SAMMENHÆNG I KLIMATILPASNINGEN

Transkript

1 SAMMENHÆNG I EN Et udspil til strategi for fælles kommunal strategi for finansiering af klimatilpasning Lars Kaalund, Chefkonsulent, Teknik og Miljø KL

2 MFU TEMAMØDE De to hovedspørgsmål er Hvem har initiativretten/ansvaret for at der klimasikres? Hvem står for finansieringen?

3 Program Indflyvning til problemstillingen, og noget om nytteprincippet Spørgsmål og diskussion ved bordet om rollefordelingen mellem borger og kommune Opsamling Spørgsmål og diskussion ved bordet - Hvem skal betale og hvem skal finansiere klimatilpasningen Afrunding

4 Klimaplaner i havsnød Staten lovede samspil om klimatilpasning Men i kommunerne breder fornemmelsen sig af, at staten har forladt skuden, og de står alene med at redde Danmark fra oversvømmelser. Danske Kommuner, 25. april 2019

5 Borgerne kan forebygge og afhjælpe oversvømmelser Alligevel gøre borgerne ikke hvad vi siger! Forskning viser, at det sjældent slår til med kampagner, når man skal ændre folks praksis og slet ikke i forhold til de komplekse udfordringer ved at øge et klimarobust samfund. Teknik & miljø april 2019

6 Hvorfor er det nødvendigt med et strategisk udspil fra kommunerne? Der kommer mere vand fra alle sider

7 Fra grunden Grundvandet stiger Oversvømmelser og blød bund Ingen lovgivning Private betaler Fra skybrud Oversvømmelser Spildevandsplaner Forsyningerne betaler Fra vandløb Oversvømmelser Vandløbsloven Private styrer og betaler Der kommer mere vand fra alle sider Og der er ingen samlet lovgivning Og der er uklar ansvarsplacering Fra Havet Erosion og oversvømmelser Kystbeskyttelsesloven Private eller kommunen styrer og private betaler

8 Hvilke typer oversvømmelser udfordrer i Jeres kommunen? Skybrud Stormflod Grundvand Vandløb Hånd op

9 Hvad siger loven om klimatilpasning og betaling? SKYBRUD: Beskyttelse mod skybrud styres af kommunernes forsyningsselskaber, og private. Betaling over vandregningen/privat. VANDLØB: Reguleres af vandløbsloven. Efter nytte. HAV: Sikring mod oversvømmelse/erosion efter kystbeskyttelsesloven. Betales efter nytte. GRUNDVAND: Stigende grundvand der er ingen lovgivning eller initiativer på området. Efter nytte.

10 Hvad er nytteprincippet? Projekter der skal beskytte mod oversvømmelser og erosion langs vandløb og kyster etableres af grundejerne. Der etableres et lag som har ansvaret. Betalingen sker efter nytteprincippet: Vandløbslovens 24: Udgifterne ( ) afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.

11 Hvad synes I om nytteprincippet? Det er bedre med solidarisk betaling over skatten Det er bedst at fastholde betaling efter nytte En blanding

12 Hvorfor er det nødvendigt med et strategisk udspil fra kommunerne? Der kommer mere vand fra alle sider Regeringen/Folketinget er fraværende både økonomisk og strategisk Regionerne byder sig til som koordinerende myndighed Forskere og meningsdannere peger på manglende koordinering og langsigtet tænkning, det gælder også hos kommunerne siger de Og ikke mindst fordi: Kommunerne er altid nærmest, og vi vil så gerne hjælpe vores borgere når de er i nød

13 Hvad skal en strategi indeholde? 100% finansiering fra forsyningerne i deres domæne et kontant og konstant ønske fra os til regeringen. En tydelig placering af ansvaret for at tage initiativ En model for finansiering

14 Spørgsmål til diskussion ved bordet En tydelig placering af ansvaret for at tage initiativ Er den nuværende placering af ansvaret hos grundejerne rigtig? Hvordan kunne man gøre det anderledes? Skal det være samme model for vandløb, hav og grundvand?

15 Spørgsmål til diskussion i 10 minutter Loven siger at initiativet til beskyttelse skal komme fra grundejerne. Hvordan skal rollefordelingen være i fremtiden: Som i dag et privat initiativ via et Lag Kommunen skal danne et Lag hvis der er frivillige der vil deltage Kommunen skal tage styringen, med høringer, og tvungen betaling

16 Diskussion

17 Spørgsmål til afstemning Loven siger at initiativet til beskyttelse skal komme fra grundejerne. Hvordan skal rollefordelingen være i fremtiden: Som i dag et privat initiativ via et Lag Kommunen skal danne et Lag hvis der er frivillige der vil deltage Kommunen skal tage styringen, med høringer, og tvungen betaling

18 Refleksion

19 Hvem skal betale? Hvis der skal sikres mod højvande er det beboerne der skal betale efter nytte princippet. Er det også den gode model for fremtiden?

20 Spørgsmål til diskussion 10 minutter Loven siger at betalingen for beskyttelse skal komme fra grundejerne. Hvordan skal betalingsmodellen være i fremtiden: Som i dag privat betaling efter nytte Nyttebetaling, men med et mærkbart tilskud fra kommunekassen. Kommunen skal betale, det vil sige alle betaler over skatten

21 Spørgsmål til afstemning Loven siger at betalingen for beskyttelse skal komme fra grundejerne. Hvordan skal betalingsmodellen være i fremtiden: Som i dag privat betaling efter nytte Nyttebetaling, men med et mærkbart tilskud fra kommunekassen. Kommunen skal betale, det vil sige alle betaler over skatten

22 Hvordan sikres det at der er betalingsevne?

23 Kommunens rolle som finansierings garant Vi taler om store samfundsmæssige vigtige projekter Vi taler om risikobetonede komplekse projekter Vi taler om finansiering i million klassen, måske milliarder skal kommunen spille en rolle som garant for lån, og hjælpe med at få taget lånene med lange løbetider?

24 Spørgsmål til diskussion 10 minutter Skal kommunen spille en aktiv rolle for at sikre gunstig finansiering, og dermed også påtage sig en risiko på alle borgere regning? Nej det må være et privat anliggende Ja for en afgrænset gruppe, som ikke selv kan få finansieringen på plads. Kommunen skal garantere lån til klimasikringsprojekter gennem Kommunekredit.

25 Spørgsmål til afstemning Skal kommunen spille en aktiv rolle for at sikre gunstig finansiering, og dermed også påtage sig en risiko på alle borgere regning? Nej det må være et privat anliggende Ja for en afgrænset gruppe, som ikke selv kan få finansieringen på plads. Kommunen skal garantere lån til klimasikringsprojekter gennem Kommunekredit.

26 Tak for i dag KL holder to møder om klimaøkonomien og ansvaret i efteråret: Den tekniske del 1 holdes den 5/9 Den politiske del 2 holdes den 29/10