Udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats - afrapportering november 2015

Transkript

1 Udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats - afrapportering november november 2015 Indledning Arbejdsmarked orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor følgende områder i beskæftigelsesindsatsen i Stevns: Andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden Besparelsespotentialet på kontanthjælp Status på de 4 ministermål Rehabiliteringsteamets arbejde Udgangspunktet for de præsenterede data er, at det er de nyeste tilgængelige. I praksis betyder det, at data i denne afrapportering omfatter data fra 3. kvartal 2014 og frem, samt data fra januar 2014 oktober Datakilderne der anvendes er jobindsats.dk, rar-bm.dk samt interne opgørelser i Arbejdsmarked 1. Som bekendt blev Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland nedlagt ved udgangen af 2014 og erstattet af Arbejdsmarkedskontor Øst (AMK). I tidligere afrapporteringer blev det påpeget, at Arbejdsmarkedskontor Øst ikke leverer de data, som Beskæftigelsesregionen tidligere gjorde. Nogle af de tidligere data fra Beskæftigelsesregionen er overtaget af STAR/jobindsats.dk 2 og De Regionale Arbejdsmarkedsråd (rar-bm.dk). Nogle af databaserne opgøres ikke længere. Afhængig af hvilke opgørelser, der er tilgængelige, sammenlignes udviklingen i Stevns Kommune med: Udviklingen i Beskæftigelsesregionen/Østdanmark (46 kommuner), og/eller med Udviklingen i de 17 kommuner, der hører under Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland (RAR Sjælland). De samme 17 kommuner er med i Region Sjælland og vil derfor i teksten blive omtalt som Region Sjælland. 3 Vedr. ministermål 4, forelå der i en meget lang periode ikke nogen opgørelser over samarbejdsgraden mellem Arbejdsmarked og virksomhederne i Stevns Kommune. Der foreligger nu atter opgørelser for samarbejdsgraden, men efter etableringen af den nye Virksomhedsservice, under Arbejdsmarked i 2015, opgøres resultaterne for de mål, der er opstillet for Virksomhedsservice. Men i stedet for at præsentere resultaterne under ministermål 4, har Arbejdsmarked valgt at præsentere dem i en selvstændig sag på dette ØU-møde. 1 Rar-bm.dk er hjemmesiden for de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Stevns hører under RAR Sjælland. 2 STAR er forkortelsen for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 3 De 44 kommuner, der hører under AMK Øst, er de samme kommuner, som hørte under Beskæftigelsesregionen, men hvor Tårnby/Dragør og Vallensbæk/Ishøj, som udgangspunkt hver opgøres samlet og ikke adskilt som tidligere. De 17 kommuner der hører under RAR Sjælland udgøres af: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg. S. 1/28

2 Indholdsfortegnelse 1. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns kommune Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden i Stevns, herunder antallet på offentlig forsørgelse Ledigheden i Stevns Uddybning af bruttoledigheden del Uddybning bruttoledigheden del Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2014 ultimo Besparelsespotentialet på kontanthjælp Uddybning Status på de 4 ministermål i Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse De aktivitetsparate Ministermål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Uddybning Ministermål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Rehabiliteringsteamets arbejde Antal behandlede sager i rehabiliteringsteamet i de 3 første kvartaler i Fødekæden til de behandlede sager Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet omsat til pct Fødekæden til de 69 borgere, der blev bevilget ressourceforløb Uddybning af udviklingen i antallet af ressourceforløb Jobafklaringsforløb Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet S. 2/28

3 1. ANDELEN AF BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I STEVNS KOM- MUNE 1.1 Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Tabel 1. Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år samt fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år, i Stevns Kommune, august 2014 august Stevns Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år August ,9 19,5 September ,1 19,6 Oktober ,3 19,8 November ,5 19,9 December ,7 20,0 Januar ,1 20,4 Februar ,4 20,6 Marts ,1 20,3 April ,6 20,0 Maj ,3 19,7 Juni ,1 19,6 Juli ,5 19,2 August ,3 19,0 Kilde: Jobindsats.dk Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse omfatter borgere, der modtager: Dagpenge, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. 1.2 Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Siden den sidste afrapportering er der kommet nye tal for perioden juli 2015 august Andelen af borgere i Stevns på offentlig forsørgelse, i fuldtidspersoner, af befolkningen udgjorde i august 2015, 19,0 pct. Andelen var dermed 2,3 procentpoint højere end den tilsvarende andel af befolkningen i Østdanmark, som var 16,7 pct., men 1,1 procentpoint lavere end Region Sjælland med 20,1 pct. 5 4 Via Jobindsats.dk foreligger der nogle tal for september - oktober 2015, men tallene præsenteres ikke, da de ikke foreligger for alle ydelsesgrupper og dermed ikke kan sammenlignes med de tidligere tal. 5 RAR Sjælland omfatter Sjælland og Lolland-Falster, men ikke Hovedstadsområdet og Nordsjælland samt Bornholm. Tallene er fra Jobindsats.dk S. 3/28

4 Set i forhold til februar 2015, hvor andelen i Stevns var højest i perioden august 2014 august 2015 med 20,6 pct., var der tale om et fald frem mod august 2015, på 1,6 procentpoint 6. I hele perioden august 2014 august 2015 faldt andelen med 0,5 procentpoint. At faldet ikke var større, skyldes at andelen steg med 1,1 procentpoint i perioden august 2014 februar Dette er med til at sætte faldet fra februar - august 2015 i relief. I forhold til august 2014 faldt andelen af borgere på offentlig forsørgelse af befolkningen i Stevns med 0,6 procentpoint frem mod august Dermed var faldet lidt mindre end faldet på 0,8 procentpoint i Østdanmark i samme periode, men større end faldet i Region Sjælland, som udgjorde 0,5 procentpoint i samme periode. 7 Med et fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse af arbejdsstyrken i Stevns på 0,7 procentpoint fra august 2014 frem mod august 2015, var faldet lidt lavere end for Østdanmark og for Region Sjælland som i samme periode faldt med henholdsvis 1,0 procentpoint og 0,8 procentpoint 8. Andelen i Stevns udgjorde i august ,3 pct. og var 2,4 procentpoint højere end den tilsvarende andel af arbejdsstyrken i Østdanmark, som udgjorde 22,9 pct., men 2,3 procentpoint lavere end i Region Sjælland, hvor andelen af arbejdsstyrken udgjorde 27,6 pct. Mønstret fra Stevns var identisk med Østdanmark og Region Sjælland med en stigende andel i perioden august februar 2015 og et fald i perioden februar 2015 august Det mest iøjnefaldende i Tabel 1 er, at Stevns oplever: Et generelt fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i procent af befolkningen siden februar 2015, efter en generel stigning i perioden august 2014 februar Et generelt fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i procent af arbejdsstyrken siden februar 2015, ligeledes efter en generel stigning i perioden august 2014 februar Et fald i andelen i begge kategorier med henholdsvis 1,6 og 2,1 procentpoint i perioden februar august Som det fremgår ovenfor, havde Stevns dermed samme udviklingsmønster i perioden august august 2015, som Østdanmark og Region Sjælland, hvor der også overordnet kunne registreres et fald i perioden. Et andet fælles udviklingstræk for Stevns, Østdanmark og Region Sjælland er, at andelen i forhold til befolkningen og i forhold til arbejdsstyrken stiger fra august 2014 til februar 2015, for så atter at falde fra februar 2015 august Men forskellen består i, at Stevns har en højere andel af borgere på offentlig forsørgelse i forhold til Østdanmark og en lavere end Region Sjælland. Dette gælder både i forhold til befolkningen og i forhold til arbejdsstyrken. Medvirkende til faldet i andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse og i andelen af befolkningen i Stevns fra august august 2015 er bl.a.: Et fald i antallet af forsikrede ledige på 52 fuldtidspersoner. Et fald antallet af sygedagpengemodtagere på 94 fuldtidspersoner. Et fald i antallet af førtidspensionister på 32 fuldtidspersoner. 9 6 Jobindsats.dk og egne beregninger. 7 Jobindsats.dk og egne beregninger. 8 Jobindsats.dk og egne beregninger. 9 Egne beregninger ud fra statistik i jobindsats.dk S. 4/28

5 2009M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Med i det samlede billede hører imidlertid også, at der er stigninger i andre forsørgelsesydelser: En stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 19 fuldtidspersoner. En stigning i antallet af jobafklaringsforløb på 26 fuldtidspersoner. En stigning i antallet af ressourceforløb på 67 fuldtidspersoner. Generelt har Stevns kommune i mange år haft en større andel af befolkningen på offentlig forsørgelse set i forhold til Østdanmark. 2. UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I STEVNS, HERUNDER ANTALLET PÅ OF- FENTLIG FORSØRGELSE 2.1 Ledigheden i Stevns Figur 1. Udviklingen i fuldtidsledige sæsonkorrigerede i Stevns Kommune i perioden april 2009 august Stevns Kilde: rar-bm.dk S. 5/28

6 Tabel 2. Gennemsnitlige antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i hele landet, regioner og kommuner i Region Sjælland, september Antal Bruttoledige 1) September 2015 Udvikling i antal Bruttoledige Bruttoledighedsprocent september ) Bruttoledighedsprocent september ) Hele landet ,7 pct. 4,6 4,2 Region Hovedstaden pct. 5,1 4,6 Region Sjælland ,8 pct. 4,6 4,2 Greve pct. 4,0 3,6 Køge ,6 pct. 4,7 4,0 Lejre pct. 3,0 2,7 Roskilde ,3 pct. 3,8 3,8 Solrød ,2 pct. 3,3 2,9 Faxe 681-6,1 pct. 4,4 4,1 Guldborgsund ,1 pct. 4,9 4,7 Holbæk ,2 pct. 3,8 3,7 Kalundborg ,6 pct. 4,5 3,9 Lolland ,6 pct. 6,1 5,1 Næstved ,7 pct. 5,0 4,6 Odsherred ,8 pct. 5,5 4,6 Ringsted ,6 pct. 4,4 3,9 Slagelse ,8 pct. 5,8 5,3 Sorø ,3 pct. 4,2 3,7 Stevns ,5 pct. 4,4 3,9 Vordingborg 857-5,6 pct. 4,8 4,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 1) Antallet af ledige er beregnet ud fra nettoledighedstal og DSt. aktiveringstal. 2) Bruttoledighedsprocent er udregnet i forhold til arbejdsstyrken fra DSt. Kilde: rar-bm.dk Uddybning af bruttoledigheden del 1 Af Tabel 2 fremgår det, at Stevns Kommune med 3,9 pct. har en lavere bruttoledighedsprocent end i hele landet (4,2 pct.), Region Hovedstaden (4,6 pct.) og Region Sjælland (4,2 pct.). Set i forhold til de i alt 17 kommuner i Region Sjælland, indplacerer Stevns Kommune sig, i september 2015, i den bedste halvdel med den 6. laveste bruttoledighedsprocent sammen med Kalundborg og Ringsted (Stevns havde den 5. laveste bruttoledighedsprocent i sidste afrapportering). Hvad angår udviklingen i antallet af bruttoledige fra september 2014 september 2015, har Stevns med 11,5 pct. det 8. største fald af de 17 kommuner i tabellen. Faldet i bruttoledigheden i Stevns udgjorde 11,5 pct. og er dermed lidt større end i Region Hovedstaden (10 pct.), og en del større end i hele landet (7,7 pct.) og Region Sjælland (8,8 pct.). I øvrigt bør det bemærkes, at fra september september 2015 faldt bruttoledigheden i hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland og i alle kommuner i Region Sjælland, på nær Roskilde. Stevns følger dermed den generelle udvikling med et fald i bruttoledigheden. S. 6/28

7 Tabel 3. Gennemsnitligt antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Stevns Kommune i NB:TABELLEN ER UDVIDET MED ANTAL FORSIKREDE BRUTTOLEDIGE OG ANTAL BRUTTOLEDIGE KON- TANTHJÆLPSMODTAGERE Bruttoledighedsprocent 1) Bruttoledighedsprocent ift. samme måned året før 1) Udvikling i antal brutto-ledige, i pct Antal brutto-ledige 2) Antal forsikrede bruttoledige 3) Antal bruttoledige kontanthjælpsmodtagere 3) Januar 4,9 5,6-11,8 499 Februar 5,1 5,7-11,1 514 Marts 4,8 5,5-12,3 487 April 4,6 5,0-9,2 464 Maj 4,4 4,9-10,2 440 Juni 4,2 4,6-8,0 428 Juli 3,7 4,2-11, August 3,7 4,1-11, September 3,9 4,4-11, Oktober November December Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 1) Bruttoledighedsprocent er beregnet i forhold til arbejdsstyrken (nyeste) fra DSt 2) Antallet af bruttoledige er beregnet ud fra DST nettoledighedstal og DSt aktiveringstal. 3) Grundet problemer med beregninger af aktiveringen, blev ledigheden ikke fordelt på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i perioden januar juni Kilde: rar-bm.dk Uddybning bruttoledigheden del 2 Som det fremgår af Tabel 3 ovenfor, faldt bruttoledighedsprocenten i Stevns Kommune fra 4,9 pct. i januar til 3,9 pct. i september 2015, et fald på 1,0 procentpoint. Bruttoledighedsprocenten er kun steget to gange i 2015 (fra januar til februar og august til september). Faldet fra februar (den højeste ledighed i 2015) til september 2015 udgjorde et fald på 1,2 procentpoint. Inden da havde der været en stigning i bruttoledigheden i Stevns fra oktober 2014 februar I forhold til september 2014 (samme måned året før) faldt det totale antal bruttoledige (i fuldtidspersoner) i Stevns i september 2015 med 11,5 pct., fra 444 til 393 bruttoledige. 10 Som det fremgår af note 3 til Tabel 3, er det ikke muligt at se på udviklingen i antallet af bruttoledige forsikrede ledige og antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i perioden januar - juni Derfor er forklaringen på udviklingen i de 2 målgrupper udeladt, men vil eventuelt senere atter indgå i afrapporteringen, når det giver mening at forklare den konkrete udvikling i bruttoledigheden i Stevns. Her skal det bemærkes at udviklingen godt kan være forskellig for de forsikrede ledige og for kontanthjælpsmodtagerne. Af ovennævnte grunde foreligger der derfor ikke en beskrivelse af hvilke initiativer Jobcentret iværksætter overfor de 2 målgrupper. 10 Bruttoledighed for Stevns september 2015 fra rar-bm.dk samt Ledighedstal for Stevns september 2014 fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. S. 7/28

8 I forhold til faldet i det totale antal bruttoledige i Stevns med 11,5 pct. i forhold til september 2014, er det interessant at se fordelingen på aldersgrupperne i alt: De årige steg med 22,9 pct. De årige faldt med 12,2 pct. De årige faldt med 9,8 pct. De årige faldt med 21,3 pct. De årige faldt med 13,3 pct. 60 år og derover faldt med 5,6 pct. I forhold til den sidste afrapportering er den eneste ændring, at antallet af de årige denne gang faldt. De øvrige aldersgrupper har samme udviklingstendens som sidste gang. Bemærkes bør stigningen i bruttoledigheden for aldersgruppen år, der fortsat steg og denne gang steg med 22,9 pct. Et nærmere studie af tallene viser, at det både skyldes en stigning blandt kvinderne i aldersgruppen år, på 27,8 pct. og blandt mændene for de årige, på 11,8 pct. Stigningen i bruttoledigheden for kvinder i alderen år på 27,8 pct. svarer til en stigning på 6 personer. Den tilsvarende stigning for mændene svarer til en stigning på 2 personer. = De små tals lov. 11 Med undtagelse af aldersgruppen år, har den faldende bruttoledighed set i forhold til september 2014, således ramt bredt i Stevns. 12 Ser man på udviklingen for de forsikrede bruttoledige og for de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i forhold til september 2014, viser det sig, at antallet af forsikrede bruttoledige faldt med 9,6 pct. og antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 15,2 pct Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2014 ultimo 2016 SAMME PROGNOSE SOM I DEN SIDSTE AFRAPPORTERING. Via hjemmesiden for de Regionale Arbejdsmarkedsråd er der kommet en ny fremskrivning af Befolkningen, i og udenfor arbejdsstyrken i Stevns, årige og en ditto for RAR/Region Sjælland. 13 Af Tabel 4 nedenfor fremgår fremskrivningen af befolkning, arbejdsstyrken, beskæftigede, bruttoledige og udenfor arbejdsstyrken fra ultimo 2014 ultimo 2016 i Stevns og RAR/Region Sjælland. Antallet af borgere er medtaget for Stevns vedkommende, men udeladt for RAR/Region Sjælland, da det ikke giver mening at bringe for sidstnævnte. 11 Egne beregninger ud fra Bruttoledighed for Stevns september 2015 fra rar-bm.dk 12 Bruttoledighed for Stevns september 2015 fra rar-bm.dk samt Ledighedstal for Stevns september 2014 fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 13 Fra rar.bm.dk hjemmeside for de Regionale Arbejdsmarkedsråd, RAR Sjælland, Om arbejdsmarkedet, Befolkning og Arbejdsstyrke 2016, Kommunefremskrivning. S. 8/28

9 Tabel 4. Prognose for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden for Stevns Kommune og Sjælland ultimo 2014 ultimo Stevns RAR-/Region Sjælland Antal Procent Procent Befolkning ,1 % -1,0 % Arbejdsstyrken 51 0,5 % 0,7 % Beskæftigede 99 1,0 % 1,1 % Bruttoledige ,4 % -7,2 % Udenfor arbejdsstyrken ,6 % -5,9 % Kilde: rar-bm.dk Her er det værd at fremhæve følgende: Arbejdsstyrken forventes at stige svagt i både Stevns og RAR/Region Sjælland. Antallet af borgere i beskæftigelse ventes at stige med ca. 1 pct. i både Stevns og RAR/Region Sjælland. Antallet af bruttoledige forventes at falde mere i Stevns (-10,4 pct.) end i RAR/Region Sjælland (-7,2 pct.). Antallet af borgere udenfor arbejdsstyrken forventes at falde en anelse mere i Stevns (- 6,6 pct.) end i RAR/Region Sjælland (-5,9 pct.). S. 9/28

10 3. BESPARELSESPOTENTIALET PÅ KONTANTHJÆLP Besparelsespotentialet i Jobcenter Stevns på kontanthjælp, er siden den sidste afrapportering opdateret for perioden 3. kvartal kvartal 2015, som her præsenteres. Besparelsespotentialet for Stevns offentliggøres kvartalsvis via jobindsats.dk Besparelsespotentialet opgøres altid for de sidste 4 kvartaler. Formålet med opgørelsen over besparelsespotentialet er, at sætte fokus på den økonomiske Side af beskæftigelsesindsatsen. Af de 4 forsørgelsesydelser, der indgår i det samlede besparelsespotentiale for Stevns, har ØU valgt at følge besparelsespotentialet for kontanthjælp. (De 3 øvrige ydelser udgøres af de forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere og modtagere af permanente ydelser): Besparelsespotentialet for Kontanthjælp i Stevns omfatter udover kontanthjælp følgende offentlige ydelser: Revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp. Skema 1 Besparelsespotentiale Stevns jobcenter Forsørgelsesydelse 3. kvartal kvartal 2015 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 4,71 3, ,5 I alt 12,5 Kilde: Besparelsespotentialet giver en oversigt over det enkelte jobcenters muligheder for at reducere nettoudgifterne til eksempelvis forsørgelsesydelsen kontanthjælp, ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger 14 SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp mv., sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcentrets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. 15 Læsevejledning på hvordan besparelsespotentialet beregnes: Konkret beregnes besparelsespotentialet i jobcentret ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde (kolonne 3) med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. S. 10/28

11 Det fremgår af Skema 1, at Stevns har et besparelsespotentiale for kontanthjælp, som: For 3. kvartal kvartal 2015, udgør 12,5 mio. kr. Besparelsespotentialet for kontanthjælp i Stevns er dermed steget med 1,5 mio. kr., set i forhold til besparelsespotentialet for 2. kvartal kvartal 2015, hvor det udgjorde 11,0 mio. kr. (Som indgik i den sidste afrapportering til ØU). Tallet 152/155 i kolonnen for Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner, skyldes at der ved denne opgørelse ikke kun er anført et tal for kontanthjælp (152), men også et for forsikrede ledige (3). Der er dog ikke anført et besparelsespotentiale for de forsikrede ledige: 1) Note: Der er ikke opgjort et besparelsespotentiale for a-dagpenge inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. På offentliggørelsestidspunktet for denne besparelsespotentialerapport kunne forsørgelsesudgifter for a- dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere ikke fordeles på kommunale og statslige udgifter. Det medfører, at besparelsespotentialet, som er beregnet på baggrund af kommunale forsørgelsesudgifter, ikke kan opgøres for a- dagpenge inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. 16 Tallet i den sidst præsenterede opgørelse, 2. kvartal kvartal 2015, var 136 personer for kontanthjælpsområdet. Der er dermed tale om en stigning på 16 fuldtidspersoner til nu 152 fuldtidspersoner indenfor kontanthjælpsområdet. Det skal bemærkes, at tallene for de 2 sidste områder, der indgår i besparelsespotentialet, sygedagpengeområdet og permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) viser, at Stevns med et negativt besparelsespotentiale på henholdsvis -4,8 mio. kr. (sygedagpengeområdet) og -6,8 mio. kr. (permanente ydelser), i alt 11,6 mio. kr., har en mindre andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2). Stevns klarer sig med andre ord bedre end rammevilkårene tilsiger indenfor de 2 nævnte områder. 3.1 Uddybning I forhold til kontanthjælpsområdet, har Stevns et positivt besparelsespotentiale, som betyder, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end For at kunne beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 2) (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 1). Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner (kolonne 3) findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret (kolonne 1) er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), er der tale om et negativt besparelsespotentiale. Dette betyder, at Jobcenter Stevns bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Samtidig er det negative besparelsespotentiale et udtryk for, at Stevns klarer sig bedre end rammevilkårene tilsiger. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), og at Jobcenter Stevns dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse S. 11/28

12 jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2). Dermed har Jobcenter Stevns et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Af skema 1 fremgår det, at kontanthjælp i besparelsespotentialet, udover kontanthjælp, her omfatter følgende målgrupper: Revalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp gives fra 2014 til unge under 30 år i stedet for kontanthjælp, som nu kun kan ansøges af personer over 30 år. Her søges udviklingen forklaret ved at se nærmere på udviklingen i antallet af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i juli 2014 juni 2015, som er den periode besparelsespotentialet omfatter. Som nævnt ovenfor, figurerer de unge under 30 år ikke længere under antallet af kontanthjælpsmodtagere på offentlige ydelser, da de unge nu figurerer under uddannelseshjælp. Men det er væsentligt at erindre, at de stadigvæk indgår i opgørelsen vedrørende besparelsespotentialet for kontanthjælp. Derfor undersøges udviklingen i antallet af unge, der bevilges uddannelseshjælp og antallet der modtager uddannelseshjælp. Antallet af unge uddannelsesparate, der modtog uddannelseshjælp i perioden juli 2014 til juni 2015, er generelt steget lidt siden juli 2014, hvorimod antallet af unge aktivitetsparate, der modtog uddannelseshjælp i samme periode er faldet. Fra oktober 2014 har antallet kontinuerligt været faldende frem til maj Dette fald skal ses i sammenhæng med, at der pr. 30. oktober 2015 var 37 unge, der var optaget på Empowerment projektet Det gode Ressourceforløb. Projektet beskrives nærmere på side 18. Det samlede antal unge, der bevilges og modtager uddannelseshjælp i perioden juli 2014 til juni 2015, er derfor også generelt faldende siden juli 2014, hvor antallet var højest i den nævnte periode. Det skal bemærkes, at for de unge med komplekse problemer (aktivitetsparate) vil en reduktion forventes at vare over flere år, inden de er klar til at påbegynde en uddannelse. 18 Medvirkende til at besparelsespotentialet, efter 2. kvartal i 2015, er steget med 1,5 mio. kr. i forhold til besparelsespotentialet for 2. kvartal kvartal 2015 (som indgik i den sidste afrapportering til ØU) for kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) er at: Antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere stiger fra 128 i juli 2014 til 134 i juli Tallet for juni 2015 foreligger desværre ikke. 19 Antallet af borgere i revalidering er stigende i hele 2015, fra 35 i januar til 44 i juni Antallet af borgere i ressourceforløb har været konstant stigende i 2014 og Se side 24 øverst. Det sker på trods af, at det samlede antal unge, der bevilges og modtager uddannelseshjælp generelt er faldende siden juli Dette indikerer også, at Stevns i sammenligning med de andre jobcentre, der er med til at definere jobcentrets rammevilkår, har haft en dårligere udvikling i perioden. 17 Se Tabel 6 på side Se Tabel 5 på side Ledighedstal for Stevns juni 2014 fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og for juni 2015 fra rar-bm.dk 20 Tal hentet fra Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2015 S. 12/28

13 Så jobcentret har stadig en udfordring i forhold til at reducere antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere, både de jobparate over 30 år og modtagerne af uddannelseshjælp samt med fortsat at reducere antallet af de aktivitetsparate. At reducere antallet i ressourceforløb er svært med den tilgang der har været i hele 2014 og Her skal det erindres, at formålet med ressourceforløb, er at få afklaret og bragt borgerne tættere på arbejdsmarkedet samt forsøge at undgå at de havner på en permanent forsørgelsesydelse som førtidspension. Arbejdsmarked er ved at se nærmere på borgere med en lav uddannelsesgrad med henblik på at iværksætte initiativer overfor disse målgrupper, herunder at give borgere en revalideringsindsats. Stevns Kommune deltager i Projektet Jobrettet Samtale, som er et et-årigt projekt rettet mod jobparate (inklusiv unge under 30 med kompetencegivende uddannelse): Med bl.a. kontanthjælpsreformen skal alle ressourcestærke ledige mødes med klare krav og forventninger om målrettet jobsøgning, samt ønske om, at borgeren i højere grad bliver engageret og tager ansvar for sin situation. S. 13/28

14 4. STATUS PÅ DE 4 MINISTERMÅL I 2015 I 2015 ser de 4 ministermål således ud: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. I det følgende gives en status for udviklingen for de 4 ministermål i Stevns. S. 14/28

15 4.1 Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Den oprindelige opgørelse i forhold til at følge dette ministermål, uddannelsesgraden er for meget lang tid siden blevet opgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Derfor har Jobcentret valgt at se nærmere på nogle andre datakilder, der kan medvirke til at indikere udviklingen for de unge, der skal have en uddannelse i stedet for at være ledige. Med indførelsen af kontanthjælpsreformen ved årsskiftet til 2014, forsvandt muligheden for at de unge under 30 år kan få kontanthjælp 21. I stedet for tilbydes de unge uddannelseshjælp, mod at de starter op på en uddannelse. En anden indikator for at se udviklingen i at flere unge skal have en uddannelse, er at se på: Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der ansøger om uddannelseshjælp i Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der bevilges uddannelseshjælp i Fra starten af 2014 har Ydelsescentret i Arbejdsmarked registreret antallet af ansøgere til uddannelseshjælp og antallet af ansøgere, der er bevilget uddannelseshjælp. Tabel 5 viser, at såvel antal ansøgere som antal bevilgede til uddannelseshjælp varierer løbende fra januar 2014 oktober Derfor er det akkumulerede antal ansøgere og bevilgede en indikator på udviklingen i perioden. Antallet af ansøgere til uddannelseshjælp i perioden januar oktober 2014 udgjorde 220 mod 195 i perioden januar oktober 2015, et fald på 25 personer, svarende til et fald på 11 pct. Antallet af bevilgede til uddannelseshjælp i perioden januar oktober 2014 udgjorde 179 mod 176 i perioden januar oktober 2015, et fald på 3 personer, svarende til et fald på ca. 2 pct. Tabel 5. Antal ansøgere under 30 år til uddannelseshjælp og antal bevilgede under 30 år til udannelseshjælp i Stevns januar 2014 oktober Stevns Antal ansøgere til uddannelseshjælp Antal bevilgede til uddannelseshjælp Antal ansøgere i alt (år til dato) Antal bevilgede i alt (år til dato) År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober * November December Kilde: Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014 og *= heraf 16 personer under 30 år som er bevilget kontanthjælp pga. en kompetencegivende uddannelse samt 1 person under 30 år, som er mellem 2 uddannelser jf. LAS 12 stk Undtaget herfra er unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse. 22 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp: Ansøgere og bevilgede 2014 og 2015 Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014 og S. 15/28

16 Det skal bemærkes, at antallet af ansøgere og antallet af bevilgede ikke kan sammenlignes med perioder før 2014, da der ikke foreligger opgørelser herfor. Tabel 6 nedenfor viser antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp i februar 2014 oktober 2015, fordelt på uddannelsesparate, aktivitetsparate og i alt. Tabel 6. Antal unge under 30 år på uddannelseshjælp, fordelt på uddannelsesparate og aktivitetsparate i Stevns februar 2014 oktober Stevns Antal uddannelsesparate Antal aktivitetsparate Antal i alt År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014 og Af tabellen fremgår det, at antallet af uddannelsesparate i hele perioden er højest i oktober Efter et fald i de 3 første måneder i 2015, er antallet sidenhen steget markant frem til oktober Omvendt er udviklingen i antallet af aktivitetsparate, præget af et konstant fald i antallet i perioden oktober 2014 oktober Udviklingen i det samlede antal unge på uddannelseshjælp er ligeledes generelt faldende i perioden oktober 2014 oktober 2015, men niveauet i juli - oktober 2015 ligger dog over niveauet i perioden marts maj Antallet af aktivitetsparate udviser et fald siden oktober Faldet fra 91 i januar 2015 til 54 i oktober 2015 på 37 unge, svarende til et fald på 41 pct., skal ses i sammenhæng med, at der pr. 30. oktober 2015 var 37 unge, der var optaget på Empowerment projektet Det gode Ressourceforløb. Se side 18 for nærmere beskrivelse af projektet. Sammenlagt bevirker udviklingen i antallet af uddannelsesparate og aktivitetsparate, at det samlede antal unge under 30 år på uddannelseshjælp er faldende. I de 2 næste afsnit beskrives strategien overfor de 2 målgrupper. 23 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp: Ansøgere og bevilgede 2014 og 2015 Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014 og S. 16/28

17 4.1.1 Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse Alle unge, der søger uddannelseshjælp bliver FVU testet. Hvis testen indikerer ordblindhed aftales test herfor. Hvis borgeren ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve med 2, vil borgeren blive anbefalet 9. klasse eller Klar Parat til uddannelse (se nedenstående). Testen vil have betydning for vejledningen i forhold til nedenstående tilbud. Stevns Kommune, Køge Kommune og EUC Sjælland har søgt og fået kr. til delvis dækning af brobygningsforløb i Brobygningsforløbet er rettet mod bygge- anlægsbranchen. Begge kommuner har en stor andel af virksomheder indenfor bygge- anlægsområdet, og de kommende anlægsinvesteringer i Region Sjælland vil skabe gode beskæftigelsesmuligheder for de unge, der gennemfører uddannelsen. Arbejdsmarked forventer, at 30 til 35 unge vil gennemføre forløbet. Undersøgelser viser at brobygningsforløb giver gode resultater i forhold til gennemførelse af uddannelse. Målgruppen er de unge under 30, der har interesse indenfor Bygge- Anlæg. Stevns Kommune vil samarbejde med VUC Storstrøm, om forløbet Klar Parat til uddannelse. Forløbet er på SU. Målgruppen er borgere, der ikke har de nødvendige karakterer for optagelse på en erhvervsfaglig uddannelse, og som har opnået den nødvendige motivation for at komme videre. Forløbet indeholder følgende fag: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idræt, billedkunst og samarbejde & kommunikation. Det er muligt at gå til prøve i nogle af fagene. Arbejdsmarked arbejder på at få et tilsvarende tilbud i Køge. Stevns Kommune vil bruge Unge x grænser til vejledning med hensyn til uddannelse. Unge X grænser er arrangeret af UUV Køge Bugt og sikrer, at den enkelte får udarbejdet en uddannelsesplan. Forløbet varer 3 uger. Uddannelsesplanen vil have betydning for det videre forløb i Jobcentret. Målgruppen er unge, der ikke er visiteret til førnævnte tilbud og som ikke er stand til umiddelbart at pege på vejen til uddannelse De aktivitetsparate De unge aktivitetsparate, der efter en vurdering ikke forventes at kunne påbegynde et uddannelsesforløb indenfor et år, får udarbejdet en helhedsplan med fokus på uddannelse. I udarbejdelsen af helhedsplanen inddrages andre relevante afdelinger, og helhedsplanen drøftes af helhedsteamet. Der er altså tale om et skræddersyet forløb, der på sigt skal gøre den unge i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I helhedsplanen vil der være individuelle brobygningstilbud gennem UUV og jobcentrets tilbudsvifte. Endvidere inkluderes tilbud fra Social, Sundhed og Ældre. Tilbuddene vil ofte være håndholdte via mentor. Tilbuddene kan være virksomhedspraktikker, løntilskud, mentorindsats individuelt og i gruppe og diverse tilbud til håndtering af særlige udfordringer herunder misbrug og psykiske problemer samt netværksdannelse/social træning. Social, Sundhed og Ældre har i samarbejde med Arbejdsmarked arbejdet med at udvikle et tilbud til en del af disse unge. Tilbuddet indeholder bl.a. elementer som hverdagsmestring. Hverdagsmestring er et forløb, hvor formålet er at forbedre borgerens evne til at mestre personlige udfordringer, og herigennem blive i stand til at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. S. 17/28

18 Unge aktivitetsparate med mere end to års anciennitet på overførselsindkomst, har siden 1. januar 2015 haft mulighed for at deltage i projekt Det gode Ressourceforløb. Projektet, som er delvist finansieret af STAR, har som mål at bringe den unge tættere på uddannelse eller beskæftigelse via en vej den unge i samarbejde med sagsbehandler udstikker. Det gode ressourceforløb adskiller sig fra den almindelige indsats på en række punkter. Den unge får afgørende medbestemmelse over, hvilke aktiviteter han/hun vil deltage i. Den unge lægger sammen med sagsbehandler en plan over, hvordan han/hun kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Denne plan kan på et hvert givent tidspunkt tages op til revision, på den unges foranledning. Den unge gives næsten frit valg til det første element i planen; guitar-kursus, kørekort etc. kan gives (de unge har vist sig både realistiske og mådeholdende i deres valg). Eneste betingelse er, at første valg kan kædes sammen med slutmålet, som skal være uddannelse eller beskæftigelse. Den unge får ret til en mentor. Den unge får sundhedssamtaler med sundhedskonsulent og får løbende feedback på, hvordan han/hun kan forbedre sin sundhed og ændre eventuelle livsstilsproblematikker. Den unge får udarbejdet en personprofil, der skal hjælpe den unge med at vælge uddannelses eller beskæftigelsesmål. Den unge bliver ikke sanktioneret ved udeblivelse fra tilbud. Den unge kan aftale møde med sin sagsbehandler, når det passer den unge, og ikke med flere måneders mellemrum. For at kunne deltage i det gode ressourceforløb, skal den unge have sin sag op på et rehabiliteringsteam møde, hvor kommunale fagpersoner og regionens lægekonsulent, skal tage stilling til, hvorvidt der kan bevilges et ressourceforløb. De unge er blevet spurgt om de vil deltage i projektet, som er helt frivilligt, og samtlige har sagt ja. De unge, der er tilbudt forløbet, men endnu ikke kommet igennem hele den forberedende proces, er ivrige og utålmodige efter at komme i gang, og dem, der er i gang med forløbet, er positive; Livet var kørt for mig Men nu er der en chance - siger en af deltagerne. En stor del af kommunikationen mellem den unge og sagsbehandleren foregår med smartphone som kommunikationsplatform. Den unge kan gennem appen ungeguiden læse om hele forløbet og de enkelte tilbud. Derudover får den unge sin plan tilsendt via sin smartphone. Tanken er at den unge hele tiden kan have sine informationer indenfor rækkevidde, og samtidigt har mulighed for at vise sit netværk, hvad det er han/hun er i gang med. STAR har bevilget 70 forløb, som skal sættes i gang inden udgangen af marts Pr. 30. oktober 2015 var der i alt 37 unge i gang Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse S. 18/28

19 4.2 Ministermål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2015 er ministermål 2 ændret fra at begrænse tilgangen til førtidspension, til i stedet for at være rettet mod alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Dette omfatter således langtidsledige forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, langvarige modtagere af ledighedsydelse samt at bremse tilgangen til førtidspension, der jo er en langvarig ydelse. I afsnit 4.3 behandles langtidsledigheden. Derfor koncentreres afsnit 4.2 om indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension. I 2013 implementerede kommunerne reformen af førtidspension og fleksjob, hvis mål er at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Generelt er tilgangen til førtidspension faldet i de senere år, hvilket også har været tilfældet i Stevns. Dette fremgår tydeligt i Tabel 7 nedenfor. Reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i næsten alle kommuner i Østdanmark. Tabel 7. Tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 5 år (hele året). Stevns Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) December December December December December Kilde: KMD's register for sociale pensioner. Via Jobindsats.dk Anm.: Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. Tabel 7 viser udviklingen for tilgangen i et helt år i Stevns, i de 5 årsopgørelser for december 2010 december Endvidere er der reguleret for til- og fraflytninger og dødsfald i tabel 7. Opgørelsen vedrørende december 2010 december 2014, viser at Stevns har reduceret tilgangen af personer til førtidspension (i de sidste 12 måneder) markant fra 76 i december 2010 til 17 i december Et markant fald i tilgangen på ca. 78 pct. 25 Af Tabel 8 nedenfor fremgår det, at der i 2014, i alt blev tilkendt 23 førtidspensioner i Stevns, til borgere, der for første gang fik bevilget førtidspension. Dette giver et gennemsnit på 1,9 nye tilkendelser i den enkelte måned (1,6 nye tilkendelser i de 10 første måneder i 2014). I de 10 første måneder i 25 Egne beregninger. S. 19/28

20 2015, var det tilsvarende tal 34, hvilket giver et gennemsnit på 3,4 nye tilkendelser i den enkelte måned. 26 Antallet af tilkendte førtidspensioner er således stigende i 2015 set i forhold til Tabel 8. Antal nye tilkendte førtidspensioner pr. måned i Stevns i 2014 og 2015 Stevns Januar 1 4 Februar 1 3 Marts 1 2 April 1 1 Maj 4 2 Juni 1 4 Juli 0 3 August 3 1 September 1 6 Oktober 3 8 November 3 December 4 Kilde: Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse 2014 og Der har ikke været udarbejdet en intern opgørelse i Arbejdsmarked over tilkendelser måned for måned før 2014, idet opgaven tidligere blev varetaget af Borgerservice. Tabel 9. Tilgangen til førtidspension i Stevns i 2014 og 2015 (tilgangen i de seneste 12 måneder). Stevns Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November 15 December 17 Kilde: KMD's register for sociale pensioner. Via Jobindsats.dk Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. Tabel 9 viser tilgangen til førtidspension (i de sidste 12 måneder) i Stevns i alle måneder i 2014 samt de 10 første måneder i I 2014 udgjorde tilgangen gennemsnitligt ca. 19 personer i de seneste 12 måneder. Det bør dog bemærkes, at tilgangen i de sidste 3 måneder i 2014 blev reduceret til gennemsnitligt at udgøre 15 personer. I de 10 første måneder i 2015 er antallet generelt stigende. Gennemsnittet i 2015 er steget til at udgøre 27 personer pr. måned Egne beregninger. 27 Egne beregninger. S. 20/28

21 Tabel 10 nedenfor, viser udviklingen i tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 12 måneder, opgjort pr. kvartal. Konkret betyder det, at 3. kvartal 2015 omfatter tilgangen til førtidspension i perioden (oktober 2014 september 2015). Også her er tilgangen til førtidspension stigende, her konkret fra 17 i 3. kvartal 2014 til 28 i 3. kvartal i Tabel 10. Ministerens mål. Tilgang til førtidspension i de seneste 12 måneder i Stevns, opgjort efter hvert kvartal. Stevns Tilgang til førtidspension Stevns det seneste år (ministermål) kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) kvartal kvartal kvartal kvartal 2014 Kilde: Jobindsats.dk Af ovennævnte tabeller 8 10, fremgår det, at tilgangen til førtidspension i Stevns er stigende i Dette efter et fald i tilgangen i årene , som det fremgik af Tabel 7. Men på trods af den ovenfor konstaterede stigning i tilgangen til førtidspension i Stevns, reduceres det samlede antal fuldtidspersoner på førtidspension i Stevns fortsat. Antallet af fuldtidspersoner der modtager førtidspension er fra oktober 2014 oktober 2015 reduceret med 31 fuldtidspersoner fra 774 i oktober 2014 til 743 i oktober Et fald, der udgør 4 pct. 28 Men det er værd at bemærke, at efter et uafbrudt fald i perioden oktober 2014 juli 2015, stiger antallet på førtidspension fra juli til august 2015, og igen fra september til oktober I oktober 2015 udgør antallet af fuldtidspersoner på førtidspension 5,3 pct. af befolkningen (16-66 år). Dette udgør et fald på 0,3 procentpoint i forhold til oktober 2014, hvor de udgjorde 5,6 pct. Til sammenligning udgør andelen i oktober 2015, 6,8 pct. for Region Sjælland og 4,9 pct. i Østdanmark. 29 I oktober 2015 udgør antallet af fuldtidspersoner på førtidspension 7,1 pct. af arbejdsstyrken (16-66 år). Dette udgør ligeledes et fald. Også her udgør faldet 0,3 procentpoint i forhold til oktober 2014, hvor de udgjorde 7,4 pct. I oktober 2015 udgør andelen 9,4 pct. for Region Sjælland og 6,7 pct. i Østdanmark. 30 I begge opgørelser (andel førtidspensionister af henholdsvis befolkningen og arbejdsstyrken) ligger Stevns lavere end Region Sjælland og højere end i Østdanmark. Der er flere årsager til at tilgangen til førtidspension i Stevns er stigende i Dels skyldes det, at der er ressourceforløb, der blev sat i gang i 2013 og 2014, som udløber i Nogle af disse afsluttede ressourceforløb resulterer i tilkendelse af førtidspension. Dels skyldes det også, at Stevns tidligere 28 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns. Jobindsats.dk samt egne beregninger. 29 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns, RAR Sjælland og Østdanmark. Jobindsats.dk samt egne beregninger. 30 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns, RAR Sjælland og Østdanmark. Jobindsats.dk samt egne beregninger. S. 21/28

22 har haft så store fald i tilgangen, at det er svært fortsat at reducere tilgangen til førtidspension. Sidstnævnte anerkendte den nu nedlagte Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland ved at de forventede en stigning i antallet af tilkendte førtidspensioner i Stevns, med baggrund i det mangeårige fald, og stigningen som følge af at ressourceforløbene løbende afsluttes. Se afsnit 5 om rehabiliteringsteamets arbejde nedenfor. 4.3 Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Efter i en længere periode i 2015 at have haft store udfordringer med de data, som de kommunale dataleverandører leverede, leverer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) via jobindsats.dk nu atter tal vedr. langtidsledigheden. Langtidsledighed defineres som forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/i aktivt tilbud i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. I den seneste afrapportering omhandlede det tallene fra juli De nye tal, der præsenteres her er fra september Tidligere opgørelser har vist, at i 2013, hvor det samlede antal langtidsledige faldt i Stevns, var udviklingen karakteriseret ved et fald for de forsikrede ledige og en stigning for de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Mens der i 2014 kunne registreres et fald for såvel de forsikrede ledige, som for de jobparate kontanthjælpsmodtagere i Stevns. Af tabel 11 herunder, fremgår det, at der fortsat kan registreres et fald for såvel de forsikrede ledige, som for kontanthjælpsmodtagerne (de jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesparate (uddannelseshjælpsmodtagere)) i Stevns i perioden september 2014 september Tabel 11. Ministerens mål. Antal og andel langtidsledige personer i september 2014 og september 2015 i Stevns. Stevns Måned/år Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer i pct. I alt September ,8 September ,3 A-dagpenge September ,8 September ,8 Kontanthjælp September ,6 September ,6 Kilde: Jobindsats.dk Uddybning Umiddelbart er der fem overordnede forhold for udviklingen i Stevns fra september 2014 til september 2015, der springer i øjnene: (tallene for Stevns sammenlignes med Region Sjælland og Østdanmark for september 2014 til september 2015) NB: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. 32 Tallene trækkes ligeledes fra jobindsats.dk S. 22/28

23 De langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (de jobparate kontanthjælpsmodtagere og de åbenlyst uddannelsesparate (uddannelseshjælpsmodtagere)) udgør i september 2015 en anelse under halvdelen af de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i Stevns (49,6 pct.), og ligger lige under niveauet for Østdanmark (50,4 pct.) og en del over niveauet for Region Sjælland 46,2 pct.). Andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i forhold de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 1 procentpoint i Stevns fra 50,6 pct. til 49,6 pct., hvilket var lavere end faldet for både Region Sjælland (-2,6 pct.) og for Østdanmark (-2,6 pct.) Andelen af langtidsledige i alt i forhold til bruttoledige personer i alt, udgør med 30,3 pct. i Stevns lidt under en tredjedel af de bruttoledige personer, og ligger både over niveauet for Østdanmark (29,8 pct.) og Region Sjælland (28,3 pct.). Med 21,8 pct. er det er lidt mere end hver femte af de forsikrede bruttoledige, der er langtidsledige i Stevns. Dette er højere end i både Østdanmark (20,3 pct.) og Region Sjælland (18,5 pct.). Stevns har haft et større fald i antallet af langtidsledige end Østdanmark og Region Sjælland har, med en enkelt undtagelse. De langtidsledige i alt: Fald på 18,2 pct. i Stevns (15,0 % i Østdanmark og 13,0 % i Region Sjælland), de langtidsledige forsikrede ledige faldt med 20,0 pct. i Stevns (12,5 % i Østdanmark og 18,1 % i Region Sjælland), og antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 16,5 pct. i Stevns (et mindre fald end 17.1 % i Østdanmark, men et større fald end 8,9 pct. for Region Sjælland). 33 Ovennævnte viser, at udviklingen i 2014 i Stevns, hvor både antallet af forsikrede langtidsledige og antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere faldt, foreløbig fortsætter frem mod september Det skal dog påpeges, at udviklingen i 2015 varierer fra måned til måned med både stigninger og fald for alle 3 kategorier (i alt, forsikrede og kontanthjælpsmodtagere). Dette gælder for Stevns, Østdanmark såvel som Region Sjælland. Fremadrettet vil Arbejdsmarked fortsat have fokus på jobrettet opkvalificering, blandt andet i forhold til de store anlægsprojekter i regionen. Herunder vil brugen af realkompetencevurdering i højere grad blive bragt i anvendelse. En stor del af gruppen vil modtage nytteindsats, virksomhedsrettede tilbud og FVU undervisning. 4.4 Ministermål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Som nævnt i indledningen til denne afrapportering, foreligger der nu atter opgørelser for samarbejdsgraden mellem Arbejdsmarked og virksomhederne i Stevns Kommune. Men med etableringen af den nye Virksomhedsservice, under Arbejdsmarked i 2015, har Arbejdsmarked i stedet valgt at præsentere opgørelsen af resultaterne for de mål, der er opstillet for Virksomhedsservice i en selvstændig sag på dette ØU-møde, frem for her under ministermål Ministerens mål. Antal og andel langtidsledige personer for Stevns, Østdanmark og RAR Sjælland. Jobindsats.dk samt egne beregninger. S. 23/28