KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN holder planlægningen 50 år efter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN 1954. -holder planlægningen 50 år efter?"

Transkript

1 KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN holder planlægningen 50 år efter?

2

3 KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN holder planlægningen 50 år efter? 20. Seminar September 2004 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter nr. 50

4 Københavns skitse til en generalplan fra holder planlægningen 50 år efter? 20. Byplanhistoriske Seminar Fredag den 17. september 2004 Byplanhistorisk note nr. 50 Copyright Dansk Byplanlaboratorium Redaktion og tilrettelæggelse: Søren B. Jensen, Jesper Harvest og Michaela Briiel Tryk: KFS AB, Lund, 2006 ISSN: ISBN: Dansk Byplanlaboratorium Nørregade 36, 1165 København K Telefon

5 Indledning Velkomst vdirkitekt tig Htrp,fi rancfir Byplanhistorisk tug Københavns skitse til en generalplan fra 1954 fylder 50 år - holder planlægningen fra "Krønikens tid? Årets byplanhistoriske seminar skal handle om Københavns Skitse til en generalplan, der i år fylder 50 år. Mange af hovederne bag de visionære ideer er her heldigvis stadig. Dem har vi bedt om at tage sig af formiddagens oplæg. De der var med, da visionerne blev skabt, vil fortælle, hvad der skete - dengang. I eftermiddag går vi så i gang med dem, der har måttet implementere planen, og som sidder med planerne i København i dag. De vil vurdere Generalplanskitsens betydning for arbejdet med planlægning i Københavns Kommune op til i dag og måske også sende nogle stikkere ud i fremtiden. Oplægsholderne slutter af med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, som har lovet at komme med det afsluttende oplæg. Overborgmesteren er samtidig vært for seminaret, både med hensyn til husly og frokost - det takker vi for. Velkommen, det er et spændende program. Seminaret blev holdt på Københavns Rådhus. Noten er trykt med støtte fra KAB Fonden. 3

6 Indhold Københavns skitse til en generalplan holder planlægningen 50 år efter? side Poul Lyager: Generalplanforudsætninger 5 Arne Gaardmand: Efterkrigstidens bolignød og saneringsbehov 17 Knud E. Rasmussen: Generalplanskitsen 1954 og udviklingen frem til Københavns første kommuneplan Kristian Larsen: Fingerplanen, Generalplanen og den regionale udvikling 29 Søren Elle: Trafikplanlægning i København Søren B. Jensen: City, centerstruktur og erhvervsudvikling 39 Jens Ole Nielsen: Boliger og befolkning 45 Jens Kramer Mikkelsen: Hvor langt holdt Generalplanskitsen? 51 Paneldiskussion 53 Deltagere i Byplanhistorisk seminar Litteraturliste 57 Byplanhistoriske noter 59 4

7 Generalplanforudsætninger Generalplanforudsætninger ved civilingeniør Poul Lyager Tidligere indehaver a f Poul Lyagers Planlægningstegnestue (konsulent for Københavns Kommune) Tidlig karriere: Københavns Kommunes Byplankontor 1941 Egnsplankontoret for Storkøbenhavn Københavns Kommunes Generalplankontor, afdelingsingeniør To der ragede op I første halvdel af 1900-tallet var der to personer der ragede op, og som hver for sig havde afgørende indflydelse på Københavnsegnens udvikling. Som chef var han utraditionel, fleksibel og fordomsfri. Kunne overbevises og skifte mening. Min nærmeste chef, Poul Vedel, gav som et eksempel på hvad han mente var Forchhammers vægelsind: Hvis Vedel kom i tvivl om et problem og gik til Byplanchefen fik man, som han sagde, ikke noget svar. Gik man derefter til Forchhammer, satte han sig til at filosofere over mulighederne, og så gik man derfra med tre svar. Og så kunne man gå ned til sig selv og gøre som man nu syntes. Vedel var en smule forarget, men frem for vægelsind var det vel snarere et eksempel på god pædagogisk ledelse? Olaf Forchhammer Olaf Forchhammer blev født i Fik uddannelse som ingeniør, arbejdede et år i Tyskland og 26 år gammel ansat i Københavns Kommune, hvor han i 1927 avancerede til leder af Byplanafdelingen. I 1936 blev han stadsingeniør, og det var han til pensioneringen i Han var stærkt politisk interesseret og tog del i den offentlige debat, blandt andet i retsopgøret efter besættelsen. Han var pacifist og militærnægter og det tog han, siges det, en tur i spjældet for. Han var med til at oprette organisationen "Aldrig mere krig i Danmark. Da han i sin ungdom flyttede sammen med kæresten, bekendtgjorde de i Berlingske at de havde indgået kammeratægteskab. Umiddelbart efter sin pensionering giftede han sig med en yngre kvinde og kastede sig igen ud i aktivt arbejde for fredssagen. Københavns parksystem Lys skravering viser eksisterende parker. Mørk skravering angiver forslag til nye grønne områder. Olaf Forchhammers fornemste praktiske indsats - hans permanente fingeraftryk på København og Københavnsegnen, var hans pionérarbejde i tæt samarbejde med medarbejderen Blixencrone- Møller, og hans personlige lederskab i arbejdet med Københavnsegnens og Københavns Kommunes "Grønne Områder, altså udpegningen og sikringen af et egnsomfattende system af tilgængelige skove, søer, moser, dalstrøg med vandløb, og et net af gangstier og cykelveje til at sammenbinde by og landskab. 5

8 Generalplanforudsætninger Også på et teoretisk plan var han banebryder, og det viste han gennem sit første arbejde som leder af Københavns Kommunes Byplanafdeling. Den lille bog København. Byplanmæssige forhold 1932 var i dansk sammenhæng nyskabende. Den kommer jeg tilbage til. Han forestod udarbejdelsen af to vægtige og stofmættede værker om Københavns historie: "Fra Bispetid til Borgertid, en grundig og gennemillustreret beretning om byens byplanmæssige udvikling frem til 1840, samt De indlemmede distrikter. Byplanmæssig udvikling Bo Bojesen: Steen Eiler R. medfældet hovedlineal Nogle fa vil måske huske hans drabelige ordkrig med Olaf Forchhammer om Gamle Bydels fremtid Og så var han en skønånd: Medlem af Det Danske Akademi, nær ven af Karen Blixen. Steen Eiler Rasmussen blev født i 1898, var altså 17 år yngre end Olaf. Han var arkitekt, i mange år professor på Kunstakademiets Arkitektskole. I byplankredse - ikke mindst i den angelsaksiske verden - var han en beundret og indflydelsesrig person. Berømmelsen skyldtes først og fremmest hans ungdomsværk, bogen om "London, der udkom i 1934 og snart efter i en engelsk udgave. Som der er skrevet Every English and American city planner knows his Rasmussen. En vigtig indsats i byplansammenhæng var hans mangeårige lærervirksomhed på Kunstakademiet, hans inspirerende lysbilledforelæsninger, der fik unge arkitekter til at vælge faget og københavnerne til at strømme til. Han leverede betydningsfulde bidrag til den offentlige debat om byplan- og bygnings-spørgsmål i København. Steen Eiler Rasmussens vigtigste, og nu synlige og permanente aftryk på Københavnsegnen, var hans utrættelige og vellykkede arbejde for at skaffe enighed om, og med at fa gennemført en målrettet københavnsk egnsplanlægning, den der resulterede i den internationalt kendte, og anerkendte, Fingerplan. 6

9 Generalplanforudsætninger Da Byplanlægning blev en nødvendighed De der har haft magten i byen København har lige siden Absalon bekymret sig om byens udvikling, dens veje og havn, dens forsvar, og ikke mindst: dens udvidelsesproblemer. Det har afsat mere eller mindre tydelige spor i byen. Men det var udviklingen af moderne maskindrevet industri, som gjorde en rationel byplanlægning nødvendig. Industrien begyndte så småt at udvikle sig i København omkring , og det tog fart i 1880erne og 1890erne. En række store københavnske virksomheder blev grundlagt i de år: Burmeister og Wain, Nordisk Kabel og Tråd, F.L.Smidth & Co, Carlsberg. Der opstod et påtrængende behov for arbejdskraft i byerne, og da der samtidig var krise i landbruget strømmede kommende industriarbejdere fra landdistrikterne til København. Luftfoto Blågårdskvarteret Væksten medførte krav til kommunen om at bygge værker til produktion af vand, gas og elektricitet. Der skulle anlægges kirkegårde, men også veje, skoler, sygehuse og administrationsbygninger. Der var ikke tilstrækkelige arealer inden for kommunegrænsen, navnlig ikke til meget pladskrævende anlæg, og så måtte man opkøbe gårdbrug i de omgivende sognekommuner. Det gjorde man navnlig i Brønshøj, hvor Bispebjerg Kirkegård blev anlagt. Blågårdskvarteret De nye indbyggere havde behov for en bolig, men ikke mange penge til formålet. Det var alligevel nok til at sætte gang i et byggeboom, som skabte Nørrebros og Vesterbros tætte og lysfattige boligkvarterer. I årene fra 1850 til 1880 havde der været en årlig befolkningstilvækst på om året, og begyndelsen til brokvartereme opstod. Fra 1880, da Københavns indbyggertallet var godt , steg den årlige befolkningstilvækst brat til 5.000, senere op til om året, og nu kom der virkelig tryk på, baggårdene blev fyldt op, først nu opstod det sorte Nørrebro. De store indlemmelser. Områderne B, V og S. Men det var nødløsninger og uholdbart i længden. De fleste omegnskommuner havde besvær med at administrere udviklingen, og adskillige var mere end villige til at lade sig indlemme. Det skete efter love vedtaget af Rigsdagen, og kommunen fik i årene i etaper sit areal tredoblet ved indlemmelse af Brønshøj, Vigerslev og Sundbyernes distrikter. 7

10 Generalplanforudsætninger Et konservativt medlem af Borgerrepræsentationen, ingeniøren Alexander Foss, medindehaver af F.L.Smidth og Co, interesserede sig for, hvordan kommunen nu skulle håndtere den vundne frihed til at disponere. Han foreslog at man skulle undersøge, om en del af kommunens store arealer i de nye distrikter kunne anvendes til bebyggelse for Byggeforeninger og andre, på vilkår der ville lette opførelse a f bebyggelse a f landlig karakter - altså i modsætning til de tætte karré-bebyggelser - og samtidig sikre kontrol af værdistigninger. Hans begrundelse var interessant: Er det nødvendigt at fortsætte med at sammenstuve befolkningen i høje huse, i gader langt borte fra den frie natur, således at de er henvist til de få træer, der kan findes på de allerbredeste gader? Han fortsætter "ganske vist er forholdene i den store by ikke som dengang for 50 år siden, da Københavns drenge kunde tumle sig mellem Voldens træer. Distancerne er nu langt større, men ved hjælp a f elektriske sporvogne vil tilvæksten nu kunne spredes ud over landet Det blev to vigtige temaer i de følgende års planlægning. Som næste træk foreslog Foss en international byplankonkurrence. Den blev udskrevet i Dommerkomitéen kom til at bestå af to borgmestre, to borgerrepræsentanter, to arkitekter, to ingeniører samt en landskabsgartner. Det var nok ikke tilfældigt, at politikerne var i mindretal, de kommunale politikere var forsigtige med at forpligte sig. Programmet krævede forslag til en Generalplan i mål 1: Med det mentes der angivelse af 1. Hovedveje, pladser og parker for forskellige formål 2. Bebyggelsesartemes fordeling 3. Passende pladser for offentlige bygninger 4. Eventuelle sporvejslinier og banespor. Altså, lidt forenklet: der ønskes forslag til de ydre geometriske rammer for det kommende byggeri og det tilhørende vejsystem. Men der stilles ikke nogen krav om begrundelser for dispositionerne. 1. præmien I 1909 forelå der 19 konkurrenceforslag, og dommerne var enige om at give førstepræmie til et fremsynet og charmerende tegnet forslag udarbejdet af en tysk kommunaltekniker. De kommunale teknikere brød sig ikke meget om det, og trods enigheden fik det aldrig nogen formel politisk opbakning. Det satte sig kun beskedne spor i byen. 2. præmien 8

11 Generalplanforudsætninger 2. præmien var lavet af afdelingsingeniør i kommunen Aage Bjerre, der jo kendte sin by og ikke havde sans for romantisk krøllede vejsystemer. Han blev senere leder af kommunens byplankontor og dernæst stadsingeniør. Hans forslag blev heller ikke officielt vedtaget, men i kraft af Bjerres position var det nok hans plan, der i praksis blev vejledende. Lovfæstet byplanlægning Der var tilløb til byplaner over hele landet, og der opstod behov for mere formelle regler. I 1925 blev den første Lov om Byplanlægning vedtaget af Rigsdagen og i 1927 fik Københavns Kommune en Byplanafdeling med Aage Bjerre som leder. Et par år efter blev Bjerre ny stadsingeniør, og Olaf Forchhammer leder af Byplankontoret. Første gang det nye Byplankontor markerede sig var i 1932, med en publikation i kvartformat på beskedne 57 sider. Den hed København. Byplanmæssige Forhold. 1932, og her blev der brugt nye metoder til behandling af byplanproblemer. Udvikling og Arealudnyttelse Befolkningsforhold Bebyggelsens Kvalitet og Arealudnyttelse Tilrettelæggelse af Fremtidsudviklingen Sidste afsnit indeholdt overvejelser over boligbyggeriet med henblik på en boligpolitik, ligesom der angives retningslinier for kommunens erhvervspolitik. Der peges på ønskeligheden af en revision af Bygningsloven af Undersøgelsen af de angivne emner blev altså til konklusioner om generelle retningslinier for udviklingen. Et eksempel på de anvendte metoder er en undersøgelse af forholdet mellem erhverv og bolig i den Sorte Firkant. KØBENHAVN BYPLANMÆSSK!L FORHOLD Lig Grafisk Fremstilling af Bebygge! terts U dnyt Udse id Sæ rtogs i irksom heder, et ældre Forsi ad sk rur fer (N ørrebro) "Byplanmæssige Forhold var et pionérarbejde, sandsynligvis inspireret af idéer i britisk planlægning, hvor Patrick Geddes Survey before Planning var et slagord. Tidligere tiders hovedsagelig geometriske tilgang blev suppleret med analyser a f virkeligheden, af de sociale, tekniske, økonomiske og andre dagnære forudsætninger som udgangspunkter for en tidssvarende planlægning. Byplanmæssige forhold 1932 indeholdt tre afsnit, der hver for sig analyserede vigtige sider af de bestående tilstande i byen, samt et konkluderende afsnit: Men Byplanmæssige forhold tjente også som forarbejde til et nyt stort projekt, nemlig til en meget savnet Byggelov for København. Den kom på gaden i 1939 og var et fremragende og omhyggeligt arbejde, specielt udformet til at håndtere de københavnske byggesags- og bybygningsmæssige problemer. Her havde Steen Eiler Rasmussen været en ivrig medarbejder. 9

12 Generalplanforudsætninger Ingeniørforeningens initiativ Trafikliniebetænkningens forslag, med boller! Indlemmelser og planer inden for den nye kommunegrænse standsede ikke befolkningstilstrømningen til forstadsområderne uden for grænsen. Tilfældigt byggeri spredtes i egnen og var ved at spolere muligheder for fornuftige fremtidige vejføringer. Dansk Ingeniørforening nedsatte derfor et Trafiklinieudvalg for Københavns-egnen, og i 1926 blev der offentliggjort en betænkning med forslag til et sammenhængende vejnet for hele egnen, samt forslag til forlængelse af radiale sporvognslinier ud i oplandet. Det tekniske arbejde var foregået i Københavns Kommunes Byplankontor med Blixencrone-Møller som udvalgets sekretær. Trafikliniebetænkningens vejforslag... t «& ivrr»fr«d F vc c» n ø j o r n t o i v tn - -» *** ( *»»««* Det var lykkedes Blixencrone-Møller at demonstrere sin mening om sagen ved i al stilfærdighed at tilføje betænkningens tegning af den foreslåede vejplan et antal cirkulære røde boller omkring ring-radialvejsskæringer i egnen. Men dem stod der ikke et kuk om i betænkningen. Det var en smule besynderligt. Mange år senere svarede Blixencrone på mit forundrede spørgsmål: Jo, det var mig. Jeg var optaget af Garden City- og satellitbyteorier. Den slags var der ingen forståelse for i udvalget. Men jeg syntes, at tanken skulle antydes. Forslaget tegnede et vejsystem, som i vidt omfang byggede på eksisterende forhold, men sammen med det tilsvarende forslag til forlængelse af sporvejslinier tegnede det et billede af en fremtidig strøm af forstadsbyggeri i mekanisk fortsættelse af den hidtidige lag-på-lag vækst. Det var velsagtens hvad Steen Eiler Rasmussen forudså og frygtede. Han har nok været godt informeret om den nytænkning, der skete i England under betegnelsen Garden City"- bevægelsen. Steen Eiler Rasmussen kunne ikke acceptere Trafiklinieudvalgets adskillelse af trafikplan og byplan, han havde en anden opfattelse af, hvordan der skulle planlægges. Men når ensomme Steen Eiler ville gå imod de forsamlede vejingeniører fra egnen med Københavns stadsingeniør i spidsen og i regi af den indflydelsesrige Dansk Ingeniørforening, hvad gør man så? Man bruger fagbladet "Architekten som han redigerede, til at sende forslaget ud til "høring i en international kreds af byplankyndige. Steen Eiler redigerede svarene i et særnummer. Essensen var, lidt forenklet sagt: Vejplan uden byplan dur ikke. 10

13 Generalplanforudsætninger Første skridt hen imod Københavnsegnens planlægning Her begynder historien om Københavnsegnens planlægning, på en lidt skæv måde. Dansk Byplanlaboratorium var blevet oprettet året før, i 1925, og her tog man høringssvarenes udfordring op. I 1928 fik laboratoriet nedsat Udvalget til Planlægning a f Københavnsegnen. Men Laboratoriet rådede ikke over penge til egentligt planlægningsarbejde. Forchhammer, der havde deltaget i arbejdet med trafikliniebetænkningen, tog åbenbart kritikken til sig og gik ind i egnsplanarbejdet ved at tilføre det den allerede igangsatte rekognoscering a f Københavnsegnen, som sigtede mod en Grøn Plan for hele egnen. Chr. Blixencrone Møller Forchhammer havde straks fanget idéen og tilskyndede Blix til at gå i gang med at rekognoscere Københavnsegnen for 'grønne ' muligheder. Blix fortalte senere, at begrebet "Grønne Områder på ingen måde blev modtaget med begejstring. Steen Eiler Rasmussen var forbeholden, andre anså det for romantisk tøjeri, og journalisten og arkitekten Hakon Stephensen, der senere kom til at stå som initiativtager til Vestskoven, viste i sin avis i årevis skepsis overfor tanken. Københavnsegnens grønne områder 1936 I 1936 udkom så i Egnsplanudvalgets regi Betænkning om Københavns Grønne Områder. Blixencrone har i et interview fortalt om sin simple, men fremadskuende tanke om, at de arealer der ikke skulle bebygges var lige så vigtige, som dem der skulle bebygges, og hvordan han herved kom til tanken om "Grønne Områder. Men Den Grønne Plan fik politisk medvind. Den socialdemokratisk-radikale regering Stauning- Dalgaard kunne se perspektivet og tog sagen op. Rigsdagen vedtog en tilføjelse til Naturfredningsloven, og Statsministeriet nedsatte på dette grundlag Tremandsudvalget til at udarbejde og gennemføre en samlet fredningsplan for egnen, og det blev i efterfølgende mange år Forchhammers og Blixencrones arbejdsredskab til virkeliggørelsen af de grønne områder. Under krig og besættelse var der kun en beskeden planaktivitet. I Danmark fulgte man den internationale bølge af opmærksomhed om begrebet planlægning. Navnlig i England opstod en stærk vilje til genopbygning af bombeødelagte byer med "planning som et værktøj. 11

14 Generalplanforudsætninger Egnsplanarbejdet I marts 1945, allerede inden krigsafslutningen, kunne Byplanlaboratoriet indkalde det samlede Egnsplanudvalg. Det var Steen Eiler Rasmussen der gjorde forarbejdet og som kunne meddele, at Arbejdsministeriet ville bidrage økonomisk og at Indenrigsministeriet fuldt ud støttede arbejdet. Et nyt Egnsplanudvalg blev udpeget, ligesom der blev vedtaget et kommissorium om formålet med at udarbejde en Egnsplan. Kommissoriet indeholdt en vigtig passus: I Beskrivelsen skal der gøres rede for planens forudsætninger, for de eksisterende forhold, for motiverne til planudformningen, for de formelle muligheder for gennemførelsen, samt udkast til eventuelt manglende lovbestemmelser. Det var en opskrift på gennemførelse og dermed var der tilkendegivet en både kommunal og ministeriel enighed om og vilje til at føre planen ud i livet. Generalplan for Københavns Kommune 1Byplanafdelingen havde vi et stykke tid talt om generalplan. Flemming Teisen, medarbejder i Byplanafdelingen, havde i lang tid haft en meterlang strimmel hængende over døren: KØBENHA VN MANGLER EN GENERALPLAN" - til Forchhammers store ærgrelse. Ærgrelsen hang antagelig sammen med, at Forchhammer på forskellig vis havde søgt at forberede, at han selv skulle stå i spidsen for en overordnet planlægning. Han havde foreslået en nyorganisering af direktoratet, herunder oprettelsen af en stilling som vicestadsingeniør til bestridelse af de daglige forpligtelser, så han selv kunne frigøres til overordnet planlægning. Og i den sammenhæng tænkte han mere på egnsplanlægning end på generalplanlægning. Men her mødte han kraftig modstand hos Overborgmesterens cand.polit er. Han kæmpede for sin sag med indædthed, men trods bitter strid: frigørelsen fik han ikke. Også i Borgerrepræsentationen blev der talt "Generalplan, og da kommunalvalget i 1946 bragte kommunisten Johannes Hansen ind på posten som borgmester for Magistratens 4. Afdeling, den tekniske, var det vel nærliggende at vælge "Generalplan som mærkesag. I hvert fald: Poul Erik Skriver fortæller om, hvordan Teisen på en faglig rejse til Paris bearbejdede og overbeviste borgmesteren om generalplanlægningens nødvendighed. Johannes Hansen Borgmester M ag 4. A fd Men at gøre noget konstruktivt ved det var svært. Forchhammer nærmede sig pensionen og havde sine meninger og projekter, blandt andet om behandlingen af Københavns Indre By, meninger som mødte beslutsom modstand både indefra, fra Stadsarkitekten, og udefra. Dertil kom, at den herskende majoritet på Rådhuset bestemt ikke var venligt stemt over for den røde borgmester, han var et politisk fremmedlegeme. Faglig undergrundsbevægelse Antallet af yngre arkitekt- og ingeniørmedarbejdere i Byplankontoret blev gradvis forøget gennem årene Det kunne der fremføres saglige grunde for, man måtte forberede sig på øget byggeaktivitet og hvad det måtte medføre. Stadsingeniørens Byplanafdeling fik i 1941 besked på at ansætte hele det hold af ingeniører der det år fik afgangseksamen med byplan som speciale, hele bundtet, 7 mand høj, hvoraf jeg var den ene. Ansættelserne hang sandsynligvis også sammen med Forchhammers nævnte ambition om selv at komme i gang med en plan for hele Københavnsegnen. 12

15 Generalplanforudsætninger Inden for kredsen af unge eller yngre arkitekter og ingeniører i Byplankontoret udviklede der sig en byplan-undergrundsbevægelse uafhængigt af cheferne, som manifesterede sig gennem regelmæssige frokostmøder med skiftende deltagere på Vartov, hvor vores faglige interesser blev diskuteret med livlighed. Også et par af de lidt ældre arkitekter sluttede sig til, Teisen og Siegumfeldt bl.a. Det undergrundsagtige blev understreget af, at Rådhuset, hvor de fleste af os arbejdede, dengang stod i forbindelse med Vartov gennem en underjordisk gang under Vester Voldgade. Vi var hver for sig i hverdagen optaget af mere eller mindre rutinepræget sags ekspeditionsarbejde. Frokostmøderne var åndehuller, hvor vi kunne snakke om vores tanker om en mere perspektivrig planlægning, som vi var overbeviste om måtte komme, når besættelsestrykket blev ophævet. En idé fra Stockholm om parkunderholdning blev omsat til københavnsk, Poul Erik Skriver tegnede en teatervogn som kunne turnere i parkerne, Kjeld Abel skrev det første stykke! Borgmesteren måtte udskyde generalplansagen, til en ny stadsingeniør var udnævnt, og det skete først sent i Den nye blev Poul Vedel, og han ønskede at fortsætte traditionen, at det var Stadsingeniøren, som var Stadens planlægger. Poul Vedel har senere fortalt mig, at han, som ansøger til stadsingeniørposten, på et møde hos den nye borgmester hvor blandt andre arkitekten, medlem af Borgerrepræsentationen Flemming Grut var tilstede, blev adspurgt, om han i givet fald ville kunne acceptere arkitekt Peter Bredsdorff som leder af en nyoprettet Generalplanafdeling? Vedel opfattede det med rette som en håndfæstning, men som han sagde: Det morede mig ikke, men som ansøger havde jeg ikke noget valg. Vedel glemte aldrig den afpresning, og det fik følger. Efter at Generalplanskitsen var offentliggjort og Bredsdorff overgået til Kunstakademiet accepterede han ikke generalplangruppens status som selvstændig afdeling, eller lederens position som afdelingsarkitekt. Peter Bredsdorff Det kom til at stå som en nødvendighed at påvirke vores kolleger og overordnede på Rådhuset, og det skete blandt andet ved foredrag i kontormødeinstitutionen - oprettet på initiativ af Flemming Teisen - men også ved indlæg og kronikker i aviser og tidsskrifter, og med foredrag hvor vi kunne komme af sted med det. Der opstod omkring kontormødeme et livligt og varmt arbejdsklima, udenlandske idéer blev afprøvet og bearbejdet. Men i 1952 indtog Peter Bredsdorff altså sin plads i Stadsingeniørens Direktorat som leder af generalplanafdelingen, med titel af afdelingsarkitekt. 13

16 Generalplanforudsætninger Generalplanholdet. Peter Bredsdorff siddende i midten. Stående i bagerste række, lige over Bredsdorff, Flemming Teisen med dukke i lommen forestillende Poul Lyager, som var på rejse Til gengæld havde den nyoprettede afdeling et fagligt fundament at stå på, nemlig den nu foreliggende Egnsplanskitse eller Fingerplanen af Dernæst det forhold, at Bredsdorff havde været lederen, og Flemming Teisen og jeg havde deltaget i udarbejdelsen af Skitsen Men nu var der ikke megen tid - to år - inden det næste kommunalvalg i Borgmesteren skulle jo gerne inden da have sin Generalplan trykt og publiceret. Men ikke mindre vigtigt: et antal af dem der kom til at befolke det nye Generalplankontor havde længe arbejdet med delproblemer af det stof der nu skulle sammenfattes til en helhed, blandt andre Ole Thomassen (cityområdet), Robert Sylvest Hansen (sanering), Max Siegumfeldt (børneinstitutioner, legepladser, grønne områder) og Karen Klixbiill (befolkningsforhold). Fingerplanens uløste problemer Det var storbyens vækst og udbredelsesform der var hovedtemaet under egnsplanarbejdet. Den eksisterende bys problemer var ikke blevet glemt. Men der var den begrænsning, at det ultimative mål for Steen Eiler Rasmussen var enighed i Egnsplanudvalget, hvor Forchhammer var medlem, og dét satte grænser for frimodigheden. Når det gjaldt konkrete forslag inden for Københavns Kommunes område bevægede man sig med den yderste forsigtighed. Det gjaldt i særlig grad planer for vej- og tunnelbaneanlæg, for her var der uenighed. Det kom tydeligt frem i opsamlingspublikationen Status 1950, som blev udsendt i Steen Eiler Rasmussens navn og som ifølge "Forordet indeholdt, hvad man var blevet enige om i Egnsplanudvalget. 14

17 Generalplanforudsætninger Men man fandt det endnu vanskeligere at tænke sig de uoverskuelige konsekvenser af ikke at gøre det: Spredning ud over de tætte bydeles gader af centrumsøgende trafik, eller, endnu værre: Spredning og udflytning a f city funktioner, noget som man havde svært ved at forestille sig og som ville stride mod den grundlæggende forestilling om, at København var en typisk centralby, og enigheden i Egnsplanudvalget om, at det skulle København fortsætte med at være. I teksten heddet det: Man må med forventning imødese hvilke resultater arbejdet med en københavnsk generalplan bringer på dette punkt. Om det ydre S-banenet siger "Status, at her er man stort set enige, men udformningen af det indre net er et problem, fordi den løsning man vælger vil gribe afgørende ind i udviklingen a f cityområdet. Forchhammer havde foreslået et noget enklere og billigere alternativ til Statsbanernes meget omfattende forslag, og her siger "Status : Man må håbe, at man ikke vælger en løsning blot fordi den er billigere. Fingerplanens Bilveje De eksisterende planer for det overordnede vejnet var baseret på Trafiklinie-betænkningen af Men om fremtiden hedder det i Status at den voldsomme stigning i biltrafikken aktuelt har fremkaldt planer om veje af højere klasse for fjerntrafikken. Man var i Egnsplanudvalget enige om, at det kunne blive nødvendigt at aflaste det eksisterende gadenet i byområdet for gennemgående lokaltrafik, at disse to former for gennemgående trafik med fordel ville kunne betjenes af et særligt nyt gadenet a f bilvejskarakter. Men der lægges ikke skjul på, at Fingerplanens geometrisk abstrakte vej skelet bestående af radialer og to cirkelformede ringlinier, den inderste placeret tæt om det indre byområde, var udtryk for et svært dilemma. Man fandt det i Status ikke let at anvise hvordan, helt nye veje skulle kunne føres ind gennem den tætte by. 1 forbindelse med saneringer måske? Endelig var der et særlig kontroversielt emne: retningslinier for cityområdets udvikling. Der var i Egnsplanudvalget fuld enighed om at fastholde Københavns karakter af centralby : Alle funktioner som har hele hovedstadsområdet som opland bør ligge i tilknytning til det eksisterende centrale område. Forchhammer havde gennem sin administration og sine mere eller mindre gennemførte planer klart demonstreret sin vilje til at fastholde og ombygge Cityområdet hvor det nu lå, og på erhvervenes præmisser: Nedrivning af forældede bygninger, tilladelse til højere og tættere byggeri, gadeudvidelser og gadegennembrud skulle være midlerne. Vognmagergades og Bremerholms eksempler viste hvordan. Men i Fingerplanen sættes der - ganske vist i et bilag sidst i betænkningen - et spørgsmål ind: Kan det være rigtigt at ofre Indre Bys særlige bykarakter? Ville det ikke være bedre at tilstræbe en gradvis flytning af tyngdepunktet til tilstødende bydele hvor der allerede er en citydannelse i gang? 15

18 Generalplanforudsætninger Endnu et sagsområde blev hermed ekspederet til løsning i Generalplanregi! Og så, til allersidst: For os, den lille gruppe der stod over for opgaven, var det en selvfølge, at en vigtig del af arbejdet var at samarbejde kommunale og statslige bestræbelser inden for de mange kommunale aktiviteter, eksempelvis mellem boligpolitik og sanering, skoleplan med vejplan, sammentænkning af planer for gader og veje med planer for sporvejslinier og S-togslinier. Og allervigtigst: sammenhæng mellem de samlede byplanaktiviteter og kommunens økonomiske planer. I Poul Vedels forord til Generalplanen hedder det: Med det nu udførte arbejde er der kun taget et første skridt. Foruden fortsatte undersøgelser forestår der omfattende drøftelser til mange sider, både med organer inden for og uden for kommunen. Efter offentliggørelsen af Generalplanen blev der nedsat et såkaldt Generalplan fællesudvalg mellem magistrat og Borgerrepræsentation. Her blev Generalplanskitsen gennemgået af Flemming Teisen, Ole Thomassen og af mig, med et sammenfattende og afsluttende foredrag af Poul Vedel. Møderækken kom til at strække sig over to år. Borgerrepræsentationen tog derefter Skitsen til efterretning som det hed, og det var så det. Der kom gode forhandlinger i gang med både Statsbanerne og Vejdirektoratet. Det var institutioner som Stadsingeniøren havde haft et mangeårigt samarbejde med, og som jeg blev stærkt involveret i. Hvad der skete inden for kommunen i den henseende var en anden sag. Så vidt jeg ved og husker: Stort set ingenting. Og forklaringen ligger lige for: Det stred mod den forfatningsbestemte, tilvante og hævdvundne opdeling af kommunens administration i fem selvstændige Magistratsafdelinger og afdelingernes absolutte suverænitet inden for hvert deres arbejdsområde. Det administrative apparat var ikke vant til eller indstillet på samarbejde på tværs af grænserne. Stadsingeniørens administration oversatte Borgerrepræsentationenes tiltrædelse til, at skitsen alene var forpligtende for 4. Magistratsafdeling. Det, samt Vedels faktiske nedlæggelse af Bredsdorffs Generalplanafdeling var svære handicap i det fortsatte arbejde. Teisen, Thomassen og jeg gjorde i de følgende år mange og indtrængende forsøg på at fa Vedel med på i det mindste at drøfte med os, hvordan man kunne give denne planlægning en mere hensigtsmæssig placering i Direktoratet. Det korte af det lange: Han ville ikke så meget som tale om det, endsige gå ind på vores tankegang. Det lykkedes i et møde med borgmester Wassard, at forelægge vores tanker, og han lyttede, dybt interesseret. Men der skete ikke noget, vi mistede tålmodigheden. Først gik Ole Thomassen, så jeg. Og så begyndte der at ske noget. Vedel måtte, meget mod sin vilje, afgive generalplanlægningen til et nyoprettet Generalplandirektorat. En direktør blev ansat, nye friske stridsmænd kom på banen. 16

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Fingerplanen før, nu og i fremtiden

Fingerplanen før, nu og i fremtiden Fingerplanen før, nu og i fremtiden Af Mette Tapdrup Mortensen, museumsinspektør, Ph.d. (senest revideret juli 2013) Fingerplanen var en plan for, hvordan hovedstadsmetropolen skulle vokse i tiden efter

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger

Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 15-06-2015 Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger Folketinget vedtog den 26. februar 2015 lov

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling

Læs mere

Afbud: Gert Jensen, Brian Holmberg, Søren H. Kristensen, Susanne Sander, Knud Rødbro

Afbud: Gert Jensen, Brian Holmberg, Søren H. Kristensen, Susanne Sander, Knud Rødbro Referat af møde i Landsbyforum den 14/9 2009 Deltagere: Ingrid Andreasen (Vrensted, gl. Løkken-Vrå) Ivan Leth (Tolne-Mosbjerg) Kjeld Larsen (Tversted, Uggerby, Tuen) Tove Marquardsen (Lønstrup, Skallerup,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 2300 København S Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Indledning

Læs mere

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt Midlertidige rekreative byrum Byens Netværk arrangement 2009.06.10 Tekst: Charlotte Seidenberg, Teddy Olsen og Henriette Sofie Larsen Foto: Teddy Olsen Daglig leder af Byens Netværk Henriette Sofie Larsen

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E

A V G 1 P L D 2 L O A N S E P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E INDBYDELSE TIL PLANLOVSDAGE 2014 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø-

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Formidling af trafikplanforslag

Formidling af trafikplanforslag Bilag 11 Formidling af trafikplanforslag Beskrivelse af strategi, proces og værktøjer i forbindelse med offentlighedsfasen Kragelund Kommunikation A/S 1. Indledning Dette notat beskriver offentlighedsfasen

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene. Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven

Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven 6. februar 2015 Arkitektforeningen finder det meget positivt, at ministerierne og KL har engageret

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 1.6. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge

Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge Forudgående høring angående vindmøller ved Søren Lolks Vej på Tåsinge Notat fra borgermøde afholdt den 24. marts 2014 kl. 19.00 på Rådhuset i Svendborg Der var i alt ca. 30 fremmødte inklusiv 3 medarbejder

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Afsender: Kloakforsyningen, Aalborg Kommune. Baggrund: Udskiftning af eksisterende og forældet præsentationsfolder både i relation til layout og indhold.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m.

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...2 Lokalplanens indhold og baggrund...2 Lokalplanens retsvirkninger...3 LOKALPLANEN...4 1 - Områdets afgrænsning...5 2 - Lokalplanens

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?

Læs mere

Referat LUFT 1. december 2014

Referat LUFT 1. december 2014 Referat LUFT 1. december 2014 Fremmødt: Østerbro/ Axel Thrige Laursen Vanløse/ Bent Christensen Indre By/Bent Lohmann Brønshøj-Husum/Erik Fisker Valby/Michael Fjeldsøe Amager Øst/Ole Pedersen Christianshavn/Poul

Læs mere

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 183 Offentligt Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen Næstved Kommune har den 26. februar 2013 indstillet to linjeforslag, A og B, til VVMundersøgelse.

Læs mere

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 15.7. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5 P D 2 O 0 V G 1 N S E 5 INDBYDESE TI PNOVSDGE 2015 DBYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø- og byggesagsafdelinger

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere