KOMMUNIS- TERNES KAPITAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIS- TERNES KAPITAL"

Transkript

1 1 KOMMUNIS- TERNES KAPITAL Af Morten Thing " Tillid, offervilje og tro er kommunisternes kapital". Ordene er Martin Nielsens med en klar reference til et uopslideligt tema i den offentlige debat, nemlig debatten om moskvaguldet. Pavlovsk har DKPs afvisning været gennem alle årene. Partiet var frembragt af ofre fra dets medlemmer og ikke en øre havde man fået fra Sovjet. Nu hvor de russiske arkiver, herunder SUKPs og Kominterns, er blevet tilgængelige for forskere, kan vi undersøge sagen mere lidenskabsløst. Og historien om kommunisternes kapital er en helt anden end kommunisterne har hævdet. Det vil jeg dokumentere i det følgende. Vi har ikke for det danske parti - endnu - hele serier af dokumenter om den økonomiske understøttelse af partiet. Det hænger sammen med, at adgangen til vigtige dele af arkiverne har været underkastet politisk betonede fluktuationer. Således gælder det for Kominternperioden ( ), at de to centrale arkivenheder, nemlig budgetkommissionen og OMS (sektionen for illegale transaktioner) kun har været åbne for ganske enkelte forskere og nu helt er lukket igen. Og for efterkrigsperioden gælder det, at kun nogle af dokumenterne vedrørende pengeoverførsler er afklassificerede og tilgængelige. Men i begge tilfælde kan vi støtte os til de forskere, som har haft adgang til de pågældende arkivfonde, hvorfra man kan hente oplysninger om danske forhold, eller parallellisere fra lignende forhold. Så længe der har eksisteret kommunistiske partier har man diskuteret om moskvaguldet. Efter åbningen af de russiske arkiver er spørgsmålet ikke længere om Moskva finansierede kommunismen, men hvordan, hvor længe og hvor meget. Tysk revolution koster millioner Lenin vidste fra sine mange år som professionel revolutionær, at teori og offervilje ikke er nok. Der behøves penge for at få en organisation til at fungere. Han havde under verdenskrigen indset, at 2. internationale havde lidt nederlag og at det var nødvendigt med en ny internationale. Efter magtovertagelsen i november 1917 blev det hurtigt klart for ham, at den russiske revolution for at sejre måtte have støtte fra revolutioner i kapitalismens hjertelande, først og fremmest Tyskland, England og Frankrig. Disse forskellige perspektiver sam-

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR menføjedes i Lenins plan om at grundlægge en 3., kommunistisk internationale. En konference indkaldt til drøftelse af idéen blev udråbt til internationalens 1. kongres. Det var i marts Lenin var overbevist om, at skulle den europæiske revolution redde den russiske, så ville det koste penge. Men netop penge kneb det med i det krigshærgede land. De første store beløb, som Komintern rådede over kom da også fra konfiskerede smykker og diamanter, ja sågar fra salg af morfin. 2 Til Tyskland overføres der således den 30. maj 1919 smykker for rubler, 3 morfin for rubler samt kontanter: tyske mark (DM), svenske kroner og rubler. Den 9. september 1919 overføres for rubler smykker, den 28. for rubler smykker. De fleste penge blev forvaltet af Jakob Reich med dæknavnet Thomas, 4 som også var den, som opbyggede Kominterns propagandaapparat i Tyskland. Bare for året 1921 betalte Komintern mere end 10 millioner DM til forlagsvirksomheden, som kun gav ca. ½ million i indtægt. SAP og Komintern-pengene Da Marie Nielsen i marts 1918 grundlagde Socialistisk Arbejderparti skød hun selv 750 kr. af sine sparepenge i foretagendet for at få ugebladet Klassekampen op at stå. Hertil fik hun så et tilskud på 800 kr. fra Zimmerwaldkommissionen i Stockholm. Den var en videreudvikling af venstreoppositionen under 1. verdenskrig og blev bestyret af russeren Angelica Balabanova og den svenske venstresocialist Zeth Höglund. Til det svenske bureau overførtes fra Komintern den 2. december , 4.000$, svenske kr. og DM. 5 Pengene er givet gået til at financiere de skandinaviske partier med. Allerede i løbet af 1919, da det gik dårligt for Socialistisk Arbejderparti måtte svenskeren Otto Grimlund, som på det tidspunkt var Kominterns kassemester, punge ud for at redde Klassekampen. Den 1. oktober 1919 bevilgede Grimlund kr. til afvikling af bladets gæld, og han skrev til Marie Nielsen: "Vidare är det, synes det mig, hopplöst att kasta ut så uerhörda summor på KK som vi hittills gjort". 6 Hvor store summer, der var tale om, ved vi ikke, men en meddeler, formentlig en politiagent, anførte beløbet kr.. 7 I et mødereferat for Kominterns Eksekutivkomité (EKKI) for den 21. januar 1919 diskuteredes situationen i Danmark, og det blev besluttet at sende en kurer til landet for at få de kræfter, som støttede Komintern til at samarbejde. I samme åndedrag nævnes, at en kurer skulle have rubler med sig. 8 Statspolitiet var meget optaget af de mange rygter om russiske penge, som gik gennem København i Her drejede det sig ikke mindst om rubelhandel. Bolsjevikerne trykte falske Romanov-rubler, som de ifølge politiets oplysning solgte i København. Og efter de Hvide af englænderne fik lov til i Arkhangelsk af udstede deres egne rubler, eftertrykte bolsjevikerne også dem og solgte dem i København. 9 Det lykkedes imidlertid aldrig politiet at komme tættere på begivenhederne end rygter. Komintern satsede hårdt på at få oprettet kommunistiske partier rundt om i Europa. Og til den ende var penge nødvendige. Smykker, diamanter og penge smugledes ind og blev brugt til en meget rundhåndet financiering af de ofte meget små kommunistiske partier. Ifølge den allerede nævnte oversigt for perioden blev der sendt til Italien: DM, finske mark, svenske kr rubler og for rubler smykker. Til USA blev der sendt for ca. 2,7 mio rubler smykker. Til Frankrig for 2,5 mio rubler smykker i 1919 og for 1 mio rubler smykker i 1920 plus 1,6 mio DM. Polakkerne fik 10 mio (formentlig rubler). Til England blev der sendt for 8,5 mio rubler smykker. Ifølge en nylig artikel i New Statesman 10 brugte Komintern til at etablere CPGB samt til at understøtte Independent Labour Party, hvilket i dag skulle svare til ca. 1 mio nutidsvaluta. Da kammerat Thomas [alias Jakob Reich] i 1921 vendte tilbage til Tyskland medbragte han 25 mio DM i guld, hvilket modsvarede 37 mio alm. DM." Når man tager i betragtning, at Rusland netop på dette tidspunkt var ude i én af sine

3 KOMMUNISTERNES KAPITAL 3 værste hungerkatastrofer, som kostede millioner af mennersker livet, forstår man hvor desperat Lenin satsede på at få revolutionen til at brede sig. Men også med hvilke menneskelige omkostninger denne politik blev ført. VSP, DKP og pengene Venstresocialistisk Parti (VSP) blev dannet i november 1919 ved en sammenslutning af flere små venstrefløjsgrupper. Partiet blev optaget i Komintern, deltog i anden verdenskongres i 1920 og ændrede i overenstemmelse med de 21 teser om optagelse navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Vi ved ikke så meget om understøttelsens størrelse de første par år, men der er næppe tvivl om, at partiet fik støtte. Men vi ved, at det svenske parti (Sveriges Vänstersocialistiska Parti) endnu inden det var blev til SKP i 1920 modtog svenske kr. fra Komintern. Og at det senere på året modtog endnu 50 á sv. kr. fra EKKIs budget kommission, eller noget i retning af en million nutidssvenske kroner. 12 I august 1920 foretog Martin Andersen Nexø de første sonderinger i Moskva om en mulig sammenslutning af DKP og Fagoppositionens Sammenslutning (FS). Allerede her rejstes de økonomiske problemer: sammenslutningen kunne kun ske, hvis FS' dagblad Solidaritet kunne bevares under én eller anden form. Og denne form fandt man i føderationsidéen. Herefter gjorde Chr. Christensen fra FS det helt klart, at det var Kominterns penge, der fik den bitre føderationspille til at glide ned. Da Solidaritet og DKPs dagblad Arbejdet i maj 1921 blev sluttet sammen til Arbejderbladet bevilgede Komintern kr. for 1. kvartal til bladets drift. I nutidskroner er det noget i retning af Det var mere end nogen af de implicere de havde turdet håbe på, så de flottede sig med ansatte. 13 Disse kr. var imidlertid ikke de eneste penge DKP fik i I partiformanden Ernst Christiansens arkiv er bevaret en unik samling breve fra den svenske kommunist Oskar Samuelson, som var Kominterns skandinaviske skatmester på dette tidspunkt; han distribuerede tillige store beløb til USA og til de europæiske partier. 14 I brevene optræder Samuelson under forskellige pseudonymer: G. Carlson, Gustav Carlson, Gustav Gustavson, Gustav og Lang, alle skrevet med samme skrift. Og netop navnet Lang var Samuelsons dæknavn. Brevene er stilet til "Carl Madsen, Köpenhamn" og er gennemgående holdt i 'let kode', som om der var tale om forretningsbreve. F. eks. skriver han 1. juli 1921: "Jag sänder Eder emellertid för inköp av de avtalade varorna kronor 10,000:-, svenskt mynt. Vi komma senare vid tillfälle att närmare granska de priser och övriga leveransvillkor, som Ni snarast behagade sända oss. Sänd per omgående bekräftelse å mottangandet." 15 Men ikke altid skjules så effektivt, hvad der tales om. Den 5. august kaldes Karl Madsen for "Kamrat" og i brevet står bl.a.: "Du kan meddela de återkomna delegaterna att de knappast har någon anledning att beklaga sig över orättvis behandling. L.H. har icke av oss favoriserats på någon vis, däremot kunde vi snarare säga att detta är fallet i fråga om vissa av de andra, t.ex. den allra senast hemkomna delegaten för skoarbetarna, som du ju kan tillfråga hur mycket han erhöll av oss." Eller som i brevet den 31. oktober 1921: "Ditt brev av den 27. ds erhållet och ser jag, att Du avser ett spörsmål om Aage J., som det brev lär innehållit, som jag aldrig fått (til vem sände Du detta brev?). Med denna sak förhåller det sig så, attt jag skrivit till Pjat för att få direktiv [...]". Og senere bliver også Rusland nævnt, så vi er klare over, at det er Pjatnitskij, leder af OMS-afdelingen i Komintern, der tales om. Et enkelt af de bevarede breve er delvis holdt i en nummerkode, hvor hvert bogstav består af to tal, f.eks. 23/1. Både afkodningen og selve koden har overlevet. Koden består af to strimler, hvoraf den første har en lodret række bogstaver (= det svenske alfabet) indrammet af firkanter. Den anden har tre rækker: en lodret talrække, en lodret række firkantede huller og en lodret række bogstaver i firkantede rammer og i en anden rækkefølge end på den første strimmel. Ved at lægge de to ovenpå hinanden kan man oversætte tal til bogstaver efter en

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR Oskar Samuelsons brev af til Ernst Christiansen i delvis kode, som forklaret i artiklen. varierende værdi. Det afkodede brev er en forespørgsel om Richard Jensen kan sende en "finsk kamrat illegalt till amerika". De fleste breve handler om penge, og modtagerne er flere. Således omtales Arbejderbladet som "Jos & C:s business" [Johs. Erwig og Chr. Christensen var redaktører], Arbejderforlaget hedder "T.T:s business" [Thøger Thøgersen var leder af forlaget], mens DKP hedder "Din egen rörelse". Brevene indeholder spor af mange bønner om flere penge, mange advarsler om ikke at bruge for mange og stadige krav om kvittering og budgetter. Man ser her begyndelsen til udviklingen af det særlige forhold mellem Moskva og de enkelte partier. Eftersom partiet altid kan bruge flere penge, så ber man om dem. Pengene skulle jo egentlig gå til at skaffe flere medlemmer og flere læsere med. I stedet ser det ud til, at pengene er med til at cementere partiet, som noget man kan leve af. Pengene bliver på denne måde noget meget centralt i udviklingen af forholdet mellem Moskva og DKP - eller et hvilket som helst andet parti. Lægger man alle de udbetalinger sammen som figurerer i brevene og omregner de svenske kroner til danske, så er der fra udbetalinger for kr. I dette beløb er der sandsynligvis en del af de , som var bevilget for maj,juni og juli, men stadigvæk vedrører den største del resten af året. Det bevilgede tilskud blev imidlertid hurtigt nedsat 16 og "De første års rundhåndethed var forbi og afløst af nøje udmålte bevillinger efter indstilling fra EKKI's budgetkommission". 17 For 1922 ved vi f.eks. at DKP anmodede om en støtte på kr., men partiet fik kun kr. For 1924 fik danskerne guldrubler, det samme gælder for Det danske partis resultater imponerede ikke i Moskva. De voldsomme fraktionskampe var det, der stod mest om i rapporterne. Til

5 KOMMUNISTERNES KAPITAL 5 Ernst Christiansens afkodede udskrift af det kodede brev. Et udsnit af koden ses på næste side (ABA). valget i 1926 lykkedes det partiet at få et ekstraordinært tilskud på kr., 19 men det var usædvanligt mange penge. Sammenligner man de sparsomme oplysninger vi har om støtten til DKP i tyverne med oplysninger, vi har fra andre partiers forhold, synes der at være en klar sammenhæng mellem den betydning Komintern tillagde partiet og det tilskud, som bevilgedes. Om det hollandske parti ved vi, at det fik et fast beløb hver 3. måned, men at der hertil blev bevilget enkeltstående store beløb efter ansøgning til budgetkommissionen. For det franske partis vedkommende dækkes formentlig opimod en tredjedel af dets udgifter i 20'erne af tilskuddet. For det schweiziske parti blev ca. 60% af udgifterne i 30'erne betalt af tilskud. 20 Det danske parti var imidlertid et problembarn, som blev sat på sultekur. Men systemet med faste tilskud plus muligheden for ekstraordinære tilskud synes at have været det samme. Da Kominterns udsending Heinrich Wiennecke kom til København i januar 1930 for at løse partiets gordiske fraktionsknude, anmodede han således Komintern om straks at sende "det regelmæssige tilskud", og der udarbejdes et kvartalsbudget. 21 Og regelmæssigt bedes om ekstraordinære tilskud, da partiet vakler på fallittens rand - ikke kun én gang. 22 Det er på dette materiale ikke let at sige noget om beløbenes størrelse, men kun om deres betydning: såvel for det store som for det lille parti blev tilskuddene meget hurtigt en modus vivendi, og efterhånden også en nødvendighed. Med de nye oplysninger, som kommer frem nu, bliver det klart, at man næppe kan undervurdere betydningen af pengene. Det er klart, at partiets lydhørhed overfor de russiske ønsker og påbud blev mere sensitiv, når partiet økonomisk var i lommen på Komintern. En mulig strømpil finder man i en regnskabsoversigt for Arbejderbladet for perioden aug juni Her

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR udgør bladets samlede indtægter kr. Hertil kommer et "tilskud" på kr., som formentlig stammer fra Komintern 'erne igennem ser det samme system ud til at have fungeret. I sin Aksel Larsen biografi skriver Kurt Jacobsen om en indsamling ved juletid 1939: "De kr. var nået i løbet af bare fire dage, og i alt nåede indsamlingen officielt op på , samtidig med, at der igen indløb fornyet, ekstraordinær økonomisk støtte fra Moskva". 24 I november 1939 var Alfred Jensen i Moskva for at rejse "Spørgsmaalet om et økonomisk Tilskud til Parti og Blad". Efter indstilling fra Florin, som var sekretær ved EKKI med danske sager under sig, vedtages tilskuddet. 25 Den 9.april 1940 var Aksel Larsen og Martin Nielsen til forhandlinger i Moskva. Og i tiden derefter opretholdtes forbindelsen til Moskva, idet Aksel Larsen skriver breve i en let kode (dvs. med ændrede navne) om partiets og landets situation. Komintern havde også en anden meddeler i København, som man kan se det af indberetninger i Kominternarkivet. Om der i denne tid og videre også i den illegale tid stadig sker pengeoverførsler er uvist. Men i de telegrammer, som Komintern i 1942 fik fra det svenske parti fremgår det dels, at Nexø havde fungeret som pengekurer, dels at det svenske parti hvert kvartal fik relativt store pengeoverførsler (fra til Skr.) og dels at det svenske parti havde opgaven at formidle informationer fra Danmark og Norge. Det er meget tænkeligt, at SKP modtog penge til driften af DKP i Sverige under illegaliteten, måske også til viderebefordring til Danmark. 26 Det nye system Komintern blev officielt opløst i sommeren Generalsekretæren, bulgareren Georgi Dimitrov fortsatte imidlertid i hvert fald frem til et sted i 1944 med at være leder af et sekretariat, som samarbejdede med udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne om oplysninger vedrørende partier og personer. Fra 1944 begyndte de kæmpende kommunistpartier at dukke frem af illegaliteten, og Dimitrov

7 KOMMUNISTERNES KAPITAL 7 selv vendte senere hjem til Bulgarien. Verdenspartiet Kommunistisk Internationale var opløst, og de enkelte partier var nu selvstændige og uafhængige af nogen ledelse over deres egne kongresser, også af VKP(b)s ledelse. Sådan er det i hvert fald på det formelle og juridiske plan. I virkelighedens verden var VKP(b) kommet ud af anden verdenskrig med en enorm autoritet, som var rigelig til at erstatte den formelle underordning. Dertil kommer så også, at apparatet for den nye tids forbindelser allerede blev skabt lige efter Kominterns nedlæggelse. Ved VKP(b)s centralkomité oprettedes en stor udenrigsafdeling med udgangspunkt i Stalins hemmelige sekretariat, 27 som varetog forbindelserne til kommunistpartierne. Denne afdeling kunne trække på den sovjetiske stats udenrigstjeneste. I Sovjet skelnedes ikke nøje mellem partimyndigheder og statsmyndigheder i overenstemmelse med de faktiske magtforhold. Vi ved endnu ikke præcis, hvordan og under hvilke former det 'nye system' blev etableret. Men vi ved, at Martin Nielsen på dødsmarchen fra Stutthof blev samlet op af den Røde Hær og fløjet til Moskva. Her havde han samtaler med Dimitrov og bragte, da han kom hjem den 31. maj 1945, dessiner med til DKR 28 Vi ved ikke, hvad dessinerne gik ud på, men vi kan se af de første korrespondancer, at DKP forholdt sig til SUKP som man tidligere havde forholdt sig til Komintern. F.eks. skriver viceudenrigsminister Dekanozov i september 1946 til sekretæren for VKP(b), Zdanov, om en samtale med ambassadøren i Danmark, Plakhin, hvori denne informerede om, at DKP havde til hensigt at sende Alfred Jensen til Moskva: "Ifølge kammerat Plakhin har ledelsen i det danske kommunistparti brug for råd. De kammerater, der står med ledelsen, føler sig usikre på alt, hvad de foretager sig." 29 Dette 'nye system' udbygges de følgende år med Kominform (1947), som omfatter de nye 'folkedemokratier' og det italienske (PCI) og det franske kommunistparti (PCF). Vi ved ikke med sikkerhed om den økonomiske understøttelse af kommunistpartierne tager sin begyndelse umiddelbart efter krigens afslutning, men fra 1950 kommer den i hvert fald ind i faste former. Flere af de nye folkedemokratier havde individuelt støttet forskellige vesteuropæiske partier (især PCF, som var blevet støttet både af det ungarske ( $), det polske ( $) og det tjekkoslovakiske kommunistparti ( $)). Den 19. juli 1950 besluttede politbureauet for VKP(b)s CK at oprette den "Internationale fagforeningsfond til støtte for venstreorienterede arbejderorganisationer" med sæde i Bukarest under det rumænske fagforeningsråd. Formålet var at yde økonomisk støtte til udenlandske venstreorienterede partier, progressive fagforeninger og sociale organisationer. For det første år skulle der skydes 2 mio $ i fonden, hvoraf VKP(b) ydede 1 mio $, Kinas Kommunistiske Parti (KKP) $, Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED), Det Polske Forenede Arbejderparti, Tjekkoslovakiets Arbejderparti, Det Rumænske Arbejderparti og Det Ungarske Arbejderparti hver $. Fonden skulle ledes af en repræsentant for VKP(b) samt én fra hver af det polske og det rumænske parti. Det 16. august 1950 underretter V Grigorjan, som er leder af udenrigsafdelingen, Stalin om, at Boris Ponomarev har forhandlet med Gheorghiu-Dej, Rakosi, Gottwald, Pieck og Bierut fra de pågældende partier, som alle havde svaret positivt, selvom Gottwald havde været mindre begejstret. Fra Mao Zedong var der ikke kommet svar, 30 men det kom, ligesom de $. I januar 1951 underettede Grigorjan Stalin om, hvad man havde brugt pengene til. 11 partier havde fået penge for andet halvår af Topscoreren var det finske kommunistparti med $, derefter kom PCF, som havde fået $ oveni de partiet havde fået tidligere på året. Interessant nok havde PCI fået $ samtidig med, at det italienske socialistparti (Pietro Nennis parti) havde fået og Triestes kommunistparti I Skandinavien var det kun det norske parti (NKP), som var blevet betænkt og det med $. 31

8 8 ARBEJDERHISTORIE NR Støtten i 1950erne Den 8. februar 1951 besluttede politbureauet, at støttesummen for 1951 skulle være 1,5 mio $, som skulle fordeles efter samme nøgle som i Selvom DKP ingen penge blev tildelt i 1950, kan det imidlertid godt være, at partiet fik støtte, som vi endnu ikke har fundet dokumentationen for. Som jeg siden skal give eksempler på, blev der af VKP(b)/SUKP givet ekstraordinære støttebeløb direkte af den sovjetiske parti/statskasse. Og i året 1950 fik DKP en støtte, som måske skal skrives på SEDs konto, idet partiet i 1. maj-gave "af tyske arbejdere" fik forærende en automatisk Mercedes trykmaskine 32 til Land og Folk. De 1,5 mio $ for 1951 blev fordelt med det finske parti på førstepladsen med $. PCF fik , mens PCI fik og Nenni-socialisterne I Skandinavien fik det svenske parti (SKP) $, mens DKP fik 7.500$ $ lyder ikke af meget, men i 1992-kroner er det over en halv million. Udover tildelinger fra fonden uddelte VKP(b) af sine egne midler yderligere $ til PCF, som altså samlet fik 1,2 mio$, hvilket i nutidige kroner er noget i retning af 85 mio kr. Men også Japans og Indiens KPer fik særskilte beløb. 33 For 1952 var fondens støttebeløb på 2,5 mio $, hvortil kom et beløb på 1,15 mio $ ydet direkte af SUKP (som det nu hed). Der eksisterer ikke nogen samlet opgørelse over alle støttebeløb, men PCF, PCI og det finske parti var topscorere. SKP fik $ og NKP fik $. For 1953 var fonden på 3,425 mio $, men allerede den 7. maj havde man givet PCI, Nenni-socialisterne og Tristes kommunister de 2,05 mio, mens PCF fik 1,2 mio $. Dermed var fonden tømt, men SUKP lagde hertil $. Af beløbet fra 1953 fik DKP tilsyneladende ikke noget, mens SKP og NKP fik $ hver, mens finnerne fik $. 34 For 1954 blev fonden sat op til 5 mio $. Heraf fik Finland $, SKP $, NKP $ og DKP $. 35 Der var 1,374 mio $, der ikke blev uddelt. Dette beløb blev overført til fondens beløb for 1955, som derved kom op på 6,424 mio $. Derudover bevilgede SUKP af sine egne midler 1,7 mio $. PCI fik 2,64 mio og PCF 1,2 mio, mens finnerne fik , NKP og SKP hver $ og DKP $. I alt skete der udbetalinger til 28 modtagere, hovedsagelig kommunistpartier. 36 De $, DKP fik, svarede i datidskroner til , i nutidskroner noget i retning af 1,7 mio. Den 3. februar 1956 besluttede SUKPs CKpræsidium at lederen af udenrigsafdelingen, Boris Ponomarev, på SUKPs 20. kongres skulle underette lederne af de partier, som indgik i fonden, at den i 1956 ville være på 5,5 mio $, og at SUKP ville betalte de 3 mio. Med et beløb på $ fra 1955, som ikke var blevet brugt, kom fonden i dette skæbneår op på 5,679 mio $. Topscorerne var de sædvanlige, dog bemærker man, at Østrigs kommunistparti både fik $ fra fonden og $ direkte fra SUKP. Finnerne fik en halv mio, SKP fik $, DKP $ og Islands socialistiske enhedsparti fik $. 37 Men det var ikke den eneste hjælp DKP fik i I maj besluttede SUKP at forære Land og Folk 2 nye sættemaskiner til en værdi af rubler. Udenrigshandelsministeriet instrueres om at udforme et dokument, så det ser ud som DKP køber maskinerne. 38 En sådan ydelse fra SU- KP til et broderparti fandt sted på mange planer, men belastede ikke Sovjets valutaindtjening på samme måde, som bevillinger i dollars. I 1957 var fonden på 5,5 mio $. Det år var støtten til PCI nået op på 2,635 mio, hvortil kom et ekstra tilskud på $ direkte fra SUKP. Finnerne fik igen en halv mio, NKP fik , SKP fik og DKP fik hele $, eller kr, svarende til ca. 3,96 mio kr. i dagens mønt. Et betragteligt beløb. 39 Det er klart, at finnerne spillede en vigtig rolle på tilskudslisten. Efter åbningen af de russiske arkiver har den sovjetiske interesse for Finland fået nye dimensioner. Således har Hannu Rautkallio fra universitetet i Tampere skrevet en bog om den sovjetiske indflydelse på finsk politik i 60'erne. 40 I sin bog mener han at kunne dokumentere ved dokumenter, som desværre kun han har set i Moskva, at

9 KOMMUNISTERNES KAPITAL 9 Urho Kekkonens taler om et neutralt, atomfrit Norden blev skrevet i Moskva. I den sammenhæng peger han på, at Kekkonens taler om sagen fra 1963 og 1965 i virkeligheden foregribes at et initiativ foretaget i fællesskab i Nordisk Råd af den finske kommunist Hertta Kuusinen og Aksel Larsen i 1961 for at hindre USA i at få atombevæbnede baser i Norden. Dette forslag, skriver Rautkallio var udformet i Moskva og udtrykte kun, hvad Kruscev sagde i Riga i Videre skriver han, at Larsens arbejde for russerne blev fremmet af, at hans parti, SF, blev understøttet af SUKPs CK. Rautkallio henviser her dels til, at SF og det finske udbryderparti fra Socialdemokratiet TPSL i oversigter fra SUKPs CK blev behandlet på samme måde og dels til den russiske ambassadør i Finland, A.V. Zakharovs dagbog for Umiddelbart stiller jeg mig tvivlende overfor Rautkallios fremstilling. Sagen er jo den, hvad han næppe ved, at Aksel Larsens neutralitetsforestillinger jo allerede var udviklet før bruddet med DKP. Dertil kommer, at jeg tvivler på, at Larsen ville bringe sig i en situation, hvor russerne ville have en mulighed for politisk afpresning. Og endelig er det ikke sikkert, at Zakharov havde adgang til papirer om udbetaling af penge - udover beløbene til de finske organisationer - da disse papirer havde højeste klassifikationsbetegnelse, osobaja papka, særligt charteque. 41 Fra en person, som ønsker at være anonym og som i 60'erne arbejdede i SUKPs udenrigsafdeling med Skandinavien, har jeg fået bekræftet, at SF ingen støtte fik. Faktisk ønskede SUKP at have en forbindelse til SF. Således havde Boris Ponomarev i 1961 en samtale med Aksel Larsen, men DKP modsatte sig kontakter mellem SUKP og SF, og herved blev det. Støtten i 1960'erne De oplysninger, som vi yderligere har om understøttelsen af DKP er begrænsede, når det drejer sig om det årlige 'grundtilskuds' størrelse. Men via Loupan og Lorrains undersøgelse kender vi til udviklingen i det samlede beløb og ikke mindst til understøttelsen af PCF. Det samlede beløb udviklede sig efter SUKPs 20. kongres således: ,8 mio $ 9mio$ 9,05 mio $ 10,5 mio $ 11,05 mio $ 14,65 mio $ 15,75 mio $ 42 I 1962 holdt kineserne op med at betale til fonden. I 1966, efter Breznev havde overtaget magten, blev fonden omdøbt til Den internationale fond for hjælp til venstre- og arbejderorganisationer, og bortset fra kineserne indgik de samme deltagere som indskydere. Loupain og Lorrain offentliggør understøttelsesdokumentet for Det år udgjorde det samlede beløb 16,5 mio $, hvoraf SUKP betalte de 14, mens tjekkerne, rumænerne, polakkerne og ungarerne betalte hver $ og bulgarerne og østtyskerne Når østtyskerne bidrog med så relativt lidt, så skyldes det formentlig, at SED det år bidrog kraftigt til dannelsen af det nye vesttyske kommunistpart, DKP. PCI toppede det år listen med 3,7 mio $, mens PCF fik 2 mio $ og det amerikanske parti (CPUSA) fik 1 mio. Der er 34 modtagere på listen, hvoriblandt man mærker sig Lelio Basso og hans PSIUP, som fik $. Basso havde overtaget positionen som understøttelsesværdigt parti efter Pietro Nenni i 1963 gik ind i en kristdemokratisk ledet regering. Det danske DKP fik i $. 43 Det var efter gældende kurs kr., hvilket i 1992-kr. vil sige så meget som 3,75 mio. I 1957 fik DKP $ svarende til 3,96 mio 1992-kr. Tilskuddets størrelse henover de 12 år kan have fluktueret, men formentlig har der været tale om en jævn stigning i dollars, men et ret konstant kronebeløb. Det var jo 12 hårde år i DKPs historie, hvor partiet måtte kæmpe for at holde avisen i live. Samtidig lagde det svenske parti kursen om, da C.H. Hermansson overtog formandsposten efter Hilding Hagberg. Hermansson markerede sin uafhængighed ved ikke at ville modtage økonomiske til-

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR skud. Det norske parti fortsatte en langsom, men sikker udvikling mod nulpunktet. Dette gjorde samlet DKP til et mere interessant parti, kendt som det var for sin loyalitet. Ser vi på de andre økonomiske tilskud, som figurerer i SUKPs CK-arkiv i det særlige kartotek over beslutninger, så ser vi følgende: 15. maj 1958 får DKP rubler (R) vekslet til gældende kurs efter ansøgning. Den gældende kurs var 4 R= 1$. Den 24. februar 1959 får DKP rubler vekslet til danske kr. Den 13. juli 1959 telegraferer SUKP til DKP: "Meddel Nørlund, at hjælpen til udgivelsen af SUKPs historie på dansk er godkendt". Hjælpen bestod i danske kr. eller kr. Og den 6. februar 1960 telegraferes: "Meddel Jespersen og Nørlund, at deres forespørgsel om hjælp til udgivelsen af Marxismen-leninismens grundlag er godkendt". Her bestod hjælpen også i kr. Samtidig besluttes det, at organisere 5-6 ugers kurser for ledende danske kammerater i marxismens-leninismens teori. Det bliver efterhånden en yderligere indkomstkilde for DKP. Kurserne er nemlig gratis for partiet, men partiet opkræver gebyr i danske kr. hos de medlemmer, som skal deltage. Disse gebyrer går direkte i partikassen. Forslaget om kurserne kom iøvrigt fra DKP selv. Den 28. september 1960 får DKP 12 dokumentarfilm af SUKP til en værdi af rubler. Og den 17. december 1960 bevilges efter forespørgsel fra DKPs CK rubler til veksling. 44 Såvidt var kartoteket over beslutninger tilgængeligt, da jeg besøgte SUKPs CK-arkiv i Men ser man på den oversigt, der er i Danica i Rusland, hvor man haft uhindret adgang til hele kartoteket, kan man se i stribevis af ansøgninger fra DKPs CK, og før kopier af dette materiale kommer til Danmark, kan vi ikke sige noget sikkert om omfanget af denne supplerende tildeling af tilskud. 45 Støtten I 1974 trak rumænerne sig efter en del trakasserier ud af den internationale fond. Samme år blev der uddelt 18,4 mio $. I 1977 var fonden på 18,7 mio $.I 1981 blev der uddelt 15,295 mio $. Det år toppede det amerikanske parti med 2 mio $ i tilskud, PCF fik det samme, mens finnerne fik 1,4 mio. Italienerne var ikke på listen, og den afspejlede på flere andre leder den interne udvikling mellem Moskva og de kommunistiske partier. Således optræder på listen det svenske Arbejdernes Kommunistparti med et tilskud på $. Det er ikke det 'gamle' kommunistparti VPK, men det nye gammelkommunistiske parti. Det norske parti fik $, mens DKP var blevet nr. 11 på listen med et tilskud på $. 46 Selvom dollarens fald var mærbart fra 1970 til 1980, så det immervæk 1,97 mio kr. i 1980 eller 3,75 mio i Den internationale fond nåede i 1985 op på 20,35 mio $, men reelt faldt dens værdi i løbet af 80'erne, selvom den steg nominelt, fordi dollaren faldt hele tiden. Det kan også udtrykkes på den måde, at under Gorbacev faldt tilskuddet for helt at forsvinde med Sovjetunionens opløsning efter kuppet i Det er store beløb, som gennem tiderne har fundet vej til især de vesteuropæiske partier. Loupan og Lorrain har beregnet PCFs samlede direkte tilskud fra til 50 mio $. Omregnet til francs fik PCF i alt en milliard francs. Men som allerede omtalt tidligere var der andre former for tilskud, som ikke figurerer i disse lister, som jeg her har citeret fra. Således kan Loupan og Lorrain dokumentere, at russerne gav gratis avispapir til trykningen af L 'Humanité og Drapeau rouge. Mellem 1982 og 1989 drejer det sig om tons 47 gratis papir. Andre støtteformer Også for DKP har der været tale om mange indirekte kilder til hjælp. Jeg har tidligere nævnt trykkemaskine og sættemaskiner, som blev foræret til partiet. I 1969 fik Land og Folk igen en ny trykmaskine forærende fra DDR. Jeg har nævnt kursusvirksomheden, hvor partimedlemmer blev sendt på skolingsophold i Sovjet (og i DDR), som var gratis for partiet, men hvor partiet opkrævede deltagergebyr. Også gennem partiets forlag kom der store

11 KOMMUNISTERNES KAPITAL 11 tilskud. Det startede allerede i 30'erne med Mondes Forlag, som udgav de stenografiske procesberetninger fra to af Moskvaprocesserne betalt helt og holdent af russerene. Både forlaget Mega, forlaget Sputnik og forlaget Tiden fik store tilskud til udgivelse af russiske bøger i Danmark. Tilskuddene kunne enten bestå i kontante summer til produktion i Danmark, i gratis oversættelser fra russisk, eller i at forlaget aftog bøger som helt og holdent blev produceret i Sovjet og overdraget billigt til salg i Danmark. I en sådan forretningspraksis kunne der lægges tilskud ind på forskellig vis. Hvis man kunne overbevise russerne om, at det var helt urealistisk at kunne udsende Lenins udvalgte værker på dansk, kunne det bringe trykningstilskuddet derop, hvor der var tale om et maskeret tilskud til partiet. Men også oversættelseshonoraret kunne sættes op. I 1961 startede partiet udgivelsen af tidsskriftet Verden Rundt, der fra 1963 udsendtes som en del af tidsskriftet Tiden. Her blev der bragt artikler fra den kommunistiske verdensbevægelse. Tilskuddet til trykningen af Verden Rundt har givet været med til at betale for Tiden. Der er flere udsagn om, at Ib Nørlund simpelthen havde penge med hjem fra Prag til financiering af Tiden. Parallelt hertil kan det nævnes, at russerne abonnerede på et stort antal Land og Folk, som hver dag blev fløjet til Moskva. Ikke for at tilfredstille et sultent, dansklæsende marked, men i ren og skær subventionsøjemed. I rækken af indirekte tilskud bør også nævnes de mange ferieophold, som danske ledende kommunister har været på i Sovjet eller i andre østbloklande. Og de foredragsturneer de var på derovre, hvor de blev rigeligt betalt. Og huskes bør også venskabsforeningerne, som i sin sidste udgave havde til huse i Vester Voldgade med butikken Sputnik. Driften af venskabsforeningerne har jeg slet ikke omtalt, men der er ingen tvivl om, at de var helt og holdent betalt af russerne. 48 DKP - et parti på støtten Et nærliggende spørgsmål er, hvordan så store midler kanaliseres ind i en organisation som DKP, hvorfor så få kendte til det og hvordan det påvirkede organisationen. Af dem, jeg har talt med synes der at herske enighed om, at DKPs trykkeri Terpo Tryk var en vigtig kanal for tilførsel af russiske penge. Trykkeriet fik simpelthen store trykkeordrer fra russerne, som de udførte til overpris. Arbejdet blev udført bedre end i Sovjet, men prisen var mange gange over det, som man kunne få det for i Milano eller Lissabon. Overfaktureringen var på den måde et bevidst tilskud til DKP. Nogen gange udeblev betalingen og partiets formand, Knud Jespersen, Jørgen Jensen eller Ole Sohn, måtte en tur til Moskva for at redde partiet fra fallit. Om Terpo var den vej, som blev brugt for de beløb, vi finder på udbetalingslisterne, er imidlertid uvist. Muligvis er der tale både om tilskud gennem overfakturering og gennem kontante tilskud. KGB-chefen i København i 60'erne og 70'erne, Mikhail Petrovic Lubimov, har således i avisinterviews udtalt, at han udbetalte kontante tilskud til Knud Jespersen. Og den tidligere omtalte anonyme kilde, som i 60'erne arbejdede i SUKPs udenrigsafdeling med Skandinavien, har bekræftet, at KGB blev brugt til pengetransporter. Historier om Moskvaguldet har udgjort en fast bestanddel af DKPs pressehistorie. Når man har kunnet afvise historierne netop som historier, hænger det sammen med, at kun meget få har været vidende om, hvad der egentlig foregik og hvordan det foregik. De få, der vidste, har ikke haft nogen interesse i at fortælle, fordi de selv var implicerede. På samme måde, som Aksel Larsen ikke fortalte om Arne Munch-Petersen, fortalte han heller ikke om pengene, fordi det ville belaste ham selv. Detaljerede regnskaber blev aldrig forelagt CK. Regnskabernes detaljer kendte kun en lille kreds bestående af kasserer, forretningsfører, formand og revisor. Når regnskaberne var blevet revideret blev hovedtallene forelagt partiets ledelse. Hvilken effekt havde pengene på DKP? Det er naturligvis svært at kortlægge, men givet er det, at pengene udover at lette partiets økonomiske situation også gav det problemer. Pengene gav partiet en falsk fornemmelse af mulig rækkevidde og et oppustet bureaukrati. I 1970'-

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR erne var der opimod 100 ansatte i DKP-koncernen, og selvom de to trykkerier krævede en del typografer og litografer, var der uforholdsmæsigt mange ansatte til medlemmer. Det gjorde de ansatte meget lidt omkostningsbevidste, siger en tidligere funktionær i partiet. Og det medførte f.eks., at Terpo Tryk ikke var noget konkurrencedygtigt trykkeri. Det kunne være dobbelt så dyrt at få noget trykt der, som på et af de store provinstrykkerier. Man kan stille sig det spørgsmål, om der ville have været et kommunistisk parti i Danmark uden russisk tilskud. Det er naturligvis ikke til at besvare seriøst. Men givet er det, at havde der eksisteret et selvberoende kommunistisk parti i Danmark, havde det haft et meget mere beskedent omfang og måttet leve med en meget mere begrænset stab. Land og Folk havde næppe overlevet Man kan også stille sig det spørgsmål: hvorfor betalte russerne astronomiske summer i både dollars og rubler for at holde en kommunistisk bevægelse kørende? Der er næppe megen tvivl om svaret i den første tid. Lenin satsede gennem Komintern på at bryde den isolation, den russiske revolution var kommet i ved den dødfødte revolution i Tyskland. Hvornår dette forhold ændrede sig, er svært at sige. Troede Stalin således selv på, at han stilede mod kommunismen og at Komintern var et redskab til verdensrevolutionens gennemførelse? Det er svært at svare entydigt på. I hvert fald satte han sin egen og systemets overlevelse over alt andet. Det er imidlertid givet, at ledelsen i Sovjet på ét eller andet tidspunkt må have stillet sig spørgsmålet om det formålsrationelle i at holde liv i en kommunistisk bevægelse, som ikke kunne fungere i samme målestok uden tilskud. Og set i det perspektiv, at den kommunistiske bevægelse var en slags supplement til udenrigstjenesten, en slags frivilligt korps til reklametjeneste for Sovjet, er udgiften vel i en størrelsesorden, hvor den er til at forstå. Men spørgsmålet er vel snarere, om det giver fuld mening kun at ville forstå forholdet formålsrationelt. Ideologisk kamp er vel for alle de store nationer forbundet med både illusion og også løgn. Det gælder eksempelvis typisk for den amerikanske ideologiske offensiv for demokrati. Jeg tror, at man må regne med, at i hvert fald en del af svaret ligger i den byzantinske karakter ved den sovjetiske offentlighed. Den kommunistiske ideologi ('marxismen-leninismen') var den eneste tilladte tankeform. Det betød ikke nødvendigvis, at der var konsensus omkring den, men terroren gjorde, at andre tankeformer hele tiden blev forsøgt undertrykt. Det gav vel også en del af det gamle, nu i virkeligheden forældede tankegods, en vis inerti måske også forbundet med en vis nostalgi. Sådan som amerikanerne har det med deres revolution og borgerkrigen. Noter 1. Tak til Torgrim Titlestad, Lars Björlin, Kurt Jacobsen, Jukka Paastela, Anatolij Cekanskij og Nils Bredsdorfffor hjælp undervejs og til Ole Sohn, Frank Aaen og Bjørn Grøn og andre, men anonyme kilder for at lade sig udspørge om deres fortid som funktionærer i DKP og SUKR 2. Dokument i Rossijskij tsentr khanenija i izucenija dokumentov novejsej istorii (RTKIDNI), Moskva, (som refererer til henholdsvis fond, opis (registrant) og delo (sag)), offentliggjort i Victor Loupan og Pierre Lorrain: L'argent de Moscou. L'histoire la plus secrete du PCF, Paris 1994, s. 46ff. 3. Ved februarrevolutionen i Rusland blev der indført nye rubler ("Kerenskij-rubler") til afløsning for de gamle ("Romanov-rubler"). Den 20. december 1918 holdt man op med at veksle Kerenskij-rubler i København fordi kursen på 1000 R var faldet fra 58 til 38 (Statspolitiet, 1520/ , RA). Hertil kom så de Hvides rubler, udstedt i Arkhangelsk og bolsjevikernes rubler. Hos Loupan og Lorrain gengives nogle dokumenter, hvor brillianter oveføres til Komintern. Men selvom disses karat opgives sammen med deres rubelværdi, tillader det os ikke at slutte til rublens værdi, da der ikke er nogen klar relation mellem karat og rubelværdi (Loupan, op. cit. s. 53 og 57). Rublen var ikke noteret på Københavns Børs i Da inflationen i Rusland efter revolutionen var enorm, er det mest sandsynlige, at der her tænkes på den førrevolutionære guldrubel, som svarede til 0,774 g guld, hvilket skulle gøre en rubel til 0,87$ eller 4,05 danske kr. anno indførtes den nye cervonets, som blev sat lig med 10 førrevolutionære guldrubler (Maurice Dobb: Russian Economic Development since the Revolution, London 1929, s. 225).

13 KOMMUNISTERNES KAPITAL Se Alexander Watlin: "Genosse Thomas" und die Geheimtätigkeit der Komintern in Deutschland , i Watlin: Die Komintern , Mainz 1993, s. 23ff. 5. Loupan, op. cit. s Otto Grimlund til Marie Nielsen , Marie Nielsen-arkivet, ABA. 7. Anonym rapport i AIC-arkivet, ABA. 8. Mødeprotokol for EKKI , RTKIDNI. 9. Oplysninger i diverse sager hos Statspolitiet vedr. samarbejde med militære myndigheder, 1919, RA. 10. Paul Anderson og Kevin Davey: Moscow gold? The true story of the Kremlin, British communism and the left, New Statesman, special supplement, Watlin, op. cit. s Lars Björlin: Ur Moskvas perspektiv. Kommunismen i Sverige betraktad och bedömd i Moskva. En översikt. Manuskript 1995 venligt stillet til rådighed af forfatteren. Oplysningerne er fra budgetkommissionens arkiv, Kurt Jacobsen: Mellem København og Moskva, Kbh. 1989, s. 33 og Lars Björlin, op. cit. 15. G. Carlson til Carl Madsen , Ernst Christiansens arkiv, ABA. Her liger også de breve, som citeres i det følgende. 16. Jacobsen, op. cit., s Jacobsen, op. cit., s Lars Björlin, op. cit. Henvisningerne gælder budgetkommissionens arkiv , 9a, Jacobsen, op. cit. s Oplysninger fra Gerrit Voerman, Stephane Courtois og Peter Huber i interne papirer fra konference i Groupe de recherche sur le communisme ouest-européen i Nanterre i april Kurt Jacobsen: Moskva som medspiller. DKP's gennembrud og Aksel Larsens vej til Folketinget, Kbh. 1987, s Jacobsen, op. cit. s. 38, 84, 91, 122. Men der er også eksempler på, at bønnerne ikke hjælper, s. 40, 181, DKP-arkivet, ABA. Jacobsen op. cit., note 2, s Kurt Jacobsen: Aksel Larsen - en politisk biografi, Kbh. 1993, s RTKJDNI og RTKIDNI opis vkhodjascikh telegramm ot nomera 15. nacato 1 janvarja 1942g. Jeg har ikke selv haft adgang til denne mappe, men støtter mig til Torgrim Titlestads notater. 27. Niels Erik Rosenfeldt: Stalins secret Chancellery and the Comintern, Kbh. 1991, s Kurt Jacobsen: Aksel Larsen, op. cit., s RTKIDNI Tsentr Khranenija Sovremennoj Dokumentatsii (TKSD), Moskva, og 23. Se også Jan Foitzik: Aus der Buchhaltung der Weltrevolution. Finanzhilfen der "regierenden kommunistischen Parteien" für den internationalen Kommunismus , Jahrbuch für historische Kommunismusforschung 2, 1994, s TKSD, Land og Folk TKSD, TKSD, ,16, TKSD, TKSD, TKSD, og Kartotek over beslutninger. TKSD. 39. TKSD, Hannu Rautkallio: Neuvostovallan asialla. NKP:n vaikutus Suomessa 1960-luvulla, Helsinki Jukka Paastela har oversat og kommenteret for mig. 41. Rautkallio, op. cit., s. 154f og note Victor Loupain og Pierre Lorrain: L'argent de Moscou, op. cit. s. 21 lf. Tallet for 1960 dog fra TKSD Loupan, op. cit. s.215ff og dokument nr Kartotek over beslutninger. TKSD. 45. Danica i Rusland. Kilder til Danmarks historie efter 1917 i russiske arkiver. Resultater af et forskningsprojekt, Rigsarkivet 1994, s '. 46. Loupan, op. cit., dokument nr Loupan, op. cit., s Lars Björlin kan f.eks. dokumentere, at det svenske Sovjetunionens Venner i 1962 fik sv. kr. i støtte. Björlin, op. cit. Henvisningen er til TKSD ,2. Jvnf. Danica i Rusland, op.cit., s. 306: SUKP-CK om forøgelse afhjælp til Venskabsforeningerne i de Skandinaviske lande, TKSD Abstract Thing, Morten: Communists' Capital Arbejderhistorie 3/1995 p For as long as Communist parties have existed, the question of whether or not they were financed by the Russians has been debated. Communists themselves always hotly denied any such financing. On the basis of documents in the Russian archives the article demonstrates that the Danish Communist Party, the DKP, was probably financed in this way throughout its existence. Light is shed on the actual amounts involved, and their life-anddeath importance to the DKP is discussed. Morten Thing, Center for Arbejderkulturstudier, Njalsgade 80, 2300 København S

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik DKP åbner sig... AfTorsten Lange l efteråret 1997 kunne ABA for alvor erklære DKPs arkiv for åbent for forskning. Arkivet, der dækker de danske kommunisters virke gennem 70 år, var nu så færdiggjort at

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Marts 2010. Dienesmindes Venner Fur Landevej 41 7800 Skive Tlf. 9759 7013. Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Marts 2010. Dienesmindes Venner Fur Landevej 41 7800 Skive Tlf. 9759 7013. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Herved indkaldes til ordinær generalforsamling på Dienesminde, Fur Landevej 41, 7800 Skive Søndag den 28. marts 2010 kl. 14.00 Dagsorden: Marts 2010 Valg af dirigent.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd (NAR) fejrer i 2014 sit 20 års jubilæum. I et historisk perspektiv er det kort tid, men der er alligevel grund til at knytte nogle refleksioner

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008 K E N D E L S E Scan-Plast Produktion A/S (advokat Charlotte Pors, Vinderup) mod Herning Kommune

Læs mere

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. Løkken Sparekasse Att.: Direktionen Søndergade 3 9480 Løkken 25. marts 2009 Ref. MFT J.nr. 6252-0207 Afsluttende konklusioner på undersøgelse i Løkken Sparekasse Denne rapport om undersøgelse i Løkken

Læs mere

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre. Referat fra Generalforsamlingen 2008 Afholdt onsdag den 18. februar på Bakkenbro Skole. 36 fremmødte udover bestyrelsen. 1. Valg af dirigent Otto Østergaard blev valg med applaus. 2. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde Miqësia - dansk-albansk forening http://miqesia.dk Erfaringsprojektet 12.01.2005 Til de institutioner, organisationer, firmaer og enkeltpersoner der i de senere år har været involveret i dansk-albansk

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

NORDISK FOND FOR BYTRÆER

NORDISK FOND FOR BYTRÆER Referat fra årsmøde i fonden fredag den 25. april 2014, kl. 11.00 14.00 Mødet afholdt hos: Danske Anlægsgartnere Islands Brygge 26 2300 København S Deltagere: Thomas B. Randrup, Karsten Klintø, Palle Kristoffersen,

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Folkets Radio København Lokalradionævnet i København. 2400 København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2.

Folkets Radio København Lokalradionævnet i København. 2400 København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2. RADIO- OG TV-NÆVNET Folkets Radio København Lokalradionævnet i København Thoravej 25 Sekretariatet 2400 København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2. december 2002 Undersøgelse

Læs mere

dk-tug s revision 2015

dk-tug s revision 2015 dk-tug s revision 2015 Arne Jørgensen Revisionen er foretaget 11.-18. september 2015 1. Indledende bemærkninger Normalt og efter vedtægterne skal jeg som foreningens revisior gennemgå regnskabet for det

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Den 23. oktober 2013 blev der i. sag nr. 2/2012. B ApS. mod. Statsautoriseret revisor Henrik Bjerre. afsagt sålydende. kendelse:

Den 23. oktober 2013 blev der i. sag nr. 2/2012. B ApS. mod. Statsautoriseret revisor Henrik Bjerre. afsagt sålydende. kendelse: Den 23. oktober 2013 blev der i sag nr. 2/2012 B ApS mod Statsautoriseret revisor Henrik Bjerre afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 18. januar 2012 har B ApS i medfør af revisorlovens 43, stk.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Indkaldelse til Regionsmøde Lørdag den 27. februar 2016 kl. 10:00 i Randers. Rapporter

Indkaldelse til Regionsmøde Lørdag den 27. februar 2016 kl. 10:00 i Randers. Rapporter Indkaldelse til Regionsmøde Lørdag den 27. februar 2016 kl. 10:00 i Randers Rapporter Anonyme Alkoholikere Tag en AA er med til regionsmødet, så bliver vi flere til at yde Service i AA Formanden Formanden

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 Referat af Dansk Sociologforenings generalforsamling d. 28. februar 2004 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Aksel Larsen en politisk biografi

Aksel Larsen en politisk biografi 545 KURT JACOBSEN: Aksel Larsen en politisk biografi. Vindrose, l. udgave 1993. 5. oplag, 710 s. Kurt Jacobsen, der tidligere har skrevet grundige studier over DKPs tidlige historie, udgav i 1993 sin monumentale

Læs mere

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget?

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget? Orientering til kandidatlister om tilskud efter partistøtteloven til politisk arbejde i regionen 2014 2017 på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget i 2013. 1. Indledning Nedenfor følger en orientering

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

DJ Kommunikation inviterer til ekstraordinær generalforsamling 5. marts kl. 16.30.

DJ Kommunikation inviterer til ekstraordinær generalforsamling 5. marts kl. 16.30. DJ Kommunikation inviterer til ekstraordinær generalforsamling 5. marts kl. 16.30. Årsagen er, at bestyrelsen ved sidste ordinære generalforsamling ikke kunne fremlægge et regnskab for 2012, der var korrekt.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere