Spørgsmål og svar Radio- og tv-nævnets udbud af kommerciel lokalradio

Transkript

1 Spørgsmål og svar Radio- og tv-nævnets udbud af kommerciel lokalradio 1) Spørgsmål: Hvis en ansøger søger om to sendenet i prioriteret rækkefølge og anfører, at ansøgningen om sendenet 2 bortfalder, såfremt ansøgeren får tildelt sendenet 1, og ansøgeren således kun ønsker at få tildelt ét sendenet i alt, skal anfordringsgarantien/deponeringen da være på ,- kr. eller ,- kr.? Ansøgere skal senest samtidig med ansøgningen indlevere en anfordringsgaranti på et beløb svarende til kr ,- multipliceret med det ansøgte antal sendenet. I det oplyste eksempel benytter ansøger sig af ansøgningsprocedurens mulighed for at prioritere sine ansøgninger og udviser derved interesse for flere sendenet. Dette ændrer dog ikke ved, at ansøger reelt kun søger om tilladelse til ét af disse sendenet. Da der i det konkrete tilfælde, som beskrevet i spørgsmålet, i realiteten kun søges om tilladelse til ét sendenet, vil det derfor være tilstrækkeligt, at der stilles en garanti på 1 x ,- 2) Spørgsmål: Anmodning om præcisering af punkt 4.1, side 14: Hvis [anonymiseret] ønsker at søge flere forskellige sendenet i flere forskellige sendeområder, skal der så skrives én samlet ansøgning for alle sendenet i alle sendeområder, eller skal der skrives én ansøgning per sendeområde med de sendenet, der søges i det pågældende område. Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit 4.1., at Ansøger kan søge om og opnå tilladelse i flere sendeområder. Ansøger kan tillige opnå flere programtilladelser i samme sendeområde. Selvom ansøger søger om mere end ét sendenet uanset om dette er inden for samme sendeområde eller ej (ny fremhævning), må ansøger kun indsende én ansøgning dækkende alle de ansøgte sendenet. Der skal således indsendes én ansøgning per ansøger og ikke én ansøgning per ansøgt sendenet. Som oplyst i udbudsmaterialet, skal én ansøger således kun sende én ansøgning dækkende samtlige ansøgte sendenet, uanset om disse sendenet ligger indenfor samme sendeområde eller i flere sendeområder. 1

2 Såfremt et moderselskab har organiseret sig med flere datterselskaber, og det er datterselskaberne, der står anført som ansøger (og dermed ved efterfølgende tildeling vil opnå status som tilladelsesindehaver), skal der indsendes én ansøgning pr. ansøgende datterselskab. Det er således ansøgeren, der er afgørende for, hvor mange ansøgninger, der skal indsendes og ikke de ansøgte sendenet eller sendeområder. 3) Spørgsmål: I hvilke situationer kan/vil Radio- og tv-nævnet kræve anfordringsgarantien udbetalt? Anfordringsgarantien skal stilles over for Den Danske Stat v/radio- og tv-nævnet og være ubetinget og uigenkaldelig. Anfordringsgarantiens primære formål er at tjene til sikkerhed for, at de ansøgende stationer, personer, foreninger osv. har et økonomisk grundlag af en vis størrelsesorden i forhold til den eventuelt forestående opgave med at drive en kommerciel radiostation. Anfordringsgarantien vil således forventeligt ikke blive krævet udbetalt, men vil være i kraft i udbudsperioden frem til tilladelsesudstedelse, dog senest den 30. juni ) Spørgsmål: Hvorfor er alle radioerne i oversigten anført som kommercielle eller blandede? Vi overvejer at overgå til at være en ikkekommerciel lokalradio. Kan vi få betingelserne for ikkekommerciel lokalradio, så vi kan fortsætte vores radio? Listen i bilag 3 i det offentliggjorte udbudsmateriale indeholder kun de kommercielle sendemuligheder (dvs. hvor en frekvens er helt eller delvis kommerciel), fordi der er tale om Radio- og tv-nævets udbud af kommerciel lokalradio. De ikkekommercielle sendemuligheder vil fremgå af listen i det ikkekommercielle udbud, der forventes offentliggjort den 1. februar Betingelserne for fra den 1. januar 2018 at sende ikkekommerciel lokalradio vil blive beskrevet nærmere i det ikkekommercielle udbudsmateriale, men fremgår allerede nu i mere overordnet form af bekendtgørelse nr af 2. december 2016 om ikkekommerciel lokalradio. 2

3 5) Spørgsmål: Vi sender på [anonymiseret frekvens] sammen med Radio [anonymiseret navn], og vi står som blandet i listen. Er tilladelsen vores, eller kan den gå til os hvis vi ansøger om tilladelse til ikke kommerciel, og kan vi det? Kan vi stadig sende sammen med Radio [anonymiseret], hvis vi er ikke kommerciel radio? Tilladelserne tilhører ikke nogen efter den 31. december Alle nuværende lokale radiotilladelser udløber pr. denne dato. For at man kan fortsætte lokal radiovirksomhed, skal man søge og af Radio- og tv-nævnet have tildelt en ny tilladelse. Er der ikke andre, der søger den pågældende sendemulighed, vil man umiddelbart kunne få den tildelt, hvis man opfylder de i udbudsmaterialet beskrevne minimumsbetingelser. Er der derimod flere ansøgere til sendemuligheden, skal man deltage i skønhedskonkurrencen på de i udbudsmaterialets afsnit 4.2. og 5.2. beskrevne vilkår. 6) Spørgsmål: Hvor mange procent lokalt indhold skal en sendeflade indeholde før nævnet betragter ansøgeren som en ansøger med lokalerfaring i forhold til national erfaring? Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit , at Ved national radio forstås i denne forbindelse radiovirksomhed, hvis programindhold ikke differentierer sig fra region til region. Reklamer betragtes i denne forbindelse ikke som programindhold. Ved lokalradio forstås i denne forbindelse radiovirksomhed, hvis programindhold faciliterer lokalområdet, f.eks. i form af lokalt indhold og lokale nyheder, og som ikke i henhold til ovenstående afsnit opfylder definitionen for national radio. Der er således ikke fastsat specifikke krav til omfanget af det lokale indhold i sendefladen hvorfor det er op til Radio- og tv-nævnets skøn at vurdere, hvorvidt der i henhold til denne definition er tale om lokal- eller national kommerciel radio. 3

4 7) Spørgsmål: Vægter egen erfaring højere end erfaring fra andre foretagender? Vil en eksisterende aftale vægte højere end en ny samarbejdsaftale, når man vurderer på andre foretagenders erfaring? Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit , at: Erfaring med at drive lokalradio tæller mere end erfaring med at drive national radio, der tæller mere end erfaring med at drive anden medievirksomhed. I denne forbindelse vægter nyere erfaring højere end erfaring af ældre dato. Der differentieres således ikke mht. erfaringens karakter, udover hvad der er anført heri. Der er således som udgangspunkt ikke tale om, at egen erfaring vægter højere end andres, eller at en allerede eksisterende samarbejdsaftale vægter højere end en ny. Det er som udgangspunkt derfor selve erfaringens karakter og alder, der er afgørende, uanset om denne udspringer af en aftale og uagtet tidspunktet for sådan eventuel aftales indgåelse. Det fremgår dog også i samme afsnit, at: Radio- og tv-nævnet vil ved sin vurdering af kriterierne lægge vægt på realiteten i ansøgers erfaring. Radio- og tv-nævnet vil således tillige lægge vægt på den skønnede realitet i den beskrevne erfaring tillige med dokumentationen herfor. I den forbindelse kan det ikke udelukkes, at nævnet vil stille sig mindre kritiske i sin vurdering af realitet og dokumentation ift. allerede eksisterende samarbejdsaftaler end overfor aftaler etableret til brug for udbuddet. 8) Spørgsmål: Hvilke bilag forventer nævnet, at der skal udfyldes for en forening (beskrevet under punkt )? Med andre ord, skal en forening udfylde bilag 1A? Nej. En forening udgør en såkaldt juridisk person og skal derfor kun udfylde de sædvanlige felter. Bilag 1A er kun til såkaldte konsortier, dvs. hvor flere juridiske personer går sammen uden at danne en nyt fælles juridisk enhed. Alle i et konsortium er således ligestillede og søger blot i fællesskab som én ansøger. 4

5 9) Spørgsmål: Er man ny aktører i området, hvis man i forvejen sender på DAB+? Er man en aktør i området, hvis man inden udbuddet har tilladelse på et net, som man deler med en ikkekommerciel radiostation? Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit , at: For så vidt angår de sendenet, der i bilag 3 er markeret som nye, gælder, at ansøgere, der er nye i sendeområdet, har en forrang. Ved pointlighed mellem en i sendeområdet etableret og en i sendeområdet ny aktør, vil et sådant nyt sendenet derfor blive tildelt den nye aktør. For så vidt angår de sendenet, der i bilag 3 ikke er markeret som nye, vil et sendenet i konkurrence mellem to eller flere aktører med samme pointtal blive tildelt den aktør, der allerede er etableret i nettet. Der sondres således ikke mellem, om man har en hel frekvens eller blot deler en frekvens med andre. Sender man via en gældende FM-tilladelse i det pågældende sendenet, betragtes man som etableret uanset antal timer mv. Udbuddet gælder kun FM. Formået med udbuddet er at give eventuelt nye aktører reel mulighed for at opnå en FM-tilladelse i områder, hvor de ikke allerede har en sådan. Der vil ved vurderingen af, hvorvidt ansøger er ny i området, således ikke blive inddraget eventuelle DABtilladelser. 10) Spørgsmål: Såfremt ansøger til et bestemt net er et konsortium, hvori den ene deltager i konsortiet p.t udgør den igangværende radiostation på det pågældende ansøgte net, vil konsortiet ved pointlighed med andre ansøgere så betragtes som værende allerede etableret i det ansøgte sendenet, og dermed opnå den ansøgte tilladelse? Eller betragtes konsortiet som en helt ny ansøger, trods det faktum en bestående aktør indgår i konsortiet? Hvordan beregnes et konsortiums likviditets- og soliditetsgrad? Såfremt der er dannet et konsortium, vil en økonomisk støtteerklæring letter of support kunne styrke vurderingen af ansøgers/konsortiets økonomi yderligere? Det fremgår bl.a. af udbudsmaterialets afsnit , at ansøger skal redegøre for, hvorvidt ansøger allerede er etableret i det eller de ansøgte sendenet. Der er intet krav om i hvilket omfang, ansøger skal være etableret i området. Hvis én aktør i et konsortium allerede er 5

6 etableret i det ansøgte sendenet, og konsortiet står som ansøger i udbuddet, vil ansøger derfor blive betragtet som værende allerede etableret i sendenettet. Ansøger vil således have en fordel ved en eventuel pointlighed i forhold til allerede eksisterende sendenet, hvorimod det vil være en ulempe for ansøger i forhold til de såkaldte nye sendenet. For så vidt angår beregning af et konsortiums likviditets- og soliditetsgrad følger det af udbudsmaterialets afsnit , at hvis ansøger er en sammenslutning af deltagere (et konsortium), udregnes likviditetsgraden på baggrund af de deltagende virksomheders samlede tilgodehavender, likvide beholdning og kortfristede gæld. På tilsvarende vis fremgår det af udbudsmaterialets afsnit , at hvis ansøger er en sammenslutning af deltagere (f.eks. et konsortium), udregnes soliditetsgraden som virksomhedernes samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede aktiver. Det er korrekt forstået, at konsortiet herefter på lige fod med andre ansøgere vil kunne styrke dette resultat gennem en økonomisk støtteerklæring i form af f.eks. et letter of support. 11) Spørgsmål: I forbindelse med skønhedskonkurrencen, skal ansøger redegøre for sin erfaring. I en konkurrence mellem en lille ansøger med få ansatte og en stor ansøger med mange ansatte, vil erfaringen hos den lille ansøger formentlig knytte sig til en enkelt eller få nøglepersoner, mens den hos den store vil fordeles på en række personer. Imidlertid må antages, at erfaringen kan være lige god begge steder i forhold til driften af en radiostation. Vil antallet af ansatte tillægges vægt, eller vil man alene se på om den nødvendige og relevante erfaring er til stede hos begge ansøgere? Er det den kvantitative eller kvalitative erfaring der menes? Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit , at erfaringen vurderes i forhold til erfaringens karakter og erfaringens tidsrum. Der lægges således ikke vægt på, hvor mange medarbejdere, der har den pågældende erfaring, og der vil således heller ikke blive tale om at kvantificere erfaringen f.eks. ved at lægge hver enkelt medarbejders erfaring sammen til et akkumuleret antal år. Der vil ved vurderingen af erfaringen blive set på den samlede erfaring, som den ansøgende enhed repræsenterer i alt, dvs. hvor langt går den længst repræsenterede erfaring i virksomheden tilbage, og hvornår stammer den i virksomheden senest repræsenterede erfaring fra. Erfaringens tidsmæssige udstrækning over år, og om den er up-to-date, vil endelig tillige blive vurderet i lyset af, hvorvidt den er lokal, national eller inden for anden kommerciel medievirksomhed. 12) Spørgsmål: I tilfælde af pointlighed vil ansøger skulle redegøre for, hvorvidt denne er etableret i 6

7 sendenettet. Af frekvenslisten fra Energistyrelsen fremgår imidlertid hvilke radiostationer, der i dag sender på de respektive frekvenser/sendenet kan denne liste alene ikke tjene til formålet? Eller på hvilken måde forestiller man sig, at ansøger ellers skal redegøre for dette (f.eks. vil fakturaer på etableret sendeudstyr måske være ikke-eksisterende, hvis udstyret er ældre end 5 år, og der derfor ikke længere er arkivpligt til dette)? I udbudsmaterialets afsnit oplyses, at ansøger ved ansøgning om et af de allerede etablerede sendenet og såfremt ansøger allerede er etableret i sendenettet skal dokumentere denne etablering. Der er i udbudsmaterialet ikke angivet nærmere vedrørende, hvilken type dokumentation der kan anvendes som underbyggende for ansøgers etablering i området. Det er således op til ansøger at vurdere, hvad dette kan og skal være. Der kunne således teoretisk godt vedlægges et screen dump af den offentliggjorte frekvensliste. Ansøger bør dog overveje, hvorvidt muligheden for også at dokumentere etableringen på anden måde ikke bør udnyttes. Dette kunne f.eks. være gennem vedhæftning af kopi af frekvenstilladelsen fra Energistyrelsen, kopi af den gamle programtilladelse, dokumentation for afholdelse af udgifter til masteleje osv. I de tilfælde, hvor ansøger tillige i den offentliggjorte frekvensliste står anført som aktør på sendemuligheden, vil der dog selvsagt være en formodning for, at ansøger er etableret i sendenettet. Såfremt to ansøgere ved ansøgningen påstår begge at være etableret på samme sendemulighed, vil Radio- og tv-nævnet dog vurdere den indsendte dokumentation og foretage en partshøring af de pågældende aktører med henblik på yderligere oplysning. 13) Spørgsmål: Af bekendtgørelsen fremgår at tilladelseshaverne har pligt til at deltage i de officielle brancheanerkendte lyttermålinger eller sammenlignelige. Vil det udløse ekstra point i en skønhedskonkurrence, at en etableret radiostation allerede nu deltager i disse lyttermålinger? Vil styrelsen efter udbuddet håndhæve at alle tilladelseshavere deltager i disse lyttermålinger? Lyttermålingerne er ikke en del af skønhedskriterierne i udbudsmaterialets afsnit og Der vil derfor ikke blive tildelt point for dette. Kravet er derimod et såkaldt minimumskriterium eller tilladelsesvilkår, dvs. at det som udgangspunkt skal overholdes af alle tilladelseshavere. Som anført i afsnit 7.6. i udbudsmaterialet, kan Radio- og tv-nævnet dog dispensere fra kravet om deltagelse i lyttermålingerne, såfremt særlige forhold taler herfor. 7

8 14) Spørgsmål: I udbuddet hedder det sig at Ved vurdering af ansøgers erfaring forstås, at ansøger har praktisk erfaring med drift på det pågældende marked, dvs. lokalt, nationalt eller anden kommerciel medievirksomhed. Kan der af formuleringen det pågældende marked udledes, at lokal erfaring fra et bestemt lokalt område (område X) vægter højere/udløser højere point ved ansøgning i netop dette område X, end hvis en anden ansøger med samme erfaring (blot fra f.eks. område Y) også ansøger tilladelse i område X. Altså: Tildeles point efter specifik lokal erfaring, eller blot efter generel lokal erfaring, altså uden skelen til ansøgers aktuelle sendeområde vs. ansøgers ansøgte område? Nej. Med formuleringen af det pågældende marked henvises til det, der står i resten af sætningen dvs. henholdsvis lokalt, nationalt eller anden medievirksomhed. Der er i denne forbindelse ikke forskel på, hvilket lokale marked eller for den sags skyld hvilket nationale marked. Erfaring fra ét lokalt marked vægter således i sig selv ikke højere end erfaring fra et andet lokalt marked, ligesom national erfaring fra Danmark ikke i sig selv vægter højere end national erfaring fra andre lande. 15) Spørgsmål: Af bekendtgørelsen fremgår, at national radio forstås som radiovirksomhed, hvis programindhold ikke differentierer sig fra region til region, og at reklamer ikke betragtes som programindhold. Jeg noterer mig at i hvert fald to store mediehuse/radiostationer i forbindelse med dette udbud er begyndt at afvikle lokale nyhedsudsendelser i en programflade, der ellers alene har været differentieret i reklameblokkene. Dette antages at ske med sigte på at kunne betragtes som lokale radiostationer i forbindelse med igangværende udbud. Vil Radio- tv-nævnet sikre sig, at nyere erfaring og status som lokalradio ikke blot kan opnås ved at man i en kort periode på få uger op til dette udbud prøver at fremstå som lokalradio, når mange års historik tydeligt viser noget andet? Der vil kunne opnås point som lokalradio for de uger/måneder/år, en station rent faktisk har fungeret som lokalradio, og der vil opnås point for de uger/måneder/år, stationen har fungeret som national radio. At der i den seneste tid op til udbuddet har været udsendt lokalt indhold 8

9 ændrer ikke erfaringens karakter for alle udsendelsesårene, men kun for den pågældende korterevarende periode. Det kan hertil supplerende oplyses, at oplysningerne i ansøgningen er underlagt straffelovens almindelige bestemmelser i forhold til oplysningernes rigtighed. 16) Spørgsmål: Af udbudsmaterialet fremgår, at Ved lokalradio forstås i denne forbindelse radiovirksomhed, hvis programindhold faciliterer lokalområdet, f.eks. i form af lokalt indhold og lokale nyheder, og som ikke i henhold til ovenstående opfylder definitionen for national radio. Vil ansøgerne i forbindelse med trin 2 få mulighed for at opnå maksimum point ved at redegøre mere specifikt for, hvorledes man konkret og omfangsmæssigt faciliterer lokalområdet, udover med lokale nyheder og vil dette tillægges betydning for pointgivningen. Lokalindholdet er ikke i sig selv en del af skønhedskriterierne i udbudsmaterialets afsnit og Der vil derfor ikke blive tildelt point for indholdet, men udelukkende for erfaringens karakter som hhv. lokal eller national m.v. 17) Spørgsmål: Ved en gennemgang af listen over sendemuligheder (Bilag 1) sammenholdt med Energistyrelsens liste over aktuelle programformater ses tydeligt, at de to største aktører i radiomarkedet med flest nuværende tilladelser fordelt over flere regioner er Bauer Media (Voice, Radio 100, Pop FM, myrock, RadioSoft, Nova) samt Jysk-Fynske Medier (Skala FM, Radio VLR, Radio Classic, Radio Viborg). Med henvisning til Bauer Medias høringssvar/selvopfattelse som lokal og begge koncerners hidtidige udsendelse af identiske programflader på tværs af flere regioner, ønskes oplyst om disse to aktører betragtes som værende lokale eller nationale i erfaringsmæssig forstand i forbindelse med skønhedskonkurrencen. Formålet med spørgsmålet er at afklare, om det overhovedet vil give mening for andre end de to benævnte at ansøge om net, der i dag anvendes af disse to, hvis man er en mere lokal radio, idet det antages, at begge vil opnå maksimumpoint på økonomi qua selskabernes størrelse. Vurderingen af den enkelte ansøgers opfyldelse af skønhedskriterierne, herunder pointtildelingen, henhører under Radio- og tv-nævnets skøn, som nærmere beskrevet i udbudsmaterialets afsnit Herudover beror vurderingen på ansøgers tilrettelæggelse af ansøgningen, herunder eventuelle samarbejder, økonomiske støtteerklæringer m.v., som det ikke på forhånd er muligt kende til. 9

10 Det er således ikke muligt pt. at vurdere, hvorledes en eller flere ansøgere vil klare sig i udbuddet, hvorfor ansøgerne opfordres til at søge de sendemuligheder, de måtte være interesserede i uagtet eventuelle formodninger om pointtildelingen hos eventuelle konkurrenter. 18) Spørgsmål: I udbudsmaterialets afsnit står, at ansøgere, der ikke søger alle sendenet indenfor et område skal angive:... om ansøger i tilfælde af konkurrence som ovenfor beskrevet vil være interesseret i at få tildelt et andet sendenet indenfor sendeområdet end det eller de primært ansøgte... I afsnit står muligheden for prioritering også beskrevet, men her beskrives det som en generel mulighed, og der nævnes ikke noget om at det alternativt ønskede sendenet skal være indenfor samme sendeområde. Spørgsmålet går således på om en prioritering mellem to sendenet er begrænset til, at de to sendenet skal være beliggende i samme sendeområde, eller om der også kan prioriteres på tværs af sendeområderne, dvs. hvor der søges om sendenet A i sendeområde X, men hvis ikke dette imødekommes, er ansøger i stedet interesseret i sendenet B i sendeområde Y? Udbudsmaterialets afsnit omhandler ansøgers generelle mulighed for at søge sendenet prioriteret. Der er i dette afsnit intet angivet vedrørende en sekundær sendemuligheds placering hhv. inden eller uden for sendeområdet. Der er således ingen geografiske begrænsninger i muligheden for generelt at opstille sekundære ønsker til alternative sendenet. Derimod omhandler afsnit markedskoncentrationsbestemmelsen, hvilken defineres af sendeområdets afgrænsning. Det er således i denne henseende som angivet i udbudsmaterialet et krav, at et herunder eventuelt angivet sekundært sendenet er beliggende indenfor sendeområdet. 19) Spørgsmål: Bliver der mulighed for at få en frekvenstilladelse på mere end de nuværende standard 40 m. s antennehøjde? Ja. Energistyrelsen oplyser, at der for de nye frekvenstilladelser vil være mulighed for, at der i de tilfælde hvor antennehøjden er over 40 meter kan udstedes frekvenstilladelser til den konkrete antennehøjde. Denne ændring i praksis sker på baggrund af tidligere dialog med branchen op mod udbudsprocessen. Energistyrelsen oplyser endvidere, at der i den nye frekvenstilladelse vil blive foretaget 10

11 frekvensplanlægning for den nye antennehøjde (over 40 m), så at beskyttelsen af andre lokalradioer, FM1-6 og udenlandske frekvenser vil blive opretholdt på samme måde som fx for en flytning. Endelig vil der stadig være mulighed for at anvende en højere antennehøjde med anvendelse af en generisk reduktionsformel jf. udbudsmaterialets bilag 4, pkt. 4. Tilladelseshavere, der ønsker en frekvenstilladelse med en antennehøjde på mere en 40 meter kan således vælge at anvende formlen, der fremgår af frekvenstilladelsen, eller at ansøge Energistyrelsen om en anden antennehøjde efter at programtilladelserne er blevet tildelt ved udbuddet (jf. udbudsmaterialets afsnit 8.1.2, sidste del). For nogle af ændringerne vil det kræve koordinering med nabolandene, der typisk tager tre måneder. Det vil således være en fordel om sådanne ansøgninger bliver indsendt umiddelbart efter Radio- og tv-nævnets afgørelse om tildeling af tilladelse, så at den ønskede frekvenstilladelse med ændret antennehøjde kan foreligge den 1. januar ) Spørgsmål: Der står generalforsamlingsvedtaget regnskab, er det lig med det indsendte regnskab til Erhvervsstyrelsen eller kan det f.eks. godt alene være et revisor- og generalforsamlingsgodkendt internt koncernregnskab? Forklaring/uddybning på spørgsmål: Vi udlægger teksten således, at det er generalforsamlingsbeslutningen, der er afgørende. Der er umiddelbart ikke forskel på nøgletal i et internt og et eksternt regnskab, men hvis f.eks. virksomheden både har et ekstern regnskab og et internt koncernregnskab (der altså ikke offentliggøres, da der ikke er pligt til dette), kan der godt være forskel i nøgletal. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med de efterfølgende spørgsmål der er benævnt 21 og 22 af sekretariatet. Det er korrekt, at det generalforsamlingsvedtagne regnskab, er lig med det indsendte regnskab til Erhvervsstyrelsen. Radio- og tv-nævnet forbeholder sig dog ret til at anmode om yderligere dokumentation, såfremt det måtte blive nødvendigt. 21) Spørgsmål: Af materialet virker det til, at man har forsøgt at simplificere ansøgningsprocessen ved aktører, der ansøger flere net/flere steder. Vil en aktør med ønske om flere sendetilladelser i forskellige datterselskaber fra sit holdingselskab kunne lave én ansøgning dækkende flere områder/tilladelser og så efterfølgende overføre tilladelserne til disse datterselskaber, evt. via én konsortieerklæring (og dermed også ét koncernregnskab, jf. spørgsmål 1)? Her tænker jeg på, at vi i Radio [anonymiseret navn] har valgt at have ét holdingselskab, der så har [anonymiseret antal] selvstændige selskaber med egen ledelse i henholdsvis [anonymiserede 11

12 byer]. Der er samme ultimative ejer over hele linjen, jf ( gå så langt tilbage som aktuelt ), der vil ende det samme sted, om det er ét samlet konsortie eller X ansøgninger i X datterselskaber. Det vil være suverænt nemmest for alle, hvis vi kun skal lave én ansøgning, én garanti, én forklaring i runde 2 etc., og vi læser det således, at det er der ingen problemer i, og da slet ikke, hvis vi laver en konsortieerklæring, der dækker alle vores selskaber. Det er korrekt forstået, at der ikke er andre krav til ansøger end de afledte krav til, hvilke bilag der i så fald skal indsendes, såfremt der er tale om hhv. et konsortium eller ej. Ansøger kan således strukturere sig som ønsket og kun indsende én ansøgning pr. ansøger idet det skal præciseres, at anfordringsgaranti skal stilles på et beløb svarende til kr. multipliceret for med det ansøgte antal sendenet, jf. udbudsmaterialet afsnit Det er ligeledes korrekt forstået, at tilladelser efterfølgende kan overdrages i overensstemmelse med det i udbudsmaterialets afsnit 9 beskrevne. 22) Spørgsmål: Er det korrekt opfattet, at en ansøger, der ansøger som et konsortium, IKKE vil miste vil sin "eksisterende aktør på sendenettet -berettigelse i runde 2, da netop den eksisterende aktør er en del af konsortiet? Dette igen for at undgå, at vi skal lave [anonymiseret antal] ansøgninger fra hvert af vores [anonymiseret antal] datterselskaber, der driver radio i dag i henholdsvis [anonymiserede byer]. Og senere hen med [anonymiseret antal] forskellige nøgletal, evt. bakket op med et Letter Of Intent (nødvendigt i [anonymiseret by]) fra moderselskabet. Ja, det er korrekt opfattet, at hvis blot én deltager i konsortiet allerede er etableret i det pågældende ansøgte net, vil konsortiet ved pointlighed med andre ansøgere opnå den i udbudsmaterialets afsnit beskrevne fordel. Se tillige svaret på spørgsmål ) Spørgsmål: På side 44 i materialet står i afsnit 2 og 3, at Energistyrelsen kan tilbagekalde tilladelser med et års varsel af mediepolitiske og væsentlige samfundsmæssige hensyn. Er dette en opstramning i forhold til tidligere, og hvordan harmonerer det med, at der står 2 år andre steder i materialet? Slots- og Kulturstyrelsen har bedt Energistyrelsen om bemærkninger til spørgsmålet, der vedrører frekvensloven. Energistyrelsen har oplyst, at det fremgår af 37, stk. 1, i lov om frekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr af 10. august 2016, at (frekvens)tilladelser til radioeller tv-formål efter forhandling mellem energi-, forsynings- og klimaministeren samt kulturministeren kan tilbagekaldes af Energistyrelsen med et års varsel for at varetage 12

13 mediepolitiske hensyn. Derudover kan Energistyrelsen efter de almindelige regler i frekvenslovens ændre eller tilbagekalde (frekvens)tilladelser til radio- eller tv-formål med et års varsel for at varetage frekvensmæssige hensyn, fx det internationale frekvenssamarbejde, samarbejdet i EU eller væsentlige samfundsmæssige hensyn. Dog kan en tilbagekaldelse ske med kortere varsel, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers liv eller helbred. Energistyrelsen har afslutningsvis oplyst, at reglerne blev implementeret i frekvensloven den 1. januar Slots- og Kulturstyrelsen skal bemærke, at der skelnes mellem reglerne ifølge frekvensloven, som Energistyrelsen administrerer, og reglerne ifølge radio- og fjernsynslovgivningen, som bl.a. Slotsog Kulturstyrelsen og Radio- og tv-nævnet administrerer. Energistyrelsen udsteder frekvenstilladelser til bl.a. radio- og tv-formål. Radio- og tv-nævnet udsteder programtilladelser. Slots- og Kulturstyrelsen skal endelig henvise til, at det følger af bekendtgørelse om kommerciel lokalradio, at Radio- og tv-nævnet kan inddrage programtilladelserne med to års varsel og uden kompensation, såfremt det måtte blive relevant, f.eks. på grund af overgangen til digital radio. 24) Spørgsmål: Hvis man ansøger som et konsortium, skal oplysningerne om ansøger på side 1 i ansøgningsskemaet til trin 1 (cvr. nr., ansøgers navn, adresse mv.) så være oplysninger på konsortiet eller oplysningerne på den konsortiedeltager, som jf. konsortieerklæringen har fuld prokura til at repræsentere konsortiet. Jeg har noteret mig, at navn og selskabskonstruktion på de øvrige " konsortiedeltagere skal angives senere i ansøgningsskemaet. Det er tilstrækkeligt, at oplysningerne om ansøger på side 1 i ansøgningsskemaet til trin 1 omhandler den konsortiedeltager, som jf. konsortieerklæringen har fuld prokura til at repræsentere konsortiet. 25) Spørgsmål: Vi har på informationsmøde afholdt af Kulturstyrelsen den 24. januar i Pressen Hus fået oplyst, at international lokal erfaring vægter det samme som dansk erfaring i evalueringen. Vi vil gerne vide, om dette udelukkende er gældende, hvis det er det specifikke firma som ansøger, der har opnået erfaringen, eller om dette også gælder for koncernforbundne selskaber. Her spørgsmålet beskrevet som et eksempel: Moderselskab A i UK har ex. 40 års erfaring med at drive lokal kommerciel radio. Søsterselskab B i Sverige har ex. 30 års erfaring med at drive lokal kommerciel radio. Selskab C i Danmark ansøger om lokale tilladelser. Tæller erfaringen i selskab A & B med i selskab C s ansøgning? Eller er det udelukkende hvis 13

14 selskab A søger, at erfaringen i selskab A medregnes. Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit , at Ved vurdering af ansøgers erfaring forstås, at ansøger har praktisk erfaring med drift på det pågældende marked, dvs. lokalt, nationalt eller anden kommerciel medievirksomhed Som grundlag for evalueringen anvendes beskrivelsen af ansøgers konkrete erfaringsskabende aktiviteter i virksomheden inden for redaktionelle, økonomiske og tekniske fagområder og fordelt på danske og udenlandske markeder. Der sondres ved pointtildelingen således kun mellem erfaringstypen (lokal, national, anden), tillige med om erfaringen er af nyere eller ældre dato, men altså ikke, om erfaringen er dansk eller udenlandsk. Det er dog som udgangspunkt kun ansøgerens erfaring, der tæller med. Det følger af samme afsnit, at Ansøger kan i henhold til bekendtgørelsens 20, stk. 4, basere sin erfaring på andre enheder. Såfremt ansøger ønsker, at andres erfaring koncernforbundne eller ej skal indgå i vurderingen, kræver dette således, at ansøger har indgået aftale om at trække på disse øvriges erfaring, og med ansøgningen indsender den nødvendige dokumentation herfor. 26) Spørgsmål: Hvordan defineres region i udbudsmaterialets afsnit Svarer en sådan region f.eks. til sygehusvæsnets regionsinddeling? Ved region forstås i denne forbindelse et område, der udgør en geografisk enhed. Definitionen er i udbudsmaterialet ikke tiltænkt svarende til f.eks. sygehusvæsnets definition, men anvendes til at definere, at signalet skal bestå af andet end musik og øvrigt programindhold (i modsætning til reklamer), der sendes eller kunne sendes enslydende ud i større områder uden særlig tilknytning til et mindre lokalområde. 27) Spørgsmål: Offentliggør Radio- og tv-nævnet pointgivningen for erfaring og økonomi? Det vil være op til Radio- og tv-nævnet i forbindelse med sin afgørelse om tildeling af programtilladelserne tillige at tage stilling til, om og i givet fald hvor detaljeret pointgivningen skal offentliggøres. 28) Spørgsmål: 14

15 Kan en ansøger søge om flere sendenet dækkende samme geografiske område med samme signal/enslydende programindhold? Der bliver som udgangspunkt ikke lagt vægt på ansøgers programformat i udbuddet af kommerciel lokalradio. Da frekvenser er en begrænset ressource, synes det at stride mod formålet med udbuddet, hvis én og samme aktør kan få tildelt flere sendenet dækkende samme geografiske område med samme programformat. Det kan derfor ikke udelukkes, at Radio- og tvnævnet vil finde en sådan konstellation stridende mod formålet med udbuddet, såfremt andre aktører måtte være interesseret i et eller flere af de pågældende sendenet. 29) Spørgsmål: I forbindelse med udbuddet er der en klar bestemmelse om, at man ikke ønsker markedskoncentration. Dette er gentaget i uændret form i forbindelse med overdragelser af programtilladelserne. Er det korrekt opfattet, at dette forbud mod markedskoncentration kun gælder i en periode (f.eks. 1 år) efter udbuddet/et genudbud, og at man derefter kan overdrage sendetilladelserne frit? Hvis ikke dette er tilfældet, er der så mulighed for at søge Radio- og tv-nævnets dispensation fra forbuddet mod overdragelse i strid med markedskoncentrationsbestemmelsen? Der er ikke i udbudsmaterialets afsnit om markedskoncentrationsbestemmelsen (hverken afsnit eller afsnit 9 om overdragelse) angivet nogen tidsbegrænsning for bestemmelsen. Det er derfor ikke korrekt forstået, at forbuddet kun gælder en vis periode. Markedskoncentrationsbestemmelsen fremgår af 22 i bekendtgørelse nr af 2. december 2016 om kommerciel lokalradio. Der er heller ikke i denne bestemmelse angivet nogen afgrænset periode for bestemmelsens anvendelse eller dispensationsmulighed fra Radio- og tvnævnet. 30) Spørgsmål: Er det korrekt forstået, at det, som er afgørende for om en aktør anses som allerede at være tilstede i et sendeområde, alene bestemmes efter hvem (eller hvilket selskab, eller majoriteten heraf) der er indehaver af programtilladelsen, og ikke hvilket programformat der udsendes i sendeområdet? Det er i udbudsmaterialet ikke nærmere defineret, hvornår en aktør er etableret i forhold til vurderingen i det pågældende sendenet eller ikke er etableret i det pågældende sendeområde. Opstår der konkret tvivl herom, vil dette således være op til Radio- og tv-nævnet at vurdere. 31) Spørgsmål: Skal Letter of Support have et bestemt udseende eller ordlyd/indhold ligesom f.eks. 15

16 anfordringsgarantien? Eller må udstederen selv bestemme ordlyd, indhold osv.? Der er ikke udfærdiget et bilag med obligatorisk tekst til brug for ansøgers udformning af Letter of Support. Ordlyden er således op til ansøger. Dog gøres opmærksom på, at det følger af udbudsmaterialets afsnit , at Såfremt sådan støtteerklæring er økonomisk eller tidsmæssigt begrænset, vil dette indgå i Radio- og tv-nævnets skøn. Senest opdateret den 3. februar