Omsorgssvigt i de første leveår

Transkript

1 Omsorgssvigt i de første leveår Forebyggelse, og dets betydning for barnets udviklingsmuligheder Bachelorprojekt pædagoguddannelsen UC Syddanmark 10. juni 2015 Af: Rikke Snedker Vejleder: Marianne Gaj Jessen Billede kilde:

2 Resume Bachelorprojektet handler om hvordan omsorgssvigt i de første år af et barns liv (0-3 år), kan have betydning for barnets personlige udvikling. Herudover beskriver opgaven hvordan fagpersoner kan være med til at støtte barnets opvækstvilkår i en positiv retning og dermed minimere omsorgssvigtet. Der beskrives hvordan en tidlig indsats kan være med til at forebygge, at barnet oplever for store psykiske konsekvenser i sit voksenliv. Igennem en kvalitativ empiriindsamling af interviews fra to familiestøttende foranstaltninger og fra en voksen, der har været omsorgssvigtet som barn, analyseres dette ud fra teori fra flere teoretikere. Jeg anvender Daniel Stern, om barnets selvudvikling, John Bowlby, om tidlige tilknytningsrelationer, Karri Killéns teori om omsorgssvigt og dens betydning for barnet, Axel Honneths teori om anerkendelsen i de 3 sfæres betydning for barnets udvikling samt teori fra Pirre Bourdieu, til at forklare betydningen af forældrenes sociale baggrunde, gennem hans teori om habitus og kapitalt. I analysen analyseres case personens historie og foranstaltningernes arbejde, i relation til de præsenterede teorier og enkle forskningsresultater på området. I opgavens diskussionsafsnit diskuteres begrebet social arv, ud fra Morten Ejrnæs kritiske blik på begrebet, samt hvordan miljø og genetik spiller en rolle. Opgavens konklusion viser, hvordan foranstaltningernes familiestøttende arbejde gennem støtte, vejledning og anerkendelse af forældrene i deres forældre roller, kan videregive bedre opvækstvilkår til deres børn. Historien fra case personen viser, hvordan et barn kan udvikle psykiske udfordringer, på grund af traumatiserende oplevelser fra barndommen. Dette påpeger vigtigheden i en tidlig og forebyggende indsats. Ligeledes viser analysen vigtigheden i at styrke relationer mellem forældre og barn og i det omkringliggende netværk. Disse relationer er særligt afgørende, når der ses på beskyttelsesfaktorer der kan hjælpe barnet i retning mod at udvikle resiliens (en modstandsdygtighed mod at udvikle senere psykiske men). 2

3 Indhold 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode ,1 Kvalitative og kvantitative metodevalg ,2 Valg af empiri ,3 Interviewvalg ,4 Min tilgang - hermeneutisk ,5 Teorivalg og forskning Teori ,1 Omsorgssvigt hvad er det? ,1,1 Kari Killén (1934 -) ,1,2 De 4 former for omsorgssvigt ,1,3 Betydning af omsorgsvigt og udvikling af resiliens ,2 Barnets følelsesmæssige udvikling ,2,1 Daniel Stern( ) ,2,2 De fire relateringsdomæner ,2,3 Oplever barnet ikke det bekræftende samspil ,3 Nære relationer ,3,1 John Bowlby ( ) ,3,2 Sikker base ,3,4 Arbejdsmodeller ,4 Familiens bagrunde ,4,1 Pirre Bourdieu ( ) ,4,2 Habitus ,4,3 Kapital ,5 Anerkendelse ,5,1 Axel Honneth (1949-) teori om de 3 sfærer ,5,2 Krænkelser i sfæren Empiri ,1 Familiens Hus ,1,1 Socialrådgiveren i Familiens Hus ,1,2 Sundhedsplejersken i Familiens Hus

4 6,2 Hjemmehosstøtte ,2,1 Det pædagogiske arbejde ,3 Fies historie Analyse ,1 Fies opvækst og dens betydning ,1,1 Fie relateret til teori fra Killén ,1,2 Fie relateret til teori fra Stern ,1,3 Fie relateret til teori fra Bowlby ,1,4 Fie relateret til teori fra Honneth ,1,5 Fie relateret til teori fra Bourdieu ,1,6 Betydningen af Fies opvækst ,2 Indsatser til udsatte familier ,2,1 Familiens Hus ,2,2 Hjemmehosstøtten ,2,3 Foranstaltningernes forebyggende arbejde Diskussion Handler det om social arv? Konklusionen Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Fie ,1 Interviewguide til Fie ,2 Selve interviewet med Fie Bilag 2: Socialrådgiveren i Familiens Hus selve interviewet med social rådgiveren Bilag 3: Sundhedsplejersken i Familiens Hus selve interviewet af sundhedsplejersken Bilag 4: Hjemmehosstøtten ,0 Interviewguide til pædagogerne i hjemmehosstøtten ,1 selve interviewet i hjemmehosstøtten

5 1 Indledning Når et lille barn kommer til verden, er det ofte i stor lykke og glæde. Familien er klar til at give sit barn det allerbedste af en god og fredfyldt barndom. Når jeg tænker på en god og fredfyldt barndom og start på livet, tænker jeg på muligheden for at opleve det særligt barnlige. Det at lege ubekymret, undre sig over verden, opleve den og prøve grænser af, imens man er i trygge og sikre omgivelser blandt sine tætte omsorgspersoner. Desværre er det ikke alle børn, der oplever de samme muligheder for denne barndom. Svære familiesituationer og negative sociale forhold kan være medvirkende til, at den trygge barndom med leg, udvikling og læring ikke er mulig i samme grad. På Socialstyrelsens hjemmeside fremhæver de, at udsatte børns livsforløb adskiller sig fra øvriges. De klarer sig dårligere fagligt og socialt og har større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet og senere få psykiske udfordringer (Socialstrylsen.dk ). På baggrund af dette fremhæver socialstyrelsen en ny lovændring, der er trådt i kraft 1. oktober 2014 af serviceloven 11, som er en del af forebyggelsespakken: Tidlig Indsats Livslang Effekt. Paragraffen skal sikre, at kommunen forpligter sig til en tidlig og forebyggende indsats. Forebyggelsespakken omhandler primært et fokus på de små børn i alderen 0 6 år med både særligt tilrettelagte indsatser til dagtilbud og til udsatte familier. Socialstyrelsen fremhæver at en tidlig indsat giver et betydeligt økonomisk afkast, når der sættes ind i børnenes første leveår. Dette skyldes blandt andet, at der i børnenes tidlige leveår, sker en udvikling af en række kognitive færdigheder, der er en forudsætning for at kunne begå sig i samfundet (ibid). I tv2 dokumentaren fra 1998: Er du mors lille dreng sættes der ligeledes et fokus på vigtigheden af at gøre en indsats for barnet meget tidligt. Den omhandler lille Jørn, der er født af forældre med et misbrug og sociale problemer. I de første 3 måneder af sit liv går Jørn ind i en fejludvikling på grund af manglede samspil og øjenkontakt med sine omsorgspersoner. Den viser derved, hvordan samspillet i de nære tilknytningsrelationer i de tidligste levemåneder kan have stor betydning for barnets udviklingsmuligheder (tv2dok 1998). Det virker på mig skræmmende, hvor tidligt et barn kan opnå skade i sin udvikling og hvilke konsekvenser det kan få for barnet. I min praktik i en vuggestue oplevede jeg, hvordan nogle børn kunne have små tegn på en anderledes og bekymrende adfærd. Det kunne for 5

6 eksempel være tilbagetrækning ved fysisk kontakt eller en voldsom udad reagerende adfærd. Adfærdsmønstrene blev tydeligere og til gængæld meget svære at afhjælpe, når barnet kom i børnehavealderen. Emnet om at opdage disse signaler tidligt i barnets liv har derfor vakt min interesse. Jeg undrer mig over, hvordan nogle børn kan leve i utilstrækkelige omstændigheder, uden at det opdages og om disse børn som voksne vil opleve konsekvenser af den omsorgsvigt, de har været udsat for i den tidlige barndom. Jeg vil derfor finde svar på, om den tidlige omsorgssvigt kan have betydning for barnets udvikling og hvordan. Jeg vil undersøge, hvordan vi så tidligt som overhovedet muligt, kan hjælpe disse børn i en retning af en god og sund udvikling. Jeg vil finde svar på, hvordan forældrenes sociale baggrund og børnenes opvækstvilkår, har betydning for barnets udviklingsmuligheder. Dette har bragt mig frem til min nedestående problemformulering. 2 Problemformulering Hvilke betydninger kan tidlig omsorgssvigt have for barnet personlige udvikling og hvordan kan en tidlig- og forebyggende indsats støtte barnet i sin opvækst? 3 Afgrænsning I dette afsnit vil jeg afgrænse, hvad jeg konkret vil undersøge ud fra min problemformulering, hvilken målgruppe den henvender sig til og med hvilket perspektiv jeg anvender begreberne, personlig udvikling og omsorgssvigt i denne sammenhæng. Målgruppen er børn 0 3 år, der i større eller mindre grad har oplevet svigt i deres tidlige start på livet, hvor fagpersoner oplever bekymring om børnenes opvækstmiljøer samt tilknytnings- og relationsdannelser med deres nære omsorgspersoner. Det er børn, der bor hjemme ved sin familie, eller er sammen med sine omsorgspersoner på en institution eller er i familiestøttende behandling. Jeg anvender begrebet personlig udvikling i forhold til barnets opbygning at et sundt selv, selvværd og selvfølelse og hvordan negative mønstre kan påvirke denne udvikling. Jeg tager udgangspunkt i begrebet omsorgssvigt i en meget bred forstand. Min problemformulering har fokus på selve omsorgssvigtets betydningen for barnet, hvilket kan 6

7 komme fra mange forskellige former af omsorgssvigt. Dog vil jeg have et hovedfokus på den del af omsorgssvigt der hedder vanrøgt. Jeg tager udgangspunkt i Kari Killéns definition af vanrøgt, hvor vanrøgt beskrives som ikke blot mangel på fysisk omsorg, men også mangel på den følelsesmæssige omsorg, hvor kognitive, emotionelle og sociale behov ikke tilgodeses (Killén, 2010:33). Dette er mit hovedfokus, da den form for omsorgssvigt er typisk for min målgruppe. Den opstår ofte tidligt, allerede fra fødslen og tit allerede i svangerskabet (ibid). Det er vigtigt for mig at påpege at den form for omsorgssvigt ikke behøver at stå alene. Ved en tidlig- og forebyggende indsats menes der forebyggelse af, at barnet ikke oplever en voldsom grad af omsorgsvigt og at der tidligt kan opspores problemer og iværksættes hjælp, der kan støtte barnet i sin opvækst- og udviklingsmuligheder. 4 Metode Jeg har vurderet forskellige metodiske tilgange og hvordan jeg bedst kan indsamle empiri, der vil give mig et fyldestgørende svar på min problemformulering. Her har jeg vurderet fordele og ulemper ved de kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. 4,1 Kvalitative og kvantitative metodevalg Fordelene ved den kvalitative metode er muligheden for at besøge relevante steder, at lave interviews og spørge ind til det jeg ser og oplever og derved give mig en dybere helhedsforståelse af min målgruppe og problemstilling. Ulemperne er, at det kan være tidskrævende at bearbejde mine data, for at kunne danne et overblik og sammenligne svar. Fordelene ved den kvantitative metode er, at informationsmængden kan reduceres til det, jeg præcist er interesseret i, hvor der kan stilles meget korte og præcise spørgsmål for eksempel i et spørgeskema. Ulemperne er, at jeg endnu ikke ved nok om denne målgruppe til, at jeg vil kunne stille brede og dybe spørgsmål til et spørgeskema, der vil kunne give mig denne indsigt (Larsen, 2013:29-33). Ligeledes vil metoden ikke blive fyldestgørende nok til at besvare og uddybe min problemstilling. Brede undersøgelser og statistikker vil ikke kunne give en helhedsforståelse af det pædagogiske og forebyggende arbejde med målgruppen. De vil give for overfladiske resultater og ikke en egentlig forståelse og indsigt. Dermed vil de ikke give mig muligheden for at få indsigt i det konkrete arbejde med målgruppen eller det direkte oplevende fra et menneske, der selv har oplevet svigt i sin barndom. På baggrund af 7

8 dette vælger jeg en kvalitativ tilgang til at indsamle min empiri, da jeg mener, at netop min problemstilling besvares bedst ved en uddybende forståelse og kræver dybere interviewformer. 4,2 Valg af empiri Jeg vil indsamle min empiri ved at besøge steder, hvor pædagoger og andre faggrupper arbejder med denne målgruppe af børn og deres familier, samt forsøge at lave et interview med en voksen, der har oplevet omsorgsvigt som barn. Jeg vil besøge en hjemmestøttegruppe, hvor pædagoger støtter familier i eget hjem. Her vil jeg lave interviews med pædagoger og stille spørgsmål til selve det pædagogiske arbejde med målgruppen og hvordan de kan støtte barnets udviklings- og opvækstvilkår. Jeg vil derudover besøge Familiens Hus, som er et tilbud til alle gravide og mødre under 26, hvor der ydes støtte og vejledning i en god start som børnefamilie. De har et bredt tværfagligt personale med psykolog, sundhedsplejerske, socialrådgiver, jordemoder, erhvervsvejleder og frivillige, dog ingen pædagoger. Her vil jeg lave interviews, der kan give mig indsigt i deres arbejde med forældre/kommende forældre, hvor der opleves en bekymring i samværet med deres barn. Jeg vil lave et interview med en socialrådgiver, for at få en forståelse af hendes arbejde med målgruppen og hvor tidligt og hvordan der kan gribes ind i et barns liv. Jeg vil ligeledes lave et interview med en sundhedsplejerske for at få en forståelse af, hvad sundhedsplejerskens rolle er i huset og hvad hun ser efter, når der vurderes at børn viser tegn på en negativ udvikling. Disse interviews vil kunne give mig en større tværfaglig forståelse af arbejdet med målgruppen samt indsigt i, hvordan Familiens Hus er en tidlig og forebyggende indsats. Derudover vil jeg forsøge at opsøge mulighed for at lave et interview med en, der har oplevet svigt i egen barndom. Jeg ønsker her, at finde en voksen, der har bearbejdet sine oplevelser og derfor har lyst og mod på at opstille anonymt i et interview. Interviewet vil kunne give opgaven en større narrativ vinkel samt forståelse af problematikken som helhed og dermed give mig et mere direkte og virkelighedsnært blik på, hvilken betydning det konkret har haft for han/hendes liv som voksen i dag. 8

9 4,3 Interviewvalg I mine interviews med socialrådgiveren og sundhedsplejersken i Familiens Hus, vil jeg gå ud fra et struktureret interview. Ved et struktureret interview er der udarbejdet en liste med spørgsmål, der stilles på en i forhånd valgt rækkefølge (Larsen, 2013:97-98), da deres svar skal anvendes som baggrundsviden for at få indsigt i forløbet omkring børnene og jeg derved ikke har behov for dybere indsigt i deres professionsarbejde. I mine interviews med pædagogerne vil jeg derimod lave et ustruktureret interview. Et ustruktureret interview er et interview, der retter sig efter en på forhånd lavet interviewguide, som er en liste med spørgsmål og stikord, der kan bruges som en vejledning under interviewet (Larsen, 2013:98). Guiden giver mig mulighed for at stille opfølgende spørgsmål og dreje samtalen ind på det, der er relevant for min problemstilling samtidig med, at informanten kan tale frit og løst om de emner, der tages op (ibid). Jeg vælger denne interviewform, da jeg har brug for bred viden og indsigt i selve det pædagogiske arbejde med målgruppen. I mit interview med min case person vil jeg ligeledes anvende en ustruktureret interviewform. Dette mest af hensyn til personen. Jeg vil give min informant mulighed for at vælge, hvad der skal frem, da historien er privat og dermed kan være grænseoverskridende at fortælle. Guiden sikrer mig, at interviewet drejes ind på det, der giver mest mening alt efter hvilken livshistorie, jeg præsenteres for. Jeg vælger at optage alle mine interviews på bånd for at være nærværende i interviewet. Det giver mig størst mulighed for at lytte og stille uddybende spørgsmål. Det vil blive gjort klart for mine informanter, at jeg vil sikre anonymitet, specielt set i forhold til min case person, da det derigennem kan give en større sikkerhedsfølelse, omkring det han/hun fortæller. I alle mine interviews vil jeg tilbyde at sende spørgsmål/guide på forhånd, for at informanterne har mulighed for at forberede sig på det, jeg vil spørge ind til. 4,4 Min tilgang - hermeneutisk I min indsamling af empiri går jeg ud fra en hermeneutisk tilgang. Det gør jeg på baggrund af den forforståelse, jeg går til min opgave med. Hermeneutik betyder fortolke, forklare og oversætte. I en hermeneutisk tilgang ser man på svaret i lyset af den historiske sammenhæng, den er frembragt i (Brinkkjær og Høyen, 2012:98). Den historiske 9

10 sammenhæng vil her være den forforståelse jeg kommer med om de tidlige års store betydning for barnets senere udviklingsmuligheder, som jeg har fået gennem dokumentaren Er du mors lille dreng og gennem baggrundslæsning om emnet. Det er vigtigt, jeg er bevist om min egen tilgang og forforståelse af emnet, da det kan have betydning for, hvordan jeg opfatter mine informanters svar. Jeg vil forsøge at lægge min egen forforståelse fra mig i min empiriindsamling, for at jeg kan forstå informanternes tankegang og forklaring bedst mulig. Herefter vil jeg analysere mine svar ud fra min forforståelse og ud fra den teori, jeg vælger at anvende i min analyse og diskussion. 4,5 Teorivalg og forskning Jeg vil analysere min empiri ud fra forskellige teorier og enkle forskningsresultater. Jeg vil anvende teori fra Daniel Sten til at belyse, hvordan barnets samspil med omsorgspersonerne har betydning for barnets selvudvikling. John Bowlby til at illustrere, hvordan tidlige tilknytningsmønstre kan have betydning for barnets udvikling. Kari Killén til at bekrive, hvad omsorgsvigt vil sige og hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan have for barnet. Axel Honnet til at give en forståelse af anerkendelse i de 3 sfæres betydning for barnets udvikling samt Pierre Bourdieu til at belyse barnets mulighed for omsorg fra sine omsorgspersoner på baggrund af familiens kapital og anlagte habitus. Jeg vil desuden anvende enkelte forskningsresulter til at understøtte min analyse. Jeg vil særligt anvende SFI rapporten: Forebyggende Foranstaltninger 0 4 år fra Den beskriver udvalgte kommuners forebyggende arbejde med aldersgruppen og sætter dette arbejde i relation til andet forskning. 5 Teori I dette afsnit præsenterer jeg den teori, der er mit teoretiske grundlag i analysen. Jeg præsenterer dem i fem mindre temaer: omsorgssvigt, barnets følelsesmæssige udvikling, nære relationer, familiens baggrunde, samt anerkendelse. I hvert tema præsenterer jeg en relevant teoretiker og understøtter enkelte steder med statistiker og forskningsresultater. 10

11 5,1 Omsorgssvigt hvad er det? Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet påfører det fysiske eller psykiske skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed er i fare (kempe, 1979) (Killén, 2010:32). Begrebet omsorgssvigt er bredt. Skal det forstås helt overordnet, kan det siges, at der er tale om omsorgssvigt, når et barn oplever savn og mangler på helt basale ting, følelsesmæssig omsorg, og/eller oplever påført skade fra de personer, der burde passe på det. Omfanget af omsorgssvigt kan være vidt forskelligt, ligesom typen af omsorgssvigt kan være mange (Killén, 2010:29). I den nedenstående tabel fra Danmarks statistik, kan der ses et overblik over de mange forskellige årsager til anbringelser, der blev registeret i Afgørelser om anbringelser hvor den udslagsgivende årsag ligger hos forældrene Grove omsorgssvigt (forladt barnet, hindrer behandling mv.) 2013 Utilstrækkelig omsorg Forældre afgået ved døden (forældreløs) 27 Alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet i øvrigt 57 Voldsom disharmoni i hjemmet 614 Vold eller trusler om vold mod barnet/den unge 222 Seksuelle overgreb, incest 49 Anden kriminel adfærd i hjemmet 48 Fysisk funktionsnedsættelse hos forældrene 49 Udviklingshæmning hos forældrene 94 Sindslidelser hos forældrene 303 Misbrug hos forældrene 336 Fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet 131 Andre udslagsgivende forhold hos forældrene eller i hjemmet (Statestiknanken.dk2015) 11

12 5,1,1 Kari Killén (1934 -) Killén, har stor viden og indsigt i begrebet omsorgssvigt og har skrevet flere bøger om emnet. Hun er socionom, forsker, har arbejdet i børne- og voksen psykiatrien og er forfatter (Killén, 2010: Bogens omslag). Hun ser vigtighed i, at fagpersoner opnår indsigt og viden om begrebet omsorgssvigt, da manglende viden kan stå i vejen for, at fagpersonerne opdager det (ibid:24). Hun præsenterer i sin teori fire forskellige former for omsorgssvigt. Hun lægger vægt på, at disse former ikke udelukker hinanden, da børn ofte udsættes for mere end en af disse former for omsorgsvigt. Når omsorgssvigt opdages hos et barn, er det oftest ud fra den form, der har været mest i øjenfaldene på det pågældende tidspunkt (ibid:32). 5,1,2 De 4 former for omsorgssvigt Vanrøgt: kan være mangel på fysiske, kognitive, emotionelle og sociale behov. Børnene lever i en verden hvor deres behov slet ikke, eller kun delvis registreres af deres omsorgspersoner (killén, 2010:33-34) Børn der udsættes for fysiske overgreb: er direkte fysisk skade eller mangel på opsyn fra forældrenes side. Barnet bærer rundt på en smerte, det ofte må gå med alene, da smerten netop forvoldes af de mennesker, der burde beskytte og tage sig af barnet (ibid:36-37). Børn der udsættes for psykiske overgreb: det kan være børn fra mange forskellige livssituationer. Eksempelvis børn med vold i familien eller børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. Fælles for dem er, at børnene har forældre, der har en kronisk holdning eller en adfærd over for barnet, der forhindrer eller ødelægger udviklingen af et positivt selvbillede (ibid:40). Børn der udsættes for seksuelle overgreb: børn der af voksne omsorgspersoner bliver tvunget i seksuelle aktiviteter, som de ikke er udviklingsmæssigt modne til. Disse overgreb sker ofte i sammenhæng med nogle af de øvrige former for omsorgssvigt (ibid:51-54). 5,1,3 Betydning af omsorgsvigt og udvikling af resiliens Igennem Killéns praktiske arbejde og forskning fremhæver hun undersøgelser der påviser, af % af patienter med psykiske lidelser har traumatiserende oplevelser fra deres barndom, der blandt andet indeholder fysiske, seksuelle og følelsesmæssige overgreb eller forsømmelser. Resultaterne viser blandt andet, at børnene som voksne har udviklet 12

13 depressioner, angstlidelser og lav selvfølelse. Det er dog ikke alle børn, der senere udvikler disse tilstande. Nogle klarer sig relativt godt, selvom de har været udsat for så alvorlige svigt, at det ville forventes at få følger. Dette bliver beskrevet som at udvikle resiliens (Killén, 2010:56-59). Resiliens kan også betegnes som modstandsdygtighed. Ved resiliens forstås det, at de børn, som til trods for grove belastninger i barndommen, ikke udvikler senere psykiske men. Det er altså børn, der er vanskeligt stillet, men alligevel udvikler denne modstandsdygtighed (Thormann, 2009:48-49). 5,2 Barnets følelsesmæssige udvikling At kende til normaludviklingen er grundlæggende for at kunne forstå og opdage et barns fejludvikling (Thormann, 2009:106). Det gode selv udvikles af det sunde barn, der lever med forældre som bekræfter det og hvor det oplever sig selv som elsket, værdsat og respekteret (ibid). Daniel Sterns teori er netop med til at beskrive barnets udvikling af et sundt selv. Jeg vil derfor præsentere teorien i de følgende afsnit. 5,2,1 Daniel Stern( ) Stern var Amerikaner og uddannet psykiater, psykoanalytiker og spædbarnsforsker. Han har bidraget til billedet af det kompetente barn, der har en særlig individualitet, allerede inden det bliver født. Han tog i sin forskning udgangspunkt i barnets ydre adfærd for at skabe hypoteser om, hvad der sker i barnets indre. Sterns teori bygger en bro mellem biologi og psykologi, mellem krop og sjæl, arv og miljø, hvilket giver en mere tværfaglig videnskabelig måde at betragte børns udvikling på. Han beskriver, hvordan barnet igennem et bekræftende samspil med andre bliver sig selv, bliver tydelig for sig selv og for andre. Selvet defineres af Stern, som det at mærke at have en krop, der føler, handler, bevæger sig og at kunne sætte ord på egne oplevelser og dele erfaringer med andre (Brodin og Hylander, 1998:18-20). 5,2,2 De fire relateringsdomæner Der sker særlige spring i udviklingen, hvor barnet får en ny oplevelse af sig selv og en ny måde at relatere til sine omgivelser på. Stern kalder disse spring for relateringsdomæner og 13

14 har opdelt dem i fire. Selvom Stern beskriver tidspunkter for, hvornår hver af disse relateringsdomæner først indtræder, vil barnet efterfølgende blive ved med at udvikle sig i disse domæner (Brodin og Hylander, 1998:22-26). Det barnet får med sig fra det ene domæne, tager det med sig videre som ressourcer til det næste (Thormann, 2009:103). Det gryende selv: det første domæne barnet indtræder i, når det er født. Det handler om at være og at være til i andres nærvær. Det nyfødte spædbarn har en begyndende fornemmelse af sig selv, hvor det registrerer sult, mæthed, dufte og stemmer. Barnet lærer at regulere sig selv igennem øjenkontakt og berøring fra omsorgspersonerne (Brodin og Hylander, 1998:27-43). Kerneselvet: indtræder omkring tre måneders alderen. Det er domænet for samspil. Spædbarnet møder nu andre blikke og smil og kan smile tilbage. Moderen efterligner sit barn og barnet efterligner sin mor. Barnet mærker nu, det er adskilt fra andre og kan reagere og opleve ud fra det. Barnet har dannet erfaringer og kan huske, at det har været ked af det, eller har været glad og grint (ibid:46-57). Det subjektive selv affektiv afstemning: fra syv og ni måneders alderen begynder der at ske mere inde i barnet og det giver anlæg til opnåelse af samforståelse. Der kan deles følelser og oplevelser med barnet. Barnet kan gøre sig forståelig igennem mimik og stemmen, hvilket gør at barnet oplever en stærk følelse af fælleskab og en følelse af, at vi tænker og forstår det samme i samspillet. Det sker igennem det, Stern kalder for den affektive afstemning. Når et barn udtrykker noget med sin krop og mimik, kan det opleves af den vokse, der så bekræfter barnets følelser med sin stemme og mimik. Jo mere et barn får kontakt, opmuntring og vejledning i sine udtryk og bestræbelser, jo mere udvikles barnets selvtillid og tiltro til egne evner (ibid:60-75). Det verbale selv og fortællende selv: det er domænet for samtale og sammenhæng og indtræder omkring 15 måneders alderen. Barnet får gennem udvikling af sproget et nyt redskab til at gøre sig forståeligt og kan forstå andre. Det imiterer og gør ting, det har oplevet andre i dets hverdag gøre og begynder at udvise empatiske handlinger for andres følelser (ibid:83-89). 14

15 5,2,3 Oplever barnet ikke det bekræftende samspil Det er centralt for Sterns teori, at selvet skal udvikle sig i bekræftende og gensidig kommunikation med sine omsorgspersoner. Oplever barnet ikke denne fælles forståelse, bliver samspillet i stedet meningsløst og usammenhængende. Barnet vil i stedet for at opnå samforståelse, opnå misforståelser eller modstand. Samspil bliver til solospil og nærvær til fravær (Brodin og Hylander, 1998:107). Børn der ikke oplever denne bekræftelse i sine samspil i de fire relateringsdomæner, vil kunne gå ind i en fejudvikling, der skader dets selvfølelse. Barnet kan opleve at være i angst, kaos og panik, hvor det ikke oplever en sikker base eller tryghed, men derimod en verden af ensomhed, uden nærvær eller mulighed for at tilkalde en tryg omsorgsperson (Thormann, 2009: ). 5,3 Nære relationer Tilknytningsteorien hænger tæt sammen med barnets allertidligste udvikling, da det er her de tidligste tilknytningsrelationer grundlægges (Killén, 2010: ). Bowlby var med til at udvikle tilknytningsteorien, hvor hans tanke var at forstå betydningen af de tidlige tilknytningsrelationers indflydelse på personlighedsudviklingen (Thormann, 2009:73). Jeg vil derfor præsentere hans teori i følgende afsnit. 5,3,1 John Bowlby ( ) John Bowlby var uddannet børnepsykiater og psykoterapeut i England. Han har været meget optaget af normale børns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner (Thormann, 2009:74). Han ser den tætte relation mellem mor og barn, som en helt særlig betydning og hvor et tab af den moderlige omsorg i den tidlige barndom, kan have betydning for barnets personlighedsudvikling (Bowlby, 1996:52-54). Hvis barnet mister sin moderfigur, er det ikke moderes bryst der er det mest betydningsfulde barnet mister, men selve den moderlige figur (ibid:71). 5,3,2 Sikker base Bowlby beskriver begrebet en sikker base, om den base en tryg tilknytningsrelation kan give barnet. Når barnet udvikler sig, sker det bedst, når barnet er sikker på, det har en eller flere personer bag sig, som det har tillid til vil komme og hjælpe, hvis der opstår behov for det 15

16 (Bowlby, 1996: ). Basen grundlægges i barndommen. Bowlby peger på undersøgelser fra Arinsworth om spædbørns tilknytning der viste, at de spædbørn der viste ringe tilknytning kom fra hjem, hvor der ikke udvistes indlevelse eller følsomhed over for barnet og dens signaler. Den følsomme mor er altid klar til at opfange sit barns signaler, hvor den ufølsomme mor enten undlader at bemærke det eller fejltolker dem, når hun endelig lægger mærke til dem (ibid:121). 5,3,4 Arbejdsmodeller Bowlby bruger begrebet arbejdsmodeller om det resultat, af de erfaringer barnet har gjort sig i sin tidlige barndom. De bestemmer barnets forventninger til fremtidige interaktioner og danner derved et grundlag for barnets samspil (Bowlby, 1996:123). Arbejdsmodellen af en tilknytningsfigur kan for eksempel være pålidelig og er på opfordring klar til at hjælpe. Modellen kan modsat være en usikker og utilgængelig tilknytningsfigur som ikke giver barnet hjælp og endda kan reagere fjendtligt (ibid:125). Barnets interaktioner med omsorgspersonen bliver dermed bestemmende for opfattelsen af tilknytningen til andre nære og vigtige personer i barnets liv (Thormann og Poulsen, 2013:86-87). 5,4 Familiens bagrunde Børnepsykiatere har altid arbejdet med at behandle følger af omsorgssvigt, men uden at vurdere om de enkelte ressourcer i barets omkringliggende miljø, er gode nok til at støtte op om dets forsatte udvikling (killen, 2010:22). Pirre Bourdieu sætter i sin teori netop fokus på familiens miljø og sociale baggrund. Jeg vil derfor præsentere den i følgende afsnit. 5,4,1 Pirre Bourdieu ( ) Pierre Bourdieu blev et af det 20. århundreds mest betydningsfulde samfundsforskere (Wilken, 2011:9). Han har udviklet flere begreber, der kan analysere, hvordan mennesker agere socialt (ibid40). Disse teorier forklares i hans beskrivelse af begreberne habitus, felter, doxa og kapital. Jeg har udvalgt habitus og kapital og præsenterer dem nedenfor. 16

17 5,4,2 Habitus Begrebet omhandler en antagelse om, hvordan mennesker føler, tænker og agerer i verden. Det er en slags vaner, som ligger bag menneskets valg og handlinger. Disse vaner er grundlæggende kropsligt forankret, hvilket vi kan kende fra udtrykket det ligger på rygraden. I den tidlige barndom sker der en ubevidst læring igennem erfaring. Barnet lærer, hvordan man står, går, sidder og taler og tilegner derigennem en forståelse af, hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert, muligt og umuligt. Den primære habitus udvikles i den helt tidlige socialisering, men tilpasses og ændres hele livet. Selve tilegnelsesprocessen bliver glemt eller fortrængt. Forandringer i individets habitus kan ske i ændringer af individets ydre påvirkninger (Wilken, ). 5,4,3 Kapital Habitus begrebet skal forstås i en sammenhæng med begrebet om kapital. Begrebet kapital omhandler de ressourcer, individet har i samfundet. Bourdieu taler om fire overordnede kapitalformer: økonomisk, kulturel, social- og symbolsk kapital (Wilken, 2011:57-64). Økonomisk kapital: omhandler materiel rigdom såsom ejendomme og værdipapirer. Det er altså værdier, der er forholdsvis lette at omdanne til penge (ibid:58). Kulturel kapital: omhandler indsigt i kulturelle værdier og deres betydning. Der er forskel på familier fra forskellige sociale lag og hvordan de videregiver kulturel kapital. Han opdeler kulturel kapital i tre former: den kropslige, objektive og institutionaliseret. Den kropslige er indlejret som habitus og omhandler sans for bestemte kulturelle værdier. Den er knyttet til manere, sprogbrug og smag. For eksempel en politisk holdning. Den objektive kan være malerier, bøger og musikinstrumenter. Man får adgang til den objektive kulturelle kapital både gennem økonomisk kapital og gennem indlejret habitus for at kunne afkode kulturelle ting. Den institutionaliserede kan være eksamensbeviser, akademiske titler og priser. Den er med til at give den kulturelle kapital en form for legitimitet (ibid:61). Social kapital: omhandler de fordele, man kan forvente at få gennem sine sociale netværker og sociale forbindelser. Kapitalværdien af de sociale relationer er relateret til både økonomisk og kulturel kapital og forstærker disse kapitalformers værdi (ibid:61-62). 17

18 Symbolsk kapital: omhandler kvaliteter, som moral, ry, prestige og anerkendelse. Det er både grundlag for og resultatet af omsætningen af de andre kapitalformer (ibid:63-64). 5,5 Anerkendelse Anerkendelse er et begreb, jeg har oplevet blive brugt meget inden for pædagogisk praksis. Axel Honneth har været med til at beskrive en teori om anerkendelse, hvor han særligt ser på anerkendelse som en direkte relation til barnets udvikling af en personlig identitet (Willig, 2003:12). Jeg vil ud fra den sammenhæng præsentere hans teori i følgende afsnit. 5,5,1 Axel Honneth (1949-) teori om de 3 sfærer Axel Honneth anses i dag som den ledende tredjegenerationsteoretiker fra den såkaldte Frankfurterskole (Willig, 2003:7). Han mener ikke, et menneske kan udvikle en personlig identitet uden anerkendelse. Han opdeler behovet for anerkendelse i 3 sfærer: den private, retlige og solidariske sfære. Individet må opnå og erfare alle former for anderkendelse for at udvikle selvtillid, selvrespekt og selvværd (ibid:12-15). Det private sfære: foregår i den tætte familie og venskaber. Sfæren er en forudsætning for at kunne indgå i tætte relationer. Anderkendelsen i sfæren er med til at udvikle og vedligeholde den helt fundamentale selvtillid. Kærlighed og venskaber er ifølge Honneth en emotionel anerkendelse, der gør mennesket i stand til at udtrykke sig og se sig selv som del af fælleskabet (ibid:14-15). Den retslige sfære: dækker individets helt universelle rettigheder. Det kan for eksempel være love og velfærdsgoder. Her igennem opnår individet respekt for sig selv som et lige medlem af samfundet. Anderkendelse i form af rettigheder vil sikre individets grundlæggende muligheder for opnåelse af selvrespekt (ibid:16). Den solidariske sfære: er anderkendelse i fælleskaber som for eksempel kulturelle, politiske eller arbejdsmæssige fælleskaber (Ibid:14). Anderkendelse sker i relationen i fælleskabet, hvor individets deltagelse og bidrag til gruppen bliver anerkendt. Det er her igennem individet bliver anerkendt for sine egene særlige og unikke kompetencer og kvaliteter. Individet opnår herigennem at se sig selv som en positiv bidrager til gruppen, fælleskabet eller samfundets hele, hvilket udvikler individets selvværdsfølelse (ibid:16). 18

19 5,5,2 Krænkelser i sfæren Sker anderkendelsen i sfærerne ikke, risikerer individet at miste eller ikke at opnå et positiv forhold til sig selv, hvilket er grundlæggende for udviklingen. Dette kan ske, hvis individet ikke får følelsesmæssig støtte, eller ikke bliver socialt værdsat. Ifølge Honneth har hver sfære en moralsk krænkelse. I den private sfære kan fysisk vold, voldtægt eller tortur være et eksempel på krænkelse, der forvolder skade på den grundlæggede selvtillid. I den retlige kan selvrespekten blive skadet, hvis helt grundlæggende rettigheder bliver ignoreret. I den solidariske sfære vil krænkelsen opstå, hvis individet bliver ydmyget på en måde, så individets færdigheder og evner ikke giver nogen anerkendelse (ibid:18). 6 Empiri I dette afsnit præsenterer jeg den viden, jeg har fået igennem min empiriindsamling, som jeg vil anvende i relation til teorien i analysen. Først præsenterer jeg Familiens Hus og de to interviews af henholdsvis sundhedsplejersken og socialrådgiveren. Herefter Hjemmehosstøtten og mit interview af pædagogerne. Til sidst vil jeg præsentere min case som er den historie, jeg har skrevet på baggrund af mit interview med en voksen, der har været omsorgssvigtet som barn. Alle interviews kan læses til fulde i bilagene. 6,1 Familiens Hus Socialstyrelsen er i samarbejde med syv kommuner ved at gennemføre et initiativ, der skal styrke unge og sårbare mødres uddannelse, forældre kompetencer og socialt netværk. Familiens Hus, er et led i dette projekt (socialstyrelsen.dk ). Formålet er at nedbringe andelen af sårbare, unge mødre ved at øge deres personlige, sociale og faglige ressourcer og dermed styrke de unge mødres og deres børns muligheder for personlig udfoldelse, trivsel og sundhed (Servicestyrelsen, 2011:4). Det er et frivilligt tilbud til alle gravide og mødre under 26, hvilket skal sikre en ikke stigmatiserende indsats (ibid:9). Tilbuddet giver en meget bred målgruppe med alt fra mødre, hvis barn bliver fjernet ved fødslen, til mødre som læser til pædagog eller socialrådgiver. Det primære formål med projektet er at fastholde mødrene i job eller uddannelse og det sekundære er at styrke forældrekompetencer og netværk. Der er ansat et 19

20 bredt tværfagligt team af socialrådgivere, sundhedsplejersker, psykologer, jordemødre, erhvervsvejledere og frivillige. Husets tilbud kan blandt andet være forskellige forløb både individuelle- og gruppeforløb. Gruppeforløbene kan både være undervisningsforløb eller faste mødregrupper. Man kan ikke blive visiteret til huset, da det er et frivilligt tilbud, men bliver man gravid og er under 22, bliver man automatisk tilbudt at få jordemoder konsultation i Familiens Hus (socialrådgiver, Bilag 2). 6,1,1 Socialrådgiveren i Familiens Hus Socialrådgiveren har den tætte kontakt med mødrene. Det er socialrådgiverne der screener mødrene, når de kommer i huset første gang. De finder sammen ud af, hvilket tilbud den enkelte kan gøre brug af. Derudover koordinerer socialrådgiveren de enkle grupper og individuelle forløb. Hun er derfor meget tæt knyttet til de enkelte mødre. Der er ligeledes en åben cafe ordning, hvor der er åben rådgivning med socialrådgiveren (ibid). 6,1,2 Sundhedsplejersken i Familiens Hus Sundhedsplejersken fra mit interview er i huset syv timer om ugen og fungerer de restende timer som almindelig sundhedsplejerske. Hendes primære opgave er at lave undervisningsforløb. Undervisningen kan omhandle alt fra moderskab til overgangskost og motorik. Hun har derudover mødre i huset, hun følger fra graviditeten og frem (sundhedsplejerske, Bilag 3). Der er desuden ansat en fuldtidssundhedsplejerske i huset. 6,2 Hjemmehosstøtte Hjemmehosstøtten er en kommunal foranstaltning, den enkelte familie bliver visiteret til. Dette sker for det meste på baggrund af en underretning (informant1, Bilag 4). Formålet med hjemmehosstøtten er at give familierne støtte i eget hjem, så de gennem egne ressourcer kommer til at fungere og børene kommer i trivsel. (Bornecenteresbjergkommune.dk 2015). Målgruppen er primært børn 0 12 år, men i enkelte tilfælde kan det strække sig til 18. Hjemmehosstøtten er opdelt i forskellige teams med forskellige fokusområder for eksempel spædbørn. Hjemmehos-opgaverne spænder vidt alt efter den enkelte families behov. 20

21 Støtten kan være alt fra at få helt basale behov dækket, til praktiske opgaver som lektiehjælp, rengøring, og støtte til at søge kontanthjælp. Alle ansatte har en pædagoguddannelse med forskellig praksiserfaring og efteruddannelser som baggrund. Mit interview var med to hjemmehosser. Informant 1 arbejder med forskellige hjemmestøtteopgaver og informant 2 arbejder i spædbarnsteamet, hvor hun arbejder med aldersgruppen 0 3 år. De har begge flere års erfaring med arbejdet (Bilag 4,1). Jeg vil i det følgende afsnit præsentere, hvad jeg fik ud af interviewet med fokus på det pædagogiske arbejde med familierne og målgruppen 0 3 år. 6,2,1 Det pædagogiske arbejde Et vigtig element i hjemmehossernes arbejde er at fremme børnenes trivsel ved at skabe struktur, forudsigelighed og genkendelighed i børnenes hverdag samt at styrke familiens netværk. Des tidligere hjemmehosstøtten kommer til familien, des mere forebyggende kan arbejdet blive. Enkelte familier ser de allerede før fødslen, hvilket giver de bedste muligheder, for at forældrene kan udvikle forældrekompetencer, inden barnet er født. Desværre sker dette meget sjældent, da selve problemerne med barnet ofte skal opdages først. I sagerne med spædbørnene er der et tæt samarbejde mellem pædagogen og sundhedsplejersken, hvor de kan komme på fællesbesøg og supplere hinanden. Det pædagogiske arbejde handler primært om at give forældrene den helt grundlæggende viden gennem støtte, vejledning og konkrete øvelser (Bilag 4). 6,3 Fies historie Jeg var heldig at få kontakt til en voksen, der har oplevet svigt i sin barndom, der godt ville fortælle sin historie til brug i min opgave. Hun er anonymiseret og jeg bruger derfor det fiktive navn Fie. Alt omhandlende Fie har hun godkendt, inden det er indgået endeligt i opgaven. Fie er i dag 33 år og førtidspensionist og bor sammen med sin hund i et rækkehus. Casen er beskrevet af mig ud fra, hvordan Fie selv har fortalt mig sin historie i interviewet. Fie bliver født i 1981 med hofteskred. Det gav hendes far et mindre chok, der gjorde, han ikke ville kendes ved hende. Han ville hverken holde eller være sammen med hende. 21

22 Hofteskeredet blev rettet mens Fie var lille og var ikke noget hun ellers mærkede til. De første år af sit liv boede hun sammen med sin mor og far og får som 6 årig en lillebror. Faren var fuldtidslandmand og hun så ham stort set kun til måltiderne, som Fie husker tydeligt, da han altid virkede truende, dominerende og styrende. Fie spekulerede altid inden et måltid på, hvordan hans humør var, ved at lytte efter, hvordan stalddøren smækkede. Hun forsøgte derved at indordne sig for at skabe mindst mulig ballade. Når han virkelig blev sur, kunne han finde på at gå ud og afreagere på dyrene ved at udøve vold. Fie følte sig aldrig god nok til ham og følte sig kritiseret uanset, hvad hun gjorde. Hun stræbte altid efter at tilfredsstille ham, men det var umuligt. Hun var ellers god og dygtig i folkeskolen. Socialt var hun ikke udenfor, men heller ikke med. Hun sad for det meste i hjørnet for sig selv. Kom nogen over, gik de igen, fordi hun afviste dem. Hun ønskede ikke at have nogen med hjem, da de ikke skulle se, hvordan det var. Der blev ikke snakket om tingenes tilstand hverken i eller uden for hjemmet. Fies mor forsøgte altid at glatte hjørnerne ud, så de udadtil lignede en velfungerende familie. Ingen ville tro på, hvordan det i virkeligheden var. Fie betroede sig til sin fars bror på et senere tidspunkt, men han ville ikke tro hende. Da Fie blev 14, blev hendes forældre skilt og hun boede hos sin mor sammen med sin lillebror. Hende mor fik kort tid efter en depression. Lige efter skilsmissen startede Fie på efterskole. Efter to år på efterskole blev Fie den voksne i hjemmet, da moren ikke magtede det. Fie passede sin lillebror, hjalp ham med lektierne, lavede mad og vaskede tøj. Da Fie blev voksen, havde hun forsøgt at bryde kontakten til sin far, men der var alligevel få perioder, hvor de havde kontakt med hinanden. Det var svært for Fie at være i kontakt med ham. Hun følte ikke, hun kunne sige fra og frygtede ham. For 2 år siden takkede hun ja til at deltage i hans fødselsdag. Hun følte hun var kommet videre med sig selv og nu ville kunne sige fra og passe på sig selv. Hun har i dag haft kontakt med ham lige siden. Fie mener kontakten er god at have, for så behøver hun ikke frygte ham, fordi hun ved, hvor hun har ham (Bilag 1,2). Fie husker sin opvækst som meget utryg. Hun kan stadig den dag i dag mærke den trussel i kroppen, hun følte ved sin far. Det er først i de sidste år, hun ikke længere føler sig bange for 22

23 ham. Hun har været meget psykisk skrøbelig og usikker på sig selv og på omverden. Hun har rigtig svært ved at tro på, at det hun gør er godt nok uanset, hvad det handler om. Fie følte ikke hun havde nogen i sin barndom, hun kunne betro sig til. Den eneste person hun har i sit liv, som hun vil kalde tæt kontakt, er en veninde, hun fik på HF. Fie har angst for andre mennesker, dog væsentlig mindre ved veninden, men den er der stadig. Fie fortæller hun kan være meget bitter over, at der ikke var nogen, der kunne se hendes problemer som barn. Hendes mor forsøgte at få hjælp, men blev afvist, da Fie lignede en meget velfungerende pige. Fie fik ikke hjælp før hun i 2006, blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun har siden haft psykologhjælp, som har hjulpet hende med at bearbejde hendes oplevelser fra barndommen. Fie er i dag voksenven og det betyder meget for hende at hjælpe andre. Hun mener, at det at have en voksen der bare er der, kunne have været altafgørende for hendes egen situation som barn (Bilag I,2). 7 Analyse Analysen er opdelt i to afsnit. Først et afsnit om Fies opvækst og dens betydning. Herefter et afsnit om konkrete indsatser til udsatte familier ud fra min empiriindsamling i Familiens hus og i Hjemmehosstøtten samt enkelte resultater fra forskning på området. 7,1 Fies opvækst og dens betydning I dette afsnit sætter jeg Fies opvækst i relation til hver enkel af de præsenterede teorier, for at analysere og belyse det gennem flere vinkler og dermed give mig en dybere forståelse af hendes opvækstvilkår og livssituation i dag. 7,1,1 Fie relateret til teori fra Killén Ud fra hvordan Fie beskriver sit nuværende voksenliv med bearbejdning af traumatiserende oplevelser fra barndommen, vil jeg vurdere, at der er tale om omsorgssvigt. Ved omsorgssvigt vil der typisk være tale om mere end en type af gangen og graderen af omsorgssvigt kan være forskellig (Killén, 2010:32). Jeg vurderer Fies omsorgssvigt som vanrøgt og psykiske overgreb. Vanrøgt udelukkende på det psykiske plan, da Fies svigt ikke har været synlig. Hun har virket velfungerende udadtil og jeg formoder derfor, hun har været fysisk velplejet. Ved vanrøgt på det psykiske plan oplever barnet sig hverken ønsket, elsket eller at have nogen form for værdi 23

24 hos forældrene. Barnet kan opleve sig selv som en belastning, hvilket påvirker barnets selvopfattelse (ibid:33-35). Ud fra Fies fortælling af sin far kan det netop ses, hvordan hun har følt sig mere som en belastning end elsket: Jeg har aldrig følt mig god nok til ham og uanset hvad jeg gjorde, så var der altid kritik ( ) På den måde, stræbte jeg jo altid efter at tilfredsstille ham, men kunne jeg aldrig (Fie, Bilag 1,2). Den anden form for omsorgssvigt, jeg ser hos Fie, er psykisk overgreb. Igen på baggrund af Fies far. Hun oplever hans adfærd som truende og utilregnelig og levede i konstant frygt og angst for hans dominerende adfærd (Fie, Bilag 1,2). I psykisk overgreb forstås det, at forældrene afviser, nedvurderer barnet, eller har et vedvarende adfærdsmønster over for barnet, som bliver et dominerende element tilværelsen (Killén, 2010:40). 7,1,2 Fie relateret til teori fra Stern Fies far vil ved fødslen ikke holde, kendes ved eller være sammen med hende. Stern beskriver, hvordan et bekræftende samspil med omsorgspersonerne, er altafgørende for barnets udvikling af et sundt selv (Brodin og Hylander, 1998:20). Når Fies far afviser hende, er muligheden for at opleve et bekræftende samspil med sin mor derved meget afgørende for hendes udvikling. Barnet hører, ser, mærker, husker og relaterer til andre mennesker fra den allerførste tid (ibid:17). Derved vil det kunne påvirke Fies selvudvikling og selvopfattelse, at hun ikke i et samspil, bliver bekræftet som noget særligt eller vigtigt i hendes fars øjne. Et bekræftende samspil hænger sammen med den affektive afstemning. Barnet kan blive skadet i sin selvfølelse hvis det har forældre, som ikke mestre denne affektive afstemning (Thormann, 2009:110). Når jeg belyser Fies start på livet i forhold til Sterns teori, har Fie allerede i de første levemåneder været præget i en retning af at udviklet et negativt selvbillede og en negativ arbejdsmodel af sin far som tilknytningsperson, hvilket fører mig videre til Bowlbys teori om arbejdsmodel og tilknytning. 7,1,3 Fie relateret til teori fra Bowlby Som ovenfor bekrevet af, hvordan Fie i sin første start på livet er mødt med afvisning i sin kontakt med sin far, kan jeg ud fra Bowlbys teori om arbejdsmodeller vurdere, at Fie har udviklet en arbejdsmodel af en far, som usikker, aggressiv, truende og hvor hun ikke kan forvente hjælp, støtte eller trøst, men derimod frygt. Bowlby beskriver, hvordan den 24

25 grundlæggende tillid erfares og udvikles i barndommen (Bowlby, 1996:112): Det er faktisk først inden for de sidste to et halvt år, jeg er kommet til ikke at være bange for ham mere. Så ellers har han hængt som sådan en trussel, og åh nej nu kom der en bil der kunne ligne hans (Fie, Bilag 1,2). Citatet viser, hvordan denne frygt stadig sidder i hende som voksen. Det familiemønster en person oplever i sin barndom, er så afgørende for betydningen af barnets personlighedsudvikling (Bowlby, 1996:112). Fie beskriver sig selv som meget usikker: altså psykisk har jeg jo altid været skrøbelig, lige siden jeg var helt lille, og været usikker på mig selv, og usikker på omverden (Fie, Bilag 1,2). Ud fra dette, kan jeg tolke, at Fie ikke har haft en tryg sikker base i sin tilknytning. En sikker base er grundlæggende for, hvordan barnet tør udforske sin verden (Bowlby, 1996:133). Dette kan være medvirkende til Fies følelse af skrøbelighed og usikkerhed. En anden faktorer til denne skrøbelighed og usikkerhed kunne være manglende anerkendelse i sine relationer, hvilket fører mig videre til Honneths teori i det følgende afsnit. 7,1,4 Fie relateret til teori fra Honneth I Fies barndom er der ikke megen anerkendelse at spore hverken fra sin mor eller far. Moren er psykisk ustabil og kan derfor, have haft svært ved at give Fie anderkendelse. I rapporten om forebyggende foranstaltninger fra 2011 viser undersøgelser af risikogrupper, at halvdelen af børnene i en risikogruppe, kom fra familier, hvor mødrene vurderes psykisk syge. Det er svært for den psykisk syge at tage vare på barnets problemer før sine egne (Lausten, mf 2010:137). I lyset af dette og på baggrund af Fies relation til sin far vurderer jeg, det kan have været svært for Fie at opnå anerkendelse i den private sfære, hvor hun skulle opnå og udvikle en følelse af selvtillid, igennem bekræftelsen fra sine forældre. I Fies retlige sfære oplever hun manglende anerkendelse fra offentligheden, ved at hun ikke bliver set og anerkendt, som et barn med problemer og derfor ingen hjælp fik, trods morens forsøg på at tilkalde hjælp. I den solidariske sfære ser jeg heller ikke, at Fie opnår tiltrækkelig anerkendelse. Hun er godt nok ikke udenfor i folkeskolen, men hun er heller ikke en del fælleskabet og har ingen nære venner i sin opvækst. Hun skubber derimod vennerne væk for at skjule familiens problemer og opnår derved ikke at tilhøre det solidariske fælleskab blandt jævnaldrende, hvor hun ellers skulle opbygge og udvikle en følelse af selvværd (jf, s.17-18). 25