Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie Omfatter kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen). 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i Historie er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2013 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Kandidatuddannelsen i Historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og under censorkorpset for Historie. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag forudsætter en 2-faglig bacheloruddannelse med Historie som centralt fag og et andet fag som sidefag. Optagelse på kandidatuddannelsen med Historie som sidefag forudsætter en 2-faglig bacheloruddannelse med Historie som sidefag og et andet fag som centralt fag. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Cand.mag. i Historie og Master of Arts (MA) in History. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i Historie er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Formålet med kandidatuddannelsen i Historie er: - at den studerende udbygger den faglige viden og kunnen om historiske kulturer og samfundsforhold, vedkommende har erhvervet under bacheloruddannelsen, og øger sine teoretiske og metodiske kvalifikationer, samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 1/18

2 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) - at den studerende gennem faglig fordybelse bliver i stand til selvstændigt at formulere og analysere historiefaglige problemstillinger, at anlægge historiske perspektiver på andre fags genstandsfelter, at anvende videregående elementer af teori og metode og at formidle viden om historien, - at den studerende kvalificerer sig til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse), - at den studerende kvalificerer sig til at arbejde selvstændigt med historiefaget inden for undervisning, kulturformidling og udrednings- og udviklingsarbejde i den offentlige og den private sektor. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser skal sidefaget ligge inden for disse uddannelsers fagrække. Det er muligt at vælge andre sidefag, hvis den studerende sigter mod undervisning uden for de gymnasiale uddannelser. Det centrale fag i Historie består af en række konstituerende fagelementer, i alt 60 ECTS inklusive kandidatspeciale på 30 ECTS, og valgfag på 15 ECTS inden for de historiefaglige discipliner eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse. Kandidatuddannelsen med Historie som sidefag består af sidefaget på 45 ECTS og et centralt fag på 75 ECTS. Hvis det centrale fag ligger på et andet hovedområde end Humaniora eller Samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i Historie med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Uddannelsens struktur Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralt fag Gymnasielæreruddannelsen med Historie som sidefag 10. sem. Modul 15 Speciale 10. sem. Centralt fag 9. sem. Modul 13, sem. Centralt fag* 8. sem. Modul 12 Centralt fag* 8. sem. Sidefag Modul 2, sem. Sidefag 7. sem. Modul 7, 8, 13, sem. Sidefag 6. sem. Modul 6 II, 9, sem. Sidefag Modul sem. Modul 5, 6 I Centralt fag 4. sem. Modul 6 II, 9, sem. Centralt fag 3. sem. Modul 5, 6 I, 7, 8 3. sem. Centralt fag 2. sem. Modul 2, 3, 4 2. sem. Centralt fag 1. sem. Fællessemester Modul 1 1. sem. Centralt fag Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med kandidatuddannelsen i Historie er, at den studerende efter endt uddannelse: - kan demonstrere viden om historiske kulturer og samfundsforhold, der på udvalgte områder er baseret på forskning på højeste internationale niveau, 2/18

3 - kan forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold, samt identificere videnskabelige problemstillinger, - kan mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget, - kan vurdere og vælge blandt historiefagets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller, - kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, - kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller, - kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret og til at færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, - selvstændigt kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, - selvstændigt kan tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i Historie giver herudover den enkelte studerende særlige muligheder for en individuel kompetenceprofil. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen i Historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium 1 ECTS-point til ca. 28 timers arbejde. Spredningskrav Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder: Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1700). Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Studerende med Historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse. 3/18

4 Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) Historie som centralt fag Sememester UV- ECTS 1 EK- ECTS 2 Historie som sidefag 7. Sidefag (V) Modul 7: Moderne periode (K) Modul 8: Oversigtsforløb efter 1776 (K) Modul 13: Brug af historien (K) UV- ECTS EK- ECTS Modul 17: Økonomi, politologi, sociologi (K/V 3 ) Sidefag (V) Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie 5 5 Modul 12: Moderne periode (K) Modul 12: Moderne periode (K) Modul 13: Brug af historien (K) Centralt fag Centralt fag Modul 14: Flerfagligt projekt (V) 10. Modul 15: Kandidatspeciale (K) K= Konstituerende fag V= Valgfag Centralt fag Sidefagssupplering Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end Humaniora eller Samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i Historie på kandidatdelen med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. De 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens semester og omfatter følgende moduler: 8. semester: Modul 18: Før-moderne periode (K) (15 ECTS). Periode og/eller tema må ikke være sammenfaldende med periode og/eller tema, som den studerende har gennemført i sit 6. semester. 9. semester: Modul 14: Flerfagligt projekt (V) (15 ECTS). 1 UV-ECTS = Undervisnings-ECTS. 2 EK-ECTS = Eksamens-ECTS. 3 Sidefagsstuderende, der har gennemført Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester, har mulighed for i stedet at vælge et supplerende metodefag. Se modul 16: Supplerende metodefag i Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie, september /18

5 Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Mål Målet er, at den studerende kan formidle hovedtræk af globaliseringens historie. Indhold Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af globaliseringens historie. Pensum er på ca. 750 sider. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk af globaliseringens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i globaliseringens historie og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i globaliseringens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 5 ECTS. Modul 7: Moderne periode Mål Målet er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Indhold Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden ca eller 1914 til i dag, eventuelt begge perioder. Informationssøgning indgår i undervisningen. 5/18

6 Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 300 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. 6/18

7 Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 15 normalsider for 1 studerende, 25 sider for 2 studerende og 35 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende og 50 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 10 ECTS. Modul 8: Oversigtsforløb i dansk, europæisk og verdens historie efter 1776 (5 ECTS) Mål Målet er, at den studerende kan formidle hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie efter Indhold Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie efter Pensum er på ca. 500 sider. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien efter 1776 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. 7/18

8 Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 5 ECTS. Modul 12: Moderne periode Mål Målet er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Indhold Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden ca eller 1914 til i dag, eventuelt begge perioder. Informationssøgning indgår i undervisningen. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapport eller ugeopgave, svarende til mindst 600 sider for studerende på centralt fag, mindst 300 sider for sidefagsstuderende. Samlet pensum: Mindst hhv sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: Centralt fag 8. semester 15 ECTS. Sidefag 8. semester 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. 8/18

9 Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination (prøveform 1) Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og vurdere forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur og evt. kildemateriale er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination (prøveform 1) Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Den studerende kan vælge mellem: 1. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. 2. Skriftlig, bunden 7-dages prøve (ugeopgave), der besvares individuelt. Ad 1: Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende og 40 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende og 50 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Ad 2: Ugeopgavens omfang: Max. 15 normalsider. Individuel litteratur til ugeopgaven godkendes af modulets koordinator. Den bundne opgave tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: Centralt fag 8. semester 15 ECTS. 9/18

10 Sidefag 8. semester 10 ECTS. Modul 13: Brug af historien Mål Målet er, at den studerende kan analysere og vurdere forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. Indhold Undervisningen omfatter teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres gennem analyser af brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage mv. De konkrete eksempler relaterer brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Pensum omfatter den litteratur, der er anvendt i undervisningen, ca. 600 sider, samt film, monumenter og andre ikke-skriftlige kilder. Hertil kommer den litteratur og de kilder, den studerende anvender i eksamensopgaven. Samlet pensum for studerende på centralt fag mindst sider, på sidefag mindst 700 sider, samt ikke-skriftligt materiale. Vægt: Centralt fag 9. semester 15 ECTS. Sidefag 7. semester 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med oplæg fra såvel underviser(e) som studerende. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: anvende teorier om historiebevidsthed mv. til at analysere konkrete eksempler på brug af historien, - relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted, - analysere bearbejdningens form og indhold og vurdere dens virkninger. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere eksempler på historiebrug, der ikke er blevet gennemgået i undervisningen. Den studerende kan analysere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål, både relateret til den fortid, der henvises til, og til den eftertid, hvor bearbejdning finder sted. Den studerende kan analysere form og indhold af eftertidens bearbejdning og vurdere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft i eftertiden. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den relevante teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan identificere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål. Den studerende kan beskrive relevante politiske, sociale og kulturelle forhold af betydning for eftertidens bearbejdning. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum. Opgavens omfang: Max 15 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. 10/18

11 Vægt: Centralt fag 9. semester 15 ECTS. Sidefag 7. semester 10 ECTS. Modul 14: Flerfagligt projekt Mål Målet er, at den studerende kan anlægge et historisk perspektiv på et andet fags genstandsfelter og/eller problemstillinger. Indhold Det flerfaglige projekt skal være forankret i en historiefaglighed og inddrage såvel det centrale fag som sidefaget. Pensum er på ca sider. Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Udgangspunktet er en af den studerende formuleret problemstilling. Projektet gennemføres under vejledning. Som ramme om projektskrivningen afholdes en række seminarer, hvor den/de studerendes arbejde diskuteres kollektivt på holdet, og hvor yderligere eksempler kan inddrages. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - anvende sin historiefaglige viden, både empirisk og teoretisk-metodisk viden, til at udforske og sætte historisk perspektiv på genstandsfelter og/eller problemstillinger, der arbejdes med i et andet fag, - med udgangspunkt i et andet fags metoder eller genstandsfelter stille nye spørgsmål til historien, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klart formuleret historiefaglig problemstilling, der tager udgangspunkt i en central problematik i krydsfeltet mellem sidefaget og historiefaget. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur fra begge fag er fundet, og den studerende kan på grundlag af faglitteraturen for det første beskrive og historisk perspektivere den viden eller de problemstillinger, der arbejdes med i sidefaget, for det andet diskutere betydninger af sidefagets metoder eller genstandsfelter for den historiske udvikling og evt. for historiefagets udvikling. Der argumenteres metodisk-teoretisk for projektets konklusion, og den tilegnede viden er formidlet klart og præcist. Samtidig er historiefagets konventioner overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Med udgangspunkt i argumenterede valg af teori og metode kan den studerende præsentere projektets konklusion som en tolkning og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og præcis måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en historisk problemstilling, der tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem sidefaget og historiefaget. Analysen inddrager den historiske kontekst, relevant faglitteratur fra begge fag er fundet, og den studerende kan for det første beskrive den viden eller de problemstillinger, der arbejdes med i sidefaget, for det andet gøre rede for sidefagets metoder eller genstandsfelter i et historisk perspektiv. Den tilegnede viden er formidlet under overholdelse af historiefagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter, litteraturliste mv. Den mundtlige præsentation og eksamination 11/18

12 Den studerende kan gøre rede for projektets konklusioner og sætte dem ind i en bredere historisk kontekst. Den studerende kan formidle den tilegnede viden. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende og 40 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende og 50 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul 15: Kandidatspeciale Mål Målet er, at den studerende kan tilrettelægge og gennemføre et selvstændigt videnskabeligt arbejde med et større historiefagligt materiale under anvendelse af relevante teoridannelser og metoder. Indhold Kandidatspecialets emne skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og sidefaget, men med hovedvægten i det centrale fag. Specialestudiet munder ud i en specialeafhandling, der er et selvstændigt, afrundet arbejde med udgangspunkt i en afgrænset historie- eller tværfaglig problemstilling. Specialeafhandlingen kan have karakter af selvstændig grundforskning, eller den kan have tyngdepunkt i en selvstændig kritisk behandling af forskningslitteraturen. Vægt: 30 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Specialeafhandlingen skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge og gennemføre specialestudiet, dvs. selvstændigt vælge emne, problemstilling, analysemodel, kildemateriale mv. og gennemføre analysen. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført kandidatspecialet: - demonstrere viden om specialets emne, baseret på forskning på højeste internationale niveau, - forstå og forholde sig kritisk til denne viden og identificere nye videnskabelige problemstillinger, - vurdere og vælge blandt de relevante videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analysemodeller, - diskutere egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft og forholde sig til andres forskningsresultater inden for emnet/problemstillingen, - formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde og i et klart og præcist sprog, - demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret, til selvstændigt at tilrettelægge og færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, - selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: 12/18

13 Den studerende kan demonstrere viden om specialets emne, baseret på forskning på højeste internationale niveau, Den studerende kan forstå og forholde sig kritisk til denne viden og identificere nye videnskabelige problemstillinger, Den studerende kan vurdere og vælge blandt de relevante videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille nye analysemodeller, Den studerende kan diskutere egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft og forholde sig til andres forskningsresultater inden for emnet/problemstillingen, Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en velstruktureret måde og i et klart og præcist sprog, Den studerende kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret, til selvstændigt at tilrettelægge og færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, Den studerende kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan demonstrere viden om specialets emne, Den studerende kan forstå og forholde sig til denne viden og identificere videnskabelige problemstillinger, Den studerende kan vælge blandt relevante videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, samt opstille analysemodeller, Den studerende kan gøre rede for egne konklusioners pålidelighed og udsagnskraft og for andres forskningsresultater inden for emnet/problemstillingen, Den studerende kan formidle den tilegnede viden, Den studerende kan demonstrere kompetence til at arbejde problemorienteret, til at tilrettelægge og færdiggøre et projekt inden for en given tidsramme, Den studerende kan tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Mundtlig evaluering med udgangspunkt i den skriftlige afhandling. Hvis afhandlingen er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Afhandlingen kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Specialeafhandlingens omfang: Max. 80 og min. 60 normalsider for en individuel studerende. En afhandling udarbejdet af to eller tre studerende må fylde max. 75 normalsider pr. studerende og skal være på min. 50 normalsider pr. studerende. Ved gruppespecialer skal den enkelte studerendes bidrag udgøre sammenhængende afsnit, og den enkelte studerendes bidrag skal angives. Fællesafsnit må ikke udgøre mere end 20 % af det samlede speciale. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 45 minutter for 1 studerende, 60 minutter for 2 studerende og 75 minutter for 3 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i afhandlingen og 2) en eksamination. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den skriftlige og mundtlige præstation vurderes hver for sig, og der gives en afvejet fælleskarakter. Vægt: 30 ECTS. Modul 17: Økonomi, politologi, sociologi Mål Målet er, at den studerende kan demonstrere viden om centrale teorier og begreber inden for økonomi, politologi og sociologi. Indhold Modulet indeholder for det første en introduktion til samfundsvidenskabelige klassikere og en diskussion af samfundsvidenskabernes betydning for historisk forandring. For det andet introduceres centrale økonomi- 13/18

14 ske, politologiske og sociologiske teoridannelser og grundbegreber, og disses indflydelse på politik og politisk diskurs analyseres med udgangspunkt i konkrete cases/eksempler. Pensum omfatter ca. 500 sider. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer og øvelsesopgaver. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og forståelse for samfundsvidenskabernes udvikling i historisk perspektiv, - identificere og anvende centrale økonomiske, politologiske og sociologiske teoridannelser og grundbegreber, - diskutere teoridannelsers og grundbegrebers indflydelse på politik og politisk diskurs. Vurderingskriterier For at bestå skal den studerende kunne demonstrere viden om samfundsvidenskabernes udvikling i historisk perspektiv, identificere centrale økonomiske, politologiske og sociologiske grundbegreber, samt gøre rede for grundbegrebernes indflydelse på politik og politisk diskurs. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Vægt: 5 ECTS. Modul 18: Før-moderne periode Mål Målet er, at den studerende kan analysere før-moderne samfund og kulturer. Indhold Der udbydes et seminar inden for perioden før ca og med en specifik geografisk og tematisk afgrænsning. Periode og/eller tema må ikke være sammenfaldende med periode og/eller tema i modul 9. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og indsigt i før-moderne samfund og kulturer, 14/18

15 - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere før-moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i før-moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener i perioden til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende og 40 normalsider for 3 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende og 50 minutter for 3 studerende. 15/18

16 Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet Stk. 1 Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for den selvstændige vurdering af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed, samt stilistisk sikkerhed. Derudover indgår den sproglige præstation i den samlede vurdering, idet der er nøje sammenhæng mellem evnen til at udtrykke sig skriftligt og kvaliteten af argumentationen i opgaven eller projektet. Ingen prøve kan vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig argumentation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikkebestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (fx ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra ovennævnte. Studienævnets begrundelse for dispensationen skal være skriftlig og begrundet og foreligge før afholdelse af eksamen. Stk. 2 Kandidatspecialet og andre skriftlige opgaver udarbejdes normalt på dansk. Studienævnet har givet en generel dispensation til, at prøver kan aflægges på norsk, svensk eller engelsk. Nævnet kan tillade, at en studerende aflægger prøve på et andet fremmedsprog efter konkret ansøgning. Stk. 3 Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk andre fremmedsprog kun efter studienævnets godkendelse). Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 normalsider. Resumeet indgår ikke i de for projektrapporten fastsatte maximumsidetal. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 3. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Stk. 4 En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag 16/18

17 vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Stk. 5 Max. 3 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Almen Historie skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 11 Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 12 Eksamensregler Stk. 1 Alle andre prøver end delprøver skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Stk. 2 Prøver afholdes som inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: samt Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) Modul ECTS Intern/ Bedømmelsesform Varighed ekstern Modul 2: Oversigtsforløb i 5 Intern 7-trinsskala Skriftlig 48 timer globaliseringens historie Modul 7: Moderne periode 10 Intern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt i projekt 17/18

18 Modul 8: Oversigtsforløb efter 1776 Modul 12: Moderne periode Modul 13: Brug af historien 5 Intern 7-trinsskala Skriftlig 48 timer Centralt fag: 15 Sidefag: 10 Centralt fag: 15 Sidefag: Ekstern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Eller Skriftlig 7 dage Intern 7-trinsskala Skriftlig 7 dage 10 Modul 14: Flerfagligt projekt 15 Intern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Modul 15: Kandidatspeciale 30 Ekstern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt i afhandling Modul 17: Økonomi, politologi, sociologi Modul 18: Før-moderne periode 5 Intern Bestået/ikkebestået Aktiv deltagelse 15 Ekstern 7-trinsskala Mundtlig med udgangspunkt i projekt Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den førstkommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2008, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 18/18