AFSLUTNINGSRAPPORT DANSKE NATURPARKER

Transkript

1 AFSLUTNINGSRAPPORT DANSKE NATURPARKER Indhold Baggrunden for projektet... 2 Mål... 2 Overordnede elementer i Udviklingsprojektet Danske Naturparker Projektets delelementer... 3 Materialer og opmærksomhedsskabende aktiviteter... 4 Rekreativ infrastruktur i naturparker... 4 Frivillighus og dialog udvikler Naturpark Åmosen... 5 Teaterforestilling om natur og kultur i Naturpark Amager... 5 Naturskole og formidlingshus for de yngste besøgende i Naturpark Amager... 6 Vidensgrundlag for marine naturparker - Naturpark Lillebælt... 6 Lokalt samarbejde og partnerskaber i naturparker... 7 Partnerskab med lokale erhvervsdrivende i Naturpark Vesterhavet... 7 Korps af Naturparkguider i Naturpark Maribosøerne... 7 Besøgscenter i Pilotnaturpark Randers Fjord... 8 Undervisning i naturparker... 9 Frivillige i naturparker Fremadrettet forankring Projektets kommunikative rækkevidde Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker Mediedækning for Mærkningsordningen og Udviklingsprojektet Friluftsrådets vurdering af projektet Udvikling i Danske Naturparker Opsamlingsrapport for aktiviteter i Indsamling og analyse af formidlingskoncepter Udvikling af fælles visuel identitet Rapportoversigt D D

2 Baggrunden for projektet Danske Naturparker er et koncept, der lanceres af Friluftsrådet som en mærkningsordning. Den enkelte naturpark modtager mærkningen for en 5-årig periode. Herefter kan der søges om fornyelse, hvis naturparken kan dokumentere en fortsat fremdrift i udviklingen af naturparken, herunder en ny naturparkplan. Idéen om at etablere mærkningsordningen Danske Naturparker er blandt andet udsprunget af et ønske om at give kommunerne en mulighed for at få anerkendelse for en koordineret planlægning af natur og friluftsliv. Det har været et ønske at udbrede den arbejdsmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med nationalparkprocessen 1. En arbejdsmetode, der har båret præg af udstrakt borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang til forvaltningen af de pågældende områder. I det følgende skelnes der mellem Mærkningsordningen Danske Naturparker og Udviklingsprojektet Danske Naturparker, som har været støttet af Nordea-fonden. Projektet er gennemført i perioden , idet der skelnes mellem en række pilotprojekter gennemført og afrapporteret frem til og med 2017 og en opsamlingsanalyse af koncepter samt en udvikling af den visuelle identitet gennemført i Mål En naturpark er en lokal vision for pleje, benyttelse og beskyttelse af natur og kultur. Forholdet mellem de tre er afhængig af naturparkens udgangspunkt og de lokale naturkvaliteter. Naturparkens lokale identitet, historie og naturværdier kobles sammen med den lokale vision om, hvordan arealet i fremtiden skal udvikles, beskyttes, plejes eller bruges. Visionen kan f.eks. handle om friluftsliv, naturkvaliteter, bæredygtig turisme eller bæredygtig erhvervsudvikling. Visionen skal beskrive og begrunde de langsigtede målsætninger for naturparken og understøtte de konkrete planer, kortsigtede mål og projekter. De kortsigtede mål og projekter ligger inden for den 5-årige periode, som en mærkning gives for, og naturparkplanen dækker. Herefter videreføres visionerne i nye kortsigtede mål og planer, når der søges om en fornyet mærkning, og der udarbejdes en ny naturparkplan. Den overordnede målsætning for Udviklingsprojektet Danske Naturparker har været, at komme naturparkerne i møde, ved at understøtte de drivkræfter som lokalt er med til at skabe en naturpark af høj kvalitet, og udvikle metoder til at overvinde de barrierer eller udfordringer, som naturparkerne må håndtere. Formålet med udviklingsprojekterne har været: at forankre Danske Naturparker lokalt, at skabe lokal medinddragelse og engagement, særligt blandt børn og unge, at udvikle kvalitetsoplevelser og faciliteter i naturparker, at udvikle fælles koncepter, metoder og værktøjer, der kan bruges af alle naturparker, 1 Vejledning fra Friluftsrådet 2016: Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang?, side 5. Samt ansøgning til Nordea-fonden 2012: Udvikling af naturparker i Danmark, side 2. Side 2

3 at markedsføre og skabe opmærksomhed omkring Danske Naturparker Som en del af mærkningsordningen, har Friluftsrådet gennem udviklingsprojektet, ønsket at udarbejde en række koncepter, der kan implementeres i naturparkerne. Koncepterne dækker kategorierne natur, friluftsliv, formidling, kultur og er blevet skabt gennem konkrete projekter i naturparker. Målet har været, at konceptualiseringen skulle styrke indholdet i naturparkerne og hjælpe dem til at opfylde de krav til kvalitet og udvikling, der ligger i mærkningsordningen. Koncepterne skal være rammer, som hver enkelt naturpark selv kan fylde indhold i. Friluftsrådet har ønsket at facilitere erfaringsudveksling mellem naturparkerne, som en del af mærkningsordningen. Målet har været at gå et skridt videre og sikre, at de gode projekter og erfaringer kommer alle naturparker til gode. Overordnede elementer i Udviklingsprojektet Danske Naturparker. Fra 2013 til 2016 har Friluftsrådet gennemført og koordineret fem udviklingsprojekter i Danske Naturparker. Udviklingsprojekterne er finansieret med en bevilling fra Nordea-fonden på kroner, i én samlet ansøgning. De fem udviklingsprojekter er oplistet i det følgende og det skal bemærkes, at udviklingsprojekterne 2 og 3 er yderligere opdelt i flere lokale projekter. 1. Materialer og opmærksomhedsskabende aktiviteter 2. Rekreativ infrastruktur i naturparker o Frivillighus og dialog udvikler Naturpark Åmosen o Teaterforestilling om natur og kultur i Naturpark Amager naturformidling som teater o Naturskole og formidlingshus for de yngste besøgende i Naturpark Amager o Vidensgrundlag for marin naturpark ved Lillebælt 3. Lokalt samarbejde og partnerskaber i naturparker o Naturparkpartnerskab med erhvervsdrivende i Naturpark Vesterhavet o Besøgscenter i Pilotnaturpark Randers Fjord - Partnerskab i Udbyhøj o Korps af naturparkguider i Naturpark Maribosøerne 4. Undervisning i naturparker 5. Frivillige i naturparker Udviklingsprojekterne er i de fleste tilfælde gennemført som konkrete aktiviteter, forløb og processer i de enkelte naturparker, som efterfølgende er blevet formidlet til alle naturparker og andre interesserede. Eller som procesforløb, undervisningsforløb, kurser og netværksaktiviteter som alle naturparker har været indbudt til at deltage i. Projektledelse og koordinering er overordnet varetaget af Danske Naturparker og Friluftsrådet. Projektets delelementer Herunder beskrives de fem delprojekter. Hvert enkelt projekt er detaljeret formidlet og beskrevet i en række rapporter, som kan findes på Side 3

4 Materialer og opmærksomhedsskabende aktiviteter Der er udviklet en designmanual for Grafisk Identitet og skiltning i naturparker, som stilles til rådighed for alle naturparker og projekter i naturparker. Manualen kan hentes på hjemmesiden. Manualen skaber et ensartet og genkendeligt layout, der brander Danske Naturparker som et samlet koncept for kvalitet i natur- og friluftsoplevelser. Rekreativ infrastruktur i naturparker Friluftsrådet har med dette projekt ønsket at sikre kvalitetsoplevelser i naturparkerne. Med rekreativ infrastruktur menes kombinationen af fysiske faciliteter og formidling. Dvs. hvad kan besøgende opleve i den pågældende naturpark? Hvor og hvordan kan de opleve det? Oplevelserne skal målrettes en bred gruppe af borgere, der favner alt fra børnefamilier til erfarne naturbrugere. Det har været en del af målsætningen, at projektet skulle taget afsæt i de mange projekter, der er allerede var i gang, i- og udenfor naturparkerne, herunder i Naturpark Vesterhavet og Naturpark Åmosen. En stor del af naturparkerne udgøres af søer, fjorde og havområder. Derfor har Friluftsrådet ønsket at rette et særligt fokus på det friluftsliv, som knytter sig hertil. For eksempel blå-ruter, ophalingspladser og shelterpladser samt formidlingsformer, der passer til dette friluftsliv. Det var fra starten forventet, at Middelfart og senere Pilotnaturpark Lillebælt ville blive en vigtig samarbejdspartner i dette projekt. Indeholdt i dette projekt var målet desuden, at der skulle arbejdes med besøgsstyring og adgangsplanlægning. Kommunerne oplever udfordringer i at balancere benyttelse og beskyttelse, og mange mennesker er i tvivl om, hvor og hvordan de må færdes i naturen. Ligeledes er der mange lodsejere, der oplever uautoriseret færdsel som en gene. Det har været et mål, at sikre en bæredygtig og forhåbentlig konfliktfri benyttelse af de danske naturparker. Det har været forventet at denne del af projektet, skulle strække sig udover fase 1, med et Natur på private arealer i fase 2. Side 4

5 Frivillighus og dialog udvikler Naturpark Åmosen Naturpark Åmosen har anlagt et mødested for de frivillige på Skellingsted. Skellingsted er et 20 ha stort naturområde, som kommunen har "overdraget" til de frivillige. Området skal drives af de frivillige selv og udvikles til et spændende friluftsområde, på baggrund af de lokale ønsker og behov og samtidig være så fleksibelt, at der løbende kan opstå nye idéer og aktiviteter. Frivillighuset er udformet som en mindre uisoleret træbygning, der passer ind i landskabet og kan fungere som et naturligt omdrejningspunkt for friluftsaktiviteter. Teaterforestilling om natur og kultur i Naturpark Amager Naturpark Amager har udviklet en vandrende teaterforestilling, der bevæger sig rundt i naturparken, på udvalgte og meget forskellige naturlokaliteter. Forestillingen formidler natur og kultur i en oplevelse, hvor publikum involveres i fiktionen og følger med rundt til de forskellige "scener" i naturen. Hovedpersonen undergår en udvikling fra at være utryg i naturen til at være tryg. Projektet blev afsluttet med 20 gratis forestillinger for skoleklasser i Tårnby og København Kommuner, via Åben-skole tilbuddet, samt 16 offentlige forestillinger. Side 5

6 Naturskole og formidlingshus for de yngste besøgende i Naturpark Amager Naturpark Amager har også udviklet et formidlingshus, der henvender sig til de 0-6 årige. Der blev udviklet et koncept for, hvordan man kan formidle natur og kultur til de yngste, og hvordan et "rekreativt rum" i en naturskole skal indrettes, for at henvende sig børn i vuggestue- og børnehavealderen. Ideudviklingen tog afsæt i inddragelse og dialog med fagpersoner og andre interessenter, pædagogiske konsulenter, daginstitutionsledere, pædagoger, forældre, naturvejledere, børn, m.fl. Vidensgrundlag for marine naturparker - Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt har indsamlet den lokale viden om de marine områder i naturparken og de lokale ønsker til benyttelse og beskyttelse af de marine naturområder. Den lokale viden er blevet kombineret med viden og data indhentet fra nationale organisationer og aktører. Projektet har tilvejebragt et datamateriale og et vidensgrundlag, som er udarbejdet i samarbejde med lokale organisationer. Datamaterialet skal danne udgangspunkt for en hensigtsmæssig forvaltning, beskyttelse og tilrettelæggelse af benyttelse af de marine områder i naturparken. Side 6

7 Lokalt samarbejde og partnerskaber i naturparker Partnerskab med lokale erhvervsdrivende i Naturpark Vesterhavet Naturpark Vesterhavet har udviklet et partnerskab med erhvervsdrivende i naturparkområdet. Partnerskabet skal understøtte lokal forankring og udbrede kendskabet til naturparkprodukter og - oplevelser, til fordel for både naturparken og partnerne. Kendskabet til naturparken øges ved, at logo fremgår af forskellige produkter og oplevelsestilbud. Der er udviklet et partnerskabskoncept, med kriterier for partnerskab og brug af logo, guideline for materialer, og lignende. Korps af Naturparkguider i Naturpark Maribosøerne Naturpark Maribosøerne har etableret et korps af naturparkguider for naturparken. Det har været målet at engagere lokale personer som naturparkguider i Naturpark Maribosøerne inden for temaerne natur, kultur mm. Udover at fungerer som naturparkguider, er de også blevet aktive ambassadører for Naturpark Maribosøerne i al almindelighed. Projektet har været løftestang til at få gang i de lokale faglige guider og samtidig sikre, at naturparken har et korps af naturparkguider, der arbejder på et højt formidlingsniveau for forskellige målgrupper. Projektet har medvirket til formidling og en synliggørelse af Naturpark Maribo Søerne. Side 7

8 Besøgscenter i Pilotnaturpark Randers Fjord Pilotnaturpark Randers Fjord har etableret et besøgssted på en central lokalitet i naturparken i samarbejde med lokale aktører. Forud for etableringen ønskede naturparken at udrede, hvilke muligheder de lokale ser for at forbinde et besøgscenter med andre lokale aktiviteter. Besøgscenteret skal bemandes delvist af frivillige. Projektet skal være med til at udvikle et koncept for, hvordan et besøgscenter kan anvendes bredt af besøgende og lokale, og herigennem kan skabe en forbedret sammenhæng mellem naturparken og øvrige aktiviteter i lokalsamfundet. Besøgscentret er udviklet i samarbejde med de frivillige i naturparken, lokale foreninger samt organisationer og borgere i Udbyhøj Nord. Side 8

9 Undervisning i naturparker Hvordan får vi de unge til at kende danske naturparker og udnytte nogle af alle de muligheder, der findes i en naturpark? Dette var udgangspunktet for projekt Unge Naturparkguider. Projekt Unge naturparkguider skulle øge elevernes kendskab til deres lokale naturpark. Eleverne skulle endda opnå et ejerskab til naturparken, så de efterfølgende fik lyst til at bruge den alene og med deres familier. Projektet skulle demonstrere, hvordan naturparken kunne være en ressource i undervisningen i grundskolen. Eleverne skulle gennemføre handlinger til gavn for naturparken. Det kunne være handlinger der øgede naturkvaliteten, synligheden, adgangen etc. i naturparken. Undervisningsprojektet er gennemført to gange. En gang i 2015, og en gang i Ved hver omgang var der to naturparker involveret, og til hver naturpark var der tilknyttet mellem to og tre skoler. I alt deltog elever fra 11 skoler i fem forskellige kommuner. Side 9

10 Frivillige i naturparker Projektet har udviklet og gennemført en kursusrække på 19 kursusgange, om involvering af frivillige i naturparker, i perioden 2015 og I alt 60 personer har deltaget på kurserne, heraf var ca. halvdelen ansat i direkte relation til en naturpark, mens den anden halvdel primært var kommunalt ansatte i berøring med andre natur og friluftsprojekter. Kurserne har været lagt an som aktionslæring, hvor deltagerne gennem kurserne har skullet planlægge konkrete aktiviteter eller initiativer i relation til deres lokale naturpark, eller naturprojekt, som de beskrev i køreplaner. Der er i relation til kursusforløbene gennemført 52 opfølgende interviews med deltagerne, hvor successer og udfordringer med involvering af frivillige er blevet belyst. Som et samlende koncept, der kan leveres videre til nye naturparker, er der blevet udarbejdet en håndbog Frivillige i naturen (Friluftsrådet 2017). Alle anbefalinger og opmærksomhedspunkter i håndbogen kommer direkte fra de personer som arbejder med involvering af frivillige i naturen. Fremadrettet forankring Konkret videreføres Danske Naturparker via følgende aktiviteter: - Projektets resultater forankres i mærkningsordningen Danske Naturparker - Alt skrifteligt materiale ligger til download og bestilling på Danske Naturparkers hjemmeside - Facebookgruppe for alle naturparker og pilotnaturparker Side 10

11 Projektets kommunikative rækkevidde Projektet har kommunikativt gjort brug af følgende redskaber: - Hjemmeside, med mulighed for download af materialer etc. - Der har været afholdt netværksmøder for naturparker og pilotnaturparker hvert år i projektperioden - Foredrag, oplæg, forelæsninger og præsentationer for foreninger, byrådsmedlemmer, borgermøder, studerende og fagmedarbejdere. I alt 35 fordelt over 3 år - Studietur á 3 dages varighed til Nordtyskland, med 50 deltagere fra naturparker og kommuner, friluftsrådets kredse og nationalkomiteen for Danske Naturparker - Instagram-profil for Danske Naturparker med 260+ følgere - Facebookside for Danske Naturparker med 860+ følgere - Facebookgruppe for naturparker og pilotnaturparker - Facebooksider og Instagram-profiler for hver naturpark, med daglige opdateringer og nyheder og historier fra lokale projekter og aktiviteter for besøgende - Pressemeddelelser for højdepunkter, indvielser, events, diplomuddelinger etc. - Naturformidling som teater (29 forestillinger) - Kursusrække for naturparker, frivillige, kommuner m.m. (19 kursusgange) - Afslutningskonference for alle naturparker, kommuner, nationalparker og andre interesserede naturområder Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker 2013 København, Tårnby og Dragør kommuner, samt Naturstyrelsen Hovedstaden og By & Havn, vedr. Naturpark Amager. Tarup-Davinde I/S, i Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner, ved Årslev på Fyn. Administrationen for Christiansø. Aalborg og Vesthimmerland Kommuner, samt aktørkredsen omkring en evt. Naturpark Halvkær Ådal. Vejle, Ikast-Brande og Hedensted Kommuner samt Naturstyrelsen Midtjylland, vedr. projektet Det store vandskel. Lolland og Guldborgsund Kommuner, samt brugergruppen for Naturpark Maribosøerne og brugergruppen for Nakskov Fjord. Præsentation af mærkningsordningen for bestyrelsen i Danmarks Ornitologiske Forening. Europarc årsmøde i Debrechen, Ungarn. Danske Parkdage i Varde. Nordiske Parker, dagsseminar: Dynamiske parker Værktøj for den europæiske landskabskonvention i Grue, Norge. Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker 2014 Grønt Råd i Aalborg Politisk Forum i Kolding Regionalt Netværk for naturparker, i Region Sjælland Netværket af Nordiske Parker, Telemark, Norge Kommunernes Landsforenings Vand og Naturnetværk, Middelfart Forum for bæredygtig Forandring, groconsult, Vanløse Side 11

12 Stand ved lanceringen af Friluftslivets Idékatalog, Flyvestation Værløse Nissum Fjord Netværket, samt politikkere fra Holstebro og Lemvig kommuner Netværksmøde for naturparker Danmarks Naturfredningsforenings Regionsseminar Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker 2015 Brugergruppemøde og indvielse Naturpark Maribosøerne Møde med kommuner og naturpark om udvikling af frivilligprojekt Skellingsted Naturpark Åmosen Møde med Vestegnskommuner om muligheder og udfordringer ved etablering af naturpark på vestegnen Møde i Tænketank Naturpark Amager Workshop med Nordiske Parker på Island Oplæg om Danske Naturparker for en række vestegnskommuner, samt den lokale Naturstyrelse Møde i Friluftslaboratorium, Naturpark Amager Forelæsning på Københavns Universitet om Danske Naturparker Møde i Tænketank Naturpark Amager Indvielse af Naturpark Vesterhavet Opstartskonference for udviklingsprojektet Undervisning i naturparker Foredrag om Danske Naturparker, på temadag om Fremtidens Landskaber, på Københavns Universitet Møde med Viborg Kommune om Viborg Naturpark Kick-off møde om Farum Naturpark, med Egedal, Furesø, Allerød og Frederikssund kommuner Netværksmøde i Danske Naturparker, Kyst og Fjordcentret i Randers Diplomoverrækkelse til Unge Naturpark Guider, tre skoler i Naturpark Lillebælt Diplomoverrækkelse til Unge Naturparkguider, 2 skoler i Naturpark Maribosøerne Årsmøde og generalforsamling i EUROPARC, Regensburg, Tyskland Møde i Danske Naturparkers Nationalkomite Møde med projektleder på udvikling af Naturpark Nissum Fjord, Friluftsrådet Konference om Grøn oplevelsesøkonomi, Roskilde Universitet Dialogmøder og foredrag om Danske Naturparker 2016 Møde med Nissum Fjord Netværket Årsbesøg i Pilotnaturpark Randers Fjord Møde om Tystrup-Bavelse Naturpark Årsbesøg i Naturpark Maribosøerne Netværksmøde om Naturparkprodukter Møde hos Naturpark Vesterhavet Borgermøde om Naturpark Tolne Møde med Naturpark Lillebælt Møde med Viborg Naturpark Årsbesøg i Naturpark Vesterhavet Workshop for naturparker og Nordea-fonden, om fremtidige udviklingsprojekter Netværksmøde og projektudviklingsmøde for naturparker Side 12

13 Møde med Lokaludvalget Brønshøj-Husum om Utterslev Mose Mediedækning for Mærkningsordningen og Udviklingsprojektet Mediernes modtagelse af projekterne har været overvældende. Der er gode billeder og gode historier i emnet, hvilket lokalpolitikere også har været gode til også at drage nytte af. Omtrent hver 3 måned er der blevet udsendt en samling af de vigtigste pressemeddelelser og artikler fra landsdækkende og lokale medier, til nationalkomitéens medlemmer og Friluftsrådets bestyrelse. Der har været foretaget en medieanalyse af mediedækningen af Mærkningsordningen Danske Naturparker for perioden juli 2013-august Der har for mærkningsordningen været i alt 462 omtaler (hvilket svarer til en omtale ca. hver tredje dag) fordelt på hhv. trykte og online medier. Der har også været et par enkelte radio- og tv-indslag. Medier som TV2Fyn, TV2øst, Berlingske Tidende, Politiken og DR.dk har omtalt mærkningsordningen. Søgning på 'Danske Naturparker' 3 9 Radio TV Online Trykt Særlige medier (for 'Danske Naturparker') DR.dk KL.dk altinget.dk TV2Fyn TV2øst TV2syd Metro Express Radio Charlie Tvmidtvest Dknyt.dk Politiken Berlingske TV2Østjylland 2 Medieanalyse af Danske Naturparker foretaget for perioden Analysen er vedlagt i bilagsoversigten som Bilag G. Side 13

14 Udover selve mærkningsordningen, har de enkelte naturparker og pilotnaturparker også været nævnt i medierne, hvor der i samme periode har været i alt 3498 omtaler (hvilket svarer til lidt over 2 gange pr. dag) fordelt på nationale, regionale og lokale medier. Åmosen Lillebælt Amager Vesterhavet Randers Fjord Nissum Fjord Maribosøerne Mølleåen Nakskov Fjord Christiansø Søgning på specifikke naturparker (d. 12. juli august 2017) Antal artikler For Udviklingsprojektet Danske Naturparker har der været en samlet dækning på alt 56 omtaler for perioden august , hvor projektet med naturparkteater i Naturpark Amager bl.a. har været nævnt af Berlingske Tidende, hvor Unge Naturparkguider har været nævnt af Kongehuset.dk. Ud af de 8 lokale projekter har der været omtale på 5 af projekterne. De af projekterne, der ikke har været omtalt i medierne, er projekter, hvis formål har været at virke som et spadestik for en proces, der skal skabe rammerne for fremtidige samarbejder og projekter. Medieomtale af udviklingsprojekter i Danske Naturparker I alt TV Trykte Online Unge naturparkguider Naturvejlederkorps Naturparkpartnerskab Skellingsted Friluftsområde Naturparkteater (Underskoven) Side 14

15 Friluftsrådets vurdering af projektet Projektets delelementer har været succesfulde redskaber til at udvikle, forankre og formidling lokalt samarbejde om rekreativ infrastruktur, natur, kultur og friluftsliv i naturparker. Projektet har endvidere skabt nye metoder, partnerskaber og øget viden, blandt naturparker, kommunale medarbejdere og frivillige omkring. Delprojekterne har fremvist, hvordan og hvorfor naturparker kan bruges som løftestang for lokale processer, der understøtter kvalitet i naturoplevelser og friluftsliv. Vi tillader os at konkludere, at projektet og dets outcome i de fleste af de involverede naturparker, vil bidrage til at fremme lokalt engagement, tværgående samarbejde og kvalitetsoplevelser, ikke mindst hos børn og unge, i og med naturen. Vi er glade for at opleve, hvordan naturparker og kommuner har taget mærkningsordningen, udviklingen af lokale partnerskaber og arbejdet med rekreative infrastrukturer til sig. På den ene side har de 2 projekter som Friluftsrådet har styret og faciliteret: Undervisning i naturparker og Frivillige i naturparker, understøttet og udviklet vidensdeling på tværs af naturparker, kommuner og fagprofessionelle, som arbejder med formidling, natur og friluftsliv. På den anden side, har de lokalt forankrede delprojekter i særlig grad, været i stand til at opfange og understøtte de lokale drivkræfter i naturparkerne, fordi ejerskabet og styringen af projekterne, blev overdraget til de lokale miljøer og kommuner. De lokale projekter har også (i lidt mindre grad) arbejdet med at nedbryde barrierer for udviklingen af naturparker, ved at skabe relationer til fx de lokale erhvervsdrivende og ved at understøtte tværgående partnerskaber mellem mange brugergrupper, der nogle gange kan have konflikter om benyttelse og beskyttelse af specifikke arealer. Projekternes succes er afhængig af den lokale opbakning fra institutioner, organisationer, foreninger og frivillige, samt ikke mindst fra lodsejerne, der hvor arealerne i naturparkerne er privat ejendom. For eksempel har skolernes engagement været af stor betydning, for projektet Undervisning i naturparker. På samme måde har tilslutning fra lokale borgere i Udbyhøj, haft stor betydning for projektet Borgerdialog i Pilotnaturpark Randers Fjord. Tilslutningen fra brugergrupperne har været uundværlig i projektet, hvor frivillige foreninger fik overdraget ansvaret for et naturområdet Skelligsted i Naturpark Åmosen. Opbakning og deltagelse fra de fagprofessionelle omkring Udvikling af formidlingshus for de yngste i Naturpark Amager, har været med til at facilitere en vidensdeling på tværs af faggrupper, der lægger fundamentet til et nyt blik på formidling af natur for de små børn. Og deltagelsen af lokale erhvervsdrivende fra Naturpark Vesterhavet, har understøttet udviklingen af et tværgående partnerskabskoncept, som både naturpark og lokale erhverv og turister får merværdi ud af. Der kan trækkes den delkonklusion ud fra projektet, at de lokale partnere, uanset om det er borgere, institutioner eller private ildsjæle, skal kunne få øje på en gevinst, eller en merværdi, ved at deltage. Når brugergrupper og andre partnere vælger at deltage i et lokal udviklingsprojekt, skal det være synligt, at alle parter opnår et udbytte, som de ikke ville kunne nå alene. Fordi det kræver ressourcer at samarbejde og fordi der skal indgås kompromisser. Udbyttet kan være synlighed, markedsføring, adgang, faciliteter, lokalmiljø og livskvalitet, professionel bistand eller et økonomisk tilskud, der kickstarter en proces, som er attraktiv for deltagerne. Når en partner vælger at deltage i et projekt, tilføres projektet ressourcer. Både i form af viden (lokal og faglig), værdifulde forbindelser til lokale netværk, en arbejdsindsats, og frem for alt den lokale legitimitet og forankring som er absolut nødvendig, hvis projektet skal være bæredygtigt og fremtidssikret. Det er vigtigt altid at huske, at naturparker grundlæggende er funderet på en kommunalpolitisk beslutning og anderkendelse. Det er et stærkt demokratisk fundament, der samtidig giver de udfordringer, som repræsentativt demokrati nu engang skal give. Der har været eksempler på, at hvis der opstår en uoverensstemmelse mellem en gruppe af lokale borgere og kommunalbestyrelsen om en halt anden sag, kan Side 15

16 det have en direkte indflydelse på motivationen til at deltage i naturparkprojekter. Naturparker er lokale projekter, som er forankret til kommuner, så hvis borgerne bliver sure på kommunen smitter det af på naturparken. Danske Naturparker er på den ene side en regional/lokal naturforvaltningsstrategi og på den anden side en mærkningsordning for naturbrugerne, og en markedsføringsstrategi for udkantsområder. Det betyder også, at Friluftsrådet oplever, at der i den lokale motivation til at deltage i udviklingsprojekter, ligger et element af lokal udviklingsstrategi. Det vil sige, at kommunerne i større eller mindre grad opfatter naturparker som værktøjer til markedsføring, tiltrækning af nye borgere, udvikling af nye arbejdspladser og turistdestinationer. Det er en dagsorden som Friluftsrådet som interesseorganisation bliver nød til at anderkende, hvis vi fortsat vil have kommunerne som samarbejdspartnere. Det handler om at finde den gyldne middelvej, hvor kompromiserne ikke bliver for store for nogle af partnerne, men alle parter - inklusiv Friluftsrådet - opnår et udbytte, som de ikke ville have kunnet opnå alene og som er afbalanceret og ligeværdigt med øvrige parters udbytte. Et bredt tværgående partnerskab omkring et lokalt udviklingsprojekt, bygger i sidste ende på tillid. Blot et enkelt eller to eksempler, hvor der kommer skår i samarbejdet eller ligeværdigheden, kan det tage lang tid at rette op på. I Friluftsrådet er vi utroligt stolte af de 9 udviklingsprojekter i Danske Naturparker. Projekterne har været en succes og i dén grad vist, hvor mange facetter og samarbejdsrelationer der er at spille på, når der skal udvikles natur-, kultur- og friluftsoplevelser på lokalt niveau i de Danske Naturparker. Der er ingen tvivl om, at der ligger mange flere gode udviklingsprojekter og venter på at blive sat i gang, rundt omkring i naturparkerne. Friluftsrådet vil arbejde videre med at understøtte, forankre og udvikle de Danske Naturparker, lokalt blandt de involverede brugergrupper, i de kommunale partnerskaber og på nationalt niveau, hvor udviklingsprojekter og naturparker er forankret til de landsdækkende organisationer i Danske Naturparkers Nationalkomité. Udvikling i Danske Naturparker Opsamlingsrapport for aktiviteter i 2018 Aktiviteterne i 2018 har haft to fokusområder: Indsamling og analyse af formidlingskoncepter i danske naturparker suppleret med eksempler fra andre parker herunder også fra udlandet Udvikling af fælles visuel identitet for grafiske elementer til elektroniske formidlingsplatforme mv. Indsamling og analyse af formidlingskoncepter Oxford Research/Rambølls analyse er vedlagt som bilag, men de overordnede konklusioner er, at der er Begrænset fokus på målgrupper Kortlægningen viser, at naturparkerne generelt sigter bredt i deres formidling, og at meget få arbejder decideret målgruppespecifikt. Fokus er på at få så mange besøgende ud i parkerne som muligt og på at udvikle det næste lag af brede formidlingskoncepter. God aktivitet ud over basis På trods af at mange parker er i en udviklingsfase, viser kortlægningen mange gode erfaringer med mere tematiseret og specialiseret formidling med mange forskellige organisationsformer og på forskellige platforme samt med potentiale til at nå de mindre naturvante gæster. Begrænset overførbarhed Der er dermed allerede på nuværende tidspunkt et godt udgangspunkt for at udbrede varianter af de succesfulde formidlingskoncepter på tværs af parkerne. Udover kendskabet til hinandens koncepter er en barriere for udbredelse dog den manglende overførbarhed af lokalt forankrede Side 16

17 projekter. Projekter med stor inddragelse af frivillige og lokale foreninger drejer sig på mange måder lige så meget om at skabe lokal forankring og lokalt engagement som den udadvendte formidling af naturen. Naturparken som brand og platform Det ses gennemgående, at gode formidlingsprojekter opstår, når naturparken fungerer som et samlingspunkt for forskellige aktører det være sig både store og små. Det er på kort sigt tidskrævende, mens det på længere sigt betyder, at flere og flere aktiviteter kan blive selvkørende og dermed bæredygtige. Formidlingskoncepter som en del af parkernes økonomi Udover at nå nye grupper af brugere og give særlige grupper adgang til naturoplevelser kan mere målgruppespecifikke formidlingsindsatser på sigt blive en del af parkernes økonomi ved at arbejde problemorienteret med kommunale forvaltninger og NGO er. Koordinatorernes roller og parkernes begrænsede ressourcer Koordinatorer og naturvejledere tilknyttet parkerne spiller en stor rolle som formidlere af kontakter og idéer, men er også fuldt beskæftiget med at koordinere lokale events og udarbejde nye projektansøgninger. Der er dermed et behov for en samlet og mere overordnet formidling og markedsføring af de Danske Naturparker fx via en samlet portal eller bedre krydsformidling. Med udgangspunkt i naturparkernes formål og ressourcer anbefaler Oxford Research/Rambøll, at følgende brede koncepter udbredes til andre naturparker: Mulighed for udlån af grej Bemandede formidlingsstationer Samarbejde med og brug af frivillige Brug af nye medier Nationale events og koncepter Lokale events. Analysen viser, at der generelt kun er få afprøvede målgruppespecifikke koncepter i de danske naturparker, herunder dog forskellige koncepter målrettet børn og børnefamilier, som det anbefales udbredt til andre naturparker: Vi i Naturskolen i Naturpark Vesterhavet er et undervisningskoncept, som indebærer, at alle 6. klasser i Varde Kommune kommer ud og laver aktiviteter i naturparken, herunder test af vandkvalitet og dissektion og tilberedning af en fugl. Konceptet understøtter skolegangen gennem åben skole og systematisk opfyldelse af konkrete læringsmål. De unge naturparkguider er et undervisningstilbud, hvor elever uddannes til at formidle områdets natur. Det er stadig et udviklingsprojekt og dermed ikke velafprøvet. De foreløbige erfaringer fra Naturpark Lillebælt er dog positive, og konceptet kan samtidig køre indenfor parkens driftsbudget. Tavler og foldere målrettet børn. Naturpark Amager har udviklet nogle tavler og foldere med børnevenlig formidling, inkl. forslag til aktiviteter, som kan bruges til at lege aktiviteterne ind. Denne type formidling kan med fordel laves i kombination med ruter målrettet børn. Brug af eksisterende materiale og platforme kan skabe målrettet naturformidling, samtidig med at der ikke bruges mange ressourcer. Således kan vi anbefale at bruge Spring ud i naturen, som Naturpark Mølleåen aktuelt planlægger at gøre, materiale fra Krible Krable-konceptet og digital formidling, som Find vej i. Side 17

18 Resultaterne er blevet formidlet til eksisterende natur- og pilotnaturparker ved rapporter og møder, og vil blive benyttet som support til kommende parker. Udvikling af fælles visuel identitet Arbejdet med Danske Naturparker har hidtil i høj grad været fokuseret på certificering og etablering af parkerne, udvikling af den rekreative infrastruktur i parkerne og processer omkring lokale partnerskaber. Evalueringen af mærkningsordningen pointerer, at der er uudnyttet potentiale i forhold til at styrke den fælles identitet for medlemmer af Danske Naturparker. Det skal kort sagt være tydeligt for naturparkernes gæster, at de enkelte naturparker er en del af et større fællesskab i form af Danske Naturparker. Konsulentfirmaet Design Fordi vandt opgaven med den visuelle identitet. Den skal ikke træde i stedet for de enkelte parkers unikke identitet men netop være et supplement til denne ved at skabe en fælles identitet. Naturparkerne er rigtig glade for den visuelle identitet og de knivskarpe og professionelle fotos, der samtidig blev lavet til at kunne understøtte det visuelle design. Den fælles identitet blev første gang brugt, da naturparkerne deltog med en fælles stand på Naturmødet 2018 i Hirtshals. Eksempler på brugen af den fælles identitet kan ses på naturparkernes hjemmeside og helt tydeligt i den nye vejledning, findes her: Rapportoversigt (kan eftersendes hvis ønsket) Vejledning fra Friluftsrådet 2016: Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang? Udvikling af naturparker i Danmark Materialer og opmærksomhedsskabende aktiviteter (Skilte- og designmanual) Besøgscenter og Lokal borgerdialog (Pilotnaturpark Randers Fjord) Formidlernetværk (Naturpark Maribosøerne) Formidlingshus og naturskole for de yngste (Naturpark Amager) Frivillige udvikler Naturparkområde (Naturpark Åmosen) Naturparkpartnerskab (Naturpark Vesterhavet) Naturparkteater i- og om naturen (Naturpark Amager) Vidensgrundlag for Marin Naturpark (Naturpark Lillebælt) Unge Naturparkguider Medieanalyse af Danske Naturparker 2018 Analyse af tværgående koncepter inden for naturformidling, aktiviteter og faciliteter i Danske Pilotnaturparker og Danske Naturparker Side 18