Nye veje til den gode forflytning
|
|
- Vibeke Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye veje til den gode forflytning 1 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
2 INDHOLD Nye veje til den gode forflytning 3 Lines første dag på Gådevænget 5 Forflytning og kultur 6 Kom videre med jeres forflytningspraksis 10 Den gode forflytning i praksis 12 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, København K Redesign 2015 ISBN: Styregruppen bag denne pjece består af: Erik Nygaard, FOA Fag og Arbejde Preben Meier Pedersen KL Helle Brieghel Bavnhøj Dansk Sygeplejeråd Kirsten Rosenstand Socialpædagogerne Susan Kranker Danske Fysioterapeuter Susan Warming Danske Regioner Ruth Nielsen Danske Regioner Rudy Larsen FOA Fag og Arbejde 2 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
3 Nye veje til den gode forflytning Denne pjece henvender sig til ledere og ansatte på botilbud. Pjecen giver en række ideer til, hvordan I trin for trin udvikler en god forflytningspraksis, ved at arbejde aktivt med kulturen på jeres arbejdsplads. Arbejdspladsens kultur er alt det sagte og usagte, der opstår mellem kolleger på en arbejdsplads. Kulturen kan fx læses i den måde man er sammen på når man spiser frokost, måden man samarbejder på eller den måde man oplærer nye medarbejdere. Arbejdspladskulturen er således den fælles forståelse af, hvordan man fortolker det, der sker på ens arbejdsplads. Pjecens tilgang er, at arbejdspladsens kultur har betydning for den måde forflytning af beboerne sker på. Forbedringer af forflytningspraksis må derfor sætte lup på kulturen, og arbejde konkret med denne. Forflytning i et kulturperspektiv er en anderledes måde at anskue forflytning på, hvor man bl.a. ser på samarbejde, ledelse og måden at tilrettelægge arbejdet på og hvor man arbejder med forflytning som et forandringsprojekt. I pjecen finder I idéer til, hvordan I på en enkelt og struktureret måde kan arbejde med den gode forflytning i et kulturperspektiv og ved at inddrage alle medarbejdere. Ideerne udfoldes og forklares yderligere på BAR SoSus hjemmeside Pjecen og det indhold der knytter sig hertil på hjemmesiden, bygger på erfaringer fra en række udviklingsprojekter på botilbud, hvor både medarbejdere og ledere har deltaget. 3 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
4 4 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
5 Lines første dag på Gådevænget Line er nyuddannet social- og sundhedshjælper. Hendes første job som uddannet er på botilbudet Gådevænget, et tilbud for voksne med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Da Line startede, fik hun en introduktion i brug af hjælpemidler og de grundlæggende forflytningsteknikker. Botilbudet sætter en ære i at være på forkant med hjælpemidler, og Line synes da også, at der er alle de hjælpemidler, som hun har brug for. På grund af sygdom følger Line kun en kollega i to dage. Hun indgår nu i vagtplanen på lige fod med de andre kolleger, selv om hun ikke føler sig helt tryg ved arbejdsrutinerne, forflytning af de tungeste beboere og hun kender endnu ikke beboernes rutiner og måder at reagere på. I dag har Line derfor brug for hjælp til at forflytte Grethe fra seng til kørestol, og gerne hjælp fra én som kan være med til at tyde Grethes ønsker og behov. Line forlader Grethe for at lede efter en kollega, som kan hjælpe. Den første Line møder, står midt i en sengevask, og Line vil derfor ikke forstyrre. Efter noget tid lykkes det endelig Line, at få hjælp af en løst tilknyttet vikar. Grethe smågræder, og Line er nu bagud med de andre beboere. Da Line senere skal vaske og forflytte John, klarer hun det selv. I frokostpausen spørger Line kollegerne, hvordan man spørger om hjælp og hvordan man finder ud af, om man forflytter beboerne på den rigtige måde. Lines kollegaer fortæller, at det vi plejer er, at vi først prøver selv, og hvis ikke dette lykkes, kalder vi på en af kollegerne, som altid vil være parat til at hjælpe. Kollegaen fortæller videre at alle vist nok har deltaget i et ½ dags kursus med undervisning i forflytningsteknik en gang om året. Fortællingen fra Gådevænget illustrerer botilbudets kultur, når det gælder samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, læring og videndeling samt oplæring af nyt personale. Historien viser både, hvordan samarbejde fortolkes forskelligt og hvordan læring sker individuelt frem for kollektivt, herunder hvilken betydning oplæring tillægges i ord og i handling. Snakken over frokosten viser endvidere noget om, hvordan samtale og måden at drøfte et emne på er præget af "vi plejer" mere end af refleksion og videndeling. 5 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
6 Forflytning og kultur Arbejdspladsens forflytningspraksis er påvirket af den kultur, den udspiller sig i. Mange af de træk der ligger i kulturen, kan påvirke den måde man forflytter beboerne på arbejdspladsen. Den gode forflytning handler ikke kun om hjælpemidler og instruktion. Den handler også om arbejdspladsens holdninger til sundhed, den måde hvorpå man forstår det gode samarbejde, læring og videndeling, støtten fra kollegerne og den måde man tilrettelægger arbejdet m.m. En række projekter har vist, at der kan udskilles områder, som især har betydning for arbejdspladsens måde at forflytte beboerne på. Når man ser på de områder og undersøger sammenhænge mellem arbejdspladsens kultur og forflytningspraksis, kan der være mange måder at fortolke den på. De ting vi siger og gør, kan have forskellig betydning afhængig af hvilke briller man ser med og hvem der kigger. Områderne fremgår af blomsten på side 7. Blomsten viser de områder, der har betydning for arbejdspladsens forflytningspraksis. Hvad er en arbejdspladskultur? En arbejdsplads kultur er de mønstre af fælles antagelser, overbevisninger og værdier, som arbejdspladsens ledelse og medarbejdere handler udfra, og som giver mening til de aktiviteter og handlinger, der sker sig på arbejdspladsen. Kulturen kommer blandt andet til udtryk i hverdagen ved de talrige synlige/usynlige og skrevne/uskrevne regler for, hvordan man handler og reagerer i bestemte situationer, fx i forbindelser med forflytning af beboere.i kan finde hæftet på 6 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
7 Samarbejde & kommunikation Sundhed & faglighed DEN GODE FORFLYTNING Viden & uddannelse Fysiske rammer Ledelse & støtte Arbejdsorganisering & tilrettelægning Mål og retningslinjer for forflytning Hjælpemidler 1 LEDELSE OG STØTTE Ledelsens beslutninger og måde at drøfte arbejdspladsens forflytningspraksis på, er vigtig for medarbejdernes holdninger og handlinger i forbindelse med forflytninger. Det kan være udtryk for en visionær åben måde at lede på. Omvendt kan det være demotiverende for medarbejderne, hvis ledelsen ikke følger op på dette arbejde, men overlader det til medarbejderne, og kan således udtrykke en ikke-handlingsorienteret ledelseskultur. Det var det indtryk Line fik, da hun begyndte på Gådevænget. 2 SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION Den måde hvorpå medarbejderne samarbejder og taler sammen er vigtig for lysten til at lave aftaler om at hjælpe hinanden i konkrete forflytningssituationer. Taler man godt sammen, får man lettere lyst og mod til at give hinanden feedback. Hvis fx medarbejderne arbejder meget alene uden megen faglig dialog i løbet af dagen, kan det være udtryk for en kultur, hvor man er "sig selv nok". Omvendt kan det også være udtryk for, at alle er meget selvstændige og vægter samværet med beboerne højere end samarbejdet og dialogen med kollegaer. 3 VIDEN & UDDANNELSE Det er vigtigt at have viden om forflytningsprincipper og -teknikker, for at man kan forflytte beboere på en forsvarlig måde. På en arbejdsplads kan den enkelte fx selv have ansvaret for egen læring eller også kan uddannelsen foregå uden for arbejdspladsen uafhængigt af kollegaer, som det var tilfældet på Gådevænget. Læring kan også ske sammen med kollegaer, hvor forflytninger drøftes i hverdagen og sker i tilknytning til den fælles arbejdsopgave. 4 HJÆLPEMIDLER Hjælpemidler er vigtige i forhold til at skåne sig selv. De skal være tilgængelige og medarbejderne skal være fortrolige med at bruge dem. Omfang, vedligehold og standard af hjælpemidler kan signalere, at der er tale om en moderne arbejdsplads, hvor medarbejdernes arbejdsredskaber og sundhed anses som vigtige. Hvis hjælpemidlerne er forældede eller er gemt af vejen, kan det være udtryk for, at arbejdspladsen ikke har sundhed som en værdi i dagligdagen. 7 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
8 Forflytninger og kultur 5 FYSISKE RAMMER Gode arbejdsstillinger kræver gode fysiske rammer. Er der plads omkring beboeren og er der ryddet op omkring seng, toilet og bad er rammerne for den gode forflytning skabt. Er rammerne omkring beboerne fx præget af orden med plads til gode arbejdsstillinger for medarbejderne, kan det fx signalere, at medarbejdernes helbred vægtes. Men det kan omvendt også være udtryk for en høj oprydningsdisciplin blandt medarbejderne. 6 MÅL OG RETNINGSLINJER FOR FORFLYTNING Fælles mål, holdninger og retningslinjer er vigtigt hvis man vil skabe en fælles og ensartet praksis omkring forflytninger. Man kan fx hænge retningslinjer og procedurer for den gode forflytning op som opslag. Det kan være udtryk for, at forflytning har stor betydning, og at forflytningerne føl- ger fælles retningslinjer. Men det kan omvendt også tolkes, som at forflytning ikke vægtes højt, og at ledelsen i afmagt demonstrerer dens betydning ved at hænge opslag op. 7 SUNDHED OG FAGLIGHED Plejen må ikke ske på bekostning af ens eget helbred og omvendt. Hvis medarbejderne konsekvent vælger at bruge beboernes egne ressourcer, kan det været et udtrykt for en kultur, hvor man er opmærksomme på at skåne sig selv. Samtidig er det også udtryk for, at arbejdspladsen har en faglighed, hvor beboernes udvikling vægtes. Omvendt hvis holdningen er, at anvendelse af hjælpemidler er synd for beboere, kan det være udtryk for, at de ansattes helbred ikke er prioriteret. 8 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
9 DEN GODE FORFLYTNING SKER. Når forflytningen er med til at styrke behandlingen og plejen af beboeren. Når beboerens egne ressourcer bruges til at flytte sig selv frem for passivt at blive flyttet. Når kommunikationen med beboeren er en naturlig del af plejen. Når de nye forflytningsmetoder afspejler et menneskesyn, som vægter, at alle mennesker har ressourcer til at blive selvhjulpne og at mennesker skal behandles med respekt og værdighed. Når man samarbejder med kollegaer om vanskelige forflytninger af beboere. Når man deler viden med kollegaer tæt på forflytningsopgaven. Når ny viden om forflytninger, hjælpemidler m.m. løbende formidles og omsættes i praksis. Når aftaler og retningslinjer for forflytninger overholdes. Når hjælpemidler er tilgængelige og anvendes. Når der er tilstrækkelig plads til at udføre forflytningen. Når man udveksler meninger og får mulighed for at sætte ord på og lytte til kollegaers holdninger til forflytninger. Når nye forflytningsmetoder formidles på en vedkommende måde og sker gennem træning under realistiske rammer. Når indførelse af nye forflytningsprincipper og -praksis får den højeste prioritet af ledelsen. Når forældede forflytningsmetoder sanktioneres, og når man overholder fælles retningslinjer. Når smerten er større end gevinsten ved den gamle forflytningsmetode/-vane. 8 ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE Organisering af arbejdet betyder meget for samarbejdet. Hvem hjælper hvem i konkrete forflytninger? hvordan fordeles beboerne, hvordan er plejetyngden og tidspresset? På Gådevænget var kulturen ikke teamorienteret. Derfor oplevede Line, at hun var alene om at forflytte Grete. Hvis der om morgenen laves en ligelig fordeling af de tunge beboere, og det aftales, hvem der hjælper hinanden, kan det netop være udtryk for en teamorienteret kultur, hvor der er fokus på den enkelte og på gruppens fælles arbejdsmiljø. Omvendt kan en manglende planlægning være udtryk for en kultur, hvor "solo-arbejde" vægtes. Eksemplerne ovenfor viser, at der er mange måder man kan tolke sammenhængene mellem arbejdspladsens kultur og forflytningspraksis. Eksemplerne viser, at det er vigtigt at få et fælles billede af de særlige kulturer, der dominerer arbejdspladsen eller gruppen af medarbejdere, som skal forbedre deres forflytningspraksis. Som vi så, kan arbejdspladsens kultur enten fremme en ny forflytningspraksis eller blokere for at man bryder fastgroede vaner og uhensigtsmæssige rutiner. Det er afgørende at forstå arbejdspladsens kultur for at vide, om en ny forflytningspraksis arbejder med eller mod kulturen. Forstår man først arbejdspladsens kultur, har man et godt afsæt for at vide, om der skal arbejdes med egentlige kulturændringer. 9 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
10 Kom videre med jeres forflytningspraksis Forflytningsindsatser i et kulturperspektiv Vil I arbejde med at forbedre jeres måde at forflytte beboere på, må I arbejde med at bryde holdninger, vaner, rutiner og måder at handle på, som kendetegner den enkeltes og arbejdspladsens forflytningspraksis og som er en del af arbejdspladsens kultur. Det kan I gøre ved at lave en forandringsindsats, som tager udgangspunkt i arbejdspladsens konkrete praksis i dagligdagen. På den måde bliver indsatsen vedkommende og nærværende for dem, der skal forandre praksis eller bryde vaner. Sæt forandringerne i system Når I arbejder med forandringer af jeres forflytningspraksis må indsatsen sættes "i system" ved at organisere og tilrettelægge forløbet som et projekt. En overskuelig måde at organisere projektet på - fra ideen fødes til der er skabt de ønskede forandringer i hverdagen - er at inddele projektet i 5 faser: Hvad er et forandringsprojekt? Et forandringsprojekt er en tidsafgrænset opgave, som har et klart mål som kan måles. I projektet trækker man på medarbejderes viden, kompetencer og engagement for at nå målet og for at skabe mærkbare forandringer i hverdagen. 10 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
11 Kom videre med jeres forflytningspraksis FASE 1 FORBEREDELSE OG FORANKRING Her beslutter I hvilken indsats I vil sætte i værk. Det sker i et samarbejde mellem ledelse og de ansatte. Projektgruppen etableres og der laves en foreløbig projektplan. FASE 2 PLANLÆGNINGSFASEN I denne fase udarbejdes den endelige projektplan. Her planlægges og koordineres aktiviteten. Det er også i denne fase at der skabes klarhed over opgaver, roller og ansvar og projektet formidles til de berørte. FASE 3 KULTURDIALOGEN I denne fase skal dialogen planlægges, medarbejderne inviteres og selve dialogen gennemføres. Dialogen skal handle om arbejdspladsens forflytningspraksis og mulige forbedringsområder. FASE 4 EFTER KULTURDIALOGEN Efter at kulturdialogen har været afholdt, skal den eller de indsatser man vil arbejde videre med vælges og gennemføres. I denne fase bearbejdes materialet fra kulturdialogen, indsatsområderne vælges og der laves en handlingsplan. FASE 5 EVALUERINGSFASEN I denne fase opsamles erfaringerne fra projektet. Man evaluerer på den måde projektet er gennemført på. Er projektets mål nået og hvilke forandringer har det givet? Kom videre på nettet På gennemgås projektets fem faser mere detaljeret og I finder en række konkrete forslag og anvisninger til, hvordan I kan organisere et forandringsprojekt. I finder også en beskrivelse af, hvem der har hvilke roller og ansvar i løbet af processen. 11 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
12 Den gode forflytning i praksis Botilbud er forskellige. Arbejdsopgaver kan variere og kulturen på stedet kan være meget forskellig. Derfor kan arbejdet med kulturdialogen og den efterfølgende prioritering af indsatser, som sker i projektets 4. fase, resultere i meget forskellige indsatser. Eksempel: God kommunikation brød de fastgroede vaner På et bosted var der problemer med samarbejdet. De fleste forflytninger blev foretaget af én medarbejder. Som regel blev der kun ved særligt tunge beboere lavet ad hoc aftaler med en kollega om at hjælpe. Da gruppen begyndte at tale med hinanden om deres forflytninger viste det sig, at de havde flere forskellige holdninger og tilgange til forflytning af beboerne. 3 tilgange til forflytning Nogle var generelt styret af deres omsorg for beboeren. Andre forflyttede som regel ud fra retningslinjer de selv havde udviklet. Atter andre var mere styret af den viden, som de havde om forflytningsteknikker fra uddannelse og af at følge retningslinjer. De forskellige holdninger og tilgange fungerede side om side i hverdagen. Og da der ikke var tradition for at diskutere dem, var det blevet legalt at gøre, som man selv fandt meningsfyldt og fornuftig. Det, at man ikke drøftede holdninger i hverdagen, havde derfor medført, at måden at forflytte beboerne på, havde udviklet sig meget forskelligt. I flere tilfælde havde man glemt grundprincipperne for den gode forflytning. 12 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
13 Den gode forflytning i praksis Man blev enige om at drøfte holdningerne til forflytning på et møde. Holdningsudveksling kan være med til at skabe en større forståelse for hinanden omkring forflytninger og resultere i mere samarbejde om konkrete forflytninger. De tre tilgange til forflytning blev beskrevet som kulturbilleder, som i en lidt forenklet og karikeret form skulle være med til at inspirere til drøftelserne og trække forskellene i holdninger til forflytning tydeligt frem. Der blev også arbejdet konkret med at finde frem til, hvilken kultur den enkelte medarbejder særligt var bærer af. Efterfølgende drøftede medarbejderne deres præferencer med kollegaerne, herunder bl.a. om der var sammenhæng mellem, hvad de sagde, var vigtige værdier omkring forflytning, og hvad de konkret gjorde i dagligdagen. Ud over den fælles holdningsudveksling gav øvelsen og samtalen med kollegerne den enkelte medarbejder stof til eftertanke om, hvordan man kunne bryde egne uvaner i forbindelse med forflytning. Kom videre på nettet På finder I flere eksempler på, hvordan arbejdet med kulturdialogen og den efterfølgende prioritering kan give forskellige indsatser. Læs blandt andet hvordan lærende makkerpar gav øget samarbejde og videndeling og om hvordan man på et botilbud løste et dilemma i fordeling af beboere. 13 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
14 14 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
15 10 skridt mod en bedre forflytningspraksis 1 Beslut jer for at sætte øget fokus på forflytninger i fællesskab mellem øverste ledelse, daglig ledelse og medarbejdere. Er både ledelsen og medarbejderne parate er chancerne for succes større. 3 Opdel projektet i faser og på en måde, så der er klarhed over ansvar og roller; hvem gør hvad, hvornår, hvordan og hvorfor. 5 Det er vigtigt at have en fokuseret og struktureret dialog med hele medarbejdergruppen. Det giver et godt grundlag for at ændre indgroede holdninger, vaner, rutiner og handlinger. Medarbejderne får lejlighed til at få sat ord på forestillinger om og holdninger til forflytninger. På den måde bliver de mere bevidste om egen og hinandens forflytningspraksis. Forflytningskulturdialogen kan afdække medarbejdernes synspunkter og behov på en systematisk og levende måde. Dialogen er et godt afsæt for valget af særlige indsatser. 2 Ledelsen har et særligt ansvar for at gribe oplagte anledninger til at gennemføre et forflytningsprojekt. Det kan fx være, at flere medarbejdere klager over ondt i ryggen eller muskel og ledsmerter, nye tungere beboergrupper, medarbejderne peger på forflytning i arbejdspladsens APV mv. 4 Den øverste ledelse må skabe rammerne i form af tid og ressourcer til forflytningsprojektet. Den daglige ledelse og forflytningsvejlederen må være drivende kræfter når forflytningspraksis skal ændres. Ledelsens deltagelse gennem hele projektet signalerer, at forflytninger er højt prioriteret og sikrer, at projektet udvikler sig. 6 Planlæg projektaktiviteter, som er konkrete og vedkommende for medarbejderne. 7 Det tager tid at ændre vaner. Fokuser derfor på mål og resultater både på kort og på lang sigt. 9 Den gode forflytningspraksis skal vedligeholdes efter projektets afslutning. Fasthold fx uddannelse af forflytningsvejledere. Giv dem en synlig opbakning og klare rammer for deres opgaver. Giv dem fx mulighed for, at indgå i netværk på tværs af afdelinger. Lav løbende check og evalueringer af arbejdspladsens forflytningspraksis og følg op hvis fx gamle vaner ikke er blevet brudt eller hvis aftaler om forflytninger ikke er overholdt. 8 Følg op hvis de langsigtede mål skal nås. Afsæt tid til løbende at diskutere holdninger, brush-ups og til at udveksle erfaringer om de konkrete problemer og dilemmaer, som medarbejderne møder i hverdagen. 10 Glem ikke de fysiske forhold og deres betydning for forflytningspraksis. Hjælpemidler skal være tilgængelige. Indretning og pladsforhold skal gøre den gode forflytning mulig. 15 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
16 Nye veje til den gode forflytning Arbejdspladsens kultur er alt det sagte og usagte, der opstår mellem kolleger på en arbejdsplads. Kulturen kan fx læses i den måde man er sammen på når man spiser frokost, måden man samarbejder på eller den måde man oplærer nye medarbejdere. Arbejdspladskulturen er således den fælles forståelse af, hvordan man fortolker det, der sker på ens arbejdsplads. I pjecen finder I idéer til, hvordan I på en enkelt og struktureret måde kan arbejde med den gode forflytning i et kulturperspektiv og ved at inddrage alle medarbejdere. Ideerne udfoldes og forklares yderligere på BAR SoSus hjemmeside I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social- og sundhedssektoren om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Branchearbejdsmiljørådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale. I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for KL, Danske Regioner, AC, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA - Fag og Arbejde, Socialpædagogerne, 3F og de øvrige sundhedsorganisationer i FTF. Køb hæftet eller hent det som pdf-version på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på 16 NYE VEJE TIL DEN GODE FORFLYTNING
Guide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mereForflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis
Forflytningskultur Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis INDHOLD Den gode forflytningspraksis 3 Forflytningsblomsten 4 Ny forflytningskultur - hvordan? 6 Den gode forflytning i praksis
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereFORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE
xxxxxxxxx FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED REVIDERET UDGAVE 2005 OM DENNE GUIDE God forflytningsteknik forebygger nedslidning
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKend din stress tæm din stress
TEMA Stress Værktøj 7 Kend din stress tæm din stress Om at se din stress udefra 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Individuel refleksion Fælles refleksion 4 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereFagligt Træf 2007. Nyborg Strand 13.-14. september 2007
Fagligt Træf 1 TEMA Fagligt Tekst indsættes Træf Invitation til Fagligt Træf 2007 Nyborg Strand 13.-14. september 2007 Faglig inspiration til forflytningsvejledere, forflytningsansvarlige og undervisere
Læs mereForflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg
Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg Udarbejdet af sektionsledere for plejecentre område Øst og Vest i Faaborg-Midtfyn Kommune d. 31. maj 2010 Godkendt af MED-udvalg for plejecentre
Læs mereNår lyd bliver til støj
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereGuide til en god introduktion
Guide til en god introduktion www.randers.dk Oktober 2013 - til alle arbejdspladser i Randers Kommune A5_8s_tryk_farve.indd 1 26-09-2013 13:35:52 Man skal føle sig velkommen i Randers Kommune. Derfor bestræber
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereA RBEJDSMILJØUDVALGET S
Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereForflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse
Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6
Læs mereDen gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega
Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det
Læs mereFormidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen
Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Kl. 14.15-15.00 Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereForflytningsguide. Til ansatte i bo- og servicetilbud for borgere med funktionsnedsættelser og elever og studerende på uddannelserne inden for området
Forflytningsguide Til ansatte i bo- og servicetilbud for borgere med funktionsnedsættelser og elever og studerende på uddannelserne inden for området Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne
Læs mereSTÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE
STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.
Læs mereVejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen
Vejledning om arbejdsmiljø Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 1 VEJLEDNING OM ARBEJDSMILJØ INDHOLD Indledning 3 Når du er i skole,
Læs mereMålret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland
Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling
Læs merePrioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING
Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PRIORITERING Indhold 1. Program for processen Oplæg: Kan og skal - krav 2. Gruppearbejde 3. Fælles Grupper 4. Fælles Konsulent 5. Gruppearbejde
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereForflytningskultur. - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner
Forflytningskultur - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner Forflytningstræf Nyborg Strand 2013 Kaia Nielsen, Ergoterapeut, MPH TeamArbejdsliv
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereÅrsmøde om ledelse og forflytning 2009
Invitation Årsmøde om ledelse og forflytning 2009 3. og 4. juni 2009 på Comwell i Kolding Tema: Arbejdspladskultur og forflytning Faglig inspiration, ny viden og erfaringsudveksling for ledere med personaleledelse
Læs mereUanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereJob og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereArbejdsmiljø og Computermus
branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereDIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereHumlehaven TRIN 2 TRIN 1
Formålet med trin 2 er, at give pædagoger, som har opnået nogen erfaring med trin 1, en mulighed for at blive klogere på målstyringsmetoder, som respekterer både en bevidst planlægning som det, at være
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt
KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereHerning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR
RE LA TIO N ER Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR 2 Baggrund Herning Kommune vil have attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Høj
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereAnmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Botilbuddet Skovsbovej.
Læs mereForflytningsguide. Til ansatte på sygehuse og elever og studerende på sundhedsuddannelserne. Træk, skub eller rul.
Forflytningsguide Til ansatte på sygehuse og elever og studerende på sundhedsuddannelserne Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad patienterne bruge deres egne ressourcer Indhold Skab rammer for god
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereForord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:
INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereLøft rigtigt, når du gør rent
KOST-SERVICE Løft rigtigt, når du gør rent - til dig, som arbejder med rengøring I denne folder kan du læse om, hvad tunge, mange og forkerte løft betyder for kroppen. Og om hvad du og I kan gøre på arbejdspladsen.
Læs merePårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Læs mere