Supplerende oplysninger om Masteruddannelsen i sundhedsinformatik

Transkript

1 Supplerende oplysninger om Masteruddannelsen i sundhedsinformatik Som konsekvens af den nye masterbekendtgørelse af 7. december 009 er der udarbejdet et udkast til ny studieordning for masteruddannelsen i sundhedsinformatik, som er reduceret fra 90 ECTS til 60 ECTS. Kompetenceprofilen er ikke ændret, men adgangskravene til uddannelsen er øget, idet det fremover vil blive krævet, at studerende, der optages på uddannelsen, har erfaring fra konkrete IT-projekter i sundhedssektoren. Reduktionen i ECTS har væsentligst reduceret projektarbejdets omfang. Kursusarbejdet er fortsat organiseret i spor, men antallet af kurser er reduceret til fordel for to større kurser for hvert spor. Der er således et kursus for hvert af de tre spor på hvert semester. Det oprindelige fjerde spor Metode til dataindsamling og analyse er dels indarbejdet i kursusbeskrivelserne i de tre øvrige spor og dels i projektmodulerne. Dybdelæring prioriteres fortsat i projektarbejdet. Udkastet til den reviderede studieordning er vedlagt i bilag 1. I det følgende vil supplerende oplysninger til hhv. målepunkt 3..1, 6.1.1, 6..1 og fremgå. Der er taget udgangspunkt i de oprindelige målepunkter, og ændringerne (de supplerende oplysninger) er markeret i med rød farve. Målepunkt 3..1 Sammenhængen mellem overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer og fagelementerne beskrives herunder for sundhedsinformatikuddannelsen. Først vises en oversigt over kompetenceprofilens vidensfelt og de tilknyttede fagelementer. Efterfølgende redegøres for de tilsigtede sammenhænge mellem færdigheder og kompetencer og projektarbejdet. Tabel 3. giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser/projekter. Vidensfeltet er dækket direkte ved kurser og indirekte gennem projektarbejdet. 1

2 Videnselement Fagelement (kursus/projekt) Sem. Data-opsamling, - behandling og anvendelse Basal dataopsamling, -behandling og -anvendelse Avanceret dataopsamling, -behandling og -anvendelse 1 Informationssystemer i sundhedssektoren Teknologiske forandringsprocesser Informationsindsamling og analyse Informationssystemer i sundhedsvæsenet 1: krav og muligheder Informationssystemer i sundhedsvæsenet : Interaktion og kommunikation Sundhedsinformatik i et design/implementerings-perspektiv IKT og organisatoriske forandringsprocesser Strategier for implementering af IKT og organisatoriske forandringsprocesser Sundheds-informatik i et analyse-perspektiv Sundheds-informatik i et analyse-perspektiv Sundhedsinformatik i et design/implementerings-perspektiv Avanceret dataopsamling, -behandling og -anvendelse Informationssystemer i sundhedsvæsenet : Interaktion og kommunikation Strategier for implementering af IKT og organisatoriske forandringsprocesser Tabel 3.: Oversigt over vidensfeltet og uddannelseselementer I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning, som foregår på alle semestrene, opnås en høj grad af forståelse og refleksion, og der opøves en videnskabelig tankegang, hvor de sundhedsinformatiske problemstillinger relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Færdighederne og kompetencerne opøves i høj grad i projektarbejdet, hvor metoder og teorier fra semestrenes kurser omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder, herunder kritisk artikellæsning, informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling. Generelt tager alle projekter udgangspunkt i identificering af et komplekst sundhedsinformatisk problem. Nogle projekter er overvejende analytiske i form af undersøgelser af problemstillinger eller implementeringer af konkrete IT-løsninger i en organisation. Andre projekter er overvejende design-orienterede på baggrund af analyse af en konkret problemstilling. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes - selvstændighed i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundhedsprofessionelle, administratorer og IT-systemleverandører og i en professionel tilgang til komplekse informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. - forståelse af videnskabelige metoder og redskaber - generelle færdigheder i blandt andet videnskabelig diskussion og kommunikation, identificering af eget læringsbehov, samarbejde, vurdering af løsningsforslag og refleksion over fagområdet

3 Der er således sammenhæng mellem de enkelte fagelementers læringsmål og de overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil. Kriterium 6 Uddannelsesstruktur Målepunkt I løbet af et studieår afholdes der fire weekendseminarer. De starter fredag kl. 19, og slutter søndag eftermiddag kl. 15. På weekend seminarerne afholdes der projektseminarer lørdag formiddage. Kursusstoffet præsenteret på forelæsningsform og/eller workshops. I forbindelse med enkelte af kurserne vil der endvidere være laboratorieøvelser. Kurserne kan tilrettelægges og fordeles på forskellig måde henover de fire weekendseminarer. I perioderne mellem weekendseminarerne arbejder de studerende selvstændigt med litteraturstudier, opgavebesvarelser og projektarbejde. Til støtte for dette arbejde anvendes det elektroniske konferencesystem (FirstClass). Konferencesystemet gør det muligt via PC og Internet at kommunikere elektronisk med undervisere og medstuderende uafhængigt af tid og sted. På konferencesystemet er der oprettet en konference for hvert kursus til dels oplæg og læsevejledninger fra underviserne og dels svar på spørgsmål/diskussion inden for kursusstoffet fra enten undervisere eller medstuderende. Der oprettes tilsvarende konferencer for hvert projektarbejde, som projektgruppens medlemmer og projektvejlederen er medlem af. Uddannelsen er bygget op om to projektarbejder hvert med et omfang på 15 ECTS med fokus på henholdsvis analyse og design/implementering af sundhedsinformatiske problemstillinger. Projektarbejderne understøtter progression i anvendelsen af videnskabelige teorier og metoder og giver mulighed for at komme i dybden med centrale problemstillinger. Derudover er der en række kursusaktiviteter, der dels støtter projektarbejdet og dels sikrer bredde i uddannelsen. Uddannelsen dækker tre forskellige spor, som behandles på hvert semester. Dermed sikres kontinuerlig progression fra første til andet semester: Spor 1: Fra data til beslutning med kurserne Basal dataopsamling, -behandling og -anvendelse og Avanceret dataopsamling, -behandling og -anvendelse. Spor : System og kontekst med kurserne Informationssystemer i sundhedsvæsenet 1: krav og muligheder og Informationssystemer i sundhedsvæsenet : Interaktion og kommunikation. Spor 3: Teknologiske forandringsprocesser med kurserne IKT og organisatoriske forandringsprocesser og Strategier for implementering af IKT og organisatoriske forandringsprocesser. Kurserne udgør 15 ECTS på første og andet semester, mens projektarbejdet udgør 15 ECTS på begge semestre. 3

4 Studieordningerne er opbygget efter en skabelon, hvor hvert uddannelseselement beskrives med mål formuleret som viden, færdigheder og kompetencer. De studerendes indlæring i forbindelse med kursusarbejdet forventes at dække niveau -3 jf Blooms taxonomi, dvs. ift. et logisk hierarkisk system for indlæring med seks niveauer af kompleksitet: 1. Viden,. Forståelse, 3. Anvendelse, 4. Analyse, 5. Syntese og 6. Vurdering. For projektarbejdet forventes indlæring på niveau 4 i det første semester, mens målet er at opnå læring på niveau 5 og 6 i det afsluttende projektarbejde på andet semester. Tabel 6.1 illustrerer skematisk ECTS fordelingen for projekter og kurser på de to semestre. Semester 1 Kurser Spor 1: Fra data til beslutning Basal dataopsamling, -behandling og -anvendelse (5 ECTS) Avanceret dataopsamling, -behandling og -anvendelse (5 ECTS) Spor : System og kontekst Informationssystemer i sundhedsvæsenet 1: krav og muligheder (5 ECTS) Informationssystemer i sundhedsvæsenet : Interaktion og kommunikation (5 ECTS) Tabel 6.1: Fordeling af projekter og kurser Spor 3: Teknologiske forandringsprocesser IKT og organisatoriske forandringsprocesser (5 ECTS) Strategier for implementering af IKT og organisatoriske forandringsprocesser (5 ECTS) Projekt Projekttemaer Sundhedsinformatik i et analyse-perspektiv (15 ECTS) Sundhedsinformatik i et design/implementeringsperspektiv (15 ECTS) Samtidig illustrerer figuren, hvordan uddannelsen er bygget op i forhold til faglig progression i form af stigende kompleksitet inden for de tre spor, som er faglige afgrænsninger relateret til de respektive forskningsmiljøer, der bidrager til uddannelsen som vist i tabel 6.. Spor Ansvarlig tilrettelægger 1: Fra data til beslutning I1, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi : System og kontekst I11, Institut for Kommunikation og psykologi 3: Teknologiske forandringsprocesser I0, Institut for samfundsudvikling og planlægning Tabel 6.: Sammenhæng mellem forskningsmiljøer og uddannelsesspor Uddannelsens faglige progression beskrives med to konkrete eksempler: 1. Faglig progression inden for sporet Teknologiske forandringsprocesser På 1. semester introduceres de studerende til IT-projekter, organisationsteori og projektledelse. I projektarbejdet anvendes og udvides den opnåede viden og færdigheder. De resulterende færdigheder er forudsættende for kurset på. semester, hvor fokus er på dynamiske modeller for organisations- og teknologiudvikling, og på hvordan disse modeller indgår i blandt andet 4

5 teknologivurderingsprojekter. Kurset introducerer dermed modeller som beskriver den type organisationer og teknologier, som det afsluttende projektarbejde tager udgangspunkt i.. Faglig progression inden for sporet Fra data til beslutning: På 1. semester introduceres de studerende til terminologi og begreber for data - hvordan biologiske signaler bliver til digitale data ved hjælp af signalbehandling, klassifikation af data, grundlæggende database-strukturer og basale færdigheder i anvendelse af SQL og regelbaseret beslutningsstøtte. Abstraktionen øges på. semester, hvor fokus lægges på datakvalitet, avanceret signal- og databehandling og intelligente beslutningsstøttesystemer. Samlet set støttes uddannelsens kompetenceprofil dermed af uddannelsens struktur. Målepunkt 6..1 Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og har mindst års relevant erhvervserfaring. Har ansøgeren gennemført en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, kræves ligeledes mindst års relevant erhvervserfaring for optagelse. Alle ansøgere skal desuden dokumentere erfaring med konkrete IT-projekter i sundhedssektoren. Det er primært sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og læger, der søger optagelse på uddannelsen. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der er afholdt optagelsesprøver i disse tilfælde. Niveauet for undervisningen på masteruddannelsens første 30 ECTS er tilpasset optagelseskravene. Da optagelse på uddannelsen afhænger af en af studienævnet konkret vurdering af relevansen af ansøgernes erhvervserfaring sikres det, at optagne studerende har de rette forudsætninger for at følge undervisningen på masteruddannelsen i sundhedsinformatik. Kriterium 9 Uddannelsens faglige profil Målepunkt Det reviderede udkast til studieordningen for masteruddannelsen i sundhedsteknologi (bilag 1) er tilrettelagt i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 7. december 009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil vil en master i sundhedsinformatik have kompetencer der er relateret planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationssystemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer, herunder kritisk at kunne vurdere hvilke muligheder og begrænsninger, der er for anvendelsen af informationsteknologi i sundhedssektoren, ligesom en master vil have viden og forståelse 5

6 af teori, metode og praksis baseret på højeste internationale forskning inden for en række sundhedsinformatiske områder jf. studieordningen, bilag 3. Der er således overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn (betegnelse) og emneområde. Undervisningen rekvireres med lige vægtning i Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning samt Institut for Kommunikation og Psykologi. Begrundelsen herfor er, at kurserne i tre spor har ensartet omfang og rekvireres i de respektive forskningsmiljøer/institutter. De tre institutter bidrager alle med undervisning i projektmodulerne jf. tabel 6.. Afhængigt af de studerendes projektvalg bidrager de respektive forskningsmiljøer også med cirka lige mange vejledningsressourcer. 6

7 Bilag 1 Udkast til studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Ikrafttrædelse 1. september 010 De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet 010 1

8 Forord I medfør af lov 985 af 1. oktober 009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i sundhedsinformatik er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr 1187 af 7. december 009 bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (Masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 7. december 009 om deltidsuddannelse ved Universiteterne (Deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1. Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i sundhedsinformatik hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i sundhedsinformatik hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School of Medicine and Life Sciences. Kapitel : Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil.1 Optagelse Optagelse på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik forudsætter en relevant sundhedsfaglig bachelor- eller kandidatuddannelse suppleret med mindst års relevant erhvervserfaring og konkret erfaring med IT-projekter i sundhedssektoren. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der kan afholdes en optagelsesprøve for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne.. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i sundhedsinformatik. Den engelsksprogede betegnelse er Master in Information Technology in Health Informatics..3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Masteruddannelsen er en -årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

9 .4 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Vidensfeltet En master i Sundhedsinformatik har viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret på højeste internationale forskning inden for følgende sundhedsinformatiske områder: Data-opsamling, -behandling og anvendelse Informationssystemer i sundhedssektoren Teknologiske forandringsprocesser Informations-indsamling og analyse Forståelses og refleksionsniveauet En master i Sundhedsinformatik kan forstå og forholde sig kritisk til teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet samt identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder Typen af færdigheder En master i Sundhedsinformatik har generelle færdigheder i identificering og analyse af komplekse informatiske problemstillinger og informationsteknologiske systemer i klinisk praksis ved anvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber, herunder informationsindsamling og behandling. Vurdering og beslutning En master i Sundhedsinformatik kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag med inddragelse af organisatoriske begrænsninger samt informationsteknologiske, etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En master i Sundhedsinformatik kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. Kompetence Handlingsrummet En master i Sundhedsinformatik kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundheds- og it-professionelle i såvel udviklings- som implementeringssituationer og påtage sig professionelt ansvar. Læring En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 3

10 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 3.1 Undervisningsformer Undervisningen organiseres som projektarbejde i grupper og som kursusarbejde. Projektarbejdet skal sikre den faglige dybde. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, der typisk vil have sammenhæng med deltagernes daglige arbejde. Det første projektarbejde er overvejende analytisk i form af undersøgelser af enten problemstillinger eller konkrete IT-løsninger i en organisation. Det andet projekt er overvejende design- /implementeringsorienteret på baggrund af analyse af konkret problemstilling. Kravene til projektarbejdet fastlægges i studieordningens projektmoduler. For hvert projektmodul danner en temabeskrivelse grundlag for projektarbejdet. Problemstilling, løsning og proces afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. Ved kursusarbejdet sikres den faglige bredde. Kursusarbejdet er tilrettelagt i tre spor: Et spor der følger data/information fra "vugge til grav" - en data-livscyklus betragtning. Indholdet i dette spor vil også rumme metoder til databehandling. Et andet spor tager udgangspunkt i arbejdspraksis, system og interaktion. Et tredje spor fokuserer på organisatoriske aspekter, herunder hvordan brugen af informationsteknologi kan vurderes og evalueres. I kurserne bliver de studerende konfronteret med de forskellige anvendelser af informatik der findes mere eller mindre udbredt i sundhedssektoren. Dette omfatter både den administrative side og den kliniske side. Alle studerende skal have et vist kendskab til de forskellige anvendelser inden for hele spektret af sundhedsinformatik. Studerende med en administrativ eller planlægningsmæssig baggrund skal således også kende til de kliniske anvendelser af informatik, og studerende med en klinisk baggrund skal have indsigt i informatik til administrative opgaver. I moderne praktiske systemer vi det kliniske og det administrative ofte være mere eller mindre integreret. Kursusarbejdet vil også omfatte de generelle teorier og metoder, der anvendes inden for sundhedsinformatik. I projektarbejdet trænes forståelse af videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, herunder videnskabelig kommunikation og reflektion over fagområdet. Derudover øves der i vurdering af løsningsforslag, videnskabelig diskussion og samarbejde. Videnssøgning og identificering af eget læringsbehov stimuleres gennem projektarbejdet. I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning opøves forståelse, refleksion og en videnskabelig tankegang, hvor de sundhedsinformatiske problematikker relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Metoder og teorier fra kurserne omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder i projektarbejdet, herunder kritisk artikellæsning, informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling. Projektarbejdet styrker den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundhedsprofessionelle, administratorer og IT-systemleverandører og i en professionel tilgang til komplekse informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. 3. Praktisk afvikling I løbet af et år afholdes der fire weekend seminarer. De starter fredag kl. 19, og slutter søndag eftermiddag kl. 15. På weekend seminarerne vil der være en række forskellige aktiviteter. Kursusstoffet vil blive præsenteret på forelæsningsform, og nogle gange vil der være specielt 4

11 indbudte gæsteforelæsere. I forbindelse med enkelte af kurserne vil der endvidere være laboratorieøvelser. Kurserne tilrettelægges og fordeles på forskellig måde henover de fire weekend seminarer. Projektarbejdet organiseres således, at det startes op på det første weekendseminar, hvor temaet bliver introduceret. Der afsættes tid til at diskutere forskellige projektforslag mellem studerende og vejledere, og der dannes projektgrupper. På de følgende weekendseminarer arrangeres projektseminarer, hvor projektgrupperne fremlægger status for henholdsvis problemstilling, metoder og resultater som oplæg til diskussion med opponentgrupper, vejleder og opponentvejleder. Der afsættes desuden tid til projektvejledning på alle weekendseminarer. I perioderne mellem weekendseminarerne arbejder de studerende selvstændigt med litteraturstudier, opgavebesvarelser og projektarbejde. Til støtte for dette arbejde anvendes et elektronisk konferencesystem (First Class). Konferencesystemet gør det muligt via PC og Internet at kommunikere elektronisk med undervisere og medstuderende uafhængigt af tid og sted. På konferencesystemet er der oprettet en konference for hvert kursus til dels oplæg og læsevejledninger fra underviserne og dels svar på spørgsmål/diskussion inden for kursusstoffet fra enten undervisere eller medstuderende. Der oprettes tilsvarende konferencer for hvert projektarbejde som projektgruppens medlemmer og projektvejlederen er medlem af. Her samles dokumentation af projektarbejdet og korrespondencerne mellem projektgruppens medlemmer og mellem projektgruppen og projektvejleder. 3.3 Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Sundhedsinformatik i et 15 7-skala Ekstern analyseperspektiv Basal data-opsamling, -behandling 5 B/IB Intern og -anvendelse Informationssystemer i 5 B/IB Intern sundhedsvæsenet 1: krav og muligheder IKT og organisatoriske 5 B/IB Intern forandringsprocesser. Sundhedsinformatik i et design skala Ekstern og/eller implementeringsperspektiv Avanceret data-opsamling, skala Intern behandling og -anvendelse Informationssystemer i 5 7-skala Intern sundhedsvæsnet : Interaktion og kommunikation Strategier for implementering af IKT og organisatoriske forandringsprocesser 5 B/IB Intern 5

12 3.4 Modulbeskrivelser Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv (Health informatics from an analytical perspective) 15 ECTS 1. semester Deltagers forudsætninger for modulet er viden om IT projekter og erfaring med anvendelse af IT i sundhedssektoren Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om problemorienteret projektarbejde Skal kunne forstå hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling Færdigheder Skal kunne anvende litteratursøgning som metode Skal kunne analysere en sundhedsinformatisk problemstilling Skal kunne tilegne sig teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer Skal kunne vurdere/reflektere over egne resultater Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Afsluttende mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 6

13 Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål Basal data-opsamling, -behandling og -anvendelse (Basic data aquisition, processing and use) 5 ECTS 1. semester Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om hvorledes typiske kliniske data og biosignaler indsamles, transporteres, lagres. Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data og biosignaler danner grundlag for beslutninger Skal kunne forstå SQL til opbygning og anvendelse af relationsdatabaser Færdigheder Skal kunne anvende et grafisk værktøj til opbygning af relationsdatabaser Skal kunne analysere simple kliniske problemstillinger og herud fra strukturere simple relationsdatabaser Kompetencer Skal kunne vurdere konsekvenserne af simple fejl ved håndteringen af kliniske data og biosignaler Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Skriftlig prøve af max. timers varighed eller mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 7

14 Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål Informationssystemer i sundhedsvæsnet 1: krav og muligheder (Health care information systems 1: requirements and possibilities) 5 ECTS 1. semester Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om metoder og teknikker til brugerdreven innovation Skal have viden om metoder og teknikker til it forundersøgelser Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse og dokumentation af arbejdspraksis Færdigheder Skal kunne indsamle data om arbejdspraksis Skal kunne anvende forskellige teknikker til dokumentation af arbejdspraksis Skal kunne analysere og dokumentere data om arbejdspraksis Kompetencer Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af en it forundersøgelse Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Afsluttende skriftlig prøve. Den studerende afleverer i løbet af kurset et mindre antal opgaver. Er angivet i rammestudieordningen 8

15 Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål IKT og organisatoriske forandringsprocesser (ICT and organisational change) 5 ECTS 1. semester Deltagers forudsætninger for modulet er erfaring fra arbejde med IKT i sundhedssektoren Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om forskellige drivkræfter i organisatoriske ændringer, herunder beslutningsprocesser Skal kunne forstå grundlæggende strukturer i forskellige typer af organisationer Skal have viden om organisationskulturer Skal have viden om forandringsledelse Skal have viden om kliniske forskningsmetoder der indgår i teknologivurderinger, herunder kontrollerede forsøg, casestudier og registerundersøgelser Skal kunne forstå metoder til teknologivurdering, herunder patientmæssige, etiske, organisatoriske og økonomiske aspekter Skal kunne forstå metoder til formative og summative evalueringer Skal kunne forstå, hvad der karakteriserer planlægning og styring af itprojekter Færdigheder Skal kunne argumentere for valg af metoder til analyse af organisatoriske forandringsprocesser Skal kunne analysere IKTs betydning i en organisatorisk forandringsproces Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer Skal kunne identificere og dokumentere ikt initierede forandringer i organisatorisk sammenhæng Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Afsluttende skriftlig prøve af max timers varighed eller mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 9

16 Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål Sundhedsinformatik i et design /implementeringsperspektiv (Health informatics from a design /implementation perspective) 15 ECTS. semester Forudsætter gennemført projektmodul på 1. semester Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal kunne forstå hvilke faktorer der influerer på implementering af ITsystemer i sundhedssektoren Skal kunne forstå anvendelse af informationssystem i en konkret organisatorisk kontekst Færdigheder Skal kunne anvende kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder Skal kunne udforme et undersøgelsesdesign Skal kunne formidle og perspektivere egne resultater Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer Skal kunne vurdere/reflektere over metodevalg i projektarbejdet i et videnskabsteoretisk perspektiv Skal kunne vurdere og bidrage med løsningsforslag Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Afsluttende mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 10

17 Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål Avanceret data-opsamling, -behandling og anvendelse (Advanced data aquisition, processing and use) 5 ECTS. semester Deltagers forudsætninger for modulet er bestået kursus i basal data-opsamling, -behandling og -anvendelse Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om hvorledes typiske billeddata indsamles, transporteres og lagres, samt danner grundlag for beslutninger Skal have viden om principperne for repræsentation af viden i beslutningsstøttesystemer Skal kunne forstå de mest almindeligt anvendte metoder til inferens i beslutningsstøttesystemer Skal kunne forstå de almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder Skal have viden om de mest almindeligt anvendte analytiske kvantitative metoder Færdigheder Skal kunne analysere enkle kliniske problemstillinger og herud fra strukturere et simpelt beslutningsstøttesystem Kompetencer Skal kunne vurdere mulighederne for anvendelse af kliniske beslutningsstøttesystemer Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Skriftlig prøve af max. timers varighed eller mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 11

18 Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål Informationssystemer i sundhedsvæsnet : Interaktion og kommunikation (Health care information systems : interaction and communication) 5 ECTS. semester Deltagers forudsætninger for modulet er bestået kursus i Informationssystemer i sundhedsvæsnet 1 Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om it medieret kommunikation og interaktion Skal have viden om metoder og teknikker til brugbarhedsstudier af informationssystemer i sundhedsvæsnet Skal kunne forstå hvorledes forskellige brugbarhedsmetoder og teknikker anvendes til analyse af informationssystemer i sundhedsvæsnet Færdigheder Skal kunne anvende forskellige metoder og teknikker til vurdering af brugbarhed Skal kunne analysere og dokumentere resultater af brugbarhedsundersøgelser Kompetencer Skal kunne tilrettelægge brugbarhedsundersøgelser af informationssystemer i konkrete sammenhænge Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Afsluttende skriftlig prøve. Den studerende afleverer i løbet af kurset et mindre antal opgaver. Er angivet i rammestudieordningen 1

19 Titel Omfang Placering Forudsætninger Mål Strategier for implementering af IKT og organisatoriske forandringsprocesser (Strategies for ICT implementation and organisational changes) 5 ECTS. semester Deltagers forudsætninger for modulet er beståelse af IKT og organisatoriske forandringsprocesser på 1. semester Studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om forskellige strategier for implementering af IKT Skal kunne forstå betydningen af IKT implementering i organisationer, herunder for organisatorisk forandring Færdigheder Skal kunne analysere samspillet mellem IKT og organisatoriske forandringer i en implementeringsstrategi Skal kunne vurdere eventuelle konsekvenser ved valg af implementeringsstrategi Kompetencer Skal kunne identificere ændringer i kvaliteten af sundhedsprofessionel arbejdspraksis i forbindelse med IKT anvendelse Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Undervisningsformen er beskrevet i afsnit 3.1. Afsluttende skriftlig prøve af max to timers varighed Er angivet i rammestudieordningen 3.4 Videnskabelig teori og metode Uddannelsens tværfakultære placering giver den rod i henholdsvis naturvidenskabelige, sociologiske og humanvidenskabelige forskningstraditioner, der samlet danner baggrund for et bredt spektrum af metoder og dertil hørende videnskabsteoretiske antagelser. Via forelæsninger og øvelser får den studerende viden om og erfaringer med kvalitative og kvantitative dataindsamlings- og analysemetoder til både forståelse af og forklaring af sundhedsinformatiske problemstillinger. I projektet opøver den studerende selv erfaringer med videnskabsteoretiske/metodologiske refleksioner ift. problemformulering, litteratursøgning, undersøgelsesdesignet og analysen. Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september

20 Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 007, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 01, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder det afsluttende projektarbejde I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Projektrapporten på. semester skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5. Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende at beståede uddannelseselementer fra andre tilsvarende uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Regler omkring forløb og afslutning af masteruddannelsen Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet kalenderår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin masteruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 14

21 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af Eksamensordningen, der er offentliggjort på De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteters hjemmeside. 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.6 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på uddannelsens hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen og om eksamen. 15