DOKUMENTATIONSRAPPORT SUNDHEDSINFORMATIK AKKREDITERING AF 2009 AALBORG UNIVERSITET MASTERUDDANNELSEN I

Transkript

1 DOKUMENTATIONSRAPPORT AKKREDITERING AF MASTERUDDANNELSEN I SUNDHEDSINFORMATIK 2009 AALBORG UNIVERSITET

2 Del 1 - Kriterierne Kriterium 1 Behov for uddannelsen Målepunkt Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik, som er den eneste af sin art i Norden, er udviklet i samarbejde med DSI Institut for Sundhedsvæsen og med inddragelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, CSC Scandihealth samt de sundhedsfaglige organisationer (DADL, DSR, FSAD, DADJ, LAH, DFF og DAF) 1. Målet med masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er at efteruddanne ansatte i sundhedsvæsenet til at kunne identificere og løse informatiske problemstillinger og implementere dem i en klinisk sammenhæng. Dette kræver viden, færdigheder og kompetencer i kritisk reflektion ift. problemstillinger i sundhedssektoren og mulige anvendelser af informationsteknologi, dvs. en tværfaglig, teoretisk og metodisk viden inden for informatik, medikoteknik, datalogi, organisation, kommunikation og kognition. Da de studerende har mindst to års erhvervserfaring og som udgangspunkt er ansat ved relevante aftagere, mens de studerer på uddannelsen, er der gennem de studerende en tæt tilknytning til aftagerne til uddannelsen og en løbende uformel dialog hermed. Aalborg Sygehus deltager derudover med en observatør i studienævnet, ligesom Aalborg Universitet i 2007 etablerede et aftagerpanel for ingeniørvidenskab, som sikrer en løbende og systematisk dialog med aftagerne. For aftagerpanelet er dialogen forankret på fakultetsniveau og aftagerpanelet mødes hvert halve år og diskuterer uddannelsesmæssige forhold med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelserne. Denne dialog følger forretningsordenen godkendt den 21. december 2007 (bilag 1). To tredjedele af Sundhedsinformatikuddannelsens studieaktiviteter udgøres af tre studenterstyrede, problemorienterede projektarbejder. Alle projektarbejder tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger i sundhedssektoren og dermed hos potentielle aftagere. Uddannelsen er tilrettelagt efter, at mindst en tredjedel af projektvejlederne er eksterne lektorer, som har deres primære virke hos repræsentanter for aftagerne. To ud af uddannelsens tre projektarbejder eksamineres med deltagelse af ekstern censor, hvorved censorer, der er ansat i offentlige og private virksomheder bidrager med konkret feedback på relevans og kvalitet af projektarbejdets indhold. Alle dimittender bevarer deres adgang til en nyhedskonference på FirstClass konferencesystemet. Alle dimittender bliver på denne måde pr. automatik inviteret til gratis at 1 DADL: Den Almindelige Danske Lægeforening; DSR: Dansk Sygeplejeråd; FSAD: Foreningen af Sygehusadministratorer i Danmark; DADJ: Den Almindelige Danske Jordemoderforening; LAH: Landssammenslutningen Af Hospitalslaboranter (nu Danske Bioanalytikere); DFF: Dansk Farmaceut Forening (nu Farma Danmark) og DAF: Dansk Apoteker Forening. 2

3 deltage i alle gæsteforelæsninger på alle weekendseminarer, hvorved de kan blive inspireret af forelæsningen men også fastholde kontakten til netværket og det Sundhedsinformatik-mastercommunity, der er et resultat af uddannelsens centrale rolle i den sundhedsinformatiske udvikling i Danmark. I forbindelse med markering af 10-året for uddannelsens opstart blev der i 2004 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de 147 masterstuderende, som var dimitteret til og med sommeren Undersøgelsen viste bl.a. at 56 procent af de studerende får studieafgiften betalt af deres arbejdsgiver, mens 16 procent delvist får dækket studieafgiften, hvilket set som et udtryk for et aftagerbehov for uddannelsen. Samme undersøgelse afdækkede, hvilke arbejdsområder masters i sundhedsinformatik dækkede i deres aktuelle job. De informationer indgik i den seneste revision af studieordningen, som specielt blev styrket i forhold til undervisning i implementering af it-systemer og projektledelse. I 2008 blev dimittendundersøgelsen fulgt op med en ny undersøgelse. På baggrund af dimittendundersøgelserne blev der skrevet to artikler. For yderligere information om undersøgelserne henvises til artiklerne i bilag 2. Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Målepunkt Der er udarbejdet to undersøgelser af dimittendernes arbejdsmarkedssituation. Den første blev lavet i 2004 som markering af 10-året for uddannelsens opstart. Undersøgelsen blev fulgt op med en ny undersøgelse i Undersøgelserne viser, at dimittenderne skifter arbejdsgiver og/eller får nye jobfunktioner efter afsluttet masteruddannelse i Sundhedsinformatik som anført i figur 2.1 og 2.2. Figur 2.1 Antal dimittender, der i 2008 angiver, at de har skiftet job hhv. én, to eller tre gange efter endt uddannelse in % (n=165). Undersøgelse fra 2008, se bilag 2. Samlet har halvdelen af de adspurgte dimittender fået ny jobfunktion efter endt uddannelse enten ved samme arbejdsgiver som de hidtil har arbejdet for (fx skift fra sygeplejerske til EPJkonsulent på et sygehus) eller ved anden arbejdsgiver (fx skift fra sygeplejerske til konsulent i 3

4 IT-virksomhed eller i Sundhedsstyrelsen). Figur 2.2 viser dimittendernes ansættelsessted før og efter masteruddannelsen (101 respondenter). Figur 2.2 Figuren viser ansættelsessted før og efter gennemført masteruddannelse. Samme undersøgelse viste, at 44 procent af de adspurgte har haft en lønfremgang på op til 10 procent efter gennemført uddannelse. 20 procent har haft en lønfremgang på procent, et par stykker har haft en lønfremgang på 50 procent eller derover, mens 7 personer har oplevet en lønnedgang. Undersøgelsen udført i 2008 spørger detaljeret ind til dimittendernes aktuelle jobfunktioner. Svarene er opsummeret i tabel

5 Work function Number % Implementation of IT systems Project management Education/teaching Quality assurance Consultancy * for hospitals Management/organization * for primary care General administrative tasks Decision support Multimedia, internet, intranet Research/innovation Telemedicine 14 8 Pervasive computing 8 5 Medical image analysis 7 4 * for public health 6 4 Other 5 3 Bioinformatics 2 1 * for private company 1 1 * Development/purchase of systems for. Tabel 2.1: Jobfunktion efter endt masteruddannelse (n=165) Som det fremgår af tabel 2.1 arbejder mere end halvdelen af dimittenderne med implementeringen af IT systemer, hvilket ligger i umiddelbar forlængelse af masteruddannelsen i sundhedsinformatik. Projektledelse og en lang række af de øvrige jobfunktioner har ligeledes en stærk relation til uddannelsen. Samlet set viser relevansen af jobfunktionerne samt ændringer i jobfunktioner og lønforhold, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. For yderligere information om dimittendundersøgelserne henvises til bilag 2. Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret Målepunkt Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er tilknyttet forskningsmiljøet Virtuelt Center for Sundhedsinformatik (V-CHI), som arbejder med forskning, udvikling, rådgivning og undervisning i informationsteknologi til sundhedssektoren. V-CHI er med til at fremme forståelsen af samspillet mellem informationsteknologi, sundhedsvæsenets organisation og sundhedsfaglige problemstillinger. Centret er forankret i det forskningsmæssige miljø på Aalborg Universitet, der på det sundhedsinformatiske område er et samspil mellem flere institutter, bl.a. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning og Institut for Kommunikation og Psykologi. V-CHI indgår i øvrigt i Sundheds-IT-net (delvist finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og 5

6 Udvikling), der med udgangspunkt i en forskningsbaseret tilgang har til formål at skabe innovation og samarbejde på tværs af universiteter, sundhedsvæsen, erhverv og patienter. V-CHI er et formelt netværkssamarbejde mellem universiteter, offentlige og private virksomheder og organisationer, hospitaler og regioner. Samarbejdspartnerne er repræsenteret i en referencegruppe, og den daglige drift varetages af et forretningsudvalg og en centerleder. V-CHI samvirker således tæt med praksis. I tabel 3.1 vises sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer, ansvarlige VIP er og det institut på Aalborg Universitet som den enkelte underviser er ansat ved. Alle undervisere er tilknyttet V-CHI. Studieordningen for masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er vedlagt som bilag SEMESTER Fagelement ECTS Underviser & forskningsmiljø Pilot projekt Introduktion til 22 Lektor Pernille Bertelsen (I20) sundhedsinformatisk projektarbejde Projekt Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv Phd-studerende Louise Pape-Haugaard (I21) Ekstern lektor Inge Madsen (I21) Ekstern lektor Per Carøe (I21) Krav til sundhedsinformatiksystemer 2 Professor Ann Bygholm (I11) Basal Dataopsamling 3 Professor Ole K. Hejlesen (I21) Projektarbejdets metode og 1 Lektor Pernille Bertelsen (I20), Videnskabelig grundlæggende litteratursøgning assistent Pia Elberg (I21) Organisationsteori og projektledelse 2 Ekstern lektor Karsten Niss (I21) 2. SEMESTER Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt Sundhedsinformatik i et design perspektiv 21 Ekstern lektor Karsten Niss (I21) Professor Ann Bygholm (I11) Ekstern lektor Trine Jørgensen (I21) Avanceret håndtering af 2 Professor Ole K. Hejlesen (I21) sundhedsinformatiske data Modellering af sundhedsinformatik 2 Lektor Stig Kjær Andersen (I21) systemer Teknologivurdering og -evaluering af 2 Lektor Søren Kerndrup (I20)) informatiksystemer i sundhedssektoren Deskriptive kvantitative og kvalitative metoder i sundhedsinformatiske studier Anvendelse af informatik til kliniske og administrative opgaver 1 2 Lektor Pernille Bertelsen (I20) Lektor Helle Wentzer (I11) 1 Ekstern lektor Inge Madsen (I21) 6

7 3. SEMESTER Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt - Sundhedsinformatik i et videnskabeligt perspektiv 21 Ekstern lektor Sten Christophersen (I21) Ekstern lektor Niels Boye (I21) Lektor Stig Kjær Andersen (I21) Ekstern lektor John Stoltze (I21) Ekstern lektor Rolf Nikula (I21) Professor Ann Bygholm (I11) Systemer til beslutningsstøtte i 2 Professor Ole K. Hejlesen (I21) sundhedssektoren Interaktion med 2 Professor Ann Bygholm (I11) sundhedsinformatiksystemer Teknisk og organisatorisk forandring i 2 Ekstern lektor Rolf Nikula (I21) sundhedssektoren Kvantitative og kvalitative metoder i et analyseperspektiv 2 Lektor Helle Wentzer (I11) Phd.stud. Lone Stub Petersen (I20) Akademisk medarbj. Bernhard Ege (I21) 1 Ekstern lektor Niels Boye (I21) Anvendelse af informatik til kliniske og administrative opgaver 2 Tabel 3.1: Oversigt over sammenhæng mellem fagelementer, ansvarlig VIP og forskningsmiljø. I11 er Institut for Kommunikation, I20 er Institut for Samfundsudvikling og Planlægning og I21 er Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Oversigten er opgjort for henholdsvis 1., 2. og 3. semester i efterårssemester 2008 og forårssemester De eksterne lektorer er ansat i eller arbejder for følgende organisationer: Enheden for Klinisk Kvalitet i Region Hovedstaden, Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus, Socialstyrelsen i Sverige, Teknologisk Institut, Logica, Systematic Engineering A/S og Agfa Healthcare. Derudover bidrager gæsteforelæsere fra andre universiteter, statslige styrelser og det private og offentlige erhvervsliv. For en detaljeret beskrivelse af V-CHI og en kort beskrivelse af de institutter, som underviserne på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er ansat, ved henvises til bilag 4. Målepunkt Sammenhængen mellem overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer og fagelementerne beskrives herunder for sundhedsinformatikuddannelsen. Først vises en oversigt over kompetenceprofilens vidensfelt og de tilknyttede fagelementer. Efterfølgende redegøres for de tilsigtede sammenhænge mellem færdigheder og kompetencer og projektarbejdet. Tabel 3.2 giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser/projekter. Vidensfeltet er dækket direkte ved kurser og indirekte gennem projektarbejdet. Projektarbejderne integrerer flere videnselementer, men i tabellen er kun det vigtigste element fremhævet. 7

8 Videnselement Fagelement (kursus/projekt) Sem. Data-opsamling, - Systemer til beslutningsstøtte i sundheds-sektoren 3 behandling og Avanceret håndtering af sundheds-informatiske data 2 anvendelse Basal dataopsamling 1 Informationssystemer i sundhedssektoren Teknologiske forandringsprocesser Informationsindsamling og analyse Interaktion med sundheds-informatikssystemer Modellering af sundheds-informatiksystemer Krav til sundheds-informatiksystemer Sundheds-informatik i et design-perspektiv Teknisk og organisatorisk forandring i sundhedssektoren Teknologivurdering og evaluering af informatiksystemer i sundhedssektoren Organisationsteori og projektledelse Sundheds-informatik i et analyse-perspektiv Kvantitative og kvalitative metoder i et analyseperspektiv Deskriptive kvantitative og kvalitative metoder i sundhedsinformatiske studier Projektarbejdets metode og grundlæggende litteratursøgning Sundheds-informatik i et videnskabeligt perspektiv Tabel 3.2: Oversigt over vidensfeltet og uddannelseselementer I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning, som foregår på alle semestrene, opnås en høj grad af forståelse og refleksion, og der opøves en videnskabelig tankegang, hvor de sundhedsinformatiske problemstillinger relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Færdighederne og kompetencerne opøves i høj grad i projektarbejdet, hvor metoder og teorier fra semestrenes kurser omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder, herunder kritisk artikellæsning, informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling. Generelt tager alle projekter udgangspunkt i identificering af et komplekst sundhedsinformatisk problem. Nogle projekter er overvejende analytiske i form af undersøgelser af problemstillinger eller implementeringer af konkrete IT-løsninger i en organisation. Andre projekter er overvejende design-orienterede på baggrund af analyse af en konkret problemstilling. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes - selvstændighed i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundhedsprofessionelle, administratorer og IT-systemleverandører og i en professionel tilgang til komplekse informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. - forståelse af videnskabelige metoder og redskaber - generelle færdigheder i blandt andet videnskabelig diskussion og kommunikation, identificering af eget læringsbehov, samarbejde, vurdering af løsningsforslag og refleksion over fagområdet

9 Der er således sammenhæng mellem de enkelte fagelementers læringsmål og de overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil. Målepunkt Projektarbejdet på alle semestre tager udgangspunkt i reelle sundhedsinformatiske problemstillinger, hvor de studerende bruger relevante videnskabelige teorier og metoder til at udarbejde problemanalyse og løsningsforslag. Dermed opnår de erfaring med at vælge og anvende relevante metoder og en kritisk vurdering af disse. På uddannelsens 2. semester undervises i Deskriptive kvantitative og kvalitative metoder i sundhedsinformatiske studier, hvor de studerende opnår viden om og forståelse af observation og spørgeteknikker til kvalitative og kvantitative interviews De studerende anvender kvalitative og/eller kvantitative metoder til empiri-indsamling i projektarbejderne på andet semester og bliver dermed i stand til selvstændigt at reflektere over metoders styrker og svagheder. På baggrund af de studerendes erfaringer med anvendelse af metoderne præsenteres de på tredje semester for, hvordan kvantitative og kvalitative metoder kan anskues i forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, og hvordan metoderne indgår i social og teknologisk konstruktivisme. De studerende bruger denne viden til at analysere og fortolke empiriske data i projektarbejdet. Kursusundervisningen samt projektvejledningen på masteruddannelsen i sundhedsinformatik inddrager i høj grad metoder og resultater fra forskningsprojekter i V-CHI og fra de tre forskningsgrupper der især leverer undervisning til masteruddannelsen. Det drejer sig om forskningsgruppen for participation og teknologi som især bidrager med forskning inden for teknologivurdering og evaluering i sundhedssektoren samt organisations og ledelsesteori, faggruppen for medicinsk informatik, der især bidrager med forskning i databaser, beslutningsstøtte samt datamodeller og statistiske metoder; e-learning lab, center for userdriven innovation learning and design, der især bidrager med forskning i kommunikation, samarbejde og læring. Kriterium 4 Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Målepunkt CVer for tilrettelæggere af uddannelsen er vedlagt i bilag 5. Publikationslisterne fremgår af bilag 6. Tilrettelæggere forstås som initiativtager til uddannelsen, studieleder, studienævnsmedlemmer, centerleder og semesterkoordinatorer. Semesterkoordinatorerne arbejder sammen som en gruppe (koordinatorgruppen) om selvstændigt at varetage drift og tage initiativer til udvikling af uddannelsen i tæt samarbejde med initiativtager til uddannelsen og leder af forskningscenteret V-CHI. Tilrettelæggerne danner hermed en gruppe af 12 personer som varetager følgende funktioner: 9

10 Initiativtagere til uddannelsen: Professor Christian Nøhr Professor Ole K. Hejlesen Professor Ann Bygholm Studieleder: Videnskabelig assistent Pia B. Elberg Medlemmer af Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt: Formand: Lektor Johannes J. Struijk Professor Ole K. Hejlesen Professor Ole K. Andersen Professor Michael Voigt Professor Pascal Madeleine Observatør: Overlæge Karsten Nielsen Leder af V-CHI: Lektor Stig Kjær Andersen Semesterkoordinatorer (koordinatorgruppen): Første studieår (1. semester): Lektor Helle Wentzer (I11) Andet studieår (2. semester): Ekstern lektor Karsten Niss (I21) Tredje studieår (3. Semester): Professor Ann Bygholm (I11) Som det fremgår af CV er og publikationslister forsker de primære tilrettelæggere inden for uddannelsens forskningsområder. Målepunkt Nedenstående kvantitative opgørelse viser antallet af VIP er/dvip er, som underviser på uddannelsen. Antal VIP: 15 Antal DVIP: 8 Årsværk VIP: 1,76 Årsværk DVIP: 0,94 VIP/DVIP ratio (årsværk): 1,87 Det relativt høje antal DVIP årsværk skyldes prioriteringen af eksterne lektorer som projektvejledere på specielt første og andet år af uddannelsen. Antallet af VIP i forhold til antallet af studerende på uddannelsen er VIP/studerende = 0,25. Selvom de studerende ikke dagligt er i fysisk kontakt med forskningsmiljøerne pga. at uddannelsen er opbygget med fjernundervisning, så er der tæt kontakt mellem undervisere og 10

11 studerende. Det er almindeligt, at studerende og undervisere mødes udover de fysiske møder på weekendseminarerne i forbindelse med hyppig mødeaktivitet i forbindelse med projektarbejdet. Denne arbejdsform stiller store krav til undervisernes pædagogiske kvalifikationer. Målepunkt Uddannelsen er udviklet og tilrettelægges af aktive forskere, som dels er aktive i en monofaglig kontekst, og dels bidrager til tværfagligt forskningssamarbejde i V-CHI. Uddannelsens opbygning med kurser inden for tre monofaglige spor samt et tværfagligt metode-spor (se kriterium 6) sikrer faglig progression, men kræver også koordinering mellem underviserne. Kurserne inden for de respektive spor tilrettelægges derfor i forskningsmiljøerne. Koordinering i forskningsmiljøerne bidrager også til at undervisningen baseres på aktuel forskning. De problemorienterede projektarbejder understøtter, at de studerende integrerer de forskellige fagligheder i en sundhedsinformatisk kontekst. Det bliver via fordeling af projektvejledning sikret, at undervisningen er forskningsbaseret. Semesterkoordinator arrangerer projektopstart, hvor de studerende og alle vejledere mødes for at diskutere de projektideer som de studerende præsenterer, således at de resulterende projektforslag kan danne grundlag for fordeling af vejledere. I projektforløbet afholdes tre projektseminarer, hvor 2-3 projektgrupper og disses vejledere mødes for at diskutere teori- og metodevalg. Dermed sikres kontinuerlig vidensdeling. De eksterne lektorer har hidtil været ansat i kortvarige ansættelser med mulighed for genansættelse. Der lægges stor vægt på ansøgers undervisninsmæssige og faglige kompetencer herunder aktiv deltagelse i internationale samarbejder, konferencer, nationale sundheds-it-projekter mm. Styrken ved de eksterne lektorer er deres indsigt i sundhedsinformatiske problemstillinger i praksis, og de løsninger der udvikles og anvendes kombineret med deres interesse i kontinuerlig faglig udvikling personligt og inden for det sundhedsinformatiske fagområde. Kriterium 5 Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Målepunkt Som beskrevet under målepunkt er masteruddannelsen i Sundhedsinformatik hovedsageligt tilknyttet forskningsmiljøet Virtuelt Center for Sundhedsinformatik (V-CHI). Centret er forankret i det forskningsmæssige miljø på Aalborg Universitet, der på det sundhedsinformatiske område er et samspil mellem flere institutter, bl.a. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi (I21), Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (20) og Institut for Kommunikation og Psykologi (I11). Forskerne fra de nævnte forskningsmiljøer fra AAU inddrager metoder og resultater fra den aktuelle forskning i V-CHI i både kursusundervisningen og i projektvejledningen. 11

12 Til dokumentation af forskningsmiljøet/rnes kvalitet henvises til tabel 5.1, der viser en oversigt over forskningspublikationer opgjort for V-CHI og de institutter, som undervisningen rekvireres i. Forskningsproduktion for V-CHI, I21, I 20 og I11 V-CHI I21 I20 I Forskningspublikationer 1.1.A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter B Artikler i videnskabelige tidsskrifter, ikke peer-reviewed C Videnskabelig bog, monografi D Bidrag til videnskabelig bog, monografi Review, videnskab. anmeldelse, editorial, kommentar/debat Konferencebidrag A Patenter Tabel 5.1: Forskningsproduktion for V-CHI, I11, I20 og I21, Oplysningerne er hentet på Videnbase Nord, VBN ( for V-CHI, I21, I11 og I20. Pga. registreringspraksis er publikationer fra forskere, der er tilknyttet V-CHI men som kun har anført ét organisatorisk tilhørsforhold i artiklen (f.eks. I21) kun registreret i institut-opgørelsen. Derfor medtages alle relevante organisatoriske tilhørsforhold i tabellen. For en detaljeret beskrivelse af V-CHI og ovennævnte institutter se bilag 4. Som det fremgår af ovenstående har forskningsmiljøet en høj kvalitet. Målepunkt Forskerne tilknyttet V-CHI har et omfangsrigt internationalt samarbejde med udenlandske forskere og institutioner, hvilket er med til at sikre en høj kvalitet i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Den samlede oversigt over det internationale samarbejde vises i nedenstående opgørelsebaseret på oplysninger fra V-CHIs sekretariat. Internationalt samarbejde V-CHI Antal arrangerede internationale konferencer 2 Antal forskere på ophold i udlandet (minimal 3 måneder) 3 Antal gæsteforskerophold 3 Deltagelse i internationale forskningsprojekter 4 Antal artikler i samarbejde med forskere fra udenlandske institutioner 11 Ud over det internationale samarbejde specifikt tilknyttet V-CHI har det de bagvedliggende forskningsmiljøer (herunder Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning samt Institut for Kommunikation og Psykologi) et omfattende og til uddannelsen relevant internationalt samarbejde i kraft af deltagelse arbejdsgrupper under hhv. International Medical Informatics Associations (IMIA) og European Federation of Medical Informatics (EFMI). Se bilag 7 for detaljer for V-CHI s internationale samarbejde. 12

13 Kriterium 6 Uddannelsesstruktur Målepunkt I løbet af et studieår afholdes der fire weekendseminarer. De starter fredag kl. 19, og slutter søndag eftermiddag kl. 15. På weekend seminarerne afholdes der projektseminarer lørdag formiddage. Kursusstoffet præsenteret på forelæsningsform og/eller workshops. I forbindelse med enkelte af kurserne vil der endvidere være laboratorieøvelser. Kurserne kan tilrettelægges og fordeles på forskellig måde henover de fire weekendseminarer. I perioderne mellem weekendseminarerne arbejder de studerende selvstændigt med litteraturstudier, opgavebesvarelser og projektarbejde. Til støtte for dette arbejde anvendes det elektroniske konferencesystem (FirstClass). Konferencesystemet gør det muligt via PC og Internet at kommunikere elektronisk med undervisere og medstuderende uafhængigt af tid og sted. På konferencesystemet er der oprettet en konference for hvert kursus til dels oplæg og læsevejledninger fra underviserne og dels svar på spørgsmål/diskussion inden for kursusstoffet fra enten undervisere eller medstuderende. Der oprettes tilsvarende konferencer for hvert projektarbejde, som projektgruppens medlemmer og projektvejlederen er medlem af. Uddannelsen er bygget op om tre store projektarbejder (22 ECTS på 1. semester og 21 ECTS på henholdsvis 2. og 3. semester) med fokus på centrale sundhedsinformatiske temaer, progression i anvendelsen af videnskabelige teorier og metoder og med mulighed for at komme i dybden med centrale problemstillinger. Derudover er der en række kursusaktiviteter, der dels støtter projektarbejdet og dels sikrer bredde i uddannelsen. Uddannelsen dækker fire forskellige spor, som behandles på hvert semester. Dermed sikres kontinuerlig progression fra første til tredje semester: Spor 1: Fra data til beslutning (med kurserne Basal dataopsamling, -transport, -lagring og beslutningstagen i sundhedssektoren, Avanceret håndtering af sundhedsinformatiske data og Systemer til beslutningsstøtte i sundhedssektoren). Spor 2: System og kontekst (med kurserne Krav til sundhedsinformatiksystemer, Modellering af Sundhedsinformatiksystemer og Interaktion med sundhedsinformatiksystemer). Spor 3: Teknologiske forandringsprocesser (med kurserne Projektledelse og organisationsteori, Teknologivurdering og -evaluering af informatiksystemer i sundhedssektoren og Teknisk og organisatorisk forandring i sundhedssektoren). Spor 4: Metoder til dataindsamling og analyse (med kurserne Projektarbejdets metode og grundlæggende litteratursøgning, Deskriptive kvantitative og kvalitative metoder i sundhedsinformatiske studier og Kvantitative og kvalitative metoder i et analyseperspektiv). Studieenhedskurserne udgør 8 ECTS på første semester, 9 ECTS på andet semester og 9 ECTS på tredje semester. 13

14 Studieordningerne er opbygget efter en skabelon, hvor hvert uddannelseselement beskrives både i forhold til formål, mål og indhold. De studerendes indlæring i forbindelse med kursusarbejdet forventes at dække niveau 2-3 jf Blooms taxonomi, dvs. ift. et logisk hierarkisk system for indlæring med seks niveauer af kompleksitet: 1. Viden, 2. Forståelse, 3. Anvendelse, 4. Analyse, 5. Syntese og 6. Vurdering. For projektarbejdet forventes indlæring på niveau 4 de to første semestre, mens målet er at opnå læring på niveau 5 og 6 i det afsluttende projektarbejde på tredje semester. Tabel 6.1 illustrerer skematisk ECTS fordelingen for projekter og kurser på de tre semestre. Semester 1 2 Kurser Fra data til beslutning Basal dataopsamling (3 ECTS) Avanceret håndtering af sundhedsinformatiske data (2 ECTS) System og kontekst Krav til sundhedsinformatiksystemer (2 ECTS) Modellering af sundhedsinformatiksystemer (2 ECTS) 3 Systemer til beslutningsstøtte i sundhedssektoren (2 ECTS) Interaktion med sundhedsinformatikssystemer (2 ECTS) Tabel 6.1: Fordeling af projekter og kurser Teknologiske forandringsprocesser Organisationsteori og projektledelse (2 ECTS) Teknologivurdering og evaluering af informatiksystemer i sundhedssektoren (2 ECTS) Teknisk og organisatorisk forandring i sundhedssektoren (2 ETCS) Metoder til dataindsamling og analyse Projektarbejdets metode og grundlæggende litteratursøgning (1 ECTS) Deskriptive kvantitative og kvalitative metoder i sundhedsinformatiske studier (2 ECTS) Kvantitative og kvalitative metoder i et analyseperspektiv (2 ECTS) Projekt Projekt temaer Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv (22 ECTS) Sundhedsinformatik i et designperspektiv (22 ECTS) Sundhedsinformatik i et videnskabeligt perspektiv (22 ECTS) Samtidig illustrerer figuren hvordan uddannelsen er bygget op i forhold til faglig progression i form af stigende kompleksitet inden for de fire spor, som er faglige afgrænsninger relateret til de respektive forskningsmiljøer, der bidrager til uddannelsen som vist i tabel 6.2. Spor Fra data til beslutning System og Teknologiske kontekst forandringsprocesser Ansvarlig I21, Institut for I11, Institut for I20, Institut for tilrettelægger Sundhedsvidenskab og Kommunikation og samfundsudvikling Teknologi psykologi og planlægning Tabel 6.2: Sammenhæng mellem forskningsmiljøer og uddannelsesspor Metoder til dataindsamling og analyse I21, I11 og I20 Uddannelsens faglige progression beskrives med to konkrete eksempler: 1. Faglig progression inden for vidensfeltet teknologiske forandringsprocesser 14

15 På 1. semester introduceres de studerende til Organisationsteori og projektledelse, et 2 ECTS kursus. I projektarbejdet bruges og udvides den opnåede viden og færdigheder. De resulterende færdigheder bringes i anvendelse i kurset evaluering og teknologivurdering på 2. semester til analyse af de organisatoriske aspekter af indførelse af ny teknologi i sundhedssektoren. På 3. semester øges niveauet med kurset Teknologiske og organisatoriske forandringer i sundhedssektoren med fokus på dynamiske modeller for organisation- og teknologiudvikling, da den type modeller bedst beskriver den type organisationer og teknologier, som det afsluttende projektarbejde tager udgangspunkt i. 2. Faglig progression inden for vidensfeltet beslutningsstøttesystemer: På 1. semester introduceres de studerende til terminologi og begreber for data - hvordan biologiske signaler bliver til digitale data ved hjælp af signalbehandling, klasssifikation af data og grundlæggende database-strukturer. På andet semester opnår de studerende færdigheder i anvendelse af SQL og opnår viden om regelbaseret beslutningsstøtte, datakvalitet samt avanceret signal- og databehandling. Abstraktionen øges igen på tredje semester, hvor undervisningen fokuserer på intelligente beslutningsstøttesystemer. Samlet set støttes uddannelsens kompetenceprofil dermed af uddannelsens struktur. Målepunkt Frafald og studieprogression på master i sundhedsinformatik er angivet i tabel 6.3. Tabellen tager udgangspunkt i et givent startår (en årgang) og viser frafaldet for dette givne startår. Studieprogressionen er dokumenteret ved dimittendernes færdiggørelses-tidspunkt. Startår Indskrevet Afsluttet normeret tid Afsluttet efter norm. tid Studerer stadig Afbrudt Frafaldsprocent ,6% ,3% ,5% Tabel 6.3: Frafald og studieprogression på uddannelsen Frafald og studieeffektivitet er i forhold til tidligere år påvirket af to meget betydelige eksterne faktorer: Regionsdannelsen i 2006/2007, som betød omorganisering på stort set alle niveauer i sundhedssektorens organisationer, og Sundhedsministerens udviklingsstop ved udgangen af 2006, hvor det blev klart, at digitaliseringen i sundhedssektoren gik langsommere end ønsket. Det reducerer naturligt motivationen til en krævende efteruddannelse udover det daglige arbejde. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter arbejder kontinuerligt med at nedbringe frafaldet og højne studieeffektiviteten ved at monitorere STÅ, frafald, studieeffektivitet, gennemførselsprocenter mv. Eksempelvis henvises til notatet Gennemførselsprocenter på INS , udarbejdet til Aalborg Universitets bestyrelse, omhandlende arbejdet med at nedbringe frafaldet og højne effektiviteten på fakultetets uddannelser (bilag 8, afsnit 2 og 3). Ligeledes henvises til kvalitetssikringssystemet, kriterium 8. 15

16 Målepunkt Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Har ansøgeren gennemført en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, kræves ligeledes mindst 2 års relevant erhvervserfaring for optagelse. Det er primært sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og læger, der søger optagelse på uddannelsen. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der er afholdt optagelsesprøver disse tilfælde. Niveauet for undervisningen på masteruddannelsens første 30 ECTS er tilpasset optagelseskravene. Da optagelse på uddannelsen afhænger af en af studienævnet konkret vurdering af relevansen af ansøgernes erhvervserfaring sikres det, at optagne studerende har de rette forudsætninger for at følge undervisningen på masteruddannelsen i sundhedsinformatik. Målepunkt Den problemorienterede projektarbejdsform tager i vid udstrækning udgangspunkt i praktiske problemstillinger, hvorved koblingen mellem teori, metode og praksis naturligt opstår. For beskrivelser af projekternes berøring med de for faget relevante praksisfelter henvises til uddannelsens studieordning for beskrivelse af tema, formål, mål og indhold af projektenhederne. Projektarbejderne tager som regel udgangspunkt i reelt forekommende problemstillinger i sundhedssektoren. De studerende har tæt kontakt med praksis i kraft af deres ansættelser i eller i relation til sundhedssektoren. Der er således kontakt med alle danske kommuner og regioner, sygehuse, styrelser og standardiseringsorganisationer, sundheds-it leverandører og konsulenthuse. Målepunkt Aalborg Universitets uddannelse i Sundhedsinformatik optager studerende fra alle skandinaviske lande udover Danmark især Norge og Sverige. Fra uddannelsens start har der været et mindre antal studerende fra Sverige og én af de tilknyttede eksterne lektorer er tidligere sundhedsinformatik-studerende med bopæl og job i Sverige. Der har siden 2003 år været et formelt samarbejde mellem studienævnet og Universitetet i Agder, Norge om optagelse af norske studerende på tredje semester efter ansøgning om individuel merit. Baggrunden for dette er, at Universitetet i Agder i et samarbejde med studienævnet i 2000 startede en 2-årig uddannelse med et fagligt indhold og niveau svarende til 16

17 de 2 første semestre af sundhedsinformatikuddannelsen ved AAU. På denne måde har studerende per år fra Universitetet i Agder opnået mastergraden ved AAU. Det er fast tradition, at internationale gæsteforskere forelæser på weekendseminarer i forbindelse med deres ophold. Det giver de studerende et konkret indblik i sundhedsinformatiske problemstillinger og løsninger i et internationalt forskningsperspektiv. Nedenfor fremgår eksempler på internationale gæsteforelæsere: Tema: "IT i den kommunale sektor": Forelæsere: Irene Henriksen Aune, Arendal Kommune, Norge og Carsten Stanley Mortensen, Ældre- og handicapforvaltningen, It-afsn. Aalborg Kommune Gæsteforelæsning v/ Rex R. Osborn, Technology Transition Director, Agfa Healthcare, NJ 07660, USA. Emne: The Enterprise Clinical Data Repository & Archive (Advanced Clinical Data Centre - ACDC) Gæsteforelæsning med Professor Dr. med. Jens Bothe, University of Applied Sciences Flensburg, Tyskland. Emne: Workflow of quality management data in German hospitals Kriterium 7 Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Målepunkt Undervisningens metoder følger i vid udstrækning af dens struktur (se kriterium 6), i det den del af et semester som er afsat til projektorganiseret undervisning naturligt udfolder sig inden for variationsformer af dette undervisningsprincip. Hvad angår projektorganiseret undervisning betjener uddannelserne ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter sig generelt af en struktur, hvor projektarbejdet indrammes af en temaramme som knytter sig til de specifikke uddannelsesmål og bidrager til at sikre, at de studerende kan identificere og indfri disse gennem de projektorganiserede uddannelseselementer. Projekterne udbydes med stadigt stigende kompleksitet og åbenhed i udfaldsrum, såvel indholdsmæssigt som metodisk og med stadigt tættere kobling til forskningsaktuelle tematikker. Denne variation i den konkrete anvendelse af projektmetoden sikrer, at metoden på hvert uddannelsestrin matcher såvel uddannelsens hensigter og de studerendes forudsætninger. I forhold til Blooms taksonomi ses en tydeligt progression fra de lavere selvstændige niveauer (forståelse og anvendelse) til taksonomiens højeste niveauer (syntese og vurdering). 17

18 Kursuselementerne veksler metodisk mellem underviserstyret undervisning, f.eks. forelæsninger og studenteraktiverende undervisning i form af opgaveløsning/øvelser. De didaktiske begrundelser for de anvendte metoder er som følger: Metodisk grundform Forelæsning Øvelser/opgaver Didaktisk begrundelse Bidrager til struktureret fremstilling af overblik over et givet sagsforhold, herunder fagets terminologi og argumentationsformer. Hovedvægt på viden til og forståelse af teori og metode. Bidrager til anvendelse og analyse inden for et givet tema, og støtter gennem repetition af forelæsningens begreber til konsolidering af disse. Ovenstående pædagogiske og didaktiske metoder støtter uddannelsens kompetenceprofil. Forelæsninger fungerer som en præsentation af vidensfeltet og en reflektion på dette. Øvelser og opgaver styrker forståelsen og den studerendes reflektion over vidensfeltets elementer. Projektarbejdet fremmer i særdeleshed den studerendes forståelse og reflektion over teori, videnskabelige metoder og vidensfeltets praksis. Derudover opøves i projekterne (videnskabelig) kommunikation, identifikation og vurdering af videnskabelige, teoretiske eller praktiske problemstillinger, og identificering og strukturering af egne læringsbehov. På uddannelsen stilles den studerende i stigende grad over for uventede, komplekse problemstillinger, hvor nye løsningsmodeller er ønskværdige eller nødvendige. Målepunkt Eksamensformer vælges således at de giver grundlag for at evaluere centrale uddannelsesmål. Projekterne afsluttes med en mundtlig fremlæggelse af projektets resultater i grupper, hvorefter der er individuel mundtlig eksamination af den enkelte studerende ud fra projektets målbeskrivelse. Eksaminationen tager udgangspunkt i projektrapporten. Alle projekteksamener afholdes med en eksaminator (vejleder) og en censor. På 2. og 3. semester er der ekstern censur (Censorformandskabet for Elektro under Ingeniøruddannelsernes Landsdækkende Censorkorps). På første semester medvirker en intern censor fra Aalborg Universitet. I kurserne på sundhedsinformatikuddannelsen anvendes følgende prøveformer: Skriftlige prøver Mundtlige prøver Samtlige prøver på uddannelsen anvendes for at sikre, at de studerende opnår de ønskede kompetencer og færdigheder og opnår den tilsigtede progression gennem studiet. De skriftlige prøver anvendes i kurser for at sikre de studerendes niveau inden for viden og forståelse. Endelig anvendes metoden for eksamination af projektarbejdet for at udprøve og fremme de studerendes evne til at formidle deres resultater og sikre, at de selvstændigt kan træffe og begrunde beslutninger. 18

19 Målepunkt Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske/didaktiske kompetencer foregår i regi af Pædagogisk Udviklingscenter ( (PUC er pt. i gang med en reorganisering og vil fremover hedde Learning Lab AAU). Der afholdes fire gange årligt Grundkursus for Universitetsundervisere, som er et 2-dages kursus, der sigter mod at introducere nye undervisere til grundlæggende læringsteori og didaktik ( Endvidere gennemgår alle adjunkter det obligatoriske pædagogikumforløb, der strækker sig over tre semestre, og som gennemføres som en vekslen mellem forelæsninger, workshops og praktikmoduler. Samtidig er der løbende specialiserede kurser for udvikling af adjunkternes og lektorernes pædagogiske og didaktiske undervisningsformer, hvilket er en nødvendighed, da der er en tendens til, at kurserne bevæger sig fra at være rent forelæsningsprægede til i højere grad at indeholde andre pædagogiske undervisningsformer såsom workshops, miniprojekter og selvstudium. Samtidig sker der også en udvikling i anvendelse af IT, og anvendelsen heraf inden for det pædagogiske område, hvilket der også tages højde for. Universitetet afholder derudover hvert år en pædagogisk dag, hvor alle universitets undervisere inviteres. Alle weekendseminarer tilrettelægges med projektseminarer, hvor interne og eksterne vejledere arbejder sammen om at give feedback til de studerende på de oplæg, de præsenterer skriftligt og mundtligt. Det sikrer, at alle projektarbejder bliver diskuteret i forhold til såvel relevante forskningsresultater som til aktuelle udviklings- og implementeringsprojekter. Pædagogisk Udviklingscenter har desuden været inviteret som oplægsholder til diskussion af progression i studieordningen, hvor alle undervisere deltog. Aktuelle spørgsmål vedrørende undervisning og vejledning diskuteres på lærermøder som afholdes to gange årligt. Særlige temaer på lærermøderne har været udvikling af projektseminarer, eksaminationsformer og niveau for karaktergivning. Målepunkt Det fulde studieforløb på 1,5 årsværk giver et samlet antal deltidsstuderende på ca. 60. De studerende råder over 10 seminarrum og studiepladser med adgang til trådløst netværk på alle weekendseminarer. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi stiller lokaler til rådighed for Sundhedsinformatikuddannelsen, som disponerer over følgende fysiske rammer i øst-delen af Aalborg Universitets campus i fire weekends om året: Fredrik Bajersvej 7 - A1, A2, B2, B3 og D2. Disse bygninger rummer bl.a. auditorium, seminarrum og mødelokaler. Desuden forefindes bibliotek, kantine, boghandel som dog kun er åben på første weekendseminar efter studiestart. De studerende har fuld internetadgang og kan udnytte universitetsbibliotekets services, herunder abonnementer på E-tidsskrifter via deres egne computere. De studerende har adgang til trådløst internet samt til printere og kopimaskiner på weekendseminarerne. 19

20 De studerende tildeles fra studiestart en personlig IT-brugerkonto på konferencesystemet FirstClass. FirstClass er en kraftfuld sammensætning af funktionalitet for distribution af informationer, der giver organisationer mulighed for at skabe kollaborative online fællesskaber. Som bruger har man sin egen identitet og får, igennem et sikkert netværksmiljø, adgang til kontakt-netværk, , delte kaldendere, instant messaging, fil-deling og -opbevaring fra et let tilgængeligt, desktoplignende interface. Der er mulighed for at logge på igennem sikrede forbindelser fra hhv. et web-interface i internetbrowsere eller et unikt klientprogram. FirstClass Collaboration Suite kommunikerer med serveren igennem en uniform protokolen 'Unified Messaging' kommunikationsprotokol, der bl.a. giver muligheder som IM, podcasting, voice- og fax-beskeder, og giver brugerne en bred vifte af tilgængelighed fra et stort sæt typer af enheder (f.eks. mobiltelefon eller pda). FirstClass drives og udvikles af E-LæringsSamarbejdet ved Aalborg Universitet, ELSA. ELSA s kerneydelser er teknisk og pædagogisk drift af e-læringssystemer på AAU samt udbredelse og formidling af organisationens ydelser og støtte til udvikling og ibrugtagning af e- læringssystemerne. Den fælles e-læringsorganisation er på samme tid en stabil driftsenhed og en støtte til innovativ anvendelse og udbredelse af brugen af e-læringssystemer. E- læringsorganisationen yder service og inspiration til pædagogisk, organisatorisk og teknisk ibrugtagning af e-læringssystemerne, og via teknisk produkts- og driftsudvikling samt pædagogisk designudvikling sikres en løbende kvalitetsforøgelse af AAU s anvendelse af e- læringssystemer. E-læringsorganisationen bidrager hertil via systematisk erfaringsopsamling og erfaringsudveksling, således at den pædagogiske diversitet og fagdidaktiske behov gøres til genstand for løbende refleksion. Teknisk og pædagogisk drift og support handler således om at kunne højne niveauet af drift og support og målrette dette på baggrund af de erfaringer, der løbende gøres i AAU s uddannelsesmiljøer. En løbende kvalificering af det tekniske og pædagogiske driftstilbud er således en overordnet vision for e-læringsorganisationen. Kriterium 8 Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Målepunkt Kvalitetssikring for masteruddannelsen i Sundhedsinformatik sker i henhold til Aalborg Universitets koncept for intern evaluering. Konceptet er systematisk udviklet med reference til ENQA standarder. Beskrivelse af konceptet og dets integration i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem findes på Det grundlæggende princip bag kvalitetssikringssystemet for uddannelser ved Aalborg Universitet er, at dataindsamling og opfølgning skal finde sted decentralt og så tæt på de studerende som muligt. Der opnås således en tæt kobling mellem kvalitetssikringssystemet og den primære kontekst, som systemet skal virke indenfor. 20

21 Som led i den interne kvalitetssikring gennemføres der hvert tredje år en intern evaluering af uddannelsen. Uddannelsesevalueringen tager udgangspunkt i såvel kvantitativ som kvalitativ feedback til studienævnet og organisationen omkring uddannelsen. Herudover inddrages nøgletal for samt frafald, studieprogression og færdiggørelse udviklingen på det til uddannelsen relaterede arbejdsmarked undervisningsevalueringer. Med reference til dette datagrundlag foretages en samlet evaluering af uddannelsen (uddannelsesevaluering), og der udarbejdes i forlængelse heraf en strategi for uddannelsen. Denne strategi drøftes på et fælles møde med deltagelse af institutledelser og studieledelse. Efter eventuelle justeringer danner strategien grundlag for studienævnets arbejde med uddannelsen i den følgende fem års periode, jf. Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på Aalborg Universitet. 2 I det følgende beskrives den del af datagrundlaget for den løbende kvalitetssikring, der drejer sig om undervisningsevaluering og studiemiljøvurdering. Undervisningsevalueringen genererer såvel kvalitative som kvantitative data. Undervisningsevaluering Undervisningen evalueres ved hjælp af individuelle spørgeskemaundersøgelser samt semestergruppemøder med særligt fokus på hele semesterforløbet og kontinuerligt ved semestergruppemøder i dialog mellem studerende og undervisningsansvarlige. Ved semesterstart skemalægges fire evalueringsmøder som afslutning på alle weekendseminarer, hvor alle studerende på semesteret deltager sammen med kursusholdere, vejledere og semesterkoordinatoren. Her evalueres den aktuelle undervisningskvalitativt med henblik på momentan tilpasning og/eller forventningsafstemning. Evalueringsmøderne supplerer en skriftlig evaluering vha. spørgeskemaer og bidrager dermed til at kvalificere sammenskrivningen af den skriftlige feedback. Spørgeskemaet, som anvendes ved afslutningen af alle weekendseminarer, er koncentreret om vurdering af læringsudbyttet samt sammenhængen i studiet i den forgangne periode siden seneste weekendseminar. Formålet er at indhente de studerendes vurderinger af forskellige undervisnings- og arbejdsformer med henblik på at vurdere hensigtsmæssigheden af disse, og evt. justere undervisningsmetoderne på den baggrund, men også for samtidig få deres vurdering af sammenhængen mellem kurserne og projekt

22 Koordinatorgruppen forebygger på denne måde potentielle problemer. Studienævnet involveres, hvis der opstår problemer, er klager fra studerende osv. Opfølgning sker i dialog mellem institutledere, koordinatorerne og studielederen og med inddragelse af berørte personer. Studienævnet påser opfølgningen. Semesterkoordinatorerne er både ansvarlige for koordinering af undervisningsaktiviteter og skematilrettelæggelse i samarbejde med semestersekretæren. Semesterkoordinatoren er i kontinuerligt dialog med de studerende. Inden hvert semesters begyndelse mødes studielederen og koordinatorgruppen for at koordinere undervisningsindsatsen på tværs af institutter og på tværs af de mange videnskabelige medarbejdere. Formålet er blandt andet at følge op på semesterevalueringerne og at diskutere, i hvilket omfang evalueringsresultaterne skal afspejles i tilrettelæggelsen af det kommende semester. Undervisningsevalueringerne foregår på semestergruppemøderne ved afslutningen af hvert weekendseminar og ligger FirstClass. Undervisningsmiljøvurdering og kandidatundersøgelser Aalborg Universitet gennemfører kontinuerligt undervisningsmiljøvurderinger. Den seneste er gennemført i 2008, og resultaterne heraf kan ses på Der er løbende lavet opfølgende undersøgelser for masteruddannelsen i Sundhedsinformatik jf. bilag 2. Kriterium 9 Uddannelsens faglige profil Målepunkt Masteruddannelsen i sundhedsinformatik er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 156 af 19. februar 1998 om uddannelsen til Master of Information Technology (MI) ved Aalborg Universitet samt bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse. Uddannelsen giver ret til titlen Master i sundhedsinformatik. Ved den igangværende studieordningsrevision vil uddannelsen blive tilrettelagt i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil vil en master i sundhedsinformatik have kompetencer der er relateret planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationssystemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer, herunder kritisk at kunne vurdere hvilke muligheder og begrænsninger, der er for anvendelsen af informationsteknologi i sundhedssektoren, ligesom en master vil have viden og forståelse af teori, metode og praksis baseret på højeste internationale forskning inden for en række sundhedsinformatiske områder jf. studieordningen, bilag 3. 22