KOMMUNIS- TERNES KAPITAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIS- TERNES KAPITAL"

Transkript

1 1 KOMMUNIS- TERNES KAPITAL Af Morten Thing " Tillid, offervilje og tro er kommunisternes kapital". Ordene er Martin Nielsens med en klar reference til et uopslideligt tema i den offentlige debat, nemlig debatten om moskvaguldet. Pavlovsk har DKPs afvisning været gennem alle årene. Partiet var frembragt af ofre fra dets medlemmer og ikke en øre havde man fået fra Sovjet. Nu hvor de russiske arkiver, herunder SUKPs og Kominterns, er blevet tilgængelige for forskere, kan vi undersøge sagen mere lidenskabsløst. Og historien om kommunisternes kapital er en helt anden end kommunisterne har hævdet. Det vil jeg dokumentere i det følgende. Vi har ikke for det danske parti - endnu - hele serier af dokumenter om den økonomiske understøttelse af partiet. Det hænger sammen med, at adgangen til vigtige dele af arkiverne har været underkastet politisk betonede fluktuationer. Således gælder det for Kominternperioden ( ), at de to centrale arkivenheder, nemlig budgetkommissionen og OMS (sektionen for illegale transaktioner) kun har været åbne for ganske enkelte forskere og nu helt er lukket igen. Og for efterkrigsperioden gælder det, at kun nogle af dokumenterne vedrørende pengeoverførsler er afklassificerede og tilgængelige. Men i begge tilfælde kan vi støtte os til de forskere, som har haft adgang til de pågældende arkivfonde, hvorfra man kan hente oplysninger om danske forhold, eller parallellisere fra lignende forhold. Så længe der har eksisteret kommunistiske partier har man diskuteret om moskvaguldet. Efter åbningen af de russiske arkiver er spørgsmålet ikke længere om Moskva finansierede kommunismen, men hvordan, hvor længe og hvor meget. Tysk revolution koster millioner Lenin vidste fra sine mange år som professionel revolutionær, at teori og offervilje ikke er nok. Der behøves penge for at få en organisation til at fungere. Han havde under verdenskrigen indset, at 2. internationale havde lidt nederlag og at det var nødvendigt med en ny internationale. Efter magtovertagelsen i november 1917 blev det hurtigt klart for ham, at den russiske revolution for at sejre måtte have støtte fra revolutioner i kapitalismens hjertelande, først og fremmest Tyskland, England og Frankrig. Disse forskellige perspektiver sam-

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR menføjedes i Lenins plan om at grundlægge en 3., kommunistisk internationale. En konference indkaldt til drøftelse af idéen blev udråbt til internationalens 1. kongres. Det var i marts Lenin var overbevist om, at skulle den europæiske revolution redde den russiske, så ville det koste penge. Men netop penge kneb det med i det krigshærgede land. De første store beløb, som Komintern rådede over kom da også fra konfiskerede smykker og diamanter, ja sågar fra salg af morfin. 2 Til Tyskland overføres der således den 30. maj 1919 smykker for rubler, 3 morfin for rubler samt kontanter: tyske mark (DM), svenske kroner og rubler. Den 9. september 1919 overføres for rubler smykker, den 28. for rubler smykker. De fleste penge blev forvaltet af Jakob Reich med dæknavnet Thomas, 4 som også var den, som opbyggede Kominterns propagandaapparat i Tyskland. Bare for året 1921 betalte Komintern mere end 10 millioner DM til forlagsvirksomheden, som kun gav ca. ½ million i indtægt. SAP og Komintern-pengene Da Marie Nielsen i marts 1918 grundlagde Socialistisk Arbejderparti skød hun selv 750 kr. af sine sparepenge i foretagendet for at få ugebladet Klassekampen op at stå. Hertil fik hun så et tilskud på 800 kr. fra Zimmerwaldkommissionen i Stockholm. Den var en videreudvikling af venstreoppositionen under 1. verdenskrig og blev bestyret af russeren Angelica Balabanova og den svenske venstresocialist Zeth Höglund. Til det svenske bureau overførtes fra Komintern den 2. december , 4.000$, svenske kr. og DM. 5 Pengene er givet gået til at financiere de skandinaviske partier med. Allerede i løbet af 1919, da det gik dårligt for Socialistisk Arbejderparti måtte svenskeren Otto Grimlund, som på det tidspunkt var Kominterns kassemester, punge ud for at redde Klassekampen. Den 1. oktober 1919 bevilgede Grimlund kr. til afvikling af bladets gæld, og han skrev til Marie Nielsen: "Vidare är det, synes det mig, hopplöst att kasta ut så uerhörda summor på KK som vi hittills gjort". 6 Hvor store summer, der var tale om, ved vi ikke, men en meddeler, formentlig en politiagent, anførte beløbet kr.. 7 I et mødereferat for Kominterns Eksekutivkomité (EKKI) for den 21. januar 1919 diskuteredes situationen i Danmark, og det blev besluttet at sende en kurer til landet for at få de kræfter, som støttede Komintern til at samarbejde. I samme åndedrag nævnes, at en kurer skulle have rubler med sig. 8 Statspolitiet var meget optaget af de mange rygter om russiske penge, som gik gennem København i Her drejede det sig ikke mindst om rubelhandel. Bolsjevikerne trykte falske Romanov-rubler, som de ifølge politiets oplysning solgte i København. Og efter de Hvide af englænderne fik lov til i Arkhangelsk af udstede deres egne rubler, eftertrykte bolsjevikerne også dem og solgte dem i København. 9 Det lykkedes imidlertid aldrig politiet at komme tættere på begivenhederne end rygter. Komintern satsede hårdt på at få oprettet kommunistiske partier rundt om i Europa. Og til den ende var penge nødvendige. Smykker, diamanter og penge smugledes ind og blev brugt til en meget rundhåndet financiering af de ofte meget små kommunistiske partier. Ifølge den allerede nævnte oversigt for perioden blev der sendt til Italien: DM, finske mark, svenske kr rubler og for rubler smykker. Til USA blev der sendt for ca. 2,7 mio rubler smykker. Til Frankrig for 2,5 mio rubler smykker i 1919 og for 1 mio rubler smykker i 1920 plus 1,6 mio DM. Polakkerne fik 10 mio (formentlig rubler). Til England blev der sendt for 8,5 mio rubler smykker. Ifølge en nylig artikel i New Statesman 10 brugte Komintern til at etablere CPGB samt til at understøtte Independent Labour Party, hvilket i dag skulle svare til ca. 1 mio nutidsvaluta. Da kammerat Thomas [alias Jakob Reich] i 1921 vendte tilbage til Tyskland medbragte han 25 mio DM i guld, hvilket modsvarede 37 mio alm. DM." Når man tager i betragtning, at Rusland netop på dette tidspunkt var ude i én af sine

3 KOMMUNISTERNES KAPITAL 3 værste hungerkatastrofer, som kostede millioner af mennersker livet, forstår man hvor desperat Lenin satsede på at få revolutionen til at brede sig. Men også med hvilke menneskelige omkostninger denne politik blev ført. VSP, DKP og pengene Venstresocialistisk Parti (VSP) blev dannet i november 1919 ved en sammenslutning af flere små venstrefløjsgrupper. Partiet blev optaget i Komintern, deltog i anden verdenskongres i 1920 og ændrede i overenstemmelse med de 21 teser om optagelse navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Vi ved ikke så meget om understøttelsens størrelse de første par år, men der er næppe tvivl om, at partiet fik støtte. Men vi ved, at det svenske parti (Sveriges Vänstersocialistiska Parti) endnu inden det var blev til SKP i 1920 modtog svenske kr. fra Komintern. Og at det senere på året modtog endnu 50 á sv. kr. fra EKKIs budget kommission, eller noget i retning af en million nutidssvenske kroner. 12 I august 1920 foretog Martin Andersen Nexø de første sonderinger i Moskva om en mulig sammenslutning af DKP og Fagoppositionens Sammenslutning (FS). Allerede her rejstes de økonomiske problemer: sammenslutningen kunne kun ske, hvis FS' dagblad Solidaritet kunne bevares under én eller anden form. Og denne form fandt man i føderationsidéen. Herefter gjorde Chr. Christensen fra FS det helt klart, at det var Kominterns penge, der fik den bitre føderationspille til at glide ned. Da Solidaritet og DKPs dagblad Arbejdet i maj 1921 blev sluttet sammen til Arbejderbladet bevilgede Komintern kr. for 1. kvartal til bladets drift. I nutidskroner er det noget i retning af Det var mere end nogen af de implicere de havde turdet håbe på, så de flottede sig med ansatte. 13 Disse kr. var imidlertid ikke de eneste penge DKP fik i I partiformanden Ernst Christiansens arkiv er bevaret en unik samling breve fra den svenske kommunist Oskar Samuelson, som var Kominterns skandinaviske skatmester på dette tidspunkt; han distribuerede tillige store beløb til USA og til de europæiske partier. 14 I brevene optræder Samuelson under forskellige pseudonymer: G. Carlson, Gustav Carlson, Gustav Gustavson, Gustav og Lang, alle skrevet med samme skrift. Og netop navnet Lang var Samuelsons dæknavn. Brevene er stilet til "Carl Madsen, Köpenhamn" og er gennemgående holdt i 'let kode', som om der var tale om forretningsbreve. F. eks. skriver han 1. juli 1921: "Jag sänder Eder emellertid för inköp av de avtalade varorna kronor 10,000:-, svenskt mynt. Vi komma senare vid tillfälle att närmare granska de priser och övriga leveransvillkor, som Ni snarast behagade sända oss. Sänd per omgående bekräftelse å mottangandet." 15 Men ikke altid skjules så effektivt, hvad der tales om. Den 5. august kaldes Karl Madsen for "Kamrat" og i brevet står bl.a.: "Du kan meddela de återkomna delegaterna att de knappast har någon anledning att beklaga sig över orättvis behandling. L.H. har icke av oss favoriserats på någon vis, däremot kunde vi snarare säga att detta är fallet i fråga om vissa av de andra, t.ex. den allra senast hemkomna delegaten för skoarbetarna, som du ju kan tillfråga hur mycket han erhöll av oss." Eller som i brevet den 31. oktober 1921: "Ditt brev av den 27. ds erhållet och ser jag, att Du avser ett spörsmål om Aage J., som det brev lär innehållit, som jag aldrig fått (til vem sände Du detta brev?). Med denna sak förhåller det sig så, attt jag skrivit till Pjat för att få direktiv [...]". Og senere bliver også Rusland nævnt, så vi er klare over, at det er Pjatnitskij, leder af OMS-afdelingen i Komintern, der tales om. Et enkelt af de bevarede breve er delvis holdt i en nummerkode, hvor hvert bogstav består af to tal, f.eks. 23/1. Både afkodningen og selve koden har overlevet. Koden består af to strimler, hvoraf den første har en lodret række bogstaver (= det svenske alfabet) indrammet af firkanter. Den anden har tre rækker: en lodret talrække, en lodret række firkantede huller og en lodret række bogstaver i firkantede rammer og i en anden rækkefølge end på den første strimmel. Ved at lægge de to ovenpå hinanden kan man oversætte tal til bogstaver efter en

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR Oskar Samuelsons brev af til Ernst Christiansen i delvis kode, som forklaret i artiklen. varierende værdi. Det afkodede brev er en forespørgsel om Richard Jensen kan sende en "finsk kamrat illegalt till amerika". De fleste breve handler om penge, og modtagerne er flere. Således omtales Arbejderbladet som "Jos & C:s business" [Johs. Erwig og Chr. Christensen var redaktører], Arbejderforlaget hedder "T.T:s business" [Thøger Thøgersen var leder af forlaget], mens DKP hedder "Din egen rörelse". Brevene indeholder spor af mange bønner om flere penge, mange advarsler om ikke at bruge for mange og stadige krav om kvittering og budgetter. Man ser her begyndelsen til udviklingen af det særlige forhold mellem Moskva og de enkelte partier. Eftersom partiet altid kan bruge flere penge, så ber man om dem. Pengene skulle jo egentlig gå til at skaffe flere medlemmer og flere læsere med. I stedet ser det ud til, at pengene er med til at cementere partiet, som noget man kan leve af. Pengene bliver på denne måde noget meget centralt i udviklingen af forholdet mellem Moskva og DKP - eller et hvilket som helst andet parti. Lægger man alle de udbetalinger sammen som figurerer i brevene og omregner de svenske kroner til danske, så er der fra udbetalinger for kr. I dette beløb er der sandsynligvis en del af de , som var bevilget for maj,juni og juli, men stadigvæk vedrører den største del resten af året. Det bevilgede tilskud blev imidlertid hurtigt nedsat 16 og "De første års rundhåndethed var forbi og afløst af nøje udmålte bevillinger efter indstilling fra EKKI's budgetkommission". 17 For 1922 ved vi f.eks. at DKP anmodede om en støtte på kr., men partiet fik kun kr. For 1924 fik danskerne guldrubler, det samme gælder for Det danske partis resultater imponerede ikke i Moskva. De voldsomme fraktionskampe var det, der stod mest om i rapporterne. Til

5 KOMMUNISTERNES KAPITAL 5 Ernst Christiansens afkodede udskrift af det kodede brev. Et udsnit af koden ses på næste side (ABA). valget i 1926 lykkedes det partiet at få et ekstraordinært tilskud på kr., 19 men det var usædvanligt mange penge. Sammenligner man de sparsomme oplysninger vi har om støtten til DKP i tyverne med oplysninger, vi har fra andre partiers forhold, synes der at være en klar sammenhæng mellem den betydning Komintern tillagde partiet og det tilskud, som bevilgedes. Om det hollandske parti ved vi, at det fik et fast beløb hver 3. måned, men at der hertil blev bevilget enkeltstående store beløb efter ansøgning til budgetkommissionen. For det franske partis vedkommende dækkes formentlig opimod en tredjedel af dets udgifter i 20'erne af tilskuddet. For det schweiziske parti blev ca. 60% af udgifterne i 30'erne betalt af tilskud. 20 Det danske parti var imidlertid et problembarn, som blev sat på sultekur. Men systemet med faste tilskud plus muligheden for ekstraordinære tilskud synes at have været det samme. Da Kominterns udsending Heinrich Wiennecke kom til København i januar 1930 for at løse partiets gordiske fraktionsknude, anmodede han således Komintern om straks at sende "det regelmæssige tilskud", og der udarbejdes et kvartalsbudget. 21 Og regelmæssigt bedes om ekstraordinære tilskud, da partiet vakler på fallittens rand - ikke kun én gang. 22 Det er på dette materiale ikke let at sige noget om beløbenes størrelse, men kun om deres betydning: såvel for det store som for det lille parti blev tilskuddene meget hurtigt en modus vivendi, og efterhånden også en nødvendighed. Med de nye oplysninger, som kommer frem nu, bliver det klart, at man næppe kan undervurdere betydningen af pengene. Det er klart, at partiets lydhørhed overfor de russiske ønsker og påbud blev mere sensitiv, når partiet økonomisk var i lommen på Komintern. En mulig strømpil finder man i en regnskabsoversigt for Arbejderbladet for perioden aug juni Her

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR udgør bladets samlede indtægter kr. Hertil kommer et "tilskud" på kr., som formentlig stammer fra Komintern 'erne igennem ser det samme system ud til at have fungeret. I sin Aksel Larsen biografi skriver Kurt Jacobsen om en indsamling ved juletid 1939: "De kr. var nået i løbet af bare fire dage, og i alt nåede indsamlingen officielt op på , samtidig med, at der igen indløb fornyet, ekstraordinær økonomisk støtte fra Moskva". 24 I november 1939 var Alfred Jensen i Moskva for at rejse "Spørgsmaalet om et økonomisk Tilskud til Parti og Blad". Efter indstilling fra Florin, som var sekretær ved EKKI med danske sager under sig, vedtages tilskuddet. 25 Den 9.april 1940 var Aksel Larsen og Martin Nielsen til forhandlinger i Moskva. Og i tiden derefter opretholdtes forbindelsen til Moskva, idet Aksel Larsen skriver breve i en let kode (dvs. med ændrede navne) om partiets og landets situation. Komintern havde også en anden meddeler i København, som man kan se det af indberetninger i Kominternarkivet. Om der i denne tid og videre også i den illegale tid stadig sker pengeoverførsler er uvist. Men i de telegrammer, som Komintern i 1942 fik fra det svenske parti fremgår det dels, at Nexø havde fungeret som pengekurer, dels at det svenske parti hvert kvartal fik relativt store pengeoverførsler (fra til Skr.) og dels at det svenske parti havde opgaven at formidle informationer fra Danmark og Norge. Det er meget tænkeligt, at SKP modtog penge til driften af DKP i Sverige under illegaliteten, måske også til viderebefordring til Danmark. 26 Det nye system Komintern blev officielt opløst i sommeren Generalsekretæren, bulgareren Georgi Dimitrov fortsatte imidlertid i hvert fald frem til et sted i 1944 med at være leder af et sekretariat, som samarbejdede med udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne om oplysninger vedrørende partier og personer. Fra 1944 begyndte de kæmpende kommunistpartier at dukke frem af illegaliteten, og Dimitrov

7 KOMMUNISTERNES KAPITAL 7 selv vendte senere hjem til Bulgarien. Verdenspartiet Kommunistisk Internationale var opløst, og de enkelte partier var nu selvstændige og uafhængige af nogen ledelse over deres egne kongresser, også af VKP(b)s ledelse. Sådan er det i hvert fald på det formelle og juridiske plan. I virkelighedens verden var VKP(b) kommet ud af anden verdenskrig med en enorm autoritet, som var rigelig til at erstatte den formelle underordning. Dertil kommer så også, at apparatet for den nye tids forbindelser allerede blev skabt lige efter Kominterns nedlæggelse. Ved VKP(b)s centralkomité oprettedes en stor udenrigsafdeling med udgangspunkt i Stalins hemmelige sekretariat, 27 som varetog forbindelserne til kommunistpartierne. Denne afdeling kunne trække på den sovjetiske stats udenrigstjeneste. I Sovjet skelnedes ikke nøje mellem partimyndigheder og statsmyndigheder i overenstemmelse med de faktiske magtforhold. Vi ved endnu ikke præcis, hvordan og under hvilke former det 'nye system' blev etableret. Men vi ved, at Martin Nielsen på dødsmarchen fra Stutthof blev samlet op af den Røde Hær og fløjet til Moskva. Her havde han samtaler med Dimitrov og bragte, da han kom hjem den 31. maj 1945, dessiner med til DKR 28 Vi ved ikke, hvad dessinerne gik ud på, men vi kan se af de første korrespondancer, at DKP forholdt sig til SUKP som man tidligere havde forholdt sig til Komintern. F.eks. skriver viceudenrigsminister Dekanozov i september 1946 til sekretæren for VKP(b), Zdanov, om en samtale med ambassadøren i Danmark, Plakhin, hvori denne informerede om, at DKP havde til hensigt at sende Alfred Jensen til Moskva: "Ifølge kammerat Plakhin har ledelsen i det danske kommunistparti brug for råd. De kammerater, der står med ledelsen, føler sig usikre på alt, hvad de foretager sig." 29 Dette 'nye system' udbygges de følgende år med Kominform (1947), som omfatter de nye 'folkedemokratier' og det italienske (PCI) og det franske kommunistparti (PCF). Vi ved ikke med sikkerhed om den økonomiske understøttelse af kommunistpartierne tager sin begyndelse umiddelbart efter krigens afslutning, men fra 1950 kommer den i hvert fald ind i faste former. Flere af de nye folkedemokratier havde individuelt støttet forskellige vesteuropæiske partier (især PCF, som var blevet støttet både af det ungarske ( $), det polske ( $) og det tjekkoslovakiske kommunistparti ( $)). Den 19. juli 1950 besluttede politbureauet for VKP(b)s CK at oprette den "Internationale fagforeningsfond til støtte for venstreorienterede arbejderorganisationer" med sæde i Bukarest under det rumænske fagforeningsråd. Formålet var at yde økonomisk støtte til udenlandske venstreorienterede partier, progressive fagforeninger og sociale organisationer. For det første år skulle der skydes 2 mio $ i fonden, hvoraf VKP(b) ydede 1 mio $, Kinas Kommunistiske Parti (KKP) $, Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED), Det Polske Forenede Arbejderparti, Tjekkoslovakiets Arbejderparti, Det Rumænske Arbejderparti og Det Ungarske Arbejderparti hver $. Fonden skulle ledes af en repræsentant for VKP(b) samt én fra hver af det polske og det rumænske parti. Det 16. august 1950 underretter V Grigorjan, som er leder af udenrigsafdelingen, Stalin om, at Boris Ponomarev har forhandlet med Gheorghiu-Dej, Rakosi, Gottwald, Pieck og Bierut fra de pågældende partier, som alle havde svaret positivt, selvom Gottwald havde været mindre begejstret. Fra Mao Zedong var der ikke kommet svar, 30 men det kom, ligesom de $. I januar 1951 underettede Grigorjan Stalin om, hvad man havde brugt pengene til. 11 partier havde fået penge for andet halvår af Topscoreren var det finske kommunistparti med $, derefter kom PCF, som havde fået $ oveni de partiet havde fået tidligere på året. Interessant nok havde PCI fået $ samtidig med, at det italienske socialistparti (Pietro Nennis parti) havde fået og Triestes kommunistparti I Skandinavien var det kun det norske parti (NKP), som var blevet betænkt og det med $. 31

8 8 ARBEJDERHISTORIE NR Støtten i 1950erne Den 8. februar 1951 besluttede politbureauet, at støttesummen for 1951 skulle være 1,5 mio $, som skulle fordeles efter samme nøgle som i Selvom DKP ingen penge blev tildelt i 1950, kan det imidlertid godt være, at partiet fik støtte, som vi endnu ikke har fundet dokumentationen for. Som jeg siden skal give eksempler på, blev der af VKP(b)/SUKP givet ekstraordinære støttebeløb direkte af den sovjetiske parti/statskasse. Og i året 1950 fik DKP en støtte, som måske skal skrives på SEDs konto, idet partiet i 1. maj-gave "af tyske arbejdere" fik forærende en automatisk Mercedes trykmaskine 32 til Land og Folk. De 1,5 mio $ for 1951 blev fordelt med det finske parti på førstepladsen med $. PCF fik , mens PCI fik og Nenni-socialisterne I Skandinavien fik det svenske parti (SKP) $, mens DKP fik 7.500$ $ lyder ikke af meget, men i 1992-kroner er det over en halv million. Udover tildelinger fra fonden uddelte VKP(b) af sine egne midler yderligere $ til PCF, som altså samlet fik 1,2 mio$, hvilket i nutidige kroner er noget i retning af 85 mio kr. Men også Japans og Indiens KPer fik særskilte beløb. 33 For 1952 var fondens støttebeløb på 2,5 mio $, hvortil kom et beløb på 1,15 mio $ ydet direkte af SUKP (som det nu hed). Der eksisterer ikke nogen samlet opgørelse over alle støttebeløb, men PCF, PCI og det finske parti var topscorere. SKP fik $ og NKP fik $. For 1953 var fonden på 3,425 mio $, men allerede den 7. maj havde man givet PCI, Nenni-socialisterne og Tristes kommunister de 2,05 mio, mens PCF fik 1,2 mio $. Dermed var fonden tømt, men SUKP lagde hertil $. Af beløbet fra 1953 fik DKP tilsyneladende ikke noget, mens SKP og NKP fik $ hver, mens finnerne fik $. 34 For 1954 blev fonden sat op til 5 mio $. Heraf fik Finland $, SKP $, NKP $ og DKP $. 35 Der var 1,374 mio $, der ikke blev uddelt. Dette beløb blev overført til fondens beløb for 1955, som derved kom op på 6,424 mio $. Derudover bevilgede SUKP af sine egne midler 1,7 mio $. PCI fik 2,64 mio og PCF 1,2 mio, mens finnerne fik , NKP og SKP hver $ og DKP $. I alt skete der udbetalinger til 28 modtagere, hovedsagelig kommunistpartier. 36 De $, DKP fik, svarede i datidskroner til , i nutidskroner noget i retning af 1,7 mio. Den 3. februar 1956 besluttede SUKPs CKpræsidium at lederen af udenrigsafdelingen, Boris Ponomarev, på SUKPs 20. kongres skulle underette lederne af de partier, som indgik i fonden, at den i 1956 ville være på 5,5 mio $, og at SUKP ville betalte de 3 mio. Med et beløb på $ fra 1955, som ikke var blevet brugt, kom fonden i dette skæbneår op på 5,679 mio $. Topscorerne var de sædvanlige, dog bemærker man, at Østrigs kommunistparti både fik $ fra fonden og $ direkte fra SUKP. Finnerne fik en halv mio, SKP fik $, DKP $ og Islands socialistiske enhedsparti fik $. 37 Men det var ikke den eneste hjælp DKP fik i I maj besluttede SUKP at forære Land og Folk 2 nye sættemaskiner til en værdi af rubler. Udenrigshandelsministeriet instrueres om at udforme et dokument, så det ser ud som DKP køber maskinerne. 38 En sådan ydelse fra SU- KP til et broderparti fandt sted på mange planer, men belastede ikke Sovjets valutaindtjening på samme måde, som bevillinger i dollars. I 1957 var fonden på 5,5 mio $. Det år var støtten til PCI nået op på 2,635 mio, hvortil kom et ekstra tilskud på $ direkte fra SUKP. Finnerne fik igen en halv mio, NKP fik , SKP fik og DKP fik hele $, eller kr, svarende til ca. 3,96 mio kr. i dagens mønt. Et betragteligt beløb. 39 Det er klart, at finnerne spillede en vigtig rolle på tilskudslisten. Efter åbningen af de russiske arkiver har den sovjetiske interesse for Finland fået nye dimensioner. Således har Hannu Rautkallio fra universitetet i Tampere skrevet en bog om den sovjetiske indflydelse på finsk politik i 60'erne. 40 I sin bog mener han at kunne dokumentere ved dokumenter, som desværre kun han har set i Moskva, at

9 KOMMUNISTERNES KAPITAL 9 Urho Kekkonens taler om et neutralt, atomfrit Norden blev skrevet i Moskva. I den sammenhæng peger han på, at Kekkonens taler om sagen fra 1963 og 1965 i virkeligheden foregribes at et initiativ foretaget i fællesskab i Nordisk Råd af den finske kommunist Hertta Kuusinen og Aksel Larsen i 1961 for at hindre USA i at få atombevæbnede baser i Norden. Dette forslag, skriver Rautkallio var udformet i Moskva og udtrykte kun, hvad Kruscev sagde i Riga i Videre skriver han, at Larsens arbejde for russerne blev fremmet af, at hans parti, SF, blev understøttet af SUKPs CK. Rautkallio henviser her dels til, at SF og det finske udbryderparti fra Socialdemokratiet TPSL i oversigter fra SUKPs CK blev behandlet på samme måde og dels til den russiske ambassadør i Finland, A.V. Zakharovs dagbog for Umiddelbart stiller jeg mig tvivlende overfor Rautkallios fremstilling. Sagen er jo den, hvad han næppe ved, at Aksel Larsens neutralitetsforestillinger jo allerede var udviklet før bruddet med DKP. Dertil kommer, at jeg tvivler på, at Larsen ville bringe sig i en situation, hvor russerne ville have en mulighed for politisk afpresning. Og endelig er det ikke sikkert, at Zakharov havde adgang til papirer om udbetaling af penge - udover beløbene til de finske organisationer - da disse papirer havde højeste klassifikationsbetegnelse, osobaja papka, særligt charteque. 41 Fra en person, som ønsker at være anonym og som i 60'erne arbejdede i SUKPs udenrigsafdeling med Skandinavien, har jeg fået bekræftet, at SF ingen støtte fik. Faktisk ønskede SUKP at have en forbindelse til SF. Således havde Boris Ponomarev i 1961 en samtale med Aksel Larsen, men DKP modsatte sig kontakter mellem SUKP og SF, og herved blev det. Støtten i 1960'erne De oplysninger, som vi yderligere har om understøttelsen af DKP er begrænsede, når det drejer sig om det årlige 'grundtilskuds' størrelse. Men via Loupan og Lorrains undersøgelse kender vi til udviklingen i det samlede beløb og ikke mindst til understøttelsen af PCF. Det samlede beløb udviklede sig efter SUKPs 20. kongres således: ,8 mio $ 9mio$ 9,05 mio $ 10,5 mio $ 11,05 mio $ 14,65 mio $ 15,75 mio $ 42 I 1962 holdt kineserne op med at betale til fonden. I 1966, efter Breznev havde overtaget magten, blev fonden omdøbt til Den internationale fond for hjælp til venstre- og arbejderorganisationer, og bortset fra kineserne indgik de samme deltagere som indskydere. Loupain og Lorrain offentliggør understøttelsesdokumentet for Det år udgjorde det samlede beløb 16,5 mio $, hvoraf SUKP betalte de 14, mens tjekkerne, rumænerne, polakkerne og ungarerne betalte hver $ og bulgarerne og østtyskerne Når østtyskerne bidrog med så relativt lidt, så skyldes det formentlig, at SED det år bidrog kraftigt til dannelsen af det nye vesttyske kommunistpart, DKP. PCI toppede det år listen med 3,7 mio $, mens PCF fik 2 mio $ og det amerikanske parti (CPUSA) fik 1 mio. Der er 34 modtagere på listen, hvoriblandt man mærker sig Lelio Basso og hans PSIUP, som fik $. Basso havde overtaget positionen som understøttelsesværdigt parti efter Pietro Nenni i 1963 gik ind i en kristdemokratisk ledet regering. Det danske DKP fik i $. 43 Det var efter gældende kurs kr., hvilket i 1992-kr. vil sige så meget som 3,75 mio. I 1957 fik DKP $ svarende til 3,96 mio 1992-kr. Tilskuddets størrelse henover de 12 år kan have fluktueret, men formentlig har der været tale om en jævn stigning i dollars, men et ret konstant kronebeløb. Det var jo 12 hårde år i DKPs historie, hvor partiet måtte kæmpe for at holde avisen i live. Samtidig lagde det svenske parti kursen om, da C.H. Hermansson overtog formandsposten efter Hilding Hagberg. Hermansson markerede sin uafhængighed ved ikke at ville modtage økonomiske til-

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR skud. Det norske parti fortsatte en langsom, men sikker udvikling mod nulpunktet. Dette gjorde samlet DKP til et mere interessant parti, kendt som det var for sin loyalitet. Ser vi på de andre økonomiske tilskud, som figurerer i SUKPs CK-arkiv i det særlige kartotek over beslutninger, så ser vi følgende: 15. maj 1958 får DKP rubler (R) vekslet til gældende kurs efter ansøgning. Den gældende kurs var 4 R= 1$. Den 24. februar 1959 får DKP rubler vekslet til danske kr. Den 13. juli 1959 telegraferer SUKP til DKP: "Meddel Nørlund, at hjælpen til udgivelsen af SUKPs historie på dansk er godkendt". Hjælpen bestod i danske kr. eller kr. Og den 6. februar 1960 telegraferes: "Meddel Jespersen og Nørlund, at deres forespørgsel om hjælp til udgivelsen af Marxismen-leninismens grundlag er godkendt". Her bestod hjælpen også i kr. Samtidig besluttes det, at organisere 5-6 ugers kurser for ledende danske kammerater i marxismens-leninismens teori. Det bliver efterhånden en yderligere indkomstkilde for DKP. Kurserne er nemlig gratis for partiet, men partiet opkræver gebyr i danske kr. hos de medlemmer, som skal deltage. Disse gebyrer går direkte i partikassen. Forslaget om kurserne kom iøvrigt fra DKP selv. Den 28. september 1960 får DKP 12 dokumentarfilm af SUKP til en værdi af rubler. Og den 17. december 1960 bevilges efter forespørgsel fra DKPs CK rubler til veksling. 44 Såvidt var kartoteket over beslutninger tilgængeligt, da jeg besøgte SUKPs CK-arkiv i Men ser man på den oversigt, der er i Danica i Rusland, hvor man haft uhindret adgang til hele kartoteket, kan man se i stribevis af ansøgninger fra DKPs CK, og før kopier af dette materiale kommer til Danmark, kan vi ikke sige noget sikkert om omfanget af denne supplerende tildeling af tilskud. 45 Støtten I 1974 trak rumænerne sig efter en del trakasserier ud af den internationale fond. Samme år blev der uddelt 18,4 mio $. I 1977 var fonden på 18,7 mio $.I 1981 blev der uddelt 15,295 mio $. Det år toppede det amerikanske parti med 2 mio $ i tilskud, PCF fik det samme, mens finnerne fik 1,4 mio. Italienerne var ikke på listen, og den afspejlede på flere andre leder den interne udvikling mellem Moskva og de kommunistiske partier. Således optræder på listen det svenske Arbejdernes Kommunistparti med et tilskud på $. Det er ikke det 'gamle' kommunistparti VPK, men det nye gammelkommunistiske parti. Det norske parti fik $, mens DKP var blevet nr. 11 på listen med et tilskud på $. 46 Selvom dollarens fald var mærbart fra 1970 til 1980, så det immervæk 1,97 mio kr. i 1980 eller 3,75 mio i Den internationale fond nåede i 1985 op på 20,35 mio $, men reelt faldt dens værdi i løbet af 80'erne, selvom den steg nominelt, fordi dollaren faldt hele tiden. Det kan også udtrykkes på den måde, at under Gorbacev faldt tilskuddet for helt at forsvinde med Sovjetunionens opløsning efter kuppet i Det er store beløb, som gennem tiderne har fundet vej til især de vesteuropæiske partier. Loupan og Lorrain har beregnet PCFs samlede direkte tilskud fra til 50 mio $. Omregnet til francs fik PCF i alt en milliard francs. Men som allerede omtalt tidligere var der andre former for tilskud, som ikke figurerer i disse lister, som jeg her har citeret fra. Således kan Loupan og Lorrain dokumentere, at russerne gav gratis avispapir til trykningen af L 'Humanité og Drapeau rouge. Mellem 1982 og 1989 drejer det sig om tons 47 gratis papir. Andre støtteformer Også for DKP har der været tale om mange indirekte kilder til hjælp. Jeg har tidligere nævnt trykkemaskine og sættemaskiner, som blev foræret til partiet. I 1969 fik Land og Folk igen en ny trykmaskine forærende fra DDR. Jeg har nævnt kursusvirksomheden, hvor partimedlemmer blev sendt på skolingsophold i Sovjet (og i DDR), som var gratis for partiet, men hvor partiet opkrævede deltagergebyr. Også gennem partiets forlag kom der store

11 KOMMUNISTERNES KAPITAL 11 tilskud. Det startede allerede i 30'erne med Mondes Forlag, som udgav de stenografiske procesberetninger fra to af Moskvaprocesserne betalt helt og holdent af russerene. Både forlaget Mega, forlaget Sputnik og forlaget Tiden fik store tilskud til udgivelse af russiske bøger i Danmark. Tilskuddene kunne enten bestå i kontante summer til produktion i Danmark, i gratis oversættelser fra russisk, eller i at forlaget aftog bøger som helt og holdent blev produceret i Sovjet og overdraget billigt til salg i Danmark. I en sådan forretningspraksis kunne der lægges tilskud ind på forskellig vis. Hvis man kunne overbevise russerne om, at det var helt urealistisk at kunne udsende Lenins udvalgte værker på dansk, kunne det bringe trykningstilskuddet derop, hvor der var tale om et maskeret tilskud til partiet. Men også oversættelseshonoraret kunne sættes op. I 1961 startede partiet udgivelsen af tidsskriftet Verden Rundt, der fra 1963 udsendtes som en del af tidsskriftet Tiden. Her blev der bragt artikler fra den kommunistiske verdensbevægelse. Tilskuddet til trykningen af Verden Rundt har givet været med til at betale for Tiden. Der er flere udsagn om, at Ib Nørlund simpelthen havde penge med hjem fra Prag til financiering af Tiden. Parallelt hertil kan det nævnes, at russerne abonnerede på et stort antal Land og Folk, som hver dag blev fløjet til Moskva. Ikke for at tilfredstille et sultent, dansklæsende marked, men i ren og skær subventionsøjemed. I rækken af indirekte tilskud bør også nævnes de mange ferieophold, som danske ledende kommunister har været på i Sovjet eller i andre østbloklande. Og de foredragsturneer de var på derovre, hvor de blev rigeligt betalt. Og huskes bør også venskabsforeningerne, som i sin sidste udgave havde til huse i Vester Voldgade med butikken Sputnik. Driften af venskabsforeningerne har jeg slet ikke omtalt, men der er ingen tvivl om, at de var helt og holdent betalt af russerne. 48 DKP - et parti på støtten Et nærliggende spørgsmål er, hvordan så store midler kanaliseres ind i en organisation som DKP, hvorfor så få kendte til det og hvordan det påvirkede organisationen. Af dem, jeg har talt med synes der at herske enighed om, at DKPs trykkeri Terpo Tryk var en vigtig kanal for tilførsel af russiske penge. Trykkeriet fik simpelthen store trykkeordrer fra russerne, som de udførte til overpris. Arbejdet blev udført bedre end i Sovjet, men prisen var mange gange over det, som man kunne få det for i Milano eller Lissabon. Overfaktureringen var på den måde et bevidst tilskud til DKP. Nogen gange udeblev betalingen og partiets formand, Knud Jespersen, Jørgen Jensen eller Ole Sohn, måtte en tur til Moskva for at redde partiet fra fallit. Om Terpo var den vej, som blev brugt for de beløb, vi finder på udbetalingslisterne, er imidlertid uvist. Muligvis er der tale både om tilskud gennem overfakturering og gennem kontante tilskud. KGB-chefen i København i 60'erne og 70'erne, Mikhail Petrovic Lubimov, har således i avisinterviews udtalt, at han udbetalte kontante tilskud til Knud Jespersen. Og den tidligere omtalte anonyme kilde, som i 60'erne arbejdede i SUKPs udenrigsafdeling med Skandinavien, har bekræftet, at KGB blev brugt til pengetransporter. Historier om Moskvaguldet har udgjort en fast bestanddel af DKPs pressehistorie. Når man har kunnet afvise historierne netop som historier, hænger det sammen med, at kun meget få har været vidende om, hvad der egentlig foregik og hvordan det foregik. De få, der vidste, har ikke haft nogen interesse i at fortælle, fordi de selv var implicerede. På samme måde, som Aksel Larsen ikke fortalte om Arne Munch-Petersen, fortalte han heller ikke om pengene, fordi det ville belaste ham selv. Detaljerede regnskaber blev aldrig forelagt CK. Regnskabernes detaljer kendte kun en lille kreds bestående af kasserer, forretningsfører, formand og revisor. Når regnskaberne var blevet revideret blev hovedtallene forelagt partiets ledelse. Hvilken effekt havde pengene på DKP? Det er naturligvis svært at kortlægge, men givet er det, at pengene udover at lette partiets økonomiske situation også gav det problemer. Pengene gav partiet en falsk fornemmelse af mulig rækkevidde og et oppustet bureaukrati. I 1970'-

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR erne var der opimod 100 ansatte i DKP-koncernen, og selvom de to trykkerier krævede en del typografer og litografer, var der uforholdsmæsigt mange ansatte til medlemmer. Det gjorde de ansatte meget lidt omkostningsbevidste, siger en tidligere funktionær i partiet. Og det medførte f.eks., at Terpo Tryk ikke var noget konkurrencedygtigt trykkeri. Det kunne være dobbelt så dyrt at få noget trykt der, som på et af de store provinstrykkerier. Man kan stille sig det spørgsmål, om der ville have været et kommunistisk parti i Danmark uden russisk tilskud. Det er naturligvis ikke til at besvare seriøst. Men givet er det, at havde der eksisteret et selvberoende kommunistisk parti i Danmark, havde det haft et meget mere beskedent omfang og måttet leve med en meget mere begrænset stab. Land og Folk havde næppe overlevet Man kan også stille sig det spørgsmål: hvorfor betalte russerne astronomiske summer i både dollars og rubler for at holde en kommunistisk bevægelse kørende? Der er næppe megen tvivl om svaret i den første tid. Lenin satsede gennem Komintern på at bryde den isolation, den russiske revolution var kommet i ved den dødfødte revolution i Tyskland. Hvornår dette forhold ændrede sig, er svært at sige. Troede Stalin således selv på, at han stilede mod kommunismen og at Komintern var et redskab til verdensrevolutionens gennemførelse? Det er svært at svare entydigt på. I hvert fald satte han sin egen og systemets overlevelse over alt andet. Det er imidlertid givet, at ledelsen i Sovjet på ét eller andet tidspunkt må have stillet sig spørgsmålet om det formålsrationelle i at holde liv i en kommunistisk bevægelse, som ikke kunne fungere i samme målestok uden tilskud. Og set i det perspektiv, at den kommunistiske bevægelse var en slags supplement til udenrigstjenesten, en slags frivilligt korps til reklametjeneste for Sovjet, er udgiften vel i en størrelsesorden, hvor den er til at forstå. Men spørgsmålet er vel snarere, om det giver fuld mening kun at ville forstå forholdet formålsrationelt. Ideologisk kamp er vel for alle de store nationer forbundet med både illusion og også løgn. Det gælder eksempelvis typisk for den amerikanske ideologiske offensiv for demokrati. Jeg tror, at man må regne med, at i hvert fald en del af svaret ligger i den byzantinske karakter ved den sovjetiske offentlighed. Den kommunistiske ideologi ('marxismen-leninismen') var den eneste tilladte tankeform. Det betød ikke nødvendigvis, at der var konsensus omkring den, men terroren gjorde, at andre tankeformer hele tiden blev forsøgt undertrykt. Det gav vel også en del af det gamle, nu i virkeligheden forældede tankegods, en vis inerti måske også forbundet med en vis nostalgi. Sådan som amerikanerne har det med deres revolution og borgerkrigen. Noter 1. Tak til Torgrim Titlestad, Lars Björlin, Kurt Jacobsen, Jukka Paastela, Anatolij Cekanskij og Nils Bredsdorfffor hjælp undervejs og til Ole Sohn, Frank Aaen og Bjørn Grøn og andre, men anonyme kilder for at lade sig udspørge om deres fortid som funktionærer i DKP og SUKR 2. Dokument i Rossijskij tsentr khanenija i izucenija dokumentov novejsej istorii (RTKIDNI), Moskva, (som refererer til henholdsvis fond, opis (registrant) og delo (sag)), offentliggjort i Victor Loupan og Pierre Lorrain: L'argent de Moscou. L'histoire la plus secrete du PCF, Paris 1994, s. 46ff. 3. Ved februarrevolutionen i Rusland blev der indført nye rubler ("Kerenskij-rubler") til afløsning for de gamle ("Romanov-rubler"). Den 20. december 1918 holdt man op med at veksle Kerenskij-rubler i København fordi kursen på 1000 R var faldet fra 58 til 38 (Statspolitiet, 1520/ , RA). Hertil kom så de Hvides rubler, udstedt i Arkhangelsk og bolsjevikernes rubler. Hos Loupan og Lorrain gengives nogle dokumenter, hvor brillianter oveføres til Komintern. Men selvom disses karat opgives sammen med deres rubelværdi, tillader det os ikke at slutte til rublens værdi, da der ikke er nogen klar relation mellem karat og rubelværdi (Loupan, op. cit. s. 53 og 57). Rublen var ikke noteret på Københavns Børs i Da inflationen i Rusland efter revolutionen var enorm, er det mest sandsynlige, at der her tænkes på den førrevolutionære guldrubel, som svarede til 0,774 g guld, hvilket skulle gøre en rubel til 0,87$ eller 4,05 danske kr. anno indførtes den nye cervonets, som blev sat lig med 10 førrevolutionære guldrubler (Maurice Dobb: Russian Economic Development since the Revolution, London 1929, s. 225).

13 KOMMUNISTERNES KAPITAL Se Alexander Watlin: "Genosse Thomas" und die Geheimtätigkeit der Komintern in Deutschland , i Watlin: Die Komintern , Mainz 1993, s. 23ff. 5. Loupan, op. cit. s Otto Grimlund til Marie Nielsen , Marie Nielsen-arkivet, ABA. 7. Anonym rapport i AIC-arkivet, ABA. 8. Mødeprotokol for EKKI , RTKIDNI. 9. Oplysninger i diverse sager hos Statspolitiet vedr. samarbejde med militære myndigheder, 1919, RA. 10. Paul Anderson og Kevin Davey: Moscow gold? The true story of the Kremlin, British communism and the left, New Statesman, special supplement, Watlin, op. cit. s Lars Björlin: Ur Moskvas perspektiv. Kommunismen i Sverige betraktad och bedömd i Moskva. En översikt. Manuskript 1995 venligt stillet til rådighed af forfatteren. Oplysningerne er fra budgetkommissionens arkiv, Kurt Jacobsen: Mellem København og Moskva, Kbh. 1989, s. 33 og Lars Björlin, op. cit. 15. G. Carlson til Carl Madsen , Ernst Christiansens arkiv, ABA. Her liger også de breve, som citeres i det følgende. 16. Jacobsen, op. cit., s Jacobsen, op. cit., s Lars Björlin, op. cit. Henvisningerne gælder budgetkommissionens arkiv , 9a, Jacobsen, op. cit. s Oplysninger fra Gerrit Voerman, Stephane Courtois og Peter Huber i interne papirer fra konference i Groupe de recherche sur le communisme ouest-européen i Nanterre i april Kurt Jacobsen: Moskva som medspiller. DKP's gennembrud og Aksel Larsens vej til Folketinget, Kbh. 1987, s Jacobsen, op. cit. s. 38, 84, 91, 122. Men der er også eksempler på, at bønnerne ikke hjælper, s. 40, 181, DKP-arkivet, ABA. Jacobsen op. cit., note 2, s Kurt Jacobsen: Aksel Larsen - en politisk biografi, Kbh. 1993, s RTKJDNI og RTKIDNI opis vkhodjascikh telegramm ot nomera 15. nacato 1 janvarja 1942g. Jeg har ikke selv haft adgang til denne mappe, men støtter mig til Torgrim Titlestads notater. 27. Niels Erik Rosenfeldt: Stalins secret Chancellery and the Comintern, Kbh. 1991, s Kurt Jacobsen: Aksel Larsen, op. cit., s RTKIDNI Tsentr Khranenija Sovremennoj Dokumentatsii (TKSD), Moskva, og 23. Se også Jan Foitzik: Aus der Buchhaltung der Weltrevolution. Finanzhilfen der "regierenden kommunistischen Parteien" für den internationalen Kommunismus , Jahrbuch für historische Kommunismusforschung 2, 1994, s TKSD, Land og Folk TKSD, TKSD, ,16, TKSD, TKSD, TKSD, og Kartotek over beslutninger. TKSD. 39. TKSD, Hannu Rautkallio: Neuvostovallan asialla. NKP:n vaikutus Suomessa 1960-luvulla, Helsinki Jukka Paastela har oversat og kommenteret for mig. 41. Rautkallio, op. cit., s. 154f og note Victor Loupain og Pierre Lorrain: L'argent de Moscou, op. cit. s. 21 lf. Tallet for 1960 dog fra TKSD Loupan, op. cit. s.215ff og dokument nr Kartotek over beslutninger. TKSD. 45. Danica i Rusland. Kilder til Danmarks historie efter 1917 i russiske arkiver. Resultater af et forskningsprojekt, Rigsarkivet 1994, s '. 46. Loupan, op. cit., dokument nr Loupan, op. cit., s Lars Björlin kan f.eks. dokumentere, at det svenske Sovjetunionens Venner i 1962 fik sv. kr. i støtte. Björlin, op. cit. Henvisningen er til TKSD ,2. Jvnf. Danica i Rusland, op.cit., s. 306: SUKP-CK om forøgelse afhjælp til Venskabsforeningerne i de Skandinaviske lande, TKSD Abstract Thing, Morten: Communists' Capital Arbejderhistorie 3/1995 p For as long as Communist parties have existed, the question of whether or not they were financed by the Russians has been debated. Communists themselves always hotly denied any such financing. On the basis of documents in the Russian archives the article demonstrates that the Danish Communist Party, the DKP, was probably financed in this way throughout its existence. Light is shed on the actual amounts involved, and their life-anddeath importance to the DKP is discussed. Morten Thing, Center for Arbejderkulturstudier, Njalsgade 80, 2300 København S

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter

33 Kasser AF: NAVN: ~:, ALFRED ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A. m.m. 1888-1958 PERIODE: AFLEVERING: Afleveret af Icruses enke efter AF: Henning Grelle og Lene Fredriksen 1977 NAVN: ~:, ALFRED F~rfatter, ;J;'edaktør m.m. 1888-1958 ARKIVNR.: 21 COMPACTNR.: 25 A PERIODE: 1905-1950 t erne OMFANG: 33 Kasser AFLEVERING: Afleveret af Icruses

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2.

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2. FUNDATS FOR LANDSKABSARKITEKTERNES REJSE OG UDGIVELSESFOND 1 Fondens stiftelse, navn og hjemsted Fondens navn er Landskabsarkitekternes Rejse og Udgivelsesfond. Stk. 2 Fondens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Folkets Radio København Lokalradionævnet i København. 2400 København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2.

Folkets Radio København Lokalradionævnet i København. 2400 København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2. RADIO- OG TV-NÆVNET Folkets Radio København Lokalradionævnet i København Thoravej 25 Sekretariatet 2400 København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2. december 2002 Undersøgelse

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Sportskommision Road Racing og Drag Racing

Sportskommision Road Racing og Drag Racing Sportskommision Road Racing og Drag Racing Referat fra SK møde 19. december 2011, kl. 19.00 møde 06-11 Sted: Jesper Holm privatadresse Deltagere: Jesper Holm (formand) (JH) og Palle Lind (PL). Dagsorden:

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Økonomi Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,6 - økonomi Side 69 Valuta Tabellen til højre skal bruges i flere af de

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Kontogebyr - oprettelse 0 Kontogebyr løbende pr. måned 0 Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes 49 VORT PARTI ER ET DANSK PARTI Danmarks Kommunistiske Parti og det nationale 1936-1952 1 Af Jesper Jørgensen Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udanske, fordi de samarbejdede

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 22-05-2001

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 22-05-2001 FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 22-05-2001 Mødedato: 22-05-2001 Mødetidspunkt: kl. 15.00-16.15 Mødested: B 101, Børne- og kulturforvaltningen Jørn Larsen, Hans Ulrik Vadmann # 173078/23-05-2001

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Folkets Radio Thoravej 25 2400 Kbh. NV. København den 4. februar 2003

Folkets Radio Thoravej 25 2400 Kbh. NV. København den 4. februar 2003 RADIO- OG TV-NÆVNET Folkets Radio Thoravej 25 2400 Kbh. NV. København den 4. februar 2003 Afgørelse om programudgifter 2002 I besvarelse af Radio- og tv-nævnets afgørelse af 26. november 2002 om Folkets

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamling Referat af generalforsamling i Klyngehusenes Grundejerforening tirsdag den 11. oktober 2011 19.30-21.30 på Frederiksberg skole, Hus 7, blå sal. Til stede: Th-32, Th-35, Th-26, O-11 (2 personer gik kl.

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

København den 28.februar 2007. Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007. Tilfredsstillende vækst og indtjening

København den 28.februar 2007. Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007. Tilfredsstillende vækst og indtjening First North meddelelse nr. 54 / 28. februar 2007 København den 28.februar 2007 Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007 Tilfredsstillende vækst og indtjening Notabene.net

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Finn Juhls "Høvdingestol": Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Finn Juhls Høvdingestol: Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. 8 Finn Juhls "Høvdingestol": Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. investering møbler Danske designmøbler Priserne på danske designermøbler er steget eksplosivt det seneste år, og

Læs mere

Rapport over udlandsophold ved University of California, San Diego, forårssemester 2012 Bo Galsgaard

Rapport over udlandsophold ved University of California, San Diego, forårssemester 2012 Bo Galsgaard Persondata Rapport over udlandsophold ved University of California, San Diego, forårssemester 2012 Bo Galsgaard Stud.Ing Bo Galsgaard, elektroingeniør studerende ved Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63

6.0 Konklusion...61 7.0 Litteraturliste...63 Abstract This project investigates how the Danish Communist Party (DKP) defined and related themselves to the concepts of nation and internationalism from 1945 1949. The historical context is that of a

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. januar 2014 I sag 202-2012 KK mod Ejendomsmægler PP og Ejendomsmæglervirksomheden AA afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 3. december 2012 har KK indbragt ejendomsmægler PP og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1075 Klager: Klager 1: 365 Media Scandinavia A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K Klager 2: Nyhedsavisen A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K v/advokat Peter Clemmen Christensen Indklagede:

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

ADVOKATFIRMAET JØRGEN JACOBSEN & ANDERS BOELSKIFTE

ADVOKATFIRMAET JØRGEN JACOBSEN & ANDERS BOELSKIFTE ADVOKATFIRMAET JØRGEN JACOBSEN & ANDERS BOELSKIFTE ANDERS BOELSKIFTE (H) MARTIN LETH HANSEN (L) KRISTIAN MØLGAARD (H) JØRGEN JACOBSEN (H) ESKE HALD (L) ANNE TRANKJÆR Beslutningsreferat År 2011, torsdag

Læs mere

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm 1. FORMÅL 1.1 Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling og produktion af kort- og dokumentarfilm.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Generelle priser for betalingstjenester

Generelle priser for betalingstjenester Generelle priser for betalingstjenester Generelt Denne prisinformation indeholder generelle priser for betalingstjenester (i henhold til betalingstjenesteloven). Rentesatser og priser kan ændres af Jutlander

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere