31. maj 2017 EM 2017/## Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 31. maj 2017 EM 2017/## Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ilanngaassivik er et af de initiativer Naalakkersuisut foreslår for at mindske opbygningen af nye restancer og samtidig hjælpe borgerne ved at automatisere betalingen af regninger til det offentlige. Ilanngaassivik og den dermed følgende overgang til et bruttolønsystem giver administrative forenklinger både for det offentlige og for det private erhvervsliv. Der bruges i dag store ressourcer på at opkræve og administrere tilgodehavender hos borgerne. Inddrivelsesområdet omfattede i 2014/2015 ca sager med et samlet udestående på ca mio. kr. Hver sag indebærer, at der på baggrund af konkrete vurderinger må foretages forskellige skridt for at tilgodehavendet kan inddrives fra borgeren. Gæld pålægger den enkelte og familier store byrder både i social og økonomisk henseende. Dårlig økonomi og gældsætning er forbundet med øget risiko for en række negative sociale konsekvenser, såsom social udstødelse, udsættelse fra bolig, hjemløshed, manglende evne til at overskue egen livssituation og alkoholproblemer. De store tilgodehavender udgør en belastning for erhvervslivet, der f.eks. skal administrere løntilbageholdelse for ansatte. Løntilbageholdelse vurderes til at være en medvirkende årsag til mange korte ansættelsesforhold på det grønlandske arbejdsmarked, da der ses at være en sammenhæng mellem, at borgere stopper i et arbejde, når der bliver indledt løntilbageholdelse. Der er tale om en samfundsmæssig udfordring med store negative konsekvenser. Det er væsentligt at forebygge problemerne - i form af restancerne opstår, fremfor at symptombehandle ved at inddrive gælden fra borgerne. Med dette lovforslag foreslås indført en automatisk, obligatorisk betalingsservice, benævnt Ilanngaassivik, der håndterer betalingen af skat, samt borgerens betaling af regninger til det offentlige og de i loven oplistede selskaber. Ilanngaassivik er endvidere ment som en fleksibel løsning, der kan håndtere både eksisterende og kommende skattereformer. Ilanngaassivik er desuden et centralt led i den praktiske opkrævning af en eventuelt kommende aktieavancebeskatning og kapitalbeskatning. 2. Hovedpunkter i forslaget AN sagsnr.:

2 Det overordnede formål med Ilanngaassivik er at forenkle og effektivisere betalingen af skat og offentlige fordringer for borgere. Udover at virke forebyggende på borgernes opbygning af restancer til det offentlige ved at fremme rettidig betaling, har loven også til formål at sikre et transparent og nemt gennemskueligt betalingsservicesystem for borgerne. Ilanngaassivik skal dermed bibringe den enkelte et bedre overblik over sine indtægter og udgifter måned for måned. Den primære målsætning med Ilanngaassivik er ikke opkrævning af den eksisterende restancemasse, men at forebygge opbyggelse af nye restancer. Det er væsentligt for den enkelte, da det er med til at modvirke at der opstår situationer, hvor han eller hun er bagud med betalinger, og derfor udsættes for rykkergebyrer og en voksende gæld til det offentlige. Modellen med et bruttolønsystem er kendt fra Færøerne, hvor de i flere år med succes har haft et tilsvarende system. Her indbetaler arbejdsgivere al lønindkomst til det offentlige, der herefter beregner og indeholder skat af indkomsten, samt opkræver visse offentlige tilgodehavender. Dernæst udbetales den resterende indkomst til den enkelte lønmodtager. Ilanngaassivik vil gøre det samme, men derudover vil systemet kunne håndtere betalingen af mange af de regninger, som den enkelte modtager fra det offentlige. Den grønlandske model kan således ses, som en udbygget udgave af det færøske bruttolønssystem. Hovedtrækkene i, hvordan Ilanngaassivik vil fungere, er: Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: Al borgeres lønindkomst og anden A-indkomst skal formidles via Ilanngaassivik. Det betyder, at alle arbejdsgivere skal indbetale (brutto)løn m.v. til Ilanngaassivik. For det offentlige skal alle udbetalinger til borgerne udbetales gennem Ilanngaassivik. Dette omfatter f.eks. arbejdsmarkedsydelser, uddannelsesstøtte og alderspension. Ilanngaassivik-systemet vil dernæst beregne og fratrække skatten af den enkeltes indkomst, baseret på oplysninger om den pågældendes bopælskommune og skattemæssige fradrag. Offentlige fordringshavere kan tilmelde deres regninger til betaling via Ilanngaassivik. Dette sker ved fremsendelse af en elektronisk betalingsordre til Ilanngaassivik. Det samme kan selskaber, f.eks. A/S INI og Iserit A/S, der er omfattet af loven. Omfattet bliver eksempelvis regninger til f.eks. el, vand, varme, affaldsafhentning og hussleje i offentlige lejeboliger. Ilanngaassivik vil dernæst på borgernes vegne sørge for at deres løbende mellemværender med det offentlige betales af den indkomst, borgeren har modtaget gennem Ilanngaassivik. Derefter vil Ilanngaassivik udbetale den resterende løn til borgeren på den af borgeren anviste bankkonto, så pengene er til rådighed for borgeren på lønningsdagen. 2

3 Med lovforslaget lovfæstes rådighedsbeløb, der udgør en mindstesatser, for hvilke beløb den enkelte skal have til rådighed hver måned til at leve for. Dette beløb er således sikret borgeren uanset, hvor store regninger den pågældende har modtaget. Mindstessatserne reguleres efter, om der er hjemmeboende børn under 18 år på bopælen. Mindstesatsen kan hæves, hvis der er tale om f.eks. handicappede eller andre personer med særlige behov. Hvis en person ikke har tilstrækkeligt med midler til, at betale sine regninger i en måned, kan regningen stå i op til 3 måneder til opkrævning i Ilanngaassivik. I den tid bliver borgeren ikke pålagt renter og rykkergebyrer af regningerne. Regningerne vil blive opkrævet af den indkomst, som borgeren i den periode modtager. Prioriteringen af fordringer: De regninger, der har største betydning betales forud for de regninger, der har mindre betydning for den enkelte. Frivillig gældsrådgivning hvis borgere kommer bagud med betalingen, kan lovforslaget understøtte, at der ydes tidlig opsøgende gældsrådgivning. Private virksomheder, banker m.v. vil ikke kunne opkræve regninger via Ilanngaassivik. Lovforslaget vil kun omfatte skatter og offentlige fordringer, samt fordringer fra virksomhederne A/S INI og Iserit A/S, samt på sigt visse forsikringsselskaber. Ilanngaassivik er et middel til at fremme betalingen af offentlige fordringer. Ilanngaassivik er ikke en erstatning for den enkeltes bankkonto og betalingsservice. De private fordringer, som en borger typisk vil have, såsom mobilabonnement, forsikringer, banklån, m.v. kan ikke opkræves via Ilanngaassivik. Det samme gælder for udgifter til privat lejemål. Lovforslaget har til hensigt at sikre, at de retlige rammer for Ilanngaassivik, herunder fastsætte de involverede myndighedernes roller og ansvar. Loven kan på nogle områder betegnes som en rammelov, der vil blive udfyldt gennem udstedelse af bekendtgørelser. I de almindelige bemærkningerne anvendes begrebet regning synonymt med ordet betalingsordre, med mindre andet følger af indholdet. Loven bruger begrebet en betalingsordre, der har en defineret systemmæssig betydning. En betalingsordre er en instruktion fra fordringshaver til Ilanngaassivik om, at der inden for en frist skal betales et bestemt beløb til fordringshaveren. En betalingsordre forudsætter således at en offentlig fordringshaver har et krav Indkomster, der skal indbetales til Ilanngaassivik Hensigten er, at lovforslaget skal omfatte hovedparter af de indkomster, som borgere modtagere. Dette er centralt, for at sikre at borgerens løbende regningerne kan betales af den indkomst, som borgeren tjener og som passere igennem Ilanngaassivik. Lovforslaget vil omfatte alle former for A-indkomst, hvilket typisk omfatter løn m.v. fra ansættelsesforhold i det offentlige og private virksomheder. 3

4 Derudover vil lovforslaget omfatte en række ydelser fra det offentlige, f.eks. sociale ydelser, SU, alderspension m.v. Pensionsudbetalinger fra pensionskasser og forsikringsselskaber. Lovforslaget vil omfatte udbytte og bestyrelseshonorarer m.v. fra aktie- og anpartsselskaber, der er hjemmehørende i Grønland. Lovforslaget vil omfatte de indhandlingsbeløb, som fiskere og fangere modtager, når der indhandles fisk og fangst. Lovforslaget vil også omfatte visse udbetalinger af B-indkomst, f.eks. vil det omfatte alle det offentliges betalinger til selvstændigt erhvervsdrivende. Dette kan f.eks. være udbetalinger til advokater og rådgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende. 2.2 For borgerne / lønmodtagere Udbetalinger af løn, pensioner, ydelser fra det offentlige m.v., vil fremover ske gennem Ilanngaassivik. De beløb, som borgeren modtager, vil som i dag være fratrukket skat. Derudover vil regninger til det offentlige blive betalt af den indkomst, før borgeren får det resterende beløb overført til sin bankkonto. For borgerne vil Ilanngaassivik medføre, at betaling af regninger til det offentlige vil ske automatisk over et betalingsservice lignende system. Der vil blive etableret en online Ilanngaassivik-portal med oplysninger om aktuelle og tidligere lønudbetalinger og ventende og betalte regninger. Fremfor at modtage betalingskort og girokort fra de forskellige offentlige fordringshavere, vil oplysninger blive samlet i en online portal og i en månedlig opgørelse. Borgernes adgang til Ilanngaassivik, og korrespondance til og fra Ilanngaassivik vil primært ske i form af elektronisk post og gennem Ilanngaassivik-portalen. Borgeren kan dog i medfør af en kommende lovgivning om elektronisk postløsning være undtaget fra at benytte den elektroniske postløsning. I dette tilfælde vil borgeren modtage månedsredegørelser og post fra Ilanngaassivik i papirform. En sådan papirfremsendelse til borgerne vil være gratis. Udgangspunktet i dag er, at borgeren modtager sin indkomst og selv skal prioritere mellem de forskellige udgifter. I Ilanngaassivik vil fordringer fra offentlige myndigheder m.v. opnå en fortrinsstilling over for borgerens udgifter til ikke-offentlige fordringshavere, da Ilanngaassivik vil medføre, at de offentlige fordringshavere får betaling før borgeren får pengene til rådighed. Ilanngaassivik vil indskrænke den enkeltes mulighed for at råde over egen indkomst, da borgerne ikke længere vil have mulighed for at fravælge at betale en regning fra det offentlige. 4

5 Lovforslaget skal her ses i sammenhæng med de store udfordringer, der i dag er i forhold til restanceopbyggelse. Og med de store negative virkninger gældsætning kan have for den enkeltes både sociale og økonomiske velfærd og fremtidsudsigter. På den anden side vil lovforslaget sikre borgerne et månedligt rådighedsbeløb, og det vil bidrage på sigt bidrage til færre restancer til det offentlige og en bedre betalingsevne for borgerne, hvilket også er til fordel for private virksomheder. De private virksomheder vil også nyde fordel af forenklet administration i forbindelse med lønudbetalinger m.v. og en på sigt bedre betalingsevne blandt borgerne Virkemidler for at modvirke at restancer Der kan opstå den situation, at borgerens indkomst i form af løn og offentlige ydelser i perioder ikke er tilstrækkelig til at betale de indkomme, tilmeldte regninger. Ilanngaassivik kan ikke forhindre, at borgere kommer i betalingsvanskeligheder, og lovforslaget har endvidere ikke til hensigt at håndtere situationer, hvor en borgers indkomst permanent er utilstrækkelig til at betale borgernes udgifter. I disse tilfælde er det borgeren selv der i første omgang må rette henvendelse til de relevante myndigheder m.v. vedrørende de eksisterende muligheder for offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelser, boligsikring m.v. Det væsentlige med Ilanngaassivik er at finde en måde at håndtere sådanne situationer på en hensigtsmæssig måde for borgeren og samtidig modvirke gældsopbygning til det offentlige. For at imødegå betalingsvanskeligheder indeholder Ilanngaassivik 4 virkemidler: - Regler om mindstebeløb - Prioritering af fordring - 3 måneders betalingsfrist - Tilbud om gældsrådgivning Regler om rådighedsbeløb Som beskrevet indledningsvist, foreslås det, at der med lovforslaget fastsættes en minimums beløbsgrænse, som borgeren altid vil få udbetalt af sin indkomst hver måned eller hver 14. dag. Formålet er at sikre, at borgeren forsat overlades så meget af sin indkomst, der er nødvendig for at opretholde et beskedent hjem med de udgifter, der hører dertil. Beløbet hæves efter antallet af hjemmeboende børn under 18 år. Beløbet reguleres årligt efter et satsreguleringsindeks for at sikre, at beløbet følger med den generelle velstandsudvikling i samfundet. Oversigt: 5

6 0 hjemmeboende børn 1 hjemmeboende barn 2 hjemmeboende børn Enlig Samlevende I det omfang en borgeres indkomst efter skat er lavere end det fastsatte mindstebeløb, udbetales kun den reelle indkomst efter skat. Lovforslaget medfører således ikke en ret til at få mindstebeløbet udbetalt, hvis indkomsten efter skat er lavere end denne. Prioriteringer af fordringer I tilfælde af, at en borger ikke har tilstrækkelige midler til at betale alle de regninger, der er tilmeldt Ilanngaassivik, er det væsentligt at tage stilling til, hvilke fordringer der skal betales af den indkomst, der til rådighed til at betale regninger. Der foreslås regler om, at fordringerne betales efter en prioriteret rækkefølge. De højeste prioriterede regninger betales først, og hvis der er tilstrækkelig indkomst, betales de lavere prioriterede regninger. Som udgangspunkt bør en sådan prioritering fastsættes individuelt. For en person, der ernærer sig som fisker, kan det eksempelvis være væsentligt, at en regning for erhvervsfangerlicens betales til tiden, så borgeren kan fortsætte med at fiske og indhandle. Tilsvarende kan det være væsentligt, at regningen til daginstitutionen betales, for at en enlig forsørger kan gå på arbejde. Det foreslås bl.a. af systemmæssige årsager, at der lovfæstes en prioriteret liste, der efter anmodning fra borgeren kan fraviges. Den lovfæstede prioritering er fastsat ud fra almene betragtninger om, at det er væsentligt for den enkelte, at den regning, der betales er den regning, der har størst betydning for den enkelte. For de fleste, er det væsentlig, at man har tag over hoved og el, vand, og varme. Derfor er disse fordringer prioriteret højt. Prioriteret liste af offentlige fordringer: - Husleje eller leje af kollegieværelse - Daginstitutionsplads - Erhvervsfangerlicens - El-, vand- og varmeregning - Renovationsregning - Underholds- og børnebidrag - Andre kommunale ydelser og gebyrer - Andre gebyrer eller regninger fra selvstyret - Bødekrav - Lønindeholdelse efter lov om forebyggelse af restancer 6

7 Det foreslås, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for prioriteringer af fordringer. Skat indgår ikke i den prioriterede liste, men indeholdes, som i dag, af indkomsten før den kommer til rådighed til at betale borgerens udgifter. 3. måneders betalingsfrist Det foreslås at regninger kan stå til betaling i i Ilanngaassivik i op til 3 måneder. Pengebeløb som en borger modtager i den periode kan benyttes til at betale regning. En regning som står i Ilanngaassivik til betaling, er ikke en restance, der overgår til inddrivelse. Gældende ret Efter den gældende retstilstand vil der for de fleste fordringer typisk være en betalingsfrist på 14 dage til en måned. Derefter kan fordringshaver fremsende rykkere i nogle tilfælde med rykkergebyrer. Der kan desuden påløbe renter på en fordring. I nogle tilfælde kan borgeren - efter et varsel - miste adgang til en ydelse fra det offentlige, f.eks. en daginstitutionsplads, el, vand og varme forsyning, og man kan blive udsat fra sin lejlighed. I mange tilfælde kan en fordring, der ikke er betalt, efter en frist overdrages til opkrævning hos den centrale inddrivelsesmyndighed. Lovforslaget Med den foreslåede 3 måneders periode kan fordringshaveren ikke gøre de beføjelser gældende overfor borgeren, som fordringshaver ellers ville kunne have benyttet sig af efter en eksisterende aftale eller retsforhold, der gælder for den pågældende fordring. Fordringshaver kan således ikke udsætte en person fra et lejemål, afbryde forsyningen af el m.v. Tilsvarende vil fordringshaver ikke kunne opkræve rykkergebyrer i perioden. Formålet med bestemmelserne er at sikre borgeren tid til at betale en regning. Borgeren har således fordel af en længere betalingsfrist. Fordringshavere må tåle, at borgeren har en længere betalingsfrist, men har til gengæld en vis sikkerhed for at modtage betaling i kraft af, at stort set al borgerens indkomst skal indbetales til Ilanngaassivik. Hvis borgeren ved udgangen af de 3 måneder stadig ikke har oppebåret en indkomst, der er tilstrækkelig til at betale regningen, vil den overgå til inddrivelse efter landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige. Modellen er imidlertid ikke uden ulemper. En borger, der har en længerevarende eller permanent indkomstnedgang, f.eks. som en følge af ændringer i sin livssituation, kan oparbejde en større restance til det offentlige end i dag, da man vil kunne akkumulere 3 måneders ubetalte regninger, før det vil have konsekvenser i form at borgeren f.eks. bliver udsat af lejligheden. Det er blandt andet derfor væsentligt, at dette element ikke står alene, men suppleres f.eks. med tilbud om gældsrådgivning. Borgeren kan undgå en sådan situation ved at foretage indbetalinger til fordringshaver via Ilanngaassivik systemet. Tilbud om gældsrådgivning 7

8 Erfaringer fra andre lande viser at tidlig, opsøgende gældsrådgivning er et effektivt virkemiddel til at nedbringe restancer. Redegørelse om Gæld og Gældsafvikling, fremlagt på FM 2017, beskriver de store problemer med gæld i Grønland. Redegørelsen indeholder en række anbefalinger blandt andet, at der oprettes gældsrådgivning. Gældsrådgivning kan blandt andet fungere ved, at borgerne, der kommer bag ud med regninger, kontaktes og tilbydes rådgivning f.eks. til at lægge et realistisk budget. En opsøgende indsats og rådgivning, kan forebygge gældsproblemer ved at tage hånd om problemerne i opløbet. Naalakkersuisut arbejder med at etablere en gældsrådgivningsinstitution i regi af A/S INI. Dette sker i første omgang med et pilotprojekt i Narsaq. Med dette lovforslag foreslås det, at uafhængige gældsrådgivningsinstitutioner kan modtage lister over personer, som ikke har betalt deres regninger eller som er forsinkede med betalinger. På baggrund af disse oplysninger kan gældsrådgivningsinstitutionen opsøge personerne for at tilbyde rådgivning. Der er ikke tale om tvang, og den enkelte borger kan vælge ikke at tage imod tilbud om rådgivning. Borgere vil få adgang til at fravælge, at der gives meddelelse til gældsrådgivningsinstitutioner, hvis de ikke ønsker det. Naalakkersuisut bemyndiges til, at fastsætte nærmere regler, f.eks. om hvor meget man skal være bagud med en betaling, før det udløse en meddelelse De indbetalingspligtige: Arbejdsgivere og myndigheder m.v. For arbejdsgivere vil lovforslaget medføre væsentlige forenklinger i den måde, hvorpå lønudbetaling og beskatning af medarbejdere i dag håndteres. Gældende ret Efter gældende ret foretager arbejdsgiverene for hver enkel lønmodtagere en beregning af skatten baseret på skattekortoplysningerne om trækprocent, bopælskommune og fradrag. På den baggrund beregner og indeholder arbejdsgiveren A-skatten og udbetaler lønnen til den enkelte lønmodtager. Arbejdsgiver indbetaler dernæst den indeholdte A-skat til skatteforvaltningen. Denne indeholdelse af A-skat m.v. sker i henhold til indkomstskatteloven og skatteforvaltningsloven. Hvis inddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om lønindhold, kan arbejdsgiveren desuden være pålagt at indeholde beløb i henhold til Retsplejelov for Grønland eller 8

9 landstingslov om indkomstskat. I dette tilfælde skal arbejdsgiveren udover skatten indeholde et beløb eller en procent, fastsat i afgørelsen, til dækning af en restance til det offentlige. Lovforslaget Med Ilanngaassivik skal virksomhederne ikke længere foretage skatteberegningen og indeholde A-skat. Arbejdsgiverene skal alene indbetale lønmodtagerens bruttoløn til Ilanngaassivik. Indbetalingen vil ske via kontooverførsel og elektronisk indeholde oplysninger om, hvem lønudbetalingen er til. Arbejdsgiveren skal endvidere ikke håndtere løntilbageholdelse, idet det fremover vil blive varetaget af Ilanngaassivik systemet. For virksomhederne vil der således være tale om en administrativ lettelse, da de ikke længere skal foretage en beregning, indeholde og indbetale A-skat til det offentlige. I dag opnår arbejdsgivere en kortvarig kredit som følge af, den tid der går mellem, at virksomhederne indeholder A-skat fra lønmodtageren og til A-skatten indbetales til skatteforvaltningen. Denne midlertidige likviditetsopbygning, som for virksomheder med store lønsummer kan være anselig, kan give virksomhederne en forretning i form af renteindtægter. Med lovforslaget vil denne fordel bortfalde i og med, at det fremover er bruttolønnen, som indbetales til Ilanngaassivik. Denne gevinst er konsekvens af det nuværende skattesystem, hvor virksomhederne på vegne af selvstyret indeholder skatten af deres medarbejderes løn. Lovforslaget vil medføre, at virksomheder med likviditetsproblemer ikke længere kan spekulere imod skattesystemet ved at undlade at indeholde A-skatten, men fortsat udbetale deres medarbejdere løn. Dette kan medføre, at nødlidende selskaber vil gå konkurs tidligere end i dag. Lovforslaget kan medføre flere konkurser end i dag, da nogle af virksomhederne ved at bruge skattesystemet som kreditgiver kan overleve en økonomisk krise. Lovforslaget kan dog også modvirke, at selskaber i dag går konkurs med væsentlige ubetalte A-skatter. De indbetalingspligtige virksomheder vil i forslaget i et begrænset omfang få mulighed for at opkræve fordringer fra deres ansatte gennem Ilanngaassivik, såfremt fordringen har en tæt tilknytning til ansættelsesforholdet. Bestemmelsens rækkevidde vil være fordringer, som en arbejdsgiver i dag kan opkræve ved at fratrække beløbet fra lønnen, eller ved at fortage modregning i forbindelse med lønudbetalingen. Disse muligheder vil falde bort med indførelse af Ilanngaassivik og overgangen til et bruttoløn-system, hvorfor arbejdsgivere i lovforslaget gives mulighed for at opkræve f.eks. for meget udbetalt løn, betaling af husleje, kantineordninger m.v. gennem Ilanngaassivik. 9

10 2.3.1 Udenlandske virksomheder myndigheder m.v. De indbetalingspligtige vil som nævnte omfatte virksomheder og myndigheder, som udbetaler indkomst til borgere i Grønland. Lovforslaget vil dermed omfatte selskaber der har hjemsted i Grønland, samt udenlandske selskabers faste driftssteder i Grønland. Ikke er indkomst fra udenlandske selskaber uden fast driftssted i Grønland, samt udenlandske statslige myndigheder m.v. Naalakkersuisut forventer, at indgå en aftale med blandt andet den danske stat om, anvisning af indkomst gennem Ilanngaassivik Fordringshavere: Myndigheder og virksomheder med ret til at opkræve regninger gennem Ilanngaassivik Med loven vil grønlandske myndigheder og visse opregnede selskaber, kunne opkræve regninger gennem Ilanngaassivik. Det er kun det offentlige og opregnede private selskaber, der kan anvende Ilanngaassivik som betalingssystem for deres fordringer. Naalakkersuisut bemyndiges til ved udstedelse af bekendtgørelse at udvide Ilanngaassivik systemet til at inkludere fordringer fra andre selskaber, f.eks. hvis der etableres nye kommunale boligselskaber. Det offentlige, samt en række offentlige virksomheder, vil endvidere være forpligtet til at indbetale alle pengebeløb til borgere til Ilanngaassivik, der herefter udbetaler beløbet til den enkelte. Gældende ret Fordringshavere kan omfatte en række forskellige krav på pengebeløb, som det offentlige har på en borger. Der kan eksempelvis være tale om krav som følger af eller er i henhold til lovgivning, f.eks. skat, afgifter, gebyrer. Det kan endvidere være krav, der følger af, at en borger modtager ydelser fra det offentlige, f.eks. husleje, daginstitutionsplads og el, vand og varme. I disse tilfælde er kravene typisk reguleret i lovgivning, eller af aftalevilkår, såsom salgs- og leveringsbetingelser m.v. Der kan desuden f.eks. være tale om krav fastslået ved domstol, såsom krav på erstatningen uden for kontrakt. I forhold til alle disse forskellige typer af fordringer, gælder forskellige regler f.eks. om, til hvem fordringen med frigørende virkning kan betales til, betalingsfrister og de misligholdelsesbeføjelser, som fordringshaver kan gøre brug af. Lovforslaget For at en fordring kan tilmeldes Ilanngaassivik, skal en fordring overholde de krav f.eks. vedr. betalingsfrister, der følger af denne lov og de bekendtgørelse m.v., der er udstedt i medfør heraf. 10

11 Krav til betalingsordre En regning til en borger sendes til Ilanngaassivik i form af en betalingsordre. En instruktion til Ilanngaassivik systemet om, at der skal betales et beløb, samt en specifikation af hvad beløbet vedrører. Med lovforslaget skal alle regninger fra offentlige fremover indsendes senest 10 dage før de forfalder til betaling. Regninger der ikke overholder kravet om betalingsfrist kan ikke anmeldes til betaling via Ilanngaassivik. Formålet med dette er at sikre borgerne rimelig tid til at reagere på en regning. Der vil desuden i medfør af lovforslaget kunne fastsættes en række krav til regningernes indhold m.v., som har til formål at standardisere offentligt udstedte regninger dels af hensyn til, at borgerne kan se, hvad regningen vedrører, samt af hensyn til den databehandling, der skal ske i Ilanngaassivik systemet. Af regningen skal bl.a. fremgå beløb, kreditor og debitor navn, oplysninger om betalingen, så borgeren enentydigt kan identificere betalingen. Ilanngaassivik systemet indebærer, at skat og betalingen af offentlige fordringer rent praktisk kan blive fyldestgjort tidligere end borgernes øvrige regninger m.v. Dette indebærer et væsentligt ansvar for de offentlige myndigheder, virksomheder og selskaber, der har adgang til at indsende betalingsordrer til Ilanngaassivik systemet. Ved klage fra en borger over en konkret regning indføres en pligt for fordringshaver til uden ugrundet ophold til at vurdere, om en konkret opkrævning skal trækkes tilbage eller fastholdes. Denne pligt vil antageligvis følge af gældende ret, men det fundet hensigtsmæssigt at lovfæste en sådan regel Myndighedsforhold Det foreslås, at den centrale myndighed for Ilanngaassivik bliver skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil have ansvaret for at etablere systemet og dernæst have det driftsmæssige ansvar. Naalakkersuisut, ved Departementet for Finanser og Skatter, vil være tilsynsmyndighed over for skatteforvaltningens drift af Ilanngaassivik. Naalakkersuisut er i loven bemyndiget til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om en række forhold, herunder prioriteringen af fordringer, straksudbetalinger m.v. Det forventes, at opgaven med at udvikle IT-løsningerne til Ilanngaassivik vil blive lagt i udbud. Det kan endvidere være nødvendigt at udbyde den driftsmæssige opgave med Ilanngaassivik til en eller flere privat virksomheder. 11

12 Med lovforslaget bemyndiges skatteforvaltningen til at fastsætte nærmere tekniske krav og specifikationer til indholdet af betalingsordrer, herunder om hvilke oplysninger betalingsordrer (regninger) skal indeholde, tekniske krav til format, tidsmæssige krav for fremsendelse, betalingsfrister m.v. Alle betalingsordrer skal fremsendes til Ilanngaassivik elektronisk. Desuden vil skatteforvaltningen fastsætte krav om, hvordan arbejdsgivernes indbetaling af bruttolønnen skal ske, samt hvilke oplysninger, der skal medsendes. Betalingsordrer, der ikke overholder de fastsatte krav, afvises fra Ilanngaassivik systemet. Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse om, at en virksomhed eller en offentlig myndighed ikke længere må fremsende betalingsordrer til Ilanngaassivik. Bestemmelsen tænkes anvendt i tilfælde, hvor en offentlig myndighed eller virksomhed i grove tilfælde eller i flere tilfælde har misligholdt de forpligtelser, som en fordringshaver er pålagt i medfør af lovforslaget. 2.7 Klageadgang m.v. Lovforslaget påvirker i sig selv ikke forholdet til afsenderen af regningen (fordringshaver). Hvis borgeren er uenig i en regning eller beløbet i en regning, skal borgeren klage til den myndighed eller offentlige virksomhed, der har udstedt regningen. Som en undtagelse til ovenstående kan skatteforvaltningen, annullere åbenbart urigtige opkrævninger fra Ilanngaassivik. Tilsvarende bevarer borgerene den klageadgang, som måtte følge af den lovgivning m.v., der udgør retsgrundlaget for den pågældende fordring. Dette kan f.eks. være klageadgang til boligklagenævn. Hvis borgeren skønnes at have et særligt behov for vejledning, pålægges skatteforvaltningen at henvise borgeren, herunder om nødvendigt at videresende borgerens henvendelses, til rette myndighed /virksomhed (fordringshaver). Bestemmelsen har til formål at afgrænse den vejledningspligt, som skatteforvaltningen vil have i henhold til forvaltningsretten og sagsbehandlingsloven. Skatteforvaltningen kan håndtere henvendelser og klager fra borgere og virksomheder over Ilanngaassivik systemets funktion og drift. Skatteforvaltningens afgørelser, som træffes efter dette lovforslag, kan påklages til Naalakkersuisut Implementering af Ilanngaassivik, samt behov for konsekvenslovgivning Af finanslovs konto (2017) beskrives arbejdet med Ilanngaassivik projektet. 12

13 Parallelt med udarbejdelsen af lovforslaget udarbejdes det overordnede design og funktion af det IT-system, der vil udgøre Ilanngaassivik, og som kan danne basis for en fastsættelse af kravspecifikationer og efterfølgende udbud af it-projektet Det er væsentligt, at systemet indeholder en høj grad af automatisering for at undgå manuel sagsbehandling i skatteforvaltningen. Systemet vil være forbundet og indhente data fra en række andre eksisterende såvel som kommende offentlige IT-systemer. Der vil være grænseflader til skattesystemet (E-skat), til CPR-registeret og til det offentliges ERP-system (det offentliges økonomisystem). Derudover vil der være grænseflader til kommunale it-systemer. Endvidere vil systemet have grænseflader til de debitor-systemer, der er hos de myndigheder og virksomheder, der kan opkræve regninger via Ilanngaassivik. Der vil være en grænseflade til den bank, der har den eller de bankkonti, som håndterer betalingstransaktioner mellem virksomhederne, det offentlige og borgerne. Det forventes, at såfremt lovforslaget vedtages, kan IT-løsning sendes i udbud kort efter. Igangsætningen af Ilanngaassivik Det foreslås i loven, at Naalakkersuisut kan beslutte, hvornår loven træder i kraft. Dette er med henblik på at sikre, at loven først træder i kraft, når IT-systemet er funktionsdueligt. Baseret på internatonale erfaringer kan IT-projekter blive forsinkede, og det er derfor væsentligt, at loven først træder i kraft, når systemet er fuldt operationelt. Ilanngaassivik systemet forventes idriftsat i starten af Konsekvenslovgivning Såfremt lovforslaget vedtages vil det være nødvendigt at foretage konsekvensændringer i andre lovgivninger. Dette arbejde påbegyndes straks, såfremt lovforslaget vedtages. Lovforslaget vil medføre ændringer i den måde indeholdelsen af A-skat og B-skat fremover skal ske. Det medfører behov for at foretage konsekvensændringer i landstingslov om indkomstskat og landstingslov om Skatteforvaltning. Afgifter Lovforslaget vil have konsekvenser for, hvordan den centrale inddrivelse af restancer, skal ske, da dert bl.a. ikke længere vil være nødvendigt at pålægge arbejdsgivere at foretage løntilbageholdelse. Det vil derfor være behov for ændringer i landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige. Offentlige fordringshavere m.v., der kan tilmelde regninger til systemet, vil også i samarbejde med respektive ressortmyndigheder skulle indarbejde ændringer i lovgivning m.v., da Ilanngaassivik bl.a. fastsætter regler om betalingsfrister, der kan være anderledes end, hvad der fremgår i eksisterende lovgivning. Lovforslaget kan 13

14 derfor afstedkomme et behov for ændringer i f.eks. lejelovgivningen. Det kan desuden komme i form af, at det bliver nødvendigt at foretage ændringer i de eksisterende aftalevilkår, eller salgs- og leveringsbetingelserne. De nødvendige lovforslag i form af konsekvenslovforslag forventes fremsat i løbet af Dette arbejde vil blive varetaget af de respektive ressortmyndigheder og fordringshavere i samarbejde med departementet for Finanser og Skatter. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige De økonomiske konsekvenser for det offentlige vil primært bestå i udvikling og etableringen af Ilanngaassivik-systemet og udarbejdelse af konsekvensændringer i form af lovforslag og ændringer i aftalevilkår m.v. Dernæst vil omkostningerne bestå i løbende driftsomkostninger og omkostninger til personale. Omkostningerne i etableringsfasen forventes at udgøre ca. 12 mio. kr. Omkostningerne vil bestå i udvikling og etableringen af den IT-software og hardware. Dertil kommer udarbejdelse af bekendtgørelser, forretningsbetingelser, tekniske forskrifter, udbudsmateriale og kravspecifikationer for Ilanngaassivik-systemet. De årlige omkostninger forventes at falde til niveau af 3,75. mio. kr. årligt, når Ilanngaassivik systemet overgår til drift. Gevinsten forventes at bestå i lavere og færre restancer til det offentlige og rettidig betaling af fordringer til offentlige. Lovforslaget forventes desuden at medføre lavere omkostninger for både kommunerne og offentlige virksomheder til fremsendelse af regninger og debitorhåndtering m.v., da lovforslaget vil medføre, at dette sker i elektronisk form og samlet. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet For erhvervslivet vil lovforslaget medføre en lettelse af deres administrative byrder til at håndtere lønadministration og indbetaling af A-skat i forbindelse med lønudbetaling og indhandling m.v., da dette fremover vil blive varetaget af Ilanngaassivik. I dag kan virksomhederne opnå en forrentning af de A-skatter, som de indeholder af lønmodtageres løn og af indhandlingsbeløb for fiskeri m.v. Med lovforslaget vil bruttolønnen skulle udbetales direkte til Ilanngaassivik. Det medfører, at virksomhederne ikke længere har mulighed for at forrente denne midlertidige likviditet. Det er ikke muligt at skønne, hvad indtægten udgør, men de økonomiske konsekvenser for virksomhederne vurderes dog at være begrænset, da renterne for et indestående i en bank i dag er meget lave og i nogle tilfælde negative. 14

15 Lovforslaget vil medføre, at borgernes indkomst udbetales via Ilanngaassivik og offentlige fordringer opkræves af borgerens bruttoløn. Lovforslaget kan dermed indirekte medføre, at borgernes mulighed for at betale andre kreditorer, f.eks. private fordringer og gæld, forringes. Denne konsekvens forventes at være begrænset, da der i lovforslaget er lagt vægt på at sikre borgerne en vis mindste udbetaling. På sigt forventes lovforslagets konsekvenser at være gavnlige også i forhold til borgernes private kreditorer, da lovforslaget kan bidrage til, at nedbringe gælden til det offentlige og det forventes, at en mindre gæld til det offentlige i sidste ende også vil bidrage positivt til borgernes samlede betalingsevne. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Lovforslaget skønnes ikke at have konsekvenser for miljø, natur og folkesundheden. 6. Konsekvenser for borgerne Lovforslaget vil have en række konsekvenser for borgerne. Fremover vil borgerens indkomst blive indbetalt til Ilanngaassivik. Borgeren vil således først få rådighed over sin indkomst, når skatter og offentlige fordringer er fratrukket indkomstbeløbet. Det indebærer i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser for borgeren, da borgeren fortsat har de samme økonomiske forpligtelser som hidtil. Lovforslaget indebærer imidlertid en begrænsning på borgerens mulighed for at råde over sin indkomst. En borger vil således ikke længere have mulighed for at fravælge at betale en - i øvrigt gyldig - regning fra det offentlige. Lovforslaget påvirker ikke borgerens retsstilling overfor fordringshaveren, f.eks. A/S INI eller en kommune. Borgeren vil have de samme muligheder for at klage over en fordrings eksistens eller størrelse. Hvis en fordring er opkrævet på et ukorrekt grundlag, vil borgeren have et krav på at få beløbet tilbagebetalt fra fordringshaver. Hvis dette ikke sker inden for en frist, medfører det at fordringshaver skal betale renter af kravet til borgeren. For at styrke borgernes retssikkerhed er de offentlige myndigheder og virksomheder, som efter lovforslaget vil have mulighed for at opkræve via Ilanngaassivik endvidere pålagt særlige pligter. Dette omfatter bl.a. en pligt for en myndighed til at reagere uden ugrundet ophold overfor en klage over en regning. Lovforslaget kan medføre færre restancer, og dermed færre rykkergebyrer m.v., hvilket kan betyde en besparelse for borgerne. Overgangen til et bruttoløn-system medfører, at nødlidende arbejdsgivere ikke kan låne fra det offentlige ved at undlade at indeholde A-skat af lønudbetalingerne. En mindre lønindbetaling til Ilanngaassivik vil medføre, at borgeren ligeledes får udbetalt en lavere løn. 15

16 I dag er det i mange tilfælde skatteforvaltningen, der må indgive konkursbegæring mod en arbejdsgiver på grund af manglende indbetaling af A-skat. Med lovforslaget kan denne byrde i større omfang end i dag komme til at hvile på arbejdstageren. Arbejdstageren må i dette tilfælde forsøge at opkræve den skyldige løn fra arbejdsgiveren i sidste ende ved at indgive en konkursbegæring. Når arbejdsgiverens virksomhed er ophørt, kan borgeren under nogle forudsætninger få udbetalt den manglende løn fra Lønmodtagernes Garantifond. 7. Andre væsentlige konsekvenser Lovforslagets vil også omfatte de rigsmyndigheder, der udbetaler indkomst til borgere, der er skattepligtige til Grønland. Dette kan være Politiet, Arbejdstilsynet eller Retten i Grønland. Rigsmyndighederne vil i den henseende være at sidestille med landets øvrige arbejdsgivere i forhold til lovforslagets virkninger, og der henvises til ovenstående afsnit om konsekvenser for erhvervslivet. Rigsmyndigheder vil endvidere - som andre grønlandske offentlige fordringshavere- have mulighed for at opkræve regninger og bøder m.v. gennem Ilanngaassivik. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Forslaget har i perioden xx juni 2017 til yy august 2017 ligget på høringsportalen samt været i høring hos følgende myndigheder, organisationer og virksomheder: Forslaget har været på høringsportalen og fremsendt til følgende interessenter: Der er indkommet høringssvar fra: Nedenfor er hovedpunkterne i høringsparternes bemærkninger gengivet i en redigeret og forkortet udgave med almindelig skrift, mens kommentarerne fra Naalakkersuisut er anført med kursiv. Høringssvarene har givet anledning til følgende: Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 16

17 Bestemmelsen beskriver, hvad lovforslaget overordnet drejer sig. Med automatisk menes, at systemet vil håndtere betalingen af skat og regninger til det offentlige uden, at borgeren behøver at foretage sig noget. Det præciseres endvidere i bestemmelsen, at der er tale om en obligatorisk ordning, der omfatter alle offentlige fordringer i Grønland. Til 2 Definitioner i lovforslaget. Til nr. 2. En betalingsordre er den instruktion, som fordringshaveren skal fremsende til Ilanngaassivik systemet. Betalingsordren er ikke en regning eller en faktura, men vil typisk skyldes en regning på grund af det underliggende aftaleforhold eller lovgivning. Til 3 Det foreslås, at både fysiske og juridiske personer skal indbetale de i bestemmelsen oplistede typer af indkomst gennem Ilanngaassivik. Fysiske personer omfatter selvstændigt erhvervsdrivende, der som arbejdsgivere og derfor udbetaler A-indkomst m.v. til arbejdstagere. Til nr. 1. Bestemmelsen omfatter alle udbetalinger en person modtager i tjenesteforhold. Omfattet er endvidere bonusser eller alle vederlag, der kommer til udbetaling efter tjenesteforholdet er ophørt. Omfattet er endvidere ydelser, der er skattefri efter indkomstskatteloven, såsom dagpenge (diæter). I dette tilfælde skal arbejdsgivere i forbindelse med indbetalingen angive, at der er tale om en skattefri indkomst. Til nr. 3. Det foreslås, at udbetalinger af godtgørelse fra medlemskab i en bestyrelse ligeledes skal indbetales til Ilanngaassivik. Til nr. 6. Indhandlingsbeløb, som indhandlingssteder udbetaler for indhandlede fisk og fangst, skal indbetales Ilanngaassivik. Til stk. 2 og stk. 3 Oplistningen i bestemmelens stk. 1, er formuleret bredt, da det er hensigten, at udgangspunktet skal være at A-indkomst og en række opregnede B-indkomster skal anvises 17

18 gennem Ilanngaassivik. Lovforslaget forventes imidlertid specielt i startfasen, at give anledning til konkret vurderinger om en bestemt type af ydelse eller indkomst, skal udbetales gennem Ilanngaassivik eller ej. Det foreslås derfor, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte regler, der udfylder og supplerer indholdet i den i stk. 1. fastsatte oplistning. Det kan være uddybende regler, der i tvivlstilfælde fastsætter, hvilke typer indkomst, der skal eller ikke skal udbetales gennem Ilanngaassivik. Dette er hensigten, at lovforslaget skal omfatte udbetalinger fra danske myndigheder til arbejdstagere i Grønland og udbetalinger fra pensionskasser i Danmark til personer i Grønland. Som en imidlertid foranstaltning indtil der er indgået aftaler mellem Naalakkersuisut og rigsmyndighederne om, at indbetalingerne fra danske myndigheder og pensionskasser m.v. skal ske gennem Ilanngaassivik er Naalakkersuisut bemyndiget til, at fastsætte regler, der undtager disse at skulle indbetale til Ilanngaassivik. Det foreslås endvidere, at skatteforvaltningen ud for bestemmelsen i tvivlstilfælde kan træffe afgørelse om der er tale om en indkomst m.v., der skal indbetales til Ilanngaassivik. Skatteforvaltningen kan endvidere give en arbejdsgiver m.v. et påbud om, at en bestemt type indkomst fremover skal anvises gennem Ilanngaassivik. Manglende overholdelse af et påbud efter bestemmelsen kan udløse foranstaltninger i form af bøder. Til 4 Det foreslås at alle udbetalinger fra offentlige myndigheder til fysiske personer her i landet, skal udbetales gennem Ilanngaassivik. Bestemmelsen overlapper således delvist med den foreslåede 3. Dette omfatter således udbetalinger, der en skattepligtig indkomst, men også udbetaling af lån, erstatninger eller tilskud m.v. I det omfang der ikke skal beregnes skat af en udbetaling fra det offentlige, skal den udbetalende myndighed registrere dette i forbindelse med udbetaling. Tilsvarende skal det også registreres, at der hvis der er tale om ydelser, der ikke må anvendes til at betale fordringer af m.v., hvis det i det konkrete tilfælde ville gå i mod formålet med udbetalingen. Til 5 Det foreslås, at de indbetalingspligtige skal overføre pengebeløb to dage før beløbet skal være til rådighed for borgeren (beløbsmodtageren). Fristen er fastsat af hensyn til, at Ilanngaassivik 18

19 i den mellemliggende periode skal beregne og fratrække skat og gennemføre betalingstransaktionerne på baggrund af tilmeldte betalingsordrer. Dernæst skal Ilanngaassivik overføre beløbet til borgerens bankkonto. Bestemmelsen omfatter løn og anden indkomst i tjenesteforhold og udbytter fra selskaber m.v. Desuden omfattes alle udbetalinger til borgere fra selvstyret og underliggende institutioner. Selvstyret m.v. vil som kontrakts part skulle indregne, at det tager op til 2 dage at foretage en udbetaling gennem Ilanngaassivik f.eks. til en selvstændigt erhvervsdrivende. Straksudbetalinger efter forslagets 12, vil dog blive overført så hurtigt som muligt af Ilanngaassivik. Til 6 I forbindelse med alle indbetalinger skal der tilknyttes et CPR-nr. på den person, som indbetalingen er til. Skattestyrelsen vil fastsatte tekniske krav og specifikationer til de data, der skal medsendes en indbetaling. Specifikationer kan f.eks. være typen af indkomst, hvilken tidsperiode en indbetaling vedrører, identifikation af indbetaler f.eks. i form af CVR. m.v. Hvilke oplysninger, den indbetalingspligtige skal medsende, vil afhænge af typen af indbetaling/indkomst. Til 7 I bestemmelsen afgrænses, hvilken type af fordringer, der kan opkræves gennem Ilanngaassivik. Alle fordringer, som det offentlige har på borgerne, kan opkræves gennem Ilanngaassivik. Dette gælder uanset om fordringerne udspringer af offentligretlige eller privatretlige forhold, såsom en levering af en ydelse m.v. Til stk. 2 Bestemmelsen fastsætter kravene for, at fordringer kan opkræves gennem Ilanngaassivik. Til nr. 1. Bestemmelsens nr. 1. f.eks. omfatter krav på skatter og afgifter. Til nr

20 Et krav fra det offentlige kan også opkræves gennem Ilanngaassivik, såfremt det følger af en aftale eller er anerkendt af borgeren. Hvis en borger bestrider et krav, kan det således ikke opkræves gennem Ilanngaassivik medmindre det f.eks. bliver fastslået ved en domstol. Til stk. 3 Det foreslås, at loven, udover det offentliges fordringer omfatter fordringer fra de i nr. 1-3 opregnede selskaber m.v. Til nr. 1 Det foreslås, at fordringer fra A/S INI og Iserit A/S omfattes lovforslaget. Selskaberne er offentligt ejede og administrerer i dag en stor del af det offentliges boligmasse. Til nr. 2 Det foreslås, at evt. kommende kommunale boligejendomsselskaber, der oprettes efter en påtænkt lov om kommunale boligejendomsselskaber, kan omfattes af lovforslaget, såfremt sådanne selskaber bliver oprettet. Til nr. 3 Det foreslås, at såfremt der indgås aftaler med forsikringsselskaber herom, kan forsikringspræmierne vedrørende lovpligtige forsikringer opkræves gennem Ilanngaassivik. Lovpligtige forsikringer omfatter f.eks.: Ansvarsforsikring for motorkøretøjer og hundeansvarsforsikring. Til stk. 4. Der kan forekomme tilfælde, hvor det viser sig ikke at være hensigtsmæssigt, at det offentlige opkræver bestemte typer af fordringer gennem Ilanngaassivik. Naalakkersuisut bemyndiges derfor til at fastsætte regler, der afgrænser hvilke typer af fordringer, der kan opkræves, uanset at de er omfattet af bestemmelsens stk Til 8 Bestemmelsen er en konsekvens af, at der indføres et bruttolønsystem. Det foreslås, at arbejdsgivere gives mulighed for at opkræve fordringer, der har en tilknytning til ansættelsesforholdet gennem Ilanngaassivik. Ilanngaassivik systemet og skatteberegningen vil kompliceres væsentligt, hvis der blev åbnet op for, at selskaber kunne fratrække beløb fra lønnen og således kun indbetalte skatteværdien af et beløb til Ilanngaassivik. Det følger af bestemmelsen, at fordringerne skal vedrøre et eksisterende ansættelsesforhold. Der kan således ikke fremsendes opkrævninger, der vedrører et tidligere ansættelsesforhold. 20

21 En fordring skal tilmeldes Ilanngaassivik ved, at der fremsendes en elektronisk betalingsordre. Betalingsordren skal overholde de vilkår, som er fastsat i medfør af lovgivningen. Til 9 Den foreslåede bestemmelse fastsætter den overordnede funktion af Ilanngaassivik. Arbejdsgivere, selskaber og det offentlige udbetaler hele borgerens indkomst til Ilanngaassivik. Skatten af indkomsten beregnes og fratrækkes. Dernæst betales de fordringer, der er tilmeldt, og det resterende beløb bliver overført til borgerens bankkonto. Til 10 Uanset beløbsstørrelsen på de fordringer i form af de betalingsordrer, der er tilmeldt Ilanngaassivik, er borgeren sikret et mindste rådighedsbeløb af den indkomst, som personen har modtaget gennem Ilanngaassivik. Det udbetalte beløb, kan dog uanset rådighedsbeløbet ikke overstige den indkomst, som borgeren har modtaget gennem Ilanngaassivik. Beløbet reguleres afhængigt af om personen er enlig eller gift/samlevende. Desuden reguleres rådighedsbeløbet baseret på antal af hjemmeboende børn under 18 år. Eksempel 1: En person, enlig, uden børn, der indbetales til Ilanngaassivik en løn på kr. Skatten udgør kr. der er regninger på i alt kr. Indkomsten fratrukket udgifterne er således kr. 700 kr. Rådighedssatsen er på kr., hvilket betyder, at borgeren får udbetalt en indkomst på kr. Eksempel 2: En person, 20 år, uden børn, har en indkomst på kr. Skatten udgør 0 kr. og der er regninger på i alt kr. Indkomsten fratrukket udgifterne er således 500 kr. Rådighedssatsen på kr., hvilket betyder, at personen får udbetalt hele sin indkomst på kr. Stk. 2 Der kan være situationer, hvor personer grundet deres livssituation kan have behov for et forhøjet rådighedsbeløb, f.eks. på grund af helbredsbetingede forhold. Dette kan f.eks. være, hvis personen er berettet til et handicap tillæg, til brug for at personen kan aflønne plejepersonale mv. Kommunalbestyrelsen bemyndiges derfor til at kunne træffe afgørelse om forhøjet rådighedsbeløb. 21

22 Til stk. 3 Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve beløbet, hvis personen ikke har bolig gennem det offentlige. Beløbet kan dog ikke hæves udover den grænse, der er fastsat i bestemmelsen. Til 11 Det foreslås, at de i loven fastsatte rådighedsbeløb årligt reguleres på baggrund af Grønlands Statistiks satsreguleringsindeks. Til 12 Al indkomst fra det offentlige skal indbetales til Ilanngaassivik. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor borgerne befinder sig i en akut trangsituation, hvor det er nødvendigt, at den kommunale socialmyndighed stiller beløb til rådighed for borgeren straks, for eksempel for at afværge en akut nødsituation. Det foreslås derfor, at der skabes en mulighed for kommunalbestyrelsen at beslutte at et beløb eller en ydelse ydes som straksudbetaling. En udbetaling vil i denne situation forsat skulle ske til Ilanngaassivik, men kommunen vil i forbindelse med overførsel registrere, at ydelsen skal straksudbetales til borgerens bankkonto. Ilanngaassivik vil dermed direkte udbetale beløbet til borgerens bankkonto og undlade at fratrække skat eller betale fordringer af beløbet. Til stk. 2. Det foreslås, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvad der kan begrunde, at ydelser skal udbetales som straksudbetalinger til borgeren. Til 13 Fordringshaver tilmelder en fordring, dvs. et krav på et pengebeløb, til Ilanngaassivik ved at fremsende elektronisk betalingsordrer til Ilanngaassivik. En betalingsordre fra en fordringshaver vil udspringe i, at der er en gyldig fordring fra fordringshaveren, f.eks. på grund af et aftaleforhold i en lejekontrakt, kravet følger af en lov m.v. De enkelte betalingsordrer behøver ikke at modsvare fordringen, men fordringen vil udgøre den ydre ramme for den eller de betalingsordrer, der kan tilmeldes af fordringshaveren. Eksempel: Hvis en fordring f.eks. er et depositum på kr. for en lejlighed. Fordringshaver og borgeren indgår en aftale om at depositummet skal afdrages med kr. om måneden. I den situation skal fordringshaveren sende månedlige betalingsordrer på kr., indtil det fulde depositum er betalt. 22