Referat. DSB Salg. Referat af landsdækkende pendlertræf d maj 2007 på DSB Kursuscenter Knudshoved. Deltagere:

Transkript

1 Referat Referat af landsdækkende pendlertræf d maj 2007 på DSB Kursuscenter Knudshoved DSB Salg Deltagere: Anne Marie Rasch, Øresund Bent Gade, Viby Sj. - København Dorthe Hennecke, Roskilde København Helge Poulsen, Kolding København/ Kolding Padborg Henrik Hvidesten, Ringsted - København Henrik Thorsen, København Trekroner Jacob Bang Jensen, Svendborgbanen Janne Smed Rasmussen, Nykøbing F København Kim Carrock Olsen, Lundby - København Klavs Kofod, Kystbanen Mogens Poulsen, Holbæk København Monica Rixen, Lille Syd Nis J. Vind Larsen, Kalundborg - København Ole Christiansen, Århus Skanderborg Silkeborg Steen Dilling, Viby Sj. uddannelsessteder i Roskilde Svend Hjorth, Frederikshavn - Aalborg Søren Skøtt, Nyborg - Odense Thomas W. Breddam, Trekroner - København Torben Dahl, Vejle Århus 27. juni 2007 DSB Salg Markedsanalyse og Samarbejde Udvikling og Samarbejde Sølvgade 40 DK-1349 København K Lokal Direkte Mobil tf@dsb.dk Afsender Tina Frich Fra Banedanmark Erling Weber Jensen Fra DSB: Bjørn Wahlsten Anne-Lise Bach Sørensen Knud Erik Bendixen Sven Pihl Olsen Torben Nielsen Jørgen D. Rasmussen Susanne Hejlesen Jesper Mølgård Jannik Preisler (DSB i Dag) Tina Frich (referent) tf0710, :26:00 F:\Markedsanalyse_Og_Billetsamarbejde\Dive rse samarbejder\pendlerkontakt\pendlertræf 2007\ _tf_Referat 2007.doc

2 Susanne Hejlesen (SHe) bød velkommen til årets pendlertræf, herunder en særlig velkomst til de nye deltagere, som ikke har været med før. Samtidig informerede hun om, at 4 pendlerrepræsentanter har sagt farvel i det forgangne år: Steffen Dresler, Jens Fauerholm, Henrik Herskind og Per Johansen. Side 2/16 Henrik Thorsen pointerede indledningsvist, at det der er vigtigt for pendlerrep. lige nu er forsinkelser. Samtidig beklagede han, at køreplansarbejdet er ikke længere en del af pendlerrep. arbejdsområde. Herefter blev ordet givet til Bjørn Wahlsten (BW): Arriva har meldt ud, at de gerne vil køre Århus - København H for 150 kr. Dette opfattes i DSB som et forsøg på at skabe presseomtale her forud for afleveringen af tilbud på Kystbanen og i Sydsverige. BW orienterede kort om DSB's nye organisation, som vil blive en fordel for kunderne, da et hovedformål er, at der skal være fokus på kunderne. Hovedtemaet i BW's oplæg var rejsetidsgarantien. Grundlaget tager udgangspunkt i DSB's kontrakt med Transport- og Energiministeriet, samt den kanalregularitet som skal leveres af Banedanmark. På forespørgsel af Torben Dahl forklarede BW, at kanalregularitet måles som det antal af dog, der kan køres uden fejl forårsaget af DSB eller udefrakommende fejl (snestorm, udenlandske forsinkede tog m.v.) DSB mener, at rejsetidsgarantien er en ærlig varedeklaration, idet den bygger på 3 grundforudsætninger: Vi strækningsopdeler - i stedet for at tage hele nettet Vi beregner på månedsbasis, baseret på kortets gyldighedsperiode - i stedet for kvartalsvis Vi beregner på hele driftsdøgnet som i kontrakten - i stedet for kun myldretiden Der har været kritik af, at der måles på hele døgnet og at der kun burde måles i myldretiden, men regulariteten er uens i øst og vest. I øst er regulariteten en smule bedre i myldretiden i fh.t. øvrig tid, mens myldretidsregulariteten i vest er noget bedre end øvrig tid. Derfor finder vi det mest rimeligt, at der måles på hele døgnet. i weekenden er regulariteten klart bedst. BW tilbød, at hvis pendlerrep. finder det bedre kun at måle myldretid, så vil vi gerne gøre det fra næste år, men det vil betyde, at målet bliver ændret, da udgangspunktet er trafikkontrakten. Klaus Kofod mente, at det er psykologisk rigtigt at måle. Den psykologiske effekt er ofte, at godt er lig med 100 % og alt andet er dårligt! BW: Vi vil skrive rundt m.h.p. beslutning samt kommende mål for 2008 omkring september - oktober. Det er en varedeklaration for hele året. Nis Vind Larsen savner noget hurtigere information på hjemmesiden. SHe svarede, at en måneds opgørelse skal ligge inde på nettet inden for en uge i efterfølgende måned.

3 Annemarie Rasch spurgte om tilmelding til rejsetidsgarantien kræver det danske adresse? BW oplyste, at vi er ved at finde en særlig løsning på Øresund, hvor vi laver en harmonisering med svenskerne. Side 3/16 Henrik Hvidesten sagde, at der har været rigtigt mange problemer med at få udbetalt pengene. BW svarede, at der især har været problemer med abonnementskort, men at vi er ved at rette op. Der er mange, der har udfyldt skemaet forkert, så der går nok 3-4 måneder før vi er helt færdige. Dorthe Hennecke fortalte, at det også et problem, at der er ændret zonestruktur i hovedstadsområdet. Det har krævet flere stamkortskifter. BW forklarede, det har været meget besværligt at ændre systemet, og vi måske skulle have haft længere forberedelsestid. bl.a. grundet de mange stamkortskifter. Henrik Thorsen spurgte hvor henvender man sig, hvis man har spørgsmål eller oplever fejl i fh.t. rejsetidsgarantien. Anne-Lise Bach Sørensen (ALBS) svarede, at skriftlig henvendelse bedst. Man kan ringe, men man får ikke fat i de folk, der skal rette evt. fejl op. Hun anbefaler, at man går ind på og klik på rejsetidsgaranti - og følg proceduren. Vedr. pendlerrejsetidsgarantien er der hurtig ekspedition på mailadressen: prtg@dsb.dk Klaus Kofod spurgte, hvorfor det er nem-kontoen, der bruges, mange mennesker er ømme vedr. deres personnr. BW svarede, at det er for at få det så korrekt som muligt, vi oplever ofte flere fejl med andre konti. Vi har kun fået én enkelt kundeklage ang. personnr. Kim Olsen spurgte hvordan man tilmelder sig, når man kører på forskellige strækninger? BW svarede, at hvis man kører på flere strækninger, så skal man tilmelde sig på den ene, men refusionen sker på hele kortets pris. Men vi vil gerne se på, om der skal registreres på flere strækninger. De faktiske udbetalinger kan veksle i fh.t. kalendermånedsangivelserne på nettet, da man får opgjort refusionen i fh.t. den faktiske gyldighedsperiode på kortet. Henrik Hvidesten oplyste, at der er problemer med stationspersonalet viden om ordningen. BW foreslår, at sagerne tages meget konkret med ALBS senere. Forbrugerrådet har gennemført en undersøgelse af tilfredsheden med rejsetidsgarantien. DSB mente, at ordningen skulle have kørt i længere tid, før man kunne lave en god måling. Undersøgelsen resulterede i 15 forslag til forbedringer: 1. Gør rejsetidsgarantierne attraktiv for passagererne. 2. Behov for en mere gennemsigtig ordning. 3. Automatisk tilmelding. 4. Muligt at være tilmeldt til flere strækninger. 5. Forsinkelser i røret bør tælle med. 6. Højere kompensationsbeløb

4 7. Mål rettidigheden i myldretiden 8. Rejsetidsgarantierne skal gælde alle der kører med tog i Danmark og til Malmø 9. Gør det nemmere at ansøge om kompensation 10. Kompensation, når man ikke når sit fly 11. Udvid ordningen til at omfatte kompensation til handicappede 12. Information om rejsetidsgarantierne, dér hvor passagererne befinder sig 13. Oplysninger om rettigheder og alternative transportmidler ved forsinkelser 14. Øg kendskabet til garantierne hos personalet i tog og på stationer 15. Mere personale på perronerne og i tog Side 4/16 DSB er enig i en række punkter. f.eks. bedre synlighed for ordningen bl.a. med Ud & S, information hos togpersonale og i brochurer. Vi laver ingen automatisk tilmelding p.g.a. oplysninger om personnr. Vi undersøger, om vi teknisk kan lave tilmelding til flere strækninger. Vedr. højere kompensationsbeløb så har vi ca. fordoblet det, vi har aftalt med forbrugerrådet og ministeriet. Vi vil ikke dække følgeomkostninger. Tendensen går mod mindre uddannet personale på stationerne Helge Poulsen fandt det er meget beklageligt, at man ikke længere kan få kvalificeret information af "slikforhandlerne på stationerne". Torben Nielsen var ikke enig, da alle vore målinger viser, at kunderne er meget tilfredse. Men han vil gerne have feedback, hvis der er problemer i konkrete butikker. BW oplyste, at Forbrugerrådet gerne vil have pendlerrep. knyttet til sig, så der kan forventes en henvendelse fra rådet. DSB har taget initiativ til oprettelse af et uafhængigt ankenævn vedr. alle klager - ikke kun vedr. rejsetidsgaranti - og foreslået det placeret i Bus & Tog sekretariatet. Formanden bør være en dommer. Der er oprettet et pendlernyhedsbrev "Ud og hjem" til dem, der er tilmeldt pendlerrejsetidsgarantien. BW gjorde status på det nye billetteringskoncept med stikprøvevist billetkontrol. Kim Olsen havde hørt, at togpersonalet skulle køre på acord. Det blev afkræftet Torben Dahl spurgte til, hvor mange der klager over uretfærdig behandling, da han føler, at man kriminaliseres over f.eks. et glemt pendlerkort. BW svarede, at ikke mange klager, hvilket muligvist hænger sammen med, at togpersonalet altid skal foretage en konkret vurdering i de lange tog. I S-tog gives bøde til alle. Jakob Bang Jensen fortalte om fortsatte problemer med lysindfald i automaterne. SHe forklarede, at det er en vanskelig sag, da der ingen tekniske løsninger er i automaten, afskærmning er forsøgt uden held, men vi vil nu forsøge at dreje de værste automater - gerne i fb.m. gravearbejde ved rejsekort. Dorthe Hennecke spurgte, hvorfor er der forskel på antal zoner ud og hjem? SHe forklarede, at det handler om, at der betales for den fjerneste zone man gennemrejser. Men det forsvinder med rejsekortet.

5 BW orienterede om, at DSB nu er ved at tage højde for konsekvensen af en varm sommer. Det er når skinnetemperaturen når over 40 grader. 300 km. skinner vil få hastighedsnedsættelser til 80 km. Det betyder, at vi på de fleste strækninger går på reduceret køreplan fra kl , med forlængede rejsetider. Der kommer særkøreplan for hele landet for juli og august. Den plan vil vi køre uanset vejret, så vi har klar viden til kunder og medarbejdere. Vi vil ikke gentage sidste års situation. Side 5/16 Knud Erik Bendixen vil ikke gentage sidste års kørsel efter 3-dages vejrplaner i Vendsyssel. Da vi fast gik over til reduceret køreplan, var det bedre. NisVind Larsen konstaterede, at pendlerne så ikke får det produkt, vi betaler for. BW svarede, at tilmeldte til pendlergarantien up front får 5 % i juli og august for at kompensere for dette. Den normale plan køres indtil kl derefter reduceret plan, for det er først når skinnerne er varme. Janne Smed Rasmussen spurgte hvornår meldes det ud? BW svarede i slutningen af maj, da det er en kæmpe logistik at lave særkøreplan. Forventer pressemøde slut maj. Nis Vind Larsen spurgte, om DSB måtte dette i fh.t trafikkontrakten? BW oplyste, at Ministeren er orienteret og at det kommer i Trafikudvalget ultimo maj. Politikerne er også interesseret i at undgå kaos. Herefter gik ordet over til Erling Weber Jensen (EWJ) fra Banedanmark. EWJ startede med en status over sporets tilstand. Der mangler skærver mange steder og Banedanmark prioriterer strækningen København - Fredericia. Det er en ny udfordring, at Trafikstyrelsen har meldt ny norm ud, der siger, at ved en skinnetemperatur på 40 grader, så skal hastighed sættes ned til 80 km/t. Slibning og justering af spor og skifter udføres for at sikre bedre komfort, der er i 2006 justeret mere end nogen sinde tidligere. Banedanmark har kørt meget med slibetog. Banedanmark har i 2006 gennemført ekstraordinært mange vedligeholdelsesarbejder, men der er alligevel stor sandsynlighed for solkurver i år pga. manglende ballast og dårlige sveller. Det understreges dog, at der ikke er sikkerhedsrisiko, da man netop nedsætter hastigheden. Janne Smed Rasmussen spurgte, hvad skal man ned på, når der er så mange små strækninger med hastighedsnedsættelser? EWJ svarede, at bl.a. Ringsted - Næstved får nedsat hastighed til 120 km indtil sporet er ombygget. Er i gang med at sætte nye mellemjern, selv om det er en lappeløsning indtil den total sporombygning. Hvis der både er dårlige sveller og manglende skærver skal hastigheden helt ned til 40 km/t, derfor laver vi lappeløsninger. Det væsentlige budskab er: VI VIL IKKE GÅ PÅ KOMPRIMIS MED SIKKERHEDEN, derfor hellere en nedsættelse for meget. Derfor indgås også aftale med DSB om, hvordan sagerne skal prioriteres. Svend Hjorth mente, at den generelle situation er ringe, og at det pludseligt er blevet meget værre. Kan det skyldes, at man nu registrerer meget mere? Det er egentlig ikke så meget værre end det altid har været. EWJ svarede, at det væsentlige er nye normer

6 for tolerance for indgriben, og derfor skal der gribes meget hurtigere ind. Der er en stor sikkerhedsmargin. EWJ orienterede videre om Fornyelsesplan I følge trafikaftalen er jernbanen tilført 4 mia. frem til Herudover skal alt hvad der hedder signal og sikkerhedsanlæg udskiftes over en kort periode. Der bliver 2-3 store centraler til erstatning for nuværende 33 driftssteder. De store ombygninger i de kommende år kommer til at kræve en række sporspærringer - men synes at der er et godt samarbejde med DSB om at varsle ændringer. Side 6/16 Janne Smed Rasmussen mener, at der er stor forståelse hos pendlerne, hvis man får nogle ordentlige forklaringer. Hun oplever at perronerne er meget beskidte og spørger hvor ofte gøres der rent? EWJ er enig i, at det er et problem. Det er også blevet værre efter indførelse af rygeforbud, og der skal findes en løsning. Der har også været problemer i Århus. Henrik Hvidesten spurgte, om der er afsat penge til gangbro fra parkeringsplads til perroner? BW svarede, at det er der ikke, men der er dialog med Trafikstyrelsen omkring terminalforhold. Problemet er, at de penge, der er bevilget til banen er meget specifikt dedikere til 600 projekter. EWJ oplyste, at Banedanmark vedligeholder det eksisterende, så snart der er tale om nyprojekteringer er det Trafikstyrelsen, der bestemmer. Kim Olsen foreslår, at der som led i handicapservice på Kystbanen også indsættes lavgulvstog i Nivå-togene. BW oplyser, at det kan ikke lade sig gøre, da ØR tog kører til Sverige. Nis Vind Larsen oplyste, at infoskærmene på Nordvestbanen har haft fejl meget længe. EWJ følger op. EWJ orienterede om kommende større projekter: Større sporprojekter : 2007: Kystbanen sporombygning Hellerup/Hillerød sidste arbejder fra 2006 Køgebugtbanen - sporombygning 2008: Højrespor Fredericia/Vejle + venstrespor Vejle/Hedensted - sporombygning Begge spor Skanderborg/Århus sporombygning Svanemøllen/Farum sporombygning Nordvestbanen - sporskifter og mindre sporombygning KH - sikringsteknisk projekt Langå - udveksling af sporskifter Vamdrup/Vojens - ballastrensning Lunderskov/Bramming - mindre sporombygning Ombygning af hele Vejen station Ulfborg sporskiftearbejder 2009: Roskilde - sporskifteudveksling

7 Banedanmarks bevilling er en ramme, som der kan disponeres indenfor. Det sker i samarbejde med DSB. BW oplyste, at vi har som overordnet prioritering at ramme pendlerne mindst muligt - og at projekterne spredes geografisk. Side 7/16 EWJ rejste problematikken om, hvor hurtigt skal projekterne gennemføres: Jo flere projekter der gennemføres på en gang, jo flere togaflysninger m.v. kræves - så det er en balancegang. BW sagde, at de krav, Banedanmark stilles over for i dag, ligger på et fundamentalt andet niveau som følge af Tommerup ulykken - og det er derfor, der tales om et meget langt efterslæb. Svend Hjorth mente, at holdningen hos mange er, at det er ok at spærre spor for at få gennemført projektet hurtigst muligt. EWJ oplyste, at man har konsulentfirmaet McKinsey til at hjælpe med at lave en organisation i Banedanmark, som kan håndtere alle de kommende aktiviteter. Kundebarometeret viser, at kunderne er mere tilfredse på alle de punkter, der måler Banedanmark. EWJ gik over til at fortælle om Driftscenter Danmark med fælles ledelse mellem DSB og Banedanmark. Det har bl.a. betydet ændring af den gamle disponeringsregel: Et rettidigt tog har ret til at forblive rettidigt. Den regel er først blevet lavet om pr med driftscentret, hvor Banedanmark er overdommer over disponeringen hos de enkelte operatører, der alle sidder i centret. Det har især givet positive resultater, når der skulle disponeres og informeres i fb.m. store hændelser f.eks. køreledningsnedfald. Alle medarbejdere er igennem efteruddannelse i det nye engelske system. Thomas Breddam er spændt på, hvordan det giver sig udslag i information til kunderne. Han oplever tit at hænge fast i røret - og ville gerne have information om, at S-tog f.eks. skulle vælges. EWJ oplyste, at Banedanmark har fået adgang til at tale over højtalerne i toget - så han håber, at det betyder forbedringer. Jakob Bang Jensen sagde, at han oplever manglende information i Svendborgtogene - og er egentligt glad for sms-tjenesten. Han har også oplevet, at der er informationer på Banedanmark's hjemmeside og ikke på DSB's. EWJ oplyste, at Banedanmark kan ikke kalde ud i Svendborgtogene. Derfor skal der ske opkald til den enkelte lokofører. Der burde være de samme trafikinformationer på hjemmesiderne. EWJ gjorde status på arbejdet med trafikinformation. Fokus har været på hurtig information i togene og på perronen, når der opstår problemer. Der er tildelt 240 mio. kr. til området i fb.m. trafikaftalen, og der er ansat flere dedikerede info medarbejdere. Fremadrettet vil man arbejde på en række punkter, bl.a. udskiftning af infoskærme på en række stationer, nye højtalere på Hovedbanegården, tilpasset informationskoncept og efteruddannelse af alle medarbejdere i det nye koncept. Svend Hjorth oplever ofte, at medarbejdere i toget ved mindre end kunderne, der har hørt radio eller udkald på stationerne. Knud Erik Bendixen svarede, at det kan

8 være et problem, men togpersonalet er ved at få udskiftet telefoner, der skulle sikre bedre information. Kim Olsen spurgte hvorfor pendlerrep. ikke har en kontakt i Banedanmark? SHe svarede, at vi vil tage op med Banedanmark efter træffet. Side 8/16 Der var lidt debat om kontakten skal gå via DSB eller der skal være direkte kontakt til Banedanmark. Svend Pihl Olsen sagde, at regionscheferne meget gerne stiller op til lokale møder - og tager også gerne repræsentanter fra Banedanmark med. EWJ rundede dagen af med at sige, at Banedanmark gerne vil stille en kontaktperson til rådighed, men kun for pendlerrepræsentanterne og at de også gerne stiller op til lokale møde. Banedanmark vil meget gerne have feedback fra pendlerrep. - især vedr. trafikinformation - og håber på et godt samarbejde fremover. Referat pendlertræf dag 2 SHe indledte dagens møde med en lille programændring: Pendlerrep. har ønsket om at drøfte egne emner, derfor kortes de næste indlæg ned, sådan at der skabes tid. Hun præsenterede derefter resultaterne af den seneste kundetilfredshedsundersøgelse, Kundebarometeret. Undersøgelsen viser, at kundernes overordnede tilfredshed med rejsen er stigende igen, efter et lavpunkt i efteråret. Den generelle opfattelse er altid lavere end tilfredsheden med den aktuelle rejse. Pendlerne er lidt mindre tilfredse end kunderne generelt I undersøgelsen defineres pendlerne ud fra hvilken rejsehjemmel, man har. Pendlerne kommer til og fra stationen primært via cykel, gang eller bus. Knapt halvdelen har ikke bil til rådighed i husstanden og aldersfordelingen er år (inkl. sukort). Pendlere har en mere kritisk mening om DSB end erhvervs- og fritidsrejsende. Øst er mindre tilfredse end vest og øst-vest. Kundernes oplevelse af forsinkelse måles. Det er ikke det samme som konkret måling af togenes forsinkelse. Mange oplever forsinkelse, og derfor vil DSB arbejde med at afstemme forventninger samt bedre trafikinformation. BW fortalte om nye infotavler på Kysten, for at give kunderne en viden om, hvor toget er, det har stor psykologisk effekt. Vedr. information på stationen kan det konstateres, at pendlerne hører til kritikkerne, mens der måles stor tilfredshed på Øresund i fh.t. tidligere. Vi er glade for, at tilfredsheden med information alle rejser viser en pæn stigning siden efteråret, da vi føler at have gjort en række tiltag. Der er dog stadig lav tilfredshed med kvaliteten af højtalerinformationen.

9 Pendlerne er blevet mere tilfredse med mulighed for en siddeplads - og tilfredsheden med togets generelle standard er steget. Øresundstoget er det mest populære, MR er omvendt mindst populære. Side 9/16

10 Tilfredshed med denne rejse fordelt på strækninger - pendlere på Sjælland og Fyn: 4,5 Side 10/16 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 København - Malmö Kystbanen København-Roskilde Roskilde - Korsør Sydbanen Lille Syd Nordvestbanen Svendborgbanen Odense - Middelfart Nyborg - Middelfart Høje Tåstrup-Århus (Lyn) Tilfredshed med denne mar-06 rejse - pendlere i Jylland: sep-06 mar-07 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Esbjerg - Fredericia Lunderskov - Tinglev Vejle - Århus Vejle - Herning Herning - Holstebro Grenå banen Århus-Langå-Struer Thybanen Århus - Ålborg mar-06 sep-06 mar-07 Aalborg-Frederikshavn Måling af tilfredsheden med at rygning er blevet forbudt i togene viser meget stor tilfredshed. BW mente, at DSB har mistet 1% af kunderne pg.a. rygning, men mener

11 også at vi har fået en kundetilgang. Vi har særlig fokus på tilfredsheden med rengøringsstandarden i togene. Janne Smed Rasmussen syntes, at IC3 stadig lugter. BW forklarede, at det kræver en stor renovering, hvor paneler m.v. skal fjernes før røglugten forsvinder helt. Side 11/16 Torben Dahl mente, at der stadig ryges i IC Hamborg. BW svarede, at efter januar burde alle rygervogne være pillet ud. Herefter blev pendlernes egne emner drøftet: Svend Hjorth ville gerne høre, hvad man gør for at holde kontakt med dem, man repræsenterer. Han har selv lavet hjemmeside for et par år siden, hvor man kan melde sig som medlem og hvor der er et forum, hvor man skrive sammen. Adressen er Han udsendte en pressemeddelelse med hjemmesiden. KEB har oplevet, at Svend har ændret debatten til at være konstruktiv og i dialog. Janne Smed Rasmussen har også pendlerhjemmeside, hvor hun skriver om nyheder m.v. Hun lægger informationer ud, når der er noget. Har endvidere kontaktpersoner der er afbilledet på siden, der kan bruges som "talerør" til Janne. Der holdes pendlermøder efter behov, hun vil gerne debattere tingene, men går ikke på kompromis med egne holdninger. Hun bliver jævnligt kontaktet af journalister - og er altid villig til en udtalelse for at få informationer ud den vej. Spørger til mulighed for opslag på stationerne? KEB mente, at det kunne hænge på "DSB informerer" Tomas Breddam har en blog på Ekstrabladets hjemmeside. Der er en lille trafikgruppe i Trekroner-rådet. Dorthe Hennecke har en fokusgruppe, der har 2-3 møder om året. Herudover bruges mail og lokale aviser. Hun har ingen ambition om at repræsenterer alle. Mogens Poulsen fortalte, at da han startede, indgik han en aftale med Holbæk station, der vedlagde et indstik om kontaktinformation, når pendlerkort solgtes Nis Vind Larsen mener, at det virker at være på DSB's hjemmeside. Han har en mailliste og udsender nyhedsbreve. Desuden bruges de lokale aviser, der har ikke været holdt møder i flere år. BW sagde, at pendlerklubberne er opstået som protest mod DSB - men har udviklet sig til konstruktiv dialog. Han mener, at det er vigtigt, at klubberne tager afsæt i det forskellige udtryk i repræsentanternes engagement. Vi vil gerne hænge information op på tavle 7, hvis der er plads. Torben Dahl fandt, at de almindelige kommunikationskanaler til DSB er regionerne og pendlertræffet. I regionerne tages de lokale ting som køreplan m.v. mens visse emner egner sig bedre til pendlertræffet, f.eks. IC3 indretning, billetter m.v. Han foreslog oprettelse af pendlerpaneler til forskellige projekter f.eks. togindretning og billetsystemer. Han vil gerne tænke lidt nærmere over, hvordan det kan arrangeres. Helge Poulsen mangler et kontaktled mellem repræsentanter og DSB generelt.

12 SHe forklarede, at kontakten er to-delt: 1) paneler/følgegrupper 2) generel kontakt til DSB: det regionale net samt Bjørn, Tina og Susanne selv. Side 12/16 BW oplyste vedr. rejsekortet, at vi ruller det ud mens periodekort bibeholdes. Derfor er erstatningen af pendlerkortet udskudt ca. 1 år, men det kunne være relevant med samling f.eks. til efteråret. Vi er i gang med en større rejsemønsterundersøgelse, der skal danne udgangspunkt for en drøftelse af overgangen fra pendlerkort til rejsekort. Pendlerrep. inviteres med i denne drøftelse. Torben Dahl vil gerne med sin lange erfaring pendler bidrage til hertil. Janne Smed Rasmussen mente, at DSB skal prioritere at give god tid til, at kunderne kan vende sig til nye ting - skab enkel kommunikation. Herefter holdt Torben Nielsen (TN) oplæg om nye tiltag i regionerne: Ideen med den nye tavle 7: Information til kunderne - tavle 7 har været at give den lokale information et ensartet udtryk ude på stationerne. Torben Dahl kunne ikke forstå informationen fra driftscentralen. TN sagde, at i flere regioner omskrives informationen, sådan at den skulle blive forståelig for kunderne. Janne Smed Rasmussen fandt, at højtalerinformationen meget ringe - især den på fremmedsprog. BW svarede, at vi tager den med hjem. Vi er ved at ændre hele systemet med automatiske højtalerinformation, sådan at den bliver mere dynamisk. TN fortalte videre om informationsstanden på KH, der har været en stor succes fra starten. Det undersøges pt., om der er muligheder for noget lignende på Nørreport. I Kastruphar der været informationsguider siden Der har været ros fra både kunder, politi, lufthavnen og svenskerne og er derfor en stor succes. Kastrup er speciel, da der kommer mange kunder, der ikke er vant til det danske togsystem. I fb.m. sporarbejder på Kysten indsættes servicemedarbejdere. Janne Smed Rasmussen forslog, at der blev informeret om de forskellige personale kategorier, så kunderne ved, "hvilken kasket man taler med". BW syntes det var en god ide som f.eks. kunne komme i Ud & Se. Kim Olsen fandt, at det virker mærkeligt, når loko-fører og togfører taler sammen over højtaleranlægget. BW forklarede, at lokoføreren må ikke tale i mobiltelefon under kørslen, derfor må kommunikationen ske over højtaleranlæg. De nye infotavler på Kysten er DSB stolte af. De viser reelt hvor toget er - det er gpsstyret, så toget er rent faktisk der, hvor det vises - hvilket ikke er tilfældet på Banedanmark's flådestatus. Hvis det virker godt vil vi overveje at brede det ud over landet. Også en fordel for medarbejderne hvis der f.eks. skal laves OPIC ( i forbindelse med store uregelmæssigheder i togdriften). En finansiering skal dog drøftes med Banedanmark.

13 Torben Dahl påpegede problemet med at varslede forsinkelser nogle gange kan indhentes. KEB forklarede, at det hænger sammen med Banedanmarks automatisk opdaterede tavler, hvor en forventet forsinkelse i ankomst videreføres til en afgangsforsinkelse, men sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis. Side 13/16 Andre nyheder fra regionerne: Staben i region Syg og Vestsjælland er flyttet til Roskilde station Åbnet Roskilde Kort & Godt Andre nye Kort & Godt butikker Svendborg og Sønderborg åbnet Humlebæk (billetkiosk) Kolding (21. juni) Odense kioskmarked (september måned) Der arbejdes videre med projekt dedikeret parkering. Der har været problemer med p- billetterne, så der skal udvikles en bedre løsning. Samtidig arbejdes på en renovering af p-pladserne ved flere i Jylland og på Kysten. Janne Smed Rasmussen undrer sig over, hvorfor skal DSB-ansatte også have p-billet, det virker absurd? Hun påpeger samtidig problem med glasdørene i Kort & Godt på Nordhavn. TN svarede, at vi tager begge problemer med hjem. Svend Hjorth spurgte til aflåste cykelparkering? KEB svarede, at vi ikke kan sælge pladserne. Kim Olsen: påpegede, at der er meget stort cykeltyveri på Skodsborg station. BW svarede, at vi måske skal arbejde videre med videoovervågning, men vi har nogle udfordringer med datatilsynet. Vi må ikke umiddelbart filme uden for stationens område. Så blev det Jesper Mølgårds (JMØ) tur til at fortælle om den kommende køreplan Gode Tog til Alle-planen (GTA) har været rammen for de årlige køreplanskifter siden 2001, med senere korrektioner bl.a. grundet trafikkontrakten. GTA forventes at være fuldt gennemført, når vi har fået leveret 83 IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt. Den kommende køreplan K08 bliver et lille køreplanskifte, da vi mangler IC4. Udgangspunktet er, at IC og Lyn har samme køreplan, vi vil helst ikke pille de tidstillæg ud af køreplanen, der er lagt ind, da det er en robust køreplan. Lyntoget får stop i Nyborg, det er en del af GTA. Torben Dahl påpegede problemet med huller i lyntogsplanen. JMØ svarede, at der ikke er planer om at presse flere tog igennem. Janne Smed Rasmussen syntes, at det er dårlig service, at lyntoget ikke standser i Ringsted, da det giver dårlige forbindelser mod vest, for passagerer fra Sydbanen. JMØ svarede, at det er en balance, da vi gerne vil give de største rejsestrømme hurtige tog - og de mindre stationer en rimelig frekvens. Korrespondancer i Ringsted bliver til tog,

14 der også standser ved stationerne på Vestsjælland. Man kan benytte IC fra Ringsted med kun 10 min. længere rejsetid til Århus. Der er om søgt kanaler til flere tog til Malmø, men vi ved ikke, om vi får lov. Vi ønsker en forlængelse af Nivå-togene 4 afgange om morgenen. Disse vendes i Svågatorp. Den endelige beslutning kommer også til at afhænge resultat af Øresundsudbuddet. TN konstaterede, at vi har "for stor" succes på Øresund. Side 14/16 Kanalansøgningen indeholder endvidere følgende elementer: o Uden for myldretiderne: Næstvedtogene forlænges til Nykøbing, og giver standsninger ved små stationer o EC slås sammen med Nykøbingtoget, der så ikke standser ved små stationer mellem Næstved og Nykøbing. Kim Olsen var bange for, at det bliver togene med standsninger ved de små stationer, der aflyses. Spørger om det er muligt at få hurtigtoget til at standse, hvis der er aflysninger? BW svarede, at vi generelt arbejder med at have faste Plan B, hvis der aflyses tog. Det kunne f.eks. være at få hurtigtogene til at give flere standsninger. JMØ forklarede, at vi arbejder med principplaner/ skuffeplaner, og det er ofte mere naturligt at lade hurtigtoget falde ud. Han tager punktet med hjem, at der skal kigges på standsningsmønster. Henrik Hvidesten fortalte, at man ofte glemmer at informere om ændret standsningsmønster f.eks. på Ringsted station, så kunderne får ikke at vide, at de kan bruge det konkrete tog. Bent Gade spurgte til muligheden for ekstra standsninger på Viby og Borup. BW svarede, at vi ikke bare må lave ekstrastandsninger ud over det i kontrakten aftalte. Det kræver tillægskontrakt - vi har en minimum og maksimum kontrakt - da ekstra standsninger kan opfattes som konkurrenceforvridning. JMØ slog fast, at der ikke bliver ændringer i myldretiderne til Ringsted og på Sydbanen. Henrik Thorsen spurgte hvorfor pendlerrep. ikke længere bliver inddraget i køreplanlægningen - som de gjorde tidligere? Han finder ikke, at der har været en fair behandling af pendlerrep. Janne Smed Rasmussen mente også, at det ville være oplagt at inddrage pendlerrep. tidligere - det er meget svært at få indflydelse, når beslutningerne allerede er taget. Hvis man har været inddraget kan det lettere forklares til de medrejsende. Klavs Kofod oplyste, at Erik Christensen har lovet, at pendlerne skal inddrages. SPO: tilkendegav, at det helt klart skal tages op i regionerne, og Syd- og Vestsjælland er blevet styrket på området med Jens Mortensen. Foreslog, at vi finder et tidspunkt for gå-hjemmøde inden sommerferien. Forslag til køreplanen skal frem inden sommerferien. Svend Hjorth var enig i, at man som pendlerrep. har et behov for at føle sig medinddraget - men han har også følt, at involveringen sker alt for sent. Kim Olsen spurgte til mulighederne for nattog på Sjælland? BW svarede, at det kunne måske være en mulighed fredag - lørdag, vi vil følge op.

15 Nis Vind Larsen påpegede, at der er stor overbelægning i Re 4571, det bør opformeres. Han havde forslag om flere justeringer i standsningsmønster på Nordvestbanen. JMØ tog det med hjem. Side 15/16 JMØ fortsatte med at orientere om planerne for kommende materielindsættelser. Der indsættes tyske ICE-TD mellem Danmark og Hamborg. IC4 indsættes løbende, begyndende med lyntogene, og de frigivne IC3 indsættes i regionaltrafikken på Sjælland. Dobbeltdækker-togene fortsætter til udgangen af Janne Smed Rasmussen spurgte om hastighedstests med IC4 er færdige? BW svarede, at der mangler nogle. JMØ fortalte at DSB skal indsende ansøgning om indsættelse af IC4 i blandet trafik med passagerer til Trafikstyrelsen. Klaus Kofod fortalte, at folk kan ikke finde ud af at klappe bordene ned i IC3 og IR4. Han foreslog, at der sættes pil på betjeningsknappen. Thomas Breddam oplevede til, at togene holder og venter i røret. Han foreslog, at det overvejes at lade færre tog køre igennem røret eller give flere tog standsning på KH. Han savner i toget information om, at toget kører videre og hvornår. Så blev ordet givet til Anne-Lise Bach Sørensen (ALBS), der præsenterede DSB Kundecenter. DSB Kundecenter blev etableret 1. jan Det varetager alle funktioner for DSB og DSB S-tog, hvor vi ikke møder kunden ansigt til ansigt. Kundecenteret kan kontaktes på telefon, med eller brev. Der er døgnbetjent telefon, med hovedvægt på tidsrummet Kundecenteret svarer på mange spørgsmål om: o o o o o o o Information om rejser Billetbestillinger på ind- og udlandsrejser, via bookingnr. Servicering af Rejsetidsgaranti. (stadig under udvikling) Abonnementsservice, erhvervskortaftaler, Wildcard, Handicapservice og Uddannelseskort og andre specialservices. Kontrolafgifter. Kundehenvendelser ris og ros. ALBS applerede til pendlerrep. om at videreformidle information om muligheden for at indgå erhvervskortaftaler til deres HR-afdelinger. Monica Rixen oplevede, at det er meget sjældent at personale kommer igennem toget. Nis Vind Larsen foreslog, at DSB registrerer anmeldelser af tyveri af en vis værdi, når det sker i DSB's tog. Han har oplevet at få stjålet em PC. ALBS noterede sig ønsket - men tyveri skal altid anmeldes til politiet.

16 Kundecenteret er etableret ved en sammenlægning af Telefonsalg, Kundehenvendelser DSB og S-tog. Formålet med etableringen er først og fremmest for at forbedre vores kundeservice og gøre det lige til for vores kunder at komme i kontakt med os samt at optimere vores processer og strømline centeret. Side 16/16 Kundecenteret er meget moderne indrettet. Der arbejdes meget med kvalitetssikring. Rejsekortet betyder, at kundecentret skal være meget mere servicemindede og ikke så salgsmindede. Torben Dahl opfordrede til, at kundecenteret skulle markedsføre sig noget bedre. Susanne Hejlesen sluttede af med at takke for denne gang. Vi arbejder med varmekøreplanen, der forventes offentliggjort i slutningen af maj. Vi vil give mulighed for, at pendlerne kan fortryde deres pendlerkort. Rejsetidsgarantien vil gælde juli - august - uanset vejr og infrastrukturarbejder. Vi vil formentligt give 5% refusion forlods for tilmeldte - som kompensation for gener p.g.a. ombygning. Opfordring til at pendlerrepræsentanterne reklamerer/opfordrer pendlere til at tilmelde sig rejsetidsgarantien. Vi melder rejsetidstal for 2008 ud i oktober.