Informationsmøde 7. maj / 14. maj 2019 Glostrup / Horsens

Transkript

1 Informationsmøde 7. maj / 14. maj 2019 Glostrup / Horsens

2 Velkommen

3 Program Program: 09:00: Kaffe og morgenbrød 09:30: Velkomst ved Karsten Suhr 09:45: Udskrivning af elever ved frie skoler 10:30: Frihedspakke 10:50 Pause 11:05: HK OK 11:25: Praktisk/musiske fag og prøve 12:00 Frokost 12:45: Ny ferielov og regler 14:00: Pause 14:15: Ny ferielov og regler (fortsat) 15:00 Lederaftaler 15:30: Afslutning

4 Udskrivning af elever ved frie skoler

5 Skolernes udskrivning af elever og overholdelse af børnekonventionen har været et varmt emne siden Den politiske interesse for de private skolers procedurer ved udskrivninger af elever og overholdelse af børnekonventionen er ikke svækket. Der er fortsat generel mistro til skolernes ageren i udskrivningssager. Der er stort behov for at kunne dokumentere saglige udskrivningsforløb og overholdelsen af børnekonventionen.

6 Udskrivningsrapport 2016 En undersøgelse blev lavet i Den kortlagde bl.a. antallet af udskrivninger, årsager til udskrivninger samt skolernes processer og viste afgjort plads til forbedringer. Skolelederne vurderede i forbindelse med 44 % af sagerne, at eleven ikke var blevet inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om udskrivning. Skolelederne vurderede i forbindelse med 36 % af sagerne, at eleven ikke havde haft mulighed for at give sit syn på beslutningen. Undersøgelsen fra 2016 viste også, at der var sammenhæng mellem årsagen til udskrivningen - samt en sammenhæng mellem elevens alder - og skolernes overholdelse af børnekonventionen.

7 Vejledning og rådgivning Undervisningsministeriet, skoleforeningerne og andre organisationer har haft stor fokus på, at de frie og private skoler får viden og vejledning om børnekonventionen. Undervisningsministeriet har i samarbejde med bl.a. Danmarks Private Skoler udarbejdet vejledningen: Sådan inddrages eleverne FN s Børnekonvention og de frie skoler Læs den her. Foreningen har afholdt temamøder og øget vejledningen og rådgivningen af skolerne i konkrete sager om ophør af samarbejde med tre udgangspunkter: Ophør af samarbejde og udskrivning af eleven er den hårdeste sanktion eller beslutning en skole kan tage. Det skal derfor først ske, når alle sten er vendt. Ordentlighed, tydelighed og gennemsigtighed over for forældre og elever skal gennemsyre hele processen omkring ophør af samarbejde. Børnekonventionen skal overholdes uanset årsag til udskrivning og uanset elevens alder.

8 Udskrivningsrapport 2019 I efteråret iværksatte Undervisningsministeriet ved EVA en spørgeskemaundersøgelse, der skulle danne baggrund for en ny rapport om Praksis for udskrivning af elever fra de frie grundskoler. Er der sket forbedringer??? Det var og er fortsat foreningens opfattelse, at den nye undersøgelse kan få et politisk efterspil, der kan få betydning for de frie skolers forhold. Rapporten blev offentliggjort mandag d. 29. april 2019.

9 Rapportens navn: EVA, april 2019

10 Undervisningsministeriets pressemeddelelse: 29. april 2019

11 Politiken Skoleliv: 29. april 2019

12 Reaktioner samme dag 29. april 2019

13 Om undersøgelsen En spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og forstandere udsendt til alle frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Der er tale om en gentagelse af spørgeskemaundersøgelse fra januar 2016 hvor 309 skoler svarede. Den nye undersøgelse er gennemført i september 2018, hvor 335 skoler svarede. Derudover er der i 2018 gennemført fire fokusgruppeinterview med skoleledere og forstandere. Der er ligeledes gennemgået 28 skriftlige procedurebeskrivelser fra frie grundskoler og efterskoler samt 15 telefoninterview med skoleledere og forstandere om brugen af procedurebeskrivelserne.

14 Om undersøgelsen Oprindeligt foreslog Undervisningsministeriet og Danske Skoleelever, at ufrivilligt udskrevne elever (og deres forældre) skulle inddrages i undersøgelsen.

15 Omfang af udskrivninger

16 XXXX

17 Omfang af udskrivninger Blandt de frie grundskoler, der har deltaget i undersøgelsen, er 323 elever blevet udmeldt i skoleåret 2017/18. Det svarer til, at der i gennemsnit udskrives én elev pr. 242 elever. (Af samme undersøgelse fremgår det, at det tilsvarende tal for efterskolerne og frie fagskoler er én elev pr. 32 elever) Sammenlignet med skoleåret 2014/15 er der ikke sket nogen væsentlig udvikling. Her blev der i gennemsnit udskrevet én elev pr. 243 elever.

18 Årsager til udskrivninger

19 Årsager til udskrivninger De hyppigste årsager til udskrivninger på frie grundskoler er elevers psykiske og/eller sociale vanskeligheder. Det gælder for 32 % af tilfældene. Dette er en signifikant stigning på 13 procentpoint fra 2014/ % bliver udskrevet på grund af overtrædelse af skolens regler. 12 % af udskrivninger skyldes skolens samarbejdsvanskeligheder med forældrene.

20

21 Inddragelse af elever

22 Inddragelse af elever 63 % af eleverne er i skoleåret 2017/18 blevet inddraget i forløbet frem mod en udskrivning. 74 % af eleverne har været med til møde, eller er blevet tilbudt møde, efter beslutning om udskrivning er truffet. Dette er en signifikant stigning ift. 2014/15 på 13 procentpoint. Godt halvdelen af eleverne, 52 %, har deltaget i et møde med skolen, efter at beslutningen om udskrivning er truffet. 24 % af eleverne har slet ikke eller i ringe grad haft mulighed for at fremlægge eget syn på beslutning om udskrivning. Ift. 2014/15 er der sket et signifikant fald på 12 procentpoint. 20 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er slet ikke eller i ringe grad blevet gjort klart, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om udskrivning.

23 Inddragelse af elever (fortsat)

24 Inddragelse af elever (fortsat) Der en klar tendens til, at graden af inddragelse af eleven stiger med klassetrin, sådan at færrest elever inddrages i indskolingen. Der er også en tendens til, at hvis udskrivningsårsagen enten er samarbejdsvanskeligheder med forældrene eller manglende betaling af skolepenge, inddrages eleven i færre tilfælde. Skolelederne forklarer i undersøgelsen, at de ikke ønsker at skabe splid i familien og udfordre børnenes loyalitet over for deres forældre.

25

26

27 Skolers procedure og skriftlighed

28 Skolers procedure og skriftlighed 71 % af skolelederne på de frie grundskoler angiver, at de har faste procedurer eller retningslinjer for udskrivning af elever. Der er sket en signifikant stigning i andelen fra 56 % i skoleåret 2014/ % af skolelederne svarer, at de har udfærdiget f.eks. referater eller redegørelser om udskrivningsforløbet. Her er der også sket en stigning på 9 procentpoint siden 2014/15

29 Skolers procedure og skriftlighed Der er intet formelt krav om skriftlighed, notatpligt, referater mm. MEN!

30 Skolers procedure og skriftlighed

31 Kendskab til, og brug af, UVM vejledning

32 Kendskab til, og brug af, UVM vejledning 87 % af skolelederne har kendskab til den nye vejledning fra % af skolerne angiver, at den har haft stor eller nogen betydning. 42 % angiver, at den har haft mindre eller ingen betydning.

33 Problemer ved den nye undersøgelse

34 Problemer ved den nye undersøgelse Vi har gentagne gange (også i 2016) påpeget, at undersøgelsen primært burde fokusere på skolernes proces ved udskrivninger samt skolernes overholdelse af børnekonventionen. I stedet er undersøgelsen et stort fokus på selve omfanget, altså antallet af udskrivninger. Det er ok, men

35 Problemer ved den nye undersøgelse Rapporten savner klare definitioner af de årsager, som skolerne har kunnet vælge som svar: Hvad er f.eks. elever med psykiske og/eller sociale vanskeligheder? Er det elever med: - diagnoser? - angst? - skolevægring? - mistrivsel? - voldelig adfærd? - særlige specialundervisningskrævende behov? Hvordan skal læsere af rapporten kunne forholde sig til rapportens resultater, hvis det ikke bliver forklaret?

36 Men nu er rapporten her

37 Frihedspakke

38 Frihedspakken Afdelinger / filialer Fælles administration Klub Donationer Tilsynspakken

39 HKoverenskomst

40 HK NY tiltrædelsesoverenskomst Hvem er omfattet af overenskomsten? Kontorpersonale, der helt eller overvejende er beskæftiget med administrativt arbejde IT-medarbejdere, medmindre de er ansat i henhold til læreroverenskomsten eller i henhold til overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Medarbejdere med en akademisk uddannelse, og som ansættes til at løse opgaver, hvor de akademiske kvalifikationer er en forudsætning for stillingens hovedindhold, er ikke omfattet af overenskomsten, medmindre det mellem skolen og den enkelte medarbejder aftales, at stillingen er omfattet. Løn Medarbejderne aflønnes efter statens skalatrin fra 9 til 43 Udover skalatrinslønnen kan der ydes tillæg til ansatte efter lokal aftale Arbejdstid Arbejdstiden planlægges og opgøres over normperioden, som følger skoleåret fra den 1/8 til den 31/7 Hvorfor skulle skolerne tiltræde overenskomsten?

41 Praktisk/ musiske fag og prøver

42 Frie grundskoler: Obligatorisk praktisk/musisk fag og obligatorisk praktisk/musisk prøve i 8. klasse Med EUD-aftalen Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden (pdf) blev det gjort obligatorisk med et praktisk/musisk valgfag i udskolingen i folkeskolen. Det blev desuden besluttet, at der skulle laves en prøve i 8. klasse i elevens obligatoriske praktiske/musiske valgfag i folkeskolen. Hvad er aftalens konsekvens for de frie grundskoler?

43 Hvad var foreningens reaktion? Selv om vi som forening støtter, at det kan være hensigtsmæssigt med mere praksisfaglighed i grundskolen, og at flere skal anspores til at tage erhvervsuddannelser, er vi imod de meget konkrete styringsmekanismer, der tages i brug af politikerne for at nå målene. Den politiske agenda og de meget konkrete og ensrettende løsninger på den manglende elevtilgang til erhvervsuddannelserne kan være indsnævrende og have modsatrettet effekt. Både de frie og de offentlige skoler bør have mulighed for lokalt at tilpasse deres undervisnings- og uddannelsestilbud til de aktører, der er i og omkring skolen - inden for nogle overordnede rammer. Da aftalen blev lavet, blev det helt afgørende for os, hvordan følgelovgivning og bekendtgørelser formuleredes. Jo mere rigid lovgivning (for folkeskolen), jo mindre frihed til de frie grundskoler. Hvor meget frihed har vi?

44 Hvilke spørgsmål har vi stillet Undervisningsministeriet, og hvad har vi fået svar på?

45 Sådan var det før aftalen: Den frie grundskoles undervisning skal stå mål med undervisningen i folkeskolens obligatoriske fag og obligatoriske emner. Den frie grundskole skal ikke stå mål med folkeskolens valgfag. Den frie grundskole skal stå mål med undervisningen i fagene inden for de fagkredse, som folkeskolens fag naturligt kan opdeles i (den humanistiske, den naturfaglige og den praktisk/musiske). Fagene i den obligatoriske praktisk/musiske fagkreds er: Idræt, musik, billedkunst, håndværk og design og madkundskab. Disse fag er beskrevet som selvstændige fag i folkeskolen med hvert deres sæt fælles mål.

46 Sådan var det Stå mål med + Obligatoriske emner i folkeskolen

47 Skal den frie grundskoles undervisning stå mål med undervisningen i det/de praktisk musiske valgfag i folkeskolen? Det korte svar er: Ja! Den lidt mere kringlede version, som det har taget et godt stykke tid at nå til enighed med ministeriet om, lyder

48 Der har hidtil ikke været krav om, at frie grundskoler skal udbyde valgfag. Tvinges de frie grundskoler nu indirekte til at udbyde (praktisk/musiske) valgfag? Nej. Der er ikke krav om, at frie grundskoler skal udbyde det/de praktisk/musiske fag som valgfag. Skal den frie grundskole stå mål med alle folkeskolens praktisk/musiske valgfag? Nej. De frie grundskoler kan selv beslutte, hvilket eller hvilke af de fire praktisk/musiske fag; håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab, de vil fokusere på og altså stå mål med.

49 Der findes flere initiativer på de frie grundskoler, hvor man (allerede) arbejder med praktiskfaglige kompetencer som kreativitet, innovation, teori i praksis etc. i et bredt fagligt perspektiv. Kan de frie grundskoler få lov til at se bort fra fagene som fire selvstændige fag? Har de frie grundskoler frihed til at undervise i de brede praktisk/musiske kompetencer? Både ja og nej. Frie grundskoler beslutter selv, hvordan de tilrettelægger undervisningen, og hvordan de benævner undervisningen. Der er heller ikke timetalskrav på frie grundskoler eller krav om, at fagene er fastlagte ugentlige timer i skemaet. Undervisning på frie grundskoler kan etableres på andre måder. Den kan f.eks. etableres som tværfaglig. Men! For det eller de praktisk/musiske fag, som skolen vælger at stå mål med, skal man i undervisningen kunne genkende de samme kompetence-, færdigheds- og vidensområder - og slutmålene skal kunne sammenlignes og være af samme kvalitet.

50 Men valgfaget Håndværk og design får en særstatus i folkeskolen. De skal udbyde det! Hvordan påvirker det de frie grundskoler? Skal frie grundskoler så føre til prøve i et praktisk /musisk fag i 8. klasse? Der bliver ikke stillet krav til, hvilket af de fire fag, de frie grundskoler skal fokusere på. De frie grundskoler tvinges derfor ikke til, men kan udbyde undervisning i håndværk og design. Ja. Med mindre skolen har meddelt, at den er helt prøvefri. De frie skoler, der afholder prøver, vil skulle udbyde prøven på 8. klassetrin i et praktisk/musisk fag ligesom folkeskolerne. Aflæggelsen af prøven på 8. klassetrin er en forudsætning for, at eleven har aflagt folkeskolens afgangseksamen ved afslutning af 9. klasse. Uanset om skolen er prøvefri eller ej, skal skolens undervisning fortsat stå mål med undervisningen i et praktisk/musisk valgfag.

51 Så de frie grundskoler kan nøjes med at undervise og føre til prøve i et af de praktisk/musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab)? Ja Må prøven aflægges på andre klassetrin end 8. klasse? Eller må prøven i det praktisk/musiske fag afholdes på andre tidspunkter på 8. klassetrin end i sommerprøve-terminen? Prøven skal aflægges på 8. klassetrin. Prøven skal afholdes i forlængelse af, at eleven afslutter undervisningen i faget. Det er muligt, at eleverne modtager koncentreret undervisning i en periode og herefter går til prøve i førstkommende prøvetermin. Man kan således både lægge prøven inden for vinter- og sommerprøveterminen.

52 Hvornår skal prøven afholdes første gang? Den første prøve afholdes for elever på 8. klassetrin i Hvilke elever handler det om? Fra og med det nuværende 6. klassetrin Skoleåret 18/19 Skoleåret 19/20 Skoleåret 20/21 (første år med prøver)

53 Sådan bliver det fremover Stå mål med Den frie grundskole har nu tillige forpligtelsen til at stå mål med undervisningen, der gives i folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag. Disse har (eller får) selvstændigt formulerede fælles mål. Den frie grundskole beslutter selv hvilke eller hvilket af folkeskolens praktisk/musiske fag, den vil stå mål med (håndværk og design, madkundskab, billedkunst, musik). + Obligatoriske emner i folkeskolen + mindst et af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag 53

54 Hvordan oplyser den frie grundskole forældre, myndigheder, tilsynsførende og omverden om, hvilket praktisk/musisk valgfag den står mål med? Lov om friskoler og private grundskoler: 1 c. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. 1 a skolens hjemmeside på internettet. Den frie grundskole oplyser altså forældrekredsen, den tilsynsførende, myndigheder m.fl. om, hvilket eller hvilke praktisk/musisk valgfag den står mål med ved at offentliggøre dens mål for undervisningen i disse fag på skolens hjemmeside. Alternativt ved på hjemmesiden at henvise til hvilke af folkeskolens Fælles mål for de obligatoriske praktisk/musiske valgfag skolen står mål med.

55 Prioritering af udvalgte fag i folkeskolen Aftalepartierne bag folkeskolereformen blev d. 30. januar enige om en justering af aftalen. Den giver en række lempelser og præciseringer ift. folkeskolerne, herunder en kortere skoleuge i indskolingen, styrket læseindsats, reduktion af faglige bindinger mm. Aftalen vedrører som udgangspunkt kun folkeskolen. Aftalepartierne er enige om at der tilføres 90 ekstra fagtimer til opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra skoleåret 2020/21. Konkret er der tale om 30 fagtimer til tysk eller fransk i 5. klasse, 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse og 30 fagtimer til historie i 9. klasse. Derudover er aftalepartierne enige om at flytte 30 klokketimers idræt årligt fra mellemtrin til udskoling. Dette sker for at gøre bedre plads til understøttende undervisning på mellemtrinnet. Der flyttes endvidere 30 klokketimer årligt fra dansk i 3. klasse til 2. klasse, også med begrundelse i, at give plads til understøttende undervisning i 3. klasse. Folkeskolereformen og tillægsaftalen er ikke gældende for de frie grundskoler. Der er ikke krav om, at frie grundskoler skal lave understøttende undervisning. Der er ikke noget timetalskrav for frie grundskoler, og skolerne bestemmer selv, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen, men undervisningen skal stå mål med den, der gives i folkeskolen. Derfor skal der alligevel lokalt være opmærksomhed, ift. den enkelte private skoles egen tilrettelæggelse af undervisningen samt en vurdering af f.eks. timetildeling til de ovenfor nævnte fag.

56 Vejledende timetal i folkeskolen

57 Hvad gør I på jeres skole? Fortæl kort hvad I gør på din skole Hvilke overvejelser har I haft? Hvilke problemstillinger forudser I? Hvad kunne I allerhelst tænke jer?

58 Ny ferielov og regler

59 Ny ferielov og regler Introduktion Særlige feriedage Overgangsordning Ferie og arbejdstid Ny ferielov udgave.pdf y%20ferielov_final.pdf

60 Hvorfor ny ferielov? EU s arbejdstidsdirektiv Optjene mindst fire ugers betalt ferie Nye på arbejdsmarkedet 16 måneder

61 Proces August 2015 nedsættes ferielovsudvalg Formand udpeget af regeringen 10 repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter Januar 2018 vedtages den nye ferielov 1. september 2020 træder den nye ferielov i kraft 1. januar 2019 starter overgangsordning Vi afventer ferieaftale for statens område

62 Rammer Gammel ferielov indtil den 31. august 2020 Suppleres med overgangsordning fra 1. januar 2019 Ny ferielov fra 1. september 2020

63 Ferielov >< Ferieaftale Ferielov Overordnet for alle Ferieaftale for statens område Eksempler Størrelsen af ferietillæg (1½%) Særlige feriedage

64 Ferieaftale Hvem er omfattet på vores område Ledere Lærere Medarbejdere på tilslutningsoverenskomster BUPL 3F HK På vilkår som (ansættelsesbreve) Ingen ændringer i.f.t. i dag

65 Særlige feriedage Ingen ændringer i.f.t. nu Optjenes i kalenderåret Afvikles efterfølgende 1. maj 30. april Optjener 5 særlige feriedage pr. år Afvikles efter individuel aftale mellem arbejdsgiver og den enkelte medarbejder

66 Overgangsordning Fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2020

67 Overgangsordning I overgangsordningen er der tre perioder: 1) 1. januar august 2019 = forkortet-optjeningsperiode 2) 1. maj september 2020 = forkortet-afholdelsesperiode 3) 1. september august 2020 = optjening til indefrysning Kilde: Beskæftigelsesministeriet

68 Forkortet-optjeningsperiode* Kilde: Beskæftigelsesministeriet *1. januar august 2019

69 Forkortet-afholdelsesperiode* Kilde: Beskæftigelsesministeriet *1. maj september 2020

70 Optjening til indefrysning - Feriefonden Kilde: Beskæftigelsesministeriet Ferie i optjent i perioden 1. september 2019 til og med 31. august 2020 indfryses i en statslig feriefond.

71 Feriefonden Skolen kan fra sommeren 2021 vælge helt eller delvis at indbetale beløbet. Skolen skal årligt tilkendegive om de ønsker helt eller delvis at indbetale beløbet. Alternativt tilbageholder skolen midlerne, som vil fremstå som et skyldigt beløb i regnskabsbalancen, svarende til den almindelige feriepengeforpligtelse.

72 Feriefonden Indefrosne feriepenge skal indbetales til fonden, når: Medarbejderen forlader det danske arbejdsmarkedet, dvs. pension, udland mv. Når medarbejdere forlader arbejdsmarkedet udbetaler fonden tilgodehavende midler til medarbejderen, og skolen modtager efterfølgende opkrævning fra fonden.

73 Feriefonden Hvis skolen ikke indbetaler; Skolen modtager årligt opgørelse af skyldigt beløb fra feriefonden Det skyldige beløb forrentes med arbejdsmarkedets lønudvikling, pt. ca. 3% årligt Det samlede beløb falder til udbetaling hvis: Skolen opgiver åbenlys fejlagtigt feriepengeforpligtelse til fonden Ikke indbetaler evt. forfaldne beløb rettidigt Ikke svare på årlig henvendelse om indefrysning af midler på skolen

74 Feriefonden

75 Feriefonden Skolen bør overveje at indbetale, hvis: Forrentning af skolens indestående sker til en lavere rente end forretning i feriefonden, og Skolen har tilstrækkelige indestående midler, og Skolen ikke har planer om at bruge indestående midler indenfor 5-10 år Ellers overvej: Tilbageholde de samlede midler, og indbetal når det påkræves Indbetal når medarbejdere forlader skolen eller lign. Det har ingen betydning for den enkelte ansatte om der indbetales eller ej.

76 Feriefonden Proces om indberetning: Ansatte med ret til ferie med løn Enten månedlig indberetning i perioden september 2019 til august 2020, eller Samlet indberetning efter august 2020 og senest med udgangen af 2020 Ferie optjent i perioden 1. september 2019 til og med 31. august 2020 opgøres med en værdi af 12,5% af den ferieberettigede løn. Nærmere information følger fra Feriefonden og fra Danmarks Private Skoler når tiden nærmer sig.

77 Fondsferiedage Fondsferiedage er feriedage med godtgørelse fra feriefonden Fondsferiedage er et mellemværende mellem den ansatte og feriefonden. Skolen har derfor ikke nogen rolle Nye medarbejdere, der starter på arbejdsmarkedet efter 1. januar 2019, kan i perioden 1. maj 2020 og indtil 30. september 2020 søge om fondsferiedage, hvis vedkommende: Optjener færre end 8,4 feriedage i perioden 1/ /8-19. D.v.s. har været ansat i mindre end 4 måneder Har optjent feriedage i hele eller dele af perioden 1/ /12-19

78 Ferieafregning ved fratræden Særlige forhold i indefrysningsperioden Tilgodehavende ferie fra indefrysningsperioden må ikke udbetales direkte til medarbejderen

79 Nye ferielov og skolens økonomi Den nye ferielov har i udgangspunkt ikke afgørende indvirkning på skolens økonomi, dog. En medarbejder ansat i hele kalenderåret 2020 optjener 25 feriedage. Der afvikles i udgangspunkt op til 16,64 feriedage i 2020 Øget feriepengeforpligtelse på 8,36 feriedage!!!

80 Ny ferielov og arbejdstid For en betydelig del af skolens personale herunder skolens lærere vil der i skoleåret 2019/2020 være flere arbejdstimer til rådighed ind hidtil. Dette skyldes, at der i sommeren 2020 maksimalt kan afholdes 16,64 feriedage og ikke som normalt 25 feriedage. Løntimer (7,4 x 262 dage) 1.938,80 timer - ferie (7,4 x 21,64 dage) 160,14 timer - søgnehelligdage (7,4 x 9 dage) 66,60 timer Nettonorm 1.716,80 timer 5 feriedage i august ,64 feriedage i juli 2020 Udgangspunktet er, at der er ca. 30 timer mere til rådighed, end vi er vant til, og derfor et større udsving i årsnormen, end vi normalt ser det. Når de sidste detaljer er på plads udarbejder vi udkast til varslingsbreve som kan bruges til placering af ferie for sommeren Afvent arbejdstid 2020/21 og frem grundet manglende statslig ferieaftale!

81 Ny ferielov og arbejdstid Skolen har bl.a. følgende kollektive muligheder for den ekstra arbejdstid Skolen iværksætter et eller flere pædagogiske projekter i skoleåret 2019/20, idet netop den frigjorte arbejdstid muliggør sådanne ekstraordinære projekter Skolen iværksætter en eller flere pædagogiske dage Skolen planlægger med anden øget aktivitet for den enkelte medarbejder i løbet skoleåret Skolen har bl.a. følgende individuelle muligheder for at reducere den ekstra arbejdstid Aftale afvikling af særlige feriedage, omsorgsdage, restbarsel etc. i skoleåret 2019/ 2020 på dage hvor der ikke er planlagt arbejdstid fx jul, påske og andre lukkeperioder Overføre eventuel overtid fra skoleåret 2018/19 Udgangspunktet er, at den ekstra arbejdstid vil være en økonomisk omkostning for skolerne, idet der afvikles færre feriedage end der optjenes.

82 Ny ferielov og arbejdstid ved bordene Drøft ved bordene: Hvordan vil I på jeres skole forholde jer til den øgede arbejdstid i skoleåret 2019/20? Hvilke hensyn ønsker i at tage på jeres skoler? Hvordan vil I iværksætte drøftelserne om arbejdstid på jeres skole? Hvilket perspektiv har TR medbragt på skolen? Hvordan håndterer jeres skole den økonomiske meromkostning i 2020?

83 Ny ferielov Fra den 1. september 2020

84 Samtidighedsferie Ferie optjenes og kan afholdes samtidig Ferie optjenes som udgangspunkt til afholdelse i den følgende måned Ferieåret går fra 1. september til 31. august Ferieafholdelsesperioden går fra 1. september til den 31. december Ret til at få mindst 4 ugers optjent betalt ferie placeret i ferieåret Arbejdsgiver kan derfor ensidigt vælge at udskyde 1 uges ferie til efter den 31. august

85 Ferie på forskud Hvad går det ud på? Ferie kan afholdes (efter aftale) førend den er optjent Hvornår? Krav? Først en mulighed fra den 1. september 2020 Ferie på forskud skal aftales. Ingen aftale ingen ferie på forskud! Muligheder? Central aftale mellem overenskomstparterne Afventer..! Lokal aftale mellem skolen og TR Afventer..! Individuel aftale mellem skolen og medarbejderen JA

86 Ferie på forskud Der kan maksimalt afholdes 5 ugers ferie i et ferieår Derfor kan der maksimalt aftales 5 ugers ferie på forskud Afholdt ferie på forskud fradrages løbende i den ferie, der optjenes i det pågældende ferieår Fratræder medarbejderen, inden der er sket udligning i ferien, er skolen berettiget til at modregne værdien af den afholdte, ikke-udlignede ferie i medarbejderens udestående krav på løn og feriebetaling Skolen bør overveje om det er en god ide, at give mere end 1 uges ferie på forskud

87 Ferie på forskud Eksempel: Læreren der er blevet ansat pr. 1 august 2020, og der afholdes en 1 uges ferie i uge 42, 2020 Idet kun en måneds ferie er optjent (2,08 dage) forudsætter det en individuel aftale mellem læreren og skolen om ferie på forskud for de resterende 2,92 feriedage Læreren opsiger sin stilling i prøvetiden, den første hverdag efter ferien og fratræder med øjeblikkelig virkning Værdien af de 2,92 feriedage på forskud modregnes i lærerens løn og feriepengene for oktober måned NB! Hvis medarbejderen nu havde været forudlønnet ville der ikke være nogen løn at modregne i. Dog ville der kunne ske modregning i feriepengene, der optjenes i oktober måned

88 Hvad kan I forvente af os? Løbende orientering Løbende opdatering Løbende kontakt til MODST, UVM, diverse fagforeninger samt andre samarbejdspartnere for at sikre så ensartede udmeldinger som muligt Udkast til varselsbreve vedr. ferie 2020 Statens ferieaftale? Det vi alle venter på P.t. ingen tegn på endelig enighed Forhåbentlig inden 1. september 2020

89 Lederaftaler

90 Organisationsaftale for ledere i grundskole Ny separat organisationsaftale med virkning fra 1. januar 2019 Gruppering: Øverste leder og øvrige ledere

91 Øverste leder Øverste leder Skoleledere, forstandere og afdelingsinspektører ved private grundskoleafdelinger og ved private gymnasier benævnes som øverste leder. Intervalløn Forhøjelse af intervallønnen niveau Bund Top 0-99 elever Kr Kr elever Kr Kr elever Kr Kr elever Kr Kr Skift i interval, uanset om det er indenfor intervallet eller til nyt interval kræver ny intervallønsaftale.

92 Øverste leder Lønaftaler skal ikke godkendes af Frie Skolers Ledere men bør stadig gennemses af skolens revisor ved regnskabsgennemgang. Engangsvederlag pensionsgivende!?! Der må komme en opdateret engangsvederlagsbemyndigelse fra Undervisningsministeriet, som indeholder: Resultatløn Honorering for særlig indsats Merarbejdsgodtgørelse

93 Øvrige ledere Øvrige ledere benævnes overenskomstmæssigt øvrige ledere Men den enkelte skole kan bruge de titler, som den ønsker at benytte, fx afdelingsleder, - koordinator eller viceskoleleder niveau Basisløn elever Kr elever Kr Hertil kommer varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg, resultatløn og honorering for særlig indsats forventet uden bemyndigelsesskrivelse. Lønaftaler skal ikke godkendes af Frie Skolers Ledere men bør stadig gennemses af skolens revisor ved regnskabsgennemgang.

94 Øvrige ledere Overgangsordning Nuværende intervalløn konverteres til basisløn med tillæg af varigt personligt udligningstillæg. kr kr kr Honorering for særlig indsats Varigt udligningstillæg kr Basisløn kr kr kr. - Intervalløn Basisløn Intervalløn Lineær (samme løn) Eksisterende titler bibeholdes som i ansættelsesbrevet.

95 Hvad så nu - ledere Nye ansættelsesbreve Der er på vores hjemmeside udkast til nye ansættelsesbrev, som skal udleveres til alle ledere og mellemledere Beregning af udligningstillæg for mellemledere Der er på vores hjemmeside konverteringsberegnes til beregning af udligningstillæg til øvrige ledere Nye løntillæg Der er på vores hjemmeside skabeloner til brug for nye lønaftaler, fx stigning i intervalløn mv. Der skal ikke laves nye lønaftaler på eksisterende lønaftaler

96 I øvrigt - bemyndigelsesskrivelsen Undervisningsministeriet har øget fokus på, at honorering for særlig indsats alene kan ske for en indsats der er leveret, og derfor ikke forud for en periode. Vi anbefaler omlægning til resultatlønsaftaler. Revisorer reviderer Såfremt skolens revisor på baggrund af ovenstående mener, at de er nødsaget til at indføre en bemærkning i skolens revisionsprotokollat, er det vores anbefaling, at skolen søger (i dialog med revisor) at få indskrevet følgende bemærkning: Revisionen har i forbindelse med revisionsgennemgangen gennemgået skolens aflønning af ledere. I den forbindelse skal revisor gøre opmærksom på, at lønnen udbetales i henhold til aftaler godkendt af Frie Skolers Ledere, men i uoverensstemmelse med Undervisningsministeriets retningslinjer udmeldt overfor nærværende revisor. Overnævnte skyldes en uklar bemyndigelsesskrivelse fra Undervisningsministeriet samt uklarhed om administrationsgrundlaget, som skyldes manglende information fra Undervisningsministeriet til skolen. Der må forventes en ny bemyndigelsesskrivelse

97 Tak for i dag