UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Transkript

1 UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK

2 FORORD Vi har nu sat det sidste pennestrøg på beskæftigelsespolitikken for Odense Kommune. Politikken skal sætte én tydelig politisk retning for Odense Kommunes beskæftigelsesindsats i de kommende år. For ingen er i tvivl om udfordringen: Alt for mange af vores borgere står uden for arbejdsmarkedet. Ingen har godt af at være uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Formår vi ikke at vende udviklingen, risikerer vi at blive fanget i en ond cirkel med manglende lokal vækst, en tung forsørgerbyrde og problemer med at finansiere den fælles velfærd. På den baggrund har forvaltningen gennemgået en større omorganisering, så alle medarbejdere og ledere har ét fælles fokus: At få odenseanerne i uddannelse og job. Også navnet er ændret til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen - for at sætte fokus på, hvad det handler om: At få odenseanerne i uddannelse og job. Udvalget har i hele 2015 arbejdet med, hvordan vi løser kerneopgaven og vi sætter nu den politiske retning for forvaltningens arbejde i de kommende år. Vi har været i dialog med virksomhederne, med uddannelsesinstitutionerne, medarbejderne og borgerne for det er kun ved en fælles indsats, vi kan løse opgaven. Sideløbende har udvalget sat helt nye dagsordener i Med den Grønne Boks sætter vi fokus på de unges karrieremuligheder inden for erhvervsuddannelserne, og med International Community Odense er vi med til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft i byen. Heldigvis er der mange positive tendenser i Odense, som kalder på optimisme. Byggeaktiviteten i Odense er de kommende år ekstraordinært stor, med nyt universitetshospital, letbane, omdannelse af Thomas B. Thriges Gade og massive private og offentlige investeringer i vores by. Iværksætterkulturen trives, der er pt. 60+ robotvirksomheder i Odense og omegn. Odense Lufthavn er blevet internationalt anerkendt testcenter for droner, og IT-virksomhederne har travlt. I Beskæftigelses- og Socialudvalget vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at den unikke situation udnyttes til at få flere odenseanere i arbejde. Jeg har i år besøgt omkring 50 lokale virksomheder, og fælles for dem er, at de er optimistiske, og de fleste ser frem til nye ansættelser. Men de peger også på, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er én af de væsentligste udfordringer. Her skal vi være klar til at spille en større rolle, og der er allerede investeret massivt i virksomhedsindsatsen. Med udarbejdelsen af beskæftigelsespolitikken ønsker vi at invitere alle aktører inden for beskæftigelsesområdet til en fælles indsats, så vi sammen kan få flere i arbejde og nedbragt ledigheden i Odense. Med venlig hilsen Steen Møller Rådmand Side 1 af 6

3 KERNEOPGAVEN Flere af byens borgere i uddannelse og job er kerneopgaven for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. Vores borgergrupper spænder fra socialt udsatte over unge på vej i uddannelse eller job over forsikrede ledige til kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne flygtninge og indvandrere til højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Opgaven er imidlertid den samme: At stille krav, motivere og støtte den enkelte frem mod uddannelse eller job med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. ODENSES UDFORDRINGER Odense er udfordret med at få flere af byens borgere i uddannelse og job. Vi kæmper med lav beskæftigelse, et lavt indkomstniveau og vi har pt. en af landets højeste ledighedsprocenter. Beskæftigelsesområdet mødes i disse år tillige af krævende reformer, der giver Odense Kommune stærke økonomiske incitamenter til at hjælpe byens nye ledige hurtigt i uddannelse eller job. Fyn og Odense har generelt været hårdere ramt af den økonomiske krise end landet som helhed. Der blev tabt flere jobs i de første år efter krisen i 00 erne, og de er i mindre grad blevet genskabt. Reformen af refusionssystemet tydeliggør disse udfordringer. Fra 1. januar 2016 ændres den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter, således at refusionen aftrappes i takt med varigheden på offentlig forsørgelse. Det skærper kravene til en effektfuld beskæftigelsesindsats, der bringer flere borgere i uddannelse eller job. Ellers står vi til en manglende indtægt i kommunekassen, der kan blive et tre-cifret millionbeløb ved udgangen af Beskæftigelsesområdet er et fagområde uden megen evidens. Derfor har vi gennem 2015 besøgt virksomheder og andre samarbejdspartnere for at lære om udfordringerne i praksis. Studieturen til Vancouver var også et led i at gøre os klogere på, hvordan vi mere effektivt og målrettet kan maksimere vores bidrag til øget vækst i byens virksomheder og skabe bedre velfærd og livskvalitet for byens borgere. På den baggrund har vi sat os ambitiøse mål i Beskæftigelses- og Socialudvalget for at hjælpe flere odenseanere i uddannelse og job hurtigere end i dag. Flere borgere i uddannelse og job er midlet til at minimere antallet af borgere på langvarig forsørgelse og motorvejen til øget vækst og velfærd i byen samt livskvalitet for den enkelte. Side 2 af 6

4 FORVALTNINGENS EFFEKTMÅL Denne Beskæftigelsespolitik er en udmøntning af Beskæftigelsesministeriets nationale mål for beskæftigelsesindsatsen 1 og Odense Kommunes effektmål på beskæftigelsesområdet (se bilag 1). Forvaltningens indsats vil frem til 2018 være rammesat af de politiske pejlemærker, og understøttes af de politisk vedtagne strategier 2, der bidrager til at realisere Odense Kommunes effektmål for beskæftigelsesindsatsen. 1. Flere i uddannelse og job: Andelen af borgere (ml. 16 og 66 år) i uddannelse eller job øges fra 72,8 pct. i 2015 til 75,4 pct. i 2016 (måltallet opgøres i august det pågældende år). 2. Flere arbejdsduelige borgere: Andelen af arbejdsduelige borgere øges fra 76,1 pct. i 2015 til 78,4 pct. i 2016 (måltallet opgøres i august det pågældende år). BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGETS POLITISKE VISION Uddannelse og job først! Vi er nytænkende i samarbejdet med byens ledige og vores øvrige samarbejdspartnere. Vi afbalancerer krav og muligheder i mødet med hver enkelt borger og virksomhed. Vi er byen med den bedst kvalificerede arbejdskraft, og vi tager altid udgangspunkt i virksomhedernes behov. Vores samarbejdspartnere ser os som professionelle og kompetente. Udvalget vil have en mangfoldig sammensætning af forvaltningens medarbejderstab: 10% af forvaltningens ansatte er personer, der selv har eller har haft barrierer i forhold til uddannelse og job. Alle indsatser i forvaltningen tåler kerneopgavetesten Flere unge skal have en uddannelse. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet (mål i forhold til borgere med andre problemer en ledighed). 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål i forhold til de jobparate ledige). 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. 2 Veteranstrategien, Mangfoldighedsstrategien, Flygtningestrategien, Misbrugsstrategien samt Beskæftigelsesplan Også sagsfremstillingen om Arbejdskraft angiver den strategiske retning for forvaltningens arbejde. Side 3 af 6

5 POLITISKE PEJLEMÆRKER Udvalgets mange besøg ved virksomheder, uddannelsesinstitutioner og studietur til Canada samt den deraf nyerhvervede viden danner baggrund for følgende fire pejlemærker, der er styrende for udførelsen af kerneopgaven: flere i uddannelse og job. 1. VI ARBEJDER MOD JOB OG KOMPETENCER SAMMEN MED BYENS BORGERE! Job- eller uddannelsesperspektivet er det primære. Fra borgerens første møde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er der fokus på uddannelse og job. Der er sammenhæng i borgerens forløb, hvor borgeren har én individuel plan, og indsatsen skal sammentænkes på tværs af områder og fagligheder. Altid med udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation. Sagsbehandlingstiden afhænger af borgerens livssituation, og det skal sikres, at borgeren har overblik over tidshorisonten i forløbet. Vi skal sikre den indsats, der giver størst mulig effekt for hvert enkelt menneske. Og inddrage det enkelte menneske i processen frem mod at forsørge sig selv med balance mellem krav og muligheder. Skal der sanktioneres over for en borger, vil der blive sanktioneret. Skal der ydes støtte, vil der blive ydet støtte. Vigtigst er, at alle borgere gives de bedste muligheder for at komme i uddannelse og job. Mødet med borgeren er altid hjælp til selvhjælp. Vi giver den enkelte mulighed for at opleve og afprøve egne kompetencer for at opnå mestring af egen tilværelse. Velfærd er ikke blot en ydelse til borgeren; velfærd skabes i samspil med borgeren. Første step er de lavthængende frugter, næste step er at bruge ressourcerne, hvor de giver størst resultat, eller hvor borgerens komplekse situation kræver det. Job først dernæst udfordringer. Borgeren i centrum tættere forhold til forvaltningen. Ledige til ledige jobs - husk motivation. Vi skal stille krav afbalancering af muligheder og krav. Omskoling. Kortere sagsbehandlingstid, så det ikke stresser borgerne. Forventningsafstemning med borgeren om, hvilken vej man skal hurtigt i forløbet. Tænk langsigtet: De borgere, der har behov for en pause, skal have en pause. Pisk med gulerødder sanktioner vi gør det, der virker. Brug grønne smileys. Vi skal være rummelige og fleksible. Helhedsorienteret tilgang: Brug borgeren som medspiller/helhedssyn/individuelt forløb. Evaluering af model fra 1) Borger, 2) Virksomhed, 3) Forvaltning. Giv medarbejderne kompetencen. Sanktioner skal anvendes i yderste og meget sjældne nødstilfælde. Side 4 af 6

6 2. SAMSKABELSE MED BYENS VIRKSOMHEDER, UDDANNELSESINSTITUTIONER OG ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE! Sammen med byens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere sætter vi ny retning, skaber jobs og udvikler kompetencer, der over de kommende år skal sikre os landets mest velkvalificerede arbejdskraft. Vi intensiverer samarbejdet med byens virksomheder for at skabe et hurtigere og bedre match mellem byens jobparate ledige og de virksomheder, som efterspørger arbejdskraft. Virksomhederne skal have netop den arbejdskraft, de efterspørger. Ubureaukratisk og til tiden. Vi har et nært samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner om sammen at udvikle fremtidens velkvalificerede arbejdsstyrke. Odenses unge får en god start på arbejdslivet og bliver en del af arbejdsfællesskabet. Langt flere af byens unge vælger i fremtiden en erhvervsuddannelse. Udvalgets prioriterer, at også byens flygtninge kommer hurtigt i kontakt med virksomhederne og dermed får en genvej til at blive integreret i vores by. Ikke mindst har vi et stærkt samspil med en række andre samarbejdspartnere og interessenter, bl.a. øvrige forvaltninger, a-kasser, sundhedsvæsenet, politi, boligorganisationer, frivillige sociale foreninger og andre kommuner. Vi skal stille krav også til virksomhederne. Vi skal stille krav til virksomhederne, og de skal stille krav til os. Viden om de ledige jobs og de kompetencer, der skal til. Vi vil have den højst uddannede arbejdskraft i landet. Bedre samarbejde med den øvrige omverden; fx sundhedsvæsenet, egen læge, psykologer. Jobcentret virker positivt i forhold til både virksomheder og borgere. Vækst og beskæftigelse. Evaluering af model fra 1) Borger, 2) Virksomhed, 3) Forvaltning. 3. VI BRUGER RESSOURCERNE KLOGT! For at ændre og vende arbejdsmarkedssituationen i Odense skal vi tænke nyt. Vi sætter medarbejderne fri til at tænke i kreative og anderledes løsninger, når det bringer borgeren tættere på uddannelse eller job. Vi siger farvel til plejer, og lovgivningen er altid vores ramme. Alle indsatser både beskæftigelsesindsatser og sociale indsatser - iværksættes for at bringe borgeren i uddannelse eller job. Flere ressourcer vil gå til den borgernære og til den virksomhedsrettede kontakt. Udvalget prioriterer også en rettidig, forebyggende indsats. Forvaltningens medarbejdere vender borgerne i døren og hjælper dem videre på stedet. Dermed nedbringer vi antallet af borgere, der står i kø til sagsbehandling. Nytænkende. Lavthængende frugter først. Mod til at begå fejl, tænke nyt, ændre praksis, sige nej. Odense Kommune går forrest, så 10% af vores arbejdsstyrke er skæve. Tænk ud af boksen. Systematisér viden. Gå efter de lavthængende frugter. Motivation af medarbejdere til at turde ændre på plejer og gå efter kerneopgaven. Side 5 af 6

7 4. VI GØR DET, DER VIRKER! Vi gør en meningsfuld forskel for og sammen med alle borgere, vi møder. Udvalget og forvaltningen er først lykkedes i det øjeblik, flere borgere har fået en uddannelse eller et job. Målet er at få borgere i uddannelse og job eller progression tættere mod selvforsørgelse. Med andre ord skal alle indsatser i forvaltningen bestå kerneopgavetesten: Hjælper denne indsats borgeren tættere på uddannelse eller job? Det bedste fundament for de gode resultater er at tage udgangspunkt i det, vi allerede ved, der virker. Viden om evidens og de gode erfaringer bringes i spil. Vi evaluerer løbende resultaterne, og vi lukker indsatser, der ikke virker. I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er der noget at komme efter. Borgeren skal møde en professionel, kompetent og samarbejdsvillig forvaltning. Vi skal have mere viden om det, der virker. Mere viden og en retning! Viden om de ledige jobs og de kompetencer, der skal til. Dybere indsigt i udbud og efterspørgsel. Hverken virksomheder eller borgere skal opfatte os som et træls system. Vi skal opfattes som professionelle, kompetente og samarbejdsvillige. Luk der, der ikke virker viden. Vi skal lade os inspirere af Hunter gør indsatserne målbare. Fem overordnede mål! Synliggør nøgletal. Luk indsatser uden effekt, fx omskoling og efteruddannelse, der ikke giver jobs. Brug det frirum, loven giver os. Vi skal evaluere løbende. Brug de fleste ressourcer på de ledige tættest på arbejdsmarkedet (inden for lovens rammer, ref. BUF). Kerneopgavetest på alle eksisterende og nye opgaver (tænk strategisk og økonomisk). DE FEM BÆRENDE PRINCIPPER FOR UDDANNELSE OG JOB De politiske pejlemærker er udkrystalliseret i fem bærende principper for forvaltningens arbejde: 1. Uddannelse og job først! 2. Hvert møde med borgeren skal bringe borgeren tættere på uddannelse eller job. 3. Vi skal bruge vores ressourcer klogt, så flest mulige borgere kommer i uddannelse eller job. 4. Vi tager altid udgangspunkt i borgerens situation. 5. Den første medarbejder borgeren møder har koordineringsansvaret og sikrer det sammenhængende borgerforløb, indtil stafetten er givet videre. Side 6 af 6