Grundejermødet. Mødet i Prøveh. i Prøvehallen. allen. side 4-7. November Grundejeren.d. Glemmer du.. Rotteplager Buskorridore.

Transkript

1 Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 15 November 2010 Grundejermødet i Prøvehallen side 4-7 Indhold: Den lyse ide blev skudt ned af både grundejere og lokale politikere. Sagen ligger nu hos transportministeren og folketinget. Side Grundejeren.d k Mødet i Prøveh allen Vejlov skal sa mles Glemmer du.. Om helhedslø 7.! 8 10 r Harrestrup Å 4 op Rotteplager Buskorridore Parkering i K 3 12 øbenhavn 15 sninger 16 18

2 Fakta om grundejeren.dk Bestyrelsen Medlemsforeninger Formand: Hans-Jørgen Lykkeboe J.P.E. Hartmanns Allé 26, 2500 Valby Valby og Omegns Byggeforening Byplanlægning/byggeri og Miljø Næstformand: Birgit Philipp Nakskovvej 93, 2500 Valby GF Søndre Hanssted Jura Kasserer: Poul Hounsgaard Ove Billes Vej 15, 2300 Kbh. S. GF Sundbyvang Vand og kloak Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse GF Katrinedal Affaldshåndtering og snerydning Svend Vexby Amsterdamvej 11, 2300 Kbh. S. Samarbejdet Forsikring Hans Aage Zabel Basnæsvej 10, 2700 Brønshøj Brønshøj Grundejerforening Vejsyn og grænsen privat/offentlig Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Jette Balslev Vendersgade 22, 1363 København K. tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Bjarne Kallesøe Italiensvej 83, 2300 Kbh. S. SGF Parcelforening Energiforsyning og vindmøller m.v. bk@grundejeren.dk Hans Bo Larsen Storkebakken 28, 2400 Kbh. NV GF Utterslevhøj Natur/have og byfortætning hbl@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Kilholmvej 23, 2720 Vanløse GF Vanløse Stationsby Parkering og skiltning sl@grundejeren.dk Jens B. van der Watt Stubbevangen 23, 2700 Brønshøj GF Kirkemosens Haveby jw@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Bjørnsonsvej 76, 2500 Valby GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Præstegårds Allé 43, 2700 Brønshøj Brønshøj Præstegårds Vejlaug gss@grundejeren.dk Inge Merete Feilberg Havrevej 10, 2700 Brønshøj Vejforeningen af 11/ imf@grundejeren.dk Redaktion Grundejeren.dk - redaktion v/erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse tlf.: redaktoer@grundejeren.dk GF Bakke Allé, 2720 GF Bakkedal, 2720 GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej, 2500 Brønshøj Grundejerforening, 2700 GF Brønshøjgårds Haveby, 2700 Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700 Brønshøj Parcelforening, 2700 GF Brønshøjs Præstegård, 2700 GF Brønshøj Præstegårdsø, 2700 GF Damhussøen, 2720 Dortheavejs Vejlaug, 2400 GF Enebærvej, 2400 Enighedens Vejlaug, 2700 GF Fossgården, 2720 GF Fredenshøj, 2300 Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720 Hasselvængets Ejerlaug, 2720 Holcks Plads, 2700 Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700 GF Holmestien, 2720 Horserødvej Vejlaug, 2100 GF Højmark, 2500 GF Katrinedal, 2720 GF Kløverbladet, 2500 GF Kirkemosens Haveby, 2700 GF Kæragevej, 2720 GF Langkærvej/Ledagersti, 2720 GF Lille Husum, 2700 Løvholmens Vejlaug, 2720 GF Lykkehøj, 2300 GF Lyset, 2500 GF Morsøvej af 1945, 2720 GF Nybovej, 2500 GF Ny Østergaard Villaby, 2500 GF Odin, 2300 GF Ofea Plads, 2720 GF Slotsherrens Bro, 2720 GF Strandengen, 2300 GF Strandlyst, 2500 Sundby Grundejerforening, 2300 GF Sundbyvang, 2300 GF Søgaard, 2700 GF Søndervang, 2500 GF Søndre Hanssted, 2500 GF Thorupgårdens Haveby, 2720 Trekantens Vejlaug, 2500 GF Utterslevhøj, 2400 Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300 GF Ulriksdal, 2500 Valby Bakkes Vejlaug, 2500 Valby og Omegns Byggef., 2500 GF Vigerslev Haveforstad, 2500 GF Valhal, 2300 GF Vanløse Haveby, 2720 GF Vanløse Stationsby, 2720 Vejforeningen af 11/6-1957, 2700 GF Vestre Solvang, 2300 GF Aabakken,

3 Forsikring Er du omfattet af vores kollektive forsikringsordning, der dækker - Bestyrelses- og ledelsesansvar - Erhvervsansvar - Underslæb til kr. 900,- årligt? Tanker om grundejeren.dk Hvad mener du om vores foreningsblad grundejeren.dk - og hvem skal modtage det? Juridisk Hotline Direkte linie til advokat Jens Duus. Her kan bl. a. svares på simple spørgsmål som: - Forhold vedr. medlemmers ejendomme - Skat vedr. fast ejendom - Deklarationer og servitutter - Hegnsforhold - Vejforhold - Parkering - Vedtægtsforhold - Lejeforhold - Byggesager Vejrenovering Sundbyernes Grundejerfællesskab og Vanløse Grundejersammenslutning har en aftale med NCC Roads A/S, om fælles vejrenovering med indbyggede rabatter. Rabatten øges jo flere foreninger, der deltager. Foreninger, der ønsker tilbud på næste års vejrenoveringer skal kontakte de to bydelsforeninger inden udgangen af Snerydning I Vanløse indgås der aftale med Snevagten i Rødovre efter princippet - jo flere foreninger, jo større rabat (se bagsiden). Kontakt eh@grundejeren for et samlet tilbud i jeres kvarter/bydel, eller kontakt Snevagten direkte for tilbud til den enkelte forening. Snevagten: Vores blad grundejeren.dk, der nu kører på sjette år, er blevet godt modtaget hos medlemmerne. Det læses også flittigt af vores samarbejdspartnere, forvaltning, politikere og forsyningsvirksomheder, der her føler sig rimeligt orienteret om, hvad der rører sig ude i byens vejlaug og grundejerforeninger. Det er da også lykkedes at trænge igennem med nogle af de sager, som er blevet rejst eller omtalt i bladet. Vi har modtaget mange roser for bladets indhold, men også en del spørgsmål. Bladets vægt (trykt på 170 gr. svanemærket papir) er dyr at udsende. Omvendt trykkes bladet til en særdeles rimelig pris gennem en puljetryksordning, som mere end rigeligt dækker meromkostningerne til udsendelse. Bladet sendes sædvanligvis til medlemsforeningernes bestyrelser, og med de øvrige omtalte modtagere er oplaget pt. ca eksemplarer. Blad til samtlige medlemmer? Flere har spurgt til, om bladet kunne modtages af samtlige af de enkelte foreningers medlemmer? Dette vil kun fordoble trykprisen, men selvfølgelig give en stor ekstra omkostning til forsendelse. Det vil pt. betyde et oplag på blade. Vi undersøger i øjeblikket priserne og mulige ekstra indtægter ved annoncer, da det øgede oplag vil gøre vores mange medlemmer til en interessant målgruppe for evt. annoncører. En anden og endnu billigere mulighed er at sende bladet elektronisk ud til medlemmerne. Rent faktisk ligger bladet allerede nu til downloadning på vores hjemmeside Vi ved dog allerede nu, at mange ikke får læst den elektroniske udgave, og flere giver udtryk for, at man gerne vil modtage det på gammeldags facon. Det har også været foreslået at udsende jævnlige elektroniske nyhedsbreve, hvor der så én eller to gange om året samles op i bladform. Et er sikkert - informationsstrømmen skal fortsat flyde. Men vi vil gerne høre læsernes mening. Og så skal vi endnu en gang gøre opmæksom på, at bladets spalter er åbne for medlemmerne, hvad enten det drejer sig om sager eller gode idéer til emner, der kan medtages i bladet. redaktoer@grundejeren.dk 3

4 Stormøde i Prøvehallen om gadebelysning, I Prøvehallen, bag Valby s butikscenter Spinderiet på den gamle Porcelænsgrund, var der lagt i kakkelovnen til den helt store debat om grundejernes eventuelle overtagelse af driftsudgifterne til gadebelysningen. Men det blev dog aldrig nogen hidsig debat, idet panelets fire politikere Lars Weiss (S), Lars Berg Dueholm (V), Karin Storgaard (DF) og Jacob Næsager (K) for en gangs skyld var helt enige. Ja et helt enigt Teknik- & Miljøudvalg (TMU) havde sendt sagen videre til transportministeren med anmodning om at få loven ændret, så det fastslås, at det som udgangspunkt er kommunen, der betaler for gadebelysningen. Der blev derfor tid til en interessant diskussion om de private fælleveje generelt, samt trafik og parkering mellem grundejerforeningernes mange fremmødte repræsentanter fra hele København og de indbudte politikere fra TMU. Grundejeren.dk s formand, Hans Jørgen Lykkeboe, causerede i sin velkomst over privatvejslovens rummelige fortolkninger og den noget diffuse definition på de private fællesveje. Endvidere sagde han bl.a. "Grundejerne betaler, som alle andre til vedligeholdelsen af de offentlige veje over skatten, men betaler samtidig - af allerede beskattede midler den fulde udgift på vedligeholdelsen af fællesvejene. Nu vil man så også på samme måde have os til at betale gadebelysningens drift og etablering, hvilket da må betegnes som noget af en særskat." Lykkeboe gav ordet til næstformand Birgit Philipp, der var aftenens facilitator. Hun havde svært ved at skjule sin forargelse over vores ringe rettigheder i forhold til pligterne. "Når vi accepterer alle disse urimeligheder og på det sidste også denne "lyse idé" må grundejerne virkelig føle sig som "nyttige idioter", sagde Birgit Philipp og gav panelets fire politikere ordet for en fem minutters præsentation. "Det er ikke politikerne på rådhuset der fået den lyse idé, men Statsforvaltningen Syddanmark, der har vurderet, at kommunernes betaling af gadebelysningen er ulovlig", startede Lars Weiss, Socialdemokratiet. "Tværtimod var alle de politiske partier i Københavns Kommune enige om, at det ville være urimeligt at belemre grundejerne med denne udgift. Forhåbentlig har vi fået lukket trolden ned i æsken igen. Men forvaltningen er når der sås tvivl om lovligheden ved den kommunale betaling forpligtiget til at forberede en overdragelse til grundejerne. "Kommunerne mangler penge og der udfoldes mange bestræbelser på at få budgetterne til at hænge sammen," sagde Karin Storgard fra Dansk Folkeparti. "Men Statsforvaltningens afgørelse er ikke, glasklar og denne sag har været gennem mange instanser som f. eks. Sundheds- og Indenrigsministeriet. Jeg har derfor udbedt mig alle relevante papirer i sagen, idet der - ud over sagen fra Odense Kommune - også har været lignende sager i andre kommuner som f.eks. Slagelse. Lovgivningen er bestemt ikke udtømmende på området, og vi vil gerne vide mere om sagerne." Det er ikke politikerne på rådhuset, der har fået den lyse idé "Det virker underligt, at en udtalelse fra Statsforvaltningen Syddanmark pludselig skal blive gældende regler, som alle landets kommuner skal rette sig efter," kommenterede Jacob Næsager, "og at de konservatives trafikordfører i folketinget Henriette Kjær og Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen netop har fremsat et forslag i folketinget, der skal lovliggøre kommunernes betaling af gadebelysningen på de private fællesveje har forhåbentlig lukket den sag. Lars Berg Dueholm fra Venstre var helt enig. "Jeg håber, at det fremsatte forslag i folketinget kan stoppe denne alt for dyre og bureaukratiske overdragelse af gadebelysningen. Det skulle gerne være billigere at være grundejer i København og ikke dyrere, så den sag er forhåbentlig lagt i graven." Hermed kan det konstateres, at der blandt de københavnske politikere er stor enighed om at lade kommunen finansiere gadebelysningen. Vi kan måske på den baggrund håbe, at folketingets politikere vil indtage samme holdning. 4

5 trafik, parkering og de private fællesveje Stor spørgelyst Spørgelysten var stor blandt de fremmødte foreninger, og GF Højvang ville gerne have fastslået, om ikke grundejernes eventuelle betaling af gadebelysningen kunne kaldes en skjult skat. Det nikkede panelet bekræftende til. Ole Nielsen fra GF Højbo fandt det komisk at beregne en indtægt fra grundejerne vedr. gadebelysningen på mio. kr. med en udgift til opkrævning af dette beløb på 8 mio. kr. Lars Weiss måtte medgive at idéen er absurd eller "kejserens nye klæder", som han udtrykte det. Karin Storgaard kunne i øvrigt berette, at det juridiske responsum fra Hortens kontor har kostet kommunen mellem 6 og kr. Jørgen Palm Hansen fra GF Søndervang oplyste, at man i deres forening med 426 grundejere betalte det samme kontingent, hvad enten man bor på foreningens offentlige vej eller på de private fællesveje. Hvordan skal en evt. fordeling af udgifter til gadebelysnng klares her? GF Kildeåens Haveby spurgte til planerne for jordlægning af el i København, der skulle være startet i år. Mange har planer om renovering af både fortove og veje, som indtil videre er skrinlagt, idet man ikke vil risikere at DONG pludselig kommer ud og graver det hele op igen. Men det ser ud til at det tidligst bliver i , da DONG skal færdiggøre sig i Nordsjælland først. Vi kan som grundejere risikere at betale hele regningen med nye master, om vi får overdraget gadebelys-ningen. I modsat fald betaler vi masterne, som nu ejes af kommunen, over skatterne. GF Kildeåens Haveby oplyste at når DONG pålægges at jordlægge kablerne i stedet for at fremføre strømmen via luftledninger, så pålægges DONG samtidigt udgiften, som de derefter får hjem via elprisen, uanset om kablerne lægges i offentlige eller private veje." Kan vi løfte debatten Lars Georg Jensen fra Vanløse Ny Villakvarter opfordrede til at løfte debatten om fællesvejene til noget principielt, så vi ikke kun drøfter vejbelysning, men drøfter, om begrebet private fællesveje overhovedet kan og bør opretholdes." Den forældede lovgivning på dette område, der er ude af trit med virkelighedens verden, dispenserer man vidt og bredt fra i forvaltningen med den forklaring, at tiden er løbet fra loven. Det er ikke uden grund, at loven om de private fællesveje, blandt grundejere, kaldes elastikloven. Lars Weiss erkendte, at loven om private fællesveje efterhånden var at betragte som en anakronisme. "Det hører ikke en storby til i 2010, tilføjede han. At få kommunen med dens store hul i budgetterne - til at overtage de private fællesveje eller bare en del af dem har vist lange udsigter, så et gennemgående spørgsmål var hvordan beskytter vi vore veje mod at blive store gennemkørselsveje og p-anlæg. "Jeg bor selv på en fællesvej", sagde Lars Weiss, " med karréejendomme, butikker og et Nettobutik, hvis 18-tons lastbiler kværner vejen. En sådan vej er der ikke meget privat over. "Ved Sundbygård dirigerer kommunen trafikken ned ad de private fællesveje med ensretning, hvilket betyder en væsentlig større uvedkommende færdsel," fortalte Jacob Næsager. "En sådan vej burde opklassificeres, og man burde måske se på en opdeling af vejene. Nogle veje - hvor stort set kun ejerne færdes - kan vel godt betragtes som privatveje, mens andre og langt mere belastede veje burde være en kommunal opgave at vedligeholde". Karin Storgaard pegede også på andre mulige løsninger og foreslog "at grundejernes vedligeholdsudgifter f.eks. i nogen grad kunne blive kompenseret ved en nedsættelse af grundskylden". Lars Berg Dueholm oplyste i relation til det privatretlige, "at politiet nu tillader opsætning af skilte med gennemkørsel forbudt for uvedkommende - eller, at kun ærindekørsel er tilladt. Det er dog stadig kommunen som vejmyndighed, der skal godkende opsætningen. Dueholm fortsatte: "Jeg ser ikke en løsning i en kommunalisering af de private fællesveje, men er åben for at særligt belastede veje bliver opklassificeret til offentlige veje". 5

6 Stormøde i Prøvehallen... Fotos: Jan Mørch Trafiksituationen i København var dog noget, der kunne få den politiske enighed til at ophøre. Specielt da parkeringen blev inddraget i debatten, blev paneldeltagerne skarpe i replikken. Fra Kildeåens Haveby spurgtes der om, hvorfor man ikke ved opførelsen af Flintholm Station opførte de p- pladser, der skulle få borgerne til at pendle til city. "At anlægge et sådant p-anlæg, der koster gevaldige summer, ville København ikke investere i uden tilstrækkelig støtte fra staten, idet det i høj grad vil blive benyttet af pendlere fra omegnskommunerne, der retteligt burde pendle fra nærmeste station i eget område," Forklarede Lars Weiss. Der var måske en pointe i forslaget fra Jan Mørch fra Vanløse/Flintholm, der allerede ved de indledende høringer advarede om P-kaos i de nærliggende grundejerforeninger: "Jeg vil opfordre Jer til tale med DSB om en nedsættelse af taksterne, så de halvtomme p-anlæg i omegnskommunerne kunne fyldes op. Vi har to typer pendlere ved metro og tog - langtidspendlere fra omegnskommuner og nabobydele og dem fra de nærliggende boligområder. Fjernelsen af de første giver meget bedre plads til de sidste. Jacob Næsager: "Det røde flertal fører en politik, der gør det umuligt at være privatbilist i København. Karin Storgaard: "Det siddende flertal nedlægger flere og flere p- pladser i København og bygger nye p-huse med p-pladser til kroner stykket. Der mangler i øvrigt et udspil fra Region Hovedstaden til nogle samlede løsninger," tilføjede Karin Storgaard. I stedet pønses der hos flertallet på kraftige stigninger i p-afgifterne i byens p-zoner, som der ønskes flere af. Lars Weiss gjorde opmærksom på kommunens tiltag med beboerlicenser til grundejerne på de særligt belastede private fællesveje, som oversvømmes af pendlere. Foreløbig ved Ørestad og Flintholm metrostationer samt enkelte steder på Nørrebro og Østerbro. Hertil svarede Jacob Næsager, at beboernes gæster stadig er omfattet 2-timers begrænsningen. Foreninger ved DR-byen, Ørestad og andre knudepunkter kunne berette om voldsomme p-problemer i deres områder. Når p-pladserne forsvinder, og de resterende bliver betalingspladser, søger bilerne ind i de endnu gratis områder. Herefter er der kun fællesvejene tilbage. Fælledbo foreslog, at 2-timers parkeringen på de belastede fællesveje blev udvidet til 4 timer på hverdage i dagtimerne. Det vil stadig forhindre de pendlere, som jobber andet steds i byen samt de pendlere, der skal 3 uger til Kreta i at parkere på de private fællesveje. Medens bilister, der skal et kort smut til byen, handle i lokalområdet eller gæste beboerne på vejen, stadig kan parkere på vejene. Den model kunne Jacob Næsager gå ind for. Lars Dueholm kunne også se pointen og måtte som beboer i Ørestad erkende, at han selv har parkeret i de nærliggende villakvar-terer, indtil han fik en officiel p-plads ved boligen til kr. om måneden. Der blev også nævnt en række enkeltsager, som f.eks. påbud og varslingsfrister samt kommunikation med forvaltningen. Eksempelvis har en forening i Vanløse, der i 2009 søgte om tilladelse til vejrenovering, endnu ikke har fået svar. Karin Storgaard opfordrede grundejerne til, at man i den slags sager henvender sig til f.eks. panelets fire politikere, der alle sidder i T&Mudvalget, som så kan spørge ind til sagerne de relevante steder eller hjælpe foreningerne videre, hvis de strander i systemet. Det blev afslutningsvis foreslået de foreninger, som brændte inde med spørgsmål, at videresende dem til redaktoer@grundejeren.dk. Vi kan så delagtiggøre bladets læsere og politikerpanelet i omtale og debat. Således vil vore lokale politikere også være klædt bedre på til at varetage grundejerinteresserne. Aftenens debat viste i hvert fald, at de fire politikere, der stillede op til debat selvfølgelig ikke kunne løse nogen problemer her og nu, men har stor forståelse for vores situatuion under en speget lovgivning. redaktoer@grundejeren.dk 6

7 Vejlov skal samles op Af Henriette Kjær, MF trafikpolitisk ordfører (K) og Kristian Pihl Lorentzen, MF trafikpolitisk ordfører (V) Vi oplever i øjeblikket, at mange kommuner vælger at omdanne offentlige veje til private fællesveje. Vi har en formodning om, at denne overdragelse af vejbyrder til grundejerne ikke altid er trafikalt begrundet. I hvert fald sker det ofte i fortsættelse af en budgetlægning, hvor der skulle findes nogle penge. Ofte pålægges de sagesløse grundejere at overtage nedslidte veje, hvorefter kommunen kort tid efter sender et brev med pålæg om at få vejen istandsat med meget store udgifter til følge. Sådan en fremgangsmåde er fuldstændig uacceptabel. Men den er desværre i samklang med den nuværende lovgivning. Derfor ønsker V og K, at vi snarest får ændret lov om private fællesveje, så vi får standset strømmen af disse kommunale "vejgaver". For det første bør en omklassificering af veje kun ske med et langt varsel, så det ikke kommer som en tyv om natten efter en budgetlægning. Det kan vi sikre ved at stille krav om, at omklassificering af veje skal være en del af kommuneplanen, altså en langsigtet planlægning, som grundejerne og kommende huskøbere kan forholde sig til. For det andet skal loven sikre, at der kun overdrages veje i en ordentlig vedligeholdelses-tilstand. Det kan ske ved, at der skal foretages en uvildig vurdering af vejen før overdragelse. For det tredie bør driftsudgifter til gadebelysning og afvanding af vejen afholdes af kommunen, hvis der er tale om veje i bebyggelse inden for bygrænsen. Vi ser frem til, at borgerne får styrket deres retssikkerhed i forhold til nedklassificering af veje. Fra Aarhus Stiftstidende Prøvehallen, Porcelænsgrunden og Bomuldsspinderierne Porcelænsfabrikken Norden fotograferet fra luften ca Nederst til højre ses de Danske Bomulds-spinderiers fabrik. Bygningerne - der med de for tekstilindustrien typiske mange og store vinduer - rummer i dag Valby s store indkøbscenter "Spinderiet". Vest for bomuldspinderiet ligger porcelænsfabrikken Norden, der oprindeligt producerede teknisk porcelæn (isolatorer). Mange rejsende husker sikkert Prøvehallen - med Prøveanlæg 2 millioner volt, som tydeligt var rettet fra "1 mio. volt", der kunne ses fra banen. Midt i billedet, der venligst er udlånt af Valby Lokal-historiske Selskab og Arkiv, ses ovnhallen, der i dag huser Valby Skole. Nederste billede viser Prøvehallen med dens sidefløj og café, som den tager sig ud i dag 7

8 Glemmer du - så husker jeg hvert ord... Det er nu over en halv snes år siden, at Københavns Borgerrepræsentation overdrog vejvedligeholdet til grundejerne selv, med svære problemer til følge. Af: eh@grundejeren.dk Den 14. maj 1998 vedtog Københavns Borgerrepræsentation at opsige alle de eksisterende overenskomster omkring vejvedligeholdelsen af de private fællesveje. De gyldne løfter Under overskriften Højere standard og bedre service, begrundede man opsigelserne - i den lille firefarvede brochure - med følgende tekst: Den væsentligste grund til at Borgerrepræsentationen har valgt at opsige de nuværende aftaler er, at der ikke er tilstrækkelige midler til at vedligeholde de private fællesveje i de nuværende overenskomster. Hertil kommer at administrationen af de forældede og ofte meget forskellige overenskomster kræver betydelige ressourcer. Ved at frigøre disse ressourcer kan kommunens Vejafdeling i fremtiden bruge flere kræfter på konkret rådgivning af grundejerne. Vejafdelingen ønsker også at involvere grundejerne langt tidligere i forløbet omkring iværksættelse af vejvedligeholdelsesarbejdet. Herved bliver det nemmere for grundejerne at forberede budget og indhente tilbud Videre hed det Hvert andet år vil Vejafdelingen gennemgå vejen særlig grundigt. På baggrund af denne gennemgang kan grundejeren få et påbud om, hvad der skal laves her og nu - af hensyn til sikkerheden. Ved samme lejlighed informerer Vejafdelingen om, hvilke større arbejder, den anbefaler, at grundejerne i fællesskab sætter i gang snarest muligt - for at stoppe vejens forfald og undgå dyre reparationer siden hen. Man var altså helt klar over vejenes kritiske tilstand ved overdragelsen. Sådan gik det bare ikke! Det eneste, der holdt - i denne 10 år gamle meddelelse - var løftet om overdragelsen af vejene. Alt andet løb man fra lige så hurtigt, som ti heste kan rende. Vejgennemgangene, som kun få foreninger nåede at nyde godt af, blev lynhurtigt afskaffet. De frigjorte ressoucer, som skulle bruges til rådgivning af grundejerne, blev sparet væk, og man opdagede også, at denne rådgivning kunne være ansvarspådragende for kommunen. Daværende Teknik- & Miljøborgmester Søren Pind beklagede afskaffelsen af vejgennemgangene, der var begrundet i manglende midler, men understregede, at de ville blive indført igen, når man havde de fornødne ressourcer. Disse ressourcer dukkede bare aldrig op igen. Og når kommunen først er sluppet af med en udgift, påtager den sig nødigt at betale igen. De frivillige ude i foreningerne har hermed overtaget endnu en opgave, der befrier kommunen for store administrationsomkostninger. Uigennemtænkt overdragelse? Men man kan da også betvivle, at kommunen har gennemtænkt denne overdragelse af vedligeholdet på de private fællesveje i København, hvor privatvejsloven skaber nogle urimeligheder, som ikke eksisterede under de fælles overenskomster. En regnvandsbrønd f.eks. er den tilstødende grundejers ansvar alene, selv om han deler den med 17 andre grundejere. Kommunen var også den, der tidligere holdt forsyningsvirksomhederne i ørerne ved dårlige reetableringer, som tit først viser sig op til flere år efter opgravningerne, når vej eller fortov synker. Nu er denne opgave også tørret af på grundejerne, der har vanskeligt ved at løfte bevisbyrden, idet ledningsejerne ikke mener at have noget ansvar. Deres arbejde er jo godkendt af Københavns Kommunes vejmyndighed, som de siger. Herefter kan vi, som frivillige foreningsbestyrelser, så vælge at bruge tid og kræfter på en sag mod ledningsejeren - eller opgive ævred og betale selv. Marsalavej m.fl. Sagen om Marsalavej illustrerer tydeligt den urimelige situation, vi som grundejere er landet i. For det første har GF Fredenshøj, i lighed med andre foreninger selv udarbejdet en vedligeholdelsesplan, som kommunen er blevet delagtiggjort i. Ved en vejgennemgang kunne kommunen så foreslå planen omgjort eller revideret men som bekendt har kommunen sparet ressourcerne væk og kasserer foreningens plan med et hurtigt påbud. For det andet er foreningen ved overdragelsen af vejvedligeholdet gjort retsløs. Under fællesoverenskomsterne kunne kommunen påbyde andre brugere af vejen at bidrage til vedligeholdet. Men de foreninger, der selv har valgt at vedligeholde vejen, får at vide, at kun om kommunen udfører vejvedligeholdet, kan de påbyde andre brugere at bidrage. Overdragelsen af vejvedligeholdet betød ikke blot, at grundejerne skal betale den fulde udgift til vejvedligeholdet her og nu, men også overdragelse af opgaver, som kommunen skulle have påtaget sig, men blot er løbet fra. Ikke en gang de kommuner, som privatiserer deres veje i denne tid, sætter deres grundejere i så ringe en situation, som man gjorde i København i 1999/

9 Den 8. august Sagsnr , påbudsnr , istandsættelse af bl.a. Marsalavej. Kære Lauritz Holdø GF Fredenshøj På baggrund af din indsigelse af 3. maj 2010 imod den varslede istandsættelse af Marsalavej, har Københavns Kommune v/center for Veje valgt at imødekomme dit ønske om at få afdækket Friluftskolens og Skolen ved Sundets brug af Marsalavej. Center for veje har således d. 7. september 2010 fremsendt partshøringsbreve til ovenfor nævnte skoler. Hvis det viser sig, at skolernes benyttelse af Marsalavej skønnes have et omfang og karakter, som i særlig grad medfører slid på vejen, vil de ifølge Privatvejsloven 58 stk. 1 skulle bidrage til den af vejmyndigheden påbudte istandsættelse. Det forholder sig imidlertid anderledes, hvis GF Fredenshøj selv forestår istandsættelsen af vejene. I dette tilfælde er der tale om privatretslige aftaler parterne imellem og således ikke noget, som vejmyndigheden kan forholde sig til, da vi så ikke bliver part i sagen. Med venlig hilsen Inge Elvekjær, Center for Veje Den 26. sept Til Borgmesteren og medlemmerne af Teknik- og Miljøforvaltningen På en ekstraordinær generalforsamling i G/F Fredenshøj d. 14. september har forsamlingen vedtaget følgende brev til de politiske ansvarlige i udvalget: I forbindelse med Center for Vejes forvarsler om renovering af private fællesveje undrer vi os over den urimelige og utidssvarende kommunikationsform: 1) Center for Veje har været bekendt med vores af generalforsamlingen godkendte langsigtede handlingsplan for renovering af vore private fællesveje. Vore veje har en standard, der er væsentligt højere end tilstødende veje. De pludselige forvarsler om renovering af Marsalavej og Genuavej underkender totalt bestyrelsens egen planlægning såvel økonomisk som praktisk. Resultatet er økonomisk usikkerhed om kontingentfastsættelser og problemer ifm. hussalg. 2) Center for Veje ønsker øjensynlig ikke at delagtiggøre grundejerforeningens bestyrelse i sine langsigtede planer for renovering endsige lave en langsigtet renoveringsplan med os. Dette medfører, at bestyrelse og generalforsamling ikke har mulighed for økonomisk disponering og dermed fastsættelse af det årlige kontingent. 3) Marsalavej, som er den renoveringsaktuelle private fællesvej, er skolevejen til Skolen v. Sundet og Friluftsskolen. En færdselsregulering ved skolerne bevirker, at stort set al trafik til og fra skolerne, herunder tunge liftbusser, foregår via Marsalavej. Alligevel har det ikke været muligt at få et tilsagn fra kommunen om medbetaling af renoveringsomkostningerne. Tværtimod giver kommunen først et varslet påbud om renovering. Så godt fire måneder efter foreningens høringssvar meddeler Center for Veje ved Inge Elvekjær, at de har sendt partshøringsbreve til de to skoler. Desuden skriver Center for Veje i brev af 8. sept. 2010: "Det forholder sig imidlertid anderledes, hvis G/F Fredenshøj selv forestår istandsættelsen af vejene. I dette tilfælde er der tale om privatretlige aftaler parterne imellem og således ikke noget vejmyndigheden kan forholde sig til, da vi så ikke bliver part i sagen." Vi finder, at Inge Elvekjær bruger rummeligheden i privatvejloven til at diktere, at arbejdet skal udføres af Københavns kommune, hvis kommunen skal være med til at dække sin andel af sliddet på Marsalavej. Center for Veje forhindrer dermed vor forening i at finde måske bedre og billigere løsninger. 4) Det har ikke været muligt, at få eksakte oplysninger om renoveringskravene. Forsamlingen opfordrer kraftigt til, at I politikere griber fat i denne sag og tager de fornødne skridt til: At Center for Veje ændrer kommunikationsform fra diktat til dialog! At Center for Veje kan lave langsigtede aftaler med grundejerforeninger, så de frivillige bestyrelsesmedlemmer får en mulighed for at disponere økonomisk såvel som praktisk. At kommunen vedkender sig sit økonomiske medansvar ved brug af de private fællesveje. Venlig hilsen For grundejerne i Grundejerforeningen Fredenshøj Lauritz Holdø. Formand Henrik Taarnby Thomsen. Sekretær Kopi sendt til "grundejeren.dk" og vore naboforeninger 9

10 Tyve typiske fejl... - i kloaksystemet og de sanitære installationer, som rotter kan udnytte 20 1 Tilslutning til eksisterende ledninger dårligt udført. 2 Retningsændringer foretaget uden brug af bøjninger Bunde i nedgangsbrønde udført med for ringe tykkelse. 4 Rørtilslutning i nedgangsbrønde ikke klinet med cementmørtel eller udført med gummiring. 5 Monteringshuller i brøndringe ikke klinet med cementmørtel. 6 Rist for dræns udløb i nedgangsbrønd mangler. 7 Riste på afløb i kældre mangler eller er defekte Reduktionsrør er ikke benyttet ved ændring af rørdimensioner. 9 Overgange mellem forskellige rørmaterialer er ikke udført med overgangssamlinger Beton- og lerrørsledninger er givet for stort fald således at ledninger er tilbøjelige til at skille i samlingerne. 11 Afpropning af ikke benyttede ledninger, grenrør, gulvafløb og fodbøjninger mangler. 12 Ledninger knækker eller skiller i samlingerne, fordi der er lagt i opfyldning, der ikke er komprimeret tilstrækkeligt, eller fordi huset ligger på gammel mosebund. 13 Faldstammeudluftninger er ikke ført gennem taget eller afsluttet med vakuumventil Samlingsmateriale mangler i samlingerne; enten tjæret værk og asfalt eller gummiringe. 15 Huller, som er hugget på ledninger for rensning, er ikke lukket omhyggeligt; det 16 vil være bedre at udskifte sådanne rør. 16 Dæksler er defekte eller mangler Præformerede huller (32mm) i gulvafløb ikke lukket Kilde og illustrationer: Miljøstyrelsen 18 Riste på gulvafløb er ikke fastholdt (En rotte kan løfte ca. 1,2 kg) Direkte udluftning (plastrør 6-7 cm diam.) fra kloak til taghætte uden rist eller net. Vakuumventil ikke rottesikret. 20 Faldstammeudluftning sjusket tilsluttet til taghætte. 10

11 Kloakrotter - et stigende problem! Den tilbagevendende debat om den tiltagende rotteplage og forslag om at pålægge grundejerne at installere rottespærrer får os - på opfordring - til endnu en gang at bringe oversigten over de kriminelle steder i vores afløbssystemer Undgå fejl Kloakrotter er meget dygtige til at finde fejl og mangler ved afløbs-systemerne. Disse fejl og mangler - ofte opstået ved direkte byggesjusk - kan senere give alvorlige ulemper i form af rotteplage, smittefare, ilde lugt, fugt og svamp. Og det medfører ofte meget dyre reparationer. I henhold til miljølovgivningen har ejere af fast ejendom pligt til at sikre og renholde deres ejendom, så rotternes levemuligheder begrænses mest muligt. Undgå derfor fejl, og sørg for effektivt tilsyn, når afløbssystemet bliver udført. Husk at bygherren over for myndighederne har det fulde ansvar for, at afløbssystemerne udføres korrekt og holdes i forsvarlig stand. Fejl kan være kostbare Fejlfinding - dvs. påvisning af, hvor rotterne trænger ud fra kloakkerne - er den eneste mulighed for en varig og holdbar løsning. Typisk vil man i første omgang skulle foretage en røgprøve af afløbssystemet, eventuelt suppleret med kloak-tv. Den efterfølgende reparation skal altid udføres af en autoriseret kloak-mester. Erfaringen viser, at det kan være svært at placere ansvar for begåede fejl og mangler, og retssager kan være langvarige og kostbare. Af hensyn til evt. erstatning er det derfor vigtigt, at fejl og mangler dokumenteres af sagkyndig (få det fotograferet). Besøg af kloakrotter På illustrationerne er vist de 20 mest almindelige eksempler på, hvor der under både nybyggeri og reparationer kan opstå fejl, som kan medføre besøg af rotter. Kloakrotter viser sig uden for huset ved åbne huller (uden opskrabet jord) i græsplæne, indkørsel og andre steder i nærheden af ejendommens afløbssystem. Inde i huset kan man f. eks. høre rotterne rumstere under badekarret. De kan også gnave og pibe under gulve eller færdes i isoleringen i væggene eller på loftet. I mange tilfælde mærkes en tydelig rottelugt og undertiden kloaklugt. Rotterne kan også gnave sig ud under køkkenvasken og æde af affaldsposens madrester Anmeldelse til kommunen Konstaterer man rotter skal man straks anmelde det til kommunens skadedyrsbekæmpelse, som i København hører under Center for Miljø. Det er tilladt selv at opsætte smækfælder, men det er alene den kommunale rottebekæmper, der må udlægge gift. Giftudlægning i boliger finder yderst sjældent sted, da det kun skaber nye ulemper i form af stank og evt. spyfluer fra de døde rotter. Råd og vejledning kan man få hos kommunen. Henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø, Skadedyrsområdet Njalsgade 13-15, 1502 København V Tlf: Fax: miljoe@tmf.kk.dk 11

12 Jernbane Allé som buskorridor? Vanløse Grundejersammenslutning (VGS) er særdeles bekymret over planerne for buslinieføringerne i forbindelse med visionen om Flintholm Station som det store trafikknudepunkt, hvor der skal tilføres flere passagerer i døgnet via busser. Derfor fremstillede VGS et materiale med vore betænkeligheder, forslag til alternative ruteføringer og udnyttelse af eksisterende endestationer osv. Et materiale som blev overdraget økonomiforvaltningens embedsmænd, og senere blev konfirmeret på VGS-generalforsamlingen i september. Mandag den 11. oktober skulle forvaltningen så vedtage en indstilling om projekt Flintholm. Bilagsmaterialet indeholder dog ikke et ord om vores betænkeligheder eller alternative forslag, ingen trafikberegninger eller noget om konsekvenserne for Jernbane Alle s beboere eller nærområdet, og ingen undersøgelser af handelsmønstret eller konsekvenserne for den lokale handel og de nye iværksættere. Opremsningen af eksisterende butikker i Jernbane Alle er helt fejlagtig og må være hentet i et materiale fra før årtusindskiftet. Og endelig er det nye center ved stationen ikke nævnt med et eneste ord. Økonomiforvaltningens præsentation af idéer for Vanløse Lokaludvag Misvisende er det også at de påtænkte busbaner i Jernbane Allé ikke er indtegnet i skitserne og, at vejkrydsene ved Jyllingevej og Vanløse Allé nu har tre vognbaner (der er jo kun plads til to). Men det er måske årsagen til, at den projekterede cykelsti også mangler i skitserne? Jernbane Allé, der i lokalplanen blev udnævnt til strøggade, der i forbindelse med det ny center - som forhåbentlig trækker flere kunder til - kunne blive en livlig handelsgade med cykelstier og små oaser, risikerer nu at blive busmotorvej med udtrukne stoppesteder og ca. 650 busser i døgnet, hvor de ca daglige bilister så kan hænge i halen på de mange busser, som Movia og Økonomiforvaltningen helst ser ført gennem Jernbane Allé via Jydeholmem og Vanløse Allé/ Apollovej. Hvordan trafikken skal glide på Jyllingevej og ikke mindst Grøndals Park Vej med ca busser i døgnet, kan man jo selv gøre sig overvejelser om. Vi har derfor sendt VGS-materialet til politikerne i Teknik- og Miljøsamt Økonomiudvalget i håb, om at nogen standser dette glade vanvid omkring den bymidte, som vi alle ønsker at gøre spændende og indbydende. Med busmotorvejen på Frederikssundsvej in mente - hvor man nedlægger p-pladserne og fælder vejtræerne for at busserne kan komme tre minutter hurtigere til city, og hvor man slet ikke ønsker at inddrage borgerne frygter vi, at forvaltningens og Movia s hede ønsker om at føre busserne gennem Jernbane Allé går lidt for stærkt. Vi frygter, at de kommende borgerhøringer kun bliver på skrømt, hvor vi måske kan få lov til at flytte et par kommaer. Ved at flytte nogle busruter til Ålekistevej, der ikke har bus på hele strækningen, og andre ruter over Jyllingevej/Sallingvej, vil trafikken og smerten blive fordelt og samtidig give Vanløses randområder en direkte busforbindelse til Flintholm. Vi opfordrer derfor borgerne til at møde talstærkt op til kommende borgerhøringer og give udtryk for deres mening. På vegne af VGS Jan Mørch & Erik Honoré Lokalavisen VanløsePosten

13 Frederikssundsvej som buskorridor? Bedre Bus - Bedre By, Brønshøj-Husum Høringssvar fra Brønshøj Grundejerforening Bestyrelsen for Brønshøj Grundejerforening er meget optaget af de forslag der er udarbejdet af Cowi A/S i henholdsvis november og december Bestyrelsen har stor forståelse for, at der løbende skal ske en tilpasning af vejnettet til trafikafviklingen, så fremkommeligheden optimeres for alle transportformer, og at den offentlige transport som den største personbefordrer prioriteres højt, ikke mindst når luft- og støjforureningen skal tilgodeses. Imidlertid forholder ovennævnte 2 rapporter sig ikke helt afgørende til de negative følger, som en gennemførelse af ovenstående 2 forslag vil indebære. En reduktion af parkeringspladserne på Frederikssundsvej vil øge biltrafikken og parkeringen på de tilstødende private fællesveje. Hans Bo Larsen er formand for Brønshøj Grundejerforening, bestyrelsesmedlem i Miljøpunkt Bispebjerg /Brønshøj-Husum og medlem af Brønshøj-Husum Lokaludvalg for grundejerne. Denne forøgelse af trafikken vil selvsagt medføre større vedligeholdelsesomkostninger for grundejerne og forstærke de parkeringsproblemer, vi ser i dag. Der er også den mulighed, at tilkørende helt eller delvis opgiver at parkere og handle lokalt på Frederikssundsvej til skade for de handlende og strøggadens liv. Den voldsomme reduktion i vejens træer og grønne præg forekommer meget drastisk set i lyset af kommunens ønske om mere grønt miljø i København. Senest har teknik- og miljøborgmester tilkendegivet, at han vil tilstræbe et grønnere København og København skal have flere træer. Lokalt er der stillet forslag om en hurtigere busforbindelse for passagerer fra Ballerup og Herlev. Det kan ske med en trafikforbindelse på/langs Hareskovvej-motorvejen ad Ruten og videre ad en nyanlagt eller udbygget forbindelse til Frederikssundsvej. En forbindelse Bellahøjvej Slotsherrensvej har også været fremme. Grundejerforeningen er positiv til disse alternativer. Efter at der i juni måned blev etableret en følgegruppe med deltagelse af lokale interessenter og efterfølgende igangsat et analyse-arbejde med fokus på parkering samt følgerne for butikshandlen m.v. og desuden stillet en tredie løsnings-model i udsigt, finder Brønshøj Grundejerforening, at den parkerings- og trafikforøgelse på de private fællesveje, der kan blive konsekvensen af et gennemført projekt, vil blive belyst i det videre arbejde, og at holdbare, langsigtede løsninger efterfølgende med fordel vil kunne gennemføres i samarbejde med bydelens grundejere og grundejerforeninger. Med venlig hilsen Hans Bo Larsen Formand Brønshøj Grundejerforening 13

14 Valg til DONG... -kedelig fuser? Som bekendt var der i september valg til bestyrelsen i Dong Energy Elnetdistribution A/S. Grundejeren.dk opfordrede sine medlemmer til at genvælge Bjarne Kallesøe, der bl.a ønskede en mere effektiv registrering af forsyningsledninger i jorden. Også Dong s opgravninger i København - i forbindelse med jordlægning af elkabler - kunne vi på denne måde have fulgt bedre med i. Om blot 3 medlemmer fra hver af vore medlemsforeninger havde stemt på Bjarne var han blevet valgt. Men sådan gik det ikke. På trods af vigtigheden af, at få en grundejer i DONGS bestyrelse var interessen for at stemme denne gang mindre end sidst. I snit stemte ca. halvanden person fra hver forening, og det var desværre ikke nok. Bjarne Kallesøe, der er vores utrættelige vagthund, når det drejer sig om foryningsvirksomhed, har ikke tænkt sig at ligge på den lade side af den grund. Han har i den forgangne periode gjort sig mange erfaringer og fået flere gode forbindelser, som han nu vil bruge i det fremtidige arbejde. Men selvfølgelig ville det have været mere effektivt, om han havde fået en plads ved bestyrelsesbordet. Nu kan det jo være at boligejerne denne gang valgte at stemme på en helt anden kandidat, men en hurtig rundspørge afslører, at mange desværre ikke nåede at få stemt. Og det er selvfølgelig ærgerligt at interessen ikke var større. I grundejeren.dk må vi selvfølgelig også gribe i egen barm og spørge os selv, om vores oplysningskampagne var god nok, og om vi var tidligt nok ude. Hvis vi ønsker indflydelse og en plads ved bordet må vi ved næste lejlighed forstå at kende vor besøgelsestid. eh- Politisk opvågning i grundejerforeningerne Det ser nu ud til, at grundejerforeningerne er ved at vågne op og mobilisere fælles kræfter, der kan dæmme op for kommuners skalten og valten efter for-godt-befindende over for grundejere og private fællesveje, hvilket også gælder i Københavns Kommune. En meget usmidig, egenrådig og langsomt arbejdende forvaltning på teknik-og miljøområdet har i mange år gjort livet besværligt for private grundejere og grundejerforeninger på private fællesveje i kommunen. Det er fx. på parkeringsområdet, hvor kommunen har tilladt bilister herunder også med lastvogne at langtidsparkere på vejstrækninger, hvor en parkering er trafikalt uforsvarligt, og hvor den også afstedkommer ødelæggelser på vejindretning og fortovsstrækninger, når trafikken skal forbi, og hvor forvaltningen efterfølgende påbyder grundejerne at udbedre og bekoste ødelæggelserne selv. Det er helt urimeligt. Der er eksempler på, hvor regninger efter sådanne vej- og fortovsødelæggelser er løbet op i mere end kr. Der må skrides ind over for en forvaltning, der bærer sig sådan ad. Og det må gøres politisk. Et andet område har været den forvaltningsmæssige udmelding om, at også gadebelysningen på de private fællesveje skulle til at betales af grundejerne selv, hvilket er helt urimeligt, da grundejerne i forvejen betaler til kommunale fællesudgifter over ejendomsskatterne mv. Efter drøftelser med en række politikere i Københavns Borgerrepræsentation ser det dog ud til, at gadebelysningen fortsætter med at blive betalt af kommunen. De nævnte eksempler fortæller om Københavns Kommunes tankegang om at vælte udgifter til private fællesveje over på grundejerne selv, hvilket vi i grundejerforeningerne må være imod. Det er mere end rigeligt, at vi selv skal betale for vejvedligeholdelsen på de private fællesveje, der er offentlig tilgængelige som andre gader og veje. Fremadrettet kan det i grundejerforeningerne være nødvendigt også at have opmærksomheden henledt på andre områder, hvor kommunen kunne finde på at vælte omkostninger på over på grundejerne. Det kan være vedrørende installationerne på forsyningsområdet og kloak-og overfladevand. Med situationen er det oplagt, at de københavnske grundejerforeninger nu må stå sammen om at dæmme op for flere gener og økonomiske belastninger til grundejerne fra forvaltningen og Københavns Rådhus. En oprustning kan være i form af etablering af en fællesorganisation og en lokalstruktur i grundejerforeningerne, der indrettes til også at varetage grundejerpolitiske spørgsmål for på den måde bedre at kunne matche såvel det politiske system som forvaltningen på Rådhuset. Erhardt Franzen Formand for GF Gylfe og medlem af bestyrelsen i Sundbyernes Grundejerfællesskab, SGF. 14

15 På jagt efter en parkeringsplads i København Vi har opfordret vore lokale politikere i Teknik- og Miljøudvalget til at kommentere forskellige emner i Grundejeren.dk. Karin Storgaard fra DF skriver her som den første om om den kaotiske p-situation i København. I gennem de sidste ca. 10 år er der blevet nedlagt flere tusinde parkeringspladser i København. Når du kommer hjem sidst på eftermiddagen eller om aftenen, er det efterhånden rigtig mange steder i København, hvor du har mere end svært ved at finde en parkeringsplads. Hvis du kører rundt en ca minutter, kan du måske være heldig at finde en p.plads. Imens har du forurenet luften. Hvorfor har vi disse problemer? Det har vi, fordi et flertal af politikerne på Rådhuset ønsker bilerne ud af byen, ikke blot pendlernes biler, men også Københavnernes egne biler. Hvad har flertallet så tænkt sig? Tja, du kunne jo tage cyklen eller den kollektive trafik, lyder det. Ja, men hvis du har mindre børn, der skal i daginstitutioner forskellige steder i byen, og du selv arbejder i den anden ende af byen, er det ikke altid så lige til, som en mor sagde til mig, det kan nemt blive til 8 km eller mere på cykel pr. dag. Skal du ud af byen er der ofte problemer med den kollektive trafik. Togene kører ikke altid, som de skal. Forsinkelser og aflysninger hører vi ofte om. Er det så underligt, at Københavnerne tager bilen? Flertallet kender kun en løsning til at begrænse trafikken: trængselsafgifter Det er Dansk Folkeparti ikke enig i. Vi har siden 2005 flere gange foreslået, at man sammen med omegnskommunerne foreslog en parker- og rejs-løsning. Det vil sige, at vi ved stationerne etablerede p-pladser, at den kollektive trafik blev forbedret og at man samarbejdede med DSB, S-tog og Movia om en løsning, så det blev mere attraktivt at tage toget. Region Hovedstaden har i en pjece gjort opmærksom på, at de var interesseret i denne ide. Men der sker bare ikke noget. I København nedlægger flertallet rask væk p-pladser nogle steder, fordi man skal lave cykelstier eller cykelbaner, ja det er da selvfølgelig en god ting, som DF også støtter, men der skal etableres erstatningsp-pladser, gerne i p-huse. I Havnegade er der lige besluttet nedlæggelse af 52 p-pladser, og her henvises til det p-anlæg ved Kvæsthusbroen, som det er besluttet skal have op til 500 p-pladser, men det anlæg er jo ikke bygget endnu, og husk det betyder nedlæggelse af 500 p-pladser på gaderne. Ved Kgs. Nytorv bygges der Metro, så her er der også forsvundet pladser. I området Bredgade og St. Kongensgade samt sidegader er der i forvejen nedlagt p-pladser, så her mangler også. Østerbro, Nørrebro, Amager og Vanløse er også eksempler på områder, hvor der mangler p-pladser. Der er mange andre måder at forsøge at lave restriktioner på for bilerne. Lukning af en del af Nørrebrogade. I Nørrevoldgade forsvinder både p- pladser og vognbaner. Priser for parkering sættes op f.eks. i Middelalderbyen fra 29 kr. til 45 kr. i timen pr. 1/ Så hvis et forældrepar skal have 2-3 børn med i biografen, kan det hurtig løbe op, eller hvad med julehandelen, mon ikke nogle bilister kører til de centre, der både har gratis parkering og plads nok. Det er besluttet, at der oprettes ca skrå p-pladser, altså ikke gratis, i København. Det er jo fint, hvis det bliver til noget, men vi mangler også ca pladser. Og vi skal jo heller ikke glemme de forretningsdrivende. Det undrer mig, at borgerne helt har opgivet at protestere. Og til sidst kan det undre, at overborgmesteren og sundhedsborgmesteren kører i dieselbiler, som omtalt i Berlingske Tidende for nylig. Karin Storgaard, DF 15

16 Harrestrup Å s frilæggelse Af Bent Andersen Visionen for Harrestrup Å s frilæggelse kan nu ses på Københavns Kommunes hjemmeside. I 2007 udarbejdede kommunerne omkring Harrestrup Å vandsystem et udkast til en plan for ændring af kloaksystemerne, der afvander gennem Harrestrup Å. Åen er regnvandsoverløb for kloakkerne i Husum, Vanløse, Brønshøj og dele af Frederiksberg. EU s vanddirektiv I EU s vandrammedirektiv har Danmark tilsluttet sig nogle forpligtelser til at sørge for rent vand i de kystnære områder. Det indebærer, at vandet i Kalvebod Strand skal være så rent, at der kan bades i det. Desuden skal vandet i vandløbene have en høj standard, og det lever Harrestrup Å ikke op til, fordi vandet flere gange i årets løb er iblandet kloakvand. I dag har åen karakter af et teknisk anlæg. Planen går ud på at genetablere Harrestrup Å som et naturligt vandløb. Harrestrup Å er et teknisk anlæg Det er meget store vandmængder der løber gennem åen, når der falder mm regn inden for kort tid. Visionens forslag går ud på at anlægge et rørbassin under Harrestrup Å fra Spangen ved Slotsherrensvej til rensningsanlægget ved Damhusåens udløb. Hvis forslaget gennemføres, viser beregningerne, at der kun vil forekomme overløb med flere års mellemrum, og det vil foregå ved rensningsanlægget, hvor rørbassinet ender. Kan rørbassinet gennemføres? Rørbassinet synes at være en enkel teknisk løsning. Men kan den gennemføres i praksis? Da Harrestrup Å i 1950erne blev forsynet med betonbund og fliser på siderne, havde man store problemer med den tekniske gennemførelse. Man kan jo ikke bare lukke for regnvejret i nogle år. Derfor måtte man etablere et system til at sikre et anvendeligt arbejdsområde, hvor åen blev afspærret 50 meter ad gangen. Åens vand løb gennem arbejdsområdet i et kæmperør, der var hævet ca. en meter over bunden. Interesserede kan læse om det og se det illustreret i Stads- og Havneingeniøren , side Løsning med udløb under spang. Illustrationer er hentet fra Teknik- og Miljøforvaltningens vision for Harrestrup Å, der er udlagt på nettet. I dag er vandmængderne meget større end for 50 år siden, fordi omegnskommunerne er blevet udbygget. Et kraftigt regnvejr fylder Harrestrup Å til de øverste af fliserne. Afspærringsløsningen fra 1950 erne vil ikke kunne klare opgaven. 16

17 Fredningsplanen Af Bent Andersen Et udboret rørbassin? Men løsningen med et rørbasin, der udmunder ved renseanlægget ved Damhusåen, er umiddelbart rigtig. Mit forslag er, at det undersøges, hvad en boret tunnel i kalken under parkerne fra renseanlægget til Spangen vil koste. De boremaskiner man har til rådighed nu, kan klare opgaven. Hvis der bores fra Kalvebod Strand, kan det udborede materiale anbringes ved Valbyparken, og man undgår en løsning der i flere omgange, vil genere trafikken på Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskilde-vej samt motorvejen og Køgevej. De samfundsmæssige omkostninger ved trafikforsinkelserne kan vel anslås. Visionen om genopretning af Harrestrup Å Genopretningen af åen foreslås at ske ved at hæve den nuværende dybe bund og indrette inddæmningen af åen med 2 niveauer. Når der ikke længere er regnvandoverløb, bliver det en å med en mindre vandføring, fordi boringerne efter grundvand i Harrestrupdalen medfører, at der ikke strømmer grundvand ud i åen. Det foreslås løst ved at flytte boringerne længere væk fra åen. Omkostningerne ved ændring af kloaksystemet kommer grundejerne til at betale via vandafledningsaf-giften. Så det gælder om at få den mest effektive og fremtidssikrede løsning. Hele planen kan ses på: kationer/index.asp?mode=detalje&id &id=713 Fredningen Fredningssagen blev rejst af Københavns Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i november Den nye fredning afløser alle tidligere fredningsdeklarationer. Damhussøen er tillige omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Formål Fredningens formål er - at sikre området som parkområde og sikre almenhedens adgang til området og fastholde dets anvendelse til fritidsformål og sikre området som en del af det regionale system af grønne områder omkring København. - at opretholde og muliggøre forbedringer af områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier, under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets nuværende udformning at muliggøre forbedring af biodiversiteten i området. Desuden medvirker fredningen til, at Danmarks internationale forpligtelse til at beskytte naturen overholdes. I praksis vil fredningen betyde, at den nuværende tilstand bevares. Der kan ikke opføres nye bygninger, og hvis brugen af de eksisterende ophører, skal arealerne indgå i parken. Fredningen er ikke til hinder for optimal drift af spildevandssystemet, vandledninger og vandløb. Der kan opføres mindre bygninger, f. eks. toiletter, og der kan opsættes motionsredskaber langs større stier. Plejeplan En væsentlig nydannelse er, at kommunen skal udarbejde en plejeplan for de næste 5 års drift og udvikling af parkområderne. I planen skal der fastsættes regler for områdets pleje, f.eks. om fjernelse af hø fra området med højt græs og områdets indretning til forskellige fritidsformål. Plejeplanen skal også redegøre for de kulturhistoriske spor, der findes i parkerne, og hvordan de bevares. Kommunen står for plejeplanens udarbejdelse i samarbejde med en række interesseorganisationer og Vanløse Lokaludvalg. Etablering af overjordiske anlæg i forbindelse med kloaksystemet kræver fredningsnævnets godkendelse. Opstår der uenighed om plejeplanens indhold, træffer fredningsnævnet afgørelse i sagen. Plejeplanens beskrivelse af den videre udvikling er hensigtserklæringer, som ikke er økonomisk bindende for kommunen. Eksempler på plejeplanens emner: - Genetablering af vådområder eller etablering af vådområder med renseeffekt. - Foranstaltninger til forbedring af dyre- og plantelivet eller til forbedring af de landskabelige eller rekreative værdier i området. - Indhegning af bestemte områder af hensyn dyre- og planteliv. - Anlægning af cykel- og gangstier samt broer. - Dispensationer fra bestemmelsen om at hunde skal føres i snor. - Afgrænsningen af Sejlklubbens sejladsområde og tilladelse til yderligere sejlads. - Steder for anbringelse af skulpturer og lignende. I fredningen bestemmes, at hunde skal føres i snor, cyklister skal benytte cykelstierne, kørsel med motorkøretøjer er forbudt, og der må ikke etableres belysning i området uden fredningsnævnets tilladelse. 17

18 Københavnske affaldsudbud i mål Fra den 1. maj 2011 er indsamling af det københavnske affald på private hænder. Teknik- og miljøudvalget har besluttet at underskrive kontrakt med tre af de private renovatører, der har budt ind på at indsamle affald. Dermed får også Indre By, Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager Øst og Amager Vest privat affaldsindsamling. - M. Larsen, der fra den 1. november skal indsamle affald på Østerbro og Nørrebro, skal også tage sig af Amager Øst og Vest. - Et konsortium bestående af City Container og Roskilde Renovation overtager affaldsindsamlingen i Indre By, Vesterbro og Kgs. Enghave. - Det farlige affald i hele kommunen skal fra maj indsamles af RenoNorden. Med de nye kontrakter får København en privat affaldsindsamling, hvor kvaliteten er høj, arbejdsmiljøet er godt og kommunen får mere miljø for pengene. Fælles for de tre renovatørers tilbud er, at de lever op til de meget høje krav, som kommunen har stillet på både miljø- og arbejdsmiljøområdet. Det betyder blandt andet, at de private renovatører har forpligtet sig til at skifte de fleste af de gamle skraldevogne ud i løbet af de kommende år. De nye biler kan laste mere, og dermed skal der køres færre ture. Derudover har de såkaldt busindstigning med ruder, der giver bedre udsyn til fodgængere og cyklister. Endvidere er bilerne udstyret med flere spejle og kameraer, der også øger trafiksikkerheden. Skraldemændene fra R98 vil løbende blive virksomhedsoverdraget til de nye renovatører. De sidste tre kontrakter betyder, at R98 som planlagt vil blive lukket den 1. maj Historien om et boldhegn... Siden 2007 har der verseret en sag i Vanløse Lokaludvalg og lokalpressen om et uheldigt placeret boldhegn ved Vanløse Idrætspark. I september kom så en artikel i lokalpressen fra Peter Thiele fra Kultur & Fritidsudvalget, der udtalte, at hegnet har den rigtige placering, og at beslutningen er truffet sammen med områdets interessenter, Lokaludvalget har ikke kunne nå til enighed samt at det vil koste en milion at flytte hegnet. Jeg har med stor interesse og undren fulgt sagen om boldhegnet ved Vanløse Idrætspark mod Vanløse Byvej, lige siden boldklubberne i 2007 anmodede Vanløse Lokaludvalg om støtte til at nedlægge grusbanen til fordel for en ny kunstgræsbane med internationale mål. Grusbanen var udlagt til træning om vinteren og ekstra-parkering om sommeren. Støtten fik de på betingelse af, at placeringen af boldhegnet mod Vanløse Byvej blev bibeholdt ca. 6,5 m fra fortovskanten. Herved var der mulighed for at få plads til tværparkering langs hegnet som delvis erstatning for de nedlagte P-muligheder på grusbanen samt et sikkert fortov for spillerne, når de skulle til Damhusengen. Baggrunden for betingelsen var de tiltagende problemer med trafik og parkeringskaos på Vanløse Byvej og på Toftøjevej ved nedgangen til engen, samt ved de 7-8 institutioner, hvor børn hentes på samme tid som fodboldspillet foregår. Før grusbanen i sin tid blev anlagt, lå der skolehaver på området. Der var et smalt fortov og ikke nogen nævneværdig trafik på Vanløse Byvej. Senere steg trafikken. Så da man anlagde grusbanen, blev den også udlagt som ekstra parkering, og der blev opsat skilte med : Parkering ved stævner, der som bekendt foregår på engen. Per Stengade Senere steg trafikken. Så da man anlagde grusbanen, blev den også udlagt som ekstra parkering, og der blev opsat skilte med: Parkering ved stævner, der som bekendt foregår på engen. Hegnet trak man ca. 6,5 m væk fra fortovskanten, så der var mulighed for at udvide Vanløse Byvej. Hermed var der plads til parkering i begge sider af vejen samt til et passende fortov. - Det var da Vej & Park eksisterede. Det vakte derfor stor undren og forvirring i lokaludvalget og blandt Vanløses borgere, da der en dag stod et 6 m højt hegn 1,5 m fra fortovskanten. Man prøvede flere gange at få arrangeret et møde med de 2 implicerede forvaltninger og deres borgmestre, for at få hegnets placering bedømt ud fra en samlet plan for hele fodboldanlægget, incl. Vanløse Byvej, Toftøjevej og banerne på Damhusengen, med afvejning af de forskellige forhold på et alsidigt belyst grundlag. Jvf. Forvaltningsloven. Det var kun Pia Allerslev, der mødte op med ønsket om en løsning som alle kan være tilfredse med. Det samme ønske har borgerne, og Lokaludvalget er jo til for at medvirke til det samme. Men i denne sag er der kun taget hensyn til forhold indenfor hegnet, og ikke til børn og unges sikkerhed, når de skal fra idrætsparken til engen på et 1,5 m smalt fortov, mens der er mest trafik og P-kaos. De går ofte ude på vejen med deres store boldnet. Samtidigt taler vi om sikre skoleveje 18

19 -og sammenhængen, der blev væk! Det hænger ikke sammen. Det er også til stor gene for de omkringboende. Hertil kommer de, der også har fået hegnet og de høje lysmaster meget tæt på. Som argument for hegnets placering bruges nu en ekstra 7-mandsbane der blev klemt ind på den anden side af kunstgræsbanen. Den har på intet tidspunkt været forelagt lokaludvalget eller været medtaget i ansøgningen til Teknik & Miljøforvaltningen. Og den ville også kunne fungere selv om den blev nogle meter smallere. Samtidigt, skal der nu anlægges 2 nye baner på Damhusengen. Dette opfatter vi som en meget ensidig hensyntagen, som burde være mere helhedsorienteret. Hegnet står nu som et vartegn for, hvor galt det kan gå, når det sammenhængende overblik og gensidig hensyntagen forsvinder, og en enkelt part bliver tilgodeset, mens alle øvrige parter bliver tilsidesat.. Det gavner ikke almenvellet. Alt tyder på, at det sammenhængende overblik, der eksisterede under Vej & Park er blevet væk ved opdelingen i forskellige, selvstændige centre. Center for veje, for trafik, parkering, Park & Natur m.fl. og endnu ikke genfundet. Vanløse Lokaludvalg har efterfølgende på god, demokratisk vis besluttet at taget afstand fra den fremskudte hegnsplacering i høringssvar til den senere fremkomne byggetilladelse til hegnet. Efterfølgende har Vanløse Lokaludvalg på baggrund af den strid, der er opstået lokalt om placering af hegnet og kunstgræsbanen, igen anmodet de implicerede borgmestre om at der i samarbejde med de lokale parter bliver udarbejdet en samlet plan for idrætsparken, Vanløse Byvej, Toftøjevej og Damhusengen, med afvejning af de forskellige forhold på et alsidigt belyst grundlag. Begge borgmestre har svaret positivt på anmodningen og vil indkalde til fællesmøde om planen. Det har åbenbart krævet en ny Teknik & Miljøborgmester at få enderne til at ville mødes. Velkommen til ham. Den 7. Juli blev nogle af os så indkaldt til møde om sagen med et par dages varsel. Der var ingen dagsorden og der blev ikke skrevet referat eller deltagerliste. Teknik & Miljøforvaltningen var ikke indkaldt til mødet, selvom det var lovet. Kultur- & Fritidsforvaltningen ville kun tale om forholdene indenfor hegnet men ikke selve hegnets placering. De ville dog gerne tale om muligheden for flere baner på Damhusengen, og ikke om en samlet plan. De fleste af mødedeltagerne er stadigvæk uforstående over for mødets baggrund. Men det har åbenbart medført, at det til Borgerrepræsentationen blev oplyst, at hegnets placering var sket i samarbejde med idrættens repræsentanter og lokale repræsentanter. Hvem er dog det? - Brevet med oplysningerne blev afsendt dagen før mødet, og forholder sig ikke til virkeligheden. Det blev dog brugt til afvisning af de protesterende høringssvar til byggetilladelsen, som derefter blev stadfæstet. Teknik- & Miljøborgmesteren har nu lovet at sørge for en snarlig igangsættelse af planlægningsarbejdet med deltagelse af alle sagens parter. Vi håber, at der nu kan skabes et konstruktivt samarbejde på tværs af forvaltninger, centre og lokale parter med fælles fodslag under gensidig hensyntagen. Kun derved kan vi få en løsning til fælles glæde. Per Stengade, Arkitekt medlem af Vanløse Lokaludvalg, talsmand for enggruppen og beboer i området. 19

20 Snerydning på de private fællesveje De udhulede budgetter Flere foreningers budgetter blev sprængt ved den forgangne vinters hærgen. Der blevet gravet dybt i foreningskassen, og derfor søger man naturligt nok efter en billigere eller mere effektive løsning. Mange små foreninger har vægret sig ved at have en sneordning pga. de høje beredskabsgebyrer, og andre har blot sparet en ordning væk i håb om, at medlemmerne selv rydder vejen. Snerydningstilbud Men vi har nu fået et godt tilbud fra Snevagten i Rødovre, der er et solidt familiefirma med absolut konkurrencedygtige priser og et lavt beredskabsgebyr. Snevagten betjener hovedsageligt private kunder og har kapaciteten til at betjene de private fællesveje hurtigt. Fleksible ordninger og rabatter Snevagtens beredskab er meget fleksibelt og kan tilpasses foreningernes ønsker og behov. Du kan bestille et tilbud til din egen forening - eller finde sammen med andre foreninger i kvarteret/bydelen, hvorved der kan opnås nogle kraftige rabatter på de i forvejen rimelige priser, samt bortfald af beredskabsgebyret. Tilbud og afregning Når der indhentes et samlet tilbud til flere foreninger, sendes tilbuddet (og evt. afregning) til hver enkelt forening, men til de priser som foreningernes samlede vejareal berettiger til - med mindre andet ønskes. EKSEMPEL FRA VANLØSE Snevagten har udarbejdet et udkast til et fremtidigt samarbejde mellem mellem grundejerforeninger, boligforeninger og vejlaug i Vanløse og Snevagten. Prisen er pr. meter villavej op til 4,2 meter i bredden. Man er opmærksom på, at størrelsen på foreningerne er meget varierende. Hvorfor plov og ikke kost Flere foreninger har haft dårlige erfaringer med snerydning i den forgangne vinter og vrænger nu på næsen over, at der skal ryddes med plov og ikke kost. Årsagerne til at flere snerydere bruger ploven er mange. Bl.a. de mange erstatningskrav fra bilejere - der får skader på bilen, når kosten slynger sten og andet materiale op fra vejen - kræver en god og dyr forsikring. Andre påpeger at grundejere, der har været tidligt ude og rydde fortovet, får smidt sneen tilbage på fortovet igen. Ploven er da også effektiv - især i forbindelse med saltning - hvis den rykker hurtigt ud. Aftale i Vanløse Meter vej Saltning pr. gang Snerydning pr. gang incl. saltning Procentbesparelse Procentbesparelse meter meter meter Over meter kr. 0,56 kr. 0,50 kr. 0,44 kr. 0,38 kr. 1,38 kr. 1,31 kr. 1,13 kr. 1,06 14,2% 32,1% 56,8% 5,4% 25,3% 33,2% Det haster dog - om man ønsker at være med i en fællesordning i 2010 Er du interesseret i et fælles tilbud kontakt eh@grundejeren.dk med oplysninger om antal foreninger og veje. Du kan også kontakte Snevagten direkte på tlf.: