Områdeplan 04 - Vonsild

Transkript

1 Kommuneplan Områdeplan 04 - Vonsild Områdeplan 04 Kommuneplan Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød

2 er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune og Erland Refling Kort: Kolding Kommune Kolding, 13. december 2009

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af Vonsild 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 12 Netværk og offentlig service 14 Trafik og forsyning 18 Det åbne land 20 Retningslinjer 24 Rammer for lokalplanlægning 59 Generelle bestemmelser 61

4 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Med kommunesammenlægningen i 2007 har vi fået skabt et nyt og spændende grundlag for udviklingen i Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, er bystrukturen nu suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. Samtidig er landområdet udvidet til mere end det dobbelte. Samlet set er det således en stor udfordring at skabe et godt og fremtidssikret grundlag for udviklingen i kommunen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der blevet udarbejdet en områdeplan for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som kommunen er inddelt i. Jørn Pedersen borgmester Formålet med områdeplanerne er at skabe grundlag for en lokalt forankret planlægning, der samtidig er i harmoni med en overordnet planlægning for hele kommunen. Hensigten er at gøre planlægningen nærværende og dermed give den enkelte borger et godt grundlag for en bedre forståelse for udviklingen i netop deres område. Denne områdeplan indeholder mål og retningslinjer for den kommende udvikling i Vonsildområdet. Planen beskriver, hvilke muligheder byrådet ser for at tilføre området nye og spændende kvaliteter med fokus på konkrete indsatsområder. Planen indledes med et portræt af området og handler i de følgende 5 afsnit om boligudbygning, erhvervsudvikling og detailhandel, offentlig service, trafik og forsyning og udviklingen i det åbne land. Sidst i hæftet findes de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Strategi og hovedstruktur Byrådet skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny samlet kommuneplan for den nye Kolding Kommune, der blev dannet 1. januar Med kommunalreformen og den ændrede planlov styrkes kommuneplanlægningen, så den også kommer til at omfatte områder, der hidtil har været omfattet af regionplanen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet -Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. I Kolding Kommune har Byrådet herudover vedtaget Strategi Kolding 2007, en strategi for, hvordan Byrådet ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. 4 Områdeplanerne er en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt vil få sin egen minikommuneplan, som

7 Kommuneplan indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. De retningslinjer, som indgår i den overordnede fælles hovedstruktur indarbejdes i den enkelte områdeplan i det omfang de er relevante for det konkrete område. I forbindelse med udarbejdelse af Områdeplan 04 for Vonsild er det vigtigt at betone, at den tidligere Kolding Planstrategi 2004, tillæg 58, revideret rammedel til Kommuneplan og Strukturplan for Dalby Vonsild 2005 har udgjort et væsentligt grundlag for arbejdet. Strategi Kolding 2007 samt Trekantområdets fælles planstrategi har ligeledes dannet et væsentligt grundlag for planen. Nyt boligområde i Vonsild. 5

8 Portræt af Vonsild Vision Vonsild by skal først og fremmest være et attraktivt område for bosætning. Det skal være muligt at leve det gode liv i Vonsild - uanset om det er barndom, voksenliv eller alderdom skal der være attraktive boliger og spændende fritidstilbud. Vonsild skal opretholde sine servicefunktioner og der skal arbejdes for at fastholde og støtte de nuværende erhvervsvirksomheder og arbejdspladser. Byområdet Vonsild er eneste by i området og var oprindeligt en selvstændig by, opvokset omkring den tidligere hovedlandevej. Nu er Vonsild delvist sammenvokset med Kolding, men fungerer på trods heraf som en selvstændig by med skole, kirke, handel og foreningsliv. I den ældste bydel bag Brugsen er der store firlængede gårdbebyggelser og flere stråtækte længehuse i bindingsværk, der vidner om den oprindelige struktur og byggeskik. Vonsild Å løber langs byens vestkant mens områdets østkant flankeres af Dalby Møllebæk. Ved flere af byens indfaldsveje er der markant beplantning langs vejen, som allé med solitære træer eller som beplantningsbælter. Vonsild Kirke, et markant vartegn i Vonsild. Vonsild by består af flere boligområder og bærer præg af en trinvis udbygningstakt. Den oprindelige landsbybebyggelse vest for Vonsildvej med sit snoede vejforløb er omgivet af boligområder med både rækkehuse og parcelhuse i mindre enklaver. Vest for Hoppesvej og syd for skolen har boligbebyggelsen karakter af større sammenhængende områder. Umiddelbart syd for kolonihaverne ligger rækkehusbebyggelsen Enebærparken som den nordligste spids på Vonsild by. Bebyggelsen øst for Vonsildvej består primært af parcelhusbebyggelse med undtagelse af de karakteristiske runde bygninger i Mølleparken. Mellem Kolding og Vonsild findes et større industri- og erhvervsområde. Øst for Vonsildvej er det ældste erhvervsområde Industri Syd, der indeholder både større fremstillingsvirksomheder og mindre håndværksvirksomheder. Vest for Vonsildvej findes et nyere område Gejlhavegård med primært regionalt orienterede virksomheder. Det åbne land Vonsildområdet gennemskæres på langs af henholdsvis den Sønderjyske motorvej og landevejen Kolding-Christiansfeld, der løber gennem Vonsild by. Vonsild by grænser mod nord op til Kolding, men er mod syd, øst og vest omkranset af det åbne land. Der er ingen landsbyer i området. Området omkring Vonsild er præget af nærheden til Kolding, og må anses for at være et muligt vækstområde for Kolding på sigt. Derfor er store områder her udlagt til byudvikling. 6 Landskabet øst for Vonsild er præget af få enkeltliggende boliger, storgårde og levende hegn. Langs Dalby Møllebæk øst for Vonsild er et

9 Kommuneplan Befolkning Vonsildområdet har et indbyggertal på ca borgere og ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i Vonsildområdet stige med omkring 55 % frem mod Historie Da Kongeriget Danmark mistede Hertugdømmerne Slesvig og Holsten i krigen mod Preussen i 1864, overgik også Stenderup, Dalby og Vonsild sogne til Preussen. Derved lå Danmarks sydlige grænse mellem Vonsild og Kolding indtil genforeningen i værdifuldt dalstrøg med stor rekreativ værdi. Her er landskabet stort og bølget med enkeltliggende, større gårdanlæg - der for størstepartens vedkommende i dag er planteavlsbrug. Vest for Vonsild strækker sig det værdifulde dalstrøg omkring Vonsild Å fra Vonsild og vestpå mod det internationale naturbeskyttelsesområde Svanemosen, der ligger i den vestlige udkant på grænsen til Vamdrupområdet. Dalstrøget er via stiforbindelser forbundet med Hylkedalen nord for Tankedalsvej. Der er i hele området mindre spredte naturområder i form af vandhuller, enge og småskove. I den sydvestlige del af området ved motorvejen ligger Hoppeshuse Station, der har bevaret de oprindelige vinduer og arkitektur, og der er et pakhus i træ. Den er kulturhistorisk interessant som en nu nedlagt station på Kolding-Taps-Vamdrupbanen. Stationsbygningerne langs banen var alle opført i samme arkitektur. Stationen medførte ikke som nogle andre stationer nogen byudvikling på stedet. Det østlige spor af Hærvejen - en grænsevej og smuglervej, der forløber fra Kolding over Vonsild og vestpå - var en alternativ rute fra Kolding til den tyske grænse, og den forløber ad den gamle hovedvej og gennem Fovslet skov. Den blev omtalt som smuglervej allerede i 1500-tallet. Industri Syd Hærvejen Vonsild Svanemosen Hoppeshuse Station Erhverv Bolig Offentlig service Center Kulturmiljø Grænse- og smuglervej Vonsild bys opbygning og struktur. Vonsildområdet med kulturmiljøer. 7

10 Boligudbygning Mål Vonsild skal fortsat være et godt sted at bo. Potentialerne i de grønne omgivelser og nærheden til Kolding by skal udnyttes. Der skal sikres boliger af høj arkitektonisk kvalitet til alle aldre. Boligudbygning skal ske i tilknytning til og i respekt for det eksisterende miljø. Udbygningen af boliger skal ske på et bæredygtigt grundlag, blandt andet ved en fortætning af den eksisterende by og ved at alt nyt byggeri opføres som lavenergibebyggelse. Nye boligområder skal understøttes af kollektiv trafikbetjening. Status Befolkningstallet for Kolding Kommune er generelt stigende. Det samme gør sig gældende for Vonsildområdet, hvor der forventes at være en markant stigning i befolkningstallet på 63,3 procent frem mod år Boligudbygningen i området forventes at være på cirka 40 nye boliger årligt. I perioden er indbyggertallet steget med ca. 9 procent. Udfordringerne Med udgangspunkt i den boligudbygning, der er sket i Vonsild og i andre områder omkring Kolding, vurderes der at være en god efterspørgsel på byggegrunde og byggemuligheder i Vonsild. Der er allerede udpeget store arealer til boligudbygning, der giver en god rummelighed. Ved udbygningen af disse områder skal der lægges vægt på, at der Essen Springbjerggyde Blåbærvej Dalbyvej Dalbyvej Ved Dalbyvej Ådalsparken Lindgårdsvej Alleen Goldbæk Pilekæret Langesund Vonsild Å Hjarupvej Teglgården Delken Hoppesvej Teglparken Søholm Toftevænget Langholm Vonsild Øst Rapshaven Lykkeshave Christiansminde Vonsild Syd 2 Vonsildvej Dalby Møllebæk Byzone Eksisterende byudvikling - boliger Sjølundvej 8 Byudviklingsområder til boliger og rækkefølge.

11 Kommuneplan Boligudbygning I perioden har der været en boligudbygning på 71 boliger. I 2007 var boligudbygningen på 19 fordelt på 7 boliger ved Smedebakken og 12 ved Søholm. I 2008 blev der bygget 32 boliger i Vonsild, med undtagelse af en bolig i Kristianshave, foregik boligudbygningen i Ådalsparken. skabes nye attraktive byområder, der kan udbygges etapevis, sådan at områderne vil fremstå som sammenhængende med den eksisterende by. En vigtig parameter, der skal opfyldes ved lokalisering af nye udbygningsområder, er tilknytningen til eksisterende servicefaciliteter. Nye udbygningsområder skal forbindes til overordnet infrastruktur og sikres nærhed til skole, daginstitutioner og fritidsfaciliteter. Desuden er det væsentligt at sikre, at nye boligområder kan betjenes af kollektiv transport. Rækkefølge for udbygning i Vonsild Boligudbygningen i Vonsild skal ske i henhold til angivet A og B rækkefølge. Udbygningen af Vonsild øst skal etapeopdeles, så udviklingen sker fra henholdsvis syd og/eller nord. Udbygningen af Vonsild Øst skal ses i sammenhæng med udbygningen af område 1031 Ved Lindgaard. En mere detaljeret udbygningsrækkefølge er vist på s. 10. Når nye boligområder udbygges er det vigtigt at sikre, at der etableres forskellige boligtyper, sådan at der er bosætningsmuligheder for alle aldersgrupper. Dette kan være med til at gøre de nye områder til levende og mangfoldige bysamfund. Der skal fortsat sikres grønne områder i tilknytning til byen og udviklingsområderne. Vonsilds styrke er samspillet med det omkringliggende landskab, som sikrer udsigt og lys til boligområderne. Specielt skal næromgivelserne til Dalby Møllebæk og Vonsild Å friholdes for bebyggelse. Nye boligområder Vonsilds boligområder er idag overvejende række- og parcelhusbyggeri og det forventes, at det også fremover er denne type boliger, der efterspørges i Vonsild. Dog kan der som noget nyt også være efterspørgsel på tættere byggeri. Udbygning og nye boligkvarterer i området skal have høj kvalitet i både den enkelte bolig og det samlede byområde. Derfor skal boligbyggeriet gennemføres med stor variation og god arkitektur. Der udpeges ikke nye byudviklingsområder til boligformål i forhold til Kommuneplan for Kolding Kommune. Der er fem eksisterende byudviklingsområder i Vonsild, hvor byen kan udbygges med nye boligkvarterer. For det største af områderne, som endnu ikke er lokalplanlagt, er der udarbejdet en principskitse, der illustrerer, hvorledes området kan struktures og udbygges. Ved Dalbyvej Området er beliggende i den østlige del af Vonsild, syd for industriområdet. Området er omfattet af Lokalplan fra 2006, der udlægger området til haveboligområde med mulighed for både tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Områdets rummelighed er på op til 90 boliger. Området er endnu ikke fuldt udbygget. Tæt-lav boligområdet Enebærparken. Teglgården Området er beliggende vest for Hoppesvej og grænsende op til Vonsild Å og det åbne land mod vest. Området er omfattet af Lokalplan fra 2007, der udlægger området til åben-lav og tæt-lav haveboligbebyggelse, samt udlægger grønne områder langs Vonsild Å. Områdets rummelighed er på 76 boliger fordelt på 38 åben-lav boliger og 38 tætlav boliger. Området er endnu ikke fuldt udbygget. 9

12 Vonsild Syd 2 Området er beliggende syd for Lykkeshave imellem Hoppesvej og Vonsildvej. Området er omfattet af Lokalplan fra 2007, der udlægger området til haveboligområde som åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Områdets rummelighed er ifølge lokalplanen på op til 280 boliger. Området er endnu ikke fuldt udbygget. Christiansminde Dette område er beliggende imellem Vonsild Syd 2 og Lykkeshave mod nord og Vonsildvej mod øst. Området er cirka 11 ha og udlagt til åbenlav og tæt-lav boligbebyggelse. Rummeligheden vil være på op til 80 boliger. Den nordlige del af området omkring Christiansminde friholdes delvist for at bevare miljøet omkring gården og kontakten til landskabet. Ved lokalplanlægning af området skal der desuden tages hensyn til mulig støj fra Vonsildvej og Lykkeshave. Området ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal derfor tages særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Lykkeshave Vonsildvej Bevaringsværdigt dige/beplantning Vonsild Øst Dette område er beliggende øst for Vonsild og går over grænsen til Dalbyområdet. Rummeligheden vurderes at være på ca boliger. Der blev i 2005 udarbejdet en Strukturplan for området. Denne strukturplan har fungeret som retningslinje for planlægningen af området. Udnyttelse af området kræver etablering af en ny vejforbindelse fra rundkørslen ved Vonsildvej /Lykkeshave til Dalbyvej. Etableringen af vejforbindelsen kan ske etapevis efterhånden som området udbygges. Den nordvestlige del af området vil blive vejbetjent fra nord via en ny vejforbindelse gennem området ved Dalbyvej. Der skal i lokalplanlægningen og udbygningen af området tages nødvendige forbehold for eventuelle støjgener fra Vonsildvej og fra nye veje. Der er indenfor området mulighed for forskellige typer af boligbebyggelse. I henhold til strukturplanen vil det være hensigtsmæssigt at etablere tæt-lav boligbebyggelse mod Vonsildvej og imod den nye vejforbindelse. Åben-lav bebyggelse kan placeres ind mod ålandskabet. Der er mulighed for tættere bymæssig bebyggelse nærmest Vonsildvej. B Meter Støjafskærmning Sti Nyt boligområde Nyt lokalcenterområde Principskitse for boligudbygning ved Christiansminde. Område 04 Vonsild A A B Område 10 Brændkjær - Dalby - Tved Skitse for udbygningsrækkefølge for Vonsild Øst og Ved Lindgaard i Dalby. B D C Området nær rundkørslen ved Vonsildvej bør etableres som tættere bymæssig bebyggelse. For at sikre områdets lokale forsyning er der her udlagt et lokalt centerområde, hvor der er mulighed for at etablere butikker i sammenhæng med boligområdet. Området rummer kulturværdier blandt andet i form af bevaringsværdige diger og en enkelt gravhøj, som der skal tages hensyn til ved udbygningen af området. Det er samtidig væsentligt at sikre de grønne kiler imellem bebyggelsen og sikre offentlig adgang. Området omkring Dalby Møllebæk skal i en afstand af minimum 100 meter friholdes for bebyggelse. Der skal sikres stiforbindelser igennem området. 10

13 ve j D al by Område 10 Brændkjær - Dalby - Tved Område 04 Vonsild Dalbyvej Blåbæ ej dv sil rvej n Vo Allé Vonsildvej en Langholm Bevaringsværdigt dige/beplantning Støjafskærmning Sti Vonsildvej kkeshave Kommuneplan Nyt boligområde Meter Nyt lokalcenterområde Principskitse for boligudbygningen i Vonsild Øst byudviklingsområdet. Boligområderne er placeret med en afstand til Dalby Møllebæk og vil blive udbygget etapevis. Grønne kiler opdeler boligområderne og skaber med stiforbindelser adgang til de grønne områder. Centerområdet er placeret ved Vonsildvej, hvor der vil være synlighed og gode adgangsforhold. Handlinger I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. I alle nye lokalplaner inden for områder med særlige drikkevandsinteresser skal der indarbejdes bestemmelser om, at der skal træffes foranstaltninger for at sikre grundvandet. 11

14 Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Detailhandlen skal fastholdes og styrkes, herunder specielt dagligvarehandlen i området. Butikker til pladskrævende varegrupper skal placeres i det hertil udlagte område mod Vonsildvej. Status I 2007 lå 2,5 procent af Kolding Kommunes butikker i Vonsildområdet. Vonsild har i dag kun to dagligvarebutikker Super Brugsen, på hjørnet af Vonsildvej og Hjarupvej, og Vonsild bageri, på Vonsildvej. Til gengæld rummer området 11 udvalgsvarebutikker. Udviklingen i antal dagligvarebutikker er i perioden faldet fra 3 butikker til 2 butikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker i samme periode er steget fra 7 til 11 butikker. Vonsildområdet har i dag to store erhvervsområder - Gejlhavegård og Industri Syd. Områderne er placeret på hver sin side af Vonsildvej. Der er i begge områder mulighed for etablering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, samt mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler. Dagligvarebutik i Vonsild. I lokalplanen for Industri Syd er der indarbejdet bestemmelser, som skal sikre, at erhvervsområdets virksomheder tilpasses de omkringlig- 12 Industri Syd. Her er både fremstillingserhverv og butikker med pladskrævende varegrupper.

15 Kommuneplan Springbjerggyde Delken Delken Enkeltstående butikker Enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Hoppesvej Søholm Lykkeshave Vonsildvej Hjarupvej Toftevænget Lysholm Blåbærvej Dalbyvej Mølleparken Vyffs Vej Langesund Pilekæret DETAILHANDELSRAMMER Område gende områder. Lokalplanen opdeler områdets anvendelse efter virksomhedernes miljøklasser. Dette er med til at forhindre, at der opstår miljøkonflikter mellem de forskellige virksomheder og de omkringliggende områder. Udfordringer Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Bydelscentre (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Bydelscenter Vonsildvej Lokalcentre (planlovens 5n, stk. 1 nr. 1) Lokalcenter Padholm Pladskrævende varegrupper (planlovens 5n stk. 1 nr. 3 ) Gejlhavegård Industri Syd Der er i dag meget lidt detailhandel i Vonsildområdet. På baggrund af den forventede befolkningsvækst i området vil det være vigtigt at fastholde især den eksisterende dagligvarehandel, men samtidig give mulighed for at styrke dagligvarehandlen. Bydelscenter Lokalt center Bydelscentret Vonsildvej og lokalcenter ved Padholm. Tankedalsvej Sdr. Ringvej Fabriksvej Industri Syd Smedegade Udvikling af centerområderne De to eksisterende centerområder i form af bydelscentret ved Vonsildvej og Hjarupvej og lokalcentret ved Vonsildvej og ny fordelingsvej fastholdes. Der udlægges et samlet areal til detailhandel i bydelscentret på m 2 og i lokalcentret på m 2. Dagligvarebutikker må i bydelscentret maksimalt have en størrelse på m 2 og udvalgsvarebutikker må maksimalt have en størrelse på m 2. I lokalcentret må både dagligvare- og udvalgsvarebutikker maksimalt have en størrelse på m 2. Det lokale centerområde ved Padholm er endnu ikke udnyttet. Gejlhavegård Gejlhavegård Vonsildvej Essen Jernet Ambolten Handlinger Der skal udarbejdes en lokalplan for det lokale centerområde inden for de første 8 år af planperioden. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. Blåbærvej Særlig pladskrævende varegrupper Område, hvor der kan etableres butikker til særlig pladskrævende varegrupper. 13

16 Ambolten Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoleuddannelsesmuligheder skal udbygges og forbedres i overensstemmelse med behovene i området og befolkningsudviklingen. Der skal sikres et godt og attraktivt udbud af idræts- og fritidsmuligheder. Status Vonsildområdet har egen folkeskole Vonsild Sogneskole. Skolen ligger vest for Vonsildvej i den sydlige del af området med tilknytning til de omkringliggende boligområder. Skolen har tilknyttet en SFO, en sportsplads, to haller og en gymnastiksal. Området har tilknyttet 3 daginstitutioner i form af børnehaver. To af børnehaverne ligger i tilknytning til skolen mens den sidste børnehave ligger i tilknytning til Kolding-Hallen. Området rummer endvidere et plejecenter med flere ældreboliger i umiddelbar tilknytning. Idrætsfaciliteterne i Vonsildområdet ligger alle i tilknytning til skolen og består af Vonsild Sportsplads, Vonsild-Hallen, minihallen og en gymnastiksal. Sportspladsen består af to fodboldbaner med tilhørende atletikanlæg. Faciliteterne bruges af skolen samt forskellige lokale idrætsforeninger. Området rummer endvidere Kolding Hallen og KIF Centret. Disse faciliteter er imidlertid privat ejet. Nøddebo Ambolten Vonsildvej Essen Tyttebærvænget Springbjerggyde Enebærparken Solbærvænget Blåbærvej Hindbærvænget Dalbyvej Forsytiavænget Eksisterende børnehaver Brombærvænget Dalbyvej Vonsild Stationsvej Langesund Pilekæret Ådalsparken Børnehave der skal nedlægges Indendørs idrætsanlæg KIF Centret Hjarupvej Vævertoften Delken Teglparken Smedebakken Mellemladen Søholm Folehaven Vestervænget Toftevænget Lysholm Mølleparken Vyffs Vej Langholm Kolding Hallen Fremtidigt plejecenter Plejecenter der skal nedlægges Skole 14 Teglvænget Hoppesvej Catolhavegyden Stadion - fremtidigt Institutioner, service og idrætsfaciliteter i Vonsild. Udendørs fritidsanlæg

17 Kommuneplan Plejecentre Vonsildhave 48 plejeboliger skal nedlægges og erstattes af nyt plejecenter med 60 plejeboliger. Folkeskoler Vonsild Sogneskole 360 elever klasse. Forventes udbygget grundet markant stigning 2016/2017 forventes elevtal på 613 elever. Daginstitutioner Børnehaven Vonsild 44 børn skal slås sammen med Børnehaven Hoppesvej efter sammenlægning 66 børnehavepladser og 22 vuggestuepladser. Børnehaven Hoppesvej 52 børn skal nedlægges og flyttes - slås sammen med Børnehaven Vonsild. Idrætsbørnehaven - 22 børn - skal udvides til 44 børn. Udfordringer Den forventede udvikling i befolkningstallet og befolkningssammensætningen i området vil få betydning for de offentlige tilbud som daginstitutioner, skole, idræts- og fritidsfaciliteter samt plejecenter. Der forventes en fordobling af antallet af børn og unge i området, mens der på ældreområdet ligeledes forventes en næsten fordobling. De offentlige tilbud skal derfor udbygges og forbedres i takt med befolkningsudviklingen. Udover befolkningsstigningen vil de mange børn og unge samt ældre stille andre krav end i dag. Der vil bl.a. være mange ældre, som vil være mere velhavende, engagerede, veluddannede, individualistiske og sundere end i dag. Der vil samtidig være en voksende gruppe af ældre med nedsat funktionsevne og behov for særlig pleje og omsorg. Der vil derfor være stigende efterspørgsel på fleksible boliger som kan tilgodese de forskellige behov. Nye faciliteter Som følge af de mange nye boligområder er der i årene planer om mange nye faciliteter i form af både nye institutioner og tilbygninger til eksisterende institutioner, samt tilbygning til skolen og nyt plejecenter. Børnehaven Vonsild og Børnehaven Hopppesvej skal lægges sammen på området ved Børnehaven Vonsild med nye bygninger med en samlet ny kapacitet til 66 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn. Idrætsbørnehaven udvides fra 22 børnehavebørn til 44 børnehavebørn. Herudover er der planer om to nye daginstitutioner med ca. 100 pladser i hver. De to nye daginstitutioner forventes opført i 2010 og Skolen i Vonsild. 15

18 Frem til skoleåret 2016/2017 forventes elevantallet på Vonsild Sogneskole at stige med 40 procent. Skolen forventes derfor at være udbygget til at være næsten 3-sporet. Skolen skal derfor ombygges og udvides med nye tilbygninger. Nybygningerne skal placeres på boldbanearealet syd for skolen samt på Børnehaven Hoppesvejs arealer. Der skal etableres erstatningsbaner for de nedlagte boldbaner ved skolen. Der er udarbejdet et samlet løsningsforslag for Vonsild og Dalby for at imødekomme begge områders kapacitetsproblemer for idrætsanlæggene. Idrætsanlæggene skal placeres i tilknytning til de fremtidige boligområder i Dalbyområdet. Stadion Der er et ønske om at flytte Kolding Stadion fra sin nuværende placering på Stadionvej til Vonsild. Dermed vil der i Vonsild blive skabt et større idrætsområde, der vil få betydning for hele kommunen. Det vil være et område bestående af Kolding Hallen øst for Vonsildvej, den nye Stadion vest for Vonsildvej og Mosevej Boldplads nord for Tankedalsvej, beskrevet i områdeplan for den sydlige bydel. En forudsætning for flytningen af Kolding Stadion er, at det eksisterende stadionareal sælges. Mos j slevve Hader evej For at sikre forbindelsen imellem de tre forskellige idrætsområder skal Mosevej træningsbaner der etableres stiforbindelse imellem Mosevej Sportsplads og den nye svej edal Tank Område 08 etableres en undergang under Vonsildvej, for at sikre en sikker passage Seest vej Vonsild Stadion. For at forbinde Den nye stadion med Kolding Hallen, skal der Område 04 Vonsild for de bløde trafikanter. En sådan undergang vil også gøre det muligt for de to områder at supplere hinanden med parkering ved sports- ebo Nødd events, der har meget stort publikum. Området skal trafikbetjenes fra Vonsildvej og der skal sikres nærhed til kollektiv trafik i form af bushol- n lte bo Am Kolding Hallen Stadion deplads ved Vonsildvej. Blåbærvej ærp en ark letikplads, med løbebaner omkring banen. Der vil være behov for par- b Am olt Ambolten ebo en Vonsild Evt. stadion- og idrætsområde vej Esse n ænget Tyttebærv Blåbærvej Hind bær g væn et yvej ld si ret n Vo Dalb kæ Pile et g væn bæ r nget Brom Solbærvæ e gy d erg gbj n e ark rp bæ e En in Spr Væ Hjar ve j es pp n te Udviklingsområder til offentlig service. Ho f to De lk en r ve 16 up v ej o Stati sild Von nsve j Langesund Å Evt. plejecenter Ny byudvikling - offentligt Langholm område eb bane og seks træningsbaner, hvoraf den ene også vil fungere som at- N ød d de rggy gbje Sprin En Stadion området vil udover selve stadion skulle indeholde en cricket- Idrætsbyen i Vonsild og i Seest.

19 Kommuneplan keringsarealer til ca biler, der også vil kunne udnyttes til sport og leg til hverdag, hvor parkeringsbehovet ikke er ligeså stort som til weekendens store fodboldkampe. Udover disse udendørs funktioner, skal der ved stadion være servicefaciliteter, såsom cafeteria, omklædningsrum, presseloge, mødelokaler m.m. En ny stadion forventes at skulle etableres i etaper, men med det endelig resultat i form af en stadion med plads til ca tilskuere. I disponeringen af området skal der tages hensyn til områdets placering langs Vonsild Å samt de beskyttede diger i området. Området er desuden delvist omfattet af skovbyggelinie for Kolding Kirkeskov, samt åbeskyttelseslinie. Derfor bør bebyggelsen og de befæstede arealer placeres nærmest Vonsildvej og længst muligt væk fra å og skov. Der bør udarbejdes en helhedsplan for det nye stadion område, for at sikre en hensigtsmæssig disponering af området i forhold til omgivelserne. Der skal her også tages højde for et nyt stadions miljømæssige og visuelle indvirkninger på omgivelserne, det være sig i forhold til trafik, støj og lysforurening m.m. På trods af eventuelle mindre gener for omgivelserne, vil en stadion i Vonsild kunne være med til at profilere Vonsildområdet og rummer dermed et stort potentiale. En alternativ placering af et nyt stadion er i området langs Tankedalsvej. Plejecenter Der planlægges et nyt plejecenter som erstatning for det eksisterende Vonsildhave plejecenter. Det nye plejecenter skal placeres vest for det eksisterende med plads til 60 boliger. I disponeringen af området skal der tages hensyn til de beskyttede diger i området. Området skal trafikbetjenes fra Hjarupvej. Plejecentret Vonsildhave. Såfremt det nye stadion i stedet skal placeres langs Tankedalsvej, vil en alternativ placering til det nye plejecenter være vest for Vonsildvej mellem Nøddebo og Enebærparken. Handlinger Der skal udarbejdes plangrundlag for virkeliggørelse af de nye daginstitutioner, det nye plejecenter med tilhørende centralkøkken samt for udvidelse af skolen. Plangrundlaget skal udarbejdes løbende i overensstemmelse med udbygningsbehovet. Der skal udarbejdes en helhedsplan for det nye stadionområde. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om energiklasse 1. Alt kommunalt byggeri skal opføres som energiklasse 1. 17

20 Trafik og forsyning Mål Målet er at reducere miljøbelastningen inden for transportsektoren, herunder CO 2 -udledningen pr. indbygger, udslippet af sundhedsskadelige stoffer, støjbelastningen og vibrationer. Den kollektive trafik samt tilgængeligheden til offentlig og privat service skal sikres og fremmes. Det eksisterende stinet mellem områdets funktioner, bydele, byudviklingsområder og det åbne land skal udbygges og skolevejene trafiksikres. Status Vonsildvej er hovedtrafikåren gennem området og herfra er der nem og hurtig adgang til Sønderjyske motorvej via Tankedalsvej mod vest, til Kolding bymidte mod nord og til Christiansfeld mod syd. Langs Vonsildvej eksisterer cykelstier i begge vejretninger. Ved bydelscentret over for kirken er stiforbindelse ført under Vonsildvej. Underføringen er udformet som trapper med cykelsliske, hvorfor det er vanskeligt at cykle under Vonsildvej hér. Skolevejsanalysen fra 2007 viser tilmed, at mange skolebørn vælger at krydse Vonsildvej andre steder, eksempelvis ved Blåbærvej, hvor der eksisterer en tunnel uden trappe. Ved Vonsildgård er opstillet 3 vindmøller med en navhøjde på 45 meter. Den gældende planlægning giver ikke mulighed for at udvide området eller opstille højere møller. Der løber en højspændingsledning langs motorvejen med en forgrening mod øst og syd om kolonihaverne. Udfordringer For at sikre en bæredygtig byudvikling, er det vigtigt, at de nye byudviklingsområder bliver koblet op på den kollektive transport, så der Skoleveje Der er udarbejdet en skolevejsanalyse i 2007, som viste flere utrygge lokaliteter på veje og stier omkring skolen. De hyppigste lokaliteter, hvor eleverne og deres forældre føler sig utrygge, er på Hjarupvej mellem Hjarupvej og Midtkærvej, på Vonsildvej mellem Hjarupvej og Dalbyvej samt krydset Hjarupvej/Hoppesvej. Trafikstruktur m.v Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Lokalveje Motorvej Fremtidig motorvejstilslutning Reservation - skitse til nyt vejprojekt pendlerpladser Stistruktur Vindmølleområder Konsekvenszone - vindmølleområde Højspændingsledninger Separat sti Sti langs vej Cykelrute ad lokalvej Planlagt Separat sti Planlagt sti langs vej Planlagt cykelrute ad lokalvej Industrivej Tankedalsvej Gejlhavegård Dieselvej Fabriksvej Jernet Ambolten Blåbærvej Industri Syd Tankedalsvej Gejlhavegård Industrivej Dieselvej Fabriksvej Jernet Ambolten Blåbærvej Industri Syd Hjarupvej Vonsild Hjarupvej Vonsild Sønderjyske Motorvej Hoppesvej Sønderjyske Motorvej Hoppesvej Hoppeshuse Ødisvej Vonsildvej Sjølundvej Hoppeshuse Ødisvej Vonsildvej Sjølundvej 18 Vejstruktur, forsyningsledninger og vindmølleområder. Stistruktur

21 Kommuneplan Kollektiv trafik Vonsildområdet betjenes af tre buslinjer - to regionale ruter mod hhv. Vamdrup og Haderslev samt en bybuslinje med endestation i Vonsild. gives et alternativ til bilen. Det gøres ved at udlægge de nye byudviklingsområder i nærhed til eksisterende og fremtidige busruter og sørge for gode stiforbindelser. Stier skal også sikre tilgængelighed til skole og pasningssteder. Skolevejsanalysen fra 2007 viser, at der er flere utrygge steder, hvor skolebørn færdes dagligt. For at sikre, at skolebørnene til stadighed færdes som cyklister og gående og ikke i højere grad køres i bil af forældre, er det vigtigt, at skolevejene gøres trygge. Nye tiltag For at fremme den kollektive trafik og for at reducere CO 2 -udslippet i Kolding Kommune, kan der etableres en pendlerplads ved Nøddebo, hvorfra der skal skabes en højfrekvens busrute langs Vonsildvej/Haderslevvej til bymidten. Tunnellen under Vonsildvej. Infrastrukturen i byudviklingsområderne skal løbende udbygges i takt med at områderne udvikles og udbygges således, at der skabes gode vejadgange, sammenhængende stisystemer og ikke mindst adgang til offentlig transport. Gennem den løbende udbygning af infrastrukturen skal sikres god tilgængelighed, også selvom et område ikke er fuldt udbygget. Der er planer om at Hoppesvej, fra Delkens tilslutning til Hoppesvej og til ny vejadgang til Teglvænget, skal nedlægges som vej og udlægges som kombineret gang- og cykelsti med mulighed for kørsel med bus og landbrugskøretøjer. Lykkeshave skal til gengæld åbnes, så der bliver mulighed for gennemkørende trafik fra Hoppesvej til Vonsildvej. Vonsildvej mod syd, med kirken og møllen som landmarks langs vejen. I forbindelse med byudviklingsområdet Vonsild Øst skal der etableres en ny fordelingsvej, som skal betjene hele området samt byudviklingsområderne i Dalbyområdet. Fordelingsvejen skal etableres i takt med at områderne udvikles. Delken Teglvænget Teglparken Børnehave Skole Hoppesvej Der er udpeget areal til en ny motorvejstilslutning til Sønderjyske motorvej ved Ødisvej. Tilslutningen vil primært få lokal betydning, idet den vil betyde en aflastning af Vonsildvej og Tankedalsvej, men ikke væsentlige ændringer på det øvrige vejnet. En ny motorvejstilslutning vil have stor betydning for beboerne dels i det nuværende Vonsild, dels i det kommende boligområde mellem Dalby og Vonsild. Overordnet betragtet vil en motorvejstilslutning ved Ødisvej desuden medføre, at hele området nord for Christiansfeld vil kunne opnå direkte forbindelse med motorvejsnettet uden at belaste Vonsild trafikalt. I forbindelse med den nye motorvejstilslutning er der udpeget en vejkorridor mellem Vonsildvej og Skamlingvejen ved Skartved. Rapshaven Lucernehaven Lykkeshave Sti og busgade Strækningen på Hoppesvej, som skal udlægges til sti, med mulighed for kørsel med bus og landbrugsmaskiner. Handlinger I forbindelse med lokalplanlægning af nye byområder skal der indarbejdes mulighed for sammenhængende stiforbindelser, såvel trafikstier som rekreative stier. Derudover skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene, og CO 2 - reducerende tiltag skal fremmes. I denne sammenhæng etableres pendlerparkering ved Nøddebo, hvorfra der skabes højfrekvens bustrafik til og fra midtbyen. 19

22 Det åbne land Mål Der skal sikres offentlig adgang til rekreative oplevelser i naturen og landskabet under hensyntagen til landbruget og flora og fauna. En klar adskillelse mellem by og land skal fortsat sikres. Opførelse af fritliggende bebyggelse skal i videst muligt omfang undgås. Status Byen Vonsild udgør en stor del af det samlede Vonsildområde, og når de planlagte nye byområder øst for Vonsild er udbygget, vil over en fjerdedel af hele Vonsildområdet være bymæssigt bebygget med tilhørende bynære grønne arealer. Områdets væsentligste landskabelige træk er et tragtformet strøg omkring Vonsild Å, der ligger som en kile ind mod byen. Der er få store landbrug med dyrehold, og området drives primært som planteavl og fritidslandbrug. Landområdet er gennemskåret af henholdsvis motorvejen og den gamle hovedlandevej. Der er flere små og mellemstore skove, der er inddelt i mindre skovparceller af sten- og jorddiger. Naturområder Værdifuldt landskab Økologiske forbindelseslinjer skovrejsning 20 Naturområder og rekreative interesser.

23 Kommuneplan Landzonetilladelser Som grundlag for behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til eksempelvis nyt byggeri eller ændret anvendelse i det åbne land er der i Kolding Kommune politisk vedtaget retningslinjer for administrationen. Det skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen og klarhed omkring kommunens strategiske målsætninger for det åbne land. I den vestligste del af området findes det internationale naturbeskyttelsesområde, Svanemosen, som er en højmose på ca. 110 ha., der ligger vest for motorvejen og går ind i Vamdrupområdet til Fovslet skov. Området omkring Svanemosen er udpeget som kulturhistorisk interessant på grund af spor af bopladser fra jægerstenalderen. Området mellem Svanemosen og motorvejen og arealerne øst for motorvejen syd for Vonsild by er udpeget til skovrejsningsområder, dels for at beskytte grundvandet dels for at skabe rekreative arealer nær byen. Vinter i Svanemosen. Der er stiforbindelse fra Vonsild mod vest til Hjarup og videre tværs gennem Jylland mod vest. Mod øst har stiruten forbindelse til den nationale østkyststi langs Kolding Fjord via Dalbyområdet og mod sydøst til udflugtsområderne Skamling og Binderup strand. Der er ingen udpegede stier i den sydlige del af området. Udfordringer Landskabet og naturen uden for byen rummer en kvalitet, der gør det attraktivt for mange mennesker at opholde sig og bosætte sig her. Landdistrikterne skal sikres en fortsat udvikling, så de bliver gode steder at leve og drive landbrug. En af udfordringerne er at sikre, at det åbne land som udgangspunkt friholdes for andet uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug og skovbrug. Landbrugsbygninger skal som udgangspunkt opføres som en helhed i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Der skal samtidig sikres en passende afstand mellem landbrugsbyggeri og boligbyggeri, så miljøkonflikter så vidt muligt kan undgås. Udflytningen af fremtidens landbrugsbyggeri skal derfor ske med en velovervejet placering og udformning og under hensyntagen til naturen, landskabet og miljøet. Landbrugets udviklingsmuligheder i nærheden af Svanemosen er begrænset som følge af udpegningen af Svanemosen som internationalt naturbeskyttelsesområde, idet naturen her er meget følsom overfor ammoniakfordampning fra husdyrproduktion. Der er derfor en overgangszone, hvor der er begrænsninger i mulighederne for at udvide og etablere husdyrproduktion. Der er et ønske om at skabe sammenhæng mellem de større naturområder via økologiske forbindelseslinjer. Især i den sydlige del af området er det en udfordring at sikre mulighed for spredningsveje som bånd mellem ådalen og naturområderne ved kysten. Efterår i Svanemosen. Det er vigtigt at opretholde og sikre yderligere gode arealer for det udendørs friluftsliv, der kan være med til at øge vores sundhed og livskvalitet. Et godt friluftsliv kræver natur- og skovarealer med let adgang til rekreative stier. Stierne og deres omgivelser skal sikres en høj rekreativ værdi. Det er derfor vigtigt, at der ikke placeres anlæg, eksempelvis gylletanke, oplagspladser, bevoksning med videre, op til stierne, som forringer den landskabelige oplevelse fra stien. Svanemosen i grønt. Handlinger I forbindelse med lokalplanlægning af nye områder skal der indarbejdes mulighed for sammenhængende stiforbindelser, såvel trafikstier som rekreative stier. 21

24

25 Kommuneplan Retningslinjer og rammer 23

26 Retningslinjer Retningslinjer og arealudpegninger Områdeplanerne udgør den lokale del af kommuneplan for Kolding Kommune. Områdeplanerne tager udgangspunkt i Kommuneplan for Trekantområdet, der udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Den fælles kommuneplan tager desuden udgangspunkt i den gældende Planlov med særlig reference til lovens 11a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i den kommunale planlægning For de enkelte emner i hovedstrukturen er der tilknyttet generelle retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. I områdeplanerne er udpeget og gengivet de retningslinjer, der gælder for det geografiske område, som områdeplanen dækker. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Retningslinjer og udpegninger for grundvand og overfladevand, der indgår i regionplanen for det tidligere Sønderjyllands Amt, vil fortsat være gældende som landsplandirektiver, indtil der foreligger en statslig vandplan. Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på tilhørende oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over struktur og sammenhænge i udpegningerne. Redegørelserne for de enkelte retningslinjer er uddrag fra Trekantområdets fælles kommuneplan. 24

27 Kommuneplan Indeks Byerne Areal til byudvikling 26 Arealudlæg på særlige betingelser 26 Byudvikling og grundvand 26 Byudvikling og overfladevand 26 Byudvikling og naturområder 27 Byudvikling og overordnede veje 27 Kystnærhedszonen 27 Detailplanlægning af boligområder 28 Erhvervslokalisering 29 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 29 Risikovirksomheder 30 Bymidter 30 Bydelscentre 30 Aflastningsområder 31 Områder til butikker med pladskrævende varegrupper 31 Lokalcentre 31 Det åbne land Jordbrugsmæssig anvendelse 32 Husdyrbrug 32 Udflytning af driftsbygninger 33 Husdyrproduktion i byzone- og byudviklingsområder 33 Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder Skovrejsningsområder 34 Skovrejsning uønsket 34 Lavbundsarealer og potentielle vådområder 34 Naturområder generelt 35 Særlig værdifulde naturområder 36 Forbindende naturnetværk 37 Internationale naturbeskyttelsesområder 38 Værdifulde landskaber 38 Større uforstyrrede landskaber 39 Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder 39 Kystnærhedszonen 40 Offentlighedens adgang 40 Kultur, turisme og friluftsliv Kulturhistoriske værdier 41 Ferie- og kursussteder samt overnatningssteder 42 Større turistanlæg 42 Campingpladser 43 Sommerhusområder 43 Større fritids- og idrætsanlæg 44 Rekreative stier og friluftsområder 44 Kolonihaver 44 Lystbådehavne 45 Trafik og tekniske anlæg Overordnede veje 45 Kollektiv trafik 45 Vindmølleområder 46 Opstilling af vindmøller 47 Husstandsmøller 48 Højspændingsanlæg 48 Transportkorridorer 49 Olie- og naturgasanlæg 49 Forbrændings- og deponeringsanlæg 49 Støjforhold Planlægningszoner for støj 50 Arealer til støjfølsom anvendelse 51 Stilleområder 51 Klimaændringer Klimaændringer 51 Lokale retningslinjer Bebyggelse i det åbne land 51 25

28 Retningslinjer Redegørelse Arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling sker under iagttagelse af de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til mål for byudviklingen samt af de lokale retningslinjer. Der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksiste-rende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i planperioden. Arealudlæg skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i den kommende planperiode på 12 år. ved arealudlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvlkstinteresser og jordbrugsinteresser. I områder, der er udpget til råstofgraveområde i den regionale råstofplan, skal råstofforekomsterne så vidt muligt udnyttes, inden arealet anvendes til byformål. Perspektivområder angiver i hvilken retning byudviklingen forventes at ske, når kommuneplanens arealudlæg er brugt op. Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning skal sikre, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. De mindre landsbyer gives mulighed for en begrænset tilvækst i boliger i form af placering af enkelte nye boliger i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning eller på en måde, der understøtter landsbyens struktur. Der er en vigtig balance mellem på den ene side at styrke lokalsamfundene uden for byerne og på den anden side at sikre en klar grænse mellem land og by og at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Arealudlæg på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser, kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen. I et byudviklingsområde, hvor enkelte planlægningsmæssige forhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for vejegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først lokalplanlægges, når forholdene er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis være tale om, at der pågår en kortlægning af grundvandsressource, som man skal afvente færdiggørelsen af, inden området kan udnyttes til byformål. Der kan også være tale om, at kommunen ønsker at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Byudvikling og grundvand Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikke-vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. I forhold til byudvikling skal der foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Der er især fokus på områder med særlige drikkevandsinteresser og på indvindingsoplande. Før der kan foretages et nyt arealudlæg, skal der gennemføres en konkret vurdering af, om arealudlægget er forsvarligt det pågældende sted. Hvor det ikke er muligt at flytte byudviklingen uden for disse områder, skal der stilles særlige krav til foranstaltninger til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej- og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie- og benzintanke samt brug af pesticider. Byudvikling og overfladevand Ved byudlæg og omdannelse skal der træffes foranstaltninger for at mordvirke problemer som følge af klimaforandringer. Overfladevand fra befæstede arealer skal så vidt muligt håndteres lokalt for at modvirke problemer affødt af klimaforandringer. Afledning af overfladevand fra byområder er et stigende problem for vandløb, og hyppigheden af oversvømmelser er stigende på grund af mere intense regnhændelser. Virkemidler kan f.eks. være lokal nedsivning via faskiner, færre befæstede arealer, og etablering af vådområder, som kan virke som buffer. 26

29 Retningslinjer Byudvikling og naturområder Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder potentiel natur eller økologiske forbindelseslinjer, skal sikre, at områder udpeget til potentiel natur friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages aom fælles friarealer. Redegørelse Kommuneplan Inddragelse af bynære områder med natur- og landskabsinteresser skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til at bibeholde og genskabe spredningsveje for dyr og planter. Det er dog en forudsætning, at det sammenhængende naturområde friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Naturområder skal søges bevaret med henblik på at sikre et varieret dyreog planteliv af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være meter. Zonen kan eksempelvis anvendes til rekreative stier. Byudvikling og overordnede veje Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens kollektive trafik (busser, tog og letbane m.v.) De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning. Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne landskaber langs motorvejene. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Nye områder til byudvkling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet. Udviklingen af større byudviklingsområder skal ske på baggrund af en kvalitativ helhedsplanlægning. i forhold til natur og landskab udgør de overordnede veje ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land, og det er derfor vigtigt at tage hensyn til placering af det overordnede vejnet ved udpegning af nye områder til byudvikling. En uhensigtsmæssig placering kan reducere fremkommeligheden på vejnettet og dels gøre det vanskeligt at skabe en hensigtmæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsavarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af vejen. Omvendt må vejen ikke være en uoverstigelig barriere for fremtidig byudvikling. Der kan godt bygges langs motorvejene i forbindelse med eksisterende byområder, hvis samspillet mellem by, motorvej og landskab er præget af kvalitet og helhedstænkning. I den forbindelse anses 300 m på hver side af motorvejene som det nære landskab. Ved nyere vejanlæg har den landskabelige inidplacering haft stor betydning for anlæggets placering. Derfor skal byggeri udformes, så vejanlæggets placering og udformning samt landskabstypernes særkender respekteres. Nye byområder skal anægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Kystnærhedszonen I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering. I forbindelse med byudvikling indenfor kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. Inden for kystnærhedszonen må der kun inddrages arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Nye byzoneudlæg til beboelse må kun anvendes til helårsbeboelse, og der må ikke udlægges nye sommerhusområder, medmindre de er en del af et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Eksisterende sommerhusområder fastholdes til fritidsformål. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Det skal sikres at der uden for byzonen ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten med mindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling langs kysten. 27

30 Retningslinjer Redegørelse Detailplanlægning af boligområder Detailplanlægningen af boligområder skal ske ud fra en række principper, der skal tilgodese udviklingen af den åbne, grønne storby som et meget attraktivt bosætningsområde. Ved planlægningen af boligområder skal følgende principper varetages: 1. Bæredygtighed og sundhed Nye boligområder skal både forebygge og tilpasses klimaforandringer, eksempelvis ved decentral regnvandshåndtering samt mulighed for jordvarmeanlæg o.l. Bæredygtighed og sundhed skal tænkes ind i krav til materialevalg Etablering af lavenergibyggeri, passivhuse og vedvarende energiforsyning skal fremmes Der skal sikres tilgængelighed for handicappede Der skal etableres sammenhængende stisystemer for gående og cyklister Der skal laves tiltag, som fremmer muligheden for den daglige motion. 2. Principper for boligtyper Byboliger: Skal primært være etageboliger eller tæt-lave boliger Haveboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger Landsbyboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger. 3. Principper for byomdannelse og fortætning Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for det eksisterende, omgivende bymiljø Byboliger skal blandes med andre byfunktioner Der skal ske en blanding af boligtyper og -størrelser Ved byomdannelse og byfortætning skal der tages højde for ændrede trafik- og parkeringsbehov Byboliger placeres ved rekreative områder som park, havn eller lignende, eller der etableres nye rekreative områder i forbindelse med etableringen af nye byboliger Overfladevand skal som udgangspunkt håndteres lokalt og indgå som element i byplanlægningen. 4. Principper for kvalitet i boligområder Der skal stilles krav til boligers arkitektur, materialevalg, farvevalg, udformning og indpasning i forhold til omgivelserne og landskabet Nye bygninger skal være tænkt ind i forhold til nabobebyggelserne Arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og kvarterer skal bevares Der skal være plads til spektakulære og eksperimenterende byggerier Alsidighed i byggeriet 5. Principper for kvalitet og udenomsarealer Der skal stilles krav til omgivelsernes udformning og materialevalg Pladser, torve og centrale fodgænger- og gadestrøg skal gives forskellige funktioner og dermed forskellige identiteter samt lægge op til, at byen gøres levende døgnet rundt Der skal sikres økologiske forbindelsesområder Etablering af ny natur skal være et åndehul i byen samtidig med, at der skabes forbindelser mellem byens grønne strøg og det åbne landskab uden for bygrænsen Der skal skabes mulighed for etablering af parker med relativ stilhed. 28

31 Retningslinjer Erhvervslokalisering Nye erhvervsarealer skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur. Bymidterne skal fastholdes som attraktive erhvervsområder for service- og kontorerhverv. Erhvervsarealer i umiddelbar til-knytning til motorveje og det øv-rige overordnede vejnet skal primært forbeholdes transporttunge virksomheder. Ved lokalisering skal der tages hensyn til omgivelserne miljømæssigt og visuelt. Redegørelse Kommuneplan Et bærende princip for den fremtidige erhvervsudvikling skal være: Rette virksomhed på rette sted. Der er stor efterspørgsel på erhvervsarealer, hvor synligheden er stor. Ønsket om en synlig placering må dog ikke ske på bekostning at målet om at fastholde natur og åbne landskaber mellem byerne. Det overordnede princip for udlæg af nye erhvervsområder er som for udlæg af nye boligområder, at arealerne udlægges og udnyttes indefra og ud. det vil sige, at nye erhvervsudlæg skal placeres i tilknytning til den eksisterende byzone. Allerede udlagte områder langs motorvejsnettet kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. For flere af byerne i Trekantområdet er mulighederne for placering af nye erhvervsområder i tilknytning til den eksisterende byzone begrænsede og nye erhvervsarealer der placeres i byranden vil uværgeligt samtidig blive placeret tæt på overordnede veje og motorvejsnettet. Anvendelsen af disse arealer vil være til et bredere spekter af erhvervstyper end blot transporttunge. Den arkitektoniske kvalitet af byggeriet og hensynet til landskabet skal i disse områder prioriteres særligt højt da områderne har stor synlighed. I forbindelse med udlæg af nye erhvervsarealer skal der etableres de nødvendige bufferzoner mellem følsom anvendelse og erhverv, differentieret efter de forskellige virksomhedsklasser. Efterspørgslen efter erhvervsarealer langs motorvejene er stor. Udgangspunktet er dog fortsat, at en spredning af erhvervsarealer langs motorvejene og en sammenvoksning af byerne skal undgås. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder, anlæg og indretninger, der kan forventes at belaste de nære omgivelser på trods af forureningsbegrænsende foranstaltninger, skal placeres i særlige erhvervsområder. Omkring de særlige erhvervsområder skal der udlægges et konsekvensområde på 500 m fra grænsen af området. Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelser, som dokumenterer, at miljøforholdene er acceptable i området. Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom anvendelse, skal afstanden på mindst 500 m tilvejebringes ved differentiering i det planlagte erhvervsområde. Nogle virksomheder belaster omgivelserne (støj, støv m.v.) eller udgør en risiko for de nære omgivelser på trods af foranstaltninger til at imødegå dette. Disse virksomheder placeres bedst i særlige erhvervsområder. Med den positive udvikling i mange industrivirksomheders miljøforhold i retning af færre gener og mindre forurening kan stadig flere virksomhedstyper integreres inde i byen. Virksomheder der genererer meget godstrafik påvirker omgivelserne med støj, luftforurening og øger risikoen for ulykker i trafikken. Denne type virksomheder placeres derfor bedst nær det overordnede vejnet, og evt. med adgang til jernbane. Af hensyn til flysikkerheden bør der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra Billund Lufthavn og Kolding/ Vamdrup Flyveplads. 29

32 Retningslinjer Redegørelse Risikovirksomheder Ved udlæg af arealer til risikovirksomheder skal det sikres, at der ikke inden for en beregnet sikkerhedszone planlægges for boliger og anden følsom arealanvendelse, sådan at der sikres tilfredssttillende sikkerhedsmæssige forhold. Hensynet til risikoen for større uheld i forbindelse med eksisterende risikovirksomheder inddrages i planlægningen. Der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra anden risikovirksomhed eller inden for den beregnede konsekvenszone. Ifølge risikobekendtgørelsens regler skal der ved revision af kommune- og lokalplaner for områder omkring risikovirksomheder tages hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse. Eksempelvis afstanden til boligområder, offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, andre områder, der er særligt følsomme, indkøbscentre, stadionanlæg, veje og andre transportanlæg samt bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Ønskes en ændret planlægning/ændret arealanvendelse for arealer omkring risikovirksomheder er kravene, at arealanvendelsen inden for en beregnet sikkerhedszone ikke kan ændres i retning af mere følsom anvendelse end det er forudsat i virksomhedens sikkerhedsdokument samt de tilhørende afgørelser fra Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og Brandvæsenet. Arealanvendelsen kan dog ændres i retning af mere følsom anvendelse, hvis acceptkriterierne i afgørelserne kan overholdes. Detailhandel bymidter Der kan i afgrænsede bymidter i hovedbyer, centerbyer og i enkelte lokalbyer lokalplanlægges for butikker. Butiksstørrelserne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over m 2. Rammer for nybyggeri og maksimale butiksstørrelser fremgår af skemaet for bymidter. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). Her kan der planlægges for butikker til dagligvarer på op til m² og til udvalgsvarer på op til m ². Ændringer af bymidteafgrænsningen skal som udgangspunkt følge de regler for den statistiske metode, som er fastsat af Miljøministeriet. Reglerne omfatter også adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for yderligere detailhandelsområder. Detailhandel bydelscentre Der kan i afgrænsede bydelscentre lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for bydelscentre på mere end m 2. Rammer for areal til butiksformål fremgår af skemaet for bydelscentre. Byer over indbyggere har mulighed for at afgrænse bydelscentre i den centrale del af bydele, og Fredericia, Kolding og Vejle har afgrænset bydelscentre i kommuneplanen. Kommuner over indbyggere fastsætter selv det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte bydelscenter. Butiksstørrelsen følger de generelle regler i planloven for dagligvarer og udvalgsvarer. 30

33 Retningslinjer Detailhandel aflastningsområder Der kan i afgrænsede aflastningsområder lokalplanlægges for nye butikker. Butiksstørrelsen i aflastningsområderne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. Redegørelse Kommuneplan Det eksisterende aflastningsområde Center Nord er placeret ved Vejlevej - en indfaldsvej til Kolding. Størrelsen af aflastningsområdet kan ikke ændres og fastsættes i overensstemmelse med de retningslinjer, som var gældende i regionplanen den 1. januar Butiksstørrelserne følger de generelle regler i Planloven for butikker til dagligvarer og udvalgsvarer. Detailhandel områder til butikker med pladskrævende varegrupper Der kan i de afgrænsede områder til butikker med særligt pladskræ-vende varegrupper lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse og den samlede arealramme for områderne fremgår af redegørelsen. Arealer til butikker med pladskrævende varegrupper skal udlægges uden for bymidter og bydelscentre. Særligt pladskrævende varegrupper er defineret som biler, lystbåde, campingvogne, planter- og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. For møbelbutikker gælder dog, at disse først skal søges indplaceret i bymidter, bydelscentre eller aflastningsområder, før de kan placeres i et område til særligt pladskrævende butikker. Det skal i planlægningen sikres, at områderne betjenes med offentlig transport. Inden for erhvervsområdet Industri Syd og området ved Gejlhavegård er den maksimale butiksstørrelse inden for området fastsat til m 2. Den samlede ramme for areal til butiksformål er begrænset til mulighederne for udnyttelse af henholdsvis lokalplan og lokalplan Detailhandel lokalcentre Der kan lokalplanlægges for butikker i lokalcentre, der maksimalt må være på m 2. Størrelsen på de enkelte butikker må maksimalt være m 2. Lokalbyerne er karakteriseret ved at have offentlige og/eller private funktioner såsom skoler og butikker, og betjener derved det nære opland. I kommuneplanen er der mulighed for i lokalbyerne og i lokalområder i de større byer at udlægge arealer til butiksformål til den lokale forsyning. 31

34 Retningslinjer Redegørelse Jordbrugsmæssig anvendelse Områder til jordbrugsmæssig anvendelse skal hovedsagelig anvendes til jordbrugserhverv, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri. Varetagelsen af andre samfundsmæssige interesser kan medføre, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres. Ved afvejningen i forhold til jordbrugsinteresserne lægges der vægt på at begrænse arealforbruget til andre formål, og der tages hensyn til arronderingsforholdene og de allerede foretagne investeringer i området. Når jordbrugsområder inddrages til andre formål, vil det være en betingelse, at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål. Kommunerne vil ved udpegning af eventuelle nye arealudlæg, der fremkommer ved kommuneplantillæg i planperioden, samt ved lokalplanlægning bruge de statslige jordbrugsanalyser, hvor den første forelå den 1. juli 2009 Kommunerne vil ved fremtidige udlæg af byvækst i landzonen tage hensyn til jordbrugsinteresserne på basis af jordbrugsanalyserne og dialog med landmændene/de lokale jordbrugsorganisationer. Kommunerne vil på grundlag af de statslige jordbrugsanalyser beskrive jordbrugsinteresserne i den enkelte lokalplan samt redegøre for, hvordan der er blevet taget hensyn til dem. Kommunerne vil bestræbe sig på at sikre, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. Beskyttede naturarealer, Natura 2000-områder, diger, veje, stier mv. er indeholdt i jordbrugsområderne på kortet. Selvom de beskyttede naturarealer indgår i jordbrugsområderne, må de kun anvendes i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Husdyrbrug En husdyrproduktion kan etableres, udvides eller omlægges, såfremt natur- og miljøpåvirkningerne er forenelige med kommuneplanens mål og retningslinjer, og såfremt der er taget hensyn til naboerne. Der vil i forbindelse med konkret stillingtagen til miljøgodkendelser blive taget hensyn til de natur- og vandområder, der er særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkning fra landbruget. Det vil f.eks. være naturområder, der på grund af karakter og indhold af særlige arter kræver særlig beskyttelse, se retningslinje om særligt værdifulde naturområder. Desuden vil der være særlig fokus på de oplande til søer, som er overbelastet med fosfor, og hvor målsætningen for vandkvaliteten ikke er nået. Velovervejede placeringer og udformninger af fremtidens landbrugsbyggeri har stor betydning for de fremtidige udviklingsmuligheder for de enkelte landbrug, men også for de mennesker, som bor og færdes i det åbne land. Meget større bygninger end hidtil og fremtidige krav om brug af miljøteknologi vil betyde store forandringer for den fysiske udformning af byggeriet. Derfor er der god grund til at tænke i både arkitektur og placering i landskabet, når fremtidens landbrugsbyggeri skal udvikles. 32

35 Retningslinjer Udflytning af driftsbygninger Ved udflytning af driftsbygninger til det åbne land skal der tages landskabelige og arkitektoniske hensyn og beslutning om placering skal ske på baggrund af visualiseringer. I forbindelse med udflytning af driftsbygninger til det åbne land skal der samtidig tages stiling til om evt. overflødiggjorte landbrugsbygninger skal tages i brug til anden anvendelse eller nedrives. Redegørelse Kommuneplan Landbrugsbygninger skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelsesog færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og så der undgås en unødvendig spredning af bygningsmassen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der er en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Husdyrloven giver mulighed for udflytning hvis det ikke er muligt at overholde afstandskravene til naboer på grund af f.eks. lugtafgivelse, og hvis det ikke sker på bekostning af en lang række beskyttelsesinteresser. Udflytning af større husdyrbrug skal ske på baggrund af særlig planlægning og høring i lokalsamfundet. På den måde kan konflikter mellem landbrug og naboer, landskab og natur imødegås. Kommunen skal gennem sin administration skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber. For at undgå forfald af overflødiggjorte landbrugsbygninger skal der i forbindelse med miljøgodkendelser til større husdyrbrug i dialog med ansøger arbejdes på en helhedsplan for bedriftens bygninger. Det skal i den forbindelse sikres, at tomme bygninger ikke forfalder og overgår til slum, men i stedet nedrives eller tages i brug til anden anvendelse. Samtidig skal det sikres, at bevaringsværdige gamle landbrugsbygninger ikke uden videre nedrives, hvis de udgør en kulturværdi. Når der foreligger en jordbrugsanalyse og der evt. er udpeget særlig værdifulde landbrugsområder, kan kommuneplanerne omfatte bestemmelser til vurdering af, hvor større husdyrbrug kan placeres, så der tages hensyn til såvel naboer som udviklingsmuligheder for det eksisterende jordbrugs-erhverv og natur og miljø. Til den tid kan der fastsættes retningslinjer for udflytning af driftsbygninger inden for udpegede særligt værdifulde landbrugsområder. Husdyrproduktion i byzoneog byudviklingsområder Inden for kommuneplanens eksisterende og fremtidige byzone- og sommerhusområder kan der som hovedregel ikke blive givet tilladelse til udvidelse af eksisterende større husdyrproduktioner, hvis det strider mod den fremtidige anvendelse af området. Ifølge Husdyrloven er det ikke tilladt at etablere nyanlæg eller udvide eksisterende husdyrbrug, som giver anledning til øget forurening i kommuneplanens eksisterende og fremtidige byzone- eller sommerhusområder. Kommunen vil, når den modtager en ansøgning om udvidelse af et større husdyrbrug, som ikke giver anledning til øget gene, konkret vurdere, om udvidelsen vil være i strid med den fremtidige anvendelse til byudvikling. De forhold, der skal vurderes i dialog med landmanden, kan være produktionens størrelse, udviklingsmulighederne for virksomheden, anlæggets afskrivningstid, alternative placeringsmuligheder, tidshorisonten for inddragelse af området til byudvikling, arronderingsforhold m.m. Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder Inden for næromgivelserne af eksisterende og planlagte byudviklings- og sommerhusområder vil etablering eller udvidelse af eksisterende større husdyrproduktioner kunne tillades, såfremt det er foreneligt med den fremtidige anvendelse. I praksis vil næromgivelserne til byområder og planlagte byudviklings- og sommerhusområder fungere som opmærksomhedszoner, når kommunerne vurderer henholdsvis bebyggelsesønsker og ønsker om udvidelse af husdyrbrug. Formålet med denne konfliktsøgning er at give både byerne og husdyrbrugene de bedste udviklingsmuligheder. Forhold, som skal vurderes i dialog med landmanden, kan være produktionens størrelse, udviklingsmulighederne for virksomheden, anlæggets afskrivningstid, tidshorisonten for inddragelse af området til byudvikling, arronderingsforholdene m.m. Det kan være en meget god idé for alle parter, at der skabes en åben dialog i næromgivelserne i forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrbrug. 33

36 Retningslinjer Redegørelse Skovrejsningsområder Det gælder særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Der er udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fire hovedformål: behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser, fremme bynære friluftsmæssige kvaliteter, mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer, mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer. Derudover vil mere skov binde mere CO 2. Eksisterende skovrejsningsområder, der er udpeget til sikring af væsentlige grundvandsinteresser, skal fastholdes, indtil de statslige vandplaner foreligger i Derefter kan der ske en revision. Nye skovrejsningsudpegninger skal koordineres i forhold til den kommende udpegning for vindmølleområder. Skovrejsning uønsket Omfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortbilag. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes, eller som kan hindre muligheden for at det vilde dyreog planteliv styrkes. Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v. der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealet i øvrigt ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan tåle en højere vandstand. Potentielle vådområder, som er potentielt egnede som vådområder, skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og omkring vandløb. Mange lavbundsarealer er enge og moser, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Lavbundsarealer kan også være kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været moser, enge, lavvandede søer, eller fjordarme. Lavbundsarealerne danner en overgang mellem vand-områder og de tørre landområder. De udgør derfor vigtige levesteder for planter og dyr. Mange lavbundsarealer er udpeget som potentielle vådområder. For disse gælder, at der ikke kan gives tilladelse til byggeri og anlæg, der umuliggør en genopretning af det naturlige vandstandsniveau. Genoprettes disse arealer til vådområder, vil arealerne tilbageholde næringsstoffer til gavn for især kystvandene. Genopretning af vådområder nedsætter risiko for sommerudtørring af de små vandløb, så fisk og smådyr i større grad sikres overlevelse. Vådområderne er også væsentlige levesteder for fuglene. Derudover medvirker vådområder til at nedsætte afstrømningshastigheden, så sliddet på vandløbene bliver mindre. I nærheden af byerne er det desuden vigtigt at friholde lavbundsarealer i et omfang, der i tilstrækkelig grad sikrer reservoirer for overfladevand i tilfælde af kraftige nedbørshændelser, som vil blive hyppigere fremover. Gen-opretning af lavbundsarealer til vådområder kan derfor blive et væsentligt element i bestræbelserne på at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer. Opmærksomheden henledes på, at der af hensyn til flysikkerheden ikke bør etableres vådområder, der kan tiltrække fugle, inden for en afstand af 13 km fra offentligt godkendte lufthavne. 34

37 Retningslinjer Naturområder generelt Naturområder på land skal bevares og søges udvidet. Naturområderne skal sikres et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye natur-arealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet. Naturområderne må ikke inddrages til anden eller mere intensiv anvendelse, medmindre naturværdierne samlet bliver fastholdt eller forbedret. I de kommuner, hvor der er udarbejdet en naturkvalitetsplan, skal målsætningerne for de naturbeskyttede arealer danne grundlag for planlægning og sagsbehand-ling. Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land må der ikke efter plan-, miljøog anden relevant lovgivning meddeles tilladelser til aktiviteter, der kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. Naturbeskyttelsesinteresserne skal tilgodeses, også uden for naturområderne. Redegørelse Kommuneplan Naturområder omfatter områder, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, såsom moser, enge, overdrev, heder, strandenge, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttet efter lovens 3, er også medtaget. Desuden er værdifulde og større skove samt skovpartier, der har værdi som element i de økologiske forbindelser, medtaget. Udpegningen af skovområder er ikke gennemført i dele af Kolding Kommune. Den nuværende lovlige anvendelse af naturområderne kan fortsætte som hidtil. Under særlige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med projekter af større samfundsmæssig interesse som anlæg af større veje, må eksisterende naturområder tåle indgreb, der medfører opgivelse eller indskrænkning. I disse tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer, der sikrer en naturtilstand af minimum samme kvalitet som før indgrebet. Der skal stilles krav om udlæg af faunapassager eller erstatningsbiotoper af større arealomfang eller med større eller tilsvarende naturindhold som før indgrebet. Byggeri og anlæg uden for naturområder kan også have en negativ effekt på disse. Eksempelvis kan der ændres på de hydrologiske forhold i et moseområde, hvorfor der skal kompenseres for forringelsen. Uden for de udpegede naturområder findes en række mindre, ofte ikke juridisk beskyttede, naturområder, som er af meget stor værdi som trædesten og vandringsveje for især dyr, fugle og anden fauna: levende hegn og diger, mindre vandhuller, kildevæld, småbevoksninger m.m. Det er vigtigt at sådanne bevares og at der i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg m.v. tages hensyn til disse naturværdier. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være mellem meter. Zonen kan med fordel anvendes til stianlæg og adgang for offentligheden til naturområdet. 35

38 Retningslinjer Redegørelse Særlig værdifulde naturområder Ud over retningslinjerne for naturområder gælder følgende for de særligt værdifulde naturområder: De særligt værdifulde naturområder skal bevares og udvides. Deres helt særlige naturværdier skal sikres og gennem pleje og andre tiltag forbedres. Der skal stilles krav om foranstaltninger, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af de særligt værdifulde naturområder. I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturområder må der ikke ske etablering eller udvidelse af husdyrproduktioner eller andet, som medvirker til at forringe den biologiske mangfoldighed væsentligt. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter eller naturtyper eller indeholder naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper. For at sikre en positiv udvikling i de særligt værdifulde naturområder, skal der tages særligt hensyn til de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen. De særligt værdifulde naturområder prioriteres højt i den offentlige indsats for at bevare og styrke plante- og dyrelivet. Udpegningen er foreløbig, og der skal løbende ske en nærmere vurdering. I forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrproduktioner skal det sikres, at naturen i området ikke forringes. Dette er for nogle naturtyper sikret i husdyrlovens 7. Udover de områder, der er udpeget i lovens 7, skal også påses, at der ikke gives tilladelse eller godkendelser til aktiviteter, der er i strid med naturbeskyttelseshensyn. Alle husdyrudvidelser, som vil kunne påvirke de særligt værdifulde naturområder, vil derfor blive vurderet. Naturkvalitetsplanlægning vil udgøre grundlaget for vurderingen af behovet for fastlæggelse af yderligere vilkår for de vigtige naturområder. Naturtypernes tålegrænser for kvælstof kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Der må ifølge EF-habitatdirektivet ikke ske en negativ påvirkning, der kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelse, der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. Det betyder, at enhver negativ påvirkning som hovedregel vil blive vurderet som væsentlig, og at der dermed skal stilles særlige krav til indretning og drift af produktionsanlægget. 36

39 Retningslinjer Forbindende naturnetværk Forbindende netværk er opdelt i økologiske forbindelsesområder og særlige økologiske forbindelsesområder. Økologiske forbindelsesområder I de økologiske forbindelsesområder må ændringer i arealan-vendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelseslinje, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det. Særlige økologiske forbindelsesområder De særlige økologiske forbindelsesområder skal friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder. Redegørelse Kommuneplan Økologiske forbindelsesområder er udlagt som forholdsvis brede bånd og skal opfattes som rammeområder, inden for hvilke eksisterende og nye naturelementer, der kan sikre forbindelse mellem naturområderne, søges bevaret/etableret. Hensigten med de økologiske forbindelsesområder er, at naturens bestande af vilde dyr og planter ikke isoleres, men at der er mulighed for en stadig udveksling for at opretholde en rig, sund og mangfoldig natur også på tværs af kommunegrænser. Særlige økologiske forbindelsesområder er områder, der på internationalt eller regionalt niveau har stor betydning for dyr og planter. Områderne omfatter sammenhængende eller potentielt sammenhængende områder, der tjener som eller vil kunne tjene som spredningsveje for dyr og planter. I Kolding er der udpeget mindre områder, hvor der er taget specifikt stilling til, at områderne med fordel kunne konverteres til nye naturområder. I forbindelse med lokalplanlægning, som indeholder udpegning af særligt værdifulde naturområder, skal hensynet til et forbindende naturnetværk tillægges stor vægt. Det kan være i form af bevaring af eksiste-rende beplantninger, etablering af levende hegn, vandhuller, mindre krat eller skovbeplantninger eller ekstensive græsarealer, som forbinder eller udvider eksisterende naturområder. Al eksisterende lovlig aktivitet på arealerne kan fortsætte som hidtil som for eksempel landbrugsdrift, jagt og færdsel ligesom gældende planlægningsmuligheder kan realiseres. Inden for en afstand af 13 km fra en offentligt godkendt lufthavn må der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle. 37

40 Retningslinjer Redegørelse Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus. Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv., som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelse, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, men som kan have indvirkning inde i områderne. Bilag IV-arterne og deres levesteder uden for de internationale beskyttelsesområder skal ligeledes beskyttes. Der er forbud mod at udlægge nye arealer til f.eks. byzone og tekniske anlæg inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. De internationale naturbeskyttelsesområder danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. En række områder i Danmark er udpeget som vigtige naturtyper og som vigtige levesteder for udvalgte dyre- og plantearter i international sammenhæng. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse, hvis dette kan indebære forringelser eller forstyrrelser af de arter og naturtyper, som det internationale naturbeskyttelsesområde er udpeget på grundlag af. Disse forringelser og forstyrrelser belyses i en såkaldt konsekvensvurdering. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal også konsekvensvurderes. Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Som ejer af arealet inden for Natura 2000-områder skal man være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten kommunen eller Skov- og Naturstyrelsen også selvom de ikke normalt kræver tilladelse eller lignende. Frem mod 2009 vil staten udarbejde bindende statslige naturplaner for alle Natura 2000-områder. Disse planer vil danne grundlaget for de naturtiltag, som skal igangsættes inden for områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarks forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Planerne skal vedtages inden udgangen af Herefter bliver opgaven at udmønte naturplanerne i egentlige handlingsplaner for de enkelte Natura 2000-områder, og den øvrige planlægning og administration skal efterfølgende være i overensstemmelse hermed. Værdifulde landskaber De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri tillades må det ikke forringe de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige værdier. Hvor byggeri eller anlæg tillades, skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet og samspillet med landskabet prioriteres højt. For værdifulde landskaber skal der ved etablering af større byggeri og anlæg uden for de udpegede områder, tages hensyn til, at dette ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de udpegede områder. Værdifulde landskaber er områder, der er udpeget for at beskytte f.eks. synlige geologiske formationer, særlige udsigtsforhold, kulturhistoriske spor eller særlige karakteristiske landskabstræk. De værdifulde landskaber er sårbare overfor større tekniske anlæg, som veje, elledninger og råstofindvinding, samt fra enkeltstående byggerier, tekniske anlæg og arealanvendelser som gylletanke, siloer, vindmøller og store produktionsanlæg. For at kunne tage mest muligt hensyn til landskabet, er det derfor vigtigt at belyse de lokale landskabelige forhold nøje, inden man placerer store nye staldbygninger og lignende. Inden for de seneste år er der sket en vis byspredning i de værdifulde landskaber. Bl.a. bidrager erhvervsbyggeri langs motorvejene til, at byens boligområder mister forbindelsen til bynære friluftsområder og slører grænsen mellem by og land. Her er der brug for nytænkning. I stedet for at forbruge de eksisterende værdifulde landskaber kan der f.eks. skabes nye landskaber eller grønne kiler, der kan forbinde byområderne og den bynære natur. Visualiseringer kan være med til at belyse et byggeri eller anlægs samspil med landskabet. 38

41 Retningslinjer Større uforstyrrede landskaber De større uforstyrrede landskaber skal som udgangspunkt friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes. Redegørelse Kommuneplan Større uforstyrrede landskaber defineres som større områder, som i vidt omfang er friholdt for større tekniske anlæg, infrastrukturanlæg som lufthavn, motorvej og jernbane, større råstofindvinding, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- fritidsanlæg som motorbaner, større skydebaner eller feriecentre. Med større tekniske anlæg er der først og fremmest tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande, så som vindmøller, master, højspændingsanlæg, skorstene m.v. Tages der ikke hensyn til dette ved den fremtidige placering af store anlæg, mister landskabet afgørende identitet og oplevelsesværdi. Den østlige del af Stenderuphalvøen og området omkring Solkær Enge er udpeget som større uforstyrret landskab. Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder I de særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning terrænændring mv., som kan tilsløre de karakteristiske landskabstræk, skal undgås. Områderne er karakteriseret ved deres særlige visuelle oplevelsesmuligheder, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk særligt værdifulde kystlandskaber, der afspejler undergrundens geologi, samt områder, som har særlig geologisk interesse. Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder rummer også landskabsformer, hvis ind-byrdes samspil i særlig grad vidner om Danmarks dannelse i løbet af istiden. Kategorien omfatter endvidere områder med skjulte geologiske interesser, eksempelvis et afgrænset område, hvis undergrund indeholder lag, der er af forsknings- eller særlig undervisningsmæssig værdi. Adgangen til sådanne områder ønskes bevaret og bør derfor friholdes for byggeri. Områder af særlig værdifuld geologisk interesse er især sårbare over for bortgravning af materiale og opfyld, der kan betyde en permanent udslettelse af de geologiske informationer. En række geologiske interesseområder, f.eks. højmoser, er desuden sårbare over for afvandning og opdyrkning. Yderligere trusler er byudvikling og spredt bebyggelse, større tekniske anlæg herunder vindmøller, master mv., infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt tilplantning. Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler mv., som særligt tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, skal bevares og søges holdt synlige uden skæmmende eller slørende beplantning, bebyggelse og anlægsarbejder. 39

42 Retningslinjer Redegørelse Kystnærhedszonen I den kystnære zone skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration. Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber, der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel friholdes for nye anlæg. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, skal indpasses i landskabet eller afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone, der omfatter landzonen og sommerhusområder i kystområderne. Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa. De danske kyststrækninger er flere steder noget af det mest uberørte natur og landskab Danmark har. Planlægningen skal sikre, at kystrækningerne fortsat bevarer deres karakter og helhed som et sammenhængende landskab, så også de efterfølgende generationer kan have en glæde af at opleve de relativt uberørte kystlandskaber. Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten. skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. I områder beliggende i kystnærhedszonen skal der ved lokalplanlægning ifølge Lov om Planlægning, 16, stk. 4, oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber, der ligger inden for den særlige zone, skal som hovedregel friholdes for anlæg. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der tillades opført uden tilknytning til eksisterende bygninger, skal indpasses i landskabet eller afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Offentlighedens adgang Offentlighedens adgang til kysterne og til oplevelsen af de særligt værdifulde landskaber skal sikres og udbygges. Det er høj prioritet, at befolkningen sikres adgang til landskaber med stor oplevelsesværdi. Ikke mindst i kystområderne, hvor store kulturhistoriske, geologiske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret. Ud over den adgangsret, naturbeskyttelsesloven giver, er der derfor behov for at forstærke indsatsen for at sikre og forbedre de eksisterende mindre veje, herunder mark- og skovveje og stiforløb i landskabet. 40

43 Retningslinjer Kulturhistoriske værdier Kulturhistoriske værdier Inden for de udpegede kulturmiljøer må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier og det kan godtgøres, at de beskyttelsesog bevaringsmæssige interesser sikres. Kirkeomgivelser Inden for kirkeomgivelserne må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning m.v. hvis der tages hensyn til kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære beyggelsesmiljø eller udsigten til og fra kirken, og det kan godtgøres, at de beskyttelsesmæssige og bevaringsmæssige interesser ikke tilsidesættes. Redegørelse Kommuneplan Kulturhistoriske værdier Udpegningen af de kulturhistoriske værdier fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i området. Der er lagt vægt på kulturhistoriske værdier med egnskarakteristiske eller særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb. Udpegningen af kulturhistoriske værdier i kommuneplanen udelukker imidlertid ikke, at der kan ske udvikling inden for områderne, men sikrer, at udviklingen sker med viden om, og under hensyntagen til, de kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige bygninger fremgår af kommuneplanens rammedel. Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan derfor kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt. Kirkeomgivelser Efter Naturbeskyttelsesloven er der om næsten alle kirker en kirkebyggelinje på 300 meter, inden for hvilken, der ikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange kirker er der desuden tinglyst fredninger, for at friholde kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m. Retningslinjen for kirkeomgivelse er lavet for at supplere bestemmelserne om kirkebyggelinjerne, således at myndighederne kan sikre, at der inden for kirkeomgivelserne ikke foretages indgreb, som kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Kirkeomgivelser rummer både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Kirkens nære omgivelser omfatter dels det bebyggede område hvori kirkebygningen opfattes som det dominerende bygningselement, og dels ubebyggede områder umiddelbart omkring kirkeanlægget der er omfattet af kirkeomgivelsesfredning (provst exner fredning) eller mindre ubebyggede områder med en sådan karakter og beliggenhed at selv begrænsede ændringer i områdets anvendelse og udformning på afgørende måde kan ændre hele miljøet omkring kirken. Bebyggelse og tekniske anlæg inden for det bebyggede område i kirkens nære omgivelser, der udformes eller placeres på en meget dominerende måde, vil kunne forstyrre et harmonisk helhedsbillede. ved renovering eller nybyggeri inden for dette bebyggede område i kirkens næromgivelser skal der ved udformning og placeringen af det enkelte bygningselement tages hensyn til helhedsvirkningen omkring kirken. Kirkernes fjernere omgivelser er det åbne landskab, hvor i kirken opfattes som en markant bygning. Det er hensigten med udpegning af kirkeomgivelserne, at den del af omgivelserne der kan betragtes som fjernere omgivelser bevares som som åbent agerdomineret landskab. Der er tale om en tilkendegivelse af, hvor en egentlig byvækst, skovrejsning, opførelse af fritliggende bygninger eller særligt høje eller store driftsbygninger skønnes at være uheldig ud fra hensynet til at bevare en sammenhæng mellem kirkeanlægget og det omgivende landskab. Såfremt en afvejning af de planlægningsmæssige interesser gør det nødvendigt at bygge inden for kirkernes fjernomgivelser skal der tages hensyn til kirkernes beliggendhed i landskabet og udsigten til og fra kirken. Store tekniske anlæg som for eksempel højspændingsmaster, vindmøller og vejanlæg, bør så vidt muligt undgås inden for kirkeomgivelserne. 41

44 Retningslinjer Redegørelse Ferie- og kursuscentre samt overnatningssteder Nye ferie- og kursuscentre samt andre overnatningssteder skal som hovedregel placeres i tilknytning til større bymæssig bebyggelse eller ved eksisterende samlinger af ferie- og fritidsanlæg og på en sådan måde, at de indgår i og forbedrer byens rekreative områder. I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til større byområder, hvor der i forvejen er mange turistfaciliteter, udlægges arealer til ferie- og kursuscentre samt andre overnatningssteder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for byudvikling. De eksisterende anlæg skal udnyttes bedst muligt og gøres tilsvarende ved hjælp af moderniseringer og udvidelser. I det omfang behovene overstiger de eksisterende muligheder, må der gennem planlægning tilvejebringes de fornødne forudsætninger for at kunne etablere nye anlæg. Sådanne nye anlæg bør fortrinsvis placeres ved eksisterende byer eller eksisterende samlinger af ferie- og fritidsanlæg. Der skal i den forbindelse og ved udvidelser tages hensyn til områdernes natur-, landskabs- og miljøinteresser samt almene rekreative interesser. Specielt for kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages arealer til anlæg i kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal endvidere ske efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Større turistanlæg Større turistanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Lokalisering inden for kystnærhedszonen kan kun ske, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering og ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Større turistanlæg placeres ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser og som hovedregel uden for kystnærhedszonen. Hensynet til naturen, miljøet og de landskabelige interesser skal desuden vægtes højt i planlægningen. Sådanne anlæg bør ud fra trafikale og miljømæssige forhold samt af hensyn til samlokalisering med andre turistmæssige og bymæssige faciliteter placeres i tilknytning til byer eller eksisterende turistområder. Turisterne skal opleve god fremkommelighed og effektive trafikforbindelser. Derfor skal infrastrukturen - specielt i forbindelse med større turistanlæg - udbygges og fremtidssikret. 42

45 Retningslinjer Campingpladser Etablering af nye campingpladser eller større udvidelser af bestående pladser skal ske på baggrund af en lokalplan. Etablering af nye campingpladser i kystnærhedszonen må kun ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Lokalisering af campingpladser i kystnærhedszonen skal endvidere ske efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Samtidig skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. Uden for kystnærhedszonen kan der normalt udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af campingpladser i tilknytning til byerne, når størrelsen tilpasses byerne. Redegørelse Kommuneplan Ved etablering eller udvidelser af campingpladser skal der lægges vægt på at tilgodese landskabs-, natur- og miljøinteresser. Ved en campingplads forstås et areal, som erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i telte, hytter og campingvogne m.v. Faciliteterne på campingpladsen henvender sig primært til dem, der bor på pladsen. Faciliteterne er ofte butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter samt 1 bestyrerbolig. I henhold til Campingreglementet kan der tillades op til 15 procent hytter på campingpladser inden for områder, der er karakteriseret som særlige værdifulde landskabsområder, naturtyper o. lign. Uden for disse områder, og på småøerne, kan der tillades op til 30 procent hytter. Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af retningslinjen ovenfor. Det er primitive overnatningspladser og teltslagningspladser af meget begrænset størrelse (5-8 telte) med minimum af komfort, hvor der for ingen eller lav betaling er mulighed for at overnatte i telt, og hvor opholdet kun er af kort varighed (typisk 2 nætter). Pladserne ligger normalt på steder, der ikke er tilgængelige med bil eller motorcykel, f.eks. i tilknytning til det regionale cykel- og vandrestinet og ved større vandløb, hvor der er mulighed for kanosejlads. Primitive overnatningspladser kan også stilles til rådighed af landmænd eller ligge i tilknytning til naturskoler, højskoler eller lignende. Primitive overnatningspladser (teltslagningspladser) er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres af de generelle retningslinjer for det åbne land. Sommerhusområder Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Nye sommerhusområder må ikke udlægges i kystnærhedszonen. Retningslinjen kan kun fraviges med nye landsplandirektiver for sommerhusområder i kystnærhedszonen. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende bysamfund eller væsentlige ferieog fritidsformål. Ved planlægning skal områdets natur-, miljø- og landskabsværdier sikres. Ifølge planloven må der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Dette betyder også, at der principielt ikke kan ske udvidelse af eksisterende sommerhusområder. Der er dog mulighed for at foretage mindre justeringer af sommerhusområdernes grænser, hvor der er særlig begrundelse, og det i øvrigt er ubetænkeligt i forhold til de overordnede landskabs- og naturinteresser og offentlighedens adgang til kysten. Egentlige nyudlæg af sommerhusområder må derfor finde sted i indlandsområder, på steder, hvor det kan understøtte eksisterende bysamfund og større ferie og fritidsanlæg. Sommerhusområderne skal derfor udlægges i tæt fysisk tilknytning til mindre bysamfund eller væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål. En sådan sammenhæng vil gavne såvel det stedlige bysamfund/fritidsanlæg som sommerhusbebyggelsen. For i særlig grad at tilgodese landdistrikterne skal nye sommerhusområder som udgangspunkt ikke placeres i tilknytning til områdets større byer. Nye sommerhusområder må ikke blive dominerende i forhold til lokalsamfundet og det skal der derfor tages hensyn til ved beslutning om sommerhusområdets størrelse og beliggenhed. Nye sommerhusområder skal som hovedregel ikke udlægges i naturområder eller i værdifulde landskabsområder, men gerne i nær tilknytning til attraktive landskabsområder. 43

46 Retningslinjer Redegørelse Større fritids- og idrætsanlæg Trafikskabende anlæg som store idræts- og sportsanlæg med tilhørende faciliteter og lignende skal normalt placeres i eller ved de større centerbyer. Der kan placeres golfbaner i kystnærhedszonen, hvis de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet, og de bør som hovedregel samtidig placeres bynært. Nye golfbaner skal etableres i overensstemmelse med vejledningen Golf, natur og friluftsliv og der skal som et resultat af golfbanens anlæg ske en forbedring af den almene rekreative brug af området (stier og opholdsarealer). Kommuneplanen skal fastsætte rammer for placering af anlæg til større- fritids- og idrætsanlæg. som udgangspunkt er det væsentligt, at de eksisterende anlæg udnyttes bedst muligt og at de ved fornødne moderniseringer og udvidelser er tidssvarende. I det omfang behovene overstiger de eksisterende muligheder, må der igennem planlægning tilvejebringes forudsætninger for at kunne etablere nye anlæg. Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode/forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og således at der sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden. Rekreative stier og friluftsområder de eksisterende og planlagte rekreative stier af regional og national betydning fastholdes og fremgår af kort. Der skal i samarbejde mellem statsskovdistrikter, kommuner og private lodsejere tilvejebringes de fornødne arealer til en udbygning af stisystemerne, herunder arealer til rekreativt ophold i tilknytning til stisystemer og væsentlige rekreative områder. Dispositioner, som forhindrer opretholdelsen eller forringer værdien af nationale og regionale vandre- og cykelruter, må ikke foretages. Den rekreative brug af det åbne land skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur, miljø og lokalbefolkning. Tæt på byer og feriesteder er det vigtigt at etablere nye naturområder, skove og søer, så de bidrager til områdernes rekreative værdier. Det er vigtigt for friluftslivet, at man kan komme rundt i landskabet. Offentligheden må færdes i skove og langs kyster samt på visse andre udyrkede arealer. Det tætte net af mindre veje, markveje, evt. suppleret med nye stianlæg, er i den forbindelse af stor betydning for friluftslivet. Eksisterende veje og stier, der har væsentlig betydning for offentlighedens adgang til naturen, skal undgås nedlagt og i givet fald søges erstattet af alternativer for gående og cyklende færdsel. Kolonihaver Nye kolonihaveområder skal placeres bynært. Nye kolonihaveområder må kun placeres i kystnærhedszonen såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering og må kun etableres i forbindelse med eksisterende bysamfund. Ifølge planloven skal der tilvejebringes rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaver i kommunen. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden byrådets tilladelse og kun på betingelse af, at: 1. væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, og 2. der inden området ryddes, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte der område, der nedlægges. 44

47 Retningslinjer Lystbådehavne Udbygning af lystbådehavne og bådehavne kan finde sted, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser er tilgodeset. Etablering af nye lystbådehavne skal hovedsagligt ske i tilknytning til eksisterende lystbådehavne eller andre havneanlæg herunder bådehavne. Redegørelse Kommuneplan Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde (benævnes ofte marinaer) samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv. Bådehavne har mange træk tilfælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. I lighed med andre anlæg, der nødvendigvis skal placeres ved kysten, er det af stor betydning at friholde den uspolerede kyst for nye anlæg. Derfor skal også lystbådehavne anlægges i umiddelbar sammenhæng med eksisterende havneanlæg. Overordnede veje Til planlagte og foreslåede veje reserveres arealer. Nye vejtilslutninger og vejadgange begrænses eller undgås på det overordnede vejnet. Det overordnede vejnet består af motorveje, andre statsveje, og landeveje af regional betydning. her udover er medtaget enkelte kommuneveje i det omfang, de vurderes at have mere overordnet betydning. Staten (Vejdirektoratet) er vejbestyrelse for motorvejene samt andre overordnede landevej, mens de enkelte kommuner i Trekantområdet bestyrer det resterende vejnet. De viste arealreservationer til nye veje skal sikre, at trafikken såvel internt i Trekantområdet som i forhold til de øvrige landsdele samt udlandet kan afvikles så problemfrit som muligt. Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for reservationerne, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer. Kollektiv trafik Busdrift: Hvor det er muligt skal forholdene for busrutekørsel fremmes i forbindelse med etablering af nye eller ved ombygning af eksisterende vejanlæg, trafikløsninger eller terminalanlæg. Jernbane: Til såvel planlagte som til mulige kommende jernbaneanlæg, standsningssteder og terminalanlæg reserveres arealer. Ved udvidelse af spornettet eller trafikaktiviteten skal det sikres at miljøkonflikter forebygges. (Støj, vibration, luftforurening). Busdrift: Busrutenettet mellem områdets byer rummer muligheder for at specielt persontrafikken med kollektiv trafik kan udbygges til at klare en større andel af persontransporten i området såvel hvad angår boligarbejdsstedsrejser som transport af uddannelsessøgende. Busbetjeningen i området er naturligvis baseret på vejstrukturen. Særlige løsninger for buskørslen vil være et middel til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Jernbane: Trekantområdets største byer er indbyrdes forbundet af et dobbeltsporet jernbanenet, som for både person- som godstrafikken indgår i landets overordnede jernbanenet. Mellem byerne og Trekantområdets største byer skal jernbanenettets muligheder udnyttes i størst muligt omfang f.eks. som nærbane eller letbanetrafik. Heri skal tidligst mulig etablering af fast ½-times banedrift mellem områdets største byer prioriteres højt. Trekantområdet udgør et knudepunkt for såvel den nationale som for den internationale godstransport med forbindelse til såvel Europa som Skandinavien. Beliggenheden direkte op ad et tilsvarende motorvejsknudepunkt samt Kolding Havn sikrer området en særlig position i forhold til person- og godstrafikken og dermed også en forpligtigelse med hensyn til at tilgodese godstransportens arealmæssige og udviklingsmæssige behov. 45

48 Retningslinjer Redegørelse Vindmølleområder Der må kun opstilles nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller inden for vindmølleområderne. Områdernes endelige afgrænsning og det maksimale antal møller i hvert område fastlægges endeligt i den nærmere planlægning af områderne. Den største udbygning af vindmølleparken skal ske ved opstilling af flere møller på havet, men der skal også ske en øgning i energiproduktionen fra vindmøller på land. Dette kan ske enten ved en sanering og udskiftning i vindmølleparken til færre, større og mere effektive vindmøller eller ved udlægning af nye vindmølleområder. Opstilling af vindmøller kan i dag kun ske i områder, der er specifikt udpeget i en kommuneplan. Hvis man ønsker at opstille vindmøller uden for disse områder skal det ske ved en supplerende planlægning. I regionplanerne er der udpeget en række vindmølleområder, der for størstedelens vedkommende er optaget i kommuneplanen. I en del af områderne er der allerede opstillet møller, hvor nogle med fordel vil kunne udskiftes til større og mere effektive møller. Hvor store møller, der kan opstilles i de enkelte områder, vil blive fastlagt i den nærmere planlægning. 46

49 Retningslinjer Opstilling af møller i de udpegede områder skal ske på baggrund af en lokalplanlægning, hvor der gøres rede for de landskabelige, naturmæssige, kulturelle og jordbrugsmæssige interesser samt redegøres for påvirkningen med støj og skyggeafkast på nabobeboelser. Opstilling af vindmøller skal ske i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 14. december Se endvidere retningslinjen om planlægning af områder for støjfølsom anvendelse. Ved lokalplanlægning skal man endvidere være opmærksom på fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. De vindmøller, som man opstiller i dag, har en størrelse, som kan medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Planlægning for opstilling af møller på over 80 meter eller for opstilling af grupper med flere end 3 møller skal derfor ske på baggrund af en VVM-procedure. Opstilling af 1 2 møller på under 80 meter kan ligeledes kræve VVM redegørelse, hvis møllerne i forbindelse med screeningen vurderes at kunne give en væsentlig indvirkning på miljøet. Redegørelse Kommuneplan Opstilling af vindmøller Opstilling af møller skal ske på baggrund af en lokalplan og kan kun ske under forudsætning af, at en række nærmere angivne krav kan opfyldes. Ved planlægning for en eller flere møller med en totalhøjde på over 80 meter eller for flere end 3 møller på 80 meter eller derunder, skal der gennemføres en VVM-procedure og udarbejdes et kommuneplantillæg. Krav til opstilling af vindmøller inden for de udpegede områder: I områder, hvor der opstilles mere end én mølle skal møllerne opstilles i grupper med mindst 2 møller, i et klart afgrænset geometrisk mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse (både navhøjde og rotordiameter), udseende, omdrejningstal og omløbsretning, samt være 3 bladet. Afstanden til nærmeste nabo bør som hovedregel ikke være mindre end 500 meter, men kan reduceres til 4 gange møllens totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige gener for naboerne. Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser. Ved opstilling af møller, skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller som har en totalhøjde på 100 meter eller derover skal forelægges Statens Lufthavnsvæsen til godkendelse inden opførelse. Alle møller over 100 meter skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys. Af hensyn til trafiksikkerheden må vindmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde, og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis Farvandsdirektoratet kan påvise, at dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. Der henvises endvidere til retningslinjerne og om kystnærhedszonen. Der må ikke opstilles vindmøller nærmere end 200 meter fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlige risici i uheldssituationer. Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så eventuelt kommende naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres. Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af meter fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger, afhængig af de eventuelle, berørte fuglearter. Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end 1 år eller som udgår af varig drift, fjernes uden udgift for det offentlige. 47

50 Retningslinjer Redegørelse Husstandsmøller Husstandsmøller kan med en største totalhøjde på 25 meter opstilles ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser. Opstilling af husstandsmøller kræver normalt en tilladelse efter landzonebestemmelserne. Husstandsmøller må ikke opstilles inden for internationale naturbeskyttelsesområder og værdifulde kystlandskaber. Der henvises endvidere til retningslinjerne og om kystnærhedszonen. Af hensyn til trafiksikkerheden må husstandsmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde, og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksomhed fra vejen og dens forløb. I forbindelse med behandling af sager vedrørende opstilling af husstandsmøller skal der tages vide hensyn til natur, landskab og naboer. Tilknytningskravet til en ejendoms eksisterende bygninger er som udgangspunkt en max. afstand på 30 meter. Højspændingsanlæg Der reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser med en spænding på 400 kv og 150 kv. På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv., gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne. Når ledningsføringen er endeligt fastlagt ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter gældende bestemmelser. Nye 400 kv-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger i det åbne land, når det kan ske uden at komme i konflikt med særlige nationale naturinteresser. Nye ledningsanlæg på 150 kv og derunder skal som hovedregel kabellægges. Kun i særlige tilfælde som f.eks. første trin i en senere /150 kv-kombiledning og eventuelt i tilfælde med meget store behov for overføringsevne på 132/159 kv-niveau over større afstande bør luftledninger overvejes. Der blev i 2008 indgået aftale om, at opgradere strækningen Kassø-Tjele med nye 400 kv luftledninger med plads til to nye ledningssystemer på nye master. Der er i 2009 igangsat en VVM-planlægning og ledningssystemet forventes etableret i De mere detaljerede retningslinjer skal fastsættes i VVM-tillæg, forud for konkrete projekter til luftledninger på mindst 2 km med tilhørende stationer på 150/132kV og 400kV. 48

51 Retningslinjer Transportkorridorer Nationale og overordnede ledningsanlæg, transmissionsanlæg og andre strækningsanlæg skal etableres i de udlagte transportkorridorer. Transportkorridorerne udlægges principielt langs nuværende og fremtidige motorveje, eller andre steder, hvor de medfører mindst gene i forhold til landskab og byudvikling m.v. Langs de øvrige nuværende og fremtidige overordnede veje kan placering af førnævnte anlæg kun ske undtagelsesvis. Det vil sige, at der skal foreligge særlige og meget væsentlige begrundelser. I sådanne tilfælde skal ledningerne følge vejenes tracé meget tæt. Redegørelse Kommuneplan For at nedsætte det samlede arealforbrug til fremføring af nationale og regionale strækningsanlæg, skal sådanne anlæg søges placeret i transportkorridorerne, der i princippet er lagt langs motorvejene. Hvor korridoren løber langs en vej, måles bredden fra vejens midte. Korridorbredden på 150 meter er valgt som et kompromis mellem den nødvendige plads til fremtidige strækningsanlæg og ønsker om yderligere byudvikling langs motorvejene. Det er derfor vigtigt, at strækningsanlæg placeres således, at de giver størst muligt råderum til eventuelle senere anlæg. Se endvidere retningslinjer om byudvikling. Inden for korridorerne må der ikke ske foranstaltninger, der kan hindre senere etablering af strækningsanlæg. Dette administreres således, at der kun under særlige omstændigheder kan tillades byggeri inden for korridoren. Det kan for eksempel være, hvor byggeri kan placeres i skyggen af eksisterende permanente anlæg og således ikke yderligere blokere korridoren. Endvidere kan dette ske, hvor der er tale om byggeri af lettere karakter eller helt i udkanten af korridoren, og hvor det er nødvendigt for en i øvrigt ønskelig og acceptabel udnyttelse af eksisterende bygningsværdier. Der kan også blive tale om tilladelse til byggeri, som klart er af midlertidig karakter, og i tilfælde af, at et nybyggeri ledsages af en nedrivning eller en fjernelsesdeklaration for eksisterende byggeri således, at den samlede skyggevirkning er uændret. En tilladelse efter de nævnte kriterier kan ledsages af vilkår om, at det pågældende anlæg ikke må være til hinder for en eventuel nødvendig ledningsføring i korridoren eller føre til merudgift ved sådanne ledningsanlægs etablering. Olie- og naturgasanlæg Langs det eksisterende transmissionsnet med tilhørende terminalanlæg for naturgas, skal der reserveres et bælte på 50 m på hver side. Det reserverede areal skal friholdes bolig- og erhvervsformål og andre foranstaltninger herunder rekreative anlæg. For at sikre at det eksisterende transmissionsnet kan udvides med parallelledninger til udbygning af kapaciteten, foretages der arealreservation langs de eksisterende ledninger. Reservationen af nye transmissionsledninger til naturgas ophæves, når linjeføringen er endelig fastlagt, og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende bestemmelser. På arealer, der er omfattet af reservationer, må der ikke udlægges arealer til byformål mv., gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne. Der er ved transmissionsledninger en observationszone (Class Location zone) på 200 m fra transmissionsledningen. Denne zone betyder, at kommunen ved planlægning inden for denne zone, er pligtig til at sende planforslag i høring hos ejeren af en given ledning. Forbrændings- og deponeringsanlæg Deponeringsanlæg skal placeres under hensyn til miljø- og naturinteresser, herunder drikkevandsinteresser. Mellemdeponering af affald, med henblik på senere forbrænding, skal ske på en sådan måde, at energiindholdet bedst muligt opretholdes. Der må inden for en afstand af 500 meter fra affaldsforbrændingsanlæg ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse. Dette gælder dog ikke for indspulingsbassiner. Kolding Kommune står for affaldsplanlægningen, herunder for vurdering af de forventede affaldsmængder til genanvendelse, forbrænding og deponi i de kommende 12 år. For affaldsdeponeringsanlæg udgør risikoen for at forurene grundvandet det primære miljøproblem. Der kan der ud over forekomme støv-, luft- og støjgener. Endelig kan anlæggene på grund af størrelsen virke dominerende i landskabet. Derfor skal der ved anlægsudvidelser og nyetableringer tages hensyn til anlæggets placering i forhold til boligområder, rekreative områder, vandveje, vandområder samt andre landbrugs- og byområder. Der skal endvidere tages hensyn til de geologiske og hydrologiske forhold, grundvandsforekomster, kystnære vandområder, fredede arealer, risikoen for oversvømmelser, sætninger eller jordskred samt beskyttelse af natur- og kulturværdier. For at undgå gener udlægges der omkring disse anlæg et konsekvensområde på 500 meter, hvor der ikke må udlægges nye arealer til forureningsfølsom anvendelse. 49

52 Retningslinjer Redegørelse Planlægningszoner for støj Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Omkring anlæg eller aktiviteter, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne, udlægges zoner, hvor der kan forekomme støjniveauer, der overskrider de vejledende grænseværdier. I planlægningszonerne for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Der udlægges planlægningszoner om planlagte og allerede eksisterende arealer og anlæg for overordnede veje jernbaner lufthavne vindmøller motorbaner skydebaner grusgravområder særlige erhvervsområder støjende virksomheder Formålet med udlæg af planlægningszoner for støj er at sikre, at støjhensynet inddrages i planlægning af nye støjfølsomme områder nær aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende. I planlægningszonerne gælder, at ændret arealanvendelse kræver skærpet opmærksomhed på støjforholdene. Områderne er ikke nødvendigvis støjbelastede, men en placering i nærheden af aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende, gør det nødvendig med en særlig støjvurdering. Planlæg-ningszonen kan også skyldes, at der er planlagt men endnu ikke etableret et støjende anlæg (f. eks. en arealreservation til vej eller et område planlagt til placering af vindmøller). Planlægningszonerne er udlagt efter de gældende vejledende grænseværdier for placering af boliger. Ønskes placeret andre former for støjfølsom anvendelse, skal den konkrete anvendelse (f.eks. etagebyggeri, undervisningslokaler, institutioner) indgå i vurderingen. Zonerne er generelt fastsat ud fra erfaringstal eller en simpel beregningsmodel. Der er således ikke taget højde for faktiske terrænforhold, evt. støjafskærmninger, afskærmende bebyggelse eller lignende. Dog vil der for visse anlæg være anvendt oplysninger fra de støjberegninger, der har ligget til grund for miljøgodkendelsen. Overordnede veje Planlægningszonen er fastsat efter de seneste trafiktællinger for vejen. Ved en konkret vurdering må der tages hensyn til den forventede udvikling af trafikken dels en forventet fremskrivning og dels en vurdering af, om byudvikling eller trafikomlægninger vil have særlig indflydelse på trafikmængden. Det er tilstræbt at udlægge planlægningszoner for alle veje med en døgntrafik på over 2000 biler. For statsveje og de tidligere amtsveje er planlægningszonerne udlagt på grundlag af amternes kortlægning eller oplysninger fra Vejdirektoratet. For kommuneveje er planlægningszonen baseret på trafiktællinger fra kommunerne og fastsat efter nedenstående tabel. Årsdøgntrafik Hastighed Afstand (ÅDT) (km/t) (m) over over For alle veje med årsdøgntrafik på over biler er der i 2007 foretaget en detaljeret støjkortlægning. Langs disse vejstrækninger bør kortlægningens tal anvendes ved vurdering af mulighederne for udlæg af støjfølsomme områder. Støjkortlægningen er vist på Miljøstyrelsens støjkort på For hovedlandeveje med trafik mindre end biler pr. årsdøgn kan oplysninger om støjkortlægning indhentes hos Vejdirektoratet. Støjkortlægningen langs vejene forventes i 2012 at blive suppleret med veje med trafik mellem og biler pr. årsdøgn, jf. bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. 50

53 Retningslinjer Arealer til støjfølsom anvendelse Ved udlæg af nye områder til støjfølsom anvendelse (boliger, rekreative områder mv.) skal der sikres tilstrækkelig afstand til eksisterende eller planlagte støjende anlæg (erhvervsområder, infrastruktur, støjende fritidsaktiviteter mv.). Hvis de vejledende støjgrænser ikke kan sikres ved tilstrækkelig afstand, skal der i forbindelse med udlægget planlægges støjbegrænsende foranstaltninger. Redegørelse Kommuneplan Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse skal det ved bestemmelser i og udformning af lokalplaner sikres, at retningslinjen overholdes. Dette gælder såvel boligområder som rekreative områder og støjfølsomme erhvervs- og centerområder som f.eks. undervisningslokaler, hoteller, kontorer og institutioner. I forbindelse med udlæggene bør der tages stilling til behovet for støjafskærmning og zoneopdeling af områderne, så der sikres acceptable støjforhold. Stilleområder Inden for de udpegede stilleområder kan der ikke etableres nye støjende aktiviteter, og eksisterende anlæg kan ikke udvides eller ændres, så støjbelastningen øges. Inden for en konsekvenszone på m omkring områderne kan der ikke etableres nye aktiviteter før det er dokumenteret, at støjbelastningen fra aktiviteten i grænsen til stilleområdet er mindst 10 db lavere end den vejledende grænse for dagstøj i boligområder. Stilleområder er udpegede og afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om fortsat at bevare området som stille. Der er dels tale om stille og uforstyrrede områder i det åbne land, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj, dels om områder som for eksempel parker i byer og andre bynære, som er let tilgængelige, og hvor der er relativt stille. Der er naturligvis forskel på graden af stilhed i de to typer af områder, og også på de forventninger, som de besøgende har til, hvor stille og uforstyrret, der er. De uforstyrrede områder skal så vidt muligt opretholdes og bevares ved, at det undlades at placere nye, større tekniske anlæg som for eksempel motorveje og motortrafikveje, støjende sportsanlæg, jernbaner, el- og telemaster, vindmøller og andre større anlæg i sådanne områder. Klimaændringer I de øvrige kapitler i Kommuneplan for Trekantområdet, er der fastsat retningslinjer, der sikrer iagtagelse af hensyn til dels forebyggelse af og dels tilpasning til klimaændringer. Bebyggelse i det åbne land Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug og skovbrug. Opførelse af ny bebyggelse og ændret anvendelse kræver normalt en godkendelse efter landzonebestemmelserne. Bebyggelse med undtagelse af landbrugsbebyggelse kan opføres i en bygningshøjde på indtil 1½ etage og 8,5 meter. Areal er en begrænset ressource i Danmark, og der er mange hensyn og interesser der skal varetages. Der skal derfor ske en hensigtsmæssig udnyttelse af arealressourcerne i en afvejning af de forskellige interesser i det åbne land. Det planlægningsmæssige hensyn er at sikre det åbne land mod byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg. En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre pres på ændret anvendelse af jorden og give potentielle miljøkonflikter. Egentlig byudvikling skal ske hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Der skal sikres en klar grænse mellem byen og det åbne land. 51

54 Retningslinjekort Hylkedalen Kystnærhedszone Kystnærhedszone 52 Byudvikling Byudvikling

55 Kommuneplan Retningslinjekort Industri Syd Vonsild Dons Detailhandel Bydelscenter Industri Syd Vonsild Skovrejsningsområder Områder med skovrejsning uønsket Skovrejsningsområder 53

56 Retningslinjekort Industri Syd Vonsild Lavbundsområder Lavbundsområder Industri Syd Vonsild 54 Særlig værdifuld natur Særlig værdifuld natur

57 Kommuneplan Retningslinjekort Industri Syd Vonsild Økologiske forbindelsesområder Særlige økologiske forbindelsesområder Økologiske forbindelsesområder Industri Syd Vonsild Internationale beskyttelsesområder Natura habitat 55

58 Retningslinjekort Industri Syd Vonsild Geologiske beskyttelsesområder og landskaber Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder Værdifulde landskaber Industri Syd Vonsild 56 Kirkeomgivelser og kulturmiljøer Kirkeomgivelser Kulturmiljøer Grænse- og smuglervej

59 Kommuneplan Retningslinjekort Industri Syd Vonsild Vindmølleområder Konsekvenszone for vindmølleområderne Transport korridorer og vindmølleområder Transportkorridor Vejkorridor sydlig ringvej Industri Syd Vonsild Ledningsanlæg og støjzoner Højspændingsledninger Planlægningszoner for støj - vindmøller 57

60 Retningslinjekort Industri Syd Vonsild Campingpladser og kolonihaver Campingpladser Kolonihaver Industri Syd Vonsild 58 Jordbrugs- og naturområder Naturområder generelt naturområder - vandløb Naturområder småbiotoper Jordbrugsmæssig anvendelse

61 Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning Grundlag for lokalplanlægningen Kommuneplanen indeholder rammer for eksisterende og kommende byområder. Rammerne rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægning i de enkelte områder i kommunens 14 planlægningsdistrikter. Som hovedregel findes der ikke rammebestemmelser for det åbne land, men der er rammer for de afgrænsede landsbyer og en del fritliggende udlæg i landzone. For de områder, hvor der ikke er fastsat rammer henvises til kommuneplanens retninglinjer. Via retninglinjer og rammer har offentligheden mulighed for at vurdere, hvilke bygge- og anvendelsesmuligheder der er i de enkelte områder. Planloven giver mulighed for, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse, uden at dette automatisk udløser et krav om udarbejdelse af lokalplan. Rammebestemmelserne for enkeltområderne er udformet således, at den egentlige detailregulering og udformning ved større udstykninger og byggearbejder kan fastlægges ved lokalplanlægning. Ved mindre betydende ændringer vil rammebestemmelserne kunne fungere som administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. Der er mulighed for at nedlægge et konkret forbud mod tiltag, som ikke stemmer med rammebestemmelserne. Et sådant forbud skal altid følges op af en lokalplan. Rammernes opbygning Rammerne for lokalplanlægningen fastsættes overordnet af generelle rammebestemmelser, som gælder for al lokalplanlægning i hele kommunen, samt af konkrete rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De generelle rammebestemmelser tilsidesættes i det omfang, hvor der under et enkelt rammeområde er fastsat nærmere bestemmelser for anvendelse og bebyggelse. Hver af de 14 planlægningsdistrikter er opdelt i rammeområder, der hovedsagligt er afgrænset ud fra en vurdering af deres anvendelse - overvejende til boligformål, erhvervsformål og offentligt formål - samt 59

62 ud fra skel, geografiske eller naturgivne forhold. Det er tilstræbt at fastsætte en afgrænsning og opdeling med nogenlunde ensartede principper inden for de enkelte rammeområder. Nummereringen af de enkelte rammeområder består af nummeret på det overordnede plandistrikt, dernæst nummeret på enkeltområdet og endelig en bogstavbetegnelse for anvendelseskategorien. C E B BE S O T G Område til butiksformål Erhvervsområde Boligområder Blandet boliger og erhverv Sommerhusområde Offentlig område Tekniske anlæg Grønt- og rekreativområde Signaturer på anvendelseskategorier For hvert enkelt rammeområde angives den planlagte anvendelse af området, bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning, etageantal og højder samt bestemmelser om miljøforhold, trafik, friarealer og forsyning. Derudover vil der i rammebestemmelserne blive angivet den fremtidige zonestatus. 60

63 Kommuneplan Generelle bestemmelser OMRÅDE TIL BUTIKSFORMÅL (C) CENTEROMRÅDE/AFLASTNINGSCENTER - anvendes til butikker mindre end m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker, offentlig og privat service. Restrummelighed i forhold til lokalplan kan udnyttes til henholdsvis udvidelser og nyetableringer af butikker i henhold til lokalplanen, - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 3 etager og 13 meter, - 15% opholdsareal ift. etagearealet. CENTEROMRÅDE/BYMIDTE - anvendes til butikker mindre end m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service. For hver bymidte i henholdsvis Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld er fastlagt en samlet udbygningsramme for detailhandelsarealet inden for det aktuelle område frem til håndværks- og reparationsvirksomhed kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet, - bebyggelsesprocent højst 90, - bygningshøjde indtil 2½ etage og 11 meter, - Boliger: 15% opholdsarealer ift. etagearealet, - Erhverv: 10% opholdsarealer ift. etagearealet. CENTEROMRÅDE/LOKALCENTEROMRÅDE/BYDELSCENTRE - anvendes til dagligvare- og udvalgsvarebutikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service, - håndværks- og reparationsvirksomhed med særlig tilladelse, - bebyggelsesprocent højst 40 eller som omgivende bebyggelse, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Boliger: 15% opholdsarealer ift. etagearealet, - Erhverv: 10% opholdsarealer ift. etagearealet, - Centerområderne afgrænses jf. kort for de enkelte rammeområder. ERHVERVSOMRÅDE (E) ERHVERVSOMRÅDE - anvendes til fremstillingsvirksomhed, oplagring, reparation, engroshandel, administration og anden virksomhed, der har tilknytning til de pågældende erhverv, - bebyggelsesprocent højst 50, - afstand til skel mindst 5 meter, - bygningshøjde indtil 10 meter, - 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget, - I markerede områder kan etableres butikker for særligt pladskrævende varegrupper 61

64 LOKALT ERHVERVSOMRÅDE - anvendes til håndværks- og servicevirksomhed - - bebyggelsesprocent højst 40 eller som omgivende bebyggelse, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget BOLIGOMRÅDE (B) HAVEBOLIGOMRÅDE - anvendes til boligformål, åben-lav eller tæt-lav, med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet, - bebyggelsesprocent højst 30 for en ejendom eller for et område under ét, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Åben-lav boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 5% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal, - Tæt-lav boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 10% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal, - grundes størrelse og facadelængde ved åben-lav bebyggelse mindst 700 m2 og 20 meter eller som eksisterende. ETAGEBOLIGOMRÅDE - anvendes til boligformål med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet., - bebyggelsesprocent højst 50, - bygningshøjde indtil 2½ etage og 11 meter, - 10% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal. BLANDET BOLIG OG ERHVERVSOMRÅDE (BE) - anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål, offentlige formål samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til lokalområdets betjening, - bebyggelsesprocent højst 30 dog op til 40 for erhverv, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 5% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal Erhverv: 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget SOMMERHUSOMRÅDE (S) - anvendes til sommerhusbebyggelse uden mulighed for helårsbeboelse. Butikker kun som allerede tilladt, - ny bebyggelse skal indordne sig eksisterende i beliggenhed, størrelse, form og fremtræden, - bebyggelsesprocent højst 15, - bygningshøjde 1 etage, OFFENTLIGT OMRÅDE (O) 62 - anvendes til offentlige og private fællesanlæg til institutioner, uddannelse, kulturelle formål, idræt, pleje, kongres, hotel, forlystelse, forsyning, - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, -

65 Kommuneplan TEKNISKE ANLÆG (T) - anvendes til trafikanlæg, kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg såsom vindmøller, og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringspladser m.v. - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, GRØNT OMRÅDE (G) - anvendes til friluftsliv som anlæg i form af udendørs fritidsanlæg, haver, park, skov og eng, friholdes for bebyggelse medmindre anvendelsen taler for det, - eventuel bebyggelses art, beliggenhed, størrelse, form og fremtræden skal indordnes efter omgivelserne og have en klar relevans for brugen af det grønne område. - Største højde af bebyggelse i grønt område op til 1 etage og 6 meter. Bebyggelsesprocent på maksimalt 5 % - den samlede bebyggelse må højst være 200 m 2 Skiltning Skiltning kan kun ske med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Bevaringsværdig bebyggelse Der er i 1991 udarbejdet et kommuneatlas for den tidligere Kolding Kommune - områderne 00, 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, og 10. Tilsvarende er der for den tidligere Christiansfeld kommune - område 13 - udarbejdet et kommuneatlas i Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i de aktuelle kommuneatlas er registreret som bevaringsværdige og må ikke nedrives, uden en konkret vurdering og en tilladelse fra Byrådet, jf. nedenfor. Ved bevaringsværdige bygninger skal udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer, døre og kviste ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelig byggeskik, arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende, byggeskikken og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, der sikrer de udpegede værdifulde bygnings- og kulturmiljøer. En bygning der i henhold til kommuneplanen er bevaringsværdig må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger og Byrådet har meddelt ejeren om de i henhold til planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning, jf. 18, stk. 1 og 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Dette gælder ikke bygninger der i henhold til en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af forbud mod nedrivning. 63

66 Lavenergibyggeri Fremtidige lokalplaner skal indeholde bestemmelser om, at ny bebyggelse udelukkende må opføres som lavenergibygninger i lavenergiklasse 1 eller energimæssigt bedre. Kolding Kommune ønsker at være blandt landets førende kommuner inden for energibesparelser og effektiv energianvendelse. Der sættes derfor fokus på etablering af lavenergibebyggelse og eksperimentielt byggeri herunder konstruktion og energikilder. Bygninger opført som lavenergi eller passivhuse, sparer både energi og giver et bedre indeklima. På baggrund af det lavere energiforbrug er byggeriet et godt sted at begynde i bestræbelserne på at nedsætte Kolding Kommunes samlede CO 2 udledning. Krav om lavenergiklasse i lokalplaner vil have betydning for bygningernes udformning herunder kompakthed, taghældning, evt. mulighed for solvarme og bygningers orientering i forhold til syd, og der bør derfor ikke fastlægges bestemmelser, som kan vanskeliggøre opfyldelsen af energirammen. Arkitekturpolitik Der skal tages højde for Kolding Kommunes arkitekturpolitiks målsætninger og retningslinjer i fremtidige planlægningsprojekter, nybyggerier, byfornyelsesprojekter og ved vurderinger af byggeansøgninger. Det er målet at sikre visuelt og arkitektonisk sammenhængende forløb mellem de enkelte kvarterer og bydele. Alle nye byggerier, ombygninger, anlæg og opholdsarealer skal tilføre områderne en højere arkitektonisk kvalitet. Miljøklasser Der er for relevante kommuneplanrammer fastlagt, hvilke typer miljøklasser af erhverv, som er muligt at etablere inden for det enkelte rammeområde. Igennem miljøklassesystemet fastlægges hvilke typer erhverv, som der gives mulighed for i forhold til den enkelte kommuneplanramme, det gælder både i forhold til boligområder, erhvervsområder, centerområder osv. Klassifikationen inden for den enkelte miljøklasse sker på baggrund af Håndbog for Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2004), som beskriver de forskellige erhvervstyper i forhold til miljøklasse 1-7, hvor klasse 1 typisk er kontorerhverv, mens de højeste miljøklasser vedrører erhvervsvirksomheder, som tung industri o. lign. Erhverv i miljøklasse 1 kan placeres sammen med boliger, mens de højeste miljøklasser skal placeres i rene erhvervsområder. For boligområder gives kun mulighed for miljøklasse 1. I erhvervsområderne vil der afhængig af det enkelte område være mulighed for de fleste miljøklasser. Der kan gives tilladelse til at eksisterende virksomheder kan udvide produktionen i et lavere klassificeret område end angi- 64

67 Kommuneplan vet i Håndbog for Miljø og Planlægning. Der kan kun gives tilladelse til, at nye virksomheder placeres i et lavere klassificeret område efter en nærmere vurdering. Kommunen skal vurdere, om virksomheden ved særlige tiltag kan gå et eller flere trin ned på klassificeringslisten. En forudsætning for tilladelse vil være, at virksomheden er indstillet på at anvende renere teknologi eller andre særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger, så der kan opnås acceptable forhold over for de nærliggende naboer. Opholdsarealer Til en bebyggelse skal der sikres attraktive, udendørs opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. Til opholdsarealer medregnes ikke køre- og parkeringsarealer, regnvandsbassiner eller andre områder, der på grund af begrænsninger af brugen ikke er egnede til rekreativt ophold. Ved samlede bebyggelser skal en del af opholdsarealet være til fælles ophold for områdets brugere. Opholdsarealerne, herunder fælles opholds- og legearealer, skal have en passende størrelse og indretning i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed, og have overvejende grønt præg i henhold til områdets og omgivelsernes karakter. Der skal udlægges opholdsarealer i umiddelbar nærhed til bebyggelsen og med gode adgangsforhold for alle brugere. De kan placeres på terræn, alternativt på hævet gårdareal, tagareal eller som store altaner. Opholdsarealerne skal indrettes og placeres med mulighed for sol, skygge, ly og læ og være velegnede til ophold og leg for alle aldersgrupper. Fælles friarealer Til en bebyggelse skal der udlægges fælles friarealer for at sikre lys, luft og grønne arealer om bebyggelsen. De fælles friarealer skal desuden kunne skabe eller fastholde en samlende karakter til området og skabe forbindelser til omgivelserne. De fælles friarealer skal sikre bevaring af naturværdier og sammenhængende landskabstræk, som skal indgå i udformningen af udstyknings- og bebyggelsesplaner. I udlægget og udformningen af de fælles friarealer skal der i vidt omfang tages hensyn til konsekvenser af klimaforandringerne og mikroklimaet i byområderne, eksempelvis ved bevaring af grønne strukturer, friholdelse af lavbundsområder, anlæg til nedsivning af regnvand og placering af regnvandsbassiner. Store træer skal kunne placeres under hensyntagen til de særlige hensyn for solorientering af lavenergibebyggelse. Miljøvurdering og overvågning Der er foretaget overordnet miljøvurdering af de enkelte områdeplaner. En nærmere vurdering af de konkrete miljøkonsekvenser vil skulle foretages ved den efterfølgende detailplanlægning. Miljøvurderingen 65

68 har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser områdeplanernes gennemførelse og indgår derved som del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planerne. Miljøvurderingen er alene foretaget på nye udlæg af byudviklingsområder. I forbindelse med miljøvurderingen er der beskrevet en række overvågningsforslag i Miljørapport for Kommuneplan I de konkrete rammer, der berøres af overvågningsforslagene, er der blevet henvist til miljørapporten. Den primære overvågning vil dog ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner og ved administration af sektorlovgivningen. 66

69 Kommuneplan Enkeltområder C Område til butiksformål S Sommerhusområde E Erhvervsområde O Offentlig område B Boligområder T Tekniske anlæg BE Blandet boliger og erhverv G Grønt- og rekreativområde Åben land 67

70 Rammekort Jelsvej Dieselvej G1 E1 Tankedalsvej Gejlhavegård 0422 Nøddebo Sdr. Ringvej Olgas Alle B1 Vonsildvej E1 Maskinvej E2 O1 Fabriksvej Smedegade 0421 Jernet Ambolten G1 O G1 Springbjerggyde E1 Essen Blåbærvej Tyttebærvænget Springbjerggyde B3 Solbærvænget Blåbærvej Hindbærvænget Dalbyvej Forsytiavænget Hjarupvej Mellemladen Brombærvænget Pilekæret O C1 O3 O2 Langesund Ådalsparken Delken Smedebakken Teglparken Hoppesvej Søholm Catolhavegyden Vestervænget Folehaven B4 O4 O1 Toftevænget B1 B2 Vyffs Vej Mølleparken Langholm B G1 C1 B1 68 Enkeltområderne 0412 Vonsild By og 0415 Vonsild Øst

71 Kommuneplan Rammekort G2 B2 B2 B2 G1 B1 G1 G1 B1 Enkeltområderne 0413 Vonsild Syd og 0414 Vonsild Syd 2 Sjølundvej T1 Højmosevej Enkeltområde 0416 Ved Vonsildgård Sjølund Landevej 69

72 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0411 Nøddebo Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål som åben-lav boligområde. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område - O1 Området udlægges til offentligt formål som idrætsanlæg, undervisning, institutioner, plejehjem og lignende. Området skal overføres til byzone. Bebyggelsen skal respektere eksisterende terræn- og beplantningsforhold samt eksisterende beskyttede diger i området. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Areal langs Vonsild Å skal udlægges som grønt område i form af naturområde, området skal friholdes for bebyggelse. Området skal trafikbetjenes fra Vonsildvej. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges til rekreativt formål som kolonihaveområde. Kolonihaverne Springbjerg er udpeget som varige og skal forblive i landzone Vonsild By Bydelscenter - C1 Området udlægges til bydelscenter Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Den samlede ramme til butiksformål er på m 2 Butikker i området må maksimalt have et bruttoetageareal på m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Etageboligområde - B1 Området udlægges til boligformål som etageboligområde. Der kan gives mulighed for tæt-lav boliger. Bebyggelsesprocent højst 30, bygningshøjde indtil 2 etager og 8,5 meter. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 45 og 59. Grønt område ved Mølleparken udlægges som naturområde. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 70

73 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Grønt område vest for gård ved Catolhavegyden udlægges som naturområde, som afgræsset. Grønt område ved Blåbærvej skal udlægges som naturområde skærmende mod Vonsildvej. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 45 og 59. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B3 Området udlægges til boligformål som tæt-lav boligområde. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 45 og 59. Grønt område ved Enebærparken og Blåbærvej skal udlægges som naturområde skærmende mod Vonsildvej. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B4 Området udlægges til boligformål som tæt-lav boligområde. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område - O1 Området udlægges til offentligt formål som skole- og idrætsområde. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 45 og 59. Grønt område ved skolen udlægges som idrætsområde med mulighed for opførelse af nye bygninger til skolen på dele af arealet. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område - O2 Området udlægges til offentligt formål som kirke og kirkegård samt tilhørende bebyggelse. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 45 og 59. Grønt område ved kirken udlægges som kirkegård. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område - O3 Området udlægges til offentligt formål. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 45 og 59. Offentligt område - O4 Området udlægges til offentligt formål som institutioner for børn. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 45 og

74 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Offentligt område - O5 Området udlægges til offentligt formål som idrætsanlæg, undervisning, institutioner, plejehjem og lignende. Området skal overføres til byzone. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning Vonsild Syd Haveboligområde B1 Området udlægges til boligformål. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bygningshøjde for tæt-lav boligbebyggelse på indtil 2 etager og 13 meter. Grønt område nærmest Vonsild Skole udlægges til boldbaner, omkring dem og i øvrigt som naturområde, med ekstensiv pleje og faunapassage. Mulighed for regnvandsbassin i området syd for Lykkeshave. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Grønt område langs åen udlægges til opholds- og legeareal og naturområde. Området må ikke bebygges. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges til grønt område som naturområde og opholdsareal. Der kan etableres regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. Grønt område - G2 Området udlægges til grønt område som naturområde og friareal. Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan etableres regnvandsbassiner med tilhørende anlæg Vonsild Syd 2 Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål. Området skal overføres til byzone. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Gården Christiansminde (bygningsog haveanlæg) skal friholdes for boligbyggeri. Grønne områder og områder omkring bebyggelser udlægges som naturområde, med ekstensiv pleje, faunapassage og naturprægede regnvandsbassiner. Bebyggelse og anlæg kan kun opføres på vilkår, at grundvandsinteresserne i området sikres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 72

75 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER Grønt område - G1 Området udlægges til grønt område som naturområde og fælled. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Området skal friholdes for bebyggelse. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Der kan etableres regnvandsbassiner med tilhørende anlæg Vonsild Øst Lokalcenter - C1 Området udlægges til lokalcenter Der er en maksimal arealramme til butiksformål på m 2. Den enkelte butik må højst have et butiksareal på m 2. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Området skal betjenes trafikalt fra kommende forbindelsesvej øst om området fra rundkørslen ved Vonsildvej til ny vejføring syd for Industri Syd. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål. Området skal overføres til byzone. Højst 620 boliger. Bebyggelsen skal følge principperne i strukturplan fra Bygningshøjde indtil 2 etager og 8,5 meter. Povlinesminde (bygnings- og haveanlæg) friholdes for boligbyggeri. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området skal udbygges etapevist fra henholdsvis syd og/eller nord. Grønne områder skal etableres efter principper i strukturplan fra Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15 procent af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5 procent af boligområdets areal. Nye boligområder skal betjenes trafikalt fra fremtidig forbindelsesvej øst om området fra rundkørslen ved Vonsildvej til ny vejføring syd for Industri Syd. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges til grønt område som naturområde og overdrev i en afstand af mindst 100 meter langs Dalby Møllebæk. Området skal overføres til byzone. Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan etableres regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. 73

76 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0416 Ved Vonsildgård Tekniske anlæg - T1 Området udlægges til vindmølleformål til produktion af elektricitet fra vindmøller. I området må opstilles op til 3 vindmøller med navhøjde op til ca. 50 meter. Opstilling skal ske i et ensartet mønster med regelrette afstande møllerne indbyrdes imellem. Møllevingerne skal have samme omdrejningshastighed og have omdrejningsretning med uret. Mølletårne skal udføres som rørkonstruktion. Mølletårne og møllehuse skal fremstå ens i størrelse, udformning og farve, ensfarvet i hvid eller lysegrå nuance. Møllevinger må ikke reflektere lys. Der udlægges en konsekvenszone afgrænset af en linje 350 meter fra opstillingsområdet. I konsekvenszonen må der ikke etableres boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver, opholdsarealer eller godkendes anden støjfølsom anvendelse. Der udlægges en sikkerhedszone afgrænset af en linie 150 meter fra opstillingsområdet. I sikkerhedszonen må der ikke etableres bygninger til ophold for mennesker eller dyr Vonsild landområde Åben land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land Industri Syd Erhvervsområde - E1 Området udlægges til erhvervsformål. I området langs Sdr. Ringvej og Vonsildvej kan der inden for markeret afgrænset område etableres butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Den samlede arealramme til butikker til pladskrævende varegrupper i området må ikke overstige m2. Den enkelte butik må maksimalt have et bruttoetageareal på m2. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-6. Dog kun virksomheder svarende til miljøklasse 1-3 mod boligområdet mod øst og området til offentligt formål. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 74

77 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER Erhvervsområde - E2 Området udlægges til erhvervsformål. Der kan etableres mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-6. Dog kun virksomheder svarende til miljøklasse 1-3 i randen af området. Stien fra Jernet ad tidligere jernbanetrace til område 0412 skal opretholdes. Areal langs Dalby Møllebæk skal udlægges som grønt område som naturområde, med ekstensiv pleje og faunapassage og som afskærmning af erhvervsområde. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område - O1 Området udlægges til offentligt formål som idræts- og kulturområde med tilhørende faciliteter med tilknytning til idrætsudøvelse samt skole og daginstitutionsområde med tilknytning til idrætsområdet. Bebyggelsesprocent højst 50, bygningshøjde på indtil 3 etager og 14 meter for bebyggelse inden for idrætsområdet ved Ambolten. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Grønt område - G1 Området udlægges til grønt område. Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan etableres regnvandsbassiner med tilhørende anlæg Gejlhavegård Erhvervsområde - E1 I området langs Tankedalsvej og Vonsildvej kan der inden for markeret afgrænset område etableres butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Den samlede arealramme til butikker til pladskrævendevaregrupper i området må ikke overstige m2. Den enkelte butik må maksimalt have et bruttoetageareal på m2. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. Område langs Seest Mølleå/ Vonsild Å skal udlægges til grønt område med naturområde, med ekstensiv pleje og faunapassage og som afskærmning, med bevaring af skræntskov mod vest, og med mulighed for ophold og regnvandsbassin. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges til grønt område. Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan etableres regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. 75

78

79 Kommuneplan

80

81 Kommuneplan

82 LOGO5C_Bånd2-linjerStor_Rød, er endelige vedtaget af Kolding byråd den 13. december 2009 Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Nytorv 11 DK-6000 Kolding