Ernæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens
|
|
- Jacob Madsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ernæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens Godkendt af hospitalsledelsen juni 2016
2 Indholdsfortegnelse HVORFOR fokus på klinisk ernæring... 2 FAGLIG begrundelse for en ernæringsstrategi...2 Begrebsafklaring... 3 HVORHEN - målet for ernæringsarbejdet... 4 Mål i forhold til patienten... 5 Mål i forhold til personalet... 5 HVORDAN - organisation og ansvar... 6 Ansvar i forhold til overordnet mål om sikring af sufficient ernæring Monitorering af ernæringsindsatsen Perspektiver for ernæringsindsatsen Referencer Bilag 1 Flowdiagram fra Sundhedsstyrelsen
3 HVORFOR fokus på klinisk ernæring? Hospitalet ønsker med nærværende strategi at sætte retningen for ernæringsområdet, primært for indsatsen under indlæggelse 1. De tre strategier: Strategiplan for Kvalitet og patientsikkerhed 2 Strategi for hospitalsenheden Horsens og Vision og strategi for sygeplejen på hospitalsenheden sætter fokus på at yde og fortsat udvikle den bedste kvalitet i alt. Grundlaget for at kunne det er klart definerede mål, kvalitetsopfølgning og -forbedringer samt en gennemsigtig organisation med tydelig opgave- og ansvarsplacering. Samspillet mellem faggrupperne med en klar rollefordeling, og med mulighed for kontinuerlig sparring, er en forudsætning for at lykkes. Målet er systematisk at kunne identificere ernæringstruede patienter, forebygge forværring gennem fokuserede ernæringsindsatser, sikre patienter en sufficient ernæring under indlæggelse og vejlede i forbindelse med deres udskrivelse samt diætvejlede patienter, der er i ambulant forløb efter udskrivelsen. Strategien indeholder beskrivelse og definition af hvorfor, hvorhen og hvordan monitorering, organisering og ansvar nye perspektiver og indsatser på ernæringsområdet FAGLIG begrundelse for en ernæringsstrategi Undersøgelser har dokumenteret, at op imod % af alle indlagte patienter ikke fik dækket deres energibehov under indlæggelse (1), og gennem de sidste 15 år har der været ekstra fokus på ernæring til hospitalsindlagte patienter. Trods det øgede fokus viser nyere undersøgelser desværre fortsat, at kun halvdelen af indlagte patienter får dækket deres mindste behov for energi (2). Hver 4. patient er i fare for at blive alvorlig underernæret (3), og selvom indlæggelsestiden bliver kortere og kortere, er der stadig mange patienter med langvarige hospitalsforløb og langvarige 1 2 Strategien omhandler ikke ernæring til gravide og nyfødte Mål og indsatsområder på sundhedsområdet i Region Midtjylland
4 rekonvalescenstid. Et gennemgående træk fra litteraturen er, at ældre patienter (> 65 år) har længere indlæggelsestid end yngre patienter (7). Generelt er fokus på sufficient ernæring et fortsat indsatsområde og af stor behandlingsmæssig betydning. Akut og kronisk sygdom risikerer at medføre underernæring og vægttab, hvis ikke det sundhedsfaglige personale medtænker ernæring som en del af behandlingen allerede fra sygdommens start. Sufficient ernæring er med til at vedligeholde muskelmasse, sikre et godt immunforsvar og funktion af centralnervesystem, sårheling osv. Menneskets reserver af energi findes dels i fedtdepoter, dels for en lille del i sukkerdepoter, men mennesket har ingen reserver af protein, hvilket har betydning for, at man ved endog kortvarig faste eller reduceret indtag kan miste værdifuld muskelmasse. Der er således god grund til at understrege, at Mad skal sidestilles med medicin, hos alle indlagte patienter. Set fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det underordnet, hvordan man sikrer den enkelte patient sufficient ernæring, pr. os, via sonde eller i form af parenteral ernæring eller en kombination af disse. De nationale anbefalinger lægger vægt på, at alle patienter indlagt > 24 timer skal primær ernæringsscreenes, og der skal iværksættes ernæringsinterventioner hos patienter med et identificeret ernæringsproblem (4). Forskning har bragt ny viden om ernæringsterapi, bl.a. hvordan og hvornår intervention er hensigtsmæssig og nødvendig (8). Lokale journalaudits viser, at der på HEH er et betydeligt forbedringspotentiale på opfølgningen af ernæringsscreeningen med fokus på selve ernæringsinterventionen. Ernæringsscreening giver først mening, når maden = interventionen ender i patientens mave! Begrebsafklaring Klinisk ernæring Fokuserer på ernæring til syge mennesker, som ofte har besvær med at få tilstrækkeligt at spise og drikke og som kan bruges som en del af behandlingen (8) Klinisk diætetik Klinisk diætetik omhandler diætbehandling, ernæringsterapi og den kliniske ernæring. (8) 3
5 Ernæringsscreening Metode til at risikovurdere en patients ernæringstilstand. Formålet er systematisk at identificere patienter, for hvem sygdomsforløbet kan forværres, hvis ikke der gøres en målrettet ernæringsindsats (4). Primær ernæringsscreening Består af 4 enkle spørgsmål, som personalet fagligt vurderer, skal stilles patienten indenfor 24 timer efter indlæggelse. Eks.er patienten svært syg eller i et belastende behandlingsforløb? Har patienten haft et nedsat kostindtag i den sidste uge? Er BMI < 20,5? Har patienten haft et ufrivilligt vægttab inden for de sidste 3 måneder? (4). Sekundær ernæringsscreening Består af flere detaljerede oplysninger om BMI, nyligt vægttab, nyligt kostindtag samt sværhedsgrad af sygdom (som udtryk for behov for næringsstoffer)(4). Sufficient ernæring Det beregnede energibehov dækkes. Målet under indlæggelse er, at patienten indtager minimum 75% af det beregnede energibehov for at sikre, at der ikke opstår vægttab (4). Se bilag 1 Flowdiagram og retningslinje for Ernæringsscreening og retningslinje for Ernæringsplan og opfølgning HVORHEN - målet for ernæringsarbejdet Målet er systematisk at identificere ernæringstruede patienter, forebygge forværring gennem fokuserede ernæringsindsatser, sikre patienten en sufficient ernæring under indlæggelse og vejlede i forbindelse med deres udskrivelse samt diætvejlede patienter, der er i ambulant forløb efter udskrivelsen. At få dækket energibehovet er helt afgørende for at understøtte behandlingen. Ernæring til indlagte patienter skal prioriteres højt som et sundhedsfagligt kerneområde. Det er afgørende vigtigt at inddrage patienten og evt. pårørende i egen ernæring i det omfang, det er muligt. Der er en lang række sundhedspædagogiske opgaver forbundet med ernæringsinterventionerne, som betyder, at vejledningen skal tage afsæt i patientens præferencer, erfaring og præmisser. 4
6 Til patienter, hvor primærscreeningen ikke har identificeret behov for opfølgning, tilbydes patienten afsnittets almindelige kosttilbud og re-screenes efter en uge ved fortsat indlæggelse. Udover ernæring til indlagte patienter, fokuseres indsatsen på ernæring til patientgrupper med diætkrævende sygdomme såsom patienter med cøliaki, diabetes, tarmsygdom med high-output. At arbejde evidensbaseret med ernæringsområdet betyder at inddrage forskningsresultater, patientens egne præferencer og best practise i form af den bedst tilgængelige viden. Også viden om hospitalets ernæringstilbud, planlægning af ernæringssituationer, dokumentationskrav mv. samt de sundhedsfagliges viden om særligt ernæringstruede patienter er vigtig (10). Nedenstående mål medtager således både patient og medarbejder perspektivet. Mål i forhold til patienten Alle patienter, der indlægges, skal sikres en korrekt og sufficient ernæring Min. 90% af alle patienter, der sekundær ernæringsscreenes og findes ernæringstruet, får ordineret kostform og beregnet ernæringsbehov. Alle ovenstående patienter får gennemført kost/væskeregistrering min. over 3 døgn. Der iværksættes yderligere interventioner, hvis patienten indtager < 75 % af beregnet energibehov som et gennemsnit over 3 døgn. Alle ovenstående patienter får udarbejdet en ernæringsplan, som følger patienten ved overflytninger mellem afdelinger og ved udskrivelse. At dialog om ernæring tager hensyn til og inddrager patientens forståelse om ernæring og dokumenteres i MidtEPJ. Mål i forhold til personalet Alle involverede faggrupper har viden om ernæring, -screening og -interventioner, så de kan medvirke til at sikre patienten sufficient ernæring. At personalet kender og anvender screeningsredskaber samt kan iværksætte ernæringsinterventioner på baggrund af resultaterne. At personalet kender og anvender hospitalets og afsnittets kosttilbud. 5
7 At personalet kender og anvender kost/væske registreringsskemaer og ved hvordan de dokumenterer. At personalet dokumenterer ernæringsområdet i den korrekt SFI i MidtEPJ. At læger kender og følger ernæringsordinationer og væskerestriktioner. At personalet har viden om dysfagi og anvender denne viden til konkrete, individuelle interventioner. At formidling af ernæring gennemføres på et højt fagligt niveau. At diætister inddrages i tværfaglige fora ved specielle ernæringsmæssige problemstillinger samt i systematisk forebyggelse af forværring. HVORDAN - organisation og ansvar Ernæringsområdet er organiseret på 3 niveauer: Niveau 1: Ernæringsrådet strategisk niveau Ernæringsrådet er beslutningsdygtigt og ansvarligt for at fastlægge hospitalets overordnede ernæringsstrategi. Rådet drøfter og beslutter spørgsmål af principiel karakter indenfor ernæringsområdet. Rådet er ansvarlig for den overordnede strategi i forhold til kvalitetssikring og udvikling af området på HEH. Ernæringsrådet sammensættes af medarbejdere med specialviden og interesse indenfor ernæringsområdet og udpeges af afdelingsledelseskredsen og refererer til den sygeplejefaglige direktør. Gruppen består af: Ledende økonoma (formand), 1 overlæge, 1 diætist, 1 kostkonsulent, 1 oversygeplejerske, 1 afdelingssygeplejerske, 2 udviklingssygeplejersker, 2 plejepersonaler med særligt ansvar for ernæringsområdet. Ernæringsrådets opgaver og ansvar Initierer og er tovholder i udarbejdelse af hospitalets skriftlige materialer indenfor ernæringsområdet, såsom patientpjecer. Arbejder med implementering af forskningsresultater indenfor ernæring. Kan forestå undervisning indenfor ernæringsområdet på hospitalsplan eks. ved afholdelse af temadage, undervisning mm. 6
8 Beslutter monitoreringsmetoder og udarbejder overordnet monitorerings- og handleplaner til kontinuerlig kvalitetsforbedring i relation til de vedtagne indsatsområder på hospitalsniveau under: Mål i forhold til patienten. Har ansvar for formidling af ernæringsrådets arbejde herunder ansvar for opdateret hjemmeside og intranet på HEH. Udpeger på årets sidste møde næste års 1-2 indsatsområder, som skal have særligt fokus på tværs af hospitalets afdelinger. Emnerne defineres både af personalets ønsker og rådets beslutninger og kan introduceres på den årlige temaeftermiddag om ernæring. Har ansvar for at følge den faglige udvikling og nationale retningslinjer på ernæringsområdet. Arbejdsfordeling for medlemmer i ernæringsrådet Formanden har ansvaret for, at ernæringsrådet arbejder efter strategien Formanden udarbejder dagsorden i samråd med kostkonsulenten efter indkomne forslag fra rådets medlemmer Kostkonsulenten er referent og sikrer, at beslutninger formidles internt til relevante parter, samt lægger referaterne på intranettet Kostkonsulenten er ansvarlig for faglig opdatering af alle ernæringsnøglepersoner indenfor køkkenets kosttilbud. Ernæringsrådet afholder min. 4 møder årligt. Derudover besluttes mindre ad hoc opgaver løbende via mailkorrespondance. Den sygeplejefaglige direktør deltager min. i 1 møde årligt og får løbende tilsendt referat fra møder samt eventuelle indstillinger, der kræver ledelsesmæssig beslutning. Faste punkter til dagsorden for ernæringsrådet i nævnte rækkefølge Der udvælges et tema til hvert møde, som ligger indenfor målene for hhv. patienter eller personalet. Fokus for drøftelsen er, hvilke forbedringer der skal ske indenfor ernæringsområdets overordnede målsætninger ud fra de besluttede monitoreringsindsatser den næste tids fokusområder Indmeldte punkter fra ernæringsnøglepersoner Retningslinjer og pjecer 7
9 Nye udviklingsområder eller forskningsresultater såsom at undersøge om særlig hurtig indsats ved indlæggelse har en betydning for konkrete patientgrupper? Samarbejde med primærsektor om patienter, der er ernæringstruet eks. om ernæringsplan i indlæggelsesplanen. Formidling på hospitalet og andre fora om ernæringsområdet og indsatsområder Niveau 2 Afdelingsledelserne - det ledende niveau Afdelingsledelsen er overordnet ansvarlig for implementering af strategiens mål og anbefalinger og skal sikre, at der etableres et ernæringsudvalg i afdelingen bestående af ledelsesrepræsentant, læge, nøglepersoner for ernæring og klinisk diætist. Det lokale ernæringsudvalg arbejder med at omsætte ernæringsplanerne og indsatsområderne i afdelingen mhp. at nå de overordnede mål Afdelingsledelsen sikrer, at organisering, ansvar og kompetence sker, således formidling af relevant viden omsættes i adfærd og handlinger om sufficient ernæring De lokale ernæringsudvalg fastsætter afdelingens kosttilbud ud fra køkkenets overordnede tilbud, så det er tilpasset og målrettet patientkategorien. Ernæringsudvalget henter sparring hos diætister og kostkonsulenter Ernæringsudvalget fastsætter hvilke patientgrupper, der skal/ikke skal ernæringsscreenes også hos akutte patienter. Der skal udarbejdes lokale flowchart for ernæringsindsatsen ud fra specifikke patientgrupper Niveau 3 Afsnitsledelserne, nøglepersonerne for ernæring, klinisk diætist og kostkonsulent det udførende niveau Afdelingssygeplejersken sikrer, at nøglepersonen får mulighed for at udføre de opgaver, der er beskrevet i funktionsbeskrivelsen Afsnittets funktionsledelse er ansvarlig for at ernæringsretningslinjerne implementeres Nøglepersonen er medansvarlig for at sikre, at retningslinjerne på ernæringsområdet følges (jf. funktionsbeskrivelse) Nøglepersonen på afdelingen er kontaktperson til Køkkenet og samarbejder med kostkonsulent og kliniske diætister 8
10 Nøglepersonen sikrer, at relevante medarbejdere får viden og kendskab til afdelingens indsatser om ernæringsplaner, måltider og spisemiljø Nøglepersonen deltager i faglige netværksmøder mhp. kontinuerligt at have fokus på tiltag og udvikling indenfor ernæringsområdet samt får mulighed for at udveksle erfaringer. Der planlægges 4 møder årligt af 2 timer. Kliniske diætister varetager individuel ernæringsterapi i sengeafsnittene Kliniske diætister kan inddrages i introduktion af nyansat personale samt inddrages i andre ernæringsrelaterede opgaver jfr. funktionsbeskrivelse. Kostkonsulenten er ansvarlig for tilrettelæggelse og afholdelse af netværksmøder 9
11 Ansvar ift overordnede mål om sikring af sufficient ernæring Alle faggrupper, der indgår i pleje og behandling af den indlagte patient, er medansvarlige for at patienten ernæringsbehov varetages optimalt. Køkkenet, herunder kostkonsulenter Hospitalets køkken varetager ansvaret for at planlægge et dagskosttilbud via menuplanlægningen, der tilgodeser alle patientgruppers behov. Køkkenet har det overordnede ansvar for afsnitskøkkenerne i samarbejde med ledelsen i Serviceafdelingen. Kostkonsulenterne er det daglige bindeled mellem Køkkenet og afsnittene. De foretager rekvirering af kostportioner, mælkebestillinger og kolonialvarebestillinger. Det kostfaglige personale såsom særligt uddannede serviceassistenter er ansvarligt for bemanding af buffeterne og har et grundlæggende kendskab til ernæringsbehovet hos afsnittets patientgrupper. Kostkonsulenterne suppleres dagligt af koststafetter, der tilser og sikrer, at afsnitskøkkenerne og buffeterne har den rigtige mad inklusiv mængde, der er brug for. Plejepersonalet arbejder systematisk med at identificere ernæringstruede patienter. Plejepersonalet iværksætter og gennemfører kost/væske registrering ved ernæringstruede patienter. Der sikres korrekt mad, med korrekt konsistens (eks. til patienter med dysfagi) og sufficient ernæring. Plejepersonalet er ansvarlig for at hjælpe patienten med at indtage ernæringen, hvis han/hun ikke selv er i stand hertil. Plejepersonalet samarbejder med læge og klinisk diætist ved behov for individuel ernæringsterapi, og alle medvirker til beslutning om supplerende initiativer ved insufficient ernæring i form af ernæringssonde eller parenteral ernæring. Ved udskrivelsen er plejepersonalet ansvarligt for i udskrivelsesrapporten til primær sektor, tydeligt at beskrive det identificerede ernæringsproblem, patientens inddragelse og de igangsatte initiativer på ernæringsområdet. Det skal tydeligt fremgå, hvilket energibehov der er beregnet, samt hvordan patienten og pårørende er vejledt i at sikre tilstrækkeligt indtag, herunder udlevering af relevant skriftlig materiale. Læger vurderer kontinuerligt patientens ernæringstilstand og ordinerer patientens kost i MidtEPJ. Lægen har ansvaret for at medtage sufficient ernæring som et lægefagligt område og et vigtigt led i patientens samlede behandling. Det er lægens ansvar at motivere afdelingens 10
12 personale. Lægen har ansvaret for at identificere og ordinere bedst mulig næringstilførsel til patienter, som ikke kan indtage tilstrækkeligt ernæring per os ifm sonde- og parenteral ernæring. Kliniske diætister har ansvaret for at være ajour med den nyeste viden indenfor sufficient ernæring. De kliniske diætister varetager den individuelle diætvejledning og planlægger sammen med de andre faggrupper den mere specielle diætbehandling og ernæringsterapi. Den kliniske diætist fungerer som konsulent i den overordnede planlægning af kosten og hospitalets specialiserede ernæringstilbud og inddrages i undervisning af det øvrige personale i ernæring og diætetik. (8 s. 82). Patienter, som efter endt indlæggelse følges lægeligt i ambulant regi på HEH, kan følges ambulant hos kliniske diætister. Monitorering af ernæringsindsatsen For at sikre fokus på ernæringsområdet, skabe resultater af indsatsen og fortsat kvalitetsudvikle området skal der løbende monitoreres. Hospitalets strategi indebærer, at kvalitetsniveauet fastsættes og undersøges. At der skabes faglige refleksionsrum for afdækning af områder til øget indsats og forbedring. Der kan gennemføres kvantitative og kvalitative monitoreringer. Monitoreringen fastsættes og gennemføres af de lokale ernæringsudvalg evt. med sparring fra ernæringsrådet. Auditeringen gennemføres af en tværfaglig gruppe (læge, ernæringsperson, diætist) i hvert afsnit, og resultaterne forelægges og drøftes i afdelingens kvalitetsudvalg. Den kvalitative monitorering kan bestå af: Besvarelse af spørgeskema suppleret af interviews af personalet. Fokus er på Mål i forhold til personalet og de 8 fokusområder. Er patienten og pårørende blevet inddraget. Gennemgang af konkrete patientcases med identificeret kvalitetsbrist indenfor ernæring, og mhp at igangsætte initiativer til forbedring af praksis. Fokuserede observationspunkter såsom er der kun kostregistrering på ernæringstruede patienter, og hvad er fokus på præ- og postoperativ ernæring osv. På baggrund af monitoreringen udarbejdes handleplan både afdelings- og afsnitsniveau og på hospitalet som helhed (ernæringsrådets ansvar). Denne dokumenteres i ledelsesoverblikket. 11
13 Perspektiver for ernæringsindsatsen En strategi er dynamisk, og allerede nu har ernæringsrådet tænkt på flere fremtidige indsatsområder, som fortsat er på ideplanet: På afdelingsniveau overvejes en fysisk større tilstedeværelse af de kliniske diætister i alle relevante sengeafsnit. De kliniske diætister skal medvirke til at italesætte og fastholde fokus på ernæring. Både i forhold til opfølgning på ernæringstruede patienter, fortsat inspiration og undervisning af personalet i specifikke ernæringsområder samt ved udvalgte patienter at bruges som konsulent til individuel sundhedspædagogiske og diætetiske interventioner. Der er gode erfaringer med, at kostfagligt personale i nogle afsnit kan servere ved buffeten i spisestue på medicinsk afdeling P7, dette kunne med fordel udvides til andre afsnit med eksempelvis indførsel af måltidsværter. Effekten af ansættelse af diætist på afsnitsniveau i kombination med et udvidet ernæringstilbud ses også i Projekt Herlevs Herligheder (12), hvor et randomiseret klinisk kontrolleret forsøg forud for projektet har skabt evidens for højere protein- og energiindtag hos interventionsgruppen, som modtog proteinberiget kost i kombination med roomservice, assistance (udført at kostfaglig personale) til måltider ved behov samt kostvejledning (11, 12). Innovation ift ernæring og den enkelte patient ønske. Det er tidskrævende at gennemføre kost- og væskeregistrering. Rådets antagelse er, at patienterne får mere mad og væske, end der registreres, så at finde andre smartere metoder til kostregistrering, vil kunne validere ernæringsbehovet og lette arbejdsgange med dokumentation. Der arbejdes med dette pt. via projekt på Kirurgisk Afdeling omhandlende registrering af kost/væske ind-og udgift i kombination med informationer om det rette kostvalg. Patient- og pårørendeinddragelse i ernæringsindsatsen er yderst relevante tiltag og har brug for innovative tilgange. Data fra journalaudits i 2015 på HEH viser, at patienter, der får en uhensigtsmæssig indlæggelse 1-3 døgn efter udskrivelsen, skyldes indlæggelserne overvejende mangel på mad, drikke og medicinindtag. Ernæring efter udskrivelse bliver et 12
14 fokuseret indsatsområde på hospitalet fra efterår 2016/2017 og vil kræve et dedikeret tværsektorielt samarbejde. Mange patienter med kronisk lidelser har behov for systematisk identificering og langsigtet opfølgning indenfor ernæringsområdet eksempelvis KOL patienter, der alene på baggrund af deres grundsygdom altid skal betragtes som ernæringstruet (13). Med de korte indlæggelser KOL patienter har - i gennemsnit 4.7 dage i vil det ikke være muligt at sikre sufficient vægtøgning under indlæggelse. Dette skal i høj grad ske, når patienten er hjemme, da vægtøgning er afgørende for patienternes prognose. Derfor vil det, som anbefalet af ledende økonomaer i samarbejde med Kost & ernæringsforbundet (7), være relevant at arbejde videre mod en tværsektoriel fælles ernæringsjournal, fælles instrukser indenfor ernæringsområdet og mulighed for fælles skolebænk. Mange indlagte patienter mister appetitten og lysten til at spise, dels pga sygdomstilstanden, de fremmede omgivelser og frygten for sygdom og forværring. Derfor er energitætte og ernæringsrigtige mellemmåltider i små mængder vejen til at optimere ernæringsinterventionen for mange patienter. Det gælder både yngre som ældre patienter og patienter med dysfagi. Hospitalet vil i 2016 sætte fokus på at udvide repertoiret indenfor mellemmåltider og lave prøvehandlinger på området.. 13
15 Referencer 1. Kondrup et al (1997) Underernæring på sygehuse. Ugeskrift for læger 159: Holst M et al (2015) Multimodal intervention improved oral intake in hospitalized patients. A one year follow-up study. Clinical Nutrition, Volume 34, Issue 2, pages Kost og ernæringsforbundet Underernæring det skjulte samfundsproblem 4. Sundhedsstyrelsen (2008) Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko 5. IKAS (2013) Den danske kvalitetsmodel version 2. Ernæringsscreening, plan og opfølgning 6. Nutrition overview 7. Anbefalinger for den danske institutionskost Hessov Ib et al (2011 ) Klinisk ernæring Munksgaard Danmark 9. Kost og ernæringsforbundet (2014) Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning 10. Pearson et al (2014) JBI modellen for det evidensbaserede sundhedsvæsen dansk oversættelse 11. Måltidsværter vækker appetitten hos patienter 12. Munk T et al (2014) Positive effect of protein-supplemented hospital food on protein intake in patients at nutritional risk: a randomised controlled trial. Journal of Human Nutrition and Dietetics Volume 27, Issue 2, pages Ersgard K, Pedersen PU (2011) Energibehovet hos patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse et litteraturstudie. Vård i Norden 1/2011. publ. no. 99 vol. 31 no. 1 pp
16 Bilag 1 Flowdiagram fra Sundhedsstyrelsen 15
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs merePatienters måltider. Anbefalinger
Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereMORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs merePatienters måltider. Anbefalinger
Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereKost- og Ernæringspolitik
Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereTVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING
QUICK-GUIDE TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING QUICK-GUIDEN er udgivet af Forebyggelsen, Frederiksberg Kommune, som opfølgning på det afsluttede forskningsprojekt:
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereByrådsservice. Aarhus Kommune. Den 17. august Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Konservatives byrådsgruppe.
Byrådsservice Den 17. august 2012 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Konservatives byrådsgruppe. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereDecember Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner
December 2017 Samarbejdsaftale om sondeernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Det er vigtigt, at ernæringstruede patienter får dækket deres ernæringsbehov, hvis deres sygdoms- og sundhedsmæssige
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereErnæringsindsats i Roskilde Kommune. Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard Klinisk diætist Tina Bossow
Ernæringsindsats i Roskilde Kommune Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard (camillamn@roskilde.dk) Klinisk diætist Tina Bossow (tinabos@roskilde.dk) Opstarten Juni 2014: 1 klinisk diætist + 1 ernæringskonsulent
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs merePEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse
PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD
Læs mereBrobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS Vision: DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles akutte indsats skal medvirke til at: Skabe sammenhængende pleje og behandlingsforløb
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereIntroduktion. Sektion A - Demografiske data. 1. Køn? 2. Alder? 3. Hvad er din uddannelse?
Spørgeskema til sygeplejersker, sundhedsassistenter og sundhedshjæ lpere i Kommune vedr. ernæring og dokumentation Introduktion Dette spørgeskema handler om dine rutiner, din viden og dine
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereTværfaglig ernæringsintervention
Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereTemamøde med Over- og afdelingssygeplejersker. Mandag den 4. oktober Kl
Temamøde med Over- og afdelingssygeplejersker Mandag den 4. oktober Kl. 9.00-11.30 Program Velkommen og præsentation af programmet Den reviderede sygeplejerskeuddannelse v/ Inger Lise Den nye Social og
Læs mereStrategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen
Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereOplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient
Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient 2017 Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereDet digitale hospital i praksis
Det digitale hospital i praksis Kapacitetsstyring og logistikhåndtering i samspil med individualiserede behandlinger og løbende klinisk kvalitetsopfølgning Jørgen Schøler Kristensen lægefaglig direktør,
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereKommissorium for ernæringsteam
1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,
Læs mereHvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?
Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske
Læs mereKlinisk lederskab i praksis
Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereen national strategi for kvalitetsudvikling
Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereHjertesygdomme. Mission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )
Hjertesygdomme Mission - Vision 2018 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertesygdomme 2018 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver tid, at være den
Læs mereBUA2010 for Ernæringsenheden
BUA2010 for Ernæringsenheden FOKUSOMRÅDE: 1. Faglig kvalitet 1.1. Dokumenteret faglig kvalitet Ensretning af Ernæringspjecer i Hospitalsenheden Vest. Èn fælles ernæringspjece implementeret på relevante
Læs mereAnbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning
Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning Anbefalingerne er udarbejdet af: Charlotte Ancker, Køkkenchef på Sygehus Lillebælt Anna Marie Østergaard Andersen, Køkkenchef i Fælleskøkkenet I/S Gitte
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereHøringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med
København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereNotat. Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser. Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet
Omsorg og Rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Notat Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet Hjemmeboende
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs merev/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen
v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Sørensen, Chef f. Hjemmesygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereReferat fra møde i det regionale ernæringsudvalg den 25. november 2013
Referat fra møde i det regionale ernæringsudvalg den 25. november 2013 Dagsorden Koncern Økonomi Sundhedsøkonomi 1) Godkendelse af referat 2) Ernæringsplan ved udskrivelse v/margit 3) Temadag v/henrik?
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling
Læs merev/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard
v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles
Læs mereEvaluering Det Gode Måltid
RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereNotat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mere