Unge, stress og uddannelsesresiliens L A I L A C O L D I N G L A G E R M A N N, P H. D., S U N D B Y N E T VÆ R K E T, 6. N O V E M B E R 2 018
|
|
- Anders Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge, stress og uddannelsesresiliens L A I L A C O L D I N G L A G E R M A N N, P H. D., S U N D B Y N E T VÆ R K E T, 6. N O V E M B E R 2 018
2 Indhold for oplægget i dag At bidrage med indsigt i: Hvad kendetegner de unge i dag? Unges beskrivelser af hverdagen, stress og mistrivsel på tværs af gymnasiet og deres fritid Unge stress, mistrivsel og resiliens hvad siger forskningen? Studieliv med overskud? Om motivation og trivsel Pause Workshop Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 2
3 Oplæg 11/26/2018 Laila Colding Lagermann, 3
4 Hvad kendetegner de unge i dag? Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 4
5 Samfundsmæssige tendenser og udfordringer i dag 1 Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur (handler om at klare fx en opgave bedre end andre og ikke om at forstå og løse den) Øget test- og nytteorientering Hastighedsoptik på unge Utilsigtede konsekvenser: Alt oversættes til kompetencer optimering Polarisering (vindere og tabere, ex: den 19-årige formand for DGS vs. den 19-årige udenfor uddannelsessystemet) Fremmelse af uhensigtsmæssige kompetencer? (fx performance fremfor læring, individ fremfor fællesskab m.m.) (Noemi Katznelson, CeFU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 5
6 Mening og interesse præges af en præstationskultur Tendens i retning af at en mere instrumentel og præstationsorienteret kultur vinder frem Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. (pige i gymnasiet) Snæver læringsforståelse læring er det man kommer op i til eksamen Handler også om lærernes fokus på præstationer Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 6
7 Motivation for performance fremfor læring? Laila Colding Lagermann, 7
8 Tendens til ændringer i relationerne 2 3 historiske forandringer: Mindre afstand ml. forældre/voksnes liv og børns/de unges ( På Roskilde med mor - Generationskløften er væk og forholdet mellem generationer under forandring) Mindre hierarki ml. forældre/voksne og børn/unge de voksne har ikke altid ret Børnene/de unge er i mindre grad objekter for de voksnes handlinger de er i højere grad selvstyrende subjekter Konsekvenser for skolen også på ungdomsuddannelserne: Nye lærer-, forældre- og autoritetsroller En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes/de studerendes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere også på ungdomsuddannelserne (Noemi Katznelson, CeFU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 8
9 Ungdomskulturelle forandringer 3 Forventningseksplosion alt skal være godt (fra karakterer til krop) Man skal have det sjovt Man skal se godt ud være veltrænet Man skal have mange venner Man skal finde den rigtige uddannelse og det rigtige arbejde Man skal have mange muligheder Man skal have mange ting gerne det nyeste Gennemgående snævre idealer om det gode liv trods meget forskellige vilkår og afsæt Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 9
10 Ændringer i unges rationaler for uddannelse erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse 00 erne - Det planlagte uddannelsesforløb Kontraktstyring 10 erne Konkurrencediskurs Vindere og tabere Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge - og at jeg skal gøre hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted. (Ung på en ungdomsuddannelse, 1999) 1) Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal. 2) Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: At fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart, at vide: Så skal jeg det og det!. (Ung på en ungdomsuddannelse, 2006) Petrine: Altså, jeg synes virkelig man skal droppe alt det der pres der er, og det kan man jo selvfølgelig ikke lave en lov om, men altså, jeg synes der er så meget pres fra samfundet Noah: De forventer for mange ting Petrine: Lige præcist, samfundet forventer, at du går i gymnasiet, får en uddannelse og klarer det godt, og det er altså ikke så skide nemt for mange. (Ung på en ungdomsuddannelse, 2014) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 10
11 Unges motivation for uddannelse Den unges motivation har signifikant betydning for, om det lykkes at få en uddannelse og job, og i dag ved unge godt, at det er vigtigt, at få en uddannelse og job. Dvs. at de fleste unge har en høj grad af ydre motivation for uddannelse og job. Til gengæld mangler mange udsatte unge indre motivation, og denne indre motivation er det nødvendigt at understøtte Man kan komme langt ved at pålægge unge at tage en uddannelse, men motivation er de unges drivkraft. Der er evidens for, at unges motivation har stor betydning ift. uddannelse, og der er behov for at arbejde med kvaliteten af motivationen (det ser vi på senere i dag) Mange opfatter motivation som en individuel egenskab. Derfor er der tidligere i ungeindsatser brugt mest energi på at undersøge, hvilke uddannelser og erhverv den unge har motivation for. Motivation handler dog snarere om en sum af erfaringer. Eksempelvis kan viden og relevans virke motiverede, når eksempelvis en ung oplever, at matematikkundskaber er nøgle til at komme videre. Relationer kan også motivere, eksempelvis vil nogle unge være motiverede for at deltage i et uddannelsesprojekt, hvis de møder søde mennesker i projektet - Motivation er en sammensat størrelse, og det er vigtigt, at fagprofessionelle arbejder med forskellige aspekter af det til forskellige unge. - Preisler, M. (2015): Motivation skaffer udsatte unge uddannelse. I: Arbeidsliv i Norden, Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 11
12 Unges beskrivelser af hverdagen, demotivation, stress og mistrivsel i og på tværs af gymnasiet og deres fritid Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 12
13 Forskningsspørgsmål i den kvalitative undersøgelse (rapporten) Hvad stresser gymnasielever? Hvordan virker forebyggelse og behandling med et forskningsbaseret meditationskursus i stresshåndtering og reduktion? Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. E-bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 13
14 Hvad er det, der stresser de unge samlet set? Præstationskrav og karakterræs (der smelter sammen med identitet) Konkurrence fagligt og socialt (det faglige farver det sociale og omvendt) Altid attraktiv og på (både i, men også udenfor skolen) Et samlet hverdagsliv fyldt op med mange ting og gøremål (fx skole/uddannelse, familie, venner, job m.m.) Laila Colding Lagermann, 14
15 Præstationskrav og karakterræs Der bliver lagt op til, at det er resten af ens liv man kæmper for hvis du ikke får de gode karakterer nu, så er det bare øvbøv, så må du blive skraldemand (Kiki, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, 15
16 Sammensmeltning af præstation og identitet Karakterer som udtryk for en faglig præstation ikke en hel person Alligevel er der mange både unge og voksne, som kommer til at identificere sig med deres karakterer eller præstationer De har derfor svært ved at adskille, hvem de er som menneske fra hvad de kan fagligt som menneske Effekten bliver at den unge kan føle sig mere eller mindre værd, alt efter hvilken karakter eller vurdering han/hun får Den unges karakterer er nu pludselig ikke længere blot et udtryk for et fagligt niveau her og nu, men også et udtryk for, hvem de er som person Men her er der tale om et fænomen, der skabes socialt, men rammer individuelt: Laila Colding Lagermann, 16
17 Konkurrence fagligt og socialt To piger fra min klasse, de er gode veninder, og den ene hun snakker RIGTIG meget mens den anden hun ligesom forsvinder lidt ( ), men altså, når hun sidder ved siden af den kloge, så tror lærerne umiddelbart også, at HUN er klog. Vores gamle samfundsfagslærer sagde også til os: Man skal altid bare sidde ved siden af de kloge, fordi selv om lærerne ikke rigtigt må tænke sådan, så tænker de: Du må være klog siden du sidder ved siden af den kloge. Han var en god lærer. I 1.g. gik jeg rundt med de kloge, så blev jeg ven med en der var mindre klog, og så har jeg også fået af vide af de kloge: Louise, det skal du ikke gøre, fordi det påvirker dine karakterer, og så tænkte jeg okay, det vil jeg fokusere på næste år. (Louise - sammendrag) ( ) der er meget konkurrence. Hvis man laver en fejl, så bliver man set lidt ned på, og hvis man gør det godt, så bliver man set op til. Man mærker det ved fnisen, kommentarer, fx hvad?? ( ) her er det meget sådan, at man skal være bedre end de andre, man skal hele tiden klatre op. ( ) Det er næsten som Darwins teori; det er den klogeste der overlever, kommer ind på den ønskede uddannelse. Så man skal vinde over den person, føler man, for ligesom at vinde noget. (Isabel sammendrag) I undervisningen er det en kamp for at blive set og hørt ( ) Man skal også hele tiden passe på at man ikke forsvinder i mængden. For i min klasse er der mange der gerne vil sige noget. Det er et pres; man er oppe imod mange. (Ingrid sammendrag) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 17
18 Altid attraktiv og på Der er problemer derhjemme sådan set, som jeg helst ikke vil have andre skal vide af, og så ja, så har jeg lagt sådan en facade på, og det skal jeg også holde oppe og det tager rigtig meget energi, især fordi man er så træt indeni man er så udmattet indeni og man skal vise for andre mennesker at Ja! Selvfølgelig kan jeg det jeg er bare med på det hele! (Kamma, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, 18
19 Presset hverdagsliv Fra morgenstunden af, der skal jeg lave min lillebrors madpakke, fordi at min mor, hun skal selv arbejde. Så skal jeg køre i skole, og så skal jeg koncentrere mig i timerne. Så skal jeg tage hjem, og så når jeg lige at spise aftensmad, måske når jeg lige at lave lektier, fordi så skal jeg til træning, fordi at jeg har været overvægtig, så jeg prøver faktisk at tabe al min vægt ( ) For det meste ligger mine lektier helt ud til midnat, og så sover jeg (...) Så bliver det sådan en ond cirkel, hvor jeg ikke får sovet nok. Ja, og jeg har også arbejde, jeg arbejder faktisk tirsdag, onsdag og torsdag. (Sammendrag, Kamma, kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 19
20 Deltagernes beskrivelser af stress Typiske oplevelser Søvn- og spiseforstyrrelser Svært ved at finde ro Hovedpine Kraftige humørsvingninger Rumination (tankemylder) Koncentrationsbesvær Isolering Tristhed Laila Colding Lagermann, 20
21 Hvad adskiller de stressramte fra andre elever i gymnasiet? Strategier til balancering vs. alt er lige gyldigt At vurdere og vælge At se alternative muligheder At mærke og anerkende egne behov At planlægge aktiviteter og dermed også fravalg af fristelser Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 21
22 At mærke sit behov Personligt prøver jeg på at få alting ordnet i hverdagene, sådan så jeg har tid i weekenden til ligesom at være med venner eller fritid til at komme ordentligt på arbejde og tage en masse vagter der. ( ) Det er lidt dag-for-dag-agtigt. Sådan lidt jeg ved hvornår det er jeg har en deadline og så må jeg ligesom kigge på hvad for nogle dage jeg har mest tid-agtigt bare sørge for at jeg ikke bliver stresset af, at jeg skal have lavet en opgave.. (Ida, deltager ikke i kurset) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 22
23 Alt bliver lige gyldigt... lister! Mit bord det flyder med små post-it notes over det hele... fordi ellers så får jeg ikke gjort det. Der kan stå sådan helt små ting som nu skal du også huske at gå ud og hente det der eller gå ud med papiret eller sådan... sådan helt små ting, og så op til sådan lektier og afleveringer og sådan, fordi ellers så føler jeg bare at så glemmer man tingene. (...) så når man sidder og kigger på det okay jeg har så meget jeg skal nå at lave i dag nå okay... og så føler jeg det bliver uoverskueligt, og så ender man med at prøve at lave ingenting for at prøve at komme ned igen... (Kenneth (sammendrag), kursusdeltager) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 23
24 Unge, stress, mistrivsel og resiliens hvad siger forskningen? Laila Colding Lagermann, 24
25 Stress blandt unge i tal Andelen med dårligt mentalt helbred er især stor blandt kvinder i aldersgruppen år (23,8 %). Det samme gælder andelen med et højt stressniveau der især er stor blandt kvinder samme aldersgruppe (40,5 %) (Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil, 2018) Første gang i 7 år en stigning i antallet af unge der frafalder uddannelse (Arbejdsbevægelsens erhvervsråd, 2015) Andelen af unge imellem der oplever alvorlig stress steget med 2% siden Flere Piger end drenge oplever stress i denne aldersgruppe (Den Nationale sundhedsprofil, 2013; 2018) Blandt 5029 danske gymnasieelever oplever 19% dagligt at føle sig presset, 11% oplever koncentrationsbesvær og 9% oplever søvnproblemer (Danske gymnasieelevers sammenslutning, 2013) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 25
26 Hvor udbredt er stress hos gymnasieelever? Hele årgangen af elever i 2.g på to gymnasier (i alt 21 2.g klasser med i alt 439 elever) i Aalborg havde en markant højere gennemsnitscore på stress end befolkningen i Danmark (målt ved Cohen s Perceived Stress Scale (PSS) ). Mere end hver anden elev i 2.g scorede lige så højt på stressskalaen som den mest stress-ramte femtedel af befolkningen De mange elever i 2.g i Aalborg er ikke alene om at være unge med bekymrende høj stress. Ifølge Ungdomsprofilen 2014 var 39 % af adspurgte elever i danske gymnasie- og HF-uddannelser stressede hver uge, 20 % var stressede hver dag. Det er stærkt bekymrende at så mange unge i gymnasiet har et så højt stressniveau, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for deres læring, trivsel og udvikling. Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. (Rekvireret forskning). E- bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 26
27 Konsekvenser af stress hos unge Større konsekvenser for unge end for voksne, eksempelvis mht. at øge risikoen for udvikling af psykisk sygdom (Compas, Conner-Smith, Saltzmann mfl, 2001, Review Psychological Bulletin) Børn og unge reagerer kraftigere på daglige stressorer end voksne, fx skænderier med forældrene eller utryghed i nærmiljøet. Endvidere er der forskel på, hvad børn/unge og voksne oplever som stressende (Smith & Carlson, 1997) Drenge og piger reagerer forskelligt (Rudolph & Hammen, 1999, Sebastian, C. et al. 2010; Östberg, et al., 2015) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 27
28 Ungdomstid Større sårbarhed Udvikling af identitet Udvikling af Selvforståelse Udvikling af Self-awareness & Theory of Mind (den psykologiske/mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver) Højere aktivitet i det limbiske system ved følelsesmæssige situationer (det limbiske system = det område i hjernen, som bl.a. styrer hukommelsen og følelserne) Social-affektiv udvikling i relation til jævnaldrende Ungdomsfasen er udvidet (barndommen er skrumpet og man bliver senere voksen) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 28
29 Unges beskrivelser af mistrivsel Det er MIG den er gal med (individualisering af fiasko i uddannelse) Perfektionisme; at træffe rigtige valg og klare sig! Facade (som for mange medfører oplevelser af ensomhed) Længsel efter voksen (særligt de yngste unge) (Sørensen, N.U. m.fl., 2011) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 29
30 Resiliensforskning resiliens = udvikling i samspil Resiliens er en samspilsproces den unge i relation til omverden - modsat `mælkebøtte-synet` - det heldige barn der har nogle særlige kompetencer til at modstå udfordringer `på trods. Unge er som udgangspunkt ikke enten bare sårbare eller robuste, det afhænger som regel helt af situationen man kan m.a.o. godt være meget robust i en situation og særdeles sårbar i en anden Selv det mest robuste væsen kan ikke i længden holde til et konstant pres, hvis der ikke samtidig i miljøet findes beskyttende ressourcer. Resiliens kan læres, opbygges og vedligeholdes gennem sociale processer i blandt andet uddannelsessystemet Gennemgående viser forskningen at resiliens fremmes i miljøer som fx uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne oplever at få omsorg og støtte, møder høje forventninger og får mulighed for at deltage og engagere sig i fællesskaber ud fra deres kompetencer og interesser Resiliens i uddannelse er derfor ikke kun et spørgsmål om den enkelte elevs forudsætninger eller om de familiemæssige ressourcer, der kan støtte den enkelte elev. Resiliens i uddannelse kan også skabes i uddannelsesinstitutioner. Nielsen, A. M & Lagermann, L. C. (2017). Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig for Unge. (Rekvireret forskning). E-bog. København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 30
31 Studieliv med overskud? Laila Colding Lagermann, 31
32 Motivation og trivsel Vi ved fra motivationsforskningen, at menneskers trivsel og motivation afhænger af at blive mødt på overordnet set tre psykologiske behov: Selvbestemmelse Kompetence Samhørighed (Selvbestemmelsesteorien af Deci & Ryan) Deci, E. L. & Richard M. Ryan, (2002). Handbook of self-determination research. Rochester, NY: University of Rochester Press Laila Colding Lagermann, 32
33 Selvbestemmelse Behov for at opleve selvbestemmelse gennem oplevelsen af meningsfuldhed For at trives og være motiveret for de aktiviteter man indgår i, har man behov for at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ Laila Colding Lagermann, 33
34 Veje til oplevelser af selvbestemmelse Vis at aktiviteten er vigtig, og gør den vedkommende Forfølg de unges initiativer Vær lydhør og forsøg at sætte dig i de unges sted Skab plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer Giv valgmuligheder Begrund de krav og regler, der håndhæves Brug negativ emotionalitet som brugbar information vær nysgerrig! Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 34
35 Kompetence Behov for at opleve kompetence gennem oplevelsen af at kunne håndtere de udfordringer, man møder Dvs. at man har en oplevelse af at magte de opgaver, man møder og bliver stillet overfor Laila Colding Lagermann, 35
36 Veje til oplevelser af kompetence Struktur præget af klare og meningsfulde retningslinjer og mål Vær sikker på, at de/den unge har forstået opgaven Understøt krav og anvisninger med gestik, så de ikke drukner i ord Giv informativ og anerkendende feedback Udvis positive forventninger Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 36
37 Samhørighed Behov for at opleve samhørighed gennem oplevelsen af at være en værdifuld del af et (lærings)fællesskab Dvs. at man har en oplevelse af fællesskab med andre ift. de opgaver, man udfører Laila Colding Lagermann, 37
38 Veje til oplevelser af samhørighed Værdsættelse af, respekt og omsorg for alle unge More sig sammen Vis interesse i hver enkelt Lad hver ung opleve, at der er brug for ham eller hende Lyt med nærvær, når en person taler Undgå ironi og sarkasme (og skæld mindre ud) Fællesskabende didaktikker Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 38
39 Behovene for selvbestemmelse, kompetence og samhørighed NÅR BEHOVENE IKKE UNDERSTØTTES Apati (ligegyldighed) Oprørskhed og vrede Kedsomhed Ængstelse Fremmedgørelse Ingen internalisering dvs. at regler og normer ikke accepteres og følges NÅR BEHOVENE UNDERSTØTTES Større engagement Villighed til at engagere sig i mindre interessante opgaver Trivsel Vedholdenhed Kreativitet Internalisering Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 39
40 Unges trivsel og motivation De tre psykologiske behov, selvbestemmelse, kompetence og samhørighed udgør altså tre hjørnesten, ift. menneskers trivsel og motivation. I en uddannelseskontekst har det vist sig, at en understøttelse af disse tre psykologiske behov hos de unge blandt andet giver bedre læringsresultater og øger de unges faglige engagement, selvværd og vedholdenhed (Ågård, 2014; Klinge, 2017) Kan I, og hvordan kan I, være med til at muliggøre arbejdet med de unges motivation ift. at imødekomme disse tre behov hos den enkelte unge? - generelt? Konkret? Skriv 1-3 forslag ned Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 40
41 Opsummering: 1) Præstationskultur fremfor læringskultur 2) Resiliens kan læres, opbygges og vedligeholdes gennem sociale processer i blandt andet uddannelsessystemet 3) Motivationskrise blandt unge: Ydre motivation for uddannelse, men det halter med den indre motivation 4) Motivation og trivsel gennem oplevelser af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 41
42 Pause Laila Colding Lagermann, 42
43 Workshop 11/26/2018 Laila Colding Lagermann, 43
44 Brobygning til praksis HJÆLP HINANDEN TO OG TO: HVAD HAR I HØRT OM I DAGENS OPL ÆG? 11/26/2018 Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 44
45 Refleksionsøvelse Baseret på det, du har hørt skal du nu alene eller med en kollega diskutere: Hvad kan du bruge oplæggene til? Hvad hæfter du dig særligt ved? Hvad vil/kan du gøre anderledes i morgen, med afsæt i dét, du har hørt? Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk
46 Fælles bord-refleksioner Diskutér i grupperne: Hvordan kan I, baseret på det I har hørt i dag, være med til at udvide jeres/borgernes råderum ift. arbejdet med bedre mental sundhed? Hvordan kan I tænke evaluering og dokumentation af effekten ind ift. jeres indsatser (hvad virker for hvem, hvorfor og under hvilke forudsætninger)? Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk
47 Tak for i dag! Laila Colding Lagermann Uddannelses- og ungdomsforsker (Ph.d.) Forfatter, konsulent og instruktør i stresshåndtering og -reduktion info@lailalagermann.dk Laila Colding Lagermann, info@lailalagermann.dk 47
Unge, stress og uddannelsesresiliens
Unge, stress og uddannelsesresiliens L A I L A C O L D I N G L A G E R M A N N, P H. D., S U N D B Y N E T VÆ R K S D A G E, L O L L A N D, 3. A P R I L 2 0 1 9 Stress blandt unge i tal Andelen med dårligt
Læs mereUNGE STRESS OG UDDANNELSESRESILIENS
Laila Colding Lagermann, Ph.d., uddannelses- og ungdomsforsker, Freja Filine Petersen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, CFPS UNGE STRESS OG UDDANNELSESRESILIENS 20. januar 2017 OVERSIGT Udgangspunkt for
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereDe unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh
De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret
Læs meregymnasiet Sammenfatning af resultater og anbefalinger AARHUS UNIVERSITET
Stress i gymnasiet Sammenfatning af resultater og anbefalinger au AARHUS UNIVERSITET Stress i gymnasiet - Hvad der stresser gymnasielever og hvordan forebyggelse og behandling virker med Åben og Rolig
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereNår det normale ikke er godt nok
Når det normale ikke er godt nok Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Mistrivselsmønstre Mere stress Mere ensomhed Mere nedtrykthed Flere spiseforstyrrelser Flere diagnoser for angst,
Læs mereUngdomsliv og læring 2014
Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere
Læs mereRELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER
RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER Når samspillet med unge fremmer trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt Oplæg v. Louise Klinge Produktionsskolernes årsmøde d. 19.4.18 kl. 13.30-14.15
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mereUNGE OG UDDANNELSESSTRESS
UNGE OG UDDANNELSESSTRESS SPØRGSMÅL: - Hvorfor er stress så udbredt i gymnasiet? - Hvordan kan øvelser i stresshåndtering og meditation hjælpe eleverne fri af præstationspres? Høje og håndterlige krav
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereUngebomben og unge med særlige behov
Ungebomben og unge med særlige behov Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Læs mereUNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN
UNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN SAMFUNDSTENDENSER HVAD ER DER PÅ SPIL FOR UNGE I 2010 ERNE? HVORDAN ER TRIVSLEN BLANDT UNGE? RAMMESÆTNING
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereTrivsel og stress på skemaet
Trivsel og stress på skemaet - Når stress rykker ind i klasseværelset Oplæg til: Børn & Unges Sundhed, Konference Nordkraft sep. 2018 Freja Filine Petersen Ph.d.-stip., DPU, Århus Universitet & Center
Læs mereUnge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereNærvær og relationer med børn og unge
Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereUnges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereUngdomskultur og motivation
Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereElevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den?
www.eva.dk Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den? Oplæg i ESB-netværket 9. november 2017 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereIntroduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL Konsekvenser af vores præstationskultur Når samfundet og vores skole- og uddannelsessystemer
Læs mereUnges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Læs mereMENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereUnge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Læs mereKarakterbogen - læring i en præstationskultur
Karakterbogen - læring i en præstationskultur Konference: Ung i en præstationskultur Center for Ungdomsforskning 8. Maj 2018 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard (arl@dpu.dk) Karakterer som vilkår Elev
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereEngagementets didaktik
Engagementets didaktik Sociale og faglige fællesskaber Læringsdag i Hillerød Kommune Den 7.8 2019 kl. 10.30-11.30 v. Louise Klinge Illustrationer af Lisbeth Eugenie Christensen Hvornår oplever I, at børnene/de
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereMental sundhed i skolen
TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereUdsatte unge, uddannelse og motivation
Udsatte unge, uddannelse og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der
Læs mereBørn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereVi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereCitater fra borgere:
Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereMultikunstnerne eller meget pressede unge
Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereMine spørgsmål. Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer. En tydelig pædagogisk kultur. Min tilgang
Mine spørgsmål Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer Skole og forældre Tåstrup 3. februar 2018 Per Schultz Jørgensen Hvad er opdragelse og hvad skal den give børn? Skal daginstitution og skole
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereAltingets netværk for Børn og Unge
Altingets netværk for Børn og Unge Mental trivsel Carsten Obel, professor i mental børnesundhed og direktør for Center for Sundhedsarbejde, Aarhus Universitet Nye undersøgelser viser, at et stigende antal
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereProfessionel relationskompetence kendetegn og betingelser
Professionel relationskompetence kendetegn og betingelser ICDP-konference Relationelle ståsteder d. 5.10.18 v. Louise Klinge Illustrationer af Lisbeth Eugenie Christensen Relationen mellem fagperson og
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mere