Semesterbeskrivelse Historiestudiet 1. semester efteråret 2015 Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse Historiestudiet 1. semester efteråret 2015 Aalborg Universitet

2 2

3 Indholdsfortegnelse Velkommen til Historie...5 Moodle STADS-selvbetjening...5 Studieordningen...5 Introduktion til Historie...6 Semesterbeskrivelse...7 Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Orientering om 48 timers prøven i modul Modul 2: Kulturmøder i historien Problemorienteret projektarbejde inden for temaet Orientering om gruppedannelsen i modul Statusseminar Aflevering af projektrapporten i modul Retningslinjer for eksamen i modul Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde...22 Modul 4: Introduktion til historiefaget

4 4

5 Velkommen til 1. semester på Historiestudiet! Hjerteligt velkommen på dit nye studium. I denne semesterbeskrivelse finder du informationer om de kurser, som du skal have på dit første semester, og om gruppedannelse, eksamen og meget mere. Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at spørge din underviser eller din koordinator for 1. semester, Iben Fonnesberg-Schmidt (imfs@cgs.aau.dk). Du kan også spørge vores studiesekretær, Vivian Lassen (vivian@cgs.aau.dk), som har kontor i rum i Kroghstræde 1. Moodle Fra sidst i august skal du tilmelde dig dine kurser i Moodle og du vil herefter kunne se dit skema i Moodle kalenderen. Du tilmelder dig kurserne ved at gå ind i Studierum for Historie. Her finder du under 1. semester linket Kursusliste for 1. semester og 1. semester sidefag. Herefter skal du klikke på alle de kursuslinks, der er på listen, og tilmelde dig kurserne. Når du er på forsiden af Moodle, vil du nu i kalenderfunktionen kunne se dit samlede skema med alle kursusgangene i alle kurser. Når du går ind i de forskellige kurser, ændres kalenderen til kun at vise kursusgangene for det pågældende kursus. Læs mere om, hvordan du bruger Moodle her: Du skal selv tjekke Moodle løbende for at holde dig ajourført med studiet. Her vil din eksamensplan f.eks. blive offentliggjort. Hvis du kigger under pinden Studierum for Historie, vil du bl.a. også kunne finde en oversigt over de læsegrupper, I er inddelt i til den første del af semestret (under Information til 1. Semester Historiestudiet 2015 ). Moodle er koblet sammen med din AAU-mail (student-mail), så det er vigtigt, at du tjekker din mail regelmæssigt. STADS-selvbetjening De personlige og individuelle oplysninger om dit studieforløb finder du på STADS-selvbetjening. På STADS-selvbetjening kan du bl.a. se eksamensresultater, udskrive en studiejournal, udskrive en indskrivningsbekræftelse, se eksamensstatistik, registrere telefonnummer og e- mail-adresse. Du kan finde STADS her: Studieordningen Efterårssemesteret udgør 1. semester af bacheloruddannelsen i historie, og dets indhold er fastsat i studieordningen. Du kan finde studieordningen for 1. semester på Moodle under Studierum for Historie. 5

6 Introduktion til Historiestudiet Det overordnede tema i dette semester er globalisering og kulturmøder. Historiestuderende følger derfor et oversigtsforløb (Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie), der skal gøre den enkelte i stand til at forstå og formidle hovedtræk af globaliseringens historie samt en række forskellige perspektiver på fænomenet global historie. Forelæsningerne er kronologisk fremadskridende fra de tidligste udvekslinger af varer og ideer på tværs af kontinenter til fods og på kamelryg og frem til i dag, hvor det er muligt at komme i kontakt med mennesker i andre verdensdele på et splitsekund via internettet. Et af globalhistoriens centrale begreber er begrebet kulturmøde. Når mennesker mødes på tværs af nationale og kontinentale grænser uanset om mødet har været fredeligt eller voldeligt kan de nemlig ikke undgå at gøre indtryk på hinanden og påvirke hinanden med nye produkter, nye teknologier og nye ideer. Faktisk er kulturmøder, ifølge den engelske globalhistoriker Patrick O Brien, selve oprindelsen til mange af de økonomiske, sociale, politiske, militære, kulturelle, religiøse og teknologiske ændringer, som historikere interesserer sig for. Semestrets andet kursusforløb, Kulturmøder i historien (Modul 2: Kulturmøder i historien), fokuserer derfor på netop denne udveksling. Men i modsætning til oversigtsforløbet fokuserer dette kursus i højere grad på helt konkrete eksempler på kulturmøder. Formålet er at gøre den studerende i stand til selv at analysere, hvordan forskelligartede samfund eller kulturer helt konkret har påvirket hinanden. Kurset er det mest omfattende på semestret. Projektarbejde er nemlig kernen i studiet på 1. semester, og i dette semester skal projektet skrives på baggrund af litteratur om og kilder til et konkret kulturmøde. Endeligt vil alle historiestuderende følge Modul 3 (Introduktion til problemorienteret projektarbejde), hvor vi blandt andet vil tale om, hvordan man finder og begrunder en problemformulering for sit projekt, og Modul 4 (Introduktion til historiefaget), som skal gøre den studerende i stand til at søge og orientere sig i den historiske litteratur og udarbejde et historieprojekt. 6

7 Semesterbeskrivelse Semesteret udgøres altså af fire delelementer, som i studieordningen er beskrevet under disse overskrifter: Modul 1: Et oversigtsforløb i globaliseringens historie (5 ECTS) Modul 2: Et temaseminar om kulturmøder i historien (15 ECTS) Modul 3: Et metodeseminar med introduktion til problemorienteret projektarbejde (5 ECTS) Modul 4: Et metodeseminar med introduktion til historiefaget (5 ECTS) Der er to prøver: En bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave i Modul 1 (Oversigtsforløb i globaliseringens historie) med besvarelse af et spørgsmål, som eksaminator har formuleret. Den skriftlige prøve er placeret i januar. En mundtlig prøve (evaluering) med udgangspunkt i det projekt, der er skrevet i Modul 2 (Kulturmøder i historien). Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt; hvis projektet er skrevet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Den mundtlige prøve vil ligge i januar. Som 1. semesterstuderende er du automatisk tilmeldt alle eksamener på 1. semester på Historiestudiet. Du kan ikke afmelde dig. I vil på forhånd være delt ind i to læsegrupper: én til Modul 2 (Kulturmøder i historien) og én til de øvrige tre moduler, dvs. Modul 1 (Oversigtsforløb i globaliseringens historie), Modul 3 (Introduktion til problemorienteret projektarbejde) og Modul 4 (Introduktion til historiefaget). I kan med fordel bruge disse læsegrupper til at forberede jer til undervisningen og til at diskutere de øvelsesopgaver, der vil være i de to moduler. Vi anbefaler, at projektskrivningen i Modul 2 (Kulturmøder i historie) også foregår i grupper. Her behøver I ikke at bruge de ovennævnte læsegrupper, men kan selv vælge jeres projektgruppe. Vi afholder en kursusgang om gruppedannelse i uge 43, hvor vi vil hjælpe med gruppedannelsesprocessen og valg af emner for projektskrivningen. Der vil også blive afholdt et statusseminar, hvor grupperne fremlægger problemformuleringer m.v. 7

8 Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie ved Bo Poulsen og Martin Ottovay Jørgensen Et af de allervigtigste udviklingstræk ved historievidenskaben gennem de seneste godt 20 år handler om verdenshistorien, eller den helt store historie, som i dag oftest kaldes globalhistorie. Tidligere forventedes det af en kvik historiker, at vedkommende kunne se historiske sammenhænge fra det gamle Egypten og Mesopotamien over Grækenland og Rom, op til Vesteuropa og videre over Atlanterhavet til USA. I dag kan man kalde denne gammeldags form for verdenshistorie for Den vestlige civilisations Historie, og både historikere og lægmand har efterhånden fået øjnene op for vigtigheden af at studere historiske udviklingsprocesser også på andre kontinenter og fra andre og flere angrebsvinkler. Meget er hændt siden Homo Sapiens for mere end år siden begyndte at vandre og bosætte sig på meste af Jordklodens landmasser, en proces der næppe endnu er afsluttet, selv om hver en afkrog af Jordkuglens overflade nu blot er få museklik væk med Google Earth. Jordens befolkning er nu tæt sammenvævet gennem den proces, der kaldes globalisering, og som tidseksperter er historikere bedre ekviperede til at forholde sig til både globaliseringens historiske rødder og den globale historie end de fleste andre videnskabsgrene. Derfor indgår globalhistorien og globaliseringens historie nu i pensum for de fleste førende universiteter i Verden, inklusive Aalborg Universitet. Vi har sammensat et kursus, der gennem tre forskellige grundbøger, samt kortere kompendietekster forsøger at forholde sig både tematisk, geografisk og kronologisk til en række væsentlige udviklingstræk ved vores fælles globale historie. Kurset vil således dække så forskellige, men sammenfaldende temaer som: migration, økonomi, teknologi, naturressourceudnyttelse, kolonisering, statsopbygning og imperialisme, alt sammen som set fra Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Stillehavet og forskellige mere planetariske synspunkter. 8

9 Grundbøger: Eric Vanhaute: World History: An Introduction, London & New York: Routledge, Alfred W. Crosby: Children of the Sun: A History of Humanity s Unappeasable Appetite for Energy, New York: Norton, 2006 John R. McNeill & William H. McNeill: The Human Web: A Bird s-eye view of World History, New York: Norton, 2003 Desuden indgår der et kompendium til kurset, som kan købes i universitetsboghandelen. For pensum til de individuelle undervisningsgange, se oplysningerne i Moodle. 9

10 Orientering om 48 timers prøven i Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Jvf. studieordningen afholdes den skriftlige 48-timers hjemmeopgave med udgangspunkt i forelæsningerne fra oversigtsforløbet i globaliseringens historie. Der er tale om en individuel bunden prøve, dvs. en prøve, hvor I får stillet et spørgsmål, som er formuleret af underviseren, og som skal besvares skriftligt og individuelt. Der er tale om et bredt spørgsmål med udgangspunkt i pensumlitteraturen. Husk at læse spørgsmålet grundigt, før I går i gang med besvarelsen. Eksamensplanen med eksamenstidspunkt mm. bliver offentliggjort på Moodle under pinden Eksamen. I vil få en mail, der fortæller jer, at eksamensplanen er klar. Husk derfor at tjekke jeres AAU-mail løbende. Opgaven offentliggøres på Moodle. På opgaven vil der stå, hvor mange eksemplarer I skal aflevere, og hvor de skal afleveres. Der forventes en skriftlig besvarelse på ca normalsider. Opgaven bedømmes med intern censur og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven fylder 10 eksamens-ects. 10

11 Modul 2: Kulturmøder i Historien ved Torben Kjersgaard Nielsen, Carsten Lange, Martin Ottovay Jørgensen, Marlene Spanger, Maren Lytje og Iben Fonnesberg-Schmidt Undervisningen i Modul 2: Kulturmøder i historien er organiseret som en række seminarer, der sammen udgør en fælles introduktion til kursets grundbegreber og en række nedslag i tiden fra antikken til i dag. Seminarrækken indeholder en formaliseret gruppedannelsesproces. Det overordnede tema for modulet er kulturmøder, dvs. møder mellem forskellige kulturer og den gensidige påvirkning, der fører til historisk forandring. Undervisningsforløbet vil introducere en række samfundsformationer, der er forskellige i tid og rum fra vores nutidige, og nogle teorier, begreber og metoder, der er forbundet med analysen af dem. Forløbet afsluttes med projektarbejde i grupper med op til fire personer. Hver gruppe modtager vejledning fra en af modulets undervisere. Gruppernes projektarbejde skal ligge inden for undervisningsforløbets overordnede temaer. Projektrapporten danner grundlag for den mundtlige evaluering, som tager udgangspunkt i projektrapporten, men i øvrigt kan inddrage hele pensum. Bedømmelsen foregår ved intern censur efter 7-trinsskalaen. Kursuslitteraturen findes i et kompendium (i flere bind), som kan købes i universitetsboghandlen. For tid og sted for hver kursusgang samt pensum til de individuelle kursusgange, se oplysningerne i Moodle. 11

12 Kursusforløb: Uge 36: Kursusgang 1: Kultur og kulturmøder samt introduktion til kurset (Torben Kjersgaard Nielsen og Iben Fonnesberg-Schmidt) Kultur er det mest omfattende begreb, der findes i samfundsforskningen. Alt der ikke er natur hører til under kultur og er frembragt gennem menneskelig aktivitet i tidens løb. Det gør kultur/-er til et meget vigtigt genstandsfelt for al kultur- og samfundsvidenskab. Men forskellige videnskaber betjener sig langt fra af det samme kulturbegreb. Kultur er derimod et utroligt mangesidet og komplekst begreb, som defineres og forstås på talrige forskellige måder, både i forskningen og i hverdagslivet. Et fokus på forskelle (og ligheder) i kulturer og i kulturforståelser, kan medvirke til at forklare, hvorfor og hvordan menneskelige civilisationer/grupper/kulturer gennem historien har mødtes, enten fredsommeligt eller voldeligt, enten udvekslende eller afskærmende. Kursusgang 1 vil introducere til studiet af kulturmøder i historien og til teorier og begreber i den sammenhæng. Uge 37: Kursusgang 2: FNs militære interventioner: Et kritisk blik (Martin Ottovay Jørgensen) De Forenede Nationer (FN) blev i 1942 formet som et ligeledes militært modsvar til den tysk-japansk-italienske militæralliance fra Ved Anden Verdenskrigs afslutning blev militæralliancen reformeret under styring af primært af de vestlige medlemmer med henblik på fremadrettet at skulle udgøre det organisatoriske grundlag for det siden hastigt voksende internationale samfund. Siden 1948 har FN udsendt ubevæbnede officerer fra medlemslandene som observatører i konfliktområder og siden 1956 også regulære militære styrker. På denne baggrund tager vi i denne kursusgang fat på FNs militære operationer og de kulturmøder de repræsenterer og muliggør mellem medlemmer af de forskellige lokale befolkningsgrupper og FN-soldaterne i missionsområderne. Teksterne om FN og FNs militære operationers historie gør os i stand til at diskutere (og problematisere) det store billede, dvs. rammen for kulturmøderne i FN s missionsområder. Undervejs vil I få udleveret arkivmateriale fra FNs interventioner i Gaza Striben & Ægypten ( ), Congo ( ), West Irian ( ) og Cypern (1964-) med henblik på at I selv får mulighed for at deltage i diskussionen. 12

13 Uge 37: NB: to kursusgange i uge 37: Kursusgang 3: Dem og os i den romerske borgerkrig: alternative kulturmøder (Carsten Hjort Lange) Vi skal fokusere på forskellige borgerkrigsfraktioners adfærd, samt hvordan borgerkrigen udviklede sig fra at være en anomali til i stedet at blive en form for normaltilstand. Idéen er, at borgerkrig i første årh. f.v.t. delvist overtager den rollen som tidligere blev udfyldt af krige mod fremmede magter. Man begynder med andre ord at fejre borgerkrige, som regel et negativt fænomen, samtidig med, at man accepterer, at de er borgerkrige, delvist eller helt. Hvordan opfattede og reagerede man i Rom på fænomenet borgerkrig, herunder deltagernes forskellige retoriske strategier. Det handler om indfaldsvinkler, men også om den klassiske idé om dem og os. Afgørende: jo mindre man sagde om fjenden, des mere sandsynligt var der tale om en borgerkrigsfjende. Uge 38: Kursusgang 4: Danmark og Europa i højmiddelalderen (ca ). Europæisk integration eller variation over en fælles kultur? (Emil Lauge Christensen) Kristningen af Danmark i sen vikingetid/tidlig højmiddelalder anses ofte for at være et afgørende skridt i retning af dansk integration i en fælles europæisk kultur. Danmark betragtes gerne som anderledes, bagud ift. resten af Europa, og i mødet mellem dansk og kristen-europæisk kultur har fortællingen om den mere eller mindre succesfulde absorbering af europæisk kultur og samfundsform i Danmark domineret. Kristningen af Danmark var uden tvivl en afgørende proces, men fra anden side er der blevet lagt vægt på tilpasning, gensidig påvirkning og ligeberettiget deltagelse i europæiske forhold. Dette seminar vil derfor tage fat på mødet mellem Danmark og Europa i højmiddelalderen. Vi vil identificere og beskæftige os med de væsentligste processer og forhold i dette møde, og vi vil diskutere forskellige opfattelser af Danmarks placering og deltagelse i det højmiddelalderlige Europa. Uge 39: Kursusgang 5: Racer, videnskab og den koloniale erfaring (Maren Lytje) Denne undervisningsgang fokuserer på forholdet mellem race, videnskab og den koloniale erfaring. Vi skal blandt andet se på, hvordan europæernes møde med den koloniale anden var med til at forme antropologien og psykoanalysen, hvordan racisme og racebegrebet blev brugt inden for de moderne europæiske 13

14 videnskaber, og hvordan racebegrebet blev forstået i kinesisk og japansk sammenhæng. Uge 39 NB: to kursusgange i uge 39: Kursusgang 6: Blandt indianere og menneskeuhyrer. Amerika-billeder i europæisk senmiddelalder og tidlig moderne tid (Torben Kjersgaard Nielsen) I løbet af 1400-tallet flyttede de fleste søfartsbyer og -stater i det vestlige og centrale Middelhavsområde deres handelsmæssige fokus fra Middelhavet til Atlanterhavet. I løbet af århundredet accelererede derfor europæernes udforskning og erobring af Atlanterhavsøerne og den afrikanske vestkyst, bl.a. fordi man håbede at finde en søvej, der kunne føre til Asien og dets mange rigdomme syd om Afrika. Handels- og sømanden Christoffer Columbus havde dog som bekendt en anden idé: han ville finde Asien ved at drage vestpå over Atlanterhavet. Columbus opdagelse af Amerika i 1492 udfordrede i den grad europæerne: man havde kendt tre kontinenter Europa, Afrika og Asien men nu var der pludseligt en fjerde landmasse, befolket med en række forskellige folk, man skulle forholde sig til. Hvordan opfattede befolkningen i det kristne Vesteuropa de folk, som de gennem opdagelsesrejserne i senmiddelalderen og tidlig moderne tid kom i kontakt med? Uge 40: Kursusgang 7: Josephine Baker i Danmark. Konstruktionen af den anden gennem køn, seksualitet og race (Marlene Spanger) I sommeren 1928 optrådte den verdensberømte varitédanserinde, den afroamerikanske Josephine Baker ( ) i København, som en del af hendes verdensturné. Josephine Baker var født i USA i Sydstaterne, men var flyttet til Paris i midten af 1920erne, hvor hun fik sit gennembrud. Rygterne om hendes optræden, kun i ført et bananskørt var nået Danmark, før hendes egentlige gæsteoptræden, og som resulterede i en heftig følelsesladet debat i aviserne. Med afsæt i kategorierne køn, race og seksualitet demonstrerer debatten, hvordan Josephine Bakers krop både passerer som brun og sort i Danmark. Således var danskernes første møde med Josephine Baker ikke entydigt. Snarere afspejler debatten et kulturmøde, der både fortæller os noget om danskernes konstruktion af den anden og konstruktionen af dansk hvidhed, som både havde rod i samtidens raceteorier og forestillinger om det naturlige. 14

15 Uge 41: Kursusgang 8: Korstogene til Det Hellige Land (Iben Fonnesberg- Schmidt) I november 1095 proklamerede pave Urban II det, der senere skulle blive kaldt Det Første Korstog. I de efterfølgende to århundreder drog mange kristne vesteuropæere på korstog, dvs en kombineret pilgrims- og militærekspedition, til Det Hellige Land, og der blev snart oprettet fire kristne såkaldte korsfarerstater i Mellemøsten. Selv om Mellemøsten i korsfarertiden rummer mange eksempler på fredelig sameksistens mellem forskellige etniske og religiøse grupper, indebar korstogene til Det Hellige Land mange voldsomme og blodige kulturmøder mellem kristne og muslimer. Men hvilke motiver lå bag beslutningerne om at drage mod Det Hellige Land? Uge 41: NB: to kursusgange i uge 41: Kursusgang 9: Menneskeudstillinger i København (Marlene Spanger) I slutningen af 1800 tallet blev der i Tivoli og i Zoologisk Have i København arrangeret en række levende udstillinger med de såkaldte "vilde" eller naturfolk fra Afrika, Indien, Grønland og Kina. På disse udstillinger kunne publikum følge med i de "vildes" dagligdags gøremål, få et indblik i deres skikke og ritualer, samt se eksempler på udfærdigelse af kunsthåndværk. Denne form for menneskeudstillinger var oppe i tiden i de europæiske storbyer. Denne kursusgang vil diskutere, hvordan udstillingerne blev modtaget i Danmark med afsæt I samtidens forestillinger om køn, race og seksualitet. Uge 42: efterårsferie Uge 43: Kursusgang 10: gruppedannelse (Iben Fonnesberg-Schmidt) På denne kursusgang skal vi først tale om gruppedannelse og emner, og derefter hjælper vi jer med at danne de arbejdsgrupper (på op til fire medlemmer), som I skal skrive projekt i i Modul 2: Kulturmøder i Historien. 15

16 Problemorienteret projektarbejde Formålet med projektarbejdet med temaet Kulturmøder i historien er i studieordningen beskrevet sådan: den studerende kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund. I studieordningen hedder det endvidere, at det forventes, at den studerende ud over pensumlitteraturen (på ca. 900 sider) inddrager litteratur og eventuelt kilder i projektarbejdet i et omfang af ca. 600 sider, i alt altså ca sider. I studieordningen er læringsmålene opstillet i syv punkter, som handler om, at den studerende efter at have gennemført modulet kan: demonstrere viden om og indsigt i samfund, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund demonstrere forståelse for og refleksion over metoder til at vurdere kildemateriale, der belyser kulturmøder anvende teorier, begreber og metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser anvende metoder til at vurdere kildemateriale i konkrete analyser af kulturmøder formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. 16

17 Gruppedannelsen til projekt i Kulturmøder i historien Gruppedannelsen foregår i uge 43. Her mødes vi og fremlægger forslag til emner for grupper. Herefter cirkulerer man rundt og orienterer sig om emner og deltagere, og gruppedannelsen afsluttes på et fælles plenum. Vi vil sigte efter grupper på op til 4 personer. Det er dog også muligt at være individuel studerende. Gruppedannelsen er først slut, når alle er i gruppe. Det er en god idé at tale sammen inden gruppedannelsen om emner og med interesserede, således at vi ikke starter på bar bund. Eventuelt kan Studenterforum på Moodle bruges til at udveksle idéer. Er man syg eller på anden måde forhindret i at møde op, kan man give en medstuderende fuldmagt til at placere én i en gruppe. De, der møder op, har selvsagt første ret til at vælge. Der er ingen kronologiske eller geografiske bindinger på projektskrivningen i modulet, men det er et krav, at projektemnet handler om et kulturmøde. Vi vil i løbet af undervisningen præsentere jer for en række mulige emner. Efter gruppedannelsen vil I få tildelt en vejleder; vejlederfordelingen vil blive offentliggjort på Moodle. 17

18 Statusseminar Kort efter gruppedannelsen afholder vi et statusseminar, hvor hver gruppe sammen med deres vejleder, en opponentgruppe og opponentgruppens vejleder diskuterer gruppens projekt. Til statusseminaret udarbejder alle grupper et skriftligt oplæg, som sendes til gruppens vejleder, opponentgruppen samt opponentgruppens vejleder per mail senest onsdag den 4. november 2014 kl Det skriftlige oplæg skal indeholde følgende: 1) præsentation af emne eller problemfelt 2) foreløbig problemstilling 3) overvejelser og argumentation for problemstillingen 4) præsentation af foreløbig litteratur 5) overvejelser om anvendelse af teori/teorier 6) overvejelser om anvendelse af kilder 7) overvejelser om opbygning af projekt 8) foreløbig litteraturliste I oplægget kan der være forslag til hvilke punkter, I især ønsker at få diskuteret på seminaret. Det skriftlige oplæg skal være på min. 7 og max. 15 sider. Statusseminaret afholdes i uge 46. Plan herfor kommer på Moodle; her kan man også læse navnene på medlemmerne af ens opponentgruppe og opponentgruppens vejleder. Hver gruppe forbereder en kort mundtlig præsentation af eget oplæg (ca. 10 minutter) samt kommentarer til det oplæg, som gruppen er opponent på. Derefter kommer opponentgruppen med kommentarer. I den følgende diskussion kan alle grupper deltage. Derefter afsluttende kommentarer fra vejledere. Eventuelt kan der udarbejdes en side med skriftlige kommentarer. Torben Kjersgaard Nielsen: tkn@cgs.aau.dk Carsten Lange: lange@cgs.aau.dk Marlene Spanger: spanger@cgs.aau.dk Maren Lytje: lytje@cgs.aau.dk Martin Ottovay Jørgensen: moj@cgs.aau.dk Emil Lauge Christensen: elc@cgs.aau.dk 18

19 Aflevering af projektrapporten i Modul 2: Kulturmøder i historien Projektrapporten skal afleveres senest fredag den 18. december 2015 inden kl For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Afleveringskrav: I skal aflevere 2 eksemplarer i papirform samt en kvittering for at have uploaded projektet i Projektbiblioteket (nærmere oplysninger kommer i eksamensoversigten). I skal aflevere personligt til studiesekretær Vivian Lassen, Kroghstræde 1, rum Eksamensforsiden skal hentes under pinden Eksamen i Moodle. Projektrapporten skal indeholde et procesafsnit med en vurdering af og en refleksion over gruppens arbejdsprocesser og brug af vejleder. Det fremgår af studieordningen, at projektets omfang er max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 normalsider for 4 studerende. Én normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Normalsiderne er inklusiv: Noter Litteraturliste Kildefortegnelse Normalsiderne er eksklusiv: Forside Titelblad Indholdsfortegnelse Procesafsnit Bilag - Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Rimeligt forhold er max 10 normalsider. Har man flere bilag skal det begrundes og godkendes af vejleder. 19

20 Retningslinjer for eksamen i Modul 2: Kulturmøder i historien I studieordningen står prøven i projektet beskrevet som en mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Studieordningen fastslår, at den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum, og der kan altså forventes generelle pensumspørgsmål i eksaminationen. Den mundtlige evaluerings omfang varierer efter gruppens størrelse, sådan at den vil vare max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Præstationen bedømmes med intern censur efter 7-trinsskalaen. Om vurderingskriterierne står der, at karakteren 12 gives, hvis: Projektrapporten indeholder en klart formuleret problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studerende kan beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de analyserede samfund/kulturer. Begrebet kulturmøde er defineret og anvendes stringent i projektets anal ser, og den studerende kan reflektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå kulturmøde på giver forskellige metoder, forskellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale på. Kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til den valgte/anvendte tekstlæsningsmetode. 20

21 Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Projektrapporten indeholder et procesafsnit med en vurdering af og en refleksion over gruppens arbejdsprocesser og brug af vejleder Og hvis i den mundtlige præsentation og eksamination o Den studerende kan sammenfatte og reflektere over den relevante historiske kontekst. o Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. o Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. Karakteren 02 gives, hvis: Projektrapporten indeholder en problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Begrebet kulturmøde er defineret, relevant faglitteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af litteraturen beskrive forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant kildemateriale er inddraget og anvendt til at belyse kulturmødet/kulturmøderne. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Projektrapporten indeholder et procesafsnit med en vurdering af og en refleksion over gruppens arbejdsprocesser og brug af vejleder Og hvis i den mundtlige præsentation og eksamination o Den studerende kan gøre rede for et delemne inden for eget projekt og relatere det til den historiske kontekst. o Den studerende kan beskrive hovedtræk i den relevante pensumlitteratur. o Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Evalueringen af projektet tager udgangspunkt i den samlede rapport. 21

22 Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde Ved Iben Fonnesberg-Schmidt, Lars S. Andersen og Ole Jensen Dette modul har to hovedelementer. For det første skal det give jer indsigt i, hvordan man konstruerer, dokumenterer og afgrænser en problemformulering, og undervisningen vil derfor præsentere en række forskellige typer af problemformuleringer, som man kan arbejde med i samfundsvidenskaben (herunder historie). For det andet skal modulet give jer redskaber til at arbejde reflekteret og konstruktivt individuelt og i grupper. Vi kommer derfor til at tale om læringsprocesser, styring og ledelse af gruppearbejde samt vejleder- og grupperoller. Modulet afvikles efter, at I har valgt jeres projektgruppe til jeres projekt i Modul 2: Kulturmøder, og undervisningen vil derfor tage udgangspunkt i jeres konkrete projektarbejde. Modulet består af fem undervisningsgange, herunder en om litteratursøgning, og foregår som en kombination af forelæsninger og workshops. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. deltagelse i undervisningsgangene samt tilfredsstillende løsning af de øvelsesopgaver, som indgår i modulet. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som det samlede antal øvelsesopgaver. Modulet vægter 5 ECTS. Kursuslitteraturen består af Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen (red.): Projektarbejdets kompleksitet - viden, værktøjer og læring, Samfundslitteratur (2013) Lotte Rienecker: Problemformulering på videregående uddannelser, 4. udg., Samfundslitteratur (2015) Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udg., Samfundslitteratur (2012) Alle tre kan købes i universitetsboghandlen. For tid og sted for hver kursusgang samt pensum til de individuelle kursusgange, se oplysningerne i Moodle. 22

23 Kursusforløb: Uge 43: Kursusgang 1: Projektstyring og projektledelse, grupperoller og vejlederroller. Forelæsning og workshop (Iben Fonnesberg-Schmidt) Denne undervisningsgang fokuserer på studieteknik og læringsprocesser såvel individuelt som samarbejde med andre. Vi skal også diskutere grupperoller og gruppesamarbejde, dvs hvad der skal til for at skabe optimale betingelser for et vellykket projekt i et forpligtende samarbejde med andre. Uge 43: Kursusgang 2: Workshop om gruppearbejde og brug af vejleder (Iben Fonnesberg-Schmidt) Med udgangspunkt i de nydannede grupper skal vi tale om, hvordan man optimerer sin brug af sin vejleder; hvordan man kan organisere sin arbejdsproces (individuelt og i grupper); og hvordan arbejdsgrupper kan fungere optimalt. Uge 44: Kursusgang 3: PBL-modellen I: Videnskabelige problemformuleringer (Lars S. Andersen) Denne undervisningsgang introducerer til begrebet problem-baseret læring (PBL). Hvad er problem-orienteret læring og hvordan udarbejdes en videnskabelig problemformulering. Hvilken rolle spiller problemformuleringen i et projekt. Der introduceres til forskellige typer af problemformuleringer og der gives eksempler på problemformuleringer fra tidligere projekter. Uge 44: Kursusgang 4: PBL-modellen II: Projektarbejde og rapportskrivning (Lars S. Andersen) Denne undervisningsgang handler om det problemorienterede projektarbejde ved Aalborg Universitet. Hvilke typer videnskabelige tekster findes der, og hvordan kommer man i gang med at skrive dem. Hvordan kommer man videre fra problemformulering og hvad betyder begreber som teori og empiri? Og hvordan argumenterer man i det hele taget videnskabeligt? Uge 44: Kursusgang 5: Introduktion til litteratursøgning (Ole Jensen) På denne kursusgang får I en introduktion til, hvordan man søger litteratur til sit projekt. Undervisningen foregår på Aalborg Universitetsbibliotek og tager udgangspunkt i en række praktiske øvelser. 23

24 Modul 4: Introduktion til historiefaget Ved Iben Fonnesberg-Schmidt og Lars S. Andersen Formålet med dette modul er at træne jer i at opbygge og formidle et historieprojekt. Det er altså en introduktion til historikernes arbejdsmetoder og skal vise, hvordan et historieprojekt gribes an fra problemformulering til konklusion. Vi kommer især til at arbejde med, hvordan man laver forskningsoversigter, så der vil være stor vægt på historiografi (historieskrivningens historie og udvikling). Flere af forelæsningerne fokuserer således på historiografien. Modulet består af fem undervisningsgange. Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og workshops. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. deltagelse i undervisningsgangene samt rettidig aflevering og tilfredsstillende løsning af tre øvelsesopgaver, som I får udleveret i løbet af semestret, og hvis løsninger vil blive diskuteret i undervisningen. I vil afslutningsvist få tilbudt personlig feedback på jeres øvelsesopgaver. Modulet evalueres med bestået/ikke-bestået. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som det samlede antal øvelsesopgaver. Modulet vægter 5 ECTS. Kursuslitteraturen består af en grundbog, nemlig Knut Kjeldstadli, Fortiden er ikke hvad den har været (Roskilde Universitetsforslag 2001), og et kompendium. Begge kan købes i universitetets boghandel. For tid og sted for hver kursusgang samt pensum til de individuelle kursusgange, se oplysningerne i Moodle. 24

25 Kursusforløb: Uge 38: NB: dobbelt undervisningsgang: Kursusgang 1 og 2: introduktion til dansk og europæisk historiografi (Iben Fonnesberg-Schmidt) Et af de centrale elementer i et projekt på Historiestudiet er en oversigt over eller en diskussion af den relevante forskning inden for projektets emne. På disse to kursusgange vil vi diskutere, hvordan man kan lave forskningsoversigter og forskningsdiskussioner. Vi vil også give jer en kort introduktion til dansk og europæisk historiografi (historieskrivningens historie) fra Oplysningstiden og frem til det 21. århundrede. Kursusgang 2 indeholder også en workshop, hvor I selv skal prøve kræfter med en case. Uge 40: Kursusgang 3: Forskningsoversigt og historiografi, case 1: Besættelsestidens historiografi (Lars S. Andersen) For at illustrere udviklingen i dansk historiografi vil denne kursusgang give jer et overblik over udviklingen i forskningen i et bestemt emne, nemlig den danske besættelsestids historie. Uge 41: Kursusgang 4: Forskningsoversigt og historiografi, case 2: Korstogenes historiografi (Iben Fonnesberg-Schmidt) For at yderligere illustrere udviklingen i europæisk historiografi vil denne kursusgang give jer et overblik over udviklingen i forskningen i et andet emne, nemlig korstogene til Det Hellige Land. Uge 43: Kursusgang 5: Det gode historieprojekts form: projektopbygning og videnskabelige konventioner (Iben Fonnesberg-Schmidt) Denne kursusgang handler om, hvad et projekt på Historiestudiet skal indeholde, og hvordan det skal bygges op. De forskellige dele af et historieprojekt vil blive gennemgået sammen med en præsentation af de videnskabelige konventioner, der gælder for denne genre. I vil også blive præsenteret for et projekt i Modul 2: Kulturmøder, lavet af en gruppe historiestuderende fra årgang

26 Rigtig god fornøjelse med studiet 26