Udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats - afrapportering april 2016

Transkript

1 Udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats - afrapportering april april 2016 Indledning Arbejdsmarked orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor følgende områder i beskæftigelsesindsatsen i Stevns: Andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden Besparelsespotentialet på kontanthjælp Status på de 4 ministermål Rehabiliteringsteamets arbejde Udgangspunktet for de præsenterede data er, at det er de nyeste tilgængelige. I praksis betyder det, at data i denne afrapportering omfatter data fra 4. kvartal 2014 og frem, samt data fra januar 2014 marts Datakilderne der anvendes er jobindsats.dk, rar-bm.dk samt interne opgørelser i Arbejdsmarked 1. I enkelte tilfælde anvendes ældre data for at vise udviklingen over en længere periode. Som bekendt blev Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland nedlagt ved udgangen af 2014 og erstattet af Arbejdsmarkedskontor Øst (AMK). I tidligere afrapporteringer blev det påpeget, at Arbejdsmarkedskontor Øst ikke leverer de data, som Beskæftigelsesregionen tidligere gjorde. Nogle af de tidligere data fra Beskæftigelsesregionen er overtaget af STAR/jobindsats.dk 2 og De Regionale Arbejdsmarkedsråd (rar-bm.dk). Nogle af databaserne opgøres ikke længere. Afhængig af hvilke opgørelser, der er tilgængelige, sammenlignes udviklingen i Stevns Kommune med: Udviklingen i Beskæftigelsesregionen/Østdanmark (46 kommuner), og/eller med Udviklingen i de 17 kommuner, der hører under Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland (RAR Sjælland). De samme 17 kommuner er med i Region Sjælland og vil derfor i teksten blive omtalt som Region Sjælland. 3 Vedr. ministermål 4, forelå der i en meget lang periode ikke nogen opgørelser over samarbejdsgraden mellem Arbejdsmarked og virksomhederne i Stevns Kommune. Der foreligger nu atter opgørelser for samarbejdsgraden, men efter etableringen af den nye Virksomhedsservice, under Arbejdsmarked i 2015, opgøres i stedet resultaterne for de mål, der er opstillet for Virksomhedsservice. 1 Rar-bm.dk er hjemmesiden for de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Stevns hører under RAR Sjælland. 2 STAR er forkortelsen for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 3 De 44 kommuner, der hører under AMK Øst, er de samme kommuner, som hørte under Beskæftigelsesregionen, men hvor Tårnby/Dragør og Vallensbæk/Ishøj, som udgangspunkt hver opgøres samlet og ikke adskilt som tidligere. De 17 kommuner der hører under RAR Sjælland udgøres af: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg. S. 1/29

2 Resultaterne indgår ikke under ministermål 4 i denne afrapportering. Arbejdsmarked præsenterede dem i en selvstændig sag på ØU-mødet den 10. februar 2016 og præsenterer dem igen senere i Indholdsfortegnelse 1. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns kommune Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden i Stevns, herunder antallet på offentlig forsørgelse Ledigheden i Stevns Uddybning af bruttoledigheden del Uddybning bruttoledigheden del Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2015 ultimo Besparelsespotentialet på kontanthjælp Uddybning Status på de 4 ministermål i Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse De aktivitetsparate Ministermål 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Uddybning Ministermål 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Rehabiliteringsteamets arbejde Antal behandlede sager i rehabiliteringsteamet i de 4 kvartaler i Fødekæden til de behandlede sager Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet omsat til pct Fødekæden til de 95 borgere, der blev bevilget ressourceforløb Uddybning af udviklingen i antallet af ressourceforløb Jobafklaringsforløb Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet...29 S. 2/29

3 1. ANDELEN AF BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I STEVNS KOMMUNE 1.1 Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Tabel 1. Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år samt fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år, i Stevns Kommune, februar 2015 februar Stevns Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Februar ,4 20,6 Marts ,1 20,3 April ,6 20,0 Maj ,3 19,7 Juni ,1 19,6 Juli ,5 19,2 August ,3 19,0 September ,1 19,6 Oktober ,4 19,8 November ,5 19,9 December , Januar ,7 20,1 Februar ,2 19,7 Kilde: Jobindsats.dk Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse omfatter borgere, der modtager: Dagpenge, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. 1.2 Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Siden den sidste afrapportering er der kommet nye tal for perioden september 2015 februar Det skal bemærkes at mange/de fleste af tallene i Tabel 1 senere steg/stiger som følge af efterregistreringer. For sammenligningens skyld, er de tal, der tidligere har været præsenteret for ØU, bibeholdt. Andelen af borgere i Stevns på offentlig forsørgelse, i fuldtidspersoner, af befolkningen udgjorde i februar 2016, 19,7 pct. Andelen var dermed 2,3 procentpoint højere end den tilsvarende andel af 4 Via Jobindsats.dk foreligger der nogle tal for marts 2016, men tallene præsenteres ikke, da de ikke foreligger for alle ydelsesgrupper og dermed ikke kan sammenlignes med de tidligere tal. S. 3/29

4 befolkningen i Østdanmark, som var 17,4 pct., men 1,4 procentpoint lavere end Region Sjælland med 21,1 pct. 5 Set i forhold til februar 2015, hvor andelen i Stevns var højest i perioden februar 2015 februar 2016 med 20,6 pct., var der tale om et fald frem mod februar 2016, på 0,9 procentpoint 6. At faldet ikke var større, skyldes at andelen steg med 1,1 procentpoint i perioden august 2015 februar Dette er med til at sætte faldet fra februar februar 2016 i relief. I forhold til februar 2015 faldt andelen af borgere på offentlig forsørgelse af befolkningen i Stevns som sagt med 0,9 procentpoint frem mod februar Dermed var faldet en anelse større end faldet på 0,8 procentpoint i Østdanmark og i Region Sjælland i samme periode. 7 Med et fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse af arbejdsstyrken i Stevns på 1,2 procentpoint fra februar 2015 frem mod februar 2016, var faldet det samme som for Østdanmark og en anelse højere end for Region Sjælland, som i samme periode faldt med henholdsvis 1,2 procentpoint og 1,1 procentpoint 8. Andelen i Stevns udgjorde i februar ,2 pct. og var 2,4 procentpoint højere end den tilsvarende andel af arbejdsstyrken i Østdanmark, som udgjorde 23,8 pct., men 2,8 procentpoint lavere end i Region Sjælland, hvor andelen af arbejdsstyrken udgjorde 29,0 pct. Mønstret fra Stevns var identisk med Østdanmark og Region Sjælland med et fald i perioden februar august 2015 og en stigende andel i perioden februar 2015 januar 2016, efterfulgt af et fald fra januar 2016 til februar Det mest iøjnefaldende i Tabel 1 er, at Stevns oplever: En generel stigning i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i procent af befolkningen siden august 2015, efter et generelt fald i perioden februar august En generel stigning i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i procent af arbejdsstyrken siden august 2015, ligeledes efter et generelt fald i perioden februar august Et fald i andelen i begge kategorier med henholdsvis 0,4 og 0,5 procentpoint i perioden januar februar Som det fremgår ovenfor, havde Stevns dermed samme udviklingsmønster i perioden februar februar 2015, som både Østdanmark og Region Sjælland, hvor der også overordnet kunne registreres et fald i perioden. Et andet fælles udviklingstræk for Stevns, Østdanmark og Region Sjælland er, at andelen i forhold til befolkningen og i forhold til arbejdsstyrken faldt fra februar 201 til august 2015, for så atter at stige fra august 2015 februar Men forskellen består i, at Stevns har en højere andel af borgere på offentlig forsørgelse i forhold til Østdanmark og en lavere end Region Sjælland. Dette gælder både i forhold til befolkningen og i forhold til arbejdsstyrken. Medvirkende til faldet i andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse og i andelen af befolkningen i Stevns fra februar februar 2016 er bl.a.: Et fald i antallet af forsikrede ledige på 113 fuldtidspersoner (fra 451). Et fald i antallet på arbejdsmarkedsydelse på 34 fuldtidspersoner (fra 55) 5 RAR Sjælland omfatter Sjælland og Lolland-Falster, men ikke Hovedstadsområdet og Nordsjælland samt Bornholm. Tallene er fra Jobindsats.dk 6 Jobindsats.dk og egne beregninger. 7 Jobindsats.dk og egne beregninger. 8 Jobindsats.dk og egne beregninger. S. 4/29

5 antallet af sygedagpengemodtagere på 79 fuldtidspersoner. Et fald i antallet af førtidspensionister på 21 fuldtidspersoner. 9 Et fald Med i det samlede billede hører imidlertid også, at der er stigninger i andre forsørgelsesydelser: En minimal stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 4 fuldtidspersoner. En stigning i antallet af borgere i revalidering på 12 fuldtidspersoner. En stigning i antallet af ressourceforløb på 67 fuldtidspersoner. Generelt har Stevns kommune i mange år haft en større andel af befolkningen på offentlig forsørgelse set i forhold til Østdanmark. 2. UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I STEVNS, HERUNDER ANTALLET PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 2.1 Ledigheden i Stevns Figur 1. Udviklingen i fuldtidsledige sæsonkorrigerede i Stevns Kommune i perioden januar 2013 januar Stevns M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 9 Egne beregninger ud fra statistik i jobindsats.dk S. 5/29

6 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Kilde: rar-bm.dk Tabel 2. Gennemsnitlige antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i hele landet, regioner og kommuner i Region Sjælland, februar Antal Bruttoledige 1) Februar 2016 Udvikling i antal Bruttoledige Bruttoledighedsprocent februar ) Bruttoledighedsprocent februar ) Hele landet ,6 pct. 5,3 4,7 Region Hovedstaden ,9 pct. 5,4 4,6 Region Sjælland pct. 5,4 4,7 Greve ,3 pct. 4,3 3,6 Køge ,9 pct. 5,2 4,1 Lejre ,7 pct. 3,6 2,8 Roskilde ,9 pct. 4,3 4,1 Solrød ,9 pct. 3,6 3,0 Faxe ,9 pct. 5,4 4,7 Guldborgsund ,6 pct. 6,3 5,5 Holbæk ,9 pct. 4,5 4,2 Kalundborg ,7 pct. 5,4 4,7 Lolland ,7 pct. 7,9 6,3 Næstved ,3 pct. 5,7 5,2 Odsherred ,4 pct. 6,4 5,6 Ringsted 740-8,1 pct. 5,0 4,6 Slagelse pct. 7,1 6,0 Sorø 594-9,6 pct. 4,9 4,4 Stevns ,4 pct. 5,1 4,0 Vordingborg ,7 pct. 6,2 5,3 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 1) Antallet af ledige er beregnet ud fra nettoledighedstal og DSt. aktiveringstal. 2) Bruttoledighedsprocent er udregnet i forhold til arbejdsstyrken fra DSt. Kilde: rar-bm.dk Uddybning af bruttoledigheden del 1 Af Tabel 2 fremgår det, at Stevns Kommune med 4,0 pct. har en lavere bruttoledighedsprocent end i hele landet (4,7 pct.), Region Hovedstaden (4,6 pct.) og Region Sjælland (4,7 pct.). Set i forhold til de i alt 17 kommuner i Region Sjælland, indplacerer Stevns Kommune sig, i februar 2016, i den bedste tredjedel med den 4. laveste bruttoledighedsprocent (Stevns havde den 6. laveste bruttoledighedsprocent i sidste afrapportering). S. 6/29

7 Hvad angår udviklingen i antallet af bruttoledige fra februar 2015 februar 2016, har Stevns med 22,4 pct. det største fald af de 17 kommuner i tabellen. Faldet i bruttoledigheden i Stevns er dermed meget større end i Region Hovedstaden (13,9 pct.), Region Sjælland (13 pct.) og hele landet (11,6 pct.). I øvrigt bør det bemærkes, at fra februar februar 2016 faldt bruttoledigheden i hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland og i alle kommuner i Region Sjælland. Stevns følger dermed den generelle udvikling med et fald i bruttoledigheden. Tabel 3. Gennemsnitligt antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Stevns Kommune i Bruttoledighedsprocent 1) Bruttoledighedsprocent ift. samme måned året før 1) Udvikling i antal bruttoledige, i pct Antal bruttoledige 2) Antal forsikrede bruttoledige 3) Antal bruttoledige kontanthjælpsmodtagere 3) Januar 4,9 5,6-11,8 499 Februar 5,1 5,7-11,1 514 Marts 4,8 5,5-12,3 487 April 4,6 5,0-9,2 464 Maj 4,4 4,9-10,2 440 Juni 4,2 4,6-8,0 428 Juli 3,7 4,2-11, August 3,7 4,1-11, September 3,9 4,4-11, Oktober 3,8 4,4-13, November 3,7 4,5-18, December 3,6 4,5-20, Januar 3,8 4,9-22,6 386 Februar 4,0 5,1-22, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 1) Bruttoledighedsprocent er beregnet i forhold til arbejdsstyrken (nyeste) fra DSt 2) Antallet af bruttoledige er beregnet ud fra DST nettoledighedstal og DSt aktiveringstal. 3) Grundet problemer med beregninger af aktiveringen, blev ledigheden ikke fordelt på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i perioden januar juni 2015 samt januar Kilde: rar-bm.dk Uddybning bruttoledigheden del 2 Som det fremgår af Tabel 3 ovenfor, faldt bruttoledighedsprocenten i Stevns Kommune fra 5,1 pct. i januar 2015 til 4,0 pct. i januar 201, et fald på 1,1 procentpoint. Bruttoledighedsprocenten er undervejs kun steget to gange (fra august til september 2015 og fra januar til februar 2016). Den laveste ledighed i perioden var i december 2015 med 3,6 pct. Inden da havde der været en stigning i bruttoledigheden i Stevns fra oktober 2014 februar S. 7/29

8 I forhold til februar 2015 (samme måned året før) faldt det totale antal bruttoledige (i fuldtidspersoner) i Stevns i februar 201 med 22,4 pct., fra 514 til 399 bruttoledige. 10 Som det fremgår af note 3 til Tabel 3, er det ikke muligt at se på udviklingen i antallet af bruttoledige forsikrede ledige og antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i perioden januar - juni 2015 samt januar I perioden juli 2015 februar 2016 steg antallet af forsikrede bruttoledige med 16 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 6,6 pct., efter en ujævn udvikling i perioden juli december For de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere steg antallet med 5 fuldtidspersoner i perioden juli 2015 februar 2016, en stigning på 3,7 pct. også her efter en ujævn udvikling i perioden juli december I forhold til faldet i det totale antal bruttoledige i Stevns med 22,4 pct. i forhold til februar 2015, er det interessant at se fordelingen på aldersgrupperne i alt: De årige faldt med 7,0 pct. De årige faldt med 29,1 pct. De årige faldt med 26,0 pct. De årige faldt med 25,9 pct. De årige faldt med 27,3 pct. 60 år og derover steg med 7,9 pct. I forhold til den sidste afrapportering er de eneste ændringer, at antallet af de årige denne gang faldt og at de over 60 årige steg. De øvrige aldersgrupper har samme udviklingstendens som sidste gang. Bemærkes bør at faldet i bruttoledigheden for aldersgrupperne år, år, år samt år, alle faldt med mere end 25 pct. Generelt skyldes de store fald i de 4 nævnte aldersgrupper primært et større fald i bruttoledigheden blandt kvinderne end blandt mændene. Samlet set falder kvindernes ledighed med 23,2 pct. mod mændenes fald på 21,7 pct. 11 Med undtagelse af aldersgruppen 60 år og derover, har den faldende bruttoledighed set i forhold til februar 2015, således ramt bredt i Stevns Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2015 ultimo 2017 NY PROGNOSE. Via hjemmesiden for de Regionale Arbejdsmarkedsråd er der kommet en ny fremskrivning af Befolkningen, i og udenfor arbejdsstyrken i Stevns, årige og en ditto for RAR/Region Sjælland Bruttoledighed for Stevns september 2015 fra rar-bm.dk 11 Bruttoledighed for Stevns februar 2016 fra rar-bm.dk 12 Bruttoledighed for Stevns februar 2016 fra rar-bm.dk S. 8/29

9 Af Tabel 4 nedenfor fremgår fremskrivningen af befolkning, arbejdsstyrken, beskæftigede, bruttoledige og udenfor arbejdsstyrken fra ultimo 2015 ultimo 2017 i Stevns og RAR/Region Sjælland. Antallet af borgere er medtaget for Stevns vedkommende, men udeladt for RAR/Region Sjælland, da det ikke giver mening at bringe dem for sidstnævnte. Tabel 4. Prognose for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden for Stevns Kommune og Sjælland ultimo 2015 ultimo Stevns RAR-/Region Sjælland Antal Procent Procent Befolkning ,8 % -0,9 % Arbejdsstyrken 126 1,2 % 1,4 % Beskæftigede 165 1,7 % 1,8 % Bruttoledige -38-9,3 % -8,2 % Udenfor arbejdsstyrken ,9 % -7,8 % Kilde: rar-bm.dk Her er det værd at fremhæve følgende: Arbejdsstyrken forventes at stige i både Stevns og RAR/Region Sjælland. Antallet af borgere i beskæftigelse ventes at stige med lige under 2 pct. i både Stevns og RAR/Region Sjælland. Antallet af bruttoledige forventes at falde mere i Stevns (-9,3 pct.) end i RAR/Region Sjælland (-8,2 pct.). Antallet af borgere udenfor arbejdsstyrken forventes at falde en anelse mere i Stevns (- 7,9 pct.) end i RAR/Region Sjælland (-7,8 pct.). 13 Fra rar.bm.dk hjemmeside for de Regionale Arbejdsmarkedsråd, RAR Sjælland, Om arbejdsmarkedet, Befolkning og Arbejdsstyrke 2017, Kommunefremskrivning. S. 9/29

10 3. BESPARELSESPOTENTIALET PÅ KONTANTHJÆLP Besparelsespotentialet i Jobcenter Stevns på kontanthjælp, er siden den sidste afrapportering opdateret for perioden 4. kvartal kvartal 2015, som her præsenteres. Besparelsespotentialet for Stevns offentliggøres kvartalsvis via jobindsats.dk Besparelsespotentialet opgøres altid for de sidste 4 kvartaler. Formålet med opgørelsen over besparelsespotentialet er, at sætte fokus på den økonomiske side af beskæftigelsesindsatsen. Af de 4 forsørgelsesydelser, der indgår i det samlede besparelsespotentiale for Stevns, har ØU valgt at følge besparelsespotentialet for kontanthjælp. (De 3 øvrige ydelser udgøres af de forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere og modtagere af permanente ydelser): Besparelsespotentialet for Kontanthjælp i Stevns omfatter udover kontanthjælp følgende offentlige ydelser: Revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp. Skema 1 Besparelsespotentiale Stevns jobcenter Forsørgelsesydelse 4. kvartal kvartal 2015 Fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidsperson er Besparelse s- potentiale (i mio. kr.) Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 4,89 3, ,6 I alt 14,6 Kilde: Besparelsespotentialet giver en oversigt over det enkelte jobcenters muligheder for at reducere nettoudgifterne til eksempelvis forsørgelsesydelsen kontanthjælp, ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp mv., sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcentrets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. 15 Læsevejledning på hvordan besparelsespotentialet beregnes: Konkret beregnes besparelsespotentialet i jobcentret ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde (kolonne 3) med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. S. 10/29

11 Det fremgår af Skema 1, at Stevns har et besparelsespotentiale for kontanthjælp, som: For 4. kvartal kvartal 2015, udgør 14,6 mio. kr. Besparelsespotentialet for kontanthjælp i Stevns er dermed steget med 2,1 mio. kr., set i forhold til besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2015, hvor det udgjorde 12,5 mio. kr. (Som indgik i den sidste afrapportering til ØU). Tallet i den sidst præsenterede opgørelse, 3. kvartal kvartal 2015, var 152 personer for kontanthjælpsområdet. Der er dermed tale om en stigning på 24 fuldtidspersoner til nu 176 fuldtidspersoner indenfor kontanthjælpsområdet. En stigning på ca. 16 pct. Der er 3 andre områder, udover kontanthjælp, der indgår i opgørelsen over besparelsespotentialet for Jobcenter Stevns, men som ikke indgår i Skema 1. Af disse har det ved denne opgørelse ikke været muligt at opgøre besparelsespotentialet for A-dagpenge (inklusive arbejdsmarkedsydelse). Det skal bemærkes, at tallene for de andre 2 områder, der indgår i opgørelsen over besparelsespotentialet for Jobcenter Stevns, men som ikke indgår i Skema 1, begge viser gode resultater. Sygedagpengeområdet og Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) viser, at Stevns med et negativt besparelsespotentiale på henholdsvis -5,8 mio. kr. (sygedagpengeområdet) og -7,0 mio. kr. (permanente ydelser), i alt 12,8 mio. kr., har en mindre andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2). Stevns klarer sig med andre ord bedre end rammevilkårene tilsiger indenfor de 2 nævnte områder. 3.1 Uddybning I forhold til kontanthjælpsområdet, har Stevns et positivt besparelsespotentiale, som betyder, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2). Dermed har Jobcenter Stevns et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. For at kunne beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 2) (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 1). Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner (kolonne 3) findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret (kolonne 1) er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), er der tale om et negativt besparelsespotentiale. Dette betyder, at Jobcenter Stevns bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Samtidig er det negative besparelsespotentiale et udtryk for, at Stevns klarer sig bedre end rammevilkårene tilsiger. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), og at Jobcenter Stevns dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. S. 11/29

12 Af skema 1 fremgår det, at kontanthjælp i besparelsespotentialet, udover 1) kontanthjælp, her omfatter følgende målgrupper: 2) revalidering, 3) ressourceforløb og 4) uddannelseshjælp. Nedenfor ses der nærmere på udviklingen indenfor de 4 ydelser, der tilsammen bevirker at besparelsespotentialet indenfor kontanthjælpsområdet er stigende og steg med 2,1 mio. kr. i forhold til den sidste afrapportering til ØU. Kontanthjælp Antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere faldt fra 144 i oktober 2014 til 128 i september Revalidering Antallet af borgere i revalidering steg fra 32 i oktober 2014 til 48 i september Ressourceforløb Antallet af borgere i ressourceforløb har været konstant stigende i 2014 og 2015, fra 36 i oktober 2014 til 106 i september Se mere om udviklingen i 2015 på side 24 øverst. Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp gives fra 2014 og fremefter til unge under 30 år i stedet for kontanthjælp, som nu kun kan ansøges af personer over 30 år. Her søges udviklingen forklaret ved at se nærmere på udviklingen i antallet af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i oktober 2014 september Som nævnt ovenfor, figurerer de unge under 30 år ikke længere under antallet af kontanthjælpsmodtagere på offentlige ydelser, da de unge nu figurerer under uddannelseshjælp. Men det er væsentligt at erindre, at de stadigvæk indgår i opgørelsen vedrørende besparelsespotentialet for kontanthjælp. Derfor undersøges udviklingen i antallet af unge, der bevilges uddannelseshjælp og antallet der modtager uddannelseshjælp. Antallet af unge uddannelsesparate, der modtog uddannelseshjælp i perioden oktober 2014 til september 2015, er generelt steget siden oktober 2014, hvorimod antallet af unge aktivitetsparate, der modtog uddannelseshjælp i samme periode er faldet markant. 18 Faldet i antal aktivitetsparate skal ses i sammenhæng med, at der pr. 30. marts 2016 i alt var 70 unge, der var optaget på Empowerment projektet Det gode Ressourceforløb. Projektet beskrives nærmere på side 18. Det samlede antal unge, der bevilges og modtager uddannelseshjælp i perioden oktober 2014 til september 2015, er derfor også generelt faldende siden november 2014, hvor antallet var højest indtil juli 2015 i den nævnte periode. 19 Afrunding: 16 Ledighedstal for Stevns oktober 2014 fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og for september 2015 fra rarbm.dk 17 Tal hentet fra Arbejdsmarked Stevns. Interne opgørelser 2014 og Se Tabel 6 på side Se Tabel 5 på side 15. S. 12/29

13 Tilsamme n har ovennævnte udvikling bevirket, at Stevns i sammenligning med de andre jobcentre, der er med til at definere jobcentrets rammevilkår, har haft en dårligere udvikling i perioden. Så jobcentret har stadig en udfordring i forhold til at reducere antallet af borgere i revalidering og i ressourceforløb. Dertil kommer, trods den positive udvikling i perioden, opgaven med fortsat at reducere antallet af de jobparate over 30 år og de unge aktivitetsparate. Men at reducere antallet i ressourceforløb er svært med den tilgang der har været i hele 2014 og Her skal det erindres, at formålet med ressourceforløb, er at få afklaret og bragt borgerne tættere på arbejdsmarkedet samt forsøge at undgå at de havner på en permanent forsørgelsesydelse som førtidspension. S. 13/29

14 4. STATUS PÅ DE 4 MINISTERMÅL I 2016 I 2016 ser de 4 ministermål således ud: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. I det følgende gives en status for udviklingen for de 4 ministermål i Stevns. S. 14/29

15 4.1 Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Den oprindelige opgørelse i forhold til at følge dette ministermål, uddannelsesgraden er for meget lang tid siden blevet opgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Derfor har Jobcentret valgt at se nærmere på nogle andre datakilder, der kan medvirke til at indikere udviklingen for de unge, der skal have en uddannelse i stedet for at være ledige. Med indførelsen af kontanthjælpsreformen ved årsskiftet til 2014, forsvandt muligheden for at de unge under 30 år kan få kontanthjælp 20. I stedet for tilbydes de unge uddannelseshjælp, mod at de starter op på en uddannelse. Jobcentret har derfor valgt en anden indikator for at se udviklingen i at flere unge skal have en uddannelse: Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der ansøger om uddannelseshjælp i Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der bevilges uddannelseshjælp i Fra starten af 2014 har Ydelsescentret i Arbejdsmarked registreret antallet af ansøgere til uddannelseshjælp og antallet af ansøgere, der er bevilget uddannelseshjælp. Tabel 5. Antal ansøgere under 30 år til uddannelseshjælp og antal bevilgede under 30 år til udannelseshjælp i Stevns januar 2014 marts Stevns Antal ansøgere til uddannelseshjælp Antal bevilgede til uddannelseshjælp Antal ansøgere i alt (år til dato) Antal bevilgede i alt (år til dato) År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December * Januar X 20 X 19 X 20 X 19 Februar X 20 X 18 X 40 X 37 Marts X 10 X 10 X 50 X 47** Kilde: Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014, 2015 og *= heraf 16 personer under 30 år som er bevilget kontanthjælp pga. en kompetencegivende uddannelse samt 1 person under 30 år, som er mellem 2 uddannelser jf. LAS 12 stk. 3. *= heraf 4 personer under 30 år som er bevilget kontanthjælp pga. en kompetencegivende uddannelse. Det skal bemærkes, at antallet af ansøgere og antallet af bevilgede ikke kan sammenlignes med perioder før 2014, da der ikke foreligger opgørelser herfor. 20 Undtaget herfra er unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse. 21 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp: Ansøgere og bevilgede 2014, 2015 og 2016 Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014, 2015 og S. 15/29

16 Tabel 5 ovenfor viser, at såvel antal ansøgere som antal bevilgede til uddannelseshjælp varierer løbende fra januar 2014 marts Derfor er det akkumulerede antal ansøgere og bevilgede en indikator på udviklingen i perioden. Antallet af ansøgere til uddannelseshjælp i perioden januar december 2014 udgjorde 255 mod 210 i perioden januar december 2015, et fald på 45 personer, svarende til et fald på ca. 18 pct. Antallet af bevilgede til uddannelseshjælp i perioden januar december 2014 udgjorde 213 mod 210 i perioden januar december 2015, et fald på 3 personer, svarende til et fald på 1,4 pct. Tabel 6 nedenfor viser antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp i februar 2014 marts 2016, fordelt på uddannelsesparate, aktivitetsparate og i alt. Tabel 6. Antal unge under 30 år på uddannelseshjælp, fordelt på uddannelsesparate og aktivitetsparate i Stevns februar 2014 marts Stevns Antal uddannelsesparate Antal aktivitetsparate Antal i alt År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar X 136 X 51 X 187 Februar X 135 X 50 X 185 Marts X 126 X 50 X 176 Kilde: Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014, 2015 og Af tabellen fremgår det, at antallet af uddannelsesparate i hele perioden er højest i januar Efter et fald i de 3 første måneder i 2015, er antallet sidenhen steget markant frem til januar Omvendt er udviklingen i antallet af aktivitetsparate, præget af et konstant fald i antallet i perioden oktober 2014 marts Udviklingen i det samlede antal unge på uddannelseshjælp er ligeledes generelt faldende i perioden oktober 2014 oktober 2015, men stiger så atter frem mod januar/februar Antallet af aktivitetsparate udviser et fald siden oktober Faldet fra 91 i januar 2015 til 50 i marts 2016 på 41 unge, svarende til et fald på 45 pct., skal ses i sammenhæng med, at der pr. 30. marts 2016 var der i alt 70 unge, der var optaget på Empowerment projektet Det gode Ressourceforløb. Se side 18 for nærmere beskrivelse af projektet. 22 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp: Ansøgere og bevilgede 2014, 2015 og 2016 Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014, 2015 og S. 16/29

17 Sammenlagt bevirker udviklingen i antallet af uddannelsesparate og aktivitetsparate, at det samlede antal unge under 30 år på uddannelseshjælp generelt er faldende i perioden februar 2014 maj 2015, for så generelt at stige frem til januar/februar I de 2 næste afsnit beskrives strategien overfor de 2 målgrupper Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse Alle unge, der søger uddannelseshjælp bliver FVU testet. Hvis testen indikerer ordblindhed aftales test herfor. Hvis borgeren ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve med 2, vil borgeren blive anbefalet 9. klasse eller Klar Parat til uddannelse eller Klar til HF (se nedenstående). Testen vil have betydning for vejledningen i forhold til nedenstående tilbud. Stevns Kommune samarbejder med VUC Storstrøm, om forløbet Klar Parat til uddannelse og Klar til HF. Forløbet er på SU. Målgruppen er borgere, der ikke har de nødvendige karakterer for optagelse på en erhvervsfaglig uddannelse, og som har opnået den nødvendige motivation for at komme videre. Forløbet indeholder følgende fag: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idræt, billedkunst og samarbejde & kommunikation. Det er muligt at gå til prøve i nogle af fagene. Stevns Kommune bruger Unge x grænser til vejledning med hensyn til uddannelse. Unge X grænser er arrangeret af UUV Køge Bugt og sikrer, at den enkelte får udarbejdet en uddannelsesplan. Forløbet varer 3 uger. Uddannelsesplanen vil have betydning for det videre forløb i Jobcentret. Målgruppen er unge, der ikke er visiteret til førnævnte tilbud og som ikke er stand til umiddelbart at pege på vejen til uddannelse De aktivitetsparate De unge aktivitetsparate, der efter en vurdering ikke forventes at kunne påbegynde et uddannelsesforløb indenfor et år, får udarbejdet en helhedsplan med fokus på uddannelse. I udarbejdelsen af helhedsplanen inddrages andre relevante afdelinger, og helhedsplanen drøftes af helhedsteamet. Der er altså tale om et skræddersyet forløb, der på sigt skal gøre den unge i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I helhedsplanen vil der være individuelle brobygningstilbud gennem UUV og jobcentrets tilbudsvifte. Endvidere inkluderes tilbud fra Sundhed og Omsorg. Tilbuddene vil ofte være håndholdte via mentor. Tilbuddene kan være virksomhedspraktikker, løntilskud, mentorindsats individuelt og i gruppe og diverse tilbud til håndtering af særlige udfordringer herunder misbrug og psykiske problemer samt netværksdannelse/social træning. Sundhed og Omsorg har i samarbejde med Arbejdsmarked arbejdet med at udvikle et tilbud til en del af disse unge. Tilbuddet indeholder bl.a. elementer som hverdagsmestring. Hverdagsmestring er et forløb, hvor formålet er at forbedre borgerens evne til at mestre personlige udfordringer, og herigennem blive i stand til at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Unge aktivitetsparate med mere end to års anciennitet på overførselsindkomst, har siden 1. januar 2015 haft mulighed for at deltage i projekt Det gode Ressourceforløb. Projektet, som er delvist finan S. 17/29

18 sieret af STAR, har som mål at bringe den unge tættere på uddannelse eller beskæftigelse via en vej den unge i samarbejde med sagsbehandler udstikker. Det gode ressourceforløb adskiller sig fra den almindelige indsats på en række punkter. Den unge får afgørende medbestemmelse over, hvilke aktiviteter han/hun vil deltage i. Den unge lægger sammen med sagsbehandler en plan over, hvordan han/hun kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Denne plan kan på et hvert givent tidspunkt tages op til revision, på den unges foranledning. Den unge gives næsten frit valg til det første element i planen; guitar-kursus, kørekort etc. kan gives (de unge har vist sig både realistiske og mådeholdende i deres valg). Eneste betingelse er, at første valg kan kædes sammen med slutmålet, som skal være uddannelse eller beskæftigelse. Den unge får ret til en mentor. Den unge får sundhedssamtaler med sundhedskonsulent og får løbende feedback på, hvordan han/hun kan forbedre sin sundhed og ændre eventuelle livsstilsproblematikker. Den unge får udarbejdet en personprofil, der skal hjælpe den unge med at vælge uddannelses eller beskæftigelsesmål. Den unge bliver ikke sanktioneret ved udeblivelse fra tilbud. Den unge kan aftale møde med sin sagsbehandler, når det passer den unge, og ikke med flere måneders mellemrum. For at kunne deltage i det gode ressourceforløb, skal den unge have sin sag op på et rehabiliteringsteam møde, hvor kommunale fagpersoner og regionens lægekonsulent, skal tage stilling til, hvorvidt der kan bevilges et ressourceforløb. De unge er blevet spurgt om de vil deltage i projektet, som er helt frivilligt, og samtlige har sagt ja. De unge, der er tilbudt forløbet, men endnu ikke kommet igennem hele den forberedende proces, er ivrige og utålmodige efter at komme i gang, og dem, der er i gang med forløbet, er positive; Livet var kørt for mig Men nu er der en chance - siger en af deltagerne. En stor del af kommunikationen mellem den unge og sagsbehandleren foregår med smartphone som kommunikationsplatform. Den unge kan gennem appen ungeguiden læse om hele forløbet og de enkelte tilbud. Derudover får den unge sin plan tilsendt via sin smartphone. Tanken er at den unge hele tiden kan have sine informationer indenfor rækkevidde, og samtidigt har mulighed for at vise sit netværk, hvad det er han/hun er i gang med. STAR har bevilget 70 forløb, som skal sættes i gang inden udgangen af marts Pr. 30. marts 2016 var der i alt 70 unge i gang. 23 Det vil med andre ord sige at målsætningen er nået. 23 Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse S. 18/29

19 4.2 Ministermål 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats I 2016 er ministermål 2 ændret fra at være rettet imod langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en større tilknytning til arbejdsmarkedet, til i stedt for at være borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, der skal tættere på arbejdsmarkedet. Og før det var målet at begrænse tilgangen til førtidspension. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet omfatter alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, der qua deres lange fravær fra arbejdsmarkedet er kommet længere væk fra arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter således langtidsledige forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, langvarige modtagere af ledighedsydelse samt om at bremse tilgangen til førtidspension, der jo er en langvarig ydelse. I afsnit 4.3 behandles langtidsledigheden. Derfor koncentreres afsnit 4.2 om indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension. I 2013 implementerede kommunerne reformen af førtidspension og fleksjob, hvis mål er at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Generelt er tilgangen til førtidspension faldet i de senere år, hvilket også klart har været tilfældet i Stevns. Dette fremgår tydeligt i Tabel 7 nedenfor, med et fald fra 76 i 2010 til 17 i Reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i næsten alle kommuner i Østdanmark. Tabel 7 viser udviklingen for tilgangen i et helt år i Stevns, i de 6 årsopgørelser for december 2010 december 2015 (reguleret for til- og fraflytninger og dødsfald). Opgørelsen vedrørende december 2010 december 2014, viser at Stevns har reduceret tilgangen af personer til førtidspension (i de sidste 12 måneder) fra de førnævnte 76 i december 2010, til 17 i december Et markant fald i tilgangen på ca. 78 pct. 24 Til gengæld er der sket en ændring i mønstret fra 2015 til 2016, idet tilgangen til førtidspension er mere end fordoblet fra december 2014 til december 2015, fra 17 til 38. Men her er det væsentligt at bemærke, at stigningen er sket fra et meget lavere udgangspunkt. Tabel 7. Tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 6 år (hele året). Stevns Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) December December December December December December Egne beregninger. S. 19/29

20 Kilde: KMD's register for sociale pensioner. Via Jobindsats.dk. Anm.: Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. En forklaring på denne stigning er, at tilgangen ikke kan falde i det uendelige. En anden forklaring er etableringen af Rehabiliteringsteamet i 2013, også som følge af reformen om fleksjob og førtidspension. I Rehabiliteringsteamet forelægges sager, hvor borgere, der tidligere (hurtigere) blev bevilget førtidspension, nu bevilges ressourceforløb i en periode, for at afprøve deres arbejdsevner. Dette bevirker, at der er (flere) borgere, der visiteres til fleksjob i stedet for førtidspension. Men det betyder også, at den opbremsning af tilgangen til førtidspension, der skete, efterhånden ophæves, når de mange borgere er kommet gennem ressourceforløbene. Det forventes dog ikke at niveauet når tilbage til det var gældende i årene Dette skyldes også at unge under 40 år ikke tildeles førtidspension (med meget få undtagelser). Se mere om Rehabiliteringsteamet i kapitel 5 på side 25. Af Tabel 8 nedenfor fremgår det, at der i 2014, i alt blev tilkendt 23 førtidspensioner i Stevns, til borgere, der for første gang fik bevilget førtidspension. I december 2015 steg antallet til 38. Dette gav et gennemsnit i 2014 på 1,9 nye tilkendelser i den enkelte måned, mod et gennemsnit på 3,2 nye tilkendelser pr. måned i Antallet af tilkendte førtidspensioner er således stigende i 2015 set i forhold til Tendensen ser foreløbig ud til at fortsætte idet antallet af tilkendte førtidspensioner, efter 3 måneder i 2016, udgør 3,3 i gennemsnit. 26 Tabel 8. Antal nye tilkendte førtidspensioner pr. måned i Stevns i 2014, 2015 og 2016 Stevns Januar Februar Marts April 1 1 Maj 4 2 Juni 1 4 Juli 0 3 August 3 1 September 1 6 Oktober 3 8 November 3 3 December 4 1 Kilde: Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014, 2015 og Der har ikke været udarbejdet en intern opgørelse i Arbejdsmarked over tilkendelser måned for måned før 2014, idet opgaven tidligere blev varetaget af Borgerservice. 25 Egne beregninger. 26 Egne beregninger. S. 20/29

21 Tabel 9. Tilgangen til førtidspension i Stevns i 2014, 2015 og 2016 (tilgangen i de seneste 12 måneder). Stevns Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: KMD's register for sociale pensioner. Via Jobindsats.dk Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. Tabel 9 viser tilgangen til førtidspension (i de sidste 12 måneder) i Stevns i 2014 og 2015 samt i de 3 første måneder i I 2014 udgjorde tilgangen gennemsnitligt ca. 19 personer i de seneste 12 måneder, dog med et fald i tilgangen i de sidste 3 måneder. I 2015 steg antallet markant og udgjorde en gennemsnitlig tilgang på ca. 29 personer pr. måned 27. Også her ser tendensen foreløbig ud til at fortsætte idet antallet af tilkendte førtidspensioner, efter 3 måneder i 2016, udgør 35 i gennemsnit 28. Tabel 10 nedenfor, viser udviklingen i tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 12 måneder, opgjort pr. kvartal. Konkret betyder det, at 4. kvartal 2015 omfatter tilgangen til førtidspension i perioden (november 2014 december 2015). Også her er tilgangen til førtidspension stigende, her konkret fra 17 i 4. kvartal 2014 til 38 i 4. kvartal i 2015, samt fra 19 i 1. kvartal 2014 over 25 i 1. kvartal 2015 til 35 i 1. kvartal 2016 Tabel 10. Ministerens mål. Tilgang til førtidspension i de seneste 12 måneder i Stevns, opgjort efter hvert kvartal. Stevns 1. kvartal kvartal kvartal 2014 Tilgang til Stevns førtidspension det seneste år (ministermål) kvartal kvartal kvartal 2015 Tilgang til Stevns førtidspension det seneste år (ministermål) kvartal kvartal kvartal 2016 Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) Egne beregninger. 28 Egne beregninger. S. 21/29

22 4. kvartal 2014 Kilde: Jobindsats.dk kvartal kvartal 2016 Af ovennævnte tabeller 8 10, fremgår det tydeligt, at tilgangen til førtidspension i Stevns er stigende i 2015 og Dette efter det markante fald i tilgangen i årene , som det fremgik af Tabel 7. Men på trods af den ovenfor konstaterede stigning i tilgangen til førtidspension i Stevns, reduceres det samlede antal fuldtidspersoner på førtidspension i Stevns fortsat. Antallet af fuldtidspersoner der modtager førtidspension er fra marts 2015 marts 201 reduceret med 26 fuldtidspersoner fra 757 i marts 2015 til 731 i marts Et fald, der udgør 3,4 pct. 29 Men det er værd at bemærke, at efter et uafbrudt fald i perioden marts 2015 juli 2015, steg antallet på førtidspension fra juli til august 2015, og igen fra september til oktober 2015, for så at falde igen frem til og med marts I marts 2016 udgør antallet af fuldtidspersoner på førtidspension 5,2 pct. af befolkningen (16-66 år). Dette udgør et fald på 0,2 procentpoint i forhold til marts 2015, hvor de udgjorde 5,4 pct. Til sammenligning udgør andelen i marts 2016, 6,8 pct. for Region Sjælland og 4,8 pct. i Østdanmark 30. I marts 2016 udgør antallet af fuldtidspersoner på førtidspension 7,0 pct. af arbejdsstyrken (16-66 år). Dette udgør ligeledes et fald. Også her udgør faldet 0,2 procentpoint i forhold til marts 2015, hvor de udgjorde 7,2 pct. I marts 2016 udgør andelen 9,3 pct. for Region Sjælland og 6,6 pct. i Østdanmark. 31 I begge opgørelser (andel førtidspensionister af henholdsvis befolkningen og arbejdsstyrken) ligger Stevns dermed lavere end Region Sjælland og højere end i Østdanmark. Der er flere årsager til at tilgangen til førtidspension i Stevns er stigende i 2015 og Dels skyldes det, at der er ressourceforløb, der blev sat i gang i 2013, 2014 og 2015, som udløb(er) i 2015 og Nogle af disse afsluttede ressourceforløb resulterer i tilkendelse af førtidspension. Dels skyldes det også, at Stevns tidligere har haft så store fald i tilgangen, at det er svært fortsat at reducere tilgangen til førtidspension. Sidstnævnte anerkendte den nu nedlagte Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland ved at de forventede en stigning i antallet af tilkendte førtidspensioner i Stevns, med baggrund i det mangeårige fald, og stigningen som følge af at ressourceforløbene løbende afsluttes. Se afsnit 5 om rehabiliteringsteamets arbejde nedenfor. 4.3 Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledighed defineres som forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/i aktivt tilbud i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. I den seneste afrapportering omhandlede det tallene fra september De nye tal, der præsenteres her er fra februar Tidligere opgørelser har vist, at et fald det samlede antal langtidsledige i Stevns, kunne være på baggrund af to forskellige Scenarier. I det ene var udviklingen karakteriseret ved et fald for de 29 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns. Jobindsats.dk samt egne beregninger. 30 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns, RAR Sjælland og Østdanmark. Jobindsats.dk samt egne beregninger. 31 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns, RAR Sjælland og Østdanmark. Jobindsats.dk samt egne beregninger. S. 22/29

23 forsikrede ledige og en stigning for de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. I det andet scenarie kunne der registreres et fald for såvel de forsikrede ledige, som for de jobparate kontanthjælpsmodtagere i Stevns. Af tabel 11 herunder, fremgår det, at der fortsat kan registreres et fald for såvel de forsikrede ledige, som for kontanthjælpsmodtagerne (de jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesparate (uddannelseshjælpsmodtagere)) i Stevns i perioden februar 2015 februar Tabel 11. Ministerens mål. Antal og andel langtidsledige personer i februar 2015 og februar 2016 i Stevns. Stevns Måned/år Antal langtidsledige personer (ministermål) I alt A-dagpenge Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Uddybning Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer i pct. Februar ,4 Februar ,4 Februar ,5 Februar ,2 Februar ,7 Februar ,9 Umiddelbart er der seks overordnede forhold for udviklingen i Stevns fra februar 2015 til februar 2016, der springer i øjnene, hvor Stevns i alle kategorier (med en enkelt undtagelse) har haft en bedre udvikling/har bedre tal end Region Sjælland og Østdanmark, som tallene for Stevns sammenlignes med for februar 2015 til februar 2016: 33 De langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (de jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesparate (uddannelseshjælpsmodtagere)) udgør i februar ,9 pct. af de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i Stevns, og ligger dermed væsentligt under niveauet for såvel Østdanmark med 51,8 pct. som for Region Sjælland med 50,1 pct. Stevns andel plejer normalt at udgøre lige under 50 pct. Andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i forhold de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 0,8 procentpoint i Stevns fra 41,7 pct. til 40,9 pct., hvilket var markant bedre end stigningen i både Region Sjælland (+7,3 pct.) og i Østdanmark (+4,7 pct.) Andelen af langtidsledige i alt i forhold til bruttoledige personer i alt, udgør med 24,4 pct. i Stevns ca. en fjerdedel af de bruttoledige personer, og ligger under niveauet for både Østdanmark (28,0 pct.) og Region Sjælland (26,7 pct.). I den seneste afrapportering lå Stevns over både Østdanmark og Region Sjælland og niveauet lige under en tredjedel af de bruttoledige personer. 32 NB: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. 33 Tallene trækkes ligeledes fra jobindsats.dk S. 23/29