Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 1930 ernes depression

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 3. marts 29 Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 193 ernes depression AF chefkonsulent Morten granzau nielsen, MOGr@di.dk Siden krisen for alvor tog til sidste sommer er verdenshandlen faldet lige så meget på et halvt år som under den store depression i 193 erne. I Danmark er eksportfaldet det største siden anden verdenskrig. Det internationale samfund arbejder på højtryk for at modgå finanskrisen og forhindre, at protektionistiske tiltag giver en gentagelse af 193 ernes krise. Dengang faldt verdenshandlen med 7 pct. på tre år. Verdenshandlen falder lige så meget som i 193 erne Krisens toppunkt = indeks 1 12 Nuværende krise, juli 28 = Krisen i 193 erne, okt = 1 6 Anmærkning Verdenshandlen er målt ved summen af import og eksport målt i US-dollar Måneder før og efter krisens toppunkt Economist, CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, World-trade monitor samt DI-beregninger.

2 KRISEN I VERDENSHANDLEN LIGE SÅ ALVORLIG SOM UNDER 193 ERNES DEPRESSION DI INDSIGT marts 9 SIDE 2 Dansk eksport er ramt af det største tilbageslag siden anden verdenskrig. Men det er ikke kun Danmark, der er hårdt ramt. Siden juli 28 er verdenshandlen faldet med knap 25 pct. på bare et halvt år. Dermed er krisen i verdenshandlen på nuværende tidspunkt af samme størrelsesorden som i det første halve år under den store depression fra oktober 1929 til april 193. Dengang blev faldet i handlen fulgt af en lang række protektionistiske tiltag, hvilket i høj grad forværrede situationen. I juni 193 forhøjede USA for eksempel knap 9 toldrater med den såkaldte Smoot-Hawley lov, hvorefter en lang række europæiske lande svarede igen med samme mønt. Resultatet blev et fald i verdenshandlen på set næsten 7 pct. på bare tre år. Protektionismen voksede i 193 erne Den aktuelle betydelige internationale indsats for at modgå finanskrisen viser imidlertid, at vi har lært af fejlene fra dengang. Bankpakker, lempeligere penge- og finanspolitik samt fokus på at fastholde frihandel betyder således, at det næppe kommer til at gå så galt som i 193 erne. Men det er vigtigt, at verdens regeringer fastholder denne linje. Vi har lært af fortidens fejl Finanskrisen har ramt med uforudset styrke Finanskrisen har forstærket og forlænget den internationale vækstafmatning, der allerede var i gang inden finanskrisen for alvor satte ind. Vækstudsigterne for i år og næste år er reduceret markant i løbet af bare otte måneder. En lang række lande forventes at opleve historisk store fald i produktionen i 29. Voldsom nedjustering af vækstudsigterne for 29 Pct. 1 Juli Marts Gennemsnit af en række institutioners skøn for realvækst i BNP -2 Consensus Forecast Danmark Japan Tyskland UK USA Sverige Frankrig Norge Indien Kina

3 KRISEN I VERDENSHANDLEN LIGE SÅ ALVORLIG SOM UNDER 193 ERNES DEPRESSION DI INDSIGT MARTS 9 SIDE 3 Krisen har især ramt verdenshandlen, der på et halvt år er dykket med næsten 25 pct. Både eksport og import over hele verden er ramt. En lang række asiatiske lande er særligt hårdt ramt af, at efterspørgslen efter såkaldte varige forbrugsgoder luksusvarer som eksempelvis biler, fladskærme og computere nærmest er gået i stå. I Kina og Japan faldt eksporten med 45 pct. i januar sammenlignet med samme måned året før. Også lande som Taiwan, Singapore, Filippinerne og Malaysia oplever store fald i eksporten. Asien er særlig hårdt ramt på eksporten Historisk store fald i eksporten i januar 29 Pct. 5 Fald i vareeksporten målt i national valuta i forhold til januar Ecowin og DI-beregninger Kina Japan Taiwan Filipinerne Tyskland USA Singapore Malaysia Danmark Sverige Norge UK Det store fald i eksporten i de asiatiske lande skal dog ses i lyset af det betydelige omfang af intern handel af halvfabrikata mellem disse lande. Lande som Japan og Taiwan eksporterer eksempelvis en række elektroniske komponenter, der indgår i tv-apparater, til Kina, hvor de samles og eksporteres videre til resten af verden. Når efterspørgslen efter fladskærme falder, medfører det således et dobbelt fald i eksporten i Asien. Denne store arbejdsdeling over landegrænserne illustrerer, at verden i dag er tættere sammenknyttet i handelsstrømme end i 193 erne, hvorfor en international vækstafmatning potentielt kan reducere verdenshandlen endnu mere end dengang. Det går næppe så galt som i 193 erne Under krisen i 193 erne endte verdenshandlen med at falde næsten 7 pct. på bare tre år. Der er dog en række grunde til, at faldet i verdenshandlen under den nuværende krise må ventes at blive mere kortvarigt og af et mindre omfang end dengang. Det understreges også af, at de seneste måneder tyder på, at faldet i verdenshandlen er bremset op. Handlen betyder mere i dag end i 193 erne

4 KRISEN I VERDENSHANDLEN LIGE SÅ ALVORLIG SOM UNDER 193 ERNES DEPRESSION Følgende tre forhold taler for, at den nuværende krise i verdenshandlen bliver mindre end under den store depression i 193 erne: 1. En lang række bankpakker verden over har sikret, at det finansielle system ikke er brudt helt sammen, som det skete i 193 erne. Det har i forhold til situationen dengang mindsket de negative virkninger på borgere og virksomheder. 2. Der er forholdsvis tidligt i forløbet sket en betydelig økonomiskpolitisk indsats over hele verden, hvor penge- og finanspolitikken er lempet. Stort set alle lande verden over har gennemført vækstpakker med finanspolitisk stimulans af økonomien, og de pengepolitiske renter er nu historisk lave. 3. Endelig er det internationale samarbejde styrket markant siden 193 erne med blandt andet bindende handelsaftaler i WTO. På det kommende G2-møde 2. april 29 er et af de væsentligste punkter at dæmme op for alle former for spirende protektionisme og at få afsluttet handelsforhandlingerne i DOHA-runden. Truslen fra øget protektionisme skal alligevel tages alvorligt. På trods af de gode intentioner er der indført en række forskellige former for handelsrestriktioner i de seneste måneder. Hertil kommer, at en række lande har mulighed for at genoplive den protektionistiske handelspolitik ved at hæve toldsatser. Det skyldes, at især vækstøkonomierne i en årrække har reduceret toldsatserne uden at forpligte sig internationalt til at fastholde dem på det aktuelle niveau. I den kommende tid bliver det derfor altafgørende, at politikere verden over ikke gentager fejlen fra 193 erne og tyr til protektionisme og statsstøtte. For så risikerer vi at stå over for en langt større nedgang i verdenshandlen, end man oplevede i 193 erne. DI INDSIGT marts 9 SIDE 4 Tre forhold gør krisen anderledes end i 193 erne

5 DANMARK BLANDT DEM DER AFHJÆLPER KRISEN MEST DI INDSIGT MARTS 9 SIDE 5 Danmark blandt dem der afhjælper krisen mest AF chefkonsulent Morten granzau nielsen, MOGr@di.dk Danmark lemper finanspolitikken med i alt 1,3 pct. af BNP i 29. Dermed ligger Danmarks bidrag til at afhjælpe krisen klart over gennemsnittet i EU. Kun fire lande i Europa gør mere end Danmark. Den hjemlige politiske dagsorden efterlader det indtryk, at der ingen vækstinitiativer er taget i Danmark, mens mange andre lande er langt mere offensive. Det er imidlertid ikke korrekt. Danmark er et af de lande, der lemper finanspolitikken mest for at modvirke finanskrisen. Det viser beregninger foretaget af DI. Med en samlet lempelse af finanspolitikken på cirka 1,3 pct. af BNP i 29 har Danmark lempet væsentligt mere end gennemsnittet i EU. Kun fire andre lande i EU (Sverige, Tyskland, Spanien og Luxembourg) fører lige nu en mere ekspansiv finanspolitik end Danmark. Og med den nyligt vedtagne Forårspakke 2. er der udsigt til en samlet finanspolitisk stimulans på godt to pct. af BNP i 29 og 21. Finanspolitisk lempelse i udvalgte lande i 29 Pct. af BNP Diskretionær finanspolitisk lempelse i 29 Anmærkning Tal for de europæiske lande er opgjort af EU-kommissionen og er derfor direkte sammenlignelige. Tal for USA, Japan og Kina er fra Nationabankens kvartalsoversigt 1. kvartal 29. Gennemsnit i EU EU-kommissionen, Nationalbanken samt DI-beregninger Letland Irland Ungarn Frankrig Danmark Tyskland Italien UK Sverige Spanien USA Japan Kina

6 DI INDSIGT marts 9 DANMARK BLANDT DEM DER AFHJÆLPER KRISEN MEST I de hidtidige opgørelser af de finanspolitiske lempelser i forskellige lande er fokus stort set altid på, hvor mange ekstra ressourcer, der er blevet tilført siden krisen brød ud. Men dermed glemmer man at indregne, hvad der tidligere er vedtaget om finanspolitikken i 29. Det relevante mål er således, hvor meget den samlede aftalte finanspolitik lempes for at stimulere økonomien. DI s beregninger, der fremgår af ovenstående figur er det hidtil bedste bud på en sammenlignelig opgørelse af, hvor meget finanspolitikken er lempet i EU-landene. SIDE 6 Det er den samlede aftalte finanspolitik, der er det relevante mål Finanspolitikken er løbende blevet lempet Med finanslovsforslaget fra august 28 var der lagt op til en finanspolitisk lempelse, der ville løfte aktiviteten med,2 pct. af BNP (inklusive den foreslåede genindførsel af SP-indbetalingerne). Med de senest vedtagne initiativer herunder løftet i kommunernes anlægsloft, renoveringspuljen og frigivelsen af SP-midlerne er der udsigt til en lempelse, der skønnes at løfte BNP-væksten i 29 med knap,9 pct.-point. Sammen med initiativerne, der har effekt næste år (blandt andet skattelettelserne) skønnes det, at BNP i 21 løftes med godt 1,5 pct. Det er en omtrent dobbelt så stor finanseffekt som i 24, hvor man gennemførte den første Forårspakke. Lempelserne er dobbelt så store som i forårspakken fra 24 Finanspolitikkens vækstbidrag Pct. af BNP 1, Aktivitetsvirkningen af de finanspolitiske lempelser,8 Anmærkning Effekten i 29 og 21 er skøn baseret på DI-beregninger. Effekten i 29 er inklusive et bidrag fra, at en fjerdedel af midlerne fra SP trækkes ud, hvoraf omtrent halvdelen antages forbrugt.,6,4,2 -, -,2 Finansministeriet og DI-beregninger. -,

7 DANMARK BLANDT DEM DER AFHJÆLPER KRISEN MEST DI INDSIGT MARTS 9 SIDE 7 Ud over effekten af de vedtagne finanspolitiske lempelser sker der via de offentlige budgetter en automatisk afdæmpning af krisen. Det sker fordi flere modtager dagpenge og kontanthjælp i takt med, at ledigheden stiger, samtidig med at skatteindtægterne falder (de såkaldte automatiske stabilisatorer). Effekten fra disse automatiske stabilisatorer er særligt stor i Danmark. Danmark er meget afhængig af eksport. Tre fjerdedele af produktionen inden for fremstillingssektoren kan henføres til eksporten. Samlet giver eksporten anledning til beskæftigelse for omkring 73. personer. Når den væsentligste drivkraft bag den nuværende krise er det voldsomme fald i verdenshandlen, betyder det, at der er grænser for, hvor meget danske hjælpepakker kan afbøde den økonomiske tilbagegang. Danske vækstpakker kan ikke sætte gang i efterspørgslen i udlandet, men kan alene stimulere den indenlandske efterspørgsel. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH Danske vækstpakker kan ikke sætte gang i eksporten

8 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk