Spørgsmål og svar Radio- og tv-nævnets udbud af DAB-blok 1

Transkript

1 Spørgsmål og svar Radio- og tv-nævnets udbud af DAB-blok 1 1) Spørgsmål: I bilag 2 i udbudsmaterialet er bl.a. vist parametre for definition af dækning i forskellige områder. Er det korrekt at antage, at det kun er brokvarterene og indre by i København samt indre by Århus og indre by Odense, der falder inden for definitionen af begrebet storby? Og hvis dette ikke er korrekt, hvilke områder falder så indenfor storbybegrebet? For så vidt angår bilag 2 til udbudsmaterialet er der ikke angivet en præcist afgrænset kategorisering af Danmarks landarealer i de tre kategorier (land/forstand, by, storby). Det er således op til ansøger at foretage et fagligt skøn af, hvad der med rimelighed kan henregnes til de tre kategorier i forbindelse med beregning af DAB indendørs dækning i Danmark. Det følger af bilag 2 til udbudsmaterialet, at det skal oplyses, hvilket grundlag der er benyttet for klassificeringen af den enkelte pixel i hhv. land/forstad, by og storby. Radio- og tv-nævnet vil ved sin vurdering af de indkommende ansøgninger og den tilbudte dækning tage stilling til, hvorvidt de faglige skøn vedrørende klassificeringen i de enkelte kategorier er relevante. Hvad angår spørgsmålet om klassificeringen af de i spørgsmålet nævnte byområder (brokvarterene og indre by i København, samt indre by Århus og indre by Odense) kan det bekræftes, at det vil være udtryk for et relevant fagligt skøn jf. disses bebyggelsestype og radiomæssige udbredelsesforhold at kategorisere dem som storby indenfor de i bilag 2 til udbuddet angivne beregningsforudsætninger. 2) Spørgsmål: I udbudsmaterialet (afsnit 4.2.6) fremgår det, at ansøger ikke skal oplyse, hvilke kanaler og hvor mange der vil blive distribueret, idet det alene er udnyttelsesprocenter, der skal oplyse og opfyldes. Betyder dette, at ganske få kanaler udsendt i meget høj bitrate vil anses som lige så kvalificerende (pointgivende) som mange kanaler udsendt i almindelig bitrate? Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit om Radio- og tv-nævnets vurdering af udnyttelse af sendemulighederne, at Radio- og tv-nævnet tildeler point for udnyttelsen. Større udnyttelse af sendemulighederne vægter højere end mindre udnyttelse af sendemulighederne. Distribution af kanaler, der ikke samtidig sendes på FM eller DAB vægter højere end distribution af kanaler, der allerede udsendes på FM eller DAB, dog undtaget FM-kanaler, som kun sendes i ét lokalt sendenet og DAB-kanaler, der kun udsendes i én DAB-blok 3-region.

2 Der tages ved Radio- og tv-nævnets vurdering således udgangspunkt i udnyttelsesprocenten. Få kanaler, der berettiget kræver en højere bitrate, vil derfor potentielt kunne anses for lige så kvalificerede som flere kanaler, der berettiget kun kræver en lavere bitrate. Radio- og tv-nævnet er dog til enhver tid berettiget til at inddrage realismen i ansøgers oplysninger, herunder om det anses for nødvendigt, at der afsættes en høj bitrate til en vis type kanal. Anvendes der en urimelig høj bitrate til en kanal, vil nævnet derfor kunne træffe afgørelse om, at dette ikke anses for reel udnyttelse af kapaciteten. 3) Spørgsmål: I udbudsmaterialet (afsnit 4.2.6) oplyses det, at det påhviler tilladelseshaver at sikre, at programproduktionens lydkvalitet mv. er af en acceptabel og tidssvarende standard. Hvad forstår styrelsen ved acceptabel og tidssvarende standard? Der er ikke fastsat nærmere parametre for så vidt angår definitionen af acceptabel og tidssvarende standard. Det vil således bero på Radio- og tv-nævnets skønsmæssige vurdering, hvorvidt lydkvaliteten mv. er acceptabel og tidssvarende. 4) Spørgsmål: Online ansøgningsskemaet tillader ikke at man "klikker sig igennem", uden at udfylde det. Det vil være en hjælp, hvis vi kan danne os et overblik over skemaet, inden det udfyldes. Er det muligt at få udleveret det fulde ansøgningsskema i pdf format? Ja, der vil snarest muligt tillige blive offentliggjort en PDF-version af ansøgningsskemaet på hjemmesiden: 5) Spørgsmål: Tilladelseshaver skal, i det omfang der er efterspørgsel, og der kan opnås enighed om aftaler om økonomi mv., udnytte hele kapaciteten i DAB-blok 1 til distribution af radiokanaler, jf. bekendtgørelse nr. 686 af 8. juni , stk. 4. Denne forpligtelse forstår vi som værende en pligt at forsøge at få udnyttet kapaciteten, men ikke som nogen indirekte regulering af vilkårene for aftalerne med indholdsleverandører. Disse aftaler skal blot være på transparente, objektive og ikke-diskriminerende vilkår. Er det korrekt forstået? Det er korrekt forstået, at bestemmelsen indebærer en pligt til så vidt muligt at udnytte kapaciteten i DAB-blok 1. De aftaler, som gatekeeper træffer med de forskellige indholdsleverandører, skal i henhold

3 til bekendtgørelsens 8 være på transparente, objektive og ikkediskriminerende vilkår. Der ligger ikke i denne bestemmelse nogen specifik regulering af vilkår for aftalerne med indholdsleverandørerne. 6) Spørgsmål: Kan Radio- og tv-nævnet uddybe rækkevidden af forpligtelsen i Bilag 1H? Som det fremgår af bilaget, er der tale om en underskrift, hvormed en ansøger udtrykkeligt forpligter sig til, hvis ansøgeren vinder udbuddet, at ville overholde de vilkår for tilladelsen, som Radio- og tv-nævnet fastsætter. 7) Spørgsmål: Ifølge bekendtgørelse nr. 686 af 8. juni , stk. 1, nr. 3, vægter ansøgerens forretningsmæssige kompetencer (vurderet ud fra regnskabsmæssige nøgletal fastsat i bilag 3 gennem de seneste fem år) 20 %. Betyder dette, at ansøgere, der vælger at organisere sig som en nystartet virksomhed (f.eks. fordi der bydes i et konsortium) og som derfor ikke har nogen regnskabsmæssige nøgletal at fremlægge, vil opnå ingen eller meget få point i dette kriterium? Som det fremgår af punkt i udbudsmaterialet, skal virksomheder, der har været aktive i mindre end 5 år, indsætte hoved- og nøgletal for de år, hvor de har været aktive. Nystartede selskaber skal indsætte relevante tal. Nøgletallene skal dokumenteres gennem indsendelse af årsregnskaber. Foreligger et sådant ikke, f.eks. hvis virksomheden er nystartet, kan nøgletallene i stedet underbygges gennem indsendelse af en revisorerklæring. Ved nævnets bedømmelse i henhold til bekendtgørelsens 21, nr. 3, vil der blive lagt vægt på og gives point på grundlag heraf. Det fremgår endvidere af punkt 4.2.4, at hvis ansøger er et konsortium eller lignende, skal ansøger redegøre for hver enkelt deltagers økonomiske forhold. Det betyder at oplysninger om hoved og nøgletal skal gives for hver deltager, ligesom tallene skal dokumenteres gennem årsregnskaber for de enkelte deltagere. 8) Spørgsmål: Af 4 er det uklart, om tilladelseshaver er forpligtet til at sænke prisen for alle radiokanaler og derved gøre det mere finansielt fordelagtig for at få flere radiokanaler for at maksimere kapacitetsudnyttelse? Skal tilladelseshaver publicere prissætningsmodeller for at sikre ikkediskriminerende prissætning? Antallet af radiokanaler er ikke det eneste parameter for udnyttelse af kapaciteten i DAB-blok 1. Som det fremgår af bekendtgørelsens 6, stk. 2, skal gatekeeperen eksempelvis sikre, at programmernes lydkvalitet mv. er af en acceptabel og tidssvarende standard. Til opfyldelse heraf kræves forskellig kapacitet til forskellige typer programindhold, hvorfor det ikke forventes, at gatekeeper sænker prisen

4 for alle radiokanaler med henblik på at maksimere udnyttelsen Uanset at lave priser kan betyde, at flere kanaler bliver distribueret, indebærer 4, stk. 4, ikke i sig selv et krav om lave priser eller samme (lave) pris for alle radiokanaler. Der er ikke stillet krav om publicering af prissætningsmodeller med henblik på at sikre, at tilladelseshaver i henhold til bekendtgørelsens 8 indgår aftaler med indholdsleverandører på transparente, objektive og ikke diskriminerende vilkår. Hvis Radio- og tv-nævnet behandler en sag om gatekeepers prissætning, vil gatekeeper over for nævnet skulle afgive oplysninger om og dokumentere, at prissætningen er ikkediskriminerende. 9) Spørgsmål: Skal bod til tilladelseshaver beregnes på grundlag af hele virksomhedens omsætning eller kun DAB/ gatekeeper relateret omsætning? Vil bodsberegning også basere sig på tilladelseshavers selskab eller inkluderer moderselskabets omsætning også i bodsberegningen? Kan moderselskabet oprette et nyt datterselskab for at ansøge om DAB Gatekeeper licens og bruge moderselskabets finansielle, kommercielle og tekniske erfaring/data i ansøgningen? Grundlaget for beregningen af boden vil afhænge af en fremtidig tilladelseshavers organisation. Det vil således være omsætningen i det selskab, der har tilladelsen, der danner grundlag for bodsberegningen. Derimod skal et eventuelt moderselskabs omsætning ikke indgå i beregningen. Det fremgår af bekendtgørelsens 12, stk. 2, at en ansøger kan basere sin erfaring med etablering og teknisk drift af jordbaseret radio- eller tv-sendenet på et andet foretagende, som ansøger har indgået aftale med. En ansøger vil derfor også kunne basere sin erfaring på et moderselskabs erfaringer, hvis der foreligger det fornødne aftaleforhold mellem moder- og datterselskab. Derimod fremgår det ikke eksplicit af bekendtgørelsen, at en ansøgers økonomiske forhold kan baseres på et andet foretagendes, herunder et eventuelt moderselskabs, økonomi. En sikkerhedsstillelse fra en ansøgers moderselskab vil dog kunne indgå ved nævnets bedømmelse af ansøgerens økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens ) Spørgsmål: I hvilket omfang forventes det, at tilladelseshaver skal rette sig ind efter ændringer i vilkår/regulativer i henhold til de ved udbudstidspunktet gældende vilkår/regulativer? Tilladelseshaver skal investere relative store summer i at levere DAB-services i gatekeeper-perioden. Senere ændringer i vilkår/regulativer kan betyde merinvesteringer for at efterleve de ændrede vilkår/regulativer der skal indtjenes i gatekeeper perioden. Kan disse overvejelser medtages i ændret prissætning og ved fastsættelse af ændrede vilkår/regulativer?

5 Eventuelle ændringer i tilladelsesperioden vil skulle gennemføres under respekt af de udbudsretlige principper. Den tekniske udvikling mv. vil imidlertid kunne nødvendiggøre, at der træffes politisk beslutning om ændringer, der ikke kan forudses på nuværende tidspunkt. Det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvilke ændringer i prissætning og vilkår, fremtidige ændringer kan give anledning til. Det vil være op til ansøgerne at vurdere i hvilket omfang sådanne ændringer vil skulle indgå i prissætningen og eventuelle ændringer heraf. 11) Spørgsmål: Er det korrekt forstået, at evt. nye udbud af FM6 og FM5 programtilladelser, efter udløb af FM6 og FM5 s nuværende tilladelsesperioder, ikke fortsat vil indeholde en forpligtigelse til DAB-distribution, jf. bekendtgørelse nr. 686, 1, stk. 3 og 4, og at distribution på DAB derfor alene vil være et aftaleforhold med gatekeeper på kommercielle vilkår, gældende for de efterfølgende tilladelsesperioder for FM6 og FM5? Som det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 3 og 4, vil gatekeeper, når de nuværende tilladelser til FM5 og FM6 udløber, få rådighed over den kapacitet i DAB-blok 1, der for tiden er afsat til DABdistribution af henholdsvis FM5 og FM6. Der er ikke taget stilling til eventuelle fremtidige udbud af FM5 og FM6, herunder forpligtelsen til DAB-distribution, men det forventes, at en eventuel fremtidig DABdistribution af kanalerne i DAB-blok 1, vil bero på en aftale med gatekeeper. 12) Spørgsmål: Det er spørgers holdning (og forventning), at man for at skulle kunne komme i betragtning som ansøger som gatekeeper til MUX 1, i det mindste skal have sikret sig en forhåndsaftale om vilkår for en evt. distribution med de nuværende indehavere af FM5 og FM6 programtilladelserne, bl.a. for at kunne opfylde punkterne om udnyttelse af sendemulighederne i udbudsmaterialet. Er spørgers opfattelse korrekt? Og i modsat fald, hvordan vil man f.eks. sikre, at FM5 og FM6 ikke vil skulle risikere at betale en kunstig høj pris for den kapacitet, man forholdsmæssigt benytter af det samlede MUX, når de reelle forhandlingsmuligheder er sat ud af kraft for FM5 og FM6, sammen med stationernes indbyggede forpligtigelse til DAB distribution? Der er ikke noget krav om, at ansøgere skal have sikret forhåndsaftaler med FM5 og FM6. Derimod fremgår det af bekendtgørelsens 9, at distributionen af de til FM5 og FM6 tilknyttede DABprogrammer sker på vilkår, der svarer til de vilkår, som gælder for andre foretagenders programmer. I tilfælde af uenighed herom træffer Radio- og tv-nævnet afgørelse om en betalingsplan for tilladelseshaverne til FM5 og FM6. 13) Spørgsmål: Vil kravet om distribution på DAB i FM5 og FM6-licenserne bortfalde i tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed med gatekeeper om en distributionsaftale på MUX1?

6 Der er ikke planer om, at kravet til DAB-distribution af FM5 og FM6 skal bortfalde. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 12, vil Radio- og tv-nævnet i tilfælde af uenighed om vilkårene for distributionen træffe afgørelse om en betalingsplan. 14) Spørgsmål: Hvis det ved tilladelsens udstedelse (1/1/2017) med overvejende sandsynlighed kan dokumenteres, at under 50 % af DAB-modtagerne på det danske marked er DAB+-kompatible, og der er 8 eller færre sendemuligheder solgt ved sendestart (1/10/2017), vil der så kunne meddeles tilladelse til, at udsendelserne kan sendes i traditionel DAB og ikke i DAB+, indtil flere end 8 af sendemulighederne er endeligt solgt? Det fremgår af bekendtgørelsens 6, stk. 1, at tilladelseshaver til DAB-blok 1 skal distribuere programmerne i DAB+-format. Det betyder, at det ikke kan forventes, at Radio- og tv-nævnet i modstrid med bestemmelsen, generelt vil kunne meddele tilladelse til distribution i traditionelt DAB i en ikke nærmere defineret periode. 15) Spørgsmål: Hvis der ikke indkommer kvalificerede ansøgere til MUX1-gatekeeper-udbuddet, jf. bekendtgørelse nr. 686, 19, eller der slet ikke indkommer ansøgere, i hvilken form og hvem vil i så fald skulle drive DAB- MUX 1-sendenettet efter d. 1/10/2017? Der er ikke taget stilling til, hvad der vil ske, hvis der ikke er kvalificerede ansøgere, eller der ikke indkommer ansøgninger om tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1. 16) Spørgsmål: Vil det være tilladt for gatekeeper at udleje kapacitet til DR eller f.eks. til andre foretagender, der financiers helt eller delvis af Public Service-midler, og vil det være tilladt for disse at være kunder hos gatekeeper? Der er ikke i henhold til bekendtgørelsen forbud mod, at gatekeeper udlejer kapacitet til foretagender, der helt eller delvist finansieres af midler, der hidrører fra licensbetalingen eller andre offentlige midler. Hvorvidt det vil være tilladt for de pågældende foretagender at leje kapacitet og lade sig distribuere i DAB-blok 1, vil bero på de vilkår, der gælder for de pågældende foretagender. 17) Spørgsmål: Er det tilladt for tredjemand at videreudleje kapacitet, som tredjemand har lejet hos gatekeeper? (hvis f.eks. en radiostation har lejet 128 Kbit af gatekeeper, må radiostationen så videreudleje det hele eller en del af denne kapacitet, f.eks. til en anden radiostation?) Der ikke i henhold til bekendtgørelsen noget forbud mod, at et foretagende, der lejer kapacitet hos gatekeeper, videreudlejer kapaciteten helt eller delvist til tredjemand. Det vil således være den eller de

7 konkrete aftaler, som gatekeeper indgår med foretagender, der lejer kapacitet hos gatekeeper, der er afgørende for, om videreudlejning kan finde sted. Det skal dog i den forbindelse understreges, at gatekeeper over for Radio- og tv-nævnet ikke vil kunne begrunde en eventuel manglende opfyldelse af vilkårene for gatekeepers tilladelse med, at kapaciteten er videreudlejet til tredjemand, som gatekeeper ikke selv har indgået aftale med og kan stille krav til. 18) Spørgsmål: Hvis der ikke fremkommer kvalificerede ansøgere eller slet ingen ansøgere til gatekeeper-udbuddet, og der dermed ikke er adgang til DAB distribution i MUX1 efter d. 1/10/2017, kan det så garanteres, at FM5 også efter d. 1/10/2017 vil kunne beholde sin programtilladelse og fortsætte driften på FM selv uden DAB distribution i en periode eller permanent? Som det fremgår af svaret på spørgsmål 15, er der ikke taget stilling til, hvad der vil ske, hvis der ikke er kvalificerede ansøgere, eller der ikke indkommer ansøgninger om tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1. Radio- og tv-nævnet har ikke mulighed for at udstede garantier i relation til FM5 eller andre stationers drift i den tænkte situation. 19) Spørgsmål: Såfremt der ikke fremkommer kvalificerede ansøgere, eller der slet ingen ansøgere er til gatekeeperudbuddet, vil det så være 100 % sikkert, at DR IKKE vil skulle fortsætte driften af MUX1 med det nuværende sendenet og driftspris? Som det fremgår af svarene på spørgsmål 15 og 18, er der ikke taget stilling til, hvad der vil ske, hvis der ikke er kvalificerede ansøgere, eller der ikke indkommer ansøgninger om tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1. Radio- og tv-nævnet har ikke mulighed for at udstede garantier i relation til driften af DAB-blok 1 i den tænkte situation. 20) Spørgsmål: Hvis der ikke fremkommer kvalificerede ansøgere, eller slet ingen ansøgere er til gatekeeper-udbuddet, vil det så være sikkert, uanset den driftsmodel, der besluttes efter 1/10/2017, at dækningskravet stadig sænkes til 80 % med deraf mulighed for billigere driftspris, end det som MUX1 drives for i dag? Som det fremgår af svarene på spørgsmål 15, 18 og 19, er der ikke taget stilling til, hvad der vil ske, hvis der ikke er kvalificerede ansøgere, eller der ikke indkommer ansøgninger om tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1. Radio- og tv-nævnet har ikke mulighed for at sige noget om dækningskravet i den tænkte situation. 21) Spørgsmål: Vurderer Radio- og tv-nævnet, at et konsortium (se model A definition) bestående af en radiostation, som har flere radiokanaler, samt en broadcastdistributør vil kræve en særtilladelse af konkurrencemyndighederne?

8 Model A: Radiostation: Virksomhed 1 Broadcastdistributør: Virksomhed 2 Virksomhed 1 Virksomhed 2 Joint venture Gatekeeper Virksomhed 2 leverandør af infrastruktur JV sælger DAB kapacitet Mux 1 (ex. 16 kanaler) DAB - 8 kanaler #1 Virksomhed 1 DAB - 8 kanaler #2 Virksomhed 2 Radiostation 3. part Som beskrevet ovenfor skal Virksomhed 2 være teknisk leverandør til JV. Modeldefinition: Broadcastdistributør og radiostation opretter et joint venture sammen, som får rettighederne til distribution. De dækker hver 50% (eller anden ejerfordeling) af joint venturets omkostninger, og de får hver 50% af overskuddet. Joint venturet sælger herefter sine kanaler til radiostationen til cost + x %, og JV sælger til andre kunder på markedsvilkår. JV sælger 50% af kapaciteten til Virksomhed 1 og 50% af kapaciteten til Virksomhed 2. Virksomhed 2 må ikke videresælge nogle af sine DAB-kanaler til 3. part. Virksomhed 2 videresælger sine kanaler (#2) til andre radioudbydere end Virksomhed 1. Virksomhed 1 har ingen indflydelse på hvem Virksomhed 2 sælger kapacitet til. Dette udgør i princippet forretningsmodellen som anvendes i UK. Radio- og tv-nævnet har ikke mulighed for at besvare spørgsmål, der ligger indenfor andre myndigheders kompetenceområde. 22) Spørgsmål: Vurderer Radio- og tv-nævnet, at et konsortium (se model A definition) bestående af en radiostation, som har flere radiokanaler samt en broadcastdistributør, vil være en acceptabel konstruktion, som ligger inden for tankerne for udbuddet? For så vidt angår konstruktionens konkurrenceretlige aspekter henvises til svaret på spørgsmål 21. Isoleret set indeholder udbudsbekendtgørelsen (bkg. nr. 686 af 8. juni 2016 om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til distribution af digital radio i DAB-blok 1) ikke et egentligt forbud mod en konstruktion, hvorefter en broadcastdistributør sammen med en radiostation opnår tilladelse som gatekeeper for DABblok 1.

9 Radio- og tv-nævnet kan ikke ud fra de til rådighed værende oplysninger vurdere lovligheden af en aftale om på forhånd at reservere en nærmere fastsat andel af sendemulighederne i DAB-blok 1 til en bestemt indholdsleverandør uanset om denne indgår i tilladelseshavers konsortium eller ej. Svaret vil afhænge af aftalens overholdelse af bekendtgørelsens øvrige bestemmelser. I henhold til bekendtgørelsens 8, skal tilladelseshaver indgå aftaler med indholdsleverandører på transparente objektive og ikke-diskriminerende vilkår. Det fremgår af 14, at ansøger skal redegøre for, hvordan ansøger vil sikre, at opgaven som gatekeeper udføres på objektive forretningsmæssige betingelser uden hensyn til eventuel ejermæssig tilknytning eller interesser i virksomheder, der er aktive på det danske radiomarked. I det omfang en ansøger tillige er indholdsleverandør eller gennem ejerskabskonstruktioner eller andre former for indflydelse, f.eks. via aftaler, bestyrelsesposter eller økonomiske interesser, har tilknytning til indholdsleverandører på det danske radiomarked, skal ansøger redegøre for, hvilke specifikke forholdsregler ansøger vil træffe for ikke at få adgang til konkurrencefølsomme oplysninger om andre indholdsleverandører. Ifølge bekendtgørelsens 21, stk. 3, indhenter Radio- og tv-nævnet til bedømmelse af redegørelsen i henhold til 14 en udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Endelig fremgår det af bekendtgørelsens 22, stk. 2, at tilladelseshaver årligt overfor Radio- og tv-nævnet skal redegøre for, hvilke foretagender, der i løbet af året har ønsket at blive distribueret i DAB-blok 1, herunder redegøre for med hvilke begrundelser foretagender er blevet afvist. 23) Spørgsmål: Vurderer Radio- og tv-nævnet, at et konsortium (se model A definition) bestående af en radiostation, som har flere radiokanaler, samt en broadcastdistributør opfylder de krav, der er stillet i udbudsmaterialet? Med krav menes her primært krav vedrørende objektivitet og fair konkurrence ved salg af kapacitet. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 22 kan Radio- og tv-nævnet ikke på forhånd træffe afgørelse om, at en konkret konsortiemodel opfylder kravene i bekendtgørelsen og udbudsmaterialet. For så vidt angår opfyldelse af kravene i henhold til bekendtgørelsens 8 om aftaler med indholdsleverandører på transparente objektive og ikke-diskriminerende vilkår, kan nævnet ikke på forhånd tage stilling hertil, da opfyldelsen vil afhænge af aftalerne med indholdsleverandørerne og ikke nødvendigvis af konsortiekonstruktionen. Det er dog tvivlsomt, om en aftale om på forhånd at reservere halvdelen eller blot en del af sendemulighederne i DAB-blok 1 til en bestemt indholdsleverandør uanset om denne indgår i tilladelseshavers konsortium eller ej vil være i overensstemmelse med bestemmelsen i 8. 24) Spørgsmål: Vurderer Radio- og tv-nævnet at et konsortium (se model B definition) bestående af en radiostation, som har flere radiokanaler, samt en broadcastdistributør vil kræve en særtilladelse af konkurrencemyndighederne?

10 Model B: Radiostation: Virksomhed 1 Broadcastdistributør: Virksomhed 2 Virksomhed 1 Virksomhed 2 Joint venture Gatekeeper Virksomhed 2 leverandør af infrastruktur JV sælger DAB kapacitet Mux 1 (ex. 16 kanaler) DAB - 8 kanaler #1 Virksomhed 1 Radiostation 3. part Som beskrevet ovenfor skal Virksomhed 2 være teknisk leverandør til JV. Broadcastdistributør og radiostation opretter et joint venture sammen, som får rettighederne til distribution. De dækker hver 50% (eller anden ejerfordeling) af joint venturets omkostninger, og de får hver 50% af overskuddet. Joint venturet sælger herefter sine kanaler til radiostationen og andre kunder på lige markedsvilkår. JV sælger en aftalt kapacitet til Virksomhed 1 og resten af kapaciteten til andre radiostationer på lige markedsvilkår. Der henvises til svaret på spørgsmål ) Spørgsmål: Vurderer Radio- og tv-nævnet, at et konsortium (se model B definition) bestående af en radiostation, som har flere radiokanaler, samt en broadcastdistributør vil være en acceptabel konstruktion som ligger inden for tankerne for udbuddet? Der henvises til svaret på spørgsmål ) Spørgsmål: Vurderer Radio- og tv-nævnet, at et konsortium (se model B definition) bestående af en radiostation, som har flere radiokanaler, samt en broadcastdistributør opfylder de krav, der er stillet i udbudsmaterialet? Med krav menes her primært krav vedrørende objektivitet og fair konkurrence ved salg af kapacitet. Der henvises til svaret på spørgsmål 23. Senest opdateret den 6. september 2016