Tilknytningsvanskeligheder - bør det være en begrænsning for omsorgssvigtede børns livskvalitet?

Transkript

1 God læselyst! Venlig hilsen Christina & Theresa Tilknytningsvanskeligheder - bør det være en begrænsning for omsorgssvigtede børns livskvalitet? Emne Det pædagogiske arbejde med at styrke livskvalitet hos omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder i en døgninstitution Via University College Pædagoguddannelsen Randers Bachelorprojekt Ekstern prøve Vejleder/eksaminator: Søren Würtz Christensen Censor: Kirsten Mathiasen Antal anslag: Udarbejdet af: Christina Busk Sabroe, stamhold: 10RV2 Theresa Schmücker Madsen, Stamhold: 10RV1

2 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 3 Problemformulering (fælles)... 5 Emneafgrænsning (fælles)... 5 Del 1: Empiri (fælles) Videnskabsteoretisk tilgang Metodiske overvejelser Case Carla Case Trine Projekt: Kæphest sammen ridder vi ind i fællesskabet Del 2: Omsorg og omsorgssvigt (Theresa) Omsorg Omsorgssvigt Omsorgssvigt i tal Konsekvensen af omsorgssvigt Refleksion (fælles) Del 3: Den faglige indsats omkring omsorgssvigt (Theresa) Lovgivning Barnets reform Del 4: Tilknytnings- og udviklingsteori (Christina) Tilknytningsteori John Bowlby Mary Ainsworth Refleksion af tilknytningsteori (fælles) Udviklingsteori (Christina) Daniel Stern Erik Erikson Refleksion af udviklingsteori (fælles) Del 5: Livskvalitet (fælles)

3 5.1. Siri Næss Aron Antonovsky Refleksion (fælles) Del 6: Anerkendelse (Theresa) Berit Bae Refleksion (fælles) Konklusion (fælles) Litteraturliste (fælles) Bilag 1 Interviewguide (fælles) Bilag 2 interview med Carla (fælles) Bilag 3 Interview med Trine (fælles)

4 Indledning (fælles) Størstedelen af Danmarks børn vokser op i et hjem, hvor deres barndom er præget af trygge og solide rammer. Men desværre er der også børn, der gennem deres opvækst udsættes for forskellige former for omsorgssvigt i større eller mindre grad. Mange af de børn, der udsættes for omsorgssvigt anbringes til tider først i teenageårene, hvilket muligvis kan påpege en uheldig tilbøjelighed om, at den tidlige indsats ikke forekommer i tide. 1 Det kan ske på trods af en betydelig viden, at pædagoger kan opleve en større usikkerhed, 2 når de står over for det pædagogiske arbejde med omsorgssvigtede børn. I 2012 udkom anbringelsesstatistikken fra Ankerstyrelsen, der belyste, at der var anbragte børn og unge i Danmark. 3 Statistikken kunne samtidig klargøre en mindre stigning fra 2011 på antallet af anbringelser uden samtykke. Som pædagoger kan vi derfor risikere at være i berøring med børn, hvor der forekommer omsorgssvigt i familierne. Dette kan medføre alvorlige konsekvenser for børns tilknytningsmuligheder, da deres hverdage kan have været præget af kaotiske og utrygge rammer. 4 Børns tilknytningsevne kan dermed have betydning for deres videre udvikling samt deres muligheder for at opnå livskvalitet. Pædagoger kan møde omsorgssvigtede børn med store tilknytningsvanskeligheder, på baggrund af deres udsættelse for omsorgssvigt gennem barndommen. Der kan dermed være tale om en særlig udsat børnegruppe, der har manglende kendskab til omsorg, tryghed og anerkendelse, 5 hvilket blandt andet er centrale perspektiver for tilegnelsen af et meningsfuldt liv med kvalitet. Børn er afhængige af nærværende relationer, 6 der allerede dannes tidligt i barndommen af de nærmeste omsorgsgivere. Tilknytning kan derfor forstås som en relationsspecifik proces, der har en betydelig indvirkning på børns fremadrettet udviklingsmuligheder i samspil med andre 1 Skovborg, D. & Jessen, K. R., (2011) s Boserup, B. & Merrild, L., (2012) s Killén, K., (2010) s Killén, K., (2004) s Boserup, B. & Merrild, L., (2012) s. 7 3

5 mennesker. 7 Men eftersom omsorgssvigtede børn ofte har tilknytningsvanskeligheder, bør det så betyde en begrænsning for deres livskvalitet? Det pædagogiske arbejde med at styrke livskvaliteten, hos omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder, bør derfor være af høj prioritering i det pædagogiske arbejde, 8 da nøglen til livskvalitet blandt andet kan findes i følelsen af samhørighed. 9 Omsorgssvigtede børn kan muligvis opleve vanskeligheder omkring tilegnelsen af livskvalitet, da deres barndom sandsynligvis ikke har været præget af anerkendende relationer fra deres primære omsorgspersoner. Der har gennem de seneste år været en stigende interesse for begrebet anerkendelse i den pædagogiske praksis. 10 ( ) Børn har stor chance for at blive anerkendt af pædagogerne i praksis. Anerkendende pædagogik er nemlig den mest fremtrædende form for pædagogik i hele 70 % af landets kommuner. 11 Anerkendelse kan derfor have stor betydning for det pædagogiske arbejde med, at styrke livskvaliteten hos omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder. Eftersom anerkendelse kan ses i forlængelse af det psykologiske teoriområde, der omhandler menneskets udvikling fra spæd til voksen, 12 kan det pædagogiske arbejde med omsorgssvigtede børns tilknytning have indflydelse på barnets muligheder for fremtidige relationer. Som pædagoger må vi derfor være særligt opmærksomme på, hvordan vi møder og forsøger, at forstå omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder, hvis vi skal forsøge at styrke deres livskvalitet. God læselyst 7 Broberg, A., Mothander, P. R., Granqvist, P. & Ivarsson, T., (2010) s Boserup, B. & Merrild, L., (2012) s. 6 9 Clausen, S. B. & Clausen, P., (2010) s Holm, I. S., (2010) s ument 12 Holm, I. S., (2010) s

6 Problemformulering (fælles) På baggrund af emneudformningen samt indledningen, har vi valgt at formulere følgende problemformulering, da vi finder det relevant og interessant, at belyse vigtigheden af det pædagogiske arbejde med omsorgssvigtede børns livskvalitet: Hvordan kan vi som pædagoger støtte styrkelsen af livskvalitet hos omsorgssvigtede børn, når børnene har tilknytningsvanskeligheder? Emneafgrænsning (fælles) Gennem denne opgave vil vi afgrænse vores emne ved, at redegøre for vores problemformulering gennem anvendelsen af relevante teoretikere, hvor vores hovedvægt vil ligge på en pædagogisk-psykologisk tilgang. Vi vil derfor i følgende afsnit fremlægge en teoripræsentation af, hvem de forskellige teoretikere er, hvorfor vi har valgt at anvende dem samt en belysning af, hvordan vi vil forsøge at bruge deres teoretiske grundlag i praksis. For at gøre rede for begrebet omsorgssvigt, har vi valgt at benytte os af Kari Killén, der er uddannet socionom med videreuddannelse i børne- og ungdoms psykiatrisk behandling i USA og England. I 1988 fik hun en doktorgrad for afhandlingen omsorgsvikt og barnemishandling. 13 Kari Killéns teoretiske viden omkring de fire former for omsorgssvigt gør sig gældende for vores opgave, da hun efter mange års forskning, har erhvervet sig en særlig indsigt i begrebet omsorgssvigt. Vi vil derfor anvende Kari Killéns teori til at opnå en større empirisk viden, der forhåbentlig vil medføre en større forståelse for, hvordan vi kan arbejde med omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder. Hvis vi skal prøve at forstå begrebet omsorgssvigt, må vi ligeledes forsøge at forstå begrebet omsorg. Til denne afklaring vil vi anvende Pär Nygren, der er uddannet dr. phil.. Han er desuden professor ved Høgskolen i Lillehammer og forsknings- og udviklingschef i Oslos kommunes Barne- og Familieetat. 13 Bogens omslag; Killén, K., (2010) 5

7 Pär Nygren har udarbejdet en omsorgsmodel, som vi vil inddrage i vores opgave, da denne fokuserer på, hvordan vi som pædagoger bør forholde os til omsorgsbegrebet i den pædagogiske praksis, da omsorg har en stor betydning for børns udvikling. Da vi som pædagoger er underlagt en lovgivning, der konstaterer, hvad det pædagogiske arbejde handler om; at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed, 14 hvilket kan ske gennem omsorg - er det centralt at inddrage lovgivningen i vores opgave, da det tydeligt fremgår, hvordan vi som pædagoger har til opgave, at skabe de bedste forudsætninger for samtlige børn. Det pædagogiske arbejde med omsorgssvigtede børn kan derfor fremhæves gennem de lovmæssige betingelser, da denne målgruppe ligeledes skal have mulighed for at opnå fx livskvalitet på trods af deres tilknytningsvanskeligheder. Eftersom vores bacheloropgave bærer præg af en pædagogisk-psykologisk tilgang, har vi valgt at inddrage frontfigurerne for den grundlæggende tilknytningsteori; John Bowlby ( ), der var engelsk børnepsykiater samt psykoanalytiker og Mary Ainsworth ( ), der var udviklingspsykolog, da deres teori kan betragtes som den vigtigste psykologiske teori. 15 John Bowlby og Mary Ainsworth supplerede hinanden eftersom Bowlby var kliniker og primært interesseret i tilknytning som et generelt menneskeligt fænomen, mens Ainsworth var psykolog med interesse for individuelle forskelle. 16 Gennem en redegørelse af John Bowlbys og Mary Ainsworths tilknytningsperspektiver, vil vi forsøge at fremhæve, hvordan tilknytning samt tilknytningsmønstre kan have betydning for det pædagogiske arbejde med at skabe livskvalitet hos omsorgssvigtede børn. Daniel Stern ( ) var psykiater og psykoanalytiker, der baserede sin udviklingsteori på undersøgelser af samspillet mellem spædbarnet og dets forældre. 17 Vi mener derfor at denne teori er relevant at belyse, da den forudsætter en tryg tilknytning og dermed kan medvirke til en forståelse for, hvordan et barn udvikles i den tidlige barndom, når forudsætningen er et normalt omsorgsmiljø Bogens omslag; Broberg, A., Mothander, P. R., Granqvist, P. & Ivarsson, T., (2010) 16 Broberg, A., Mothander, P. R., Granqvist, P. & Ivarsson, T., (2010) s Skovborg, D. & Jessen, K. R., (2011) s. 40 6

8 I forlængelse af denne belysning vil vi inddrage Erik Erikssons udviklingsstadier, da hans stadieteori ligeledes kan ses i sammenhæng med tilknytningsteorien. Da vi gennem denne opgave ligeledes vil fremhæve det pædagogiske arbejde med at styrke livskvaliteten, vil vi belyse Siri Næss perspektiv af begrebet. Siri Næss er norsk psykolog 18 og beskæftiger sig med begrebet ud fra fire hovedområder, der tilsammen udgør livskvalitet. Eftersom livskvalitet kan opleves forskelligt, kan det være et vanskeligt begreb at definere. Vi vil derfor forsøge at skabe sammenhæng mellem teorien samt praksis gennem en refleksion af vores miniprojekt, da vi mener, at omsorgssvigtede børns tilknytningsvanskeligheder ikke bør være en begrænsning for deres styrkelse af livskvalitet. I forlængelse af livskvalitetsbegrebet har vi valgt at inddrage teorien om følelsen af sammenhæng, der er udarbejdet af den medicinske sociolog Aron Antonovsky. 19 Ifølge Aron Antonovsky kan fx børn, der har en svag følelse af sammenhæng, have vanskeligere ved at håndtere følelsesmæssige problemer gennem livet, 20 hvilket muligvis kan påvirke deres mulighed for at opnå et meningsfuldt liv med kvalitet. Vi vil derfor forsøge at belyse, hvordan vi kan omsætte teorien til praksis ud fra en reflekterende gennemgang af vores miniprojekt. Anerkendelse kan være et veldiskuteret modeord inden for det pædagogiske arbejdsområde. Vi vil derfor forsøge at redegøre for begrebet med afsæt i Berit Baes anskuelse om anerkendelse. Berit Bae er norsk børneforsker, der fokuserer på det anerkendende samspil mellem børn og pædagoger, hvor hun har ladet sig inspirere af andres anerkendelsesperspektiver. Gennem en redegørelse af Berit Baes begrebsafklaring, vil vi forsøge at påpege, hvordan en anerkendende pædagogik muligvis kan skabe trygge rammer, hvor omsorgssvigtede børn kan føle sig set, hørt og forstået, hvilket forhåbentlig kan medvirke en styrkelse af livskvaliteten e=no_no&srchid= &srchindex=5&srchtotal=10&trk=vsrp_people_res_name&trkinf o=vsrpsearchid%3a %2cvsrptargetid%3a %2cvsrpcmpt%3aprima ry 19 Jensen, T. K. & Johnsen T. J., (2006) s Ibid., (2006) s. 93 7

9 Gennem en kort uddybelse af de foregående teoripræsentationer, er det vores intention at påpege, hvordan de grundlæggende forudsætninger for børns udvikling fremadrettet kan afspejles gennem betydningsfulde tilknytninger samt relationer, der forhåbentlig kan medvirke en styrkelse af omsorgssvigtede børns livskvalitet. Vi vil derfor i følgende afsnit gøre rede for vores empiri, der går forud for bearbejdelsen af denne bacheloropgave. Del 1: Empiri (fælles) I dette afsnit fremføres der en kort præsentation af vores empiriske materiale, der anvendes gennem vores opgave, som genstand til en dybdegående undersøgelse der går forud for besvarelsen af vores problemformulering. Vores empiri benytter vi derfor som analyseobjekt, da vi herigennem kan forsøge at belyse sammenhængen mellem teori og praksis Videnskabsteoretisk tilgang Vi har valgt at anvende den videnskabsteoretiske tilgang hermeneutik, da den kan anvendes inden for det pædagogiske område, 21 eftersom vi med afsæt i denne tilgang kan forsøge, at forstå mennesket bag dets handlinger. Hermeneutikken kan derfor bruges blandt andet til at fortolke, analysere og evaluere de pædagogiske processer vi igangsætter i praksis. Den tyske evangeliske teolog Friedrich Schleiermacher ( ) mente, at pædagogikkens videnskabelige karakter både må indeholde et filosofisk-teoretisk samt empiriskerfaringsmæssigt element, hvorved pædagogikken kan bevæge sig imellem. 22 Med udgangspunkt i Schleiermachers hermeneutiske pædagogik, vil vi anvende den hermeneutiske spiral til at belyse, hvordan vi som pædagoger kan have en forforståelse, der i samspil med børnene kan danne baggrund for en ny og bredere forståelse i det pædagogiske arbejde med at styrke livskvalitet hos omsorgssvigtede børn på baggrund af vores metodiske overvejelser; 21 Brinkkjær, U. & Høyen, M., (2011) s Rasmussen, T. H., (2006) s. 38 8

10 1.2. Metodiske overvejelser Vores forforståelse omkring omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder, kan bære præg af en viden om, at deres mulighed for livskvalitet kan være begrænset, eftersom livskvalitet blandt andet handler om følelsen af samhørighed. 23 Vores metodiske overvejelser danner derfor grundlag for kvalitative børneinterviews med de børn, vi har arbejdet med gennem vores projekt. Vores valg af denne form for metode, er baseret på vores ønske om, at opnå en ny og bredere forståelse af børnene samt børnenes forståelse omkring livskvalitetsbegrebet. Dette er for at bekræfte eller afkræfte vores forforståelse i mødet med børnene. Når vi anvender kvalitative børneinterviews som metode, er det på baggrund af muligheden for at komme i dybden med vores emne. Gennem en semistruktureret interviewform har vi som pædagoger mulighed for, at spørge dybere ind til emner, børnene kommer ind på eller bede børnene om at uddybe eller forklare yderligere. Vi vælger at optage vores børneinterviews, da vi ser en stor fordel i at kunne citere børnene korrekt. Vi har efterfølgende transskriberet de to interviews, som er vedlagt som bilag Se evt. bilag 9

11 Overvejelserne der går forud for optagelsen af børneinterviewene er, at vi som pædagoger har en oplevelse af, at vi fremstår mere nærværende under interviewsituationen, da vi undgår at skifte fokus fra børnene til noteskrivning. 25 Den type børneinterview vi har valgt som fremgangsmetode, er enkelt interview, hvilket betyder interview af ét barn af gangen. Vores overvejelser omkring denne type ligger til grund for, at børnene muligvis kan præge hinanden i deres besvarelser af vores spørgsmål. Og da vi ønsker at styrke deres livskvalitet mest hensigtsmæssigt, mener vi, at det er nødvendigt at vurdere det enkelte barns forståelse af begrebet. Herefter kan vi forsøge at omsætte vores teorier til praksis gennem vores projekt. Overvejelserne omkring udarbejdelsen af vores spørgsmål er baseret på et børnevenligt sprog, der forhåbentligt afspejler børnenes forståelsesramme samt en særlig bevidsthed om det asymmetriske magtforhold, der kan opstå i børneinterviews, eftersom relationen mellem børnene og os i sit udgangspunkt kan være ulige. 26 Da det er børnenes perspektiver og meninger, vi ønsker at fremhæve, er vi derfor opmærksomme på at interviewet skal bære præg af et behageligt miljø, hvor børnene kan indgå i en dialog, hvor de føler sig anerkendt. Når vi vælger at anvende børneinterviews, er det derfor relevant, at vores overvejelser omkring de spørgsmål vi udformer, danner baggrund for fire regler, der kan skabe trygge rammer, tilgodese børnene og børnenes perspektiver: 27 Den første regel: der må være et formål. Det er vigtigt, at formålet med interviewet er tydeligt, samt børnenes meninger har en afgørende relevans. Børnene skal derfor vide, at de kan svare, hvad de har lyst til samtidig med at de bliver taget alvorligt. Det er dermed vigtigt, at de ikke svarer, hvad de tror, vi ønsker at høre. Den anden regel: der må være tryghed og tillid. Her er det væsentligt, at vi som pædagoger lytter og anerkender barneuniverset, og imødekommer dem. Interviewet må derfor ske på baggrund af en gensidig tillid, der har til formål at skabe tryghed for børnene. Deres svar er derfor fortrolige hos os. 25 Lindberg, S. & Knudsen, R. K. (2010) s Lindberg, S. & Knudsen, R. K. (2010) s

12 Den tredje regel: der må være en kontrakt. Kontraktens formål er blot, at der er en tydelig aftale om rammer og indhold. Den fjerde regel: det må være en anerkendende og værdsættende samtale som princip. I vores interview er det derfor vigtigt, at børnene skal føle sig set, hørt og forstået i et anerkendende perspektiv. Denne fremgang vil forhåbentlig skabe en positiv kommunikation mellem alle parter. Vi anvender tegneinterviews som interviewform, hvor det er vores intention at tegningerne skal fungere som et understøttende værktøj for børnene. Fremgangsmetoden kan dermed bidrage til at fastholde børnenes interesse og opmærksomhed. Tegneinterviews er efterhånden en velkendt metode inden for nyere børneforskning, da den kan give børnene mulighed for at udtrykke sig om emner, der kan være svære at beskrive med ord. 28 Da vi beskæftiger os med omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder, deres forståelse af livskvalitet samt, hvordan vi som pædagoger kan styrke livskvaliteten, vælger vi at lade børnene udtrykke sig kunstnerisk på baggrund af de spørgsmål vi udarbejder. Tegningerne og børnenes udtalelser er relevante for vores tilegnelse af en ny og bredere forståelse af børnene samt børnenes forståelse af livskvalitet. Vores kvalitative børneinterviews og tegneinterviews som metode vil vi dermed bruge som et supplement til dokumentation og evaluering af vores bachelorprojekt. Dokumentationen og evalueringen vil forhåbentlig give os en ny forståelse for, hvordan vi som pædagoger kan styrke omsorgssvigtede børns livskvalitet på trods af deres tilknytningsvanskeligheder. Med denne nye viden vil vi efterfølgende forsøge at udarbejde et forsvarligt projekt med afsæt i SMTTE-modellen, da modellen er anvendelig i forhold til planlægning og udvikling i det pædagogiske arbejde Lindberg, S. & Knudsen, R. K. (2010) s

13 Vi har valgt at benytte SMTTE-modellen i vores projekt Kæphest sammen ridder vi ind i fællesskabet. Vores overvejelser omkring modellens anvendelighed, er på grund af modellens procesorientering frem for målorientering. Modellen gør det muligt for os, at vi kan bevæge os mellem de fem elementer: På denne måde fremhæves processen, hvilket kan være centralt for arbejdet med omsorgssvigtede børn. Som pædagoger er det derfor nødvendigt, at vi er opmærksomme på, hvordan de fem elementer kan skabe en dynamisk sammenhæng mellem det, vi ønsker at opnå samt børnenes ressourcer. Endvidere vil vi fremhæve, at under udvælgelsen af børnene og døgninstitutionen, har vi valgt at beskæftige os med et sted vi allerede har kendskab til på baggrund af den 3. uddannelsespraktik. Vi har derfor valgt, at inddrage to cases, der vedrører børnene vi har arbejdet med gennem udarbejdelsen af denne opgave. Gennem en inddragelse af vores cases kan vi skabe en fornemmelse af børnenes baggrund, der går forud for forståelsen af deres tilknytningsvanskeligheder samt vores forforståelse omkring livskvalitetsarbejdet med omsorgssvigtede børn. 12

14 Casene samt børneinterviewene vil vi anvende til at reflektere og analysere over, hvordan vi som pædagoger kan forsøge at styrke livskvalitet, når det pædagogiske arbejde omhandler omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder. Vi har kontaktet ledelsen samt det pædagogiske personale for at etablere samtykke, hvor vi har fremlagt projektets emne og formål. Samtidig har vi udarbejdet en forældretilladelse, da vi ønsker at udvise ansvarlighed, respekt og forståelse for de formelle krav over for både forældre, børn og institution. I forlængelse af dette ønske har vi ligeledes tydeliggjort at både børn og institution vil blive anonymiseret i vores opgave. Tanken bag vores valg af en døgninstitution, som vi har kendskab til, dannes på baggrund af vores gensidige mening om, at det kan være en force, at kende børnene vi arbejder med gennem vores projekt, idet der forhåbentlig er grundlag for en større tillid og tryghed for børnene. Med det udgangspunkt vil vi derfor mene, at vores ønske omkring projektets formål har en større mulighed for, at kunne blive realiseret i praksis. For at tydeliggøre de pædagogiske processer vi igangsætter i praksis, vil vi gerne dokumentere forløbet yderligere med billeder. Vi har derfor bedt om tilladelse til dette, men da det er anbragte børn vi arbejder med, ønsker forældrene ikke at udstille, hverken deres børn eller sig selv. Vores empiriske materiale har slutteligt til formål at belyse, hvordan vi som pædagoger har forståelse for at indsamle, fortolke og analysere relevant viden, der skal fremhæve vores pædagogiske kompetencer til at omsætte teori i praksis. Sammenhængen mellem vores empiri og teori, skabes derved gennem en afgrænsning og inddragelse af relevante teoretikere. 13

15 1.3. Case Carla I marts 2013 anbringes pigen Carla på 13 år på døgninstitutionen Højen. Da Carla anbringes, kommer det frem ved de indledende samtaler, at Carlas mor har gennem hendes barndom haft adskillige forhold til mænd, og fælles for alle forholdene har været, at Carlas mor altid har været meget optaget af at tilfredsstille mændene i hendes liv. Carlas mor har samtidig involveret sin datter i hendes seksuelle samliv, hvor Carlas mor ofte har henvendt sig til sin datter som en veninde om intime samtaler herom. Carla og hendes mor har derfor et yderst uhensigtsmæssigt familieforhold, hvor Carlas mor har brug for at lære, hvordan hun kan indgå i en sund relation med sin datter, hvilket dermed er udgangspunktet for anbringelsen af Carla. Gennem anbringelsen viser det sig, hvordan Carlas uhensigtsmæssige tilknytning til moren har påvirket hende. Carla har svært ved at forholde sig til sine egne følelser og behov, og hun udviser derfor emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Carla har derfor ligeledes svært ved at forholde sig til sig selv, når hun indgår i relationer med de andre børn på døgninstitutionen Case Trine I april 2005 anbringes pigen Trine på 13 år på døgninstitutionen Højen. Da Trine bliver født, befinder Trines mor sig i et turbulent forhold til faren, hvor han drikker meget samtidig med, at han ofte udøver fysisk vold over for Trines mor. Trine bliver derfor forsømt gennem størstedelen af hendes tidlige barndom, og da Trine er 4 år gammel, overtales Trines mor til, at Trine anbringes uden for hjemmet. Siden da lykkes det Trines mor at forlade Trines far, hvorefter hun indleder et forhold til Trines nuværende papfar. Forholdet mellem Trines mor og papfar er forholdsvist stabilt, men på grund af vedvarende afbrydelser som fx voldsomme skænderier, har Trines mor ikke kunnet formå at skabe et stabilt omsorgsmiljø, da Trine ofte efterlades alene sammen med broren i haven under samvær. Trines forsømmelige barndom resulterer i, at hun udviser en meget svingende adfærd, der kan være uforudsigelig. Hun har svært ved at styre sit temperament samt vrede, og hun har ligesom Carla, svært ved at indgå i relationer med de andre børn på døgninstitutionen. 14

16 1.5. Projekt: Kæphest sammen ridder vi ind i fællesskabet Vi ønsker, at besvare vores problemformulering mest forsvarligt, og det er dermed væsentligt, at vores empiriske viden, skaber et solidt grundlag for bearbejdningen af dette bachelorprojekt. Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger er bevidste om, hvordan vi kan anvende vores empiriske materiale til at planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske forløb i praksis. Gennem de forløb tydeliggøres bl.a. nogle af vores pædagogiske opgaver, som fx at kunne understøtte, styrke, udvikle samt andre handlingsorienterede aspekter. Målet og ønsket med vores bachelorprojekt er, at bidrage til omsorgsvigtede børns mulighed for at styrke deres livskvalitet. Eftersom Carla og Trine, der er tilknyttet Højen er omsorgssvigtet, finder vi det interessant at bearbejde, hvordan en fremtoning af deres livskvalitet kan hjælpe pigerne på trods af deres tilknytningsvanskeligheder, så de på længere sigt kan blive i stand til at indgå i en hensigtsmæssig og følelsesmæssig relation med andre mennesker. SMTTE modellen er behjælpelig til at have fokus på, hvad vi som pædagoger skal bemærke på vej mod målene. Samtidig fungerer SMTTE modellen som en dynamisk model, hvilket vil sige at man i en løbende proces kan påvirke og justere de elementer, som modellen består af. SMTTE modellen består, som tidligere beskrevet, af fem elementer: Sammenhæng hvad vil vi gøre noget ved? Mål hvad er målet, hvad vil der opnås? Tiltag hvilke handlinger/aktiviteter skal iværksættes? Tegn hvordan kan vi se, at målet nås eller er nået? Evaluering hvad har vi opnået? Sammenhæng: Vi ønsker at styrke de omsorgssvigtede pigers livskvalitet, som vi har involveret i projektet - på trods af deres tilknytningsvanskeligheder. Gennem en styrkelse af deres livskvalitet er det vores hensigt, at give dem redskaber til at kunne indgå i gode relationer til både hinanden, andre børn og voksne. Forud for projektets mål bliver vores børneinterviews derfor 15

17 væsentlige. Vores kvalitative metode danner dermed rammen for, hvordan vi opstiller et projekt, hvor børnenes perspektiver bliver gældende. Mål: Vores mål med projektet er, at skabe en aktivitet, hvor de to omsorgssvigtede pigers mestringsevne kan påvirke deres individuelle selvopfattelse, hvilket forhåbentlig kan medføre en positiv samt naturlig måde, at indgå i sociale samspil med hinanden samt andre. Målet bliver endvidere, at vise pigerne, at på trods af deres tilknytningsvanskeligheder, har de en mulighed for at kunne skabe en solid tilknytning fremadrettet, når vi som pædagoger arbejder med at skabe livskvalitet. Vores fremgang mod målet er ikke nødvendigvis, at opnå den opstillede målsætning, men derimod, hvordan processen derhen tilegnes og dannes hos pigerne. Tiltag: Pigerne udviser en særlig interesse for heste, vi har derfor valgt, at aktiviteten vi igangsætter, handler om, at pigerne skal bygge deres egen kæphest. Vi har udarbejdet en skabelon, som vi vil vise pigerne, hvordan de kan anvende den til konstruktionen af hesten naturligvis med vejledning fra os. Pigerne får det nødvendige materiale stillet til rådighed, hvorefter de skal designe deres hest; hvilket stof/farve skal hesten have, øjenfarve, hår/manke etc.. Kæphestene skal efterfølgende bruges til en rideopvisning for hinanden og os, hvor de skal opstille en springbane i den tilknyttede have til døgninstitutionen. Aktiviteten foregår over to dage: Mandag d. 5. maj Tirsdag d. 6. maj 16

18 Tegn: Vi vil være opmærksomme på, hvordan pigerne indgår i samspil med hinanden og os - er det en positiv dialog? Vi vil yderligere observere, hvordan pigernes samarbejde påvirker aktivitetens fremskridning. Hvis tegnene indikerer en oplevelse af, hvordan børnene kan danne gode tilknytninger er vi bevidste om, at målet muligvis kan nås. Evaluering: Vores evaluering baseres på løbende feedback fra børnene, men også feedback fra hinanden indbyrdes. Eftersom modellen skaber mulighed for en procesorienteret tilgang, kan vi på baggrund af feedbacken lave de nødvendige justeringer, der kan være afgørende for pigernes proces hen mod målsætningen. Del 2: Omsorg og omsorgssvigt (Theresa) I følgende afsnit vil jeg redegøre for de teoretiske grundlag, der omhandler omsorg og omsorgssvigt med udgangspunkt i Pär Nygren og Kari Killén. For at kunne forstå omsorgssvigt, er det nødvendigt at forstå omsorgsbegrebet. Jeg vil derfor anskue Pär Nygrens omsorgsmodel, da denne er henvendt til børneområdet. Pär Nygren pointerer, at pædagogers primære opgave består i at støtte, udvikle og yde omsorg i et udviklingsfremmende miljø, hvilket gør hans teoretiske vidensgrundlag relevant for denne opgave. Efterfølgende vil jeg præsentere Kari Killéns fire former for omsorgssvigt. Kari Killén skelner mellem de forskellige former, og ofte udsættes omsorgssvigtede børn for mere end én af disse former. 30 Afslutningsvis vil vi i samarbejde, forsøge at klargøre, hvilke former for omsorgssvigt, der gør sig gældende i vores cases samt børneinterviews og belyse konsekvensen heraf. 30 Killén, K., (2010) s

19 2.1. Omsorg Vi har alle et behov for omsorg og i særdeleshed børn, da de ikke selv kan gøre krav på denne. 31 At gøre krav på betegner, at de formodentligt ikke selv kan gøre opmærksom på deres behov og følelser, i samme grad som voksne. Ydermere er omsorg en betydningsfuld relation mellem mennesker, hvor omsorgsgiveren gennem denne relation opfylder fundamentale behov, 32 og derfor har jeg valgt, at tage udgangspunkt i Pär Nygrens tre forskellige former for omsorg: 33 udviklingsomsorg, opdragelsesomsorg og behovsomsorg for, at belyse omsorgsbegrebet bedst muligt. Udviklingsomsorg behovsomsorg Opdragelsesomsorg I det pædagogiske arbejde med omsorgssvigtede børn fremkommer alle tre former for omsorg, da pædagogen gennem omsorg handler med udgangspunkt i, at støtte og skabe udviklingsfremmende miljøer, hvor børnene kan få mulighed for at opnå et liv, der er tilfredsstillende og hensigtsmæssigt. Behovsomsorg handler i høj grad om, at tilfredsstille barnets mest basale behov såsom mad og nærhed. 34 Omsorgen handler dermed ikke om, at bidrage til barnets sociale, kognitive, fysiske eller motoriske udvikling. Men derimod har behovsomsorgen fokus på, hvordan omsorgsyderen kan støtte de essentielle behov. 31 Boserup, B og Merrild, L, (2012) s.8 32 Ibid., (2012) s.8 33 Nygren, P., (1999) s Ibid., (1999) s

20 Udviklingsomsorgen handler om at stimulere barnets udvikling på en hensigtsmæssig måde, og herhenimod er det både den sociale, kognitive, motoriske, sundhedsmæssige og fysiske, og til sidst den psykosociale udvikling der skal være fokus på. 35 Som pædagoger må vi derfor have fokus på, hvordan vi kan udforme udviklingen af kompetencerne, da disse er afgørende forudsætninger for, hvordan det enkelte barn kan opnå et meningsfuldt liv. Slutteligt er der opdragelsesomsorgen, som kun kan forekomme på baggrund af de andre former for omsorg. Selve det at opdrage antager, at barnet har opnået en bevidsthed om dets behovstilfredsstilles og en udvikling, som svarer til de krav, der kan stilles gennem opdragelsen. 36 Opdragelsesomsorgen kan dermed belyses som en proces med afsæt i behovs- og udviklingsomsorgen, da barnet kan tilegne sig mål og værdier, hvor det forhåbentlig vil få følelsen af selvfølelse, og dermed opnå et liv med kvalitet. Omsorg er særdeles vigtigt i det pædagogiske arbejde med omsorgsvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder. Da omsorgssvigtede børn sandsynligvis har været udsat for et eller flere svigt i en af de tre former for omsorg og/eller dem alle sammen, kommer omsorg dermed til at handle om, hvordan vi som pædagoger, ud fra Pär Nygrens omsorgsmodel, kan hjælpe børnene til at udvikle de bedste forudsætninger for at opnå et meningsfuldt liv Omsorgssvigt I det ovenstående afsnit omkring omsorg, gør jeg det tydeligt, hvordan børn har behov for omsorg og endda lige fra de bliver født, med udgangspunkt i Pär Nygrens omsorgsmodel. Når omsorgsmiljøet er hensigtsmæssigt kan børnene udvikle sig og dermed opnå en mulighed for at skabe et liv med kvalitet. Men der findes dog alligevel nogle børn, som bliver udsat for omsorgssvigt og for at komme nærmere ind på det begreb, vil jeg tage udgangspunkt i Kari Killéns fire former for omsorgssvigt: 35 Nygren, P., (1999) s Ibid., (1999) s

21 Vanrøgt Fysiske overgreb Psykiske overgreb Seksuelle overgreb Formerne udelukker ikke hinanden, og det er nærmere et spørgsmål om, hvilke tegn der er mest tydelige, i og med, at omsorgsvigtede børn som oftest er udsat for mere end én af disse former. 37 Derudover er det væsentligt at huske på, at børn som er udsat for omsorgssvigt, udgør en meget uensartet gruppe. Vanrøgt er den mest almindelige form for omsorgsvigt, og den påvirker ikke kun barnet fysisk, men også følelsesmæssigt, kognitivt, socialt og adfærdsmæssigt. 38 Det omfatter blandt andet følelsesmæssigt engagement fra forældrene, og hertil er der to former for følelsesmæssige vanrøgt for den ene gør det sig gældende, at der også er fysisk, materiel, medicinsk, ernæringsmæssige og socialt vanrøgt og ved den anden er alle ovenstående behov dækket, men der mangler en følelsesmæssig involvering fra forældrenes side. Den første er som regel mere velkendt end den anden. 39 I tilfælde af at forældrene ikke påtager sig forældrerollen, kompenserer nogle børn selv ved at påtage sig det ansvar. Det er et stort ansvar for et barn, som ligeledes mangler omsorg, anerkendelse og kærlighed fra forældrene. Vanrøgt kan være svært at opdage, i det at barnet tager sig af sig selv og eventuelt sine forældre det kan medføre, at de voksne omkring familien, vil rose og anerkende barnets fremmelige adfærd og det kan overskygge synet for, at barnet er frarøvet sin barndom 40 følelsen af at være barn fyldt med omsorg, anerkendelse og kærlighed. Fysiske overgreb som omsorgssvigtede børn kan være udsat for er, når forældre eller andre omsorgspersoner, udsætter børnene for fysisk smerte eller skade gennem aktiv handling, såsom slag. De mest synlige tegn, på fysisk overgreb er blå mærker eller brandsår Killén, K., (2010) s Ibid., (2010) s Ibid., (2010) s Killén, K., (2010) s Ibid., (2010) s

22 Denne form for omsorgssvigt er den letteste at få øje på, som pædagog - hvorimod psykiske overgreb kan være vanskeligere at få øje på. Desuden er det væsentligt at huske på, at fysiske overgreb heler med tiden, men det kan også udvikle sig til psykiske mén. Afslutningsvist er det essentielt, at være opmærksom på, at de synlige tegn ligeledes kan sammenlignes med de mærker børn påtager sig, når de løber omkring og leger. Psykisk overgreb indbefatter børn i mange uensartede livssituationer, og det er vanskeligt at få øje på, hvis et barn er udsat for psykiske overgreb. 42 Denne form for omsorgssvigt pointerer, at forældrene eller andre omsorgsgiveres, adfærdsmønster er direkte ødelæggende for barnets udvikling af et positivt selvbillede. 43 Skaderne er ikke synlige efter et overgreb, men derimod indvendige, og kan derfor være mere skadelige end de andre overgreb. 44 Den dag i dag, kan pædagogernes viden om forskellige samspils- og tilknytningsmønstre være med til, at gøre de psykiske overgreb synlige noget før. 45 Børn som udsættes for seksuelle overgreb, er børn som involveres i seksuelle aktiviteter af de mennesker, som skulle opfattes som deres omsorgspersoner. 46 De er på ingen måde modne til det udviklingsmæssigt hverken i en følelsesmæssig eller seksuel hensigt. Mindre børn signalerer ofte mere direkte end større børn - at de er udsat for seksuelle overgreb. Efterhånden som børnene bliver ældre samt mere bevidste om, hvad der foregår, 47 vil signalerne aftage. Slutteligt vil de børn som er udsat for seksuelle overgreb i sin egen familie, som udgangspunkt også have været udsat for andre former for omsorgsvigt, i og med, at der findes en række fællestræk. 48 Graden af omsorgssvigt kan variere mellem de fire former for svigt. Omsorgssvigt kan dermed være mere eller mindre alvorligt, samt veksle mellem kort og længere varighed Killén, K., (2010) s Ibid., (2010) s Ibid., (2010) s Ibid., (2010) s Killén, K., (2010) s Ibid., (2010) s Ibid., (2010) s Ibid., (2010) s

23 2.3. Omsorgssvigt i tal I dagens Danmark er det meget svært at sætte et nøjagtigt tal på, hvor mange børn som er udsat for omsorgssvigt, 50 eftersom børn og forældre ofte prøver, at skjule det bag lukkede døre. Der er nogle børn, som er loyale overfor forældrene på trods af svigtet, hvilket kan medvirke at børnene kan få følelsen af at være medskyldig. Derudover vedkender forældrene som regel ikke, at de udsætter deres børn eller barn for omsorgssvigt. 51 Antallet af anbringelserne uden for hjemmet, kan være med til at belyse omfanget af omsorgsvigt i Danmark. I gennemsnittet anbringes der hvert år ca børn og ca af dem er under 18 år gammel. Hvor børnene anbringes kan være forskelligt fra barn til barn, men pigerne vi har arbejdet med gennem vores bachelorprojekt, er anbragt på en døgninstitution. Børns Vilkår er en børneorganisation fra 1977, der har til formål at sørge for, at alle børn i Danmark får den hjælp, de har behov for samt sikrer deres ret til en god barndom og et godt liv. 52 Denne organisation har ligeledes kommet med et cirka tal på, hvor mange der muligvis kan være udsat for svigt i større eller mindre grad. De vurderer, at ca. 15 % lever i et miljø, der ikke sikrer børn en tryg og udviklende barndom Konsekvensen af omsorgssvigt For at kunne belyse konsekvensen af omsorgssvigt, er det vigtigt at huske på, at omsorgssvigt handler om et svigt i den tillid, der er forbundet med selve tilknytningen, og derfor kan det medføre langvarige, store og uoprettelige konsekvenser. Det pædagogiske arbejde med omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder, kan derfor være en vanskelig størrelse, da tilliden mellem en tidligere omsorgsperson er blevet brudt. Desuden kan omsorgssvigt have konsekvenser for hjernens udvikling samt medvirke en tendens til udvikling af psykopatologi hos børn, der har været udsat for omsorgssvigt Skovborg, D. & Jessen, K. R., (2011) s Skovborg, D. & Jessen, K. R., (2011) s Skovborg, D. & Jessen, K. R., (2011) s Killén, K., (2010) s

24 Børn der udsættes for omsorgssvigt kan ses i sammenhæng med problematikker senere i livet, der kan medføre depressioner, angstlidelser, selvdestruktiv adfærd, lav selvfølelse, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, tilknytningsvanskeligheder, posttraumatisk belastningsreaktion og rusmiddelproblemer. 55 Disse konsekvenser, kan have stor betydning for børnenes fremtid. Det er blevet belyst, at nogle voksne, som har været udsat for omsorgssvigt gennem barndommen, har stor sandsynlighed for fx at udvikle relationsforstyrrelser. Dertil kan de udvikle en af to uensartet måder at relatere til andre på: 56 Den undvigende Den overinvolverede. Voksne med den undvigende tilgang, har kun få bånd til andre og få venskaber, da de kun er lidt afhængige af andre. 57 Hvorimod den overinvolverede tilgang medvirker et stærkt behov for nærhed. 58 Der er endvidere en amerikansk forskning som viser, at børns hjerner er langt mere modtagelige end tidligere formodet. Det vil sige, at forsømte eller omsorgsvigtede børn kan risikere varige hjerneskader. 59 Ifølge den førende norske børnepsykolog Magne Raundalen har man fundet ud af, at idet børns hjerner er mere påvirkelige, er hjernes reparations-kapacitet formentlig reduceret, hvilket betyder i praksis, at skaderne er varige, og kan dermed præge omsorgssvigtede børn hele livet. Ydermere kan børnene få et ustabilt følelsesliv, der vil give nedsat livskvalitet og et svækket psykisk helbred. Det kan dermed konstateres, at det er vigtigt for børnene, at de får omsorg, anerkendelse, og får mulighed for at opnå en tryg tilknytning Killén K., (2010) s Ibid., (2010), s Ibid., (2010) s Ibid., (2010) s

25 2.5. Refleksion (fælles) Med afsæt i Pär Nygrens omsorgsmodel bliver det tydeligt at påpege, hvordan omsorg ikke kun omhandler ønsket om, at hjælpe et barn på baggrund af forpligtelser eller ansvar. Men omsorg kommer derimod til at handle om, hvordan pædagogen kan hjælpe det enkelte barn til, at udvikle de bedste forudsætninger for at opnå et meningsfuldt liv. Som pædagoger beskæftiger vi os derfor konsekvent med alle tre former for omsorg, da det er gennem omsorg vi kan udøve den støtte og udvikling barnet har behov for. Det er vores anskuelse at omsorgsvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder har behov for en høj prioritering inden for det pædagogiske arbejde, da omsorgssvigtet kan medføre fatale og alvorlige konsekvenser, hvilket kan præge dem resten af livet. I casen om Carla er det tydeligt, hvordan hendes opvækst har været præget af uforudsigelighed, hvor Carla enten er blevet overinvolveret i sin mors kærlighedsliv eller fuldstændig fravalgt. Vi vil derfor mene, at Carlas omsorgssvigt hører under formen psykisk overgreb, da hun oplever en fravælgelse, idet hendes mor gennemgående har valgt at engagere sig fuldstændigt følelsesmæssigt i kærligheden til hendes kærester. Denne fravælgelse medfører, at Carla får følelsen af at være uønsket, hvilket kan påvirke Carlas fremadrettede udvikling uhensigtsmæssigt. Det kan samtidig diskuteres om Carla udsættes for en mindre grad af seksuelle overgreb, eftersom Carla involveres i hendes mors seksuelle samliv, hvilket er upassende, da Carla ikke har udviklet en moden forståelse af selve seksualitetsbegrebet. I børneinterviewet med Carla tydeliggøres det yderligere, hvordan Carla kan føle sig fravalgt og overset, da pædagogen spørger hende om, hvordan hendes tegning af ansigtet ville se ud, hvis hun ikke var glad. Carla nævner gennemsigtige tårer, idet hun kan være ked af det uden at mor egentlig er opmærksom på det. 61 I casen om Trine fremgår det, at hendes tidlige barndom har været præget af gennemgribende forsømmelser af både hendes følelsesmæssige og fysiske behov. Trine har ofte været overladt til sig selv i længere tid af gangen, hvilket omfatter den form for omsorgssvigt, der defineres som vanrøgt. Den manglende forældreomsorg fra Trines mor, har 61 Bilag 2, s. 57; markeret med farven grøn 24

26 ligeledes haft betydning for, at Trines følelsesmæssige behov heller ikke er blevet tilgodeset. Det kommer fx til udtryk gennem Trines tilknytningsvanskeligheder i samspil med andre børn på døgninstitutionen. Samtidig har Trine desuden haft en opvækst, hvor moren har været udsat for fysiske overgreb, hvilket kan efterlade en vedvarende frygt hos Trine, da oplevelsen muligvis kan medvirke en følelse af, at hendes mor ikke kan varetage Trine, idet hun ikke kan varetage sig selv samt være tilgængelig for Trines behov. I børneinterviewet udtrykker Trine, at hun ikke har en dyberegående god oplevelse med sin mor. 62 Hun fortæller, hvordan hendes mor og papfar skændes, hvilket ofte sker, når Trine er på samvær derhjemme. Skænderierne efterlader derfor en utryg følelse hos Trine, idet hun bliver både ked af det og bange. Trines omsorgssvigt kan dermed ligeledes ses i forlængelse af psykiske overgreb, da hjemmeforholdendes adfærdsmønstre er ødelæggende for forestillingen om et trygt omsorgsmiljø. I det pædagogiske arbejde med at styrke livskvalitet hos omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder, kan det være en nødvendighed, at vi som pædagoger forsøger at skabe trygge samt udviklingsfremmende rammer, mens børnene oplever en form for anerkendelse, hvor de får mulighed for at modtage både omsorg og nærvær, da deres opvækstvilkår ikke nødvendigvis har kunnet præstere dette. Del 3: Den faglige indsats omkring omsorgssvigt (Theresa) Som pædagoger er det nødvendigt, at vi tager ansvar for de børn, som er omkring os samt hjælper dem som mistrives. Som tidligere beskrevet betyder omsorgssvigt, at det enten er forældrene eller andre omsorgspersoner, som påfører barnet fysiske eller psykiske skader eller udsætter barnet for seksuelle overgreb. Børn der udsættes for omsorgssvigt kan forsømmes så meget, at det er til skade for dets helbred og/eller udvikling. Derfor er det vores opgave som pædagoger, at hjælpe disse børn med, at kunne opnå et liv med kvalitet. 62 Bilag 3, s. 62; markeret med farven gul 25

27 3.1. Lovgivning De love der gør sig særdeles gældende indenfor arbejdet med omsorgssvigtede børn, er Serviceloven, forældreansvarsloven og straffeloven. Serviceloven tager udgangspunkt i barnets tarv og har til formål at sikrer barnet det bedste. Derfor skal alle pædagoger og andre fagfolk, ifølge Serviceloven, ved pligt reagere ved mistanke om børn der mistrives Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 63 Paragraffen gør det tydeligt, at vi som pædagoger, andre fagpersoner og omsorgspersoner skal agere ved mistanke om svigt. Dernæst vil forløbet inden anbringelsen bestå af flere observationer, underretning og sagsbehandling. Ifølge paragraf 19 i Serviceloven, klargøres det, at det pædagogiske arbejde handler om at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Det kan blandt andet ske igennem omsorg, hvilket jeg anskueliggør gennem anvendelsen af Pär Nygrens omsorgsmodel. 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. 64 Det pædagogiske arbejde med omsorgssvigtede børn fremhæves gennem de lovmæssige betingelser, da denne målgruppe ligeledes skal have mulighed for at opnå livskvalitet på trods af deres tilknytningsvanskeligheder

28 Det kan dermed forstås, at det er en omfattende situation at arbejde med et omsorgssvigtede børn med tilknytningsvanskeligheder, og det er derfor særdeles vigtigt at det enkelte barn får den særlige samt nødvendige støtte, hvor 46 bliver relevant for det pædagogiske arbejde: 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. 65 I overstående paragraf står der, at formålet med særlig støtte til børn og unge, handler om at sikre børns individuelle trivsel og udvikling. Paragraffen kommer endvidere med fem konkrete mål, som skal være med til at styre indsatsens retning og dermed skabe en ordentlig

29 grobund, da de fem formål altid må tage udgangspunkt i det enkelte barns tarv - heriblandt fokus på barnets muligheder for at indgå i relationer til andre voksne og børn, til trods for tilknytningsvanskeligheder Barnets reform Den 1. januar 2011 trådte Barnets Reform i kraft. Reformens overordnede målsætning er, at understøtte udsatte børn og unges muligheder for, at trives samt udvikle deres personlige kompetencer. Derudover giver reformen anledning til en mere skærpet indsats for pædagoger og andre fagfolk ang. en tidligere indsats for børn og unge. 66 Barnets reform består af fire hovedtemaer: Nærhed og omsorg Det dækker over en styrkelse af familieplejeområdet og børns ret til netværk med en ny type familieplejere. Her lægger det samtidig op til, at der skal være ændringer i ansættelseskravene, eftersom det er vigtigt at børnene føler sig trygge i de nye omgivelser. Børns rettigheder Der skal altid tages udgangspunkt i barnets tarv, derfor skal udsatte børns retsstilling styrkes. Ydermere skal der være et sikkerhedsnet, hvor det er muligt at gribe ind, hvis der skulle ske en fejl i en sagsbehandling. Den tidlige indsats Det er nødvendigt med forebyggelse og en tidlig indsats, da det har en afgørende betydning for at sikre udsatte børn. Som tidligere beskrevet i 154, har man pligt til at underrette, hvis man ser eller høre om svigt der vedrører et eller flere børn. På denne måde kan man sikre en tidligere indsats. Kvalitet i indsatsen Her skal der blandt andet være fokus på at styrke afbureaukratisering, som giver kommunerne mere tid og bedre rammer. Det vil sige at kravene til indberetning til anbringelsesstatistikken og til handleplaner er reduceret. 66 Skovborg, D og Jessen, K, R., (2011), s