Is MORE enough? DSKE 2012
|
|
- Rebecca Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012
2 Projekt: MORE Et projekt om Mennesker Og Rigtig Ernæring Et forsknings- og udviklingsprojekt med Tværfaglighed Innovation Kreativitet Ernæring skal være en integreret del af behandlingen ved sygdom. Projektet skal skabe ny viden og finde nye veje til bekæmpelse af ernæringsrelaterede komplikationer
3 Formål Hvad vil vi opnå? Forbedre god ernæringspraksis (GNP): Screening Plan Monitorering Opfølgning Øge patienternes energi- og proteinindtag
4 Formål Hvordan? Indføre god ernæringspraksis på alle afdelinger, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning At opfylde kvalitetsmålene for ernæring jf. akkrediteringsstandarder Øge personalets oplevelse af indflydelse på patienters energi- og proteinindtag Lade patienter tage større medansvar for deres energi- og proteinindtag Skabe et ernæringsrigtig sygehus for både patienter og personale Fokus på måltidsoplevelsen for såvel patienter som personale
5 Metode Multi-modal strategisk intervention gennem en 1-årig periode Før- og eftermåling v/ e-team og diætister (eksterne auditører) Setting: Universitetshospital med 990 senge og alle specialer. E-team på 26 afdelinger (Aalborg Universitetshospital) Inklusion: Alle patienter indlagt > 3 dage. Personale tilstede på undersøgelsesdagen Spørgeskemaundersøgelse til medarbejdere om kostforplejningen til personale Før- og eftermåling: Journal-audit (demografi, GNP) 24-timers kostinterview (diætister) Spørgeskemaundersøgelse til patienter (kommunikation) og personale (holdning, praksis og viden)
6 Multimodal intervention: 1 år Generelt blev resultater fra før-undersøgelsen præsenteret for personalet (herunder e-teams) Lokale barriere undersøgelser for at forbedre GNP Aktions-planer og undervisning for individuelle afdelinger Standard-planer for 8 specifikke diagnoser (f.eks. COLD, nyre, lever) Vidensopsamling: Ide -katalog og møder Forbedring af hospitals- og personalemaden (inkl. kantiner) Undervisning i råvarer og menuer afprøvning af disse Kogeskole værtsskab Coaching Forbedrede spisemiljøer og personas På udvalgte afdelinger Samarbejde med arkitektur og design (foodscapes) Personas-udvikling med Madelaines Madteater Events og undervisning TV, presse Statistik: Mann-Whitney og Kruskal-Wallis test for ordinale data og Pearson Chi square test for nominative data. P < 0.05 signifikant
7 Personale Personale Intervention 1 Før-måling Intervention 2 Intervention 3 Efter-måling Intervention 9 Patienter Patienter
8 Datagrundlag ANTAL FØR EFTER Afdelinger Journalaudits Patientinterview Kostinterview Personaleinterview
9 Demografi: patienter Variable Sex (antal) Kvinder Mænd Før N = Efter N = 260 Alder År, mean (SD) 63.4 (17.2) 64.5 (16.8) BMI (%) < > 20.5 Ingen information Vægttab > indenfor de sidste 3 måneder (%) Ja Nej Ingen information NRS-risiko Co-morbiditet (%) D.M. COLD Apoplexi Andre *p < *
10 MORE: Resultat af GNP og E- og P-indtag % 80 Screening 70 E-intake > 75% Bedre GNP Nutrition plan P-intake > 75% Baseline Øget energiog proteinindtag 30 Follow-up p < for alle
11 Energiindtag i forhold til behov % % af behov P < 0.023
12 Proteinindtag i forhold til behov % % af behov P < 0.005
13 For patienter i ernæringsrisiko foreligger oplysning om: Journaloplysninger: Ernæringsplan Før (%) Efter (%) p-værdi Mål for E-behov? 32,1 56, Mål for P-behov? 27,1 56, Kostregistreret? 29,2 58, Diætist? 6,6 8, Kostform? 34,0 52, E-indtag? 18,2 30, Oral, EN og PN under indlæggelsen: Super? Normal? P-drikke? Sonde? 9 11 ns PN? 10 9 ns Fremgår ikke
14 Personalet: Viden og kommunikation Spørgeskema: plejepersonale (P) og læger (L) Før (%) P/L Efter (%) P/L p-værdi P/L Viden om kosttilbud (nedsat appetit)* 69/22 84/ /0.008 Viden om sondeernæring* 78/35 83/ /ns Viden om PN* 65/30 75/ /ns Udleverer du skriftligt materiale? 37/- 42/ /- Talt med patienten om vigtigheden af at spise nok? 75/46 75/59 ns/0.005 Talt med patienten om at man gerne må spise fede fødevarer under sygdom? Talt med patienten om kostens betydning under sygdom? 67/35 67/42 ns/ /47 72/56 ns/0.002 Talt med patienten om mål for kostindtag? 8/6 13/7 ns/ns P = plejepersonale og L = læger *I høj eller nogen grad
15 Personalet: Ansvarsfordeling Spørgeskema: plejepersonale (P) og læger (L) Før (%) P/L Efter (%) P/L p-værdi P/L Er ansvarsfordelingen klarlagt: Ernæringsscreening? 77/68 96/ /0.000 Informerer patienten? 81/68 95/ /0.000 Ernæringsplaner? 64/64 87/ /0.000 Hvordan udregnes behov? 70/61 90/ /0.000 Hvornår kostregistreres? 80/59 96/ /0.000 Hvornår tages stilling til opfyldelse af mål? 59/46 82/ /0.000 P = plejepersonale og L = læger *I høj eller nogen grad
16 Patient interviews: Kommunikation omkring ernæring Patient interview: Har du gennem dette hospitalsophold oplevet eller fået? Før (%) Efter (%) P-værdi Skriftlig information om ernæring under sygdom? Kostregistrering? Kostregistrering motiverede dig til at spise mere? Talt med personalet om vigtigheden af at spise når du er syg? Fået oplyst at du kan spise mere fedtrige måltider når du er syg? Fået mellem-måltider og p-drikke serveret? Talt med lægen om ernæring? ns Talt med personalet om hvad du har spist I forhold til dine behov? ns Synes du at? Ernæring er vigtig for at blive rask? ns Hvis dit kostindtag er så utilstrækkeligt at det har helbredsmæssige konsekvenser, vil du så acceptere sondeernæring? ns
17 Projekt Værtskab en del af MORE projektet Infektionsmedicinsk Afdeling, Hæmatologisk Afdeling og Hjertelunge Kirurgisk Afdeling Fokus på spiseudfordringer, Safety-on-board Fokus på den gode måltidsoplevelse Udvikling af screeningsredskab til at identificere personas Individuel tilpasset servering Fokus på spisemiljøet Personalet skal påtage sig værtskabsrollen ved måltidet
18 Personas Opdigtede personer med særlige karakterer Madeleines har sammen med Kost- og Ernæringsforbundet udviklet 4 personas i hver 4 forskellige livssituationer Køkkenpersonalet skal have en større forståelse af brugergruppen, deres ønsker og behov. Udviklet ud fra rigtige menneskers adfærd, kompetencer, ønsker og behov
19 Screening Risiko? Ja Nej 5 Q Standard N1 N2 N3 N4 p 1 p 2 p 3 p 4 Monitorering Monitorering
20 Beermann T et al (to be submitted)
21 Velkomstbakke KULINARISK SCREENING: Personas? Foodscape Beermann T et al (to be submitted)
22 FØR
23 EFTER
24 MANDAG 2 - KARTOFFELSUPPE David Hugo Marie Sara Elisabeth
25 Resultater af værtsskabsprojektet Energy intake Baseline Follow-up Patienterne fik: Øget energiindtag Number of patients, % <25% 25-49% 50-74% 75% Requirement fulfilled Bedre appetit Opfyldt madpræferencer Ro og fred til at spise Men Der skal mere forskning til at belyse sammenhæng mellem personas og mad Beermann T et al (to be submitted)
26 Konklusion I Generelt: Problemet med underernæring er markant Ca. ¼ har BMI < 20.5 og har haft vægttab inden indlæggelsen Prævalens af underernæring (NRS) er omkring 50% Resultatindikatorer: Patienterne fik øget såvel energi- som proteinindtag Specielt blev antallet af patienter med E-indtag mellem 25-75% reduceret, og antallet af patienter med P-indtag mellem 0-50% også reduceret signifikant
27 Konklusion II Procesindikatorer GNP blev generelt forbedret på alle områder Diætist anvendes sparsomt Superkost og P-drikke anvendes hyppigere Sondeernæring og PN anvendes sparsomt Ansvarsfordeling: Signifikant bedre på alle områder, men vurdering af ernæringsmål og timing er for dårlig
28 Konklusion III Kommunikation og viden Personale: Viden om kost, sonder og PN er lav hos læger Omkring halvdelen taler med patienter om ernæring, og endnu færre omkring hvilke mål der skal opnåes Patienter: Oplever at kostregistrering anvendes oftere og at de får god viden heraf, men kunne ønske yderligere information Patienter motiveres af kostregistrering Får oftere information om ernærings betydning Anfører at ernæring er vigtig for at blive rask De fleste vil acceptere sondeernæring, hvis kostindtaget er utilstrækkeligt
29 MORE is not enough but never give up!!
30 Indsatsområder? Mere viden uddannelse af alle faggrupper Bedre kommunikation Afprøvning af en veldefineret behandlingsalgoritme i et multicenter RCT interventions-studie DET GØR VI SÅ..
31 CET Center for Ernæring og Tarmsygdom
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereInnovation i mad på sygehus projektresultater fra Danmark
Innovation i mad på sygehus projektresultater fra Danmark Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital Danmark www.cet.rn.dk hhr@rn.dk Nynordiskmad Public
Læs mereMellemmåltider et projekt med Kræsevogn
Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn Tværfaglig efteruddannelsesdag ved Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS Marie Nerup Mortensen, Kostkonsulent, Stud MHH
Læs mereProteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan
Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Underernæring på hospitaler 4 ud af 10 patienter er i ernæringsmæssig risiko Kun 50% får dækket deres mindstebehov for energi og
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereDagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09
Dagsorden Herlevs Herligheder Baggrund for udviklingen af Herlevs Herligheder Målet med Herlevs Herligheder Udvikling, afprøvning, effekt (pilot) Udvikling, afprøvning, effekt (RCT) Implementering Udfordringer/fordele
Læs merePEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse
PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereErnæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G
Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereFra køkken til patient
Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs meresygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Universitetshospital & Aalborg Sygehus, Århus
Barrierer med ernæringsterapi ringsterapi påp sygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Center for Ernæring ring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereUdviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen
Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereSamfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016
Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereErnæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens
Ernæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens Godkendt af hospitalsledelsen juni 2016 Indholdsfortegnelse HVORFOR fokus på klinisk ernæring... 2 FAGLIG begrundelse for en ernæringsstrategi...2 Begrebsafklaring...
Læs mereHvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?
Mad og ernæring! Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Tirsdag den 30. august 2016 oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen afd. X og oversygeplejerske Anette Pedersen afd. B Formål med
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs merePatientinddragelse i forskning
Patientinddragelse i forskning FORSKIGS- OG IOVATIOSPROGRAMMET FOOD GO EMPOWER MEDICISK AFDELIG O, HERLEV HOSPITAL, RT, MSc, Phd Food n Go Empower Formål At udvikle, teste og implementere it-løsninger
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereTVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE
TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE Marie Nerup Mortensen Kostkonsulent Aalborg hospital Juni 2013 I ÅLBORG TROR VI PÅ Holistisk menneskesyn Etablering af mødet mellem mad og mennesker At passe
Læs mereMåltidet som dagens højdepunkt 31 okt 2013
Måltidet som dagens højdepunkt 31 okt 2013 Madeleines Madlaboratorium udvikler morgendagens madkultur. menneske mad måltid menneske VÆRTSKAB mad måltid Historien bag kost personas Samarbejdet med Kost-
Læs mere14 Sammenhæng mellem dækning af minimumsbehov og screening/overensstemmelse. 71 15 Kostformer...75
- -!! Indholdsfortegnelse Forord.....3 Resumé.....4 1 Forslag til handlingsplan...6 2 Indledning...8 2.1 Baggrund...8 2.2 Formål...8 2.3 Problemformuleringer...8 3 Metode...9 3.2 Uddybende metode om primær
Læs mereKvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Kostforplejning i plejeboliger Godkendt af byrådet d. Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereIntroduktion. Sektion A - Demografiske data. 1. Køn? 2. Alder? 3. Hvad er din uddannelse?
Spørgeskema til sygeplejersker, sundhedsassistenter og sundhedshjæ lpere i Kommune vedr. ernæring og dokumentation Introduktion Dette spørgeskema handler om dine rutiner, din viden og dine
Læs mereDSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH)
DSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH) Hvor for interessere sig for morgenmåltidet? Vi havde 3 grunde:
Læs mereHvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?
Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske
Læs mereTil patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereEn brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet
En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereHospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro
Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4
Læs mereUdarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010
Udarbejdet af Bodil M Nielsen og Lise Søndergaard, december 2010 Intern evaluering på Aalborg Sygehus og Psykiatrien, Region Nordjylland - journal audit, dokumentation af risikofaktorerne underernæring,
Læs mereHospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro
Rapport Evaluering af frit menuvalg på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4 Resultater...5 Kvantitative
Læs mereKost- og Ernæringspolitik
Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for
Læs mereOptimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital
Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Af cand. Scient i Gastronomi og Sundhed, Signe Loftager Okkels, forskningsassistent i Enheden for Forskning i Ernæring (EFFECT). Baggrund
Læs mereSMAG Skønne måltider til alle gamle
SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereProjektet. Samarbejdspartnere. Projektperiode: 1. november 2012 til 31. oktober 2014. Støttet af: (Fornyelsesfonden)
Problem Svært at skaffe fødevaredata elektronisk til videre anvendelse/udnyttelse ift. Næring, tilsætningsstoffer, allegener, indhold (halvfabrikata), økologi m.m. Hvordan får vi data fra køkkenet til
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereEffekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereTidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse
Læs mereSyg og sulten en kedelig cocktail
Syg og sulten en kedelig cocktail Årsmøde Norsk Selskab for klinisk ernæring Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, MKS, Phd stud Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereBrug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen
Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data
Læs mereErnæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker
Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker 1 Præsentation Resultater om ernæringen hos en udfordret patient gruppe Studie 1. Barrierescreening
Læs mereTil patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereMIT ARBEJDE SOM AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL MARTS 2019 UDVIKLINGSKOORDINATOR FOR KLINISK ERNÆRING.
MIT ARBEJDE SOM UDVIKLINGSKOORDINATOR FOR ERNÆRING AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL MARTS 2019 UDVIKLINGSKOORDINATOR FOR KLINISK ERNÆRING. LOTTE BOA SKADHAUGE, CET. LOSK@RN.DK INDHOLD MIT OPLÆG Organisation
Læs mereERNÆRING til patienter med hoved/halskræft
ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft..rejsen fra ydelse til nydelse.. Sygeplejerske Lise Kistrup Specialsygeplejerske i kræft Øre-næse-hals afdelingen, Aalborg Sygehus Baggrund I 2009 startede MORE
Læs mereØvelser i epidemiologi og biostatistik, 6. april 2010 Baseline-informationer fra Ebeltoft datasættet Eksempel på besvarelse
Øvelser i epidemiologi og biostatistik, 6. april 2010 Baseline-informationer fra Ebeltoft datasættet Eksempel på besvarelse 1. Hvor stor en andel af deltagerne var mænd? Var der samme andel i de tre randomiseringsgrupper?.
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereRigshospitalet, Januar 2005.
En undersøgelse af: effekten af to forskellige kostforplejningsmodeller på indlagte patienters kostindtagelse patienters opfattelse af faktorer, som har betydning for om de kan spise på trods af manglende
Læs mereOverlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereEvaluering Det Gode Måltid
RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereBusiness Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereKostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder
Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik
Læs mereRESUME... 1 1. BAGGRUND OG METODE...
Undersøgelse af patienternes tilfredshed med maden på Regionshospitalets Horsens Udarbejdet af: Mia Rasholt, Kostkonsulent /kl. diætist Centralkøkkenet Kirsten Knudsen, ledende økonoma Centralkøkkenet
Læs mere