Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år"

Transkript

1 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren De første og de næste 20 år

2 De første og de næste 20 år Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 4 En Audit? - er det en bil? 6 Den bedste behandling - til alle patienter 8 Klinisk meningsfulde IT-systemer 9 Lad indikatorer komme, lad indikatorer gå 10 Gårsdagens dokumentation skal med på ledelsesmødet i morgen 12 En Stærk kvalitetskultur i det danske sundhedsvæsen 13 Fremtidens udfordring - kvalitet i hele patientforløbet 14 Hele patientforløb UDGIVER Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2011 forfatter & redaktør Kasper Boas Pedersen, Kommunikationskonsulent, DSKS INFO BESTYRELSEN 2010 Bestyrelsesformand: Leif Panduro Jensen, Overlæge, Rigshospitalet Næstformand: Anne Mette Fugleholm, Direktør, Københavns Kommune, Sundheds- og omsorgsforvaltningen Hans-Jørgen Frederiksen, Ledende overlæge, Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Birgitte Randrup Krog, Projektleder, Det Nationale Indikatorprojekt Lisbeth Rasmussen, Chefsygeplejerske, Det Grønlandske Sundhedsvæsen Marie Fuglsang, Enhedschef, Enheden for Brugerundersøgelser Leni Abrahamsen, Oversygeplejerske, Århus Universitetshospital, Skejby Der tages forbehold for trykfejl. 2

3 Velkommen til Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren - og velkommen til vores jubilæum! Det er i år 20 år siden selskabet blev grundlagt. 20 år har vi altså været her. 20 gange har vi holdt årsmøde. Havde vi været en ung mand eller kvinde, kan man sige, at vi nu er blevet voksne. Modne nok til at stå på egne ben. Erfarne nok til at vide, hvad vi vil. Unge nok til at have masser af energi. Ivrige nok til ikke at være perfekte. Uspolerede nok til at turde sige, hvad vi mener. Jeg har det med DSKS, som med andre videnskabelige selskaber. De er med til at sætte en dagsorden og være en tragt et filter der gør, at vi kan fokusere på det væsentlige. Så vi bedre kan se, hvor det er vi skal hen, når vi arbejder med kvalitet i sundhedssektoren. Citat: Anne Mette Fugleholm, Næstformand i DSKS Og det er præcis dét, vi vil i dette jubilæumsskrift: Sige hvad vi vil, og hvad vi mener! God læselyst! Med venlig hilsen Bestyrelsen Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 3

4 De første og de næste 20 år En Audit? - er det en bil? For 20 år siden var vi først lige begyndt at tale om systematiske metoder til udvikling af kvaliteten. Hvis man for eksempel spurgte: Hvad er en audit? - var der kun få, der vidste det. Det er helt anderledes nu. Vi taler alle sammen om kvalitet i dag. Så selvom vi i sundhedsvæsenet altid har arbejdet med kvalitet, er det først nu, der rigtig er kommet ord på. I dag kender de fleste fælles begreber og metoder til at arbejde med kvalitet. Især i de sidste 10 år, er der sket en markant spredning og decentralisering i forhold til det at arbejde med kvalitetsmetoder og kvalitetsudvikling. Samtidig har kvalitetsarbejdet været med til at understøtte både forandringer og implementeringsprocesser. Ser vi på sygehusene, arbejder alle med vejledninger, instrukser og standarder. Det har eksempelvis gjort det nemmere at introducere nyt personale og forbedre patientsikkerheden. En anden tydelig effekt af de sidste 20 års kvalitetsarbejde er, at vi dokumenterer som aldrig før. Mængden af indikatorer, der måles på, og antallet af igangværende kliniske databaser, har nået et højt niveau. Heldigvis har denne effekt været medvirkende til at opnå en modenhed, hvor vi i dag naturligt standser op og reflekterer over hidtidig og nuværende praksis. 4

5 Gør vi det rigtige? Virker indsatsen de rigtige steder? Vi er i dag langt med at anvende metoder til kvalitetsudvikling. Potentialet er derfor til stede for, at vi i fællesskab kan løfte kvalitetsarbejdet, så der ikke skelnes mellem sektorer, men hvor et naturligt samarbejde mellem den praktiserende læge, kommunerne og sygehusene folder sig ud. Eller med andre ord: Hvor kvalitet i behandlingen dækker både forebyggelse, diagnosticering, behandling, sygepleje og rehabilitering. Vil du være med? - så hjælp os. Deltag i debatten og vær med til at sprede diskussionerne. Lad os sætte en kvalitetsbevægelse i gang, lige nu! Alle fagprofessionelle skal deltage i kvalitetsudviklingsarbejdet ellers kommer vi ikke langt. Vi skal huske, at kvalitet er meget mere og andet end den faglige kvalitet. Citat: Leni Abrahamsen, Bestyrelsesmedlem i DSKS Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 5

6 De første og de næste 20 år DEN BEDSTE BEHANDLING - TIL ALLE PATIENTER Er det vi gør i dag, også den bedste praksis? Gør vi tingene på de bedste måder? Vi ved i dag, at det ikke er alle patienter som får en behandling, der lever op til anerkendte standarder for best practice. Og så længe dét er tilfældet, har vi masser at gøre. Kvalitetsbrist i behandlingen, fordi vi ikke anvender de bedste metoder, den nyeste forskning eller den rigtige organisering, bør ganske enkelt ikke finde sted i Danmark. Målet er derfor helt enkelt: Vi skal have den bedste praksis implementeret alle steder. DSKS er drevet frem af ønsket om at gøre noget ved netop dette problem. Kun ved at anvende de data vi har, om vores aktuelle praksis og relatere den til relevant forskning om den bedste praksis, kan vi hjælpe den rette udvikling på vej. Vi skal: bruge viden, udvikle viden, og dele viden. DSKS søger at skabe rammerne for, at den aktuelle og bedste praksis kan blive debatteret bla. ved at afholde årsmøde hvert år. Her kan vi lære hvad andre gør, reflektere over aktuel forskning og viden - og helst vende hjem med nye ideer. Men. Vi er nødt til at gøre mere for at kende kvaliteten af de nuværende ydelser. Først da kan vi anvende vores viden og aktuelle forskningsresultater til at implementere nye måder at gøre tingene på i den daglige kliniske hverdag. 6

7 DSKS hylder princippet om, at man skal rykke sig fra at tro - til at vide - og så gøre. Og at det kræver måling og dokumentation. Men vi skal samtidig håndtere, at der bliver færre ansatte på de kliniske afdelinger. Kampen om deres sparsomme tid og opmærksomhed er gradvist blevet intensiveret de senere år. Derfor er det helt afgørende, at processen med at generere præcis de data, vi skal bruge, kører så smidigt som muligt. Patienterne skal være udgangspunktet for arbejdet med kvalitetsudvikling. Det er for at skabe en bedre behandling og oplevelse for patienterne, at vi hele tiden skal gøre det bedre. Citat: Marie Fuglsang, Enhedschef Enheden for Brugerundersøgelser Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 7

8 De første og de næste 20 år KLINISK MENINGSFULDE IT-SYSTEMER Personalet er presset på tid og ressourcer. IT-systemerne er besværlige at bruge. Hvad sker der så? Klinikernes oplevelse af god mening i dokumentationskravene udvandes. Vi får ikke data af tilstrækkelig høj kvalitet, og vi får ikke anvendt dem, vi har. Det skal derfor give bedre mening: 1. hvad vi måler på, og 2. måden der i praksis måles på. Punkt 1 kræver, at vi kun måler på de ting, som vi vil have svar på. Punkt 2 kræver IT-systemer, der taler sammen. Bedre IT-systemer implementeres ikke fra den ene dag til den anden. Men det er, og bør fortsat være, et yderst vigtigt fokusområde overalt i sundhedsvæsenet. Allerhelst i form af en nationalt båret, højt prioriteret indsats. 8 Vi skal være meget præcise, når vi udvikler indikatorer. Der er nemlig en tendens til, at så snart bare ét mål ikke giver mening for klinikerne, giver ingen mål mening. Citat: Hans-Jørgen Frederiksen, Bestyrelsesmedlemi DSKS

9 LAD INDIKATORER KOMME, LAD INDIKATORER GÅ I forhold til mange andre lande er vi i Danmark allerede langt med at kunne etablere nye målinger, når et aktuelt problem har vist sig. Det vigtige er, at vi afskaffer indikatorerne igen, når problemet er løst. Citat: Leif Panduro Jensen, Bestyrelsesformand i DSKS Udviklingstiden af indikatorsæt og tiden til realisering og implementering på nationalt plan er relativ kort. Vi er med andre ord forholdsvis gode til at lade indikatorer komme til. Men er vi også gode til at lade indikatorer gå ud? Sundhedsvæsenet er i dag uhyre komplekst. Vi kan ikke dokumentere og IT-understøtte alle processer. Der er derfor behov for, at indikatorovervågning primært sker på de kritiske processer. Kritiske processer udvikler sig, ændrer sig og nye kommer til. Det sker forholdsvis hyppigt, og kræver at indikatorovervågningen følger med. Vi bør derfor arbejde meget mere på det, vi kan kalde dynamiske indikatorer. Det vil sige et system, hvor indikatorovervågningen kan åbnes og lukkes, alt efter behov og fokus. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 9

10 De første og de næste 20 år Gårsdagens dokumentation skal med på ledelsesmødet i morgen Kvalitet er en ledelsesopgave det er et opdrag, en pligt og en ret. Og én af de vigtigste ledelsesopgaver er, at reflektere over praksis, og forholde sig til, hvad det egentlig er, der leveres indenfor ens område. Man har samtidig en pligt til at fremme en kvalitetskultur, og være dét sted hvorfra kvaliteten udspringer. DSKS vil arbejde for ledelsesengagement i løbende kvalitetsopfølgning. Ledelserne skal bruge deres kontakt med patienterne og personalet til at kende kvaliteten i dagligdagen. Det er helt nødvendigt - og ekstra vigtigt så længe de eksisterende ledelsesinformationssystemer er så mangelfulde, som de er. God ledelse er bærende for god kvalitet. Lederne kan og skal tage opgaven på sig - både i forhold til deres kolleger og til hele afdelingen. Først når alle kan se, at de data, der bruges ressourcer på at dokumentere i dagligdagen, også bliver drøftet på det næste ledelsesmøde, rykker det. Så bliver det meningsfyldt at arbejde med kvalitet. Så betyder det noget at arbejde med dokumentation og arbejde for, at vi ved, hvad vi selv gør, så vi kan forbedre os. DSKS vil arbejde for, at dét at arbejde med kvalitet, er at skabe en lærende organisation, hvor lederen gør alt for, at klinikerne rent faktisk kan og har mulighed for at se på, tale om - og arbejde med kvaliteten. At de har rum til det. 10 Kvalitet handler om kerneopgaven. Kvalitet er i dag blevet til et system, der afgør f.eks. finansiering, og har således ingen sammenhæng med den ydelse, som leveres i sundhedsvæsenet. Vi skal tilbage til, at kvalitet handler om kerneopgaven. Citat: Leif Panduro Jensen, Bestyrelsesformand i DSKS

11 En vigtig ingrediens i kvalitetsudvikling er refleksion over egen praksis. Til det formål er audits et godt redskab, fordi fagpersoner mødes og gennemgår et konkret patientforløb. Dermed har metoden i sin essens et patient-udgangspunkt. Hovedfokus er et ønske om at gøre behandlingen bedre for patienten både så det klinisk set er bedst, og så det opleves bedst af patienten. Når datamaterialet er patientens journal, kan begge dimensioner drøftes og evalueres. Man skal dog ikke tro, at man kan benchmarke på baggrund af audits. Dertil er metoden for subjektiv. Men som internt redskab er metoden guld værd. Vi vil derfor gerne gøre opmærksom på, at netop audit-resultater bør være i fokus på morgendagens ledermøde. Dermed sikres højst mulig fokus på patientforløbet samtidig med at den faglige, kliniske dimension prioriteres. Klinikerne skal bruge deres kræfter på det, som de er gode til i kvalitetsprocesserne. Citat: Lisbeth Rasmussen, Bestyrelsesmedlem i DSKS Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 11

12 De første og de næste 20 år En stærk kvalitetskultur i det danske sundhedsvæsen Vi vil sætte fokus på, hvad den gode kvalitetskultur består i. Uanset om der er tale om kvalitet i plejesektoren, i et rehabiliteringstilbud, hos den praktiserende læge eller på en sygehusafdeling. Grundlæggende er etablering af en god kvalitetskultur et ledelsesinstrument. Med den i hånden kan der bruges energi på at fremme kvaliteten og løbende refleksion. Ledelsen skal understøtte, at der er nogen, der indsamler data, analyserer data og målrettet sætter kvalitetsinitiativer i gang. Formålet er at løfte indsatsen. At fokusere kræfterne på at skabe gode og holdbare resultater. Og selvfølgelig sikre, at patienterne til enhver tid får en god service og den bedste behandling. KUN ved at arbejde med en kvalitet- og ledelseskultur, som er fokuseret på at sikre topkvalitet i netop vores område, kan der tages de nødvendige kvantespring. Hvis medarbejderne samtidig har et sted at gå til, når de ser kvalitetsbrist, er forudsætningen til stede for en høj kvalitetskultur. Det vil sige, at der er en vilje og en kultur, der honorerer, at alle kan bruge fejl som anledning til udvikling. Vi vil derfor stille spørgsmålet til alle i sundhedsvæsenet: Har I den kvalitetskultur hos jer? Vi skal hele tiden huske, at det er for patientens skyld, at vi er her. Det er den kultur vi skal have - en kultur hvor vi alle sammen er observatører af - og medansvarlige for - at kvaliteten er i orden. Citat: Anne Mette Fugleholm, Næstformand i DSKS 12

13 Fremtidens udfordring kvalitet i hele patientforløbet I dette jubilæumsskrift har vi fremhævet nogle af de områder, vi som fagligt selskab særligt vil fokusere på i de kommende år. Blandt vores mest centrale fokuspunkter er: 1. Patienten 2. Den bedste praksis skal udbredes og implementeres alle steder 3. Kvalitetskultur er lig kvalitetsledelse og bør opprioriteres 4. Vi skal have nationalt rammesat IT, der kan understøtte det kliniske arbejde og registreringen heraf 5. Lad indikatorer komme - og lad indikatorer gå igen 6. Sundhedspersonalet skal have rum og plads til at arbejde med kvalitet og innovation. Bag disse emner gemmer sig en række helt centrale indsatser. De handler om at rydde voldsomt op i dokumentationskravene og fokusere meget mere på den gode og rigtige indsats. På resultater og på at vi alle lærer af dem, der gør det bedst. Til sidst er der dog ét særskilt, højtprioriteret emne, som alle de ovenstående indsatser bliver favnet af: Kvalitet skal planlægges, tænkes og monitoreres på tværs. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 13

14 De første og de næste 20 år Hele patientforløb Vi bruger i dag mange kræfter på at dokumentere kvaliteten i en meget kort del af patientforløbet. Vi mener, at der i fremtiden vil være en tendens til, at patienterne udskrives stadigt hurtigere, så flertallet er ude af sygehuset senest efter 72 timer. Rigtig mange patienter vil derfor hurtigt være tilbage i primærsektoren. Og dermed som allerede nu vil stadig flere sundhedsopgaver blive løst af almen praksis og kommunerne. Vi kommer derfor ikke uden om, at vi skal udvikle og måle kvaliteten på tværs af sektorerne. Eksempelvis: Hvis patienten har været indlagt med en apopleksi - hvordan går det så med den efterfølgende genoptræning? Ved vi det? måler vi det? og forsøger vi at udvikle forløbet? Kvalitet er datadreven, og derfor er vi nødt til at have dokumentation af kvaliteten i de øvrige sektorer ud over på sygehusene. Dvs. indikatorer der går på tværs og rammer hele forløbet. En positiv driver for de kommende års indsats på tværs er, at vi skal arbejde sammen. Allerede i dag er der erfaringer med at arbejde på tværs. Kommunalreformen har medført nye samarbejdsmodeller, hvor opgaven kun kan løses på tværs af sektorer. Ideelt ville vi gerne kunne måle på, om patienten får det bedre, bliver helbredt og om behandlingen har virket. Citat: Birgitte Randrup Krog, Bestyrelsesmedlem i DSKS Et eksempel er forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Her er der behov for en prioritering af, at disse forløb monitoreres på tværs - samtidig med at vi snart skal komme i gang med at måle og udvikle kvaliteten i det samlede patientforløb. Den helt store udfordring i de kommende år, ligger nemlig lige her: Vi skal i gang med at bruge de bedste kvalitetsmetoder på at få hele patientforløb. 14

15 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 15

16 Dansk selskab for kvalitet i sundhedssektoren glæder sig til at fortsætte arbejdet for et bedre sundhedsvæsen i samarbejde med jer alle I DE KOMMENDE ÅR Med venlige hilsener Bestyrelsen Lægeforeningen l Fællessekretariatet l Kristianiagade 12 l 2100 København Ø Tlf.: l l

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

kvalitet på regionernes sociale tilbud

kvalitet på regionernes sociale tilbud kvalitet på regionernes sociale tilbud 1 KVALITETSMODELLEN Hvorfor en kvalitetsmodel på det sociale område? Regionerne har udviklet en kvalitetsmodel for det sociale område. Den er med til at dokumentere

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Region Sjælland-politiker vinklen

Region Sjælland-politiker vinklen Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Fremtidens kvalitetsarbejde hvor er udfordringerne, og hvor skal DSKS spille en rolle?

Fremtidens kvalitetsarbejde hvor er udfordringerne, og hvor skal DSKS spille en rolle? Fremtidens kvalitetsarbejde hvor er udfordringerne, og hvor skal DSKS spille en rolle? Et provokerende oplæg.. fra det virkelig liv ved udviklings-og kvalitetskoordinator Dorte Hendel Møller, Gynækologisk-Obstetrisk

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel. Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel. Knut Borch-Johnsen Formand DSKS Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Hvor

Læs mere

Ressourcedansk. Indledning

Ressourcedansk. Indledning Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Lean giver tid til børnene

Lean giver tid til børnene Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION Amgros indkøber lægemidler og høreapparater for det offentlige sundhedsvæsen. Vi følger aktivt med i, hvad der rører sig hos sygehusapoteker og øvrige samarbejdspartnere,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI Formål og værdier VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI FRIVILLIGSTRATEGI 3 trin Udarbejdelse af en frivilligstrategi kan hjælpe jer med at finde frem til, hvordan I vil arbejde med frivillige i jeres forening/aftenskole,

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

-for ledere og mellemledere i ældreområdet Program og tilmelding

-for ledere og mellemledere i ældreområdet Program og tilmelding Topmøde 2015 -for ledere og mellemledere i ældreområdet Program og tilmelding 18. og 19. marts 2015 Ledelsesdilemmaer Erfaringsudveksling Projektledelse Paradigmeskift Kære leder og mellemleder Vi er glade

Læs mere

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,

Læs mere

Velkommen til et nyt. kvalitetsprogram

Velkommen til et nyt. kvalitetsprogram Velkommen til et nyt kvalitetsprogram og farvel til Den Danske Kvalitetsmodel Gevinster - Forbedret kvalitet - Professionalisering og systematisering - Stærkt ledelsesfokus Negative konsekvenser - Stort

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere