5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.
|
|
- Frida Maja Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet med emnet: Ældres boligforhold. I hele perioden har der været lagt stor vægt på boligindretning og tilgængelighed. Men det har også drejet sig om kommunal ældreboligpolitik og boligforhold for meget forskellige grupper af ældre. I det følgende vil jeg tale om, hvad der skal til for at ældre kan bo selvstændigt og i gode boliger. Det vil sige om de har råd til at bo selvstændigt om de kan få hjælp hvis og når de får brug for det om boligindretningen og adgangsforholdene er gode nok Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 2. Forudsætninger for at ældre kan bo selvstændigt Langt de fleste ældre bor i selvstændige boliger - altså ikke i institutioner og ikke hos familie eller andre. Økonomiske forudsætninger Det er en af forudsætningerne for, at ældre kan bo selvstændigt, at de har råd til det. Det har de fleste ældre i dag. Sådan har det ikke altid været, og sådan er det langt fra i alle EU-lande i dag. I flere sydeuropæiske lande er en af nyskabelserne at sætte ældre i famliepleje hos fremmede familier, hvis de ikke selv har en familie til at tage sig af dem. Helt op til langt ind i 1950erne var det at være gammel i vid udstrækning synonymt med at være fattig. I 1930ernes København boede kun lidt over halvdelen af aldersrentenyderne i selvstændige boliger Resten boede fx i pensionater og på lejede værelser og nogle på alderdomshjem. Aldersrenten var på 60 kr. om måneden og den gennemsnitlige husleje var på 30 kr. om måneden - begge dele for enlige. Københavns kommune og andre kommuner måtte bruge mange penge af kontoen til personlige tillæg til tilskud til huslejen. Det var nemlig ikke noget der hed boligsikring. I 1936 fik Københavns kommune den idé at bruge nogle af de penge, der ellers var afsat til personlige tillæg til at bygge boliger i stedet for. Det var de såkaldt pensionistboliger for økonomisk dårligt stillede pensionister. 1
2 Den første bebyggelse var Guldbergshave på Nørrebro. Der var etrumsboliger til enlige og ét rum + alkove til par. Det var ikke lovligt at bygge huse af kontoen til personlige tillæg. Overborgmesteren sagde dengang i Borgerrepræsentationen bl.a. "Hvorvidt det alligevel er fuldt lovligt, er et spørgsmål, der jo aldrig bliver afgjort, fordi livet går nu engang sin gang " Året efter gjorde Rigsdagen det lovligt, og der blev bygget pensionistboliger helt op til Pensionistboligerne var forløberen for de senere ældreboliger, fordi det var selvstændige boliger. Siden opførelsen blev pensionistboligerne ikke løbende moderniseret, så tiden løb fra dem. I 1990erne blev de radikalt ombygget til moderne ældreboliger med bedre plads og med fuld tilgængelighed. Hvad kan vi så lære af det? Fx kan vi lære, at også de nye ældreboliger fra 1990erne skal følge med tidens krav med hensyn til størrelse og indretning. Der skal ikke gå 60 år, som der gjorde i Guldbergshave. Spørgsmålet er, om man ikke allerede nu skulle bygge en betragtelig andel, som er betydeligt større end 65m². Det behøver ikke nødvendigvis at være ældreboliger. Det kan også være almene fuldt tilgængelige familieboliger. (Man kan læse mere om pensionistboligerne og de senere ombygninger til ældreboliger i rapporten SBI-byplanlægning nr. 70.) Alderdomshjemmene fra omkring begyndelsen af forrige århundrede var også for fattige pensionister - faktisk var det en udskillelse fra fattiggårdene fra den gang det blev en regel, at de gamle i fattiggårdene ikke længere skulle have arbejdspligt. Helt op i 1970erne boede mange i alderdomshjem, fordi de ikke havde råd til andet. I dagens debat bliver alderdomshjemmene en gang i mellem fremhævet og idyliseret. Dengang der var alderdomshjem til, da havde de gamle det godt og hyggeligt siges det. Det er imidlertid noget af en myte, at det skulle være så godt. Og en af forskningens opgaver er at undersøge og evt. også at punktere myter. Det gjorde Socialforskningsinstituttet med publikation 57 fra Her fremgår det bl.a. at ca. en femtedel af beboerne i den tids alderdoms-og plejehjem var ensomme. Så det er relativt nyt, at de fleste ældre i dag har råd til at bo selvstændigt. Og det skyldes som især folkepensionen og boligydelsen til pensionister. Kan de få den nødvendige hjælp? Den anden forudsætning for, at ældre kan bo selvstændigt, er at de kan få hjælp fx hjemmehjælp og andre former for hjælp, når og hvis det bliver nødvendigt. Det er der jævnligt debat om. Der klages fx over aflysninger. I sammenligning med andre lande har vi imidlertid en meget høj standard målt i timer pr person. Desuden har alle kommuner døgnpleje. Og så er 2
3 hjemmehjælpen gratis - helt uafhængig af indkomsten. Det er den ikke i andre lande. Så selvom hjælpen måske kunne være bedre og endnu mere omfattende, så er det ikke det, der det der forhindrer ældre i at kunne bo selvstændigt. Er boligerne godt nok indrettet? Boligstandarden, boligindretningen og tilgængeligheden af boligen er den tredje forudsætning for at ældre med gangbesvær og andre funktionsnedsættelser kan blive boende i en selvstændig bolig. Med hensyn til boligstandard er de ældre i de senere år kommet godt med i sammenligning med den øvrige befolkning. Det gælder i sær de enlige ældre, som især var bagefter på dette punkt. Jeg har en overhead fra Byforum-rapporten, som BY -og Byg og AKF lavede om dette: Andel ældre uden bad i boligen i 1981 og Pct Ældre par over 60 år Ældre enker/enkemænd over 60 år Ældre ugifte/fraskilte Som det fremgår var det for godt 20 år side over en fjerdedel af de ældre ugifte og fraskilte, der ikke have bad i boligen. Hvis tilgængelighed er et stort problem i den almindelige boligmasse, så vil der være et stort behov for særlige boliger for ældre med gangbesvær - fx ældreboliger. Stramningerne med hensyn til tilgængelighed i bygningsreglementet fra 1995 og bygningsreglementet af 1998 for småhuse vil hjælpe på lang sigt. Men da det årlige nybyggeri af boliger kun udgør en lillebitte brøkdel af det samlede antal boliger, vil der gå meget lang tid, før det rigtigt batter. I den forbindelse er det ærgerligt, at forbedret tilgængelighed af forskellige tekniske og økonomiske grunde ikke rigtigt er slået i gennem i byfornyelsen. 3
4 I rapporten "Det fremtidige behov for plejeboliger" har Ældreboligrådet beregnet at kun 40% af de ældre over 70 år bor i fuldt tilgængelige boliger. Ældreboligrådet mener, at det kunne hjælpe, hvis de ældre flyttede til mere tilgængelige boliger. Der er imidlertid ikke så mange ældre, der flytter. Nogle gange kan man få den opfattelse af avisdebatten, at de ældre flytter meget mere end før. De flytter ind til bycentrene eller de flytter i bofællesskaber i stor stil. Men sådan er det ikke. Her er en anden graf fra Byforum-rapporten: Flytninger pr. år i forskellige aldersgrupper i 1980, 1990 og pct år år år år år år år De unge flytter som lopper - 40% om året. Men for de ældre er der ikke sket noget de sidste 20 år. Under 5% flytter hvert år. 4
5 Antal ældre på 60 år og mere i forskellige boligformer i 1990, 1995 og 2000 Seniorbofællesskaber af forskellig slags Sommerhuse Almindelige rækkekæde- og dobbelthuse Almindelige etageboliger Almindelige parcelhuse og stuehuse På grafen ovenfor kan man se de sidste 10 års ændringer i boligformer i den almindelige boligmasse for ældre på 60 år og derover. Noget skyldes flytninger og noget skyldes, at folk er blevet ældre i de boliger de hele tiden er boet i. Det er ca. 0,2% af de ældre der i 2000 boede i bofællesskaber. Muligvis er det 0,3% i dag, men der er lang vej til at det virkelig batter. Som indledning til en af konklusionerne på den undersøgelse om ældre i bofællesskab, By-og Byg, AKF og Gerontologisk Institut lavede, vil jeg vil jeg lige nævne en lille historie om sociologi: For godt 30 år siden læste jeg Allardt og Littunens grundbog i sociologi. Den indledtes med et afsnit om, hvad sociologien handlede om. Der var opremset en række eksempler på udsagn. Et af dem gik ud på, at de fleste, som gik på styrmandsskole, ville være styrmænd. Jeg tænkte, at det lød meget kedsommeligt med den slags banale udsagn. Men efter opremsningen stod der, at alle disse udsagn var forkerte eller stærkt misvisende. Og der blev så henvist til forskellige undersøgelser. En norsk undersøgelse fra dengang havde således vist, at det var under halvdelen af dem, der gik på styrmandsskole, som ville være styrmænd. Så de tilsyneladende banale udsagn blev straks mere spændende, og det var jo nok det, forfatterne havde tænkt sig. I vores om undersøgelse om ældre i bofællesskab kom det bl.a. frem, at en stor del - op mod 40% ikke så meget flyttede ind på grund af fællesskabet, men mere for at få en mindre bolig. Den anden interessante gruppe er dem, der flytter permanent i sommerhus, efter at det er blevet lovligt. 5
6 Sommerhusbeboere på 60 år og derover Man hører ikke så meget om denne gruppe som om dem, der flytter i bofællesskaber eller i eksklusive boliger ved havnen. De skriver ikke kronikker, men nøjes med at stemme med fødderne. Det kunne være interessant at vide mere om dem. Hvad ved vi om flytteønsker? Det har jeg en graf om fra SFI's rapport Danskere med livserfaring" Jeg har lavet den på en lidt anden måde end den står i rapporten og jeg har forenklet den lidt: den ser sådan ud 6
7 Andele af forskellige aldersgrupper der overvejer at flytte af forskellige grunde inden for 5 år En større bolig Komme nærmere til naturen Dårligt helbred Bo mere centralt Bo billigere Blive fri for besværlige trapper Slippe for havearbejde En mindre bolig Pct. 52 & 57 år 72& 77 år Undersøgelsen bygger på registeroplysninger om og interviews med ca ældre i i alt 6 aldersgrupper. Her har jeg kun taget de fire af dem med. Omkring 13-14% overvejede at flytte inden for fem år. De kunne angive forskellige grunde. Her har jeg angivet hvor mange af alle i de forskellige aldersgrupper, der kun overveje at flytte af de og de grunde. De kunne godt angive mere end én grund. Som man kan se er en mindre bolig det der tæller mest. For de ældste er det også trapper, have og helbred. At bo mere centralt kan også spille en vis rolle, men det kan det at bo nærmere ved naturen også for de yngre årgange. Et er imidlertid hvad de overvejer - noget andet er hvad de gør og hvorfor, når det kommer til stykket. Hvor meget kan man stole på sådanne undersøgelser af flytteovervejelser.? Det vil man have en enestående chance for at få mere at vide om. I år er der nemlig gået fem år siden undersøgelsen blev lavet. Tanken har været at gentage undersøgelsen hvert femte år, og hver år tages der så en ny gruppe på 57 år med. Dem der sidst var 72, vil nu være 77. Hvis det lykkes at skaffe penge til fortsættelsen, vil man kunne se, hvem der faktisk flyttede og spørge dem om hvorfor. Man vil også kunne se, hvem der ikke flyttede alligevel og man kan spørge dem om hvor for. Til- 7
8 svarende kan man spørge dem, der flyttede, selvom de tidligere overhovedet ikke havde overvejet det tidligere. Det vil være et godt bidrag til den generelle viden om flytninger. Konklusion: I dag kan langt de fleste ældre bo i selvstændige boliger. De behøver ikke at flytte til særlige boliger for ældre på grund af økonomien, eller fordi de ikke kan få hjælp, når og hvis de får brug for det. Men det er stadigvæk sådan, at nogle bliver nødt til at flytte i særlige boliger, fordi den almindelige boligmasse ikke er tilgængelig nok. Kilder "Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker" Byforum, København (Rapporten er udarbejdet for Byforum af Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Andersen, E.M. (2000). Fælles men også alene. Ældre i bofællesskab. AKF København og SBI, Hørsholm. Gottschalk, G. og Platz, M.:"Modernisering af pensionistboliger i Københavns kommune".(1993) SBI-Byplanlægning 70. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet. Olsen, H. (1973) "Ældre på pleje-og alderdomshjem" SFI Publikation 57. Socialforskningsinstituttet, København Boll Hansen, E., Dahl, A.,Gottschalk, G. og Palsig Jensen, S. (2000) Ældre i Bofællesskab" AKF, København og SBI, Hørsholm. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem AKF, By-og Byg og Gerontologisk institut, med støtte fra Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning. "Det fremtidige behov for plejeboliger"(2001). By-og Boligministeriet, København. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Ældreboligrådet. Boll Hansen, E., Dahl, A.,Gottschalk, G. og Palsig Jensen, S. (2001)"Bofællesskaber. Ældre i bofællesskaber og andre ældre" Gerontologi og Samfund Nr. 1 Årgang 17, Februar Allardt, E. og Littunen, Y. (1967)"Sociologi", Almqvist & Wiksell, Stockholm. 8
BOLIGEN TIL DEN 3. ALDER. Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999
BOLIGEN TIL DEN 3. ALDER Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999 Hvorfor tænke på boligen til den 3. alder? Interesser og behov ændres livet igennem, og dermed også krav og ønsker til boligen. En bolig, der
Læs mereÆLDRE & BOLIGER Titel: ÆLDRE & BOLIGER
ÆLDRE & BOLIGER Titel: ÆLDRE & BOLIGER Udarbejdet af: ÆldreForum og Ældreboligrådet Udgivet af: ÆldreForum og Ældreboligrådet, 1998 Grafisk tilrettelægning: Torben Ryle Kommunikation ApS Tryk: Clausen
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereSpørgsmål og svar om genhusning
februar 2016 Spørgsmål og svar om genhusning Tryk på spørgsmålet, så kommer du til svaret Hvem skal genhuses?... 2 Hvem beslutter, om jeg skal genhuses midlertidigt eller permanent?... 3 Hvornår får jeg
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHvor tilfredse er vi i Kongshvileparken med vores boligforhold? Her foreligger resultatet af spørgeskema undersøgelsen i opsummeret form.
Hvor tilfredse er vi i Kongshvileparken med vores boligforhold? Her foreligger resultatet af spørgeskema undersøgelsen i opsummeret form. 75% af lejerne har sendt deres svar, og tak for det. Grundoplysningerne
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereProgram for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?
Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereHAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?
HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereTema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Læs mereDet gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1
Jesper Bo Jensen Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Resume: Beboerne i parcelhusene er glade for parcelhuset. De unge efterspørger parcelhuse og seniorerne vil blive boende. Derfor bliver
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereHoldninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen
Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereNotat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang
Bilag 4 Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang Fremtidig husleje for beboerne på Sundbygård og Sundbyvang Moderniseringen af Sundbyvang og Sundbygård vil medføre en reduktion
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereOBS: Måske ændrer Folketinget i årets løb nogle af de regler for boligstøtte, der omtales i denne pjece. BOLIGSTØTTEN 2016. danmarks almene boliger
OBS: Måske ændrer Folketinget i årets løb nogle af de regler for boligstøtte, der omtales i denne pjece. BOLIGSTØTTEN 2016 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere
Læs mereTale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'
Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke
Læs mereSAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk
2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereREGERINGENS BOLIGPOLITIK
19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereMuligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning
Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereEfter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:
REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.20 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 21 beboere fra 19 husstande Sara Terp Uhre,
Læs mereHun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann
Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at
Læs mereparcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.
Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere
Læs mereLejer kan blive boende for evigt
Indsigt Pas på med fremleje af ejerbolig: Lejer kan blive boende for evigt Et stigende antal boligejere udlejer deres bolig for en tid. Men de risikerer, at lejeren ikke kan opsiges, og at de selv mister
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereVi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.
Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres
Læs mere* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen
At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard
Læs mereÆldres boligforhold. - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år.
Ældres boligforhold - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 3 3 Figuroversigt... 5 4 Indledning... 1 5
Læs mere4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:
4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende
Læs mereVi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie
Vi er en familie -3 Alle folkeslag hører til samme familie Mål: Børn lærer, at alle, som kender Jesus, hører til den samme familie, hvor Gud er vores far, og Jesus er vores storebror. Her er det lige meget,
Læs mereMyter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereBofællesskab giver tryghed i den tredje alder
Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille
Læs mereNu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab
Nu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab Flere ønsker at flytte i seniorbofællesskab, men der er for få, og de fleste er for dyre. Nye byggeprojekter skal gøre det billigere, så ældre med
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereRejsebrev fra Færøerne
Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereEjendommen fremstår med pudset/skuret facader og tag af henholdsvis bølgeeternit og pap.
Sagsnr. 03.25.00-P20-2-15 Cpr. Nr. Dato 21-04-2016 Navn Sagsbehandler Bent Norman Hummelmose Ringstedgade 136, 4700 Næstved - Ombygning til flygtningeboliger. Huset er bygget i år 1900 og som omkring år
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Skattefrit salg af parcelhus - Salg af parcelhus efter frastykning af areal over 1.400 m2. Hvilke krav stiller SKAT til beboelse i parcelhuset på det nye reducerede grundareal? Af advokat (L) og advokat
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereEksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19
Eksempel Beboerdemokrati Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19 Er du 47,37 42,11 Mand Kvinde 2 Hvor gammel er du? 27,78 11,11 5,56 11,11 11,11 11,11 22,22 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59
Læs mereÆldrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden
Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mere29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig
A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereOversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb
forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift
Læs mereBoligsikring 2000 Oversigt
forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og
Læs mereRuinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009
Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009 Efter at være kommen hjem igen og tænkt turen og kurset igennem, vil jeg skrive lidt om turen. Vi kørte derned sent tirsdag aften og var så i Pula ved 17
Læs merenavnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?
Indianernavne Indianerne har oftest flere navne. De har et officielt navn, ligesom du har dit fornavn. Og ligesom du måske også har kælenavne, så har indianerne også flere navne, som kun de nærmeste kender.
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereSundby-Hvorup Boligselskab
Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereFlytninger fra byer til land- og yderkommuner
Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte
Læs mereHB Cafe TR tema 2016
HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mereRasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Informationsteknologi Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring...
Læs mereAnbringelse hos slægten
Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereMedieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.
Medieavisen 2014 nr. 1 Hv em er Mediehuset? Mediehuset på Skovgården består af Medieværkstedet på Skovgården og det tidligere Infohuset. De to medietilbud er i dag slået sammen og hedder Mediehuset. Denne
Læs mereTillykke med det lille nye familiemedlem.
Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk
Læs mereLivet på pension i norden
Sida 1 Livet på pension i norden Synovate (Danmark, Finland, Norge og Sverige) for Nordea Nordisk sammenfatning Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 2008 Sida 2 I Norden ønsker mange at gå på pension
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereLivshistorier for borgere på Strandcentret, Greve.
Livshistorier for borgere på Strandcentret, Greve. Fulde Navn: Kalde navn/kælenavn: Fødested og miljø: Årstal og dato. Hvordan var barndomshjemmet, hus/lejlighed? Har du boet flere steder? Var der dyr?
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs merePlejebolig og plejehjem
Plejebolig og plejehjem Hvornår kan jeg få en plejebolig eller plejehjemsplads? Du kan komme i betragtning til en plejebolig eller plejehjemsplads, hvis du har behov for pleje, omsorg og tilsyn hele døgnet.
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereSocial- og Handicapcentret 19-09-2013
REFERAT Social- og Handicapcentret 19-09-2013 Deltagere: Ole Hjuler, Anne Madsen, Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Steen Rosenquist, Hugo Hammel, Tina Præst Nielsen, Susanne Strandkjær, Erik Pedersen (Blå
Læs mereBoligejer 2010. boligejerne sover godt med gæld. Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 2010. Undersøgelsen er gennemført af Synovate for Nordea
Boligejer 20 boligejerne sover godt med gæld Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 20 Undersøgelsen er gennemført af Synovate for Nordea Yngre boligejere har større lån end ældre i forhold til værdien
Læs mereAt være pårørende til en dement
At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun
Læs mereGem denne information! Hvor skal du bo? Praktiske oplysninger om
Gem denne information! Hvor skal du bo? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning 1 2 Indholdsfortegnelse Tryghedspakken og spørgeskemaet 4 Hvor skal du bo, når din lejlighed skal... 5 Hvis din bolig
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40
Læs mereÆldrebolighandlingsplan. Norddjurs Kommune
Ældrebolighandlingsplan Norddjurs Kommune 1. februar 2008 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til en ældrebolighandlingsplan
Læs mere