19. september Semesterbeskrivelse. Sociologiuddannelsen 3. semester

Transkript

1 19. september 2017 Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsen 3. semester Efteråret 2017

2 Oplysninger om semesteret Skolen for Sociologi og Socialt arbejde (SSA) Studienævnet for Sociologi Studieordning for Bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet, september J.nr Semesterets temaramme KVALITATIV METODE, HVERDAGSLIV OG KULTUR Kurset Hverdagsliv og kultur på 3. semester fokuserer på det moderne hverdagsliv og kultur. På kurset introduceres bl.a. emnefelter om urbanitet, globalisering, subkultur, etnicitet, følelseskultur, køn og intimitet. Kurset sigter mod at skabe et grundlæggende teoretisk begrebsapparat klassisk og såvel som nyere samt relatere dette begrebsapparat til aktuelle kultursociologiske og hverdagslivs undersøgelser. På kurset i Kvalitativ metode arbejdes der bl.a. med det kvalitative forskningsinterview, feltarbejde og observationsteknikker samt med analyse af kvalitative data. På kurset og i de tilknyttede øvelser lægges stor vægt på at lære det metodiske håndværk i praksis, sådan at projektarbejdet kommer til at ligne et rigtigt undersøgelsesarbejde. Lærings- og kompetencemålende indfries gennem de nedenfor omtalte kultursaktiviteter og gennem deltagelse i semestrets projektarbejde. Semesterets organisering og forløb 3. semester er opbygget med et teorimodul (Kulturanalyse og moderne hverdagsliv), et metodemodul (Kvalitativ metode) samt 5 valgfag (Etnografisk metode, Forbrug, livsstil og medier, Familie og reproduktionssociologi, Arbejdssociologi samt Køn, maskulinitet og intersektionalitet) hvoraf den studerende vælger et. Undervisningen er en kombination af forelæsninger, øvelser og vejledning. Semestrets moduler supplerer og understøtter hinanden således, at den studerende får både en bred teoretisk indføring i kulturanalyse og moderne hverdagsliv og metodisk kompetencer til i projektarbejdet at foretage egne undersøgelser af kultur og moderne hverdagsliv. Yderligere giver valgfaget mulighed for en fordybelse i et selvvalgt emne indenfor den bredere semestertemaramme og supplerer de sociologiske kernefag i teori og metode. Valgfaget har til formål at inspirere den studerende til en senere specialisering. Samlet understøtter semestermodulerne udviklingen af den studerendes kompetencer til på selvstændigt grundlag at reflektere over og anvende forskellige hverdagslivs- og kultursociologiske problemstillinger og belyse disse ved hjælpe af kvalitative metoder. Disse kompetencer udvikles i samspil mellem semestermodulerne og det problemorienterede projektarbejde, som de studerende udarbejder i grupper eller enkeltvis. Afhængigt at gruppernes størrelse tildeles de et vejledningsforløb i forbindelse med på projektskrivningen på mellem 15 og 35 timer. Den studerendes arbejdsindsats på 3. semester forventes at fordele sig som det fremgår af nedenstående skema: Aktivitet Antal Varighed i timer Samlet timetal Undervisning (U) Eget arbejde (E) Teoriforelæsninger U Forberedelse til teoriforelæsninger E Metodeforelæsninger U Forberedelse til metodeforelæsninger E 1

3 Metodeøvelser U Gruppedannelse U Projektarbejde (14 timer/ects) E Projektvejledning U Projekteksamen E Projekteksamensforberedelse, oplæg m.v E Semesterevaluering U Valgfagsforelæsninger U Forberedelse til valgfagsforelæsninger E Eksamensforberedelse og øvelser E/U Forberedelse til valgfagseksamen E Totalt antal timer på semesteret U=175, E=679 Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semestret består af 3 elementer; et teorikursus, et metodekursus og et valgfag. Teorikurset og metodekurset koordineres af Morten Kyed og Marie Bruvik Heinskou. Der udbydes 5 valgfag som koordineres af hhv. Oline Pedersen og Morten Kyed (Etnografisk metode), Ann-Dorte Christensen og Morten Kyed (Køn, maskulinitet og intersektionalitet), Jakob Skjøtt-Larsen (Forbrug, livsstil og medier), Kjeld Nielsen (Arbejdssociologi) samt Lene Tølbøll (Familie og reproduktionssociologi). Susanne Kildahl er semestersekretær. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Modul 8: Kulturanalyse og moderne hverdagsliv / Cultural Analysis and modern everyday life (10 ECTS) Placering 3. Semester Modulansvarlig Morten Kyed og Marie Bruvik Heinskou Type og sprog Modulet er et teoretisk kursusmodul der afvikles som en forelæsningsrække. Der undervises på dansk. Mål Målet med modulet er at give den studerende en grundig indsigt i og overblik over centrale problemstillinger, hovedtemaer og teoridannelser og begrebsanvendelser inden for henholdsvis kultur- og hverdagslivssociologi. 2

4 Modulet giver en grundig indføring i teorier og begreber indenfor kultur- og hverdagsanalyser. I modulet gennemgås analyser af kulturelle udtryk og praksisformer. Det er målet af den studerende efter modulet har opnået viden om kultursociologiske og hverdagslivssociologiske hovedtraditioner samt de mest centrale teoridannelser og begrebsanvendelser fra disse. Ligesom det også er et mål af den studerende efter modulet har opnået færdigheder til at formulere, vurdere og formidle hverdagslivs- og kulturteoretiske problemstillinger, og til at argumentere på et teoretisk, videnskabeligt grundlag. Yderligere er det et mål at den studerende efter modulet har opnået færdigheder til at sammenligne og vurdere forskelle og ligheder mellem forskellige hverdagslivs- og kultursociologiske teoridannelser. Herudover er det målet af den studerende efter modulet har opnået kompetencer til på selvstændigt grundlag at reflektere over og anvende forskellige hverdagslivs- og kultursociologiske teoridannelser til gennem projektarbejdet på kvalificeret vis at belyse og analysere aktuelle kultursociologiske problemstillinger. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Modulet Kulturanalyse og moderne hverdagsliv er en del af bacheloruddannelsens udbud af teorimoduler. Samlet består dette udbud af modulerne: Introduktion til sociologi (1. semester), Det danske samfund i sociologisk belysning (1. semester), Klassisk sociologisk teori (2. semester), Kulturanalyse og moderne hverdagsliv (3. semester), Nyere sociologiske teorier (4. semester) samt Strukturelle forandring og social differentiering (5. semester). Kulturanalyse og moderne hverdagsliv er etableret med det sigte at give en indføring i de centrale problemstillinger, hovedtemaer og teoridannelser og begrebsanvendelser inden for henholdsvis kulturanalyse og hverdagslivssociologi. Dette er en vigtig brik den samlede bacheloruddannelse, fordi det omhandler et af de helt centrale fagområder indenfor den sociologiske forskningstradition. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet består af 20 dobbelt forelæsninger hvortil der er knyttet maksimum 50 siders litteratur til hver forelæsning. Der er således 40 konfrontationstimer knyttet til modulet som her udover repræsenterer en arbejdsbelastning på 244 timer til forberedelse og eksamination. Deltagere Deltagere på kurset er studerende på sociologiuddannelsens 3. semester. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse i modulet end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet. Eksamen Modulet evalueres gennem projektarbejde ved mundtlig prøve efter 7-skalaen med intern censur. Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Modul 9: Kvalitativ metode / Qualitative methods (15 ECTS) Placering 3. Semester Modulansvarlig Morten Kyed og Marie Bruvik Heinskou Type og sprog Modulet er et metodisk kursusmodul der afvikles som en forelæsningsrække med øvelser. Der undervises på dansk. Mål Målet med modulet er at give den studerende indblik i og oversigt over kvalitative metoder, deres forudsætnin- 3

5 ger og praktiske anvendelsesmuligheder. Det er målet at den studerende efter deltagelse på modulet har opnået viden om kvalitative sociologiske metoder, deres kernebegreber og anvendelsesområder. Ligesom det er det mål at den studerende efter deltagelse på modulet kan formulere, vurdere og formidle centrale problemstillinger inden for den kvalitative metodes begreber, anvendelse og begrænsninger, og endvidere kan argumenter på et metodisk/videnskabelig grundlag. Derudover er det et mål at den studerende efter deltagelse på modulet i forbindelse med det problemorienterede projektarbejder kan udføre selvstændige dataindsamlinger og analyser med kvalitative metoder og på et selvstændigt grundlag kan reflektere over og belyse centrale problemstillinger og hovedtemaer ved hjælp af kvalitative metoder. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Modulet Kvalitativ metode er en del af bacheloruddannelsens udbud af metode moduler der samlet omfatter modulerne Introduktion til PBL, design og metode (1. semester), Klassisk sociologisk metode (2. semester), Videnskabsteori og projektdesign (2. semester), Kvalitativ metode (3. semester), Introduktion til kvantitative metoder (4. semester), Kvantitativ metode og statistik (5. semester) og Videregående videnskabsteori (6. semester). Kvalitativ metode bygger videre på den viden og de kompetencer og færdigheder som den studerende har opnået på 1. og 2. semester og giver en grundig introduktion til sociologiske metoder til indsamling af kvalitative data og opøver den studerendes evne til at udvælge og anvende kvalitative metoder i sociologiske undersøgelser. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet består af 21 dobbeltforelæsninger hvortil der er knyttet maksimum 50 siders litteratur til hver forelæsning samt, 2 Nvivo-øvelser samt 3 hele øvelsesdage. Der er således knyttet (42+30) konfrontationstimer til modulet som samlet set repræsenterer en arbejdsbelastning på 420 timer inklusiv forberedelse og eksamen. Deltagere Deltagere på kurset er studerende på sociologiuddannelsens 3. semester. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse i modulet end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet Eksamen Modulet evalueres gennem projektarbejde ved mundtlig prøve efter 7-skalaen med intern censur. Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Modul 10 Valgfag / (5 ECTS) Placering semester Modulansvarlig Der udbydes 5 valgfag som koordineres af hhv. Oline Pedersen og Morten Kyed (Etnografisk metode), Ann- Dorte Christensen og Morten Kyed (Køn, maskulinitet og intersektionalitet), Jakob Skjøtt-Larsen (Forbrug, livsstil og medier), Kjeld Nielsen (Arbejdssociologi) samt Lene Tølbøll (Familie og reproduktionssociologi) Type og sprog Modulet er et kursusmodul der afvikles som en forelæsningsrække, med varierende anvendelse af øvelser. Der undervises på dansk. 4

6 Mål Målet med modulet er at give den studerende grundlæggende faglig indblik i og overblik over et af de udbudte valgfag. Gennem deltagelse i valgfaget opnår den studerende viden om en sociologisk valgfag på et grundlæggende niveau og får færdigheder til at formulere, vurdere og formidle centrale problemstillinger indenfor valgfagets emneområder. Yderligere får den studerende færdigheder til at kunne belyse, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger indenfor valgfagets temaramme i et sociologisk perspektiv. Herudover får den studerende kompetencer til på selvstændigt grundlag at reflekterer over centrale problemstillinger indenfor valgfagets tema herunder konkurrerende perspektiver, metoder og anvendelsesområder. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Modulet giver den studerende et særligt indblik i samt faglig og praktisk kompetencer inden for sociologiske delemner eller fagområder med tæt tilknytning til sociologi. Fagene supplerer de sociologiske kernefag i teori og metode. Omfang og forventet arbejdsindsats Hvert valgfag består af 10 dobbelt forelæsninger (20 timer) og repræsenterer en samlet arbejdsindsats på 140 timer. Deltagere Deltagere på kurset er studerende på sociologiuddannelsens 3. og 5. semester. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse i modulet end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet Eksamen Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers varighed. Prøverne bedømmes internt efter 7- trinskarakterskalaen. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert valgfag) Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Arbejdssociologi, (5 ECTS) Placering: semester Modulansvarlig Kjeld Nielsen Type og sprog Kursus + øvelser og der undervises på dansk Mål Formål Kurset i arbejdssociologi sigter mod at give en bred indføring i arbejdslivet i Danmark og international sammenhæng og dermed give grundlag for at vurdere de væsentligste problematikker der knytter sig til arbejde som et sociologisk fænomen Læringsmål 5

7 Det er målet, at de(n) studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende kompetencer: Viden om arbejdssociologi på et grundlæggende niveau Færdigheder i - at formulere, vurdere og formidle centrale problemstillinger inden for arbejdssociologiens emneområde - at belyse, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger inden for temaerne arbejde, arbejdsliv og arbejdsmarked Kompetencer i - at reflektere over centrale problemstillinger inden for arbejdssociologiens temaer herunder konkurrerende perspektiver, metoder og anvendelsesområder - anvendelse teoridannelser og metodiske/metodologiske antagelser inden for arbejdssociologiens temaer. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Arbejdssociologi handler blandt andet om arbejdets karakter og form samt dets betydning for samfundsudviklingen, således som det forstås i den klassiske og moderne sociologi. Temaerne, der behandles i kurset, omhandler centrale aspekter af arbejdsbegrebet, arbejdets organisering og arbejdsmiljø i det kapitalistiske samfund, segmenteringer i form af klasse, køn og etnicitet, lønarbejdets relation til andre institutioner i samfundet (familien, work-life balance), samt institutioner og reguleringer af arbejdslivet (marked, civilt samfund og stat). Undervisningen lægger vægt på forståelsen af teorier og metoder inden for området og tager udgangspunkt i en lærebog af Tony J. Watson 2017, som suppleres med relevant materiale om arbejdets udvikling og regulering i Danmark. Formålet er således at introducere centrale begreber og nyere empiriske undersøgelser inden for arbejdssociologiens delområder nationalt og internationalt. Valgfaget bidrager til at opnå grundlæggende viden om arbejdslivet i samfundet, der kan benyttes på kandidatspecialiseringerne især HRM og det danske arbejdsmarked og organisationssociologi samt øvrige specialiseringer. Omfang og forventet arbejdsindsats Der forventes aktiv deltagelse i forbindelse med afvikling af kurset samt planlagte øvelser. Deltagere Bachelorstuderende Deltagerforudsætninger Optaget på en bacheloruddannelse på videregående uddannelser Modulaktiviteter (kursusgange med videre) 11 lektion a 2 timers varighed samt 1 gæsteforelæsning Eksamen Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers varighed, der afvikles i Digital Eksamen. Prøverne bedømmes internt efter 7-trinskarakterskalaen. Vurderingskriterier Karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af kursets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for kurset. 6

8 Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Modul 10: Etnografisk Metode (5 ECTS) Placering semester Modulansvarlig Oline Pedersen og Morten Kyed Undervisere på holdet vil være: Morten Kyed, Stine T. Faber, Malene Charlotte Larsen, Hanne Louise Jensen, Sune Qvotrup Jensen, Oline Pedersen Type og sprog Modulet er et kombineret metodisk og teoretisk kursusmodul, der afvikles som: en forelæsningsrække, en øvelsesworkshop og med mundtlig portefolioeksamen. Der undervises på dansk. Mål Formål Formålet med kurset er at give de studerende videregående kendskab til etnografisk metode. Læringsmål De studerende forventes at kunne gennemføre et observationsstudie inklusiv at skrive feltnotat, og de studerende forventes at kunne reflekterer over deres observationsstudie samt at kunne vurdere kvaliteten af dette. Dertil forventes de studerende at kunne bruge det empiriske materiale til teoriudvikling. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Valgfaget i etnografisk metode bygger videre på den introduktion til emnet, de studerende har fået på tredje semester. Faget indfører de studerende i den etnografiske metode, og vil gennem en tematisk forelæsningsrække komme omkring de meget forskellige måder, hvorpå man kan arbejde med etnografisk metode. Kurset kan fungere som metodisk støttefag i projektskrivning, hvori der indgår feltobservation. Det er dog ikke et krav at de studerende samtidig arbejder med observation i projektskrivningen. De studerende får viden om feltarbejdets klassikere, og de præsenteres for nyere etnografiske studier inden for en bred tematisk ramme. De studerende får dertil metodologiske redskaber til at kunne foretage observationsstudier på egen hånd. Derudover får de viden om hvordan man bruger empirisk materiale til teoriudvikling. Omfang og forventet arbejdsindsats Hvert valgfag består af 9 dobbelt forelæsninger (18 timer) og en øvelsesworkshop. Kurset repræsenterer en samlet arbejdsindsats på 140 timer. Deltagere Deltagere på kurset er studerende på sociologiuddannelsens 3. og 5. semester. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse i modulet end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet Eksamen Modulet afsluttes med en portefolioeksamen, hvor de studerendes i forlængelse af kurset afleverer en portefolio, som efterfølgende forsvares til en mundtlig eksamen. Prøverne bedømmes internt efter 7- trinskarakterskalaen. Eksamen afholdes i Digital Eksamen 7

9 Vurderingskriterier Karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af kursets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for kurset. Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Familie og reproduktionssociologi (5 ECTS) Placering semester Modulansvarlig Lene Tølbøll (lenetb@socsci.aau.dk) Undervisere på modulet er Lene Tølbøll, Lærke Mai Andersen, Lotte Bloksgaard og Lone Schmidt (KU) Type og sprog Modulet er et teoretisk kursusmodul der afvikles som en forelæsningsrække. Undervisningen foregår på dansk; pensumlitteraturen er dansk eller engelsk Mål Formål Formålet med kurset er at give de studerende viden indenfor valgfagets temaområde på mere end grundlæggende niveau. Læringsmål De studerende forventes at kunne formulere, vurdere og formidle centrale problemstillinger inden for familie' og reproduktionssociologien samt belyse, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger inden for valgfagets temaramme i et sociologisk perspektiv. Dertil forventes de studerende på selvstændigt grundlag at kunne reflektere over centrale problemstillinger inden for valgfagets tema herunder konkurrerende og supplerende perspektiver, metoder og anvendelsesområder. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Valgfaget i familie- og reproduktionssociologi bygger videre på den introduktion til familiesociologi, de studerende har fået på første semester. Faget indfører de studerende i teoretiske perspektiver på familie og reproduktion, og vil gennem en tematisk forelæsningsrække komme omkring de meget forskellige måder, hvorpå man kan forstå disse temaer. Kurset fokuserer på pardannelse, familie og reproduktion, belyst gennem forskellige teoretisk og empirisk forankrede tilgange inden for feltet om familie- og reproduktionssfæren (familiedannelse og især fødsler, aborter og barnløshed), omfattende holdninger (værdier), betingelser (moralske, legale og materielle), vilkår og mønstre. De beslutninger om reproduktion, der træffes i intimsfæren, påvirkes også af parrenes viden om de medicinsk/behandlingsteknologiske muligheder. Samlet influerer mange faktorer, også uden for intimsfæren, på individernes betingelser for at træffe valg om deres reproduktion. Beslutningerne omkring familie og reproduktion er i det senmoderne samfund underlagt individernes refleksive valg og overvejelser. Den forsinkede familiedannelse, højere alder ved første barns fødsel og omfanget af papirløse og opløste parforhold tolkes ud fra en vis teoretisk optik som et tegn på familiens og fællesskabers opløsning, mens empiriske undersøgelser dokumenterer eksistensen af både en statistisk og en holdningsmæs- 8

10 sig værdi af familien i det senmoderne. I løbet af kurset bringes en lang række teoretiske pointer om de reproduktive valg i spil sammen med nyere teorier om familiens rolle i det senmoderne samfund og den anden demografiske transitions værdimæssige forandringer (fra ca erne), ligesom kønsaspekter, social ulighed og en rumlig vinkel indgår. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet består af 10 dobbelt forelæsninger (20 timer) og repræsenterer en samlet arbejdsindsats på 140 timer. Deltagere Deltagere på kurset er studerende på sociologiuddannelsens 3. og 5. semester. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse i modulet end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet Eksamen Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers varighed, der afvikles i Digital Eksamen. Prøverne bedømmes internt efter 7-trinskarakterskalaen. Vurderingskriterier Karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af kursets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for kurset. Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Modul 10: Forbrug. livsstil og medier (5 ECTS) Placering semester Modulansvarlig Koordinator er Jakob Skjøtt-Larsen. Undervisere på holdet vil være: Jakob Skjøtt-Larsen, Claus D. Hansen, Inger Bo, Malene Charlotte Larsen og Stinne Gunder Strøm Krogager. Type og sprog Modulet er et teoretisk kursusmodul der afvikles som en forelæsningsrække. Der undervises på dansk. Mål Målet er at give den studerende indsigt i aktuelle problemstillinger, teorier og undersøgelser relateret til forbrug, livsstil og medier samt redskaber til at reflektere over sammenhænge mellem på den ene side forbrug, livsstil og medier på den anden side emner som identitetsdannelse, sociale forskelle og forandringsprocesser i nutidige samfund. Det er målet, at den studerende efter at have fulgt kurset opnår følgende: Viden: - Viden om forbrug, livsstil og medier på et grundlæggende niveau. 9

11 Færdigheder: - Kan formulere, vurdere og formidle centrale problemstillinger inden for valgfagets emneområde. - kan belyse, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger vedrørende forbrug livsstil og medier med inddragelse af valgfagets teoretiske perspektiver. Kompetencer: - På selvstændigt grundlag kan reflektere over centrale problemstillinger vedrørende forbrug, livsstil og medier herunder til konkurrerende perspektiver og deres anvendelsesområder. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Væksten i forbrugsmuligheder og medieudbud er blandt de faktorer, der aktualiserer det sociologiske studie af forbrug, livsstil og medier. De spørgsmål der rejses i kurset, er blandt andet: Hvilke former for forbrugs- og livsstilsudtryk kan identificeres inden for forskellige praksisområder (eksempelvis mad, mode, litteratur, film eller teknologi)? Hvad betyder forbrug, livsstil og medier for de måder vi forstår os selv og hinanden på i nutidige samfund? Er væksten i medie- og forbrugstilbud udtryk for en frigørelse eller en disciplinering af det enkelte individ? Opstår der nye identitetsformer, behov, forståelser, konflikter mv.? Omfang og forventet arbejdsindsats Hvert valgfag består af 10 dobbelt forelæsninger (20 timer) og repræsenterer en samlet arbejdsindsats på 140 timer. Deltagere Deltagere på kurset er studerende på sociologiuddannelsens 3. og 5. semester. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse i modulet end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet Modulaktiviteter (kursusgange med videre) 1. Introduktion til valgfaget 2. Kunst og modernitet 3. McDonaldisering og Disneyisering 4. Forbrugersamfundet 5. Livsstilsbegrebet i kontekst + Den politiske forbruger 6. Identitetsskabelse via iscenesættelse, forhandling og fortælling 7. Forbrug og sociale hierarkier 8. Nye tendenser i kulturforbruget: postmoderne, omnivore eller..? 9. Gæsteforelæsning 10. Identitet på internettet 11. Medier og mad som forbrugs- og praksisfelter 10

12 Eksamen Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers varighed. Prøverne bedømmes internt efter 7- trinskarakterskalaen. Vurderingskriterier karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af kursets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for kurset. Modultitel, ECTS-angivelse (og evt. STADS-kode) Modul 10: Køn, Maskulinitet og Intersektionalitet (5 ECTS) Placering semester Modulansvarlig Ann-Dorte Christensen og Morten Kyed Type og sprog Modulet er et teoretisk kursusmodul, der afvikles som en forelæsningsrække. Der undervises på dansk. Mål Femininitet og maskulinitet er en grundlæggende social kategorier, der har betydning for såvel identiteter som samfundets strukturer. Udgangspunktet vil være at forstå, hvordan forestillinger og begreber om køn har betydning for samfund, for kultur, for intersektionelle magtrelationer og for individers identitetsdannelse. De 10 kursusgange vil være fordelt på 2 hovedtemaer: 1) Grundlæggende introduktioner til sociologiske teorier om køn, maskulinitet og intersektionalitet 2) Tematiske eksempler på anvendelse af teorierne på centrale sociologiske temaer som fx hverdagsliv, identiteter, kulturelle udtryksformer, social differentiering og ulighed, etnicitet og multikulturalisme, familie og forældreskab. Mere specifikt er formålet at opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer Viden Færdigheder Kompetencer Indsigt i de væsentligste forskningstraditioner, teoretiske og metodiske tilgange til køn og intersektionalitet samt indsigt i aktuelle empiriske problemstillinger Kendskab til studier, som anvender multiple sociale kategorier som analytisk perspektiv i empiriske studier Evnen til at forstå og analysere komplekse samspil mellem forskellige sociale kategorier, hvilket har betydning både i forhold til magthierarkier og identiteter Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formålet med valgfaget er at udvide den introduktion til forståelser af køn, maskulinitet og intersektionalitet, 11

13 der ligger på forskellige dele af sociologiuddannelsens bachelordel. Dette vil føre til en grundigere, mere sammenhængende og dyberegående indsigt i området. Samtidig vil det være med til at understøtte de projekter, der inddrager disse problemstillinger. Omfang og forventet arbejdsindsats Hvert valgfag består af 12 dobbelt forelæsninger (24 timer) og repræsenterer en samlet arbejdsindsats på 140 timer. Et ECTS-point svarer til 28 timers studiearbejde. Specialiseringens samlede timeomfang er derfor 140 timer. Aktivitet Antal Varighed i timer Samlet timetal Undervisning (U) Eget arbejde (E) Forelæsninger U Øvelser 3 2/4 8 U Læsning, forberedelse til forelæsning E Forberedelse til øvelser E Eksamen E Totalt antal timer på semesteret 140 U=32 E=114 Som det fremgår af ovenstående forventes det, at den studerende bruger egen tid både på forberedelse til forelæsningerne og øvelserne. Deltagere Deltagere på kurset er studerende på sociologiuddannelsens 3. og 5. semester. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger for deltagelse i modulet end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet Eksamen Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers varighed, der afvikles i Digital Eksamen. Prøverne bedømmes internt efter 7-trinskarakterskalaen. Vurderingskriterier Karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af kursets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for kurset. Valgfagseksaminer Valgfagseksaminerne afholdes på følgende tidspunkt: Tirsdag den 24. oktober kl onsdag den 25. oktober kl Valgfagene evalueres gennem en individuel skriftlig prøve af 24 timers varighed. Omfanget af opgaven er max 12

14 anslag. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Eksamensopgave findes på Digital Eksamen, Opgaven afleveres og bedømmes under studienummer, som skal fremgå på opgaven. Aflevering i Digital Eksamen Du skal benytte universitetets system, Digital Eksamen, i forbindelse med 24-timers valgfagseksaminer. Dette betyder, at du skal aflevere din opgave samt bilag i systemet Digital Eksamen digitaliserer hele eksamensprocessen. I Digital Eksamen kan du se information om prøven, afleveringsfrist og aflevere din opgave. Du kan inden for tidsfristen redigere og slette din besvarelse/opgave. Du har efter eksamen adgang til at hente din opgave. Du kan i vejledningerne til Digital Eksamen se, hvordan systemet ser ud, og funktionerne gennemgås, så du ved, hvordan du skal bruge Digital Eksamen. Du finder vejledninger og yderligere information om Digital Eksamen på I tilfælde af spørgsmål om Digital Eksamen er du velkommen til at kontakte Digital eksamen: digitaleksamen@aau.dk eller eller din studiesekretær. Semestrets andre aktiviteter Introduktion Introduktion til semestret finder sted mandag d. 4. september 2017 kl og afholdes i AUD 1.208, FIB. 16. Der vil være introduktion til metode- og teorikurset, praktiske oplysninger mv. Undervisningslokale Undervisningen for teori- og metodeforelæsningerne foregår fortrinsvis i auditorierne i Fibigerstræde 15, men enkelte forelæsninger afholdes andre steder på Campus, Aalborg Ø. Øvelserne i seminarrum 43/45 og 47/49 + grupperum i Kroghstræde 5 samt i enkelte tilfælde i Kroghstræde 7. Plenumarrangementer og gruppedannelse Til støtte for projektvalg og gruppedannelse er der reserveret tider til plenum - på følgende tidspunkter: Plenum I: Onsdag den 6. september 2017 kl , AUD A Plenum II: Onsdag den 13. september 2017 kl , AUD i Kroghstr. 3 Gruppedannelse og valg af problemstilling skal være afsluttet og afleveret til sekretariatet senest den 14. september kl sådan at vejledere kan tildeles senest 19. september. Til gruppedannelsen skal der udfyldes et skema, som vil kunne findes på Moodle under 3. semester sekretariat. Skemaet mailes til studiesekretær Susanne Kildahl på kildahl@socsci.aau.dk 13

15 Vejlederfordelingen vil kunne ses på Moodle. Der er også reserveret tid til Evalueringsplenum, hvor alt vedr. forelæsninger, projektarbejde mv. kan diskuteres: Mandag den 13. november 2017 kl i AUD 1.104, Kroghstræde 3. Informationsmøde om Valgfag i foråret 2018 Der afholdes informationsmøde om Valgfag på 4. og 6. semester i foråret 2018, tirsdag d. 19. september 2017, kl , i Aud. B. Sociologi udbyder 6 valgfag: Forår 2018: Surveymetodik Brug og ikke-brug af naturen Evalueringsteori Socialpsykologi Demografi Videregående sociologisk teori. Samlæsning med 8. semester (udbydes kun til 6. semester) På 4. semester vælger den studerende i alt 10 ECTS valgfag. Der kan vælges mellem 2 x 5 ECTS valgfag udbudt på sociologiuddannelsen eller 10 ECTS valgfag ud af huset. Tilmeldingsblanket findes her: På 6. semester vælger den studerende ét sociologisk valgfag på 5 ECTS. Tilmeldingsblanket findes her: Bemærk, at I ikke kan følge et valgfag, som I allerede har været tilmeldt og bestået. Tilmeldingsfristen er fredag d. 6. oktober Denne frist er udelukkende til administrativt brug. Selve undervisningstilmeldingen skal ske via STADS-selvbetjening fra 15. november 1. december. Valgfag ud af huset Hvis man ønsker valgfag ud af huset på sit 4. eller 6. semester i foråret 2017, skal forhåndsmeritten ikke være tilsendt eller godkendt af studienævnet inden 6. oktober. Det er kun tilmeldingsfristen til valgfag via den interne tilmeldingsblanket, der er 6. oktober og her vælger man Valgfag ud af huset. Forhåndsmeritten skal blot være tilsendt studienævnet til godkendelse inden semesterstart. Dog skal man være opmærksom på, at nogle uddannelser har deres egne deadlines for tilmelding ift. max. optag. Vejleder Der tildeles vejleder til udarbejdelsen af projektet efter følgende normer (timerne er inklusive afholdelse af eksamen): Modul 8 + 9: Projektvejledning, 25 ECTS: Individuelle studerende: 15 timer Grupper med 2 studerende: 25 timer 14

16 Grupper med 3-4 studerende: 30 timer Grupper med 5-6 studerende: 35 timer Der henvises til Retningslinjer for samarbejde mellem studerende og vejledere ved Sociologiuddannelsen : Projekteksamen Ved semesterets afslutning afholdes en mundtlig prøve med intern censor, hvor der gives karakter efter 7- trinsskalaen. Alle projekter, der er udarbejdet i grupper, vil blive eksamineret ved, at alle gruppemedlemmer er inde til eksamen samtidig, dog fortsat med individuel karakterfastsættelse. Tidsfrister og afleveringspecifikationer Projekteksamen finder sted i følgende periode: Uge 2: Mandag den 8. januar til fredag den 12. januar 2018 Uge 3: Mandag den 15. januar til fredag den 19. januar 2018 Afleveringsfrist: tirsdag den 19. december 2017, kl på Digital Eksamen og i papirudgave (2 stk.) Opgaven skal være afleveret SENEST kl både på Digital Eksamen og i papirudgave. Afleveres der senere end kl , bruger man et eksamensforsøg. Skyldes fravær sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man registeret som syg og har ikke brugt et eksamensforsøg. Sammen med jeres projekt skal I aflevere følgende: 2 eksemplarer af projektet Kvittering for upload på Digital Eksamen Forsiden til projektet skal indeholde: Gruppenummer og navn(e) Semester og årstal Vejlederens navn Projekttitel Antal anslag Omfanget for projektrapporter på 3. semester er følgende: 1 studerende: max anslag 2 studerende: max anslag 3 studerende: max anslag 4 studerende: max anslag 5-6 studerende: max anslag En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag.) Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Derudover må der max. vedlægges 10 siders bilag/ appendiks til papirudgaverne af projektet, der placeres sidst i projektet. Alt øvrigt bilagsmateriale skal vedlægges på en CD-rom eller USB (skal fastgøres i projektet) Ved overskridelse af alle ovenstående opgavers max-grænse (omfang) vil opgaven/projektet blive afvist, og der vil være brugt et eksamensforsøg. 15

17 Aflevering i Digital Eksamen (DE) Når I uploader jeres projekt i DE skal I på den side, hvor I printer kvitteringen herfor også huske at klikke på den blå kasse "Gå til Projektbibliotek", udfylde felterne og printe en kvittering. Det er først herefter, at jeres projekt er registreret som afleveret. I skal aflevere kvittering for upload af projektet i DE sammen med 2 printede eksemplarer af jeres projekt. Når der aflevereres projekter i DE, skal en person fra gruppen invitere alle gruppemedlemmer, og alle gruppemedlemmer skal acceptere invitationen, før projektet er endeligt afleveret. Mere information om upload i Digital Eksamen herunder gruppeaflevering, supplerende info til projektbiblioteket mm findes på Har du spørgsmål om Digital Eksamen er du velkommen til at kontakte IT-support på eller studiesekretær Susanne Kildahl. Tilmelding til undervisning/eksamen Forud for hvert semester skal du tilmelde dig undervisning og prøver i STADS, se evt. mere her: Når du er tilmeldt undervisning, tilmeldes du automatisk til 1. prøveforsøg uden mulighed for afmelding af 1. prøveforsøg. Tilmelding til undervisning og 1. prøveforsøg kan dog frameldes, hvis framelding sker inden udløb af eftertilmeldingsperioden. Du skal selv foretage tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg. Der er indført et krav om deltagelse i 1. prøveforsøg for at få adgang til 2. prøveforsøg som reeksamen i samme termin/eksamensperiode. Udebliver man ved 1. prøveforsøg, kan man alene tilmelde sig en efterfølgende ordinær eksamen som 2. prøveforsøg. Derudover er det også dit eget ansvar at finde ud af, hvornår en eventuel omprøve finder sted (information vil være tilgængelig på Moodle). Tilmeldingsperioder Undervisningstilmelding er ens for alle studerende: til Efterårssemesteret - Tilmeldingsperiode: 15. maj - 1. juni - Eftertilmelding - for nyoptagne kandidatstuderende, gæstestuderende mv.: 15. september - 1. oktober til Forårssemesteret - Tilmeldingsperiode: 15. november - 1. december - Eftertilmelding - for nyoptagne kandidatstuderende, gæstestuderende mv.: 15. februar - 1. marts Booking af gruppearbejdspladser på SAMF For at få adgang til bookingsystemet skal man aflevere et ansøgningsskema til studiesekretæren. Ansøgningsskema for sociologistuderende findes på intranet "Moodle". - Gruppe ansøgningsskema: Sker via gruppedannelsessedlen som findes på Moodle under hvert semester. 16

18 - Semester hvor man ikke er i grupper: Ansøgningsskema findes på Moodle under fælles studiesekretariatet Bachelor eller Kandidat Hver enkelt gruppe har én fælles bookingadgang. Der bliver først givet bookingadgang til grupperum efter vejlederfordelingen er offentliggjort. Se regler, oprettelse mm. på hjemmesiden: Grupperum kan KUN bookes via det elektroniske bookingsystem. Booking foregår ved at gå ind på Hver gruppe kan booke op til 10 enheder af gangen. Moodle som system til formidling af information mm. (Studiets intranet) Moodle er valgt som systemet, hvori bl.a. information og opgaver i relation til kurserne og de enkelte semestre, samt informationerne fra sekretærerne og underviserne m.m. vil være tilgængeligt. Moodle er webbaseret, hvilket bl.a. betyder at du kan tilgå det hvor som helst og når som helst, når blot du har adgang til internettet. Moodle finder du via følgende link: For at bruge Moodle skal du logge ind, hvilket du gør med dit samf-brugernavn og tilhørende kode. Har du problemer med at logge ind skal du kontakte: support@its.aau.dk Kalenderfunktion i Moodle (CALMoodle) Her er det muligt at se en samlet plan med datoer/tider for de aktiviteter og forelæsninger, som du er tilmeldt i Moodle. Se vejledning på hjemmesiden: IT-support It-support via mail og telefon: Vi har samlet langt de fleste supportfunktioner, så let kan få fat i os via ét telefonnummer og én mailadresse: tlf.: support@its.aau.dk Mød os i Aalborg, Esbjerg og København Du kan stadig også møde os personligt ved vores servicedeske i Aalborg, Esbjerg og København læs mere om vores lokale servicedeske: Se mere på hjemmesiden: Semesterevalueringer Som en del af sociologiuddannelsens kvalitetssikring gennemføres der løbende evalueringer af alle kursusudbuddene på uddannelsen. Det sker ved hjælp af skriftlige evalueringsskemaer, som udsendes elektronisk til studerende, således at I har nem adgang til at udfylde dem. Det er vigtigt, at I afsætter tid til at udfylde disse skemaer, da uddannelsen gerne vil bruge disse evalueringer til 17

19 at sikre og løbende forbedre kvaliteten af kursusudbuddet og dermed af uddannelsen som helhed. I den forbindelse er jeres erfaringer og vurderinger et væsentligt redskab, og det er derfor vigtigt, at I udfylder evalueringsskemaerne, når de bliver udsendt. Eksamensordning for det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamensordning gælder for alle eksamener under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Eksamensordningen henvender sig til dig som studerende og er ment som en hjælp til at få overblik over, hvad du skal foretage dig, og hvordan du skal forholde dig, når du deltager i eksamen på Aalborg Universitet. Det er dit ansvar at sætte dig ind i reglerne, før du går til eksamen. Eksamensordningen bygger på gældende love og bekendtgørelser på området. Eksamensordningen opdateres løbende, når der sker ændringer i bekendtgørelser. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem gældende bekendtgørelser og denne eksamensordning, vil det altid være bekendtgørelsen, der gælder. Du finder eksamensordningen her: Dispensationsansøgninger Ved behov for at søge særlige eksamensvilkår skal der indsendes en dispensationsansøgning til Studienævnet for Sociologi. Ansøgningen sendes som mail til studienævnssekretær Birthe Black Andersen, mail:bba@socsci.aau.dk. Dispensationen gælder kun for den pågældende ordinære eksamen samt en eventuel reeksamen. Af dispensationsansøgningen skal fremgå, hvilken/hvilke eksaminer der søges dispensation for i det pågældende semester. Frist for indsendelse af ansøgningen er: Efterår/vintereksamen: senest den 10. oktober Forår/sommereksamen: senest den 10. marts Oplysninger om hvilke betingelser der skal med i dispensationsansøgningen kan findes på hjemmesiden under studienævn. SoFiAs generalforsamling SoFiA (Sociologisk Forening i Aalborg) er en forening for alle sociologi-studerende ved Aalborg Universitet. Her planlægges og forestår sociale og faglige arrangementer på tværs af semestrene. SoFiA inviterer alle studerende, der har lyst til at deltage til SoFiAs generalforsamling mandag d. 2. oktober 2017 kl i Hygge Soc en, Kroghstræde 5. På mødet vil den kommende bestyrelse blive valgt. Samtidig er der mulighed for, at få mere at vide om hvad SoFiA står for og hvad det indbefatter at være medlem af denne forening (enten menig medlem eller ved bestyrelsespost). Man forpligter sig ikke til at blive medlem ved at møde op til generalforsamlingen. 18