STUDIEORDNING for Medicinalbiologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

Transkript

1 STUDIEORDNING for Medicinalbiologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Særlige prøvevilkår 6.2 Faglige udvælgelseskriterier 6.3 Frist for afslutning af uddannelse 6.4 Tilmelding til 3. forsøg i et forudsætningsfag 6.5 Tilmelding til fag 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler Bilag 1. Automatisk administrativ tilmelding til studieaktiviteter 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Medicinalbiologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Medicinalbiologi udgør fag 1 og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Medicinalbiologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i de to fag. Det tilsigtes at kandidaten opnår en bred forskningsbaseret viden om, hvordan de molekylære, cellulære og fysiologiske mekanismer i samspil med de sociokulturelle, miljø- og samfundsmæssige faktorer har betydning for menneskets sundhed og sygdom. Kandidaten vil opnå teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Kandidaten vil desuden få kvalifikationer til selvstændigt at kunne anvende og udvikle fagene i samspil og i komplekse sammenhænge. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle fagenes modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at varetage akademiske funktioner i private virksomheder og offentlige organisationer og institutioner, der beskæftiger sig med sygdom, sundhed og trivsel. Kandidaten vil ligeledes have kompetencer inden for forskning og udvikling af strategier rettet mod sygdom og sundhed samt analyse, evaluering og opbygning af indsatser med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for medicin- og sundhedsområdet i kommuner, regioner eller i staten, eller i organisationer som patientforeninger, samt som udviklingskonsulent i medicinal- og fødevareindustrien. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Medicinalbiologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier giver den studerende følgende kompetencer: : Om international forskning i relation til medicinalbiologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier Om farmakologi og toksikologi, patofysiologi, immunologi og ernæringsbiologi Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte biomedicinske områder Om baggrunden for og betydningen af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Om videregående metoder, teknikker og procedurer i forskningen inden for udvalgte områder af fagene Om epidemiologisk tænkning og metode samt grundlæggende begreber Om forhold, der fremmer og hæmmer sundhed i en miljømæssig, kulturel og samfundsmæssig kontekst og forståelse for den komplekse bag-grund herfor Om social ulighed i sundhed samt sammenhængen mellem sundhed og samfundsforhold Om fagenes centrale begreber, tankegange, ræsonnementer og videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer : I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor medicinalbiologi samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt grundlag 3

5 I at analysere, formulere og diskutere medicinalbiologiske og sundhedsfremmende problemstillinger i videnskabelig terminologi I at udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af problemstillinger indenfor uddannelsens område I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle og/eller empiriske undersøgelser og forandringsprocesser i medicinalbiologi og sund-hedsfremme I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller I kritisk at vurdere nye forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder I at bidrage til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter med central viden indenfor medicinalbiologi og sundhedsfremme I at identificere, analysere og vurdere sundheds- og sygdomsproblemstillinger på et tværfagligt grundlag og foreslå løsningsstrategier I at formidle forskningsbaseret viden og diskutere med både fagfæller og andre interessenter indenfor uddannelsens område : Til at identificere, formulere, analysere og vurdere tværvidenskabelige problemstillinger med baggrund i medicinalbiologi og sundheds-fremme, selvstændigt eller i samarbejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere empiriske data og eksperimentelle undersøgelser indenfor medicinalbiologi Til at afprøve gyldigheden og nytten af nye begreber, modeller, fremgangsmåder og synsvinkler i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til hvordan fagene kan og bliver anvendt Til at indgå i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner omkring sundhed i offentlige myndigheder, organisationer og instituti-oner Til at planlægge, forestå og samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller i relation til problemstillinger inden for medicinalbiologi og sundhedsfremme Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af medicinalbiologi og sundhedsfremme Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Medicinalbiologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.scient. i Medicinalbiologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier Master of Science (MSc) in Medical Biology and Health Promotion and Strategies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige studier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. Uddannelseselementer for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier hører under censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelig og relaterede uddannelser. 4

6 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge merit for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

7 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår Start efterår Variant E TS: 30 ECTS tværfagligt speciale Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret anbefales følgende studieforløb 1. semester Medicinalbiologi (efterår) Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) 6

8 2. semester Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier (forår) Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Kursus i Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus i Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus i Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) 3. semester Medicinalbiologi og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier (efterår) Medicinalbiologi Valgkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Medicinalbiologisk (videregående-, seminar- eller temakursus A) eller Molekylærbiologisk valgkursus (seminar-, metodekursus) (5 ECTS) Sundhedsfremme Projekt (15 ECTS) 4. semester Medicinalbiologi og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier (forår) Speciale (30 ECTS) Start forår Start forår Variant F TS: 30 ECTS tværfagligt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret anbefales følgende studieforløb 1. semester Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier (forår) Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Kursus i Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus i Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus i Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) 2. semester Medicinalbiologi (efterår) Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) 7

9 3. semester Medicinalbiologi og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier (forår) Medicinalbiologi Valgkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Medicinalbiologisk (videregående-, seminar- eller temakursus A) eller Molekylærbiologisk valgkursus (seminar-, metodekursus) (5 ECTS) Sundhedsfremme Projekt (15 ECTS) 4. semester Medicinalbiologi og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier (efterår) Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (Medicinalbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for centrale områder af medicinalbiologien, herunder patofysiologi, immunologi og farmakologi Semesteret omfatter Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) Formål 2. semester (Sundhedsfremme og sundhedsstrategier) Semesteret har til formål at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsfremme og sundhedsstrategier, her med fokus på en kontekstuel ramme. Der sigtes mod at opnå en forskningsbaseret viden om sundhed og sundhedsfremme som medbestemt af de sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår i specifikke kontekster. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle, kulturelle og politiske faktorer, der fremmer eller hæmmer sundhed samt viden om teorier og metoder til at analysere disse sammenhænge. Til brug herfor skal semesteret opbygge forskningsbaseret viden om sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner, og epidemiologisk tænkning og grundbegreber i kritisk refleksion af anvendelsen heraf. Semesteret omfatter Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Kursus i Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus i Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus i Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Formål 3. semester (Medicinalbiologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier) Semesteret har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Medicinalbiologi. Sideløbende skrives et projekt i sundhedsfremme og sundhedsstrategier, hvor den studerende arbejder projektorienteret med sundhedsfremme Semesteret omfatter 8

10 Medicinalbiologi: Valgkursus: Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus: Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus: Medicinalbiologisk (videregående-, seminar- eller temakursus A) eller Molekylærbiologisk valgkursus (seminar-, metodekursus) (5 ECTS) Sundhedsfremme: Projekt Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb - Sundhedsfremme & sundhedsstrategier (15 ECTS) eller Kursus i Sundhedsfremme i teori og praksis (10 ECTS) og Valgkursus i Sundhedsfremme i relation til en specifik tematik (5 ECTS) Start forår: Formål 1. semester (Sundhedsfremme og sundhedsstrategier) Semesteret har til formål at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsfremme og sundhedsstrategier, her med fokus på en kontekstuel ramme. Der sigtes mod at opnå en forskningsbaseret viden om sundhed og sundhedsfremme som medbestemt af de sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår i specifikke kontekster. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle, kulturelle og politiske faktorer, der fremmer eller hæmmer sundhed samt viden om teorier og metoder til at analysere disse sammenhænge. Til brug herfor skal semesteret opbygge forskningsbaseret viden om sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner, og epidemiologisk tænkning og grundbegreber i kritisk refleksion af anvendelsen heraf. Semesteret omfatter Projekt i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Kursus i Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus i Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus i Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Formål 2. semester (Medicinalbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for centrale områder af medicinalbiologien, herunder patofysiologi, immunologi og farmakologi Semesteret omfatter Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) Formål 3. semester (Medicinalbiologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier) Semesteret har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Medicinalbiologi. Sideløbende skrives et projekt i sundhedsfremme og sundhedsstrategier, hvor den studerende arbejder projektorienteret med sundhedsfremme Semesteret omfatter Valgkursus: Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus: Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus: Medicinalbiologisk (videregående-, seminar- eller temakursus A) eller Molekylærbiologisk valgkursus (seminar-, metodekursus) (5 ECTS) Projekt Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS), eller Projektorienteret praktikforløb - Sundhedsfremme & sundhedsstrategier (15 ECTS) 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Medicinalbiologi og så Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier 9

11 Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Farmakologi (Medicinalbiologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS om farmakologisk behandling af almindelige sygdomme. om farmakas optagelse og metabolisme i organismen samt i forskellige væv Indsigt i hvordan eksperimenter og kliniske studier har bidraget til nuværende viden om farmakologi Færdighed i at beskrive farmakas virkninger og bivirkninger Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for farmakologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til farmakologi Farmakokinetik og farmakodynamik, optagelsesveje, metabolisme, udskillelse, farmakodynamik. Receptorer, kombinationseffekter, interaktioner, bivirkninger, toksikologisk og farmakologisk testning, Behandling af akut og kronisk forgiftning, kemoterapi, agonister og antagonister i forskellige organer, immuno-modulation og antiinflammatoriske lægemidler, hormoner og hormonantagonister, calciumstofskiftet, anæstesi. Forelæsninger og opgaveløsning, samt fælles gennemgang af udleverede opgaver. Prøveform Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Ikke-programmerbar lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Patofysiologi og Immunologi (Medicinalbiologi) Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS om patofysiologiske tilstande i organismen samt i forskellige væv om immunsystemets opbygning og funktion Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om patofysiologi og immunologi Færdighed i at beskrive udviklingen af forskellige Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for patofysiologi og immunologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for patofysiologi/immunologi Patofysiologi: Gennemgang af fysiologien i forskellige sygdomme herunder; Blodog karsygdomme, hjerte og cirkulations sygdomme, respirationssygdomme, sygdomme i mave, lever og bugspytkirtlen, nyresygdomme samt salt og vand 10

12 ubalancen endokrine kirtel sygdomme, sygdomme i muskler og skelet, reproduktionssygdomme, sygdomme i nervesystemet samt smerte og trauma. Immunologi: Immunsystemets opbygning, antistof produktion, MHC komplekset, T- celle funktioner, abnormale immunresponser, immunologiske teknikker og deres anvendelser. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Prøveform Der afholdes to skriftlige stedprøver af henholdsvis 2 og 4 timers varighed. Der gives en samlet bedømmelse for de to stedprøver. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Ikke-programmerbar lommeregner. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Seminarkursus i medicinalbiologi (Medicinalbiologi) Valgkursus 5 ECTS om fysiologiske processer og mekanismer indenfor udvalgte faglige felter i relation til sygdomme og sundhed Indsigt i centrale problemstillinger og forskning inden for specifikke områder af medicinalbiologien i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsartikler i kritisk analyse af ny videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor kursets faglige område i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, genetiske, cellebiologiske og fysiologiske respons og mekanismer indenfor specifikke områder af medicinalbiologien. Kursus med hovedvægt på viden, teori, og videnskabelig metode og mundtlige formidling Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af oversigts- og originalartikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige præsentationer af små opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendes fremlæggelser. 11

13 Omprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse af en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Videregående medicinalbiologi (Medicinalbiologi) Valgkursus 5 ECTS om fysiologiske processer og patologiske mekanismer i relation til udvalgte sygdomsgrupper Indsigt i centrale problemstillinger og forskning inden for specifikke områder af medicinalbiologien i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsartikler i kritisk analyse af ny videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor kursets faglige område i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Færdighed i at formidle viden fra videnskabelige oversigtsartikler på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Kursus med hovedvægt på viden, teori, og videnskabelig metode indenfor medicinalbiologien Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, skriftlig gruppeopgave, studenterpræsentationer og holddiskussion af original artikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: udarbejdelse og godkendelse af essayopgave med bundet emne, godkendt mundtlig præsentation af originalartikel og feedback session. Essayet skrives i grupper på 2-3 studerende. Essayet skal være på mellem 10 og 20 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag). En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Essayet skal skrives med letlæselig font. Ikke godkendt essay genafleveres senest 2 uger efter resultatets offentliggørelse Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bestået/Ikke bestået 12

14 Censur Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Temakursus A i Medicinalbiologi litteratur review (Medicinalbiologi) Dansk Valgkursus 5 ECTS Indsigt i den nyeste videnskabelige forskning indenfor et afgrænset medicinalbiologisk emne Færdighed i at udføre en dækkende søgning i databaserne for den videnskabelige litteratur indenfor det afgrænsede faglige emne Færdighed i at opsummere og diskutere den nyeste forskningsbaserede viden, teorier og resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetence til at afsøge den videnskabelige litteratur for den relevante teori og metoder til formuleringen af en problemstilling for specialeprojektet Et litteratur review over et afgrænset emne i relation til sundhed og sygdom med udgangspunkt i de bagvedliggende biologiske mekanismer Selvstudium; individuelt eller i gruppe på 2-4 studerende. 4 timers vejledning af en studerende, 2 timer ekstra for hver ekstra studerende. Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af et review. Opgaven skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Opgaven skal være på mellem 15 og 30 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag) ved individuel opgave. Antallet af sider øges med 50 % for hver ekstra deltager. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Et review, der ikke lever op til omfangskravet afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Hvis reviewet er udarbejdet af en gruppe skal det individualiseres med angivelse af hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere reviewet afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende, hvor opgaven diskuteres med vejlederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Reeksamen: genaflevering af det reviderede review 2 uger efter ordinær eksamen. Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type Seminarkursus i videregående molekylærbiologi, Seminar course in advanced molecular biology (Molekylærbiologi) Engelsk Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier om centrale biokemiske, cellebiologiske eller fysiologiske processer i forskellige organismer 13

15 Indsigt i forskellige organismers fysiologiske og reguleringsmæssige respons på ændringer i det ydre eller indre miljø i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsartikler i kritisk analyse af ny videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor biokemi, fysiologi eller cellebiologi i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til biokemi, fysiologi eller cellebiologi Overordnet indhold Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, fysiologiske og cellebiologiske respons, mekanismer og tilpasninger Hovedvægt på viden, teori og videnskabelig metode, samt mundtlig formidling Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af original artikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige præsentationer af små opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendes fremlæggelser. Omprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse af en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Metodekursus i videregående molekylærbiologi, Methods course in advanced molecular biology (Molekylærbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS om udvalgte eksperimentelle eller bioinformatiske metoder indenfor specifikke områder af molekylærbiologien Færdighed i planlægning og udførelse af eksperimentelt eller bioinformatisk arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre arbejdsjournaler Færdighed i anvendelse af software til analyse af eksperimentelle data Kompetence til at læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et molekylærbiologisk specialfelt 14

16 Kompetence til at udvælge og anvende metoder som led i et eksperimentelt projekt indenfor kursets specifikke faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold skabelige metoder til undersøgelse af udvalgte molekylærbiologiske problemstillinger Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Forelæsninger, studenterpræsentationer og laboratoriearbejde Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Undervisnings- og arbejdsform i det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Eventuelle forudsætninger for deltagelse i det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: tilstedeværelse krav på 80%, fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige oplæg og aflevering og godkendelse af skriftlige rapporter. Ikke godkendte rapporter genafleveres 2 uger efter resultatets offentliggørelse Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projekt i Videregående Medicinalbiologi (Medicinalbiologi) Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt medicinalbiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data fra den videnskabelige litteratur på området. i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller ana-lyser af originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevant pro-blemstilling i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbej-det med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller ana-lyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces. Et dybdegående arbejde, der omhandler en medicinalbiologisk problemstilling indenfor sundhed og sygdom med udgangspunkt i de biologiske mekanismer der ligger til grund for problemet. Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende. 15

17 Prøveform Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt. bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporter skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på en projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. I prøven indgår individuelle oplæg indenfor et af eksaminator udvalgt emne der meddeles den studerende 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg inkl. spørgsmål hertil har en varighed på 15 minutter. De individuelle oplæg efterfølges af en samlet eksamination i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektmodulets faglige område. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens længde inkl. votering er 30 min per studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kritisk introduktion til epidemologi (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Forståelse af epidemiologisk tænkning og metode samt grundlæggende begreber. om statistiske begreber og metoder samt deres anvendelse indenfor epidemiologien. Forståelse af epidemiologien som videnskabeligt værktøj i relation til sundhed. Kritisk at kunne vurdere anvendelsen af epidemiologien i undersøgelser af befolkningens sundhed. Kritisk at forholde sig til betydningen af design af epidemiologiske undersøgelser, og efterfølgende anvendelse i relation til sundhedsfremme. At kunne læse, forstå og forholde sig kritisk til videnskabelige epidemiologiske undersøgelser. 16

18 At kunne vurdere hvorvidt epidemiologiske undersøgelser bidrager med viden, der bør integreres i en sundhedsfremme kontekst. At kunne relativere epidemiologisk viden i forhold til andre videnskabsfelter indenfor sundhedsfremmefeltet. Epidemiologien er studiet af sundhed og sygdom i relation til befolkninger og befolkningsgrupper. Det handler fx om sygdomsmønstre i befolkningen, om udviklingen i sygdomsmønstre og om befolkningsgrupper, der er særligt belastede. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Formålet med kurset er at give de studerende: En introduktion til epidemiologisk tænkning og metode. Kendskab til grundbegreber såsom incidens, prævalens, middellevetid, dødelighed, odds ratio, relativ risiko, bias, normal fordeling, randomisering, population osv. En kritisk forståelse for brugen af epidemiologien i relation til befolkningens sundhed, og til brugen af naturvidenskaben som eksakt videnskab i forhold til beskyttelse af befolkningens sundhed. Forelæsninger, dialog, fremlæggelser og øvelser. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig rapport. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 80 % deltagelse i kursets studieaktiviteter Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser samt i gruppearbejdet med det skriftlige oplæg til den afsluttede prøve. Der udarbejdes en rapport i grupper som baseres på læsning, vurdering og diskussion af en selvvalgt videnskabelig artikel. Prøveform Omfanget af rapporten er 4-5 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Rapporten afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantal afvises opgaven. Rapporten danner efterfølgende udgangspunkt for mundtlig eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omprøve: En ny rapport på normalsider. Rapporten afleveres 2 uger efter kursets afslutning og mundtlig eksamen afholdes indenfor samme eksamenstermin. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Sundhed i kontekst (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier om kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedsforståelser og sundhedsfremme. 17

19 Indsigt i forhold, der fremmer eller hæmmer sundhed og påvirker forståelser heraf i specifikke kontekster og forståelse for de komplekse baggrunde herfor. Indsigt i teorier og metoder til analyse af sundhed i kontekst. Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i forskellige kontek-ster, og ud fra forskellige perspektiver. Kunne forstå og anvende teorier om forhold med betydning for sundhed og sundhedsforståelser i specifikke kontekster. Kunne analysere og diskutere sundhedsproblemstillinger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag. Overordnet indhold Kurset skal give de studerende en forståelse for kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed og sundhedsfremme. Kontekster forstås ikke blot som et sted eller en særlig setting. Også de menneskelige relationer, de kulturelle, de materielle og de historiske vilkår ses som en del af konteksten for sundhedsfremme og for forståelsen heraf. Dermed får vilkår som fx moderniteten eller globalisering betydning for forståelsen af de komplekse samspil mellem subjekt, samfund, sundhed og ambitioner om at fremme denne. Målet er at give redskaber til forståelse af, hvordan forskellige kontekster påvirker arbejdet med sundhedsfremme og forståelserne af hvad sundhed er. Kurset introducerer til teorier og begreber om sociokulturelle vilkår og processer for sundhed og sundhedsfremme og giver en forståelse af interaktionen mellem subjekter/ sociale grupper og sociokulturelle, materielle og samfundsmæssige vilkår. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig 48 timers opgave. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % af undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstillinger indenfor sundhedsfremmefeltet. Opgaven er en 48-timers opgave og omfanget er 3-4 normalsider ex. litteraturliste baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Opgaven formuleres af underviser. Opgaven tager udgangspunkt i en case, der er ukendt for den studerende, men i indhold og omfang svarer til de cases, der er arbejdet med på kurset. Hovedvægten i opgaven skal ligge på en kritisk, analytisk udfoldelse og diskussion af, hvilke muligheder, begrænsninger og særlige ramme casens aktuelle kontekst giver for arbejdet med sundhedsfremme. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Alle. 7-trins-skalaen 18

20 Censur Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Sundhedsfremme i relation til en specifik tematik (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Valgkursus 5 ECTS Indsigt i en specifik tematik i relation til sundhedsfremmeproblemstillinger. om teorier om denne tematik i relation til sundhedsfremmeproblemstillinger. Kunne anvende teorier om kursets specifikke tematik i en sundhedsfremmekontekst. Kritisk kunne vurdere specifikke tematikkers konsekvenser for og bidrag til udviklingen af menneskers livskvalitet og sundhed i hverdagen. Kunne bidrage til at skabe meningsfulde sundhedsfremmende indsatser i relation til en specifik tematik. Kunne diskutere og analysere sammenhængen mellem en specifik tematik fra forskellige sundhedsfremme perspektiver. Kunne håndtere komplekse samspil mellem en specifik tematik i et sundhedsfremmeperspektiv. Hvert semester udbydes 2 kurser med hver sin specifikke tematik. Studienævnet beslutter et år i forvejen, hvilke temaer, der udbydes. Eksempler på temaer kan være: Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Mennesker, teknologi og sundhed Natur og sundhed Fødevarer, bæredygtighed og sundhed Global Health Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Udarbejdelse af et produkt. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Udarbejdelse af et produkt, som udarbejdes i en gruppe og som skal dokumentere indsigt i, forståelse af og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Produktet kan være et design eller en skriftlig opgave. Underviser definerer produktets form og indhold inden kursets start. Produktet afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang og ligger til grund for et mundtligt oplæg. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle. 19

21 Censur Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Sundhedsfremmepolitik, - planer og interventioner (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS om hvordan sundhedsforståelser, sundhedstiltag i hverdagslivet og i forskellige kontekster forankres i forhold til politik og planlægning. om sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up. Indsigt i teorier og metoder til analyse af strategiske indsatser for sundhedsfremme. Kunne analysere og vurdere forskellige vilkår for kommuners, organisationers, statens og hverdaglivets strategiske indsatser for sundhedsfremme. Kunne opnå en forståelse for væsentlige aspekter af udvikling og implementering af politiske planer, programmer og indsatser med betydning for sundhedsfremme som et socialt politisk projekt. Kende effekterne og konsekvenserne af etablerede sundhedsstrategier. Kunne analysere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner. Via kritisk forståelse kunne analysere og vurdere nutidige sundhedsfremmepolitiske initiativer og forstå konsekvenserne af disse. Kurset har til formål at give de studerende indsigt i baggrunden for sundhedsfremmepolitik og strategier. Herunder hvordan interventioner, planer og politik formuleres, gennemføres og fortolkes. Dette kursus fokuserer på sundhedsfremme i et politologisk/sociologisk perspektiv samt på teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform I kurset fokuseres der på: 1. Klassiske forståelser af og modeller for sundhedsfremmepolitik og planer som anvendes i praksis. Rationaler bag og effekter af sundhedsfremmepolitikken. 2. Government, governance, empowerment, læring og sundhedsfremme teoretiske afsæt i brug af sundhedsfremmepolitikkens styreformer med inddragelse af en række konkrete cases. 3. Sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up, kapacitet og effekter erfaringer fra mødet mellem myndighederne, borgerne og professionerne. 4. Forskellige teoretiske traditioner i analyser og evaluering af sundhedsfremmepolitik og planlægning. Forelæsninger med gruppearbejde, casearbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftligt essay. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. 20

22 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Skriftligt essay, hvor den studerende er frit stillet til selv at udvælge en problemstilling eller diskussionsspørgsmål. Essayet skal dokumentere indsigt i, forståelse af og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal tage udgangspunkt i kursuslitteraturen samt de problemstillinger, som er blevet adresseret undervejs i kursusforløbet. Omfanget af opgaven er 5-6 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Opgaven afleveres 2 hverdage efter sidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Censur Alle. 7-trins-skalaen Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Sundhedsfremme i teori og praksis (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Obligatorisk kursus 10 ECTS om baggrund og betydning af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier i en specifik kontekst om og forståelse af de teorier, begreber og metoder, der oftest anvendes i analyser af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Indsigt i forskellige tematiseringer i studiet af forandringsprocesser i mødet mellem borgere/patienter, institutioner, ekspertsystemer, teknologier, professioner eller kulturer Indsigt i etiske aspekter af sundhedsfremmeindsatser Kunne identificere problemstillinger på udvalgte sundhedsfremmearenaer hvad angår sundhedsfremmeindsatsernes baggrund, effekter og mulige udviklingsperspektiver Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder i relation til en problemstilling om sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier Kompetence til at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsfremmende indsatser i en specifik kontekst på baggrund af relevante teorier og metoder til at kunne forstå politiske og institutionelle aspekter af arbejdet med sundhedsfremmetiltag På kurset introduceres til teorier og metoder i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af sundhedsfremmetiltag. Kurset skal give baggrund for tværfaglige, helhedsorienterede analyser og kritisk vurdering af grundlaget for sundhedstiltag. De studerende skal gennem kurset arbejde med en selvvalgt case, som tager udgangspunkt i en konkret sundhedsfremmeindsats, hvis baggrund, effekter og mulige forandringsperspektiver analyseres. 21