Redderen Nr. 9 November årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 9 November årgang

2 2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 4 Side 14 Studietur til USA Med legat fra RL og midler fra Uddannelsesfonden var to redderelever i New York for at studere ambulance- og sundhedsvæsen dér. De klarede den På Odense Universitets Hospital var der samlet ikke færre end 17 patienter i alderen 2 til 91 år, som alle var genoplivet med hjertestarter. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil journalist@redder.dk Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: Side 16 Thomas og Movember Brandmand Thomas Sauerberg har fået mange af kollegerne på station Gentofte med på Movember-bølgen endda også brandbilen... Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Tankevækkende studietur til New York... 4 Hamborg: Små tog og store bjærgningsvogne Autostadt er et mekka for bilentusiaster Hjertestarterforum i Odense Falckredder reddede etårige Nele med hjertestarter Movember i Gentofte Formandens hjørne RAV-seminar kom vidt omkring Nyt fra bestyrelsen RUS Nyhedsbrev... 23

3 Nr. 9 November Leder En hjertesag Det er imponerende, hvad én mand med en god sag og en fantastisk ildhu kan sætte i gang. Det er den mangeårige ambulancebehandler i Falck Henrik Schakow et godt eksempel på. For efterhånden seks år siden fik han udvirket, at han og de øvrige beboere i landsbyen Ny Skrøbelev på Langeland gik sammen om at købe en hjertestarter, som blev hængt op i et frit tilgængeligt skab på familien Schakows ejendom centralt i landsbyen Ideen spredte sig til nabolandsbyen Torpe og til Spodsbjerg, og så blev Langelands Hjertestarterforening født. Siden har Odense Universitets Hospital og Region Syddanmark fået øjnene op for de menneskelige og økonomiske gevinster ved at kunne yde hurtig og effektiv hjælp i tilfælde af hjertestop. Og ringene i vandet er også ved at sprede sig til Sundhedsstyrelsens kontorer og resten af landet i øvrigt. Når man oplever lille Nele på to år, der som omtalt inde i bladet blev reddet af en vaks Falckmand med hjertestarter, og de øvrige 16, som stod frem på OUH på Hjertestarterdagen, så er man slet ikke i tvivl om, at det nytter noget. Overlevelsesprocenter er bare tal, som kan være svære at forholde sig til men når det er ens barn, ægtefælle, forælder eller kammerat, som bliver reddet, så bliver hjertestartersagen uhyre nærværende og relevant. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Har DU interesse i at få indflydelse på hjælpearbejdet i den 3. verden, så har RAV brug for DIG. REDDER AF VERDEN Meld dig ind i dag på DANMARK Husk: Også VC-medarbejdere, ledere, autohjælpsfolk m.fl. er velkomne!

4 4 Redderen 36. årgang Reddereleverne Kim Thirstrup og Mary Petersen Tankevækkende studietur til New York To redderelever fra Nordsjælland oplevede ambulance- og sundhedsvæsen i New York ved hjælp af RL s Studierejsepris og Uddannelsesfonden De to Falck redderelever Kim Thirstrup og Mary Petersen, fra henholdsvis station Hillerød og Fredensborg, er for nyligt hjemvendt fra en ti-dages studietur i New York, efter at have søgt og modtaget studierejse legatet fra Reddernes Landsklub. Den 28. august 2013 drog de to elever afsted over Atlanten for at opleve det amerikanske præhospital væsen. Målet var at samle nye og anderledes erfaringer og, derigennem udvide elevernes egne kompetencer. Anderledes Vi valgte New York, fordi vi gerne ville opleve, hvordan ambulancevæsnet fungerer i et samfund, hvor sundhedssystemet er helt anderledes opbygget i forhold til, hvad vi er vant til herhjemme. New York er desuden også i høj grad præget af sociale ekstremer og en voldsommere kriminalitet, hvilket vi forventede ville gøre ambulancevæsnets dagligdag meget forskelligt fra vores i Danmark. Forberedelse og planlægning Det var fra starten af lidt af en udfordring at finde ambulance-udbydere i New York, som var villige til at have os på besøg. Vi begyndte at tage kontakt til forskellige selskaber ca. 3 måneder før afrejse, men ud af 14 selskaber var der blot 3, som tillod os at deltage som observatører på deres ambulancer. De resterende 11 sel-

5 Nr. 9 November skaber undlod enten at svare, eller takkede pænt nej med henvisning til interne regler om patientsikkerhed, ansvarsfraskrivelse og forsikringsspørgsmål. Det viste sig nemlig, at der tidligere havde været nogle meget uheldige episoder med elever fra bl.a. Canada og New Zealand, der endte i medierne og skabte dårlig omtale for de selskaber, der havde haft dem med som observatører. Udfordringerne stoppede dog ikke helt der, eftersom vi blot en uge før afrejse fandt ud af, at et af de selskaber som vi allerede havde en aftale med var gået konkurs. Dette efterlod os med aftaler med blot to ambulanceudbydere McCabe Ambulance samt Central Park Medical Unit (CPMU). Ankomst i New York Med vores ene aftale aflyst blot en uge før afrejse, stod vi pludselig med lidt ekstra tid på hånden. Vi besluttede derfor at besøge the New York-Presbyterian Hospital i Lower Manhatten, for at blive klogere på det amerikanske sundhedsvæsen. Her mødte vi paramedicineren Brian, som gladelig forklarede os om opbygningen af det præhospitale væsen. Ambulancesystemet i New York er delt op i to dele. Basic Life Support (BLS) hvilket er ambulancer bemandet af to Emergency Medical Technicians (EMTs), og Advanced Life Support (ALS) som er ambulancer bemandet af to paramedicinere. ALS ambulancer er altid tilknyttet et hospital og kører kun kørsel 1 ture. BLS ambulancer holder overalt i New York og har ikke nødvendigvis en base. De kører ud til alle slags udrykninger, og fordi vagtcentralen ofte disponerer mere en én ambulance fra forskellige selskaber ud samtidigt, er det først til mølle - princippet. Derfor holder BLS ambulancerne i nærheden af plejehjem, hospitaler eller institutioner, hvor de ved, der kan være meget at lave, eller i nærheden af deres private kunder. De frivillige enheder ville tit være i turistprægede områder eller i udsatte kvarterer. Når der bliver ringet vil der altid blive disponeret en BLS, politi og Brandvæsenet, samt en ALS på kørsel 1 ture. Denne model oplevede vi selv et par dage senere, da vi hos McCabe fik meldingen: kørsel 1 til brystsmerter i et supermarked. Vi ankom på stedet og fandt brandfolkene allerede derinde med patienten, som de havde givet iltmaske på. Politiet landede på stedet sammen med ALS-bilen. Her blev BLS folkene og brandfolkene så brugt som ekstra håndkraft, mens politiet fjernede tilskuere og paramedicinerne behandlede patienten. Central Park Medical Unit Vores første aftale var med Central Park Medical Unit, som er en frivillig enhed, der udelukkende kører i Central Park området. Gæstfriheden var i højsædet og vi fik grundigt gennemgået deres BLS ambulancer. Deres udstyr bar præg af, at de var en frivillig enhed, og det meste udstyr var blevet aflagt andetstedsfra. BLS ambulancen medbringer ilt, en førstehjælpskasse, en AED og Epi-Pen til behandling. Det var bemærkelsesværdigt hvor store deres ambulancer er i forhold til de danske. Vi oplevede blandt andet at køre fire mennesker siddende i bårerummet, samtidig med at der stadig var plads til en patient på båren. Forskel på folk Den første tur vi fik, var en overdosis lige uden for Central Park. Vi landede på stedet lige efter en anden ambulance og politiet. Det var en alkoholisk genganger, der lå halvt bevidstløs midt på McCabe Ambulance vagtcentral. Michael McCabe (t.v., driftsleder) og Will Vagn (t.h. logistik chef)

6 6 Redderen 36. årgang Paramediciner Brian forklarer entusiastisk om redderuddannelsen. ældre kvinde falde og slå sig, hvorefter hun tager en taxa til sygehuset lige efter at forbipasserende havde ringet Vi fik at vide, at dette var meget normalt, fordi folk kunne slippe med at betale små dollars til nærmeste skadestue med taxa, i stedet for den noget dyrere ambulancetur. Det var tydeligt at se, at den økonomiske opbygning af sundhedssystemet prægede hverdagen for ambulanceredderne. gaden. Den anden ambulance ville ikke køre manden på sygehus, på trods af, at det kun var 5 minutters kørsel derfra, så CPMU tog ham i stedet. Vi fik at vide, det var meget normalt, at de almindelige ambulancer helst ikke ville køre med patienter, de tydeligt kunne se hverken havde sygeforsikring eller råd til at betale for turen. Derfor gav de turen videre til de frivillige eller ringede efter dem, hvis det var muligt, eftersom det var gratis at køre med en frivillig ambulance. På den måde blev de frigjort til betalende patienter. En tur med BLS koster i gennemsnittet dollars (ca kroner), mens en ALS tur koster ca dollars (ca kroner). Tager selv taxa En anden tur vi fik, var til fald fra 1 sal., også lidt udenfor Central Park. Vi ankom igen lige efter en anden ambulance, der fortæller, at de ikke kunne finde patienten. Tilskuere forklarede dog, at de så en McCabe Amulance Det næste ambulance selskab vi besøgte, var McCabe Ambulance, der modsat CPMU ikke er en frivillig enhed, men derimod et selskab med 17 ambulancer og 40 års erfaring. Vi brugte samlet fem dage hos McCabe, hvor vi blev introduceret til deres vagtcentral og ambulancestation, samt deres specialambulancer og depoter med ekstraudstyr, som bliver brugt til større katastrofer. De fortalte, hvordan de bl.a. måtte evakuere to hospitaler under Hurricane Sandie med deres patientbusser, fordi hospitalernes nødgeneratorer blev oversvømmet. Vi fik desuden lov at køre med så meget, vi havde lyst. Hos McCabe ambulances fik vi et større indblik i hverdagen hos den gennemsnitlige redder. En almindelig dag kunne til forveksling godt minde om en dansk redders arbejdsdag, man da vi lærte, at EMT ernes gennemsnitlige ansættelsesperiode var på blot 5-6 år, stod det klart, at de amerikanske forhold ikke kunne sammenlignes med de danske. Dette skyldes primært generelt dårligere fysiske og psykiske arbejdsforhold, samt begrænsede muligheder for videreuddannelse og pensionsordninger. Central Park Medical Unit på skadestedet med politiet og en Paramediciner ambulance. Bagefter Danmark Vi havde en forventning om, at vi skulle lære om effektive og innovative ergonomiske metoder, grundet det store antal overvægtige patienter. Men det stod hurtigt klart, at redderne ikke havde gjort sig store overvejelser om fornuftig ergonomi. Størstedelen af de EMTs, vi snakkede med, der havde arbejdet mere end to år, fortalte at de havde oplevet rygproblemer, og nogle af dem kæmpede jævnligt med rygsmerter. Alle BLS ambulancer kørte stadig med de gamle løftestole og ingen trappestole, og vi hørte historier om, at de ofte fik

7 Nr. 9 November ture, hvor de bare skulle ud og løfte eller bære på folk. En EMT mand fortalte, at han en gang fik en tur til en ældre kvinde, der var kommet hjem, og ikke kunne gå hele vejen til 12. sal. Derfor ringede hun for at blive båret op med bærestolen hele vejen op til hendes lejlighed. Generelt oplevede vi en tendens til, at EMT erne unødvendigt bar på ellers fuldt mobile patienter, eftersom det var en forventet del af servicen. Bussen har indbygget store iltflasker, så alle 20 patienter kan ligge med iltbehandling. Hårde områder Kriminaliteten og volden, som vi havde en forventning om var en stor del af hverdagen, fandt vi ud af til dels var Patientbussen der bruges til evakueringer med plads til 20 liggende patienter. ambulance. Det har været en øjenåbner at se hvor meget sundhedsvæsenets opbygning præger dagligdagen. Desuden har vi virkelig lært hvor vigtigt det at implementere gode ergonomiske principper i arbejdet, for at bedre sine fysiske vilkår på arbejdspladsen og deri sikre at man kan holde til mange års ansættelse. Til sidst vil vi gerne sende vores dybeste tak til Reddernes Landsklub og uddannelsesfonden for at have gjort det hele muligt. begrænset til bestemte områder. Det var mest de fattigste bydele og bandeprægede kvarterer der var påvirket af det. Man skulle dog ikke køre ret langt før at to-tre knivstik på en 12-timers vagt blev betegnet som en rolig dag. Redderne var klar over den tilstedeværende vold, og tog derfor deres forholdsregler, blandt andet ved sikre at politiet altid ankom først på skadestedet. Redderene var meget åbne omkring egne grænser, mens psykologhjælp skulle man lede langt efter. De ser nogle ekstreme ting derovre, som vi heldigvis er forskånet for herhjemme. De fleste reddere vænnede sig til forholdende, indtil de ikke kunne håndtere det mere, og derfor sagde op. Lærerig tur Det har været en utrolig lærerig oplevelse at få et indblik ind i de amerikanske redderes arbejde og dagligdag på en Der er god plads i ambulancerne i New York.

8 8 Redderen 36. årgang Disse "rulleskøjter" er specielt tilpasset de 25 meter lange ledbusser, som kører i en særlig højbane i Hamborg. Dette lave køretøj, som Struck har to af, er perfekt til at komme ind i parkeringskældre og hente biler. Michael Struck forkælede sine danske gæster med is, øl og kagebord i størrelse XXL. Hamborg: Små tog og store bjærgningsvogne Sværvognsklubbens Tysklandstur startede med to stop i Hamborg Af Flemming F. Kyster Wolfsburg, hjembyen for den tyske bilgigant VW, var i oktober målet for Falcks Sværvognsklubs årlige studietur. Et par og fyrre sværvognsfolk, vejservicereddere, stationsledere, Euroservicemedarbejdere med flere var med på turen, som denne gang kun omfattede en enkelt overnatning. Ikke desto mindre nåede gruppen ud over besøget i Wolfsburg at klemme to andre interessante indslag ind i programmet. Verdens største I Hamborg lagde deltagerne vejen forbi Miniatur Wunderland, som angiveligt er verdens største modeljernbaneanlæg. Anlægget i et tidligere pakhus i Hamborgs gamle frihavnsområde Speicher- Deltagerne på Tysklandsturen samlet til gruppefoto.

9 Nr. 9 November stadt har gennemgået en fantastisk udvikling siden indvielsen i Brødrene Frederik og Gerrit Braun startede med et 300 kvadratmeter stort anlæg med partier fra Alperne, Syd- og Midttyskland. En million årligt Siden er miniature-universet blevet udbygget med scenerier fra Hamborg, USA, Skandinavien, Schweiz og den imaginære Knuffingen Airport og snart føjes også landskaber fra Italien og Frankrig til anlægget. Miniatur Wunderland var lige fra starten en gigantisk succes. Med flere end en million gæster årligt er det en af områdets største turistattraktioner, og det samlede besøgstal har forlængst rundet ti millioner personer fra hele verden. I den skandinaviske afdeling finder man blandt andet denne scene, som åbenbart er en lidt pinlig sag om langsommelig indsats. I al fald bemærkede en redder, at arbejdet med at bjærge den forulykkede lastbil også stod på, da han for nogle år siden sidst besøgte Miniatur Wunderland... (Gen)besøg hos Struck Næste destination var også i Hamborg, nemlig Struck Pannen- und Bergungsdienst. For nogle af deltagerne var der tale om et glædeligt gensyn, for det lille autohjælps- og bjærgningsfirma blev også besøgt i forbindelse med en ATV-tur tilbage i Men den sympatiske Michael Struck, som grundlagde firmaet for en snes år siden, og hans medarbejdere er altid et besøg værd. Medarbejdertallet er siden 2006 steget fra en halv snes til cirka 25, og en udvidelse af hovedkvarteret er på tegnebrættet, så snart nogle tilstødende lokaler bliver ledige. Forkælede gæsterne Den 41-årige indehaver må siges at klare værtsrollen til karakteren 12: Kagebordet var så proppet, at selv ikke dobbelt så mange mennesker ville kunne spise op, og Flensburger Pils og andre drikkevarer var der i rigelige mængder. Ja selv en lille isvogn med lækre isvafler blev de danske gæster forkælet med. Michael Struck havde i de første år tæt samarbejde med det daværende Falck i Hamborg. Og man ser stadig Falcklogoet flere steder i virksomheden, selv om korpset ikke fylder helt så meget i ordrebogen, som det har gjort. Knuffingen Airport hedder et af de nyere og mest imponerende afsnit i Miniatur Wunderland. Der er naturligvis fly, som triller rundt i lufthavnsområdet og sågar også fly, der "letter" ud gennem en klap i væggen. Lufthavnen har Hamborg Lufthavn som forbillede men er geografisk placeret i Sydtyskland.

10 10 Redderen 36. årgang Autostadt er et me VW s store temapark i Wolfsburg er en imponerende oplevelse Af Flemming F. Kyster Autostadt i Wolfsburg er ansigtet udadtil for Volkswagenkoncernen, som er Europas største og en af verdens største bilproducenter. Wolfsburg er cirka på størrelse med Aalborg, men ikke desto mindre er der omkring VW-ansatte i byen. Så det er bestemt ikke forkert at sige, at Wolfsburg ER Volkswagen, og byen blev da også bygget op omkring Folkevognsproduktion sidst i 1930 erne. Autostadt er en moderne, 28 hektar stor temapark eller oplevelsescenter, som er blevet et stort tilløbsstykke med over to millioner besøgende årligt. Men der er også meget at komme efter for både store og små. Der er en børnebane med elbiler, seks forskellige restauranter samt butikker med masser af bilmærke-merchandise. Særlige pavilloner I den store, velplejede park med søer og græspartier ligger blandt andet en række flotte pavilloner, som hver repræsenterer et af koncernens bilmærker. Hver pavillon er en lille arkitektonisk perle, som afspejler bilmærkets særlige temperament. Eksempelvis har luksusmærket Lamborghini til huse i en dramatisk, sort monolit, mens Skoda viser sig frem i en mere venlig, åben arkitektur blandt andet dekoreret med bøhmisk glas i tråd med det tjekkiske ophav. I pavillonerne udstilles forskellige modeller og de seneste designs, og flere steder er der også film, oplevelser eller interaktive aktiviteter med i pakken. Langs Mittelland kanalen finder man en offroad bane med blandt anden en trappe, en sandkasse og en 21 grader stejl bakke, hvor man mod betaling kan teste en VW Touareg eller Tiguans præstationer i et udfordrende terræn. To tårne Autostadts vartegn er de to 50 meter høje biltårne, som hver rummer 20 etager og 400 biler, som er klar til at blive udleveret til ejerne. Bilerne transporteres fra fabrikken til tårnene på kørende platforme via en 700 meter lang tunnel. De fragtes op på plads i tårnet med lynhurtige, automatiske elevatorer. Når den nye ejer kommer for at afhente bilen, bliver den plukket fra tårnet og transporteret til udleveringsstedet alt sammen uden at have kørt en meter. Der står med andre ord et rundt nul på kilometertælleren, når den udleveres. Forkæler køberne Netop biludleveringen er en af de helt store aktiviteter i Autostadt. Hver dag forenes (helt op til max 1300) spritnye biler med deres ejere fra primært Tyskland, men også nogle fra Østrig og Holland. VW har været dygtige til at gøre udleveringen til en totaloplevelse. De nye ejere kan overnatte på Ritz-Carlton hotellet inde i Autostadt, de kan naturligvis gå på opdagelse i parken, de får gavekort til bespisning og merchandise, og de kan på Der er nostalgi for alle pengene på Zeithaus museet. Det 28 hektar store område er naturmæssigt og arkitektonisk en oplevelse. Michael Engstrøm fra Falck Euro Service i Vejle var som altid en dygtig chauffør, tolk med videre på turen. Når man er Wolksvagen, så har man naturligvis sit eget kraftværk.

11 Nr. 9 November kka for bilentusiaster en skærm følge, når deres bil bliver plukket i tårnet. Køberne af de helt store modeller kan tilmed få særlige tilbud så som p-pladser og billetter til fodboldkampe på Volkswagen Arena i Wolfsburg. Imponerende museum Et andet trækplaster i Autostadt er det imponerende museum Zeithaus. Her er kæmpe oplevelser for bil-nostalgikere lige fra en kopi af verdens første benzindrevne bil til de vildeste og nyeste sportsvogne. Endelig kan man få en times rundtur i en del af fabriksanlægget med særlige busser og få et indblik i, hvordan de mange Golf er, Touran er etc. kommer til verden. Museet har også en kopi af verdens første benzindrevne bil, som Benz dog var ophavsmand til. 100 kilometer på literen er visionen bag denne hybridbil med to pladser. Denne Bugatti ville pynte i de fleste indkørsler. Folkevogn nummer én million fra 1955 har både guldmaling og masser af "bling". "Boblen" er blevet fremstillet i mere end 20 millioner eksemplarer og blev produceret i Mexico helt frem til Den imponerende hovedbygning symboliserer klart, at VW er en verdensomspændende koncern. Der er masser at se og opleve i Autostadt-området. FAKTA: Volkswagen Group omfatter blandt andet: Audi Seat Skoda Bugatti Bentley Lamborghini Ducati Scania MAN

12 Redderen 36. årgang Ingen kunne s De nye ambulanceudbud i Danmark blev startet i 2 regioner her i 2013, dels i Region Midt, dels i et enkelt område på Sjælland. Område Sjælland er opdelt i 6 områder, hvor Falck i øjeblikket udfører ambulancetjenesten samt liggende i 4 områder, mens Roskilde Brandvæsen udfører ambulancetjenesten og liggende i 2 områder. Falck har netop fået forlænget kontrakterne for de 4 områder i et år, således kontrakterne nu udløber den 1. februar I region Sjælland har der har været 2 ambulancebud i perioden 2008 og 2009, der medførte at Regionsrådet i Region Sjælland i sommeren 2013 måtte forholde sig til at kontraktudløbene var forskellige. I konsekvens af at Samaritten i 2009 opgav at drive ambulancetjeneste i Region Sjælland medførte, at område 1 - bestående at Roskilde- og Lejre kommuner - var det eneste område, der kunne starte op som først planlagt. I den anden udbudsrunde tilbage i 2009 vandt Roskilde også områder i Køge og Greve kommuner. Roskilde Brandvæsen havde dermed ambulancekontrakten i 2 områder med forskellige udløbsdatoer. Derfor måtte der komme et mellemspil for igen at få ens kontraktperioder i hele regionen. Region Sjælland arbejdede længe med en anden løsning end blot at sætte området i udbud. Der var konkrete overvejelser omkring at hjemtage opgaven og eventuelt drive ambulancetjenesten i samarbejde med Roskilde Kommune. Imidlertid viste det sig at den politiske opbakning både fra regionsrådet og Roskilde Kommune ikke var til stede, hvorfor regionsrådet i sommeren 2013 traf beslutning om at sætte ambulancedriften i område 1 i udbud med start pr. 1. februar 2014 og alene for en 2 årige periode - en beslutning som vi i Falck på ingen måder havde forudset. Skal vi køre ambulance i Roskilde Med en driftsperiode på kun 2 år i et område, hvor vi ikke tidligere har haft ambulanceopgaven, skulle vi nøje overveje situationen. Dels var der den korte etableringsperiode, som vil være på maximalt 3 måneder, og dels var der tale om kontraktperiode på kun 2 år. Opgaven var spændende og bød på mange udfordringer, men vi skulle også være meget præcise i vores beregning på den korte driftsperiode. Selvfølgelig var vi motiveret af at få Falck-ambulancer til at køre i Roskilde og Lejre kommune, men opgaven skulle også økonomisk hænge sammen. For mere end ti år siden lukkede vi en Falck-station i Roskilde, så det handlede ikke alene om at etablere en ambulancetjeneste, det handlede også om at etablere en Falck-station med assistancekøretøjer og skadeservice i en af Region Sjællands største byer. I den situation er det umådeligt vigtigt, at vi kender vores organisation. Den korte etableringsperiode krævede indspil fra stabene bl.a. fra kontrakt-, materiel-, IT- og personaleafdelingen, hvorfra vi virkelig har haft behov for alle afdelingers kompetencer med henblik på at håndtere den meget korte implementeringsperiode. At byde på område 1 Roskilde og Lejre kommune er ikke som at byde på områder, hvor vi i forvejen er etableret. Opgaven afdækkes og beregnes, men den endelige beslutning om, hvorvidt vi ville byde eller ikke byde blev truffet ganske få dage før tilbudsmaterielet skulle afleveres. Vi modtager udbudsbetingelserne Udbudsmaterialet blev med stor interesse gennemgået. Regionsledelsen blev samlet og de udfordringer, vi hver især havde fundet i teksten, blev drøftet. Vi sammenlignede med tilbuddet fra 2009 og fik hurtigt en fornemmelse af opgavens omfang. Den største udfordring var, at der indenfor 3 måneder skulle opbygges en organisation i et driftsområde med både mandskab, udstyr, materiel, bygninger samt ambulancer, og det hele skulle stå klar på 3 måneder. Det var her vi stoppede op et kort øjeblik.

13 Nr. 9 November e det komme Falck er en stor organisation, der tidligere har vist, at vi kan overtage opgaver med kort varsel, så da de øvrige regioners planlægningscentre meldte positivt ind med støtte til leverancer af mandskab, hvis behovet skulle opstå, så var beslutningen ikke svær. Regionsledelsen i region Sjælland anbefalede Redningsledelsen, at vi gik videre med at arbejde på tilbudsmaterialet. Muligheden for at etablere en Falck-station skulle afdækkes, og vi havde kontakt til flere mæglere for at finde den rigtige bygning eller den rigtige grund, hvor vi kunne bygge - uden at vi kunne give dem en klar tilkendegivelse på, om vi overhovedet ville købe eller leje matriklen. Der blev trukket nogle streger og cirkler over regionskortet og vi kunne indlemme opgaven i vores samlede region. Hvis opgaven blev tildelt Falck skulle det være Stationsleder Lars Rasmussen (område Holbæk), som også skulle varetage stationslederopgaven for Roskilde og Lejre. Det var derfor også naturligt, at Lars Rasmussen tidligt blev en del af den arbejdsgruppen, der skulle udarbejde tilbudsmaterialet. Vi fik tildelt opgaven med at køre ambulancer i område 1 Udmeldingen fra Region Sjælland kom en smule tidligere end ventet, og det skabte selvfølgelig glæde, at vi var blevet tildelt opgaven Fra dagspressen kunne vi erfare, at Roskilde Brandvæsen op til udbuddet havde afskediget et større antal medarbejdere, som selvfølgelig ikke måtte komme i klemme ved udbudsprocessen. Derfor blev der sikret kontakt til Roskildes Brandvæsens tillidsrepræsentant gennem vores egen fællestillidsrepræsentant med henblik på planlægning af et informationsmøde. Vi skal have respekt og forståelse for de følelser, som både mandskab og ledelse har givet udtryk for. Efter de første dages debat i medierne inviterede Roskildes Borgmester Joy Mogensen Regionsdirektør Sean Bisgaard til et møde. De havde en god dialog, hvor Borgmesteren udtrykte tillid til Falck og ikke var i tvivl om, at vi kunne løfte opgaven. Som hun udtrykte med et smil: Hun vil holde øje med os. Derudover udtrykte Borgmesteren stor bekymring for det opsagte personale i Roskilde Brandvæsen. En situation, der er helt forståelig og vi er selvfølgelig samarbejdsvillige i forhold til eventuelle ansøgere, som vi modtager til de opslåede stillinger. Arbejdsprocessen med at komme på plads med opgaven er i fuld gang. Handlingsplanerne ligger klar og opgaverne er fordelt. Vi etablerer en rigtig Falck-station i Roskilde, hvor der - udover ambulancer - også vil være ladvogne, P-vogne, skiltetrailere og materiel til skadeservice til stede. Der er stillingsopslag ude til områdets 6 ambulanceberedskaber, der som udgangspunkt skal består af 4 døgndækkende og 2 deldøgn samt støtte fra stationsområderne i Holbæk og Ringsted. Ansættelsesprocessen er også så småt begyndt. Vi har foretaget en mindre ledelsesrokade i forhold til stationsområder gældende fra 1. december Alle følger op på handlingsplanerne og der bliver løbet lidt stærkt for tiden. MEN - Vi er klar 1. februar 2014 og ser med glæde frem til den nye opgave. Hans Lumholdt Ambulancechef, Region Sjælland Der var skarpe udmeldinger i dagspressen om at Falck har dumpet prisen og Det havde været bedre hvis Roskilde havde fået tildelt opgaven, selv om de var dyrere - så havde man bevaret konkurrencen.

14 14 Redderen 36. årgang Disse 17 personer fra Region Syddanmark vil givetvis gerne skrive under på, at hjertestartere kan redde liv. Hjertestarterforum i Odense 17 personer, der er blevet genoplivet, var med til at understrege nytten af hjertestartere I anledning af den europæiske hjertestarterdag 16. oktober havde Hjertemedicinsk Afdeling B arrangeret et hjertestarter-forum på OUH. Her deltog blandt andre 17 tidligere patienter i alderen 2-91 år, som alle er blevet genoplivet med hjertestarter. - Vi vil gerne markere, at anvendelsen af hjertestartere i Region Syddanmark de senere år har haft stor betydning for en del mennesker. Takket være hverdagens helte og en hjertestarter er disse 17 og mange andre helt almindelige mennesker i live i dag og har et godt liv, siger overlæge Finn Lund Henriksen fra AED-Centret på Hjertemedicinsk Afdeling B. Ved forummet deltog også pårørende, læger, reddere, ansatte i alarmcentralen og ikke mindst nogle af hverdagens helte, som har været med til at yde den altafgørende førstehjælp og redde patienter med hjertestop ved hjælp af hjertestartere. 84 pct overlever Konsulent Henrik Schakow og overlæge Finn Lund Henriksen fra Afdeling B fortalte om værdien af hjertestartere. - Flere studier viser, at brug af hjertestartere redder liv. I Chicago lufthavn overlevede 74 pct. af patienterne et hjertestop, hvis de blev stødt med en hjertestarter inden for tre minutter, fortalte Finn Lund Henriksen. Også OUH s egen statistik taler et tydeligt sprog: I 2011 var der 153 hjertestop på Fyn og øerne. 140 blev genoplivet uden hjertestarter - af dem levede 21 personer 30 dage senere (svarende til 15 pct). 13 personer blev genoplivet med hjertestarter - af dem levede 11 personer 30 dage senere (svarende til 84 pct). - På to et halvt år har vi på Hjertemedicinsk Afdeling B registreret 50 patienter, som har overlevet et hjertestop ved brug af hjertestarter på Fyn og i Sydjylland, sagde Finn Lund Henriksen. To forskningsprojekter Hjertemedicinsk Afdeling B gennemfører aktuelt to forskningsprojekter med hjertestartere. Det ene handler om at udlæse meget værdifulde oplysninger af alle

15 Nr. 9 November anvendte hjertestartere i Region Syddanmark for at belyse værdien af at anvende hjertestartere i udredning og behandling af patienter med hjertestop. Det andet projekt handler om en forsøgsordning med en app, der til alle tider kan spore 210 frivillige akuthjælpere på Langeland. Når uheldet sker, kan alarmcentralen sende de tre nærmeste akuthjælpere af sted og samtidig informere dem om, hvor de finder den nærmeste hjertestarter. Akuthjælperne har aktuelt været aktiveret 560 gange med en median responstid på 4 minutter og 11 sekunder. Det toårige projekt foregår i et samarbejde mellem OUH, Langeland Hjertestarter Forening, Langeland Kommune og Region Syddanmark. Fantastisk dag med vigtigt budskab - Det var en fantastisk dag med mange varme følelser. Ingen var i tvivl om den sjæl og glæde, som gennemsyrede arrangementet, og budskabet om, at hvis du selv vil have hjælp fra din nabo, skal du også kunne hjælpe ham eller hende, trængte flot igennem, siger Finn Lund Henriksen. Kilde: ouh.dk/ane Bjerg Rasmussen. Falckredder reddede etårige Nele med hjertestarter Lille Nele er naturligt nok lidt betuttet over den megen virak. Til højre er det hendes redningsmand, Michael Due Thomsen og hjertestarter-ildsjæl Henrik Schakow - begge yderst erfarne Falckreddere. Lille pige fra Fanø havde næppe levet i dag, hvis det ikke havde været for en cyklende halinspektør og indsatsleder Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt hjertestartere er en god idé, så spørg lige familien Bay fra Fanø. Nele dengang 15 måneder gammel havde formentlig mistet livet fredag den 12. juli 2012, hvis det ikke havde været for forældrene Jacob og Karen, naboerne Hanne og Peter og ikke mindst den lokale halinspektør Michael Due Thomsen. Sidstnævnte har tre årtiers erfaring som Falckredder og fungerer som indsatsleder på øen. -Enten ville hun dø, eller også skulle der gøres noget, som Michael Due Thomsen har forklaret til JydskeVestkysten. Nele piller ligesom andre små børn ved ting, der ser spændende ud. Derfor tager hun den pågældende sommerdag fat i en stikdåse på det loft, som familien er ved at sætte i stand. Bagklappen går af, og den lille pige griber om ledningerne. En kortslutning får strømmen til at gå gennem Nele, som først går i kramper og derefter bliver helt slap i kroppen. Farmand Jacob ringer 112, mens mor Karen iler ind til naboerne Hanne og Peter Holland, som er henholdsvis sundhedsplejerske og kajakinstruktør og begge kan førstehjælp. De begynder at give Nele kunstigt åndedræt og hjertemassage. På Alarmcentralen kan den vagthavende konstatere, at den nærmeste ambulance er langt væk fra Fanø men at der befinder sig en hjertestarter få hundrede meter væk i Nordby Hallen. Derfor alarmeres den lokale halinspektør, Falckredder og deltidsbrandmand. Michael Due Thomsen smider hjertestarteren på cyklen og tramper afsted mod huset i Nordby. Egentlig er hjertestarteren kun beregnet til voksne, men den er Neles eneste overlevelsesmulighed. -Jeg har hørt på flere kurser, at det værste er ikke at gøre noget, og at hjertestarteren selv regulerer spændingsstyrken, når den er tilsluttet, har Michael Due Thomsen fortalt til Fyns Amts Avis. Pladerne med elektroder placeres på såvel Neles bryst som ryg, og efter kun et enkelt stød slår hjertet igen. Efter nogle dage i kunstig koma i Odense er Nele frisk, og hun kan i dag prale af at være den yngste dansker, som er blevet genoplivet med en hjertestarter. -Det ville godt nok have været sørgeligt, hvis det ikke var lykkedes, som Falckredderen formulerer det. Ifølge Finn Lund Henriksen, overlæge på AED-Centret på Odense Universitets Hospital, havde Nele formentlig ikke overlevet uden Michael Due Thomsens indsats. Det kan godt betale sig at have en hjertestarter i nabolaget

16 16 Redderen 36. årgang Movember i Gentofte Brandfolk, ambulancereddere med flere gror flotte overskæg i november for at sætte fokus på cancer og mænds sundhed Af Flemming F. Kyster Det havde sin storhedstid i 1970 erne, det klassiske overskæg. Skuespillere som Burt Reynolds og Tom Selleck ville nødig vise sig uden deres flotte overskæg, og i brede kredse var det en helt almindelig og accepteret foreteelse. Men i de seneste årtier er det groft sagt kun Johnny Reimar og angiveligt jyske betjente, der kunne observeres med en skovsnegl på overlæben. Men det har i denne tid ændret sig på nogle Falckstationer landet over, blandt andet stationen i den ellers så pæne bydel Gentofte. Her har man kunnet opleve adskillige medarbejdere brandfolk, ambulancereddere, assistancefolk og ledere på den lokale Falckstation med et flot og voksende overskæg. Initiativet er en del af den såkaldte Movember -kampagne, hvor mænd opfordres til at lade overskægget gro i november for at sætte fokus på mænds sundhed. Målet er blandt andet at skaffe Initiativtager Thomas Sauerberg ved brandkøretøjet, som i dagens anledning har fået et rigtig movember-skæg, venligst udlånt af Arriva.

17 Nr. 9 November penge til forskningen i prostata- og testikelkræft. Naturligt at støtte - Der har jo igennem længere tid været fokus på den forhøjede risiko, som brandfolk har for at få cancer. Så det er naturligt for os at støtte op om Movember-konceptet, fortæller initiativtageren til den lille happening i Gentofte, brandmand Thomas Sauerberg. Han har fået adskillige kolleger med på ideen, og alle følger samme plan: Man starter helt nybarberet den 1. november, og så gror man ellers overskæg igennem hele november, hvorefter man kan fjerne det igen hvis man da ikke er blevet for glad for det i mellemtiden. Kommer i fokus - Jeg plejer selv at have fuldskæg, så jeg følte mig fuldstændig nøgen, da jeg var nybarberet den 1. november, griner Thomas Sauerberg. Ambulancen skal naturligvis også foreviges med et flot overskæg. Han og kollegerne har meget skæg(!) ud af at se og tale om hinandens tiltagende skægvækst, og formålet er netop at sætte fokus på et alvorligt emne på en lidt sjov måde. - Det er tydeligt, at emnet kommer lidt højere op i bevidstheden. Vi bliver lidt hurtigere til at få udsugning på udstødningen og den slags. Og når familie og venner spørger til overskægget, så får man også diskuteret det mere seriøse budskab i Movember, påpeger Thomas Sauerberg. Årets Snegl Når november rinder ud, stemmer alle kollegerne på station Gentofte om, hvem der skal kåres som Årets Snegl på stationen og modtage hæder og lidt præmier for det flotteste overskæg. Thomas Sauerbergs ide er i øvrigt blevet fornemt modtaget alle steder lige fra stationsleder, regionsledelse til Falck- Huset. - Jeg havde ikke troet, at det ville komme i flere blade og på forsiden af Falck Danmarks Facebook-side, men det er bare dejligt, at initiativet er slået an i korpset, konstaterer Gentofte-brandmanden. På førnævnte Facebookside kan man se Mo Bro s fra hele landet og læse mere om Movember i Falck. Hvis man vil støtte Gentoftes indsamling til Movember kan man sætte et beløb ind på reg. nummer 3100, kontonummer Se også evt. mere på

18 18 Redderen 36. årgang En appel til Lægeforeningen Reddernes Landsklub har været vidne til, at Lægeforeningen på det seneste har været meget offensiv i medierne for at sikre deres medlemmer beskæftigelse i den præhospitale indsats. Der er fundet flere eksempler på ture, der er endt tragisk, og udfaldet kunne måske have været anderledes, hvis der havde været en læge med. Den påstand kan RL ikke afvise er rigtigt, men selv om vi bemander ambulancerne med de allerdygtigste speciallæger i Danmark, vil der være tilfælde, hvor der desværre ikke er noget at stille op. Selv på sygehusene med de bedste læger omkring sig, er der også patienter, der ikke overlever - sådan er virkeligheden. Dygtige læger Der skal ikke et sekund herske tvivl om, at RL synes, vore læger er meget dygtige, de har en betydeligt længere uddannelse end vores ambulancekollegaer, de har flere kompetencer, og større handlefrihed end os i forhold til patienter. RL synes Lægeforeningen, hvor rigtige mange af medlemmerne arbejder for Regionerne, og dermed deres arbejdsgiver, bør overveje andre forhold til deres "rådgivning " til deres arbejdsgiver. Kunne det eksempelvis ikke være meget interessant at undersøge på samme måde som de i medierne oplyste tilfælde om hvor mange patienter bliver ikke reddet grundet lang responstid? - tiden fra der bliver ringet om hjælp til hjælpen er fremme. Det kunne måske være, der ligefrem kunne reddes flere borgere ved en kort responstid frem for flere læger i ambulancerne, det synes RL også kunne være interessant, hvis Lægeforeningen/ regionerne forholdt sig til. Hav et godt valg Der er rigtig mange af vore kollegaer, der er opstillet til kommunevalget og til regionsrådsvalget. Vi er i Reddernes Landsklub rigtig glade for, at vi har kolleger, der mellem skiftevagter, krav til uddannelse, og usikkerhed om deres fremtididige arbejdssituation og funktion, er parate til at tage en tørn i politik. I kommuner og regioner bliver rammerne lagt af Folketinget, og de forskellige instanser er ikke altid enige med de skiftende regeringer. Derfor er det vigtigt, du sætter dit kryds ved det rigtige parti for dig ved et Folketingsvalg. Ved valgene til by - og regionsrådsvalget, er det vigtigste, du sætter dit kryds ud for dem, du mener vil arbejde bedst for din sag. Og her mener RL, at det bedste valg må være at sætte et kryds ud for en kollega, de kender de arbejdsforhold vi har, og det er vigtigt for RL, at vi også i fremtiden har gode kollegaer valgt, som vi kan drøfte forskellige forhold med. Jørgen Rørbæk Henriksen RL har desværre ikke en liste med alle de kollegaer der stiller op i kommunerne, men vi har fået tre navne ind på kollegaer, der er opstillet til Regionsrådsvalg. I Region Sjælland er det Bøje Winther (V), 57 år og fra Nakskov, i Region Nord er der to: Jørgen Rørbæk Henriksen (S), 53 år og RL-formand Vagn Flink (S), 56 år og fra st. Hobro. Bøje Winther (Foto: Gert Ellegaard) Du skal naturligvis selv bestemme, hvem der skal have dit kryds, men RL vil gerne have lov til at opfordre alle til at stemme, og rigtig gerne på en kollega, så vi reddere også kan blive hørt i regionerne.

19 Nr. 9 November Udbud med omtanke Formandens hjørne Vi har i Reddernes Landsklub (RL) forståelse og accept af, at mange af vores arbejdsopgaver for det offentlige Danmark med jævne mellemrum bliver sendt i udbud, for at afprøve prisen. Vores medlemmer af RL er også skatteborgere, og vi regner med, at alle vil have mest muligt for deres penge. Vi vil gerne have, at vores arbejdsområder, der således bliver konkurrenceudsat, sker på de bedst mulige betingelser det arbejder vi med hele tiden. Det er svært at komme ned i detaljerne i forbindelse med udbud; dels er nogle udbud ikke offentligt tilgængelige, og dels skal der nærmest være tale om rene lovbrud for at få en allerede vedtaget tekst ændret. Næstbilligst I forbindelse med flere udbud ser vi, at de politikere der forlanger mest muligt for skattekronerne, samtidigt lægger forhindringer i vejen for, at borgerne kan få det bedste bud til den billigste pris. Vi har netop set en Region H., der på Regionsrådsmødet den 29. oktober vedtog, at en entreprenør ikke kan få alle områder kun maks 60 procent... også selv hvis regionen således skal acceptere det næstbilligste bud. Hmm, siger vi bare, på den måde får skatteborgerne ikke mest muligt for pengene! karakteren af opgaverne samtidigt blev lidt anderledes udformet. RL kan godt være lidt misundelig på vore kollegaer ansat i det offentlige, hvor deres faglige repræsentanter ofte bliver inddraget i udformningen af konkrete udbud det så vi senest ved udliciteringen af noget hjemmepleje i Aalborg kommune. Vi privat ansatte har kun de valgte politikere at tale vores sag med, og vi takker naturligvis alle dem, som både har tid og lyst til at høre på os forud for beslutninger. RL ønsker alle politikere et rigtig godt valg, og opfordrer samtidigt vore kollegaer til at stemme på dem, der vil os det godt. Andre inddrages Der er ikke rigtig nogen, der regner på, om prisen før udbuddet og efter kontraktindgåelsen er blevet højere eller lavere. Det er også en svær regneopgave, fordi Vagn Flink Møller Pedersen

20 20 REDDER AF VERDEN Redderen 36. årgang DANMARK RAV-seminar kom vidt omkring Mødet blev afholdt i Agerskov i Sønderjylland, men deltagerne kom næsten ligeligt fordelt fra hele landet. Redder Af Verden fik inspiration og kiggede fremad på to-dages møde i Agerskov Af Flemming F. Kyster Agerskov Kro i Sønderjylland dannede rammen, da en snes medlemmer af Redder Af Verden (RAV) samt en håndfuld indbudte gæster mødtes til seminar søndag og mandag den november. Siden et tilsvarende seminar i 2011 er medlemstallet vokset kraftigt fra 109 til 337 i dag. Projekterne er også blevet flere og større i foreningen, der har som målsætning at bidrage til udvikling og forbedring af ambulance-, brand- og redningstjenester i tredjeverdenslande. Den første eksterne gæst på podiet var Rikke Søndergaard fra Beredskabsstyrelsen, som kom med et oplæg omkring et muligt projekt i Honduras. Rikke Søndergaard har udført humanitært arbejde i det mellemamerikanske land siden 2005, og hun har også boet og gået på universitet i landet. Den unge ildsjæl er blandt andet tilknyttet Honduras Child Alliance, som arbejder på at skaffe uddannelse, sundhed og tryghed og i det hele taget en lysere fremtid for fattige børn i Honduras. Ekstra interessant i RAV-sammenhæng er det, at Rikke Søndergaard er deltidsbrandmand i Danmark, og i El Porvenir i Honduras hjælper hun de frivillige bomberos (brandfolk) med input til brandsikkerhed, borgerhjælp med videre. Workshop og debat Om eftermiddagen var Aarhus-redder og RAV-medlem Lasse Gustafson i aktion med en mini-workshop og et oplæg, som kastede bolde på banen på en småprovokerende måde. Hvis målet var at vække debat, så lykkedes missionen til fulde. For oplægget satte gang i en engageret diskussion med bred deltagelse, hvor blandt andet følgende emner blev berørt: Udvikling gennem kontinuitet, Opgradering af kompetenceudvikling, Øge kendskab til RAV, internt og eksternt, Øge informationsstrømmen til medlemmer, Hjælp til selvhjælp, RAV skal være First choice hos eksempelvis Falck og øvrige ved udlandsopgaver. Udvalgsarbejde Sidst på eftermiddagen satte de forskellige udvalg under RAV sig sammen for at gøre status og kigge fremad. Det drejer sig om Økonomiudvalget, PR-udvalget, Projektudvalget og Fundraisingudvalget. Før middagen var deltagerne indbudt til vinsmagning i krofatters vinkælder, og om aftenen præsenterede de rejsende fra Senegal og Rwanda et lille foredrag om deres tur. Mere information Om mandagen startede dagens program med fortsat arbejde i udvalgene, inden der klokken 8.30 blev kaldt til drøftelser