Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet"

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Omfatter bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 69 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Historie er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 20 af. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og censorkorps Bacheloruddannelsen i Historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og under censorkorpset for Historie. 3 Optagelse Stk. 1. Generelt adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i Historie forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen Specifikke adgangskrav til uddannelserne under det humanistiske hovedområde er Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B- niveau i kombination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B- niveau eller Historie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. Stk. 3 Specifikke adgangskrav til sidefaget Specifikke adgangskrav til sidefaget i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B-niveau i kombination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau eller Historie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Bachelor (BA) i Historie og Bachelor of Arts (BA) in History. Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Historie er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Faglig profil 1/22

2 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Bacheloruddannelsen i Historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsforhold. Stk. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til inden for fagområdet at arbejde med undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelserne i Historie, Udvikling og Internationale Relationer, Kultur, Kommunikation og Globalisering mv. - og giver umiddelbart erhvervskompetence. Stk. 3. Uddannelsens fag En gymnasielærer-bacheloruddannelse i Historie består af et centralt fag (Historie) på 13 ECTS og et gymnasiesidefag på 4 ECTS. En gymnasielæreruddannelse med Historie som sidefag består på bachelordelen af 4 ECTS. Bacheloruddannelsen i almen Historie består af konstituerende fagelementer på 0 ECTS og valgfag på 30 ECTS. Bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og bacheloruddannelsen i almen Historie indledes med et samfundsvidenskabeligt Fællessemester, der har sin egen studieordning: Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester. Uddannelsens struktur Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralt fag Gymnasielæreruddannelsen med Historie som sidefag Kandidat- & bacheloruddannelsen i almen Historie. sem. Modul Speciale. sem. Centralt fag. sem. Modul L Speciale 9. sem. Modul 13, sem. Centralt fag* 9. sem. 8. sem. Modul 12 Centralt fag* 8. sem. Sidefag Modul 2, sem. Forskellige specialiseringer 7. sem. Sidefag 7. sem. Modul 7, 8, 13, sem. 6. sem. Sidefag 6. sem. Modul 6 II, 9, 6. sem. Modul 12, 13. sem. Sidefag Modul 11. sem. Modul, 6 I Centralt fag. sem. Modul 11, sem. Modul 6 II, 9, 4. sem. Centralt fag 4. sem. Modul 6 II, 9, 3. sem. Modul, 6 I, 7, 8 3. sem. Centralt fag 3. sem. Modul, 6 I, 7, 8 2. sem. Modul 2, 3, 4 2. sem. Centralt fag 2. sem. Modul 2, 3, 4 1. sem. Fællessemester Modul 1 1. sem. Centralt fag 1. sem. Fællessemester Modul 1 2/22

3 Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester (halvdelen af 8. og 9. semester) på Historie. Se Studieordning for Kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen). Stk. 4. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med bacheloruddannelsen i Historie er, at den studerende efter endt uddannelse kan: - demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets teorier, metoder og genstandsfelter, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier, metoder og genstandsfelter, - anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget, - vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante analysemodeller, - formidle historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere, - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, - indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, - identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium 1 ECTS-point til ca. 28 timers arbejde. Spredningskrav Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder: Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1700). Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Studerende i almen Historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med Historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse. 3/22

4 Bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag Almen Historie 1. 3 Modul 1: Det moderne Danmark (V) Sememester UV- ECTS 1 EK- ECTS 2 Historie som centralt fag Modul 1: Det moderne Danmark UV- ECTS EK- ECTS Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Modul 3: Kulturmøder i historien Modul 3: Kulturmøder i historien Modul 4: Introduktion til det gode historieprojekt 3. Modul : Litteratursøgning Modul 4: Introduktion til det gode historieprojekt Modul :Litteratursøgning Modul 6 I: Historisk videnskabsteori og metode I Modul 6: Historisk videnskabsteori og metode I Modul 7: Moderne periode Modul 7: Moderne periode Modul 8: Oversigtsforløb efter Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II 20 Modul 8: Oversigtsforløb efter 1776 Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II 20 Modul 9: Før-moderne periode Modul 9: Før-moderne periode Modul : Oversigtsforløb før Modul 11: Bachelorprojekt Modul : Oversigtsforløb før 1776 Modul 11: Bachelorprojekt Modul 16: Supplerende metodefag (K/V) 6. Modul 12: Moderne periode Sidefag (V) Sidefag (V) Modul 13: Brug af historien K= Konstituerende fag V= Valgfag 1 UV-ECTS = Undervisnings-ECTS. 2 EK-ECTS = Eksamens-ECTS. 3 Se Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester. 4/22

5 Bacheloruddannelsen med Historie som sidefag Historie som sidefag Sememester UV- ECTS 4 EK- ECTS 1. Centralt fag Centralt fag Centralt fag Centralt fag Centralt fag Modul : Litteratursøgning Modul 6 I: Historisk videnskabsteori og metode I 6. Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II Modul 9: Før-moderne periode Modul : Oversigtsforløb før Modul 1: Det moderne Danmark Se Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester. Modul 2: Oversigtsforløb i globaliseringens historie et er, at den studerende kan formidle hovedtræk af globaliseringens historie. Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af globaliseringens historie. Pensum er på ca. 70 sider. Vægt: ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk af globaliseringens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i globaliseringens historie og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: 4 UV-ECTS = Undervisnings-ECTS. EK-ECTS = Eksamens-ECTS. /22

6 Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i globaliseringens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 3: Kulturmøder i historien et er, at den studerende kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund. Undervisningen omfatter dels et eller flere emneområder (kulturmøder), afgrænset i tid og rum, dels teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner af sammenhænge mellem kulturmøder og historiske forandringer. Der lægges vægt på kildeanalyse. Der er ingen kronologiske eller geografiske bindinger på modulet, men det er et krav, at begge (alle) de samfund og kulturer, der indgår i et konkret kulturmøde, belyses. Pensum omfatter faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, litteratur af teoretisk-metodisk karakter, samt kildemateriale, i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 600 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Modulet indledes med et seminar, der efterfølges af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i samfund, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund, - demonstrere forståelse for og refleksion over metoder til at vurdere kildemateriale, der belyser kulturmøder, - anvende teorier, begreber og metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser, - anvende metoder til at vurdere kildemateriale i konkrete analyser af kulturmøder, 6/22

7 - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klart formuleret problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studerende kan beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de analyserede samfund/kulturer. Begrebet kulturmøde er defineret og anvendes stringent i projektets analyser, og den studerende kan reflektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå kulturmøde på giver forskellige metoder, forskellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale på. Kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til den valgte/anvendte tekstlæsningsmetode. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og reflektere over den relevante historiske kontekst. Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Begrebet kulturmøde er defineret, relevant faglitteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af litteraturen beskrive forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant kildemateriale er inddraget og anvendt til at belyse kulturmødet/kulturmøderne. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan gøre rede for et delemne inden for eget projekt og relatere det til den historiske kontekst. Den studerende kan beskrive hovedtræk i den relevante pensumlitteratur. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. 7/22

8 Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 4: Introduktion til det gode historieprojekt et er, at den studerende kan opbygge og formidle et historieprojekt. Undervisningen fokuserer på, hvordan et historieprojekt gribes an fra problemformulering til konklusion. Pensum er på ca. 00 sider. Vægt: ECTS. Seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. - demonstrere forståelse for opbygning af et historieprojekt, - anvende tidligere forskning (en forskningsoversigt) i arbejdet med en historisk problemstilling, - vælge og begrunde valg af analysemodel, - formidle resultatet af en analyse i et forståeligt sprog under overholdelse af videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst, noter og litteraturliste. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere forståelse for opbygning af et historieprojekt, for anvendelse af tidligere forskning og forskellige analysemodeller, samt formidle et analyseresultat under overholdelse af videnskabelige konventioner. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Vægt: ECTS. Modul : Litteratursøgning et er, at den studerende kan anvende en række værktøjer, både bøger og it-baserede værktøjer, til systematisk søgning af litteratur og til vurdering af kvaliteten af det fundne. Undervisningen giver introduktion til systematisk litteratursøgning og vurdering af kvaliteten af den fundne litteratur. Et kompendium til delvist selvstudium er tilgængeligt på Moodle. Vægt: ECTS. 8/22

9 Øvelser på mindre hold. - skitsere og anvende en søgemodel, der er gennemtænkt og argumenteret i forhold til emne/problemstilling, - vurdere kvaliteten af den fundne litteratur. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan skitsere en søgemodel og anvende den til at finde centrale værker, inklusive anmeldelser heraf, og nyere artikler af god kvalitet om emnet/problemstillingen. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Vægt: ECTS. Desuden indgår systematisk litteratursøgning som en integreret del af alle projektrapporter samtidig og senere i studiet. Modul 6 I og II: Historisk videnskabsteori og metode et er, at den studerende kan anvende forskellige metoder, herunder forskellige tekstlæsningsstrategier, til at vurdere og tolke såvel forskningslitteratur som forskellige typer af kilder og kilder fra forskellige historiske perioder. Undervisningen indeholder metodiske, historiografiske og videnskabsteoretiske elementer af relevans for historikere. Gennem øvelsesopgaver trænes den studerende i en bevidst og udtrykkelig teoretisk og metodisk tilgang til formulering af historiske problemstillinger og i metodisk repræsentation af et stykke fortidig virkelighed. Vægt: 20 ECTS. Undervisningen er en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelser over to semestre, fordelt med ECTS i hvert af 3. og 4. semester. - selvstændigt tolke og anvende forskellige typer af kilder til at fremstille et stykke fortidig virkelighed, - analysere det videnskabsteoretiske grundlag og de metoder, der er anvendt af andre i forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder vurdere forholdet i denne litteratur mellem problemstilling, teser, argumentation og dokumentation. opfyldelse til karakteren 12: 9/22

10 Den studerende kan argumentere for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur. Tolkningen hviler på en kritisk stillingtagen til og et bevidst valg af metodisk grundlag. Der er argumenteret for, hvorfor en bestemt metode (tekstlæsningsstrategi) er valgt frem for andre, og materialet analyseres metodisk stringent. Den studerende kan derudover analysere og reflektere teoretisk og metodisk over den måde, den historiske faglitteratur har tolket fortidige begivenheder og fænomener, samt vurdere forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i denne faglitteratur. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan redegøre for det metodiske grundlag for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur og udføre tolkningsarbejdet på dette grundlag. Den studerende kan derudover redegøre for og sammenligne forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, der indeholder såvel et teoretisk som et empirisk/analytisk element. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 20 ECTS. Modul 7: Moderne periode et er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden ca eller 1914 til i dag, eventuelt begge perioder. Informationssøgning indgår i undervisningen. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 300 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. /22

11 opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. normalsider for 1 studerende, 2 sider for 2 studerende, 3 sider for 3 studerende og 4 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 8: Oversigtsforløb i dansk, europæisk og verdens historie efter 1776 ( ECTS) 11/22

12 et er, at den studerende kan formidle hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie efter Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie efter Pensum er på ca. 00 sider. Vægt: ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien efter 1776 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 9: Før-moderne periode et er, at den studerende kan analysere før-moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar inden for perioden før ca og med en specifik geografisk og tematisk afgrænsning. Informationssøgning indgår i undervisningen. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca sider. 12/22

13 Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i før-moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere før-moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i før-moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener i perioden til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. 13/22

14 Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul : Oversigtsforløb i dansk, europæisk og verdens historie før 1776 et er, at den studerende kan formidle hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie før Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk, europæisk og verdens historie før Pensum er på ca. 00 sider. Vægt: ECTS. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien før 1776 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. 14/22

15 Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 11: Bachelorprojekt et er, at den studerende kan gennemføre en mindre, selvstændig historisk analyse under vejledning. Som ramme om bachelorprojektet udbydes et seminar, afgrænset geografisk og tematisk, inden for henholdsvis en før-moderne (før ca. 1700) og en moderne periode. Seminaret omfatter såvel teoretiske og metodiske elementer som kronologisk og tematisk specifik viden. Pensum omfatter ca. 00 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i bachelorprojektet, svarende til ca sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminarer med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning. Den studerende kan efter at have gennemført bachelorprojektet: - demonstrere viden om og indsigt i bachelorprojektets emne/problemstilling, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere emnet/problemstillingen, - anvende de teoretiske og metodiske færdigheder, der er øvet under studiets tidligere dele, på en afgrænset historisk problemstilling, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan vurdere formulering og afgrænsning af projektets problemstilling i forhold til faglitteraturen og den historiske kontekst. Hvis projektet inddrager kildemateriale, kan den studerende argumentere for valg af kilder og tolke kildematerialet teoretisk og metodisk stringent. Er projektet baseret på andres fremstillinger, kan den studerende argumentere for valg af faglitteratur og argumentere for egen tolkning. Den studerende kan anvende sin realhistoriske viden til at argumentere for og vurdere det metodiske og teoretiske grundlag, herunder det kildegrundlag, andres tolkninger hviler på, og sammenligne med egen tolkning. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. /22

16 Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om emnet/problemstillingen og vurdere fortolkninger i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan formulere og afgrænse en problemstilling. Hvis projektet inddrager kildemateriale, kan den studerende anvende kilderne til at beskrive og sammenfatte et historisk hændelsesforløb eller et historisk fænomen. Er analysen baseret på andres fremstillinger, kan den studerende argumentere for valg af faglitteratur og sammenfatte den viden, andres fremstillinger repræsenterer. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan redegøre for og sammenfatte eget projekt. Den studerende kan referere andres fortolkninger af problemstillingen. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 2 normalsider for 1 studerende, 40 sider for 2 studerende, sider for 3 studerende og 70 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 40 minutter for 1 studerende, 0 minutter for 2 studerende, 60 minutter for 3 studerende og 70 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. I den mundtlige præsentation fremlægger den studerende hovedresultaterne af egen analyse, forholder sig til forskningen om emnet/problemstillingen og relaterer egne undersøgelser hertil. Eksaminationen tager udgangspunkt i det metodiske og teoretiske grundlag for projektet, men inddrager også den realhistoriske kontekst gennem en vurdering af argumentation og dokumentation i relevante faghistoriske fremstillinger. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 12: Moderne periode et er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden ca eller 1914 til i dag, eventuelt begge perioder. Informationssøgning indgår i undervisningen. 16/22

17 Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og vurdere forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur og evt. kildemateriale er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. 17/22

18 Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 13: Brug af historien et er, at den studerende kan analysere og vurdere forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. Undervisningen omfatter teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres gennem analyser af brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage mv. De konkrete eksempler relaterer brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Pensum omfatter den litteratur, der er anvendt i undervisningen, ca. 400 sider, samt film, monumenter og andre ikke-skriftlige kilder. Hertil kommer den litteratur og de kilder, den studerende anvender i eksamensopgaven. Samlet pensum: Ca. 70 sider, samt ikke-skriftligt materiale. Vægt: ECTS. Seminarer med oplæg fra såvel underviser(e) som studerende. anvende teorier om historiebevidsthed mv. til at analysere konkrete eksempler på brug af historien, - relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted, - analysere bearbejdningens form og indhold og vurdere dens virkninger. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere eksempler på historiebrug, der ikke er blevet gennemgået i undervisningen. 18/22

19 Den studerende kan analysere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål, både relateret til den fortid, der henvises til, og til den eftertid, hvor bearbejdning finder sted. Den studerende kan analysere form og indhold af eftertidens bearbejdning og vurdere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft i eftertiden. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den relevante teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan identificere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål. Den studerende kan beskrive relevante politiske, sociale og kulturelle forhold af betydning for eftertidens bearbejdning. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum. Opgavens omfang: Max normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: ECTS. Modul 16: Supplerende metodefag et er, at den studerende kan anvende relevante metodefag til at finde og tolke kildemateriale og selvstændigt rekonstruere et stykke fortidig virkelighed. Studienævnet udbyder en række seminarer, hvoraf det ene, Dokumenthåndtering, er konstituerende. De øvrige er valgfag, og indholdet i dem besluttes løbende af studienævnet: Modul 16a: Arkivkundskab ( ECTS) Modul 16b: Supplerende metodefag ( ECTS) (V) Modul 16c: Supplerende metodefag ( ECTS) (V) Seminarer med tilknyttede øvelser. for modul 16b og 16c meddeles af modulets koordinator ved semesterstart. for hvert af de tre supplerende metodefag meddeles af modulets koordinator ved semesterstart. Hvert af de supplerende metodefag vægter ECTS og bestås ved aktiv deltagelse. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Specifikt vedr. Modul 16a: Arkivkundskab et er, at den studerende kan anvende relevante metoder og redskaber til at finde og vurdere arkivalier/kildemateriale til belysning af historiefaglige problemstillinger. 19/22

20 Seminaret introducerer institutionen arkiv, arkiveringssystemer (bl.a. proveniensprincippet) og redskaber (registraturer mv.) til at finde og vurdere arkivalier. Gennem case-studier gives eksempler på forskellige kildesamlinger og typer af dokumenter, både i papirformat og elektroniske, og på, hvordan de kan anvendes i konkrete undersøgelser. - ud fra viden om forskellige arkivers arbejdsområder og arkiveringsprincipper og med anvendelse af registraturer og andre hjælpemidler finde frem til og vurdere relevant kildemateriale, såvel i papirformat som elektronisk. Aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme type og sværhedsgrad som øvelsesopgaverne. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet Stk. 1 Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige opgaver lægges der ud over det faglige indhold vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for den selvstændige vurdering af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed, samt stilistisk sikkerhed. Derudover indgår den sproglige præstation i den samlede vurdering, idet der er nøje sammenhæng mellem evnen til at udtrykke sig skriftligt og kvaliteten af argumentationen i opgaven eller projektet. Ingen prøve kan vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig argumentation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke-bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (fx ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra ovennævnte. Studienævnets begrundelse for dispensationen skal være skriftlig og begrundet og foreligge før afholdelse af eksamen. Stk. 2 Projektrapporter og andre skriftlige opgaver skal normalt affattes på dansk. Studienævnet har givet en generel dispensation til, at prøver kan aflægges på norsk, svensk eller engelsk. Nævnet kan tillade, at en studerende aflægger prøve på et andet fremmedsprog efter konkret ansøgning. Stk. 3 Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk andre fremmedsprog kun efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk eller svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 normalsider. Resumeet indgår ikke i de for projektrapporten fastsatte maximumsidetal. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Stk. 4 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet. Stk. En opgaves eller en projektrapports maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projektrapporter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med 20/22

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Omfatter bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2014

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelsen)

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelse med Historie som centralfag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelsen) Gældende fra september 2008, med ændringer

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Gældende fra 1. september Tillægget er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har virkning fra den

Gældende fra 1. september Tillægget er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har virkning fra den 1 5. maj 2007 Tillæg til Studieordning for bachelortilvalgsfag, suppleringsfag og sidefag i historie Gældende fra 1. september 2001. Tillægget er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012 Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I HISTORIE Ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2001 2 Studieordning for Bacheloruddannelsen i historie ved Aalborg Universitet I henhold til Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr

Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr. 2014-422-00475 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007 Prøvebeskrivelser for moduler på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer foråret 2007 ALLE SPROG...2 4. semesters projekt...2 ENGELSK...3 Virksomhedskommunikation...3 Interkulturel kommunikation...4 Globalisering...5

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Almen Historie ved Aalborg Universitet September 2012

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Almen Historie ved Aalborg Universitet September 2012 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Almen Historie September 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende

Læs mere

Semesterbeskrivelse. Historie - 2. semester Foråret 2014

Semesterbeskrivelse. Historie - 2. semester Foråret 2014 Semesterbeskrivelse Historie - 2. semester Foråret 2014 Trainshed, St. Pancras Railway Terminal, London 1868. Arkitekt Sir George Gilbert Scott, Ingeniører W.H. Barlow og R.M. Ordish Historiestudiet -

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en

Læs mere