KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN holder planlægningen 50 år efter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN 1954. -holder planlægningen 50 år efter?"

Transkript

1 KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN holder planlægningen 50 år efter?

2

3 KØBENHAVNS SKITSE TIL EN GENERALPLAN holder planlægningen 50 år efter? 20. Seminar September 2004 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter nr. 50

4 Københavns skitse til en generalplan fra holder planlægningen 50 år efter? 20. Byplanhistoriske Seminar Fredag den 17. september 2004 Byplanhistorisk note nr. 50 Copyright Dansk Byplanlaboratorium Redaktion og tilrettelæggelse: Søren B. Jensen, Jesper Harvest og Michaela Briiel Tryk: KFS AB, Lund, 2006 ISSN: ISBN: Dansk Byplanlaboratorium Nørregade 36, 1165 København K Telefon

5 Indledning Velkomst vdirkitekt tig Htrp,fi rancfir Byplanhistorisk tug Københavns skitse til en generalplan fra 1954 fylder 50 år - holder planlægningen fra "Krønikens tid? Årets byplanhistoriske seminar skal handle om Københavns Skitse til en generalplan, der i år fylder 50 år. Mange af hovederne bag de visionære ideer er her heldigvis stadig. Dem har vi bedt om at tage sig af formiddagens oplæg. De der var med, da visionerne blev skabt, vil fortælle, hvad der skete - dengang. I eftermiddag går vi så i gang med dem, der har måttet implementere planen, og som sidder med planerne i København i dag. De vil vurdere Generalplanskitsens betydning for arbejdet med planlægning i Københavns Kommune op til i dag og måske også sende nogle stikkere ud i fremtiden. Oplægsholderne slutter af med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, som har lovet at komme med det afsluttende oplæg. Overborgmesteren er samtidig vært for seminaret, både med hensyn til husly og frokost - det takker vi for. Velkommen, det er et spændende program. Seminaret blev holdt på Københavns Rådhus. Noten er trykt med støtte fra KAB Fonden. 3

6 Indhold Københavns skitse til en generalplan holder planlægningen 50 år efter? side Poul Lyager: Generalplanforudsætninger 5 Arne Gaardmand: Efterkrigstidens bolignød og saneringsbehov 17 Knud E. Rasmussen: Generalplanskitsen 1954 og udviklingen frem til Københavns første kommuneplan Kristian Larsen: Fingerplanen, Generalplanen og den regionale udvikling 29 Søren Elle: Trafikplanlægning i København Søren B. Jensen: City, centerstruktur og erhvervsudvikling 39 Jens Ole Nielsen: Boliger og befolkning 45 Jens Kramer Mikkelsen: Hvor langt holdt Generalplanskitsen? 51 Paneldiskussion 53 Deltagere i Byplanhistorisk seminar Litteraturliste 57 Byplanhistoriske noter 59 4

7 Generalplanforudsætninger Generalplanforudsætninger ved civilingeniør Poul Lyager Tidligere indehaver a f Poul Lyagers Planlægningstegnestue (konsulent for Københavns Kommune) Tidlig karriere: Københavns Kommunes Byplankontor 1941 Egnsplankontoret for Storkøbenhavn Københavns Kommunes Generalplankontor, afdelingsingeniør To der ragede op I første halvdel af 1900-tallet var der to personer der ragede op, og som hver for sig havde afgørende indflydelse på Københavnsegnens udvikling. Som chef var han utraditionel, fleksibel og fordomsfri. Kunne overbevises og skifte mening. Min nærmeste chef, Poul Vedel, gav som et eksempel på hvad han mente var Forchhammers vægelsind: Hvis Vedel kom i tvivl om et problem og gik til Byplanchefen fik man, som han sagde, ikke noget svar. Gik man derefter til Forchhammer, satte han sig til at filosofere over mulighederne, og så gik man derfra med tre svar. Og så kunne man gå ned til sig selv og gøre som man nu syntes. Vedel var en smule forarget, men frem for vægelsind var det vel snarere et eksempel på god pædagogisk ledelse? Olaf Forchhammer Olaf Forchhammer blev født i Fik uddannelse som ingeniør, arbejdede et år i Tyskland og 26 år gammel ansat i Københavns Kommune, hvor han i 1927 avancerede til leder af Byplanafdelingen. I 1936 blev han stadsingeniør, og det var han til pensioneringen i Han var stærkt politisk interesseret og tog del i den offentlige debat, blandt andet i retsopgøret efter besættelsen. Han var pacifist og militærnægter og det tog han, siges det, en tur i spjældet for. Han var med til at oprette organisationen "Aldrig mere krig i Danmark. Da han i sin ungdom flyttede sammen med kæresten, bekendtgjorde de i Berlingske at de havde indgået kammeratægteskab. Umiddelbart efter sin pensionering giftede han sig med en yngre kvinde og kastede sig igen ud i aktivt arbejde for fredssagen. Københavns parksystem Lys skravering viser eksisterende parker. Mørk skravering angiver forslag til nye grønne områder. Olaf Forchhammers fornemste praktiske indsats - hans permanente fingeraftryk på København og Københavnsegnen, var hans pionérarbejde i tæt samarbejde med medarbejderen Blixencrone- Møller, og hans personlige lederskab i arbejdet med Københavnsegnens og Københavns Kommunes "Grønne Områder, altså udpegningen og sikringen af et egnsomfattende system af tilgængelige skove, søer, moser, dalstrøg med vandløb, og et net af gangstier og cykelveje til at sammenbinde by og landskab. 5

8 Generalplanforudsætninger Også på et teoretisk plan var han banebryder, og det viste han gennem sit første arbejde som leder af Københavns Kommunes Byplanafdeling. Den lille bog København. Byplanmæssige forhold 1932 var i dansk sammenhæng nyskabende. Den kommer jeg tilbage til. Han forestod udarbejdelsen af to vægtige og stofmættede værker om Københavns historie: "Fra Bispetid til Borgertid, en grundig og gennemillustreret beretning om byens byplanmæssige udvikling frem til 1840, samt De indlemmede distrikter. Byplanmæssig udvikling Bo Bojesen: Steen Eiler R. medfældet hovedlineal Nogle fa vil måske huske hans drabelige ordkrig med Olaf Forchhammer om Gamle Bydels fremtid Og så var han en skønånd: Medlem af Det Danske Akademi, nær ven af Karen Blixen. Steen Eiler Rasmussen blev født i 1898, var altså 17 år yngre end Olaf. Han var arkitekt, i mange år professor på Kunstakademiets Arkitektskole. I byplankredse - ikke mindst i den angelsaksiske verden - var han en beundret og indflydelsesrig person. Berømmelsen skyldtes først og fremmest hans ungdomsværk, bogen om "London, der udkom i 1934 og snart efter i en engelsk udgave. Som der er skrevet Every English and American city planner knows his Rasmussen. En vigtig indsats i byplansammenhæng var hans mangeårige lærervirksomhed på Kunstakademiet, hans inspirerende lysbilledforelæsninger, der fik unge arkitekter til at vælge faget og københavnerne til at strømme til. Han leverede betydningsfulde bidrag til den offentlige debat om byplan- og bygnings-spørgsmål i København. Steen Eiler Rasmussens vigtigste, og nu synlige og permanente aftryk på Københavnsegnen, var hans utrættelige og vellykkede arbejde for at skaffe enighed om, og med at fa gennemført en målrettet københavnsk egnsplanlægning, den der resulterede i den internationalt kendte, og anerkendte, Fingerplan. 6

9 Generalplanforudsætninger Da Byplanlægning blev en nødvendighed De der har haft magten i byen København har lige siden Absalon bekymret sig om byens udvikling, dens veje og havn, dens forsvar, og ikke mindst: dens udvidelsesproblemer. Det har afsat mere eller mindre tydelige spor i byen. Men det var udviklingen af moderne maskindrevet industri, som gjorde en rationel byplanlægning nødvendig. Industrien begyndte så småt at udvikle sig i København omkring , og det tog fart i 1880erne og 1890erne. En række store københavnske virksomheder blev grundlagt i de år: Burmeister og Wain, Nordisk Kabel og Tråd, F.L.Smidth & Co, Carlsberg. Der opstod et påtrængende behov for arbejdskraft i byerne, og da der samtidig var krise i landbruget strømmede kommende industriarbejdere fra landdistrikterne til København. Luftfoto Blågårdskvarteret Væksten medførte krav til kommunen om at bygge værker til produktion af vand, gas og elektricitet. Der skulle anlægges kirkegårde, men også veje, skoler, sygehuse og administrationsbygninger. Der var ikke tilstrækkelige arealer inden for kommunegrænsen, navnlig ikke til meget pladskrævende anlæg, og så måtte man opkøbe gårdbrug i de omgivende sognekommuner. Det gjorde man navnlig i Brønshøj, hvor Bispebjerg Kirkegård blev anlagt. Blågårdskvarteret De nye indbyggere havde behov for en bolig, men ikke mange penge til formålet. Det var alligevel nok til at sætte gang i et byggeboom, som skabte Nørrebros og Vesterbros tætte og lysfattige boligkvarterer. I årene fra 1850 til 1880 havde der været en årlig befolkningstilvækst på om året, og begyndelsen til brokvartereme opstod. Fra 1880, da Københavns indbyggertallet var godt , steg den årlige befolkningstilvækst brat til 5.000, senere op til om året, og nu kom der virkelig tryk på, baggårdene blev fyldt op, først nu opstod det sorte Nørrebro. De store indlemmelser. Områderne B, V og S. Men det var nødløsninger og uholdbart i længden. De fleste omegnskommuner havde besvær med at administrere udviklingen, og adskillige var mere end villige til at lade sig indlemme. Det skete efter love vedtaget af Rigsdagen, og kommunen fik i årene i etaper sit areal tredoblet ved indlemmelse af Brønshøj, Vigerslev og Sundbyernes distrikter. 7

10 Generalplanforudsætninger Et konservativt medlem af Borgerrepræsentationen, ingeniøren Alexander Foss, medindehaver af F.L.Smidth og Co, interesserede sig for, hvordan kommunen nu skulle håndtere den vundne frihed til at disponere. Han foreslog at man skulle undersøge, om en del af kommunens store arealer i de nye distrikter kunne anvendes til bebyggelse for Byggeforeninger og andre, på vilkår der ville lette opførelse a f bebyggelse a f landlig karakter - altså i modsætning til de tætte karré-bebyggelser - og samtidig sikre kontrol af værdistigninger. Hans begrundelse var interessant: Er det nødvendigt at fortsætte med at sammenstuve befolkningen i høje huse, i gader langt borte fra den frie natur, således at de er henvist til de få træer, der kan findes på de allerbredeste gader? Han fortsætter "ganske vist er forholdene i den store by ikke som dengang for 50 år siden, da Københavns drenge kunde tumle sig mellem Voldens træer. Distancerne er nu langt større, men ved hjælp a f elektriske sporvogne vil tilvæksten nu kunne spredes ud over landet Det blev to vigtige temaer i de følgende års planlægning. Som næste træk foreslog Foss en international byplankonkurrence. Den blev udskrevet i Dommerkomitéen kom til at bestå af to borgmestre, to borgerrepræsentanter, to arkitekter, to ingeniører samt en landskabsgartner. Det var nok ikke tilfældigt, at politikerne var i mindretal, de kommunale politikere var forsigtige med at forpligte sig. Programmet krævede forslag til en Generalplan i mål 1: Med det mentes der angivelse af 1. Hovedveje, pladser og parker for forskellige formål 2. Bebyggelsesartemes fordeling 3. Passende pladser for offentlige bygninger 4. Eventuelle sporvejslinier og banespor. Altså, lidt forenklet: der ønskes forslag til de ydre geometriske rammer for det kommende byggeri og det tilhørende vejsystem. Men der stilles ikke nogen krav om begrundelser for dispositionerne. 1. præmien I 1909 forelå der 19 konkurrenceforslag, og dommerne var enige om at give førstepræmie til et fremsynet og charmerende tegnet forslag udarbejdet af en tysk kommunaltekniker. De kommunale teknikere brød sig ikke meget om det, og trods enigheden fik det aldrig nogen formel politisk opbakning. Det satte sig kun beskedne spor i byen. 2. præmien 8

11 Generalplanforudsætninger 2. præmien var lavet af afdelingsingeniør i kommunen Aage Bjerre, der jo kendte sin by og ikke havde sans for romantisk krøllede vejsystemer. Han blev senere leder af kommunens byplankontor og dernæst stadsingeniør. Hans forslag blev heller ikke officielt vedtaget, men i kraft af Bjerres position var det nok hans plan, der i praksis blev vejledende. Lovfæstet byplanlægning Der var tilløb til byplaner over hele landet, og der opstod behov for mere formelle regler. I 1925 blev den første Lov om Byplanlægning vedtaget af Rigsdagen og i 1927 fik Københavns Kommune en Byplanafdeling med Aage Bjerre som leder. Et par år efter blev Bjerre ny stadsingeniør, og Olaf Forchhammer leder af Byplankontoret. Første gang det nye Byplankontor markerede sig var i 1932, med en publikation i kvartformat på beskedne 57 sider. Den hed København. Byplanmæssige Forhold. 1932, og her blev der brugt nye metoder til behandling af byplanproblemer. Udvikling og Arealudnyttelse Befolkningsforhold Bebyggelsens Kvalitet og Arealudnyttelse Tilrettelæggelse af Fremtidsudviklingen Sidste afsnit indeholdt overvejelser over boligbyggeriet med henblik på en boligpolitik, ligesom der angives retningslinier for kommunens erhvervspolitik. Der peges på ønskeligheden af en revision af Bygningsloven af Undersøgelsen af de angivne emner blev altså til konklusioner om generelle retningslinier for udviklingen. Et eksempel på de anvendte metoder er en undersøgelse af forholdet mellem erhverv og bolig i den Sorte Firkant. KØBENHAVN BYPLANMÆSSK!L FORHOLD Lig Grafisk Fremstilling af Bebygge! terts U dnyt Udse id Sæ rtogs i irksom heder, et ældre Forsi ad sk rur fer (N ørrebro) "Byplanmæssige Forhold var et pionérarbejde, sandsynligvis inspireret af idéer i britisk planlægning, hvor Patrick Geddes Survey before Planning var et slagord. Tidligere tiders hovedsagelig geometriske tilgang blev suppleret med analyser a f virkeligheden, af de sociale, tekniske, økonomiske og andre dagnære forudsætninger som udgangspunkter for en tidssvarende planlægning. Byplanmæssige forhold 1932 indeholdt tre afsnit, der hver for sig analyserede vigtige sider af de bestående tilstande i byen, samt et konkluderende afsnit: Men Byplanmæssige forhold tjente også som forarbejde til et nyt stort projekt, nemlig til en meget savnet Byggelov for København. Den kom på gaden i 1939 og var et fremragende og omhyggeligt arbejde, specielt udformet til at håndtere de københavnske byggesags- og bybygningsmæssige problemer. Her havde Steen Eiler Rasmussen været en ivrig medarbejder. 9

12 Generalplanforudsætninger Ingeniørforeningens initiativ Trafikliniebetænkningens forslag, med boller! Indlemmelser og planer inden for den nye kommunegrænse standsede ikke befolkningstilstrømningen til forstadsområderne uden for grænsen. Tilfældigt byggeri spredtes i egnen og var ved at spolere muligheder for fornuftige fremtidige vejføringer. Dansk Ingeniørforening nedsatte derfor et Trafiklinieudvalg for Københavns-egnen, og i 1926 blev der offentliggjort en betænkning med forslag til et sammenhængende vejnet for hele egnen, samt forslag til forlængelse af radiale sporvognslinier ud i oplandet. Det tekniske arbejde var foregået i Københavns Kommunes Byplankontor med Blixencrone-Møller som udvalgets sekretær. Trafikliniebetænkningens vejforslag... t «& ivrr»fr«d F vc c» n ø j o r n t o i v tn - -» *** ( *»»««* Det var lykkedes Blixencrone-Møller at demonstrere sin mening om sagen ved i al stilfærdighed at tilføje betænkningens tegning af den foreslåede vejplan et antal cirkulære røde boller omkring ring-radialvejsskæringer i egnen. Men dem stod der ikke et kuk om i betænkningen. Det var en smule besynderligt. Mange år senere svarede Blixencrone på mit forundrede spørgsmål: Jo, det var mig. Jeg var optaget af Garden City- og satellitbyteorier. Den slags var der ingen forståelse for i udvalget. Men jeg syntes, at tanken skulle antydes. Forslaget tegnede et vejsystem, som i vidt omfang byggede på eksisterende forhold, men sammen med det tilsvarende forslag til forlængelse af sporvejslinier tegnede det et billede af en fremtidig strøm af forstadsbyggeri i mekanisk fortsættelse af den hidtidige lag-på-lag vækst. Det var velsagtens hvad Steen Eiler Rasmussen forudså og frygtede. Han har nok været godt informeret om den nytænkning, der skete i England under betegnelsen Garden City"- bevægelsen. Steen Eiler Rasmussen kunne ikke acceptere Trafiklinieudvalgets adskillelse af trafikplan og byplan, han havde en anden opfattelse af, hvordan der skulle planlægges. Men når ensomme Steen Eiler ville gå imod de forsamlede vejingeniører fra egnen med Københavns stadsingeniør i spidsen og i regi af den indflydelsesrige Dansk Ingeniørforening, hvad gør man så? Man bruger fagbladet "Architekten som han redigerede, til at sende forslaget ud til "høring i en international kreds af byplankyndige. Steen Eiler redigerede svarene i et særnummer. Essensen var, lidt forenklet sagt: Vejplan uden byplan dur ikke. 10

13 Generalplanforudsætninger Første skridt hen imod Københavnsegnens planlægning Her begynder historien om Københavnsegnens planlægning, på en lidt skæv måde. Dansk Byplanlaboratorium var blevet oprettet året før, i 1925, og her tog man høringssvarenes udfordring op. I 1928 fik laboratoriet nedsat Udvalget til Planlægning a f Københavnsegnen. Men Laboratoriet rådede ikke over penge til egentligt planlægningsarbejde. Forchhammer, der havde deltaget i arbejdet med trafikliniebetænkningen, tog åbenbart kritikken til sig og gik ind i egnsplanarbejdet ved at tilføre det den allerede igangsatte rekognoscering a f Københavnsegnen, som sigtede mod en Grøn Plan for hele egnen. Chr. Blixencrone Møller Forchhammer havde straks fanget idéen og tilskyndede Blix til at gå i gang med at rekognoscere Københavnsegnen for 'grønne ' muligheder. Blix fortalte senere, at begrebet "Grønne Områder på ingen måde blev modtaget med begejstring. Steen Eiler Rasmussen var forbeholden, andre anså det for romantisk tøjeri, og journalisten og arkitekten Hakon Stephensen, der senere kom til at stå som initiativtager til Vestskoven, viste i sin avis i årevis skepsis overfor tanken. Københavnsegnens grønne områder 1936 I 1936 udkom så i Egnsplanudvalgets regi Betænkning om Københavns Grønne Områder. Blixencrone har i et interview fortalt om sin simple, men fremadskuende tanke om, at de arealer der ikke skulle bebygges var lige så vigtige, som dem der skulle bebygges, og hvordan han herved kom til tanken om "Grønne Områder. Men Den Grønne Plan fik politisk medvind. Den socialdemokratisk-radikale regering Stauning- Dalgaard kunne se perspektivet og tog sagen op. Rigsdagen vedtog en tilføjelse til Naturfredningsloven, og Statsministeriet nedsatte på dette grundlag Tremandsudvalget til at udarbejde og gennemføre en samlet fredningsplan for egnen, og det blev i efterfølgende mange år Forchhammers og Blixencrones arbejdsredskab til virkeliggørelsen af de grønne områder. Under krig og besættelse var der kun en beskeden planaktivitet. I Danmark fulgte man den internationale bølge af opmærksomhed om begrebet planlægning. Navnlig i England opstod en stærk vilje til genopbygning af bombeødelagte byer med "planning som et værktøj. 11

14 Generalplanforudsætninger Egnsplanarbejdet I marts 1945, allerede inden krigsafslutningen, kunne Byplanlaboratoriet indkalde det samlede Egnsplanudvalg. Det var Steen Eiler Rasmussen der gjorde forarbejdet og som kunne meddele, at Arbejdsministeriet ville bidrage økonomisk og at Indenrigsministeriet fuldt ud støttede arbejdet. Et nyt Egnsplanudvalg blev udpeget, ligesom der blev vedtaget et kommissorium om formålet med at udarbejde en Egnsplan. Kommissoriet indeholdt en vigtig passus: I Beskrivelsen skal der gøres rede for planens forudsætninger, for de eksisterende forhold, for motiverne til planudformningen, for de formelle muligheder for gennemførelsen, samt udkast til eventuelt manglende lovbestemmelser. Det var en opskrift på gennemførelse og dermed var der tilkendegivet en både kommunal og ministeriel enighed om og vilje til at føre planen ud i livet. Generalplan for Københavns Kommune 1Byplanafdelingen havde vi et stykke tid talt om generalplan. Flemming Teisen, medarbejder i Byplanafdelingen, havde i lang tid haft en meterlang strimmel hængende over døren: KØBENHA VN MANGLER EN GENERALPLAN" - til Forchhammers store ærgrelse. Ærgrelsen hang antagelig sammen med, at Forchhammer på forskellig vis havde søgt at forberede, at han selv skulle stå i spidsen for en overordnet planlægning. Han havde foreslået en nyorganisering af direktoratet, herunder oprettelsen af en stilling som vicestadsingeniør til bestridelse af de daglige forpligtelser, så han selv kunne frigøres til overordnet planlægning. Og i den sammenhæng tænkte han mere på egnsplanlægning end på generalplanlægning. Men her mødte han kraftig modstand hos Overborgmesterens cand.polit er. Han kæmpede for sin sag med indædthed, men trods bitter strid: frigørelsen fik han ikke. Også i Borgerrepræsentationen blev der talt "Generalplan, og da kommunalvalget i 1946 bragte kommunisten Johannes Hansen ind på posten som borgmester for Magistratens 4. Afdeling, den tekniske, var det vel nærliggende at vælge "Generalplan som mærkesag. I hvert fald: Poul Erik Skriver fortæller om, hvordan Teisen på en faglig rejse til Paris bearbejdede og overbeviste borgmesteren om generalplanlægningens nødvendighed. Johannes Hansen Borgmester M ag 4. A fd Men at gøre noget konstruktivt ved det var svært. Forchhammer nærmede sig pensionen og havde sine meninger og projekter, blandt andet om behandlingen af Københavns Indre By, meninger som mødte beslutsom modstand både indefra, fra Stadsarkitekten, og udefra. Dertil kom, at den herskende majoritet på Rådhuset bestemt ikke var venligt stemt over for den røde borgmester, han var et politisk fremmedlegeme. Faglig undergrundsbevægelse Antallet af yngre arkitekt- og ingeniørmedarbejdere i Byplankontoret blev gradvis forøget gennem årene Det kunne der fremføres saglige grunde for, man måtte forberede sig på øget byggeaktivitet og hvad det måtte medføre. Stadsingeniørens Byplanafdeling fik i 1941 besked på at ansætte hele det hold af ingeniører der det år fik afgangseksamen med byplan som speciale, hele bundtet, 7 mand høj, hvoraf jeg var den ene. Ansættelserne hang sandsynligvis også sammen med Forchhammers nævnte ambition om selv at komme i gang med en plan for hele Københavnsegnen. 12

15 Generalplanforudsætninger Inden for kredsen af unge eller yngre arkitekter og ingeniører i Byplankontoret udviklede der sig en byplan-undergrundsbevægelse uafhængigt af cheferne, som manifesterede sig gennem regelmæssige frokostmøder med skiftende deltagere på Vartov, hvor vores faglige interesser blev diskuteret med livlighed. Også et par af de lidt ældre arkitekter sluttede sig til, Teisen og Siegumfeldt bl.a. Det undergrundsagtige blev understreget af, at Rådhuset, hvor de fleste af os arbejdede, dengang stod i forbindelse med Vartov gennem en underjordisk gang under Vester Voldgade. Vi var hver for sig i hverdagen optaget af mere eller mindre rutinepræget sags ekspeditionsarbejde. Frokostmøderne var åndehuller, hvor vi kunne snakke om vores tanker om en mere perspektivrig planlægning, som vi var overbeviste om måtte komme, når besættelsestrykket blev ophævet. En idé fra Stockholm om parkunderholdning blev omsat til københavnsk, Poul Erik Skriver tegnede en teatervogn som kunne turnere i parkerne, Kjeld Abel skrev det første stykke! Borgmesteren måtte udskyde generalplansagen, til en ny stadsingeniør var udnævnt, og det skete først sent i Den nye blev Poul Vedel, og han ønskede at fortsætte traditionen, at det var Stadsingeniøren, som var Stadens planlægger. Poul Vedel har senere fortalt mig, at han, som ansøger til stadsingeniørposten, på et møde hos den nye borgmester hvor blandt andre arkitekten, medlem af Borgerrepræsentationen Flemming Grut var tilstede, blev adspurgt, om han i givet fald ville kunne acceptere arkitekt Peter Bredsdorff som leder af en nyoprettet Generalplanafdeling? Vedel opfattede det med rette som en håndfæstning, men som han sagde: Det morede mig ikke, men som ansøger havde jeg ikke noget valg. Vedel glemte aldrig den afpresning, og det fik følger. Efter at Generalplanskitsen var offentliggjort og Bredsdorff overgået til Kunstakademiet accepterede han ikke generalplangruppens status som selvstændig afdeling, eller lederens position som afdelingsarkitekt. Peter Bredsdorff Det kom til at stå som en nødvendighed at påvirke vores kolleger og overordnede på Rådhuset, og det skete blandt andet ved foredrag i kontormødeinstitutionen - oprettet på initiativ af Flemming Teisen - men også ved indlæg og kronikker i aviser og tidsskrifter, og med foredrag hvor vi kunne komme af sted med det. Der opstod omkring kontormødeme et livligt og varmt arbejdsklima, udenlandske idéer blev afprøvet og bearbejdet. Men i 1952 indtog Peter Bredsdorff altså sin plads i Stadsingeniørens Direktorat som leder af generalplanafdelingen, med titel af afdelingsarkitekt. 13

16 Generalplanforudsætninger Generalplanholdet. Peter Bredsdorff siddende i midten. Stående i bagerste række, lige over Bredsdorff, Flemming Teisen med dukke i lommen forestillende Poul Lyager, som var på rejse Til gengæld havde den nyoprettede afdeling et fagligt fundament at stå på, nemlig den nu foreliggende Egnsplanskitse eller Fingerplanen af Dernæst det forhold, at Bredsdorff havde været lederen, og Flemming Teisen og jeg havde deltaget i udarbejdelsen af Skitsen Men nu var der ikke megen tid - to år - inden det næste kommunalvalg i Borgmesteren skulle jo gerne inden da have sin Generalplan trykt og publiceret. Men ikke mindre vigtigt: et antal af dem der kom til at befolke det nye Generalplankontor havde længe arbejdet med delproblemer af det stof der nu skulle sammenfattes til en helhed, blandt andre Ole Thomassen (cityområdet), Robert Sylvest Hansen (sanering), Max Siegumfeldt (børneinstitutioner, legepladser, grønne områder) og Karen Klixbiill (befolkningsforhold). Fingerplanens uløste problemer Det var storbyens vækst og udbredelsesform der var hovedtemaet under egnsplanarbejdet. Den eksisterende bys problemer var ikke blevet glemt. Men der var den begrænsning, at det ultimative mål for Steen Eiler Rasmussen var enighed i Egnsplanudvalget, hvor Forchhammer var medlem, og dét satte grænser for frimodigheden. Når det gjaldt konkrete forslag inden for Københavns Kommunes område bevægede man sig med den yderste forsigtighed. Det gjaldt i særlig grad planer for vej- og tunnelbaneanlæg, for her var der uenighed. Det kom tydeligt frem i opsamlingspublikationen Status 1950, som blev udsendt i Steen Eiler Rasmussens navn og som ifølge "Forordet indeholdt, hvad man var blevet enige om i Egnsplanudvalget. 14

17 Generalplanforudsætninger Men man fandt det endnu vanskeligere at tænke sig de uoverskuelige konsekvenser af ikke at gøre det: Spredning ud over de tætte bydeles gader af centrumsøgende trafik, eller, endnu værre: Spredning og udflytning a f city funktioner, noget som man havde svært ved at forestille sig og som ville stride mod den grundlæggende forestilling om, at København var en typisk centralby, og enigheden i Egnsplanudvalget om, at det skulle København fortsætte med at være. I teksten heddet det: Man må med forventning imødese hvilke resultater arbejdet med en københavnsk generalplan bringer på dette punkt. Om det ydre S-banenet siger "Status, at her er man stort set enige, men udformningen af det indre net er et problem, fordi den løsning man vælger vil gribe afgørende ind i udviklingen a f cityområdet. Forchhammer havde foreslået et noget enklere og billigere alternativ til Statsbanernes meget omfattende forslag, og her siger "Status : Man må håbe, at man ikke vælger en løsning blot fordi den er billigere. Fingerplanens Bilveje De eksisterende planer for det overordnede vejnet var baseret på Trafiklinie-betænkningen af Men om fremtiden hedder det i Status at den voldsomme stigning i biltrafikken aktuelt har fremkaldt planer om veje af højere klasse for fjerntrafikken. Man var i Egnsplanudvalget enige om, at det kunne blive nødvendigt at aflaste det eksisterende gadenet i byområdet for gennemgående lokaltrafik, at disse to former for gennemgående trafik med fordel ville kunne betjenes af et særligt nyt gadenet a f bilvejskarakter. Men der lægges ikke skjul på, at Fingerplanens geometrisk abstrakte vej skelet bestående af radialer og to cirkelformede ringlinier, den inderste placeret tæt om det indre byområde, var udtryk for et svært dilemma. Man fandt det i Status ikke let at anvise hvordan, helt nye veje skulle kunne føres ind gennem den tætte by. 1 forbindelse med saneringer måske? Endelig var der et særlig kontroversielt emne: retningslinier for cityområdets udvikling. Der var i Egnsplanudvalget fuld enighed om at fastholde Københavns karakter af centralby : Alle funktioner som har hele hovedstadsområdet som opland bør ligge i tilknytning til det eksisterende centrale område. Forchhammer havde gennem sin administration og sine mere eller mindre gennemførte planer klart demonstreret sin vilje til at fastholde og ombygge Cityområdet hvor det nu lå, og på erhvervenes præmisser: Nedrivning af forældede bygninger, tilladelse til højere og tættere byggeri, gadeudvidelser og gadegennembrud skulle være midlerne. Vognmagergades og Bremerholms eksempler viste hvordan. Men i Fingerplanen sættes der - ganske vist i et bilag sidst i betænkningen - et spørgsmål ind: Kan det være rigtigt at ofre Indre Bys særlige bykarakter? Ville det ikke være bedre at tilstræbe en gradvis flytning af tyngdepunktet til tilstødende bydele hvor der allerede er en citydannelse i gang? 15

18 Generalplanforudsætninger Endnu et sagsområde blev hermed ekspederet til løsning i Generalplanregi! Og så, til allersidst: For os, den lille gruppe der stod over for opgaven, var det en selvfølge, at en vigtig del af arbejdet var at samarbejde kommunale og statslige bestræbelser inden for de mange kommunale aktiviteter, eksempelvis mellem boligpolitik og sanering, skoleplan med vejplan, sammentænkning af planer for gader og veje med planer for sporvejslinier og S-togslinier. Og allervigtigst: sammenhæng mellem de samlede byplanaktiviteter og kommunens økonomiske planer. I Poul Vedels forord til Generalplanen hedder det: Med det nu udførte arbejde er der kun taget et første skridt. Foruden fortsatte undersøgelser forestår der omfattende drøftelser til mange sider, både med organer inden for og uden for kommunen. Efter offentliggørelsen af Generalplanen blev der nedsat et såkaldt Generalplan fællesudvalg mellem magistrat og Borgerrepræsentation. Her blev Generalplanskitsen gennemgået af Flemming Teisen, Ole Thomassen og af mig, med et sammenfattende og afsluttende foredrag af Poul Vedel. Møderækken kom til at strække sig over to år. Borgerrepræsentationen tog derefter Skitsen til efterretning som det hed, og det var så det. Der kom gode forhandlinger i gang med både Statsbanerne og Vejdirektoratet. Det var institutioner som Stadsingeniøren havde haft et mangeårigt samarbejde med, og som jeg blev stærkt involveret i. Hvad der skete inden for kommunen i den henseende var en anden sag. Så vidt jeg ved og husker: Stort set ingenting. Og forklaringen ligger lige for: Det stred mod den forfatningsbestemte, tilvante og hævdvundne opdeling af kommunens administration i fem selvstændige Magistratsafdelinger og afdelingernes absolutte suverænitet inden for hvert deres arbejdsområde. Det administrative apparat var ikke vant til eller indstillet på samarbejde på tværs af grænserne. Stadsingeniørens administration oversatte Borgerrepræsentationenes tiltrædelse til, at skitsen alene var forpligtende for 4. Magistratsafdeling. Det, samt Vedels faktiske nedlæggelse af Bredsdorffs Generalplanafdeling var svære handicap i det fortsatte arbejde. Teisen, Thomassen og jeg gjorde i de følgende år mange og indtrængende forsøg på at fa Vedel med på i det mindste at drøfte med os, hvordan man kunne give denne planlægning en mere hensigtsmæssig placering i Direktoratet. Det korte af det lange: Han ville ikke så meget som tale om det, endsige gå ind på vores tankegang. Det lykkedes i et møde med borgmester Wassard, at forelægge vores tanker, og han lyttede, dybt interesseret. Men der skete ikke noget, vi mistede tålmodigheden. Først gik Ole Thomassen, så jeg. Og så begyndte der at ske noget. Vedel måtte, meget mod sin vilje, afgive generalplanlægningen til et nyoprettet Generalplandirektorat. En direktør blev ansat, nye friske stridsmænd kom på banen. 16

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

BYPLAN. Nr. 56. For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 56. For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 56 For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af byplanloven (lovbekendtggrelse nr. 160 af 9. maj 1962)

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling.

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Valg af Dirigent Niels Einer Rytter blev valgt som dirigent. Han startede

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Generalforsamling marts 2006. Generalforsamlingsprotokollat. Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening.

Generalforsamling marts 2006. Generalforsamlingsprotokollat. Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening. SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Generalforsamling marts 2006 Generalforsamlingsprotokollat Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i. Generalforsamlingen afholdtes

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 53 For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af byplanloven (lovbekendtggrelse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 15

BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Håndværkerområdet i Gredstedbro BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr, 15 BYPLANVEDTÆGT N R. 15 for Et "byområde i Gredstedbro I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset.

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning - formand Mads Sørensen 3. Fremlæggelse af revideret regnskab

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Vejledning om folkekirkens konsulenter.

Vejledning om folkekirkens konsulenter. Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Grundejerforeningen Hyrdeengen Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

REFERAT AF KREDSGENERALFORSAMLINGEN DEN 25. MARTS 2010 PÅ SLOTTET I NÆRUM. DAGSORDEN.

REFERAT AF KREDSGENERALFORSAMLINGEN DEN 25. MARTS 2010 PÅ SLOTTET I NÆRUM. DAGSORDEN. KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK NORDØSTSJÆLLANDSKREDSEN REFERAT AF KREDSGENERALFORSAMLINGEN DEN 25. MARTS 2010 PÅ SLOTTET I NÆRUM. DAGSORDEN. 1. Velkomst ved Kredsformanden 2. Valg af dirigent 3. Valg

Læs mere

11.20.20 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ARKITEKFORBUNDET

11.20.20 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ARKITEKFORBUNDET Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ARKITEKFORBUNDET BIBLIOTEKARFORBUNDET BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET DANMARKS JURIST- OG ØKONOMFORBUND DANSK EL-FORBUND PHARMADANMARK DANSK FORMANDS FORENING DANSK

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

BYPLAN. Nr. 74. For området Kronprinsessegade, Klerkegade, Rigensgade og Fredericiagade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 74. For området Kronprinsessegade, Klerkegade, Rigensgade og Fredericiagade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 74 For området Kronprinsessegade, Klerkegade, Rigensgade og Fredericiagade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. I medfm af byplanloven (lovbekendtg~relse nr. 63 af 20. februar 1970) pålægges området

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere