarbejdere i læringscenteret inspirerer eleverne til læsning gennem vejledning i læseudviklingstrin og introduktion af ny litteratur. Kompetencecenter for læsning Personalet i det kommunale læsetilbud understøtter medarbejderne på skolerne i arbejdet med læseudviklende viden og aktiviteter. 17

18 test og løbende evaluering 18

19 Delmål At give lærere og læsevejledere indsigt i elevens læsemåde og læseudvikling, så de kan tilrettelægge en kvalificeret læseundervisning tilpasset den enkelte elevs behov. At give eleven indsigt i egen læseudvikling for selv at kunne være med til at opstille relevante læsemål. At kvalificere samtaler om den enkelte elevs og klassens læseudvikling. At skærpe opmærksomheden på elever i læsevanskeligheder. Indledning Med Folkeskolereformen er der fokus på målstyret undervisning. En række nationale mål sætter rammen for en klar retning og et højt ambitionsniveau. Følgende nationale mål i forhold til læsning opgøres på kommune- og skoleniveau: - mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse, målt i de nationale test - andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år - andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der særlig opmærksomhed på skolens resultater for læsning set i forhold til de nationale måltal. Opfølgning sker gennem skolens evaluering og kommunens tilsyn. Skolernes ledelse følger i samarbejde med Fagsekretariat Undervisning op på skolens resultater for læsning set i forhold til de nationale måltal. Skolernes lærere fra årgang og læsevejledere følger udviklingen af klassens og den enkelte elevs læringsudbytte på læseområdet med test og løbende evaluering. Skolernes ledelse involveres efter behov. Der opstilles tydelige læringsmål for elevernes læseudvikling. Det skal sikre, at alle omkring eleven ved, hvor langt eleven er nået i sin læseudvikling, hvad det næste læringsmål er, og hvordan eleven når målet. 19

20 Indsatser Kommunale indsatser Tilsyn med skolernes indsats på læseområdet Fagsekretariat Undervisning følger op på skolernes status på læseområdet ved kvalitetssamtaler med skolernes ledelse. Samtalerne omfatter: - status på skolens resultater i de nationale test i læsning set i forhold til de landsdækkende resultater (jf. indsatsen nedenfor) - status på arbejdet med læsning i alle fag - arbejdsområder og konkrete indsatser for skolens læsevejleder(e) - samarbejde om læsning, læseudvikling og læremidler på skolerne - indsatser for elever i store læsevanskeligheder. Fagsekretariat Undervisning indsamler skolernes status og udformer en samlet skriftlig statusopgørelse på kommunens læseresultater. Der udvælges et fælles kommunalt redskab til udformningen af skolernes status. 20

21 indsatser i skolen Status på skolens læseresultater Skolens ledelse laver en gang om året en skriftlig status på skolens læseresultater med udgangspunkt i de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Skolens læsevejleder(e) inddrages i opgaven. Skolens status indsendes til Fagsekretariat Undervisning. Denne status inddrages i kvalitetssamtalen og i drøftelser af skolens læseudvikling. Beslutninger om mål og indsatser på læseområdet indskrives løbende i skolens målsætning og handleplan for læsning. Obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen Der afvikles sprogvurderinger i alle børnehaveklasser i begyndelsen af skoleåret, dvs. fra august og frem til efterårsferien. Udgangspunktet for sprogvurderingerne er bekendtgørelse nr. 260 om undervisning i børnehaveklassen - jf. Bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen. Alle skoler benytter socialministeriets materiale Sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen, som en del af en kommunal aftalt afprøvnings- og evaluringsperiode. Hensigten med afprøvningen er blandt andet at skabe kvalitet og sammenhæng i barnets sprog- og læseudvikling i overgangen fra børnehave til skole. Dette er muligt, fordi materialet også bruges i kommunens børnehaver. Materialet kan suppleres af andre relevante sprogvurderingsmaterialer, som tilgodeser delområderne lytteforståelse, ordkendskab, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed. Fagsekretariat Undervisning har lavet et notat, som beskriver arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen for Faaborg-Midtfyn Kommune og aftale for afprøvningsforløbet af socialstyrelsens materiale - jf. Notat om sprogvurdering i børnehaveklassen i FMK. 21

22 Test Der afvikles nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang. I forbindelse med lærernes løbende evaluering vil det være hensigtsmæssigt, at der: i indskolingen indhentes information om: - sproglige forudsætninger (ordforråd, udtale og mundtlig formulering mm.) - bogstavkendskab (navn, form og lyd) - fonologisk kompetence - afkodningsstrategier - læseforståelse på mellemtrinnet indhentes information om: - sproglige forudsætninger (især for elever i læse- og sproglige vanskeligheder) - fonologisk kompetence (især for elever, hvor læsningen endnu ikke er automatiseret) - afkodningskompetence (herunder strategier) - læseforståelse - læsehastighed - læsemåder (skimming, punktlæsning m.fl.) i udskolingen indhentes information om: - afkodningskompetence (især for elever med usikker afkodning) - læseforståelse - læsehastighed - læsemåder. Klasse- eller årgangskonferencer Alle elevers læse- og skriveudvikling evalueres mindst én gang årligt af de teams, der arbejder med eleverne. Der afholdes klasse- eller årgangskonferencer med deltagelse af skolens læsevejleder. Formålet med denne evalueringsform er at give fælles indsigt i den enkelte elevs læse- og skrivefærdighed og i lærernes refleksion over egen praksis. Såvel kvantitative målinger som kvalitative vurderinger kan ligge til grund for samtalen. Skolens ledelse deltager som minimum i klasse- eller årgangskonferencer i hvert af grundskolens tre forløb (indskoling, mellemtrin og udskoling). Løbende evaluering af læsning i alle fag Skolens ledelse har i samarbejde med læsevejledere ansvar for at følge op på læsning i alle fag på skolen. Status på elevernes læseforståelse indgår i denne vurdering. Resultater fra de nationale test inddrages i denne opfølgning og kan suppleres af andre relevante prøver. Læsevejlederen tilrettelægger og udfører indsatser for hele teamet på de klassetrin, hvor der er et særligt behov. Elev- og forældreinddragelse Skolens pædagogiske personale opsætter i samarbejde med den enkelte elev læringsmål for elevernes læseudvikling. Forældre inddrages i disse læringsmål. Skolens ledelse skal understøtte det pædagogiske personale i at anvende synlige læringsmål i dialogen med elever og forældre om elevernes læsefaglige resultater og udvikling, fx ved skole-hjem-samtaler - jf. Rammer og retning for folkeskolenreformen i FMK. 22

23 elever i læsevanskeligheder 23

24 Delmål At give elever i læsevanskeligheder forudsætninger for at tilegne sig optimal læring. At eleverne: - får højnet deres læsefærdigheder - lærer forskellige angrebsmetoder og strategier - bliver selvstændige og bevidste læsere. Indledning Der kan være mange grunde til, at et barn har svært ved at læse. Der kan være én eller flere årsager til vanskelighederne. Læsevanskelighederne kan derudover være påvirket af forskellige faktorer, som ikke direkte har noget med læsning at gøre - fx manglende opmærksomhed og/eller nedsat funktion i hukommelsen. Besvær med at afkode tekst Store læsevanskeligheder skyldes næsten altid besvær med at skelne og identificere bogstavlyde - især lyde, der ligner hinanden. Det gør det svært at huske, hvilke lyde og hvilke bogstaver, der hører sammen. Kæmper barnet med sådanne fonologiske vanskeligheder, bliver det svært at sætte bogstavernes lyde sammen til ord. At afkode tekst (at læse hvad der står) og stave ord korrekt bliver derved en stor (og for nogle næsten uoverkommelig) udfordring. Denne specifikke vanskelighed betegnes ofte ordblindhed eller dysleksi. Afkodningsvanskeligheder kan afhjælpes med målrettet og intensiv undervisning og digitale læremidler med oplæsning samt støtte til stavning. Undervisningen vil typisk foregå på et mindre hold på barnets egen skole. Besvær med at forstå tekst Besvær med at afkode tekst kan medføre forståelsesvanskeligheder, fordi barnet bruger al sin energi på at læse, hvad der står, og derfor ikke har overskud til at fange indholdet i teksten. Elever i vanskeligheder med læsning får sjældent læst nok på et alderssvarende niveau og får derfor ikke opbygget den viden, der skal til for at forstå de tekster, der anvendes i klassen. Der må tages højde for forståelsesvanskeligheder og arbejdes med læseforståelse i alle fag, hvor der indgår tekster. Dette kræver et tæt og koordineret samarbejde mellem lærerne om en klasse/elevgruppe. Skolens læsevejleder inddrages i samarbejdet. 24

25 Indsatser Kommunale indsatser Kommunalt tilbud til elever i læsevanskeligheder Læsetilbuddet i Faaborg-Midtfyn Kommune består af to dele - et undervisningsforløb til elever i store læsevanskeligheder og et kompetencecenter. Undervisningsforløbet er målrettet elever i store læsevanskeligheder. Det strækker sig over et skoleår, hvor undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem et særligt tilrettelagt forløb og hjemklassen. Personalet i læsetilbuddet underviser i det særligt tilrettelagte forløb. Elevernes egne lærere varetager undervisningen i hjemklassen med vejledning fra personalet i tilbuddet. Læsetilbuddet er for 8-10 elever på årgang. Målgruppen spottes og udredes på skolerne og visiteres i forhold til gældende rammer. Kompetencecenteret skal støtte den generelle læseudvikling på alle kommunens skoler. Personalet i læsetilbuddet tilbyder supervision, konsulentbistand og kurser til skolernes personale indenfor færdighedsområderne læsning, skrivning og stavning og indenfor digitale læremidler - jf. Tilbud til elever i læsevanskeligheder. Folder En gruppe af fynske læsekonsulenter har udgivet en folder om børn i store læsevanskeligheder Er mit barn ordblind? Den er målrettet forældre til børn i læsevanskeligheder - jf. Er mit barn ordblind? Samarbejde med PPR Skolerne har mulighed for at samarbejde med konsulenter fra PPR om at udvikle den enkelte elevs læseudvikling. Behovet for særligt tilrettelagt undervisningsforløb i Det Kommunale Læsetilbud vurderes altid i samråd med PPR. 25

26 indsatser i skolen Individuel indsats for alle elever i læsevanskeligheder Hver af kommunens folkeskoler arbejder målrettet med at opnå de ovenfor beskrevne mål for den enkelte elev med udgangspunkt i skolens egen målsætning og handleplan for læsning. I dette arbejde inddrages skolens ressourcepersoner (læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar og personale i det kommunale læsetilbud) til testning, vejledning og anvendelse af digitale læremidler. Skolerne udformer indsatsplaner for elever i store læsevanskeligheder - enten som grundlag for skolens videre arbejde med eleven eller i forbindelse med ansøgning om optagelse på undervisningsforløbet i det kommunale læsetilbud. Samarbejde med ungdomsuddannelserne Folkeskoler og ungdomsuddannelser har fokus på, at elever i store læsevanskeligheder fra folkeskolens ældste klassetrin tidligst muligt får kontakt til ungdomsuddannelsernes læsevejledere. Læsevejlederen kan give eleven vejledning og støtte på det nye uddannelsessted - ikke mindst i brug af digitale læremidler. Skolen inddrager den tilknyttede UU-vejleder og sikrer dialog og samarbejde med den relevante uddannelsesinstitution i forhold til overlevering af relevante oplysninger. Elevens uddannelsesplan og ungdomsuddannelsernes oplysningsmateriale til elever og forældre inddrages i samarbejdet. 26

27 Læsevejlederens funktion 27

28 Delmål At øge elevernes generelle læseniveau på skolen. At styrke samarbejdet mellem skolens ledelse og læsevejledere om at udarbejde faglige, pædagogiske og didaktiske mål og udviklingstiltag på læseområdet. At kvalificere lærernes læseundervisning, så eleverne udvikler deres læsning i alle fag med henblik på læselyst, anvendelse af læsestrategier, forståelse, hastighed og øget læsemængde. Indledning Læsevejlederen er skolens nøgleperson på læseområdet og har til opgave at rådgive og vejlede kolleger, ledelse, forældre og elever om læsning. For at kunne gøre det, må læsevejlederen dels have viden om undervisning i læsning og skrivning, dels om vejledning. Derfor er der uddannede læsevejledere på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vejledningsopgaver på skolen kan være meget forskellige og variere en del afhængig af skolens behov og udviklingsmål. Læsevejlederen planlægger, koordinerer og afvikler vejledningsopgaver i samarbejde med skolens ledelse og med afsæt i skolens målsætning og handleplan for læsning. Den kommunale strategi for læsning er den overordnede ramme for udformningen af målsætningen. I fokus er hele skolens elevgruppe og visionen om at løfte det generelle læseniveau på skolen. Skolens ledelse, læringscenterteam og personale bidrager også til indholdet af skolens målsætning og handleplan. Skolens ledelse skal sikre læsevejlederen vilkår til at udfylde vejlederrollen på skolen. Et skriftligt dokument angiver læsevejlederens funktioner og opgaver, således at der er reelle muligheder for, at læsevejlederen kan udfylde sin vejlederrolle med de tildelte opgaver. Beskrivelsen udarbejdes af skolens ledelse i samråd med læsevejlederen og formidles til skolens samarbejdspartnere. På større skoler med flere læsevejledere er det vigtigt at koordinere og synliggøre de enkelte læsevejlederes opgaver, så de bedst tilgodeser skolens samlede udvikling på læseområdet. 28

29 Indsatser Kommunale indsatser Fagsekretariat Undervisning - uddanner læsevejledere med minimum tre faglige PD-moduler på læsevejlederuddannelsen - leder og koordinerer det kommunale netværk for læsevejledere på tværs af skoler, hvor ny viden, gensidig inspiration og oplæg er hovedelementer - udbyder kurser for læsevejledere, børnehaveklasseledere og lærere, som er målrettet relevante klassetrin og temaer - udbyder og koordinerer i samarbejde med læsevejlederne kommunale indsatsområder om læsning - afholder kvalitetssamtaler med skolernes ledelse med afsæt i status på skolens læseresultater og udvikling af læseområdet - indsamler og følger op på skolernes beskrivelser af målsætning og handleplan og læsevejledernes funktioner og opgaver indsatser i skolen Samarbejde mellem skoler Læsevejlederen - indgår i det kommunale netværk og deltager aktivt i skolernes udveksling af viden, inspiration og erfaringer på netværksmøder - deltager i koordineringen og udmøntningen af fælles kommunale indsatsområder på skolen - deltager i kommunale kurser og kompetenceudviklingsforløb Samarbejde i forbindelse med overgange Læsevejlederen indgår i samarbejdet ved overgange mellem: - daginstitution og skole (herunder landsbyordninger) - indskoling og mellemtrin - mellemtrin og overbygning (herunder overlevering fra klasses skoler til overbygningsskoler) - folkeskolen og ungdomsuddannelser 29

30 Koordinerende indsats på egen skole Læsevejlederen - koordinerer skolens fælles læseaktiviteter fx læsebånd, læsemaraton, fælles læsedage i september mv. med relevante samarbejdspartnere på skolen - planlægger og koordinerer afvikling af klasse- eller årgangskonferencer i samarbejde med ledelsen - indgår i skolens læringscenterteam i samarbejdet om den faglige, didaktiske og pædagogiske retning på læseområdet - udformer og ajourfører skolens målsætning og handleplan for læsning i samarbejde med ledelsen og evt. læringscenterteamet - bidrager til skoleledelsens udformning og ajourføring af læsevejlederens funktioner og opgaver. Samarbejde med kolleger Læsevejlederen - afvikler klasse- eller årgangskonferencer i overensstemmelse med den kommunale strategi og skolens målsætning og handleplan for læsning - følger op på klasse- eller årgangskonferencer ved en fortsat dialog med teamets lærere og eventuel deltagelse i undervisningen - bidrager med vejledning til lærerteam i faglig læsning, herunder deltagelse i undervisningen og modellering af brugen af forståelsesstrategier for læsning i fagene - sikrer relevante og differentierede undervisningstilbud til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte - formidler viden på skolen og i et vist omfang på tværs af skoler samt i overgangsforløb ved oplæg, workshops, materialenyt, ny viden mv. - vejleder forældre om læsning og skrivning ved informationsmøder, forældremøder, breve, pjecer mv. 30

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009 Mere tid til velfærd Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner Oktober 2009 Regeringen Indhold Forord Mindre tid på administration mere tid til mennesker Regeringen fremlægger hermed

Læs mere

Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning

Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning Forskning, der kan bruges nyorientering af den pædagogiske forskning Indhold Forord... 3 Indledning... 5 1. Udfordringer for dansk

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen Sundheds- og seksualundervisning Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen ISBN 978-87-7104-472-0 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Anette Schulz & Ulla Pedersen Videncenter for Sundhedsfremme

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rambøll Management Undervisningsministeriet Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004 Det handler om mere end retstavning Evaluering

Læs mere

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie Visionen for Den gode digitale skole Skole og Familie Indhold Visionen:... 2 Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag?... 5 Børns læring og potentialet i at anvende IT... 7 IT som fagdidaktisk

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Handleplan for naturfag Tårnby Kommune 2011-2014

Handleplan for naturfag Tårnby Kommune 2011-2014 Handleplan for naturfag Tårnby Kommune 2011-2014 På vegne af Science Arbejdsgruppen Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag Pædagogisk UdviklingsCenter Marts 2011 Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune

Læs mere

Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten

Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten Læs hele testvejledningen før du går i gang med at teste. Husk at få underskrevet en bemyndigelseserklæring

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelser - også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder

Arbejdsmarkedsuddannelser - også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Arbejdsmarkedsuddannelser - også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Et TUP-projekt med deltagelse af tre efteruddannelsesudvalg og fire skoler Juni 2007 Mette Nørholm Lizzie Mærsk Nielsen

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere