By, Kultur og Miljø. Plan og Udvikling. Sagsnr Brevid Ref. AV. Dir. tlf

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. AV Dir. tlf september 2013 NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 566 for forskerpark ved DTU Risø Campus og sammenfattende redegørelse for Miljøvurdering af lokalplan 566 og tillæg 5 til kommuneplan I dette notat sammenfattes alle bemærkninger mv. fra lokalplanens, kommuneplantillæg 5 og Miljøvurderingens høringsperiode fra den 3. maj til den 30. august Kommunen modtog 18 skriftlige bemærkninger. Notatets indhold: 1. Resumé af høringssvar og sammenfatning af borgermøde 2. Behandling af høringssvar uddybende gennemgang af høringssvar og byrådets vurdering 3. Oversigtsskema for høringssvar Resumé Der blev afholdt borgermøde den 12. juni 2013 (referat: brevid ). Til mødet deltog Borgmesteren samt forvaltningen, og herudover havde cirka 130 borgere fundet vej frem til mødet. Den 22. august blev der ligeledes afholdt borgermøde (Referat: brevid ), hvor alene forvaltningen deltog sammen med ca. 45 borgere. På begge borgermøder var der bemærkninger til den fremtidige bebyggelses indvirkning på naboer, landskab og natur, herunder en privat skov. Endvidere blev mobilitetsplanen drøftet, herunder det planlagte cykel- og bustracé samt de trafikale forhold i nærområdet af den nye forskerpark. Ud over den forslåede linjeføring af tracéet blev foreslået 3 alternativer: Østre Ringvej og Frederiksborgvej, Østre Ringvej og Store Valbyvej og den planlagte linieføring af ring 6 nord og øst om Trekroner. Endvidere blev stierne drøftet og der fremkom forslag om at ændre strukturplanens principper, således, at bebyggelsen i stedet åbnes mod omgivelserne som lufthavnsfingre eller stjerner der stråler ud. Ud over disse emner blev der på mødet den 12. juni 2013 drøftet kommuneplanens udpegning af mulige arealer til vindmøller i området. Behandling af høringssvar Placeringen I flere høringssvar foreslås det, at forskerparken i stedet etableres ved Trekroner station, hvor alle de gode transport muligheder ligger i forvejen og hvor forskerparken kan få sin egen afkørsel fra motorvejen og tog lige til døren. Desuden er forskerplarkens placering ikke i overensstemmelse med Fingerplanen.

2 Side2/18 Forskerparkens placering ved DTU Risø tager sit afsæt i den forskning og de unikke test- og demonstrationsfaciliteter, der allerede findes på Risø DTU Campus og som er planlagt etableret (f.eks. den nationale Vindtunnel). Herunder at disse faciliteter planlægges samlet i et såkaldt Demonstratorium, der giver virksomheder og forskere helt særlige muligheder for at teste deres teknologier. Dette er bl.a begrundelsen for placeringen af forskerparken. Erfaringen er endvidere at det er vigtigt at mødes i det daglige hvis forskningen skal lykkes. Forskerne og virksomhederne i den nye erhvervspark skal primært arbejde sammen med forskerne på Risø. Der bygges således videre på et stort og aktivt forskermiljø. Fingerplanen er blevet revideret og Fingerplan 2013 er nu vedtaget. Heraf fremgår det, at Forskerparken nu er blevet en del af Roskilde byfinger. Lokalplanforslaget er således ikke i strid med den overordnede planlægning. Bemærkningerne medfører ikke ændringer af lokalplanforslaget eller miljøvurderingen. Planen og bebyggelsen Risø Huses Beboerforening mener, at Risø Huse og Risø Park bør være klart og tydeligt adskilt rumligt ligesom de er adskilt i tid (historie) og i funktion (beboelse versus erhverv). En tydelig adskillelse vil understrege Risø Huses enklave- eller klynge-præg, som netop er et af bebyggelsens helt særegne kendetegn. Risø Park bør kun have een fælles grænse mod syd og være klart adskilte, fx af et smalt grønt bælte mellem det nuværende gæstehjem og de sydligste huse i bebyggelsen. Risø Huses Beboerforening ønsker at klynge B s nordgrænse rykkes lidt mod syd, således at der ikke er overlap mellem Risø Huse og Risø Park mod øst. Det medfølgende tab af areal kan eventuelt genvindes ved det eksisterende gæstehjem, som siges at være i så dårlig forfatning, at det formodentlig skal rives helt ned. Et fremtidigt gæstehjem kan herefter placeres mere frit i området gerne som et af de første byggerier, da DTU mangler pladser til kortvarige gæster. Flere høringssvar udviser bekymring over, at man påtænker at bygge i 20 meters højde, herunder helt ind mod skel. En enkelt indsiger mener, at vandtårnet er 30 meter og vil være et godt vartegn for forskerparken, men med 20 meter høje bygninger omkring sig vil tårnet drukne i bygningshavet. Nogle mener, at det overflødigblevne vandtårn bør fjernes, og ikke ombygges til reklamepylon, dermed fjernes også et alibi for at bibeholde en for høj bygningshøjde. Hvis lokalplan 566 gennemføres, skal anlægget i det mindste skjules bedst muligt i landskabet. Reaktorerne er under dekommissionering og vil forsvinde. Dermed bortfalder to væsentlige begrundelser for at ophæve bygningshøjden på 8,5 m i kystnærhedszonen. En indsiger mener, at højden på 8,5 m bør bevares. Ikke mindst fra det landskabeligt u-urbaniserede område mod øst (og især nordøst, nær det landligt idylliske Lille Valby), men også fra placeringer på Fjorden og måske fra den anden side af den vil de høje bygninger skæmme visuelt, og spolere stedets landlige identitet. Flere indsigere foreslår, at selve indretningen af området ændres fra det foreslåede indsigt mod midten til i stedet at have udsigt til det åbne land og det omkringliggende lokalsamfund. Dette vil evt. kunne løses ved at der bygges ud i en stjerneform og lade bygningshøjde aftage væk fra stjernens centrum ud mod det åbne land og naboerne. Bygningshøjden i lokalplan området vil være på 13 m i de områder, der er mest synlige fra fjorden, mens der kan bygges op til 20 m på en del af de bagvedliggende områder og trappes derefter ned til 13 m mod nord, syd og øst af hensyn til landskabet og naboer. Muligheden for at bygge i højden kan være en nødvendighed for de kommende virksomheder, idet der kan blive behov for særlige bygningsmæssige volumener for de specielle produktionsvilkår,

3 Side3/18 som dele af cleantech erhvervene stiller. Også bygninger til forskning, undervisning og formidling kan mest hensigtsmæssigt bygges i flere etager. Som det fremgår af strukturplanen for projektet, vil en bevarelse og ombygning af vandtårnet kunne tilføre området opmærksomhed og samtidig beskytte et kulturminde, som de gamle vandtårne jo er. Klynge B, der ligger tæt på Risø Huse, er den klynge, der kan anvendes til bløde formål, såsom boliger, højskole, institutioner m.v. Der er således også plads til etablering af gæsteboliger i dette område af planen. Desuden er den udformet som et match til Risø Huse. Derfor vil det opleves naturligt, at bygningshøjden for den del, der ligger op mod Risø Huse ikke afviger væsentlig fra Risø Huse. Fastholdelsen af en klar adskillelse mellem Risø Park og Risø Huse mod syd er tilgodeset i planen ved, at der er fastlagt stor afstand mellem delområde A og Risø Huse. For delområde B anbefales det, at nedsætte bygningshøjden for den nordlige del af klyngen til 2 etager med en maks. Bygningshøjde på 8,5m. For at fastholde en klar adskillelse sikres en afstand mellem klynge B og Risø Huse på min 15m. Med hensyn til anvendelsesbestemmelserne for Risø Huse, er der åbnet op for mulighed for at etablere kontor/forskning i bebyggelsen efter ønske fra DTU. Men anvendelsen må ikke være til gene for beboerne i området. Den nye bebyggelse vil mod syd ikke kunne ses fra naboens beboelse, idet der er plantet skov foran. Fra skovbrynet vil bebyggelsen derimod kunne ses og virke noget voldsom idet byggefelterne visse steder kun ligger 10m fra skel. Det anbefales derfor, at Byggefelternes grænse for klyngerne I og H mod syd rykkes 20m mod nord, så afstanden til naboen bliver min. 30m. Dette vil give plads til øer med en varieret ikke for tæt beplantning, der kan skabe en overgang mellem Risø Parks bygninger og naboens skovbevoksning og sløre bygningsvolumnerne mod naboen. Der må dog ikke plantes noget i kilerne mellem klyngerne af hensyn til ikke at begrænse udsyn fra Risø park bebyggelsen og beplantningen må ikke være med for tæt løv. Dette vil ikke betyde begrænsning af byggemulighederne i klyngerne. I den sydøstligste del af klynge I foreslås bygningshøjden mod syd reduceret fra 20m til maks. 13m. Med hensyn til den planlagte bebyggelsesstruktur er fordelen ved den, at den er meget fleksibel, idet mange forskellige bygningsformer vil kunne indpasses. Denne fleksibilitet er nødvendig, idet mange forskellige former for anvendelse skal kunne indpasses i forskerparken: Testfaciliteter, produktion, kontorerhverv, boliger, institutioner m.v. Herudover er der planlægt små grønne lommeparker, som kan anvendes som fælles udendørs mødesteder. Den foreslåede stjerneformede eller finger-formede struktur vurderes ikke at kunne opfylde den ønskede fleksibilitet. Det anbefales derfor, at fastholde bebyggelsesstrukturen, som den er fastlagt i lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget justeres således, at der i lokalpanens 6.3 indføjes følgende tekst: Byggefelterne I og H s afgrænsning til skel mod syd skal være mindst 30m. Figur 10 ændres således at den viser, at der i den sydligste del af byggefelt I må opføres bebyggelse med en maks. højde på 13m. Under 8.3 indføjes følgende tekst: I delområde H og I skal der plantes trægrupper (lunde) mellem ny bebyggelse og naboskel. Lundene skal fremstå som en varieret ikke for tæt beplantning med transparent løv - som f.eks pil eller eg - som kan danne en blød overgang til det syd for liggende skovområde. Lokalplanforslaget justeres således, at der i lokalpanens 6.3 indføjes følgende tekst: Byggefelterne B s afgrænsning til skel mod vest skal være mindst 15m.

4 Side4/ og Figur 10 ændres således at det fremgår, at der i den nordvestligste del af byggefelt B må opføres bebyggelse med en maks. højde på 8,5m. Lavenergibyggeri En indsiger mener, at undtagelsen fra krav om lavenergibyggeri for områder forsynet med fjernvarme er kortsigtet og usikker og bør stryges af forslaget. Der er ikke lovhjemmel til at kræve lavenergi og tilslutning til fjernvarme samtidig, idet alle, der bygger lavenergi, har ret til fritagelse fra eventuelle krav om tilslutning til fjernvarme. Forvaltningens beregninger viser, at det for et almindeligt parcelhus giver mindre CO 2 udslip at bygge normalt med fjernvarme, end det gør, at bygge lavenergi uden fjernvarme. Roskilde kommune har valgt først og fremmest at kræve tilslutning til fjernvarme. Dog kan en bygherre til enhver tid vælge at bygge lavenergi med eller uden fjernvarme. I områder, hvor der ikke er fjernvarme, kræves lavenergi. (som f.eks. i Jyllinge). Lokalplanområdet ligger uden for de områder, der i varmeforsyningsplanen er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme og naturgas). Der planlægges anlagt fjernvarme til DTU Risø Campus og i den forbindelse overvejes om Forskerparken kan indgå som aftager af returvarme herfra. Der er udarbejdet en plan for et fleksibelt bæredygtigt energisystem (se figur 3). Systemet er opbygget omkring tre hovedprincipper om rummelighed overfor nye og innovative teknologier, effektiv udnyttelse af bæredygtige ressourcer og aktivt bidrag til indpasning af vedvarende energi i det regionale energisystem. I forbindelse med den planlagte fjernvarmeforsyning af hele Risøområdet indgår forskerparken som aftager af spildvarme. Der udlægges et areal på op til m 3 i lokalplanen til lagring af overskudsvarme. Der sigtes mod en forsyningsløsning, som resulterer i en netto CO 2 udledning på 0 eller mindre. Som led i denne plan udpeges et område, som kan være velegnet til etablering af et varmelager, som vist med blå farve på kortbilag 3. Herudover kan der generelt etableres varmelager i delområde J. Bemærkningerne medfører ikke ændringer af lokalplanforslaget eller miljøvurderingen. Belysning Da Risø Park ligger i det åbne land, helt omgivet af natur ser DN Roskilde med stor opmærksomhed på lysvirkning udadtil. DN mener at vej- og stibelysning i alle tilfælde kun må være nedadrettet og belysning af firma logoer, direkte eller indirekte, kan ikke tillades. Uplights på træer inde i området skal vurderes med stor forsigtighed, for hvordan kommer de til at virke på afstand? DN mener ikke der er lavet analyser af lyspåvirkningen fra forskerparken og ud mod omgivelserne og mener der bør der udarbejdes en detaljeret belysningsplan med faste krav og begrænsninger. Med hensyn til belysningen i området er der i lokalplanens 8.7 fastsat bestemmelser, som bl.a. skal forhindre blænding af omgivelserne. Bemærkningerne medfører ikke ændringer lokalplanforslaget eller miljøvurderingen.

5 Side5/18 Privat skov/skovbyggelinie Naboen mod syd har plantet 30ha fredskov i 2002, jorden er også er udpeget som SFL- særligt følsomt område, og der er udgravet en større sø inde i skoven. Naboen mener, at produktionsvirksomheder med 20 meter høje bygninger og vindmøller vil ødelægge hele områdes miljø. Naboen undrer sig over hvorfor kommunen har ladet ham plante skoven op ad erhvervsområdet, idet Roskilde Kommune og andre interessenter blev hørt da der blev lyst fredskov og skoven blev plantet og søen gravet i dengang uden indsigelser. Naboen oplyser, at hans skov er fredskov, som afkaster en skovbyggelinie på 300 meter. Flere indsigere mener der må være regler for hvordan man forholder sig, så tæt på miljøfølsomme områder. Helt oppe mod nord er der ikke bredere end 25 meter hen til fredskoven, så derfor foreslår indsigerne, at bygningerne bliver trukket tilbage og holdt nede i en lavere højde, for så at plante et stort bredt bælte samt et stort permanent hegn, så der undgås gener fra byggeaffald og uvedkommende adgang under eller efter byggeriet er færdigt. I 1992 vedtog Roskilde Amt den første skovrejsningsplan, hvor erhvervsområdet fremgår, ligesom det også fremgår at de efterfølgende revisioner af skovrejsningsplanen. Tilplantning af skoven i 2002 er således sket efter, at erhvervsområdet er udlagt i planerne. På tilplantningstidspunktet lå naboejendommen i et område, der i Skovrejsningsplanen var udpeget som område hvor tilplantning er mulig. Det vil sige, at ejeren havde ret til at tilplante arealet, medmindre anden lovgivning forhindrede det, hvilket ikke var tilfældet, og kommunen havde ikke grundlag for at modsætte sig skovrejsningen. Efter naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1 er skovbyggelinjen på 300 m. Inden for denne linje, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. For private skove gælder bestemmelsen kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Bestemmelsens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Byggelinjen omfatter både eksisterende skove, men også nye skove over 20 ha, der plantes f.eks. som skovrejsningsprojekter. Derfor er der opstået en skovbyggelinje omkring skoven på KF s ejendom ind over erhvervsområdet, efter det blev udlagt i planerne. Det fremgår af lokalplanforslag 566 og Miljøvurdering af Lokalplan 566 og tillæg 5 til Kommuneplan 2009, at opførelse af bebyggelse i den sydlige del af området forudsætter ophævelse af skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet, hvor det er Naturstyrelsen, der er myndighed. Naturstyrelsen har i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget bemærket, det er en forudsætning for at ophæve beskyttelseslinjen, at der gennem ophævelsen opnås en administrativ forenkling, hvor en række dispensationer erstattes af én administrativ sagsgang en samlet ophævelse. Idet der i den konkrete sag udelukkende er tale om ophævelse af skovbyggelinjen inden for 2 matrikler, betragtes dette ikke som en administrativ lettelse, og Naturstyrelsen henviser derfor til dispensationskompetencen, der ligger hos kommunen. I forbindelse med dispensationen kan der stilles krav om at der skal holdes en minimumsafstand på 30 meter mellem ny bebyggelse og skovbrynet. Det er Roskilde Kommunes vurdering, at der er grundlag for at dispensere fra skovbyggelinjen i forbindelse med et fremtidigt konkret projekt, der ligger inden lokalplanforslagets rammer. Bebyggelsen vil ligge nord for skoven, og det vurderes, at den ikke vil påvirke skovbrynet og plante- og dyrelivet. Endvidere vurderes det, at bebyggelsen set fra offentlig vej ikke vil påvirke skoven som landskabselement. Det er et lovmæssigt krav, at skovejeren skal have mulighed for at komme med en udtalelse i forbindelse med behandlingen af et konkret byggeprojekt, og naboen vil blive hørt, når den tid kommer. Høringen udløser dog ikke en klageret. Klageberettigede fremgår af naturbeskyttelseslovens 86.

6 Side6/18 Af lokalplanforslaget fremgår det, at Roskilde Kommune forudsætter, at Naturstyrelsen som kompetent myndighed ophæver skovbyggelinjen indenfor lokalplanafgrænsningen. Den del af området, som ligger indenfor skovbyggelinjen, berører 2 matrikler, matr.nr. 2 og nr. 9c, Ll. Valby by, Ågerup. En forudsætning for at ophæve en beskyttelseslinje er, at der gennem ophævelsen opnås en administrativ forenkling, hvor en række dispensationer erstattes af en administrativ sagsgang, en samlet ophævelse. Idet der i den konkrete sag udelukkende er tale om ophævelse af skovbyggelinjen inden for 2 matrikler, betragtes dette ikke som en administrativ lettelse. Det er derfor dispensationskompetencen, som ligger hos kommunen, som udgør det administrative hovedprincip for bygge- og beskyttelseslinjer. I lokalplanens redegørelse under forhold til anden planlægning, naturbeskyttelse, ændres teksten i 2. afsnit fra 10m til 30m. 3. afsnit sidste sætning fra Skovbyggelinien forudsættes ophævet for lokalplanens område til Ved nybyggeri, har kommunen kompetencen til at dispensere fra skovbyggelinien Vandplaner Naturstyrelsen bemærker, at idet Vandplanerne med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. december 2012 er erklæret ugyldige, er det retningslinjerne og miljømålsætningerne i HURs Regionplan 2005, der atter er gældende. Planer vedtaget i perioden, indtil vandplanerne er vedtaget på ny, må således ikke stride mod regionplanretningslinjerne, der har status som landsplandirektiver efter planlovens 3. Bemærkningerne tages til efterretning og indarbejdes i lokalplanen. Værdiforringelse En nabo til lokalplanområdet mener, at jord og skov falder i værdi og forstår ikke at man taler om CleanTech og miljø for så at planlægge et projekt med så store miljømæssige konsekvenser. Der er både hensynet til naboer, kystnærhedszonen, skovbyggelinen og SFL problematikken. Med hensyn til om en ejendoms værdi forringes pga. det fremtidige byggeri, er det vanskeligt at forudsige om en ejendom vil falde eller stige i værdi. Der er fastlagt bestemmelser i lokalplanen, som skal sikre ny bebyggelse med høj arkitektonisk standard, samt attraktive grønne områder, med offentlig adgang, hvilket kan medføre en stigning i værdien for de omkringliggende ejendomme. Uanset hvordan etableringen af forskerparken vil påvirke ejendomspriserne i området, vil der ikke kunne opnås erstatning, idet planlægning er erstatningsfri regulering. Bemærkningerne medfører ikke ændringer af lokalplanforslaget eller miljøvurderingen. Mobilitetsplan I mobilitetsplanen nævnes fem temaer, som kun er et idekatalog uden aftalt gennemførelse og uden tidsgrænser. Udmærkede ideer, men såfremt tiltagene ikke gennemføres som det forventes, er planlægningen magtesløs i forhold til at sikre dem gennemført. Med hensyn til de virkemidler, som er beskrevet og anbefalet i mobilitetsplanen er de dele, der kan håndteres planlægningsmæssigt indeholdt i lokalplanen, så som bestemmelser om favorisering af cykelparkering og elbilparkering samt. DTU- Risø Campus, DTU Scion, RUC og Roskilde kommune har iværksat et formaliseret samarbejde om at fremme tiltag, der kan begrænse trafikkens miljøpåvirkninger. I den forbindelse kan det nævnes,

7 Side7/18 at DTU-Risø Campus har oprettet et mobilitetskontor, som skal hjælpe medarbejdere til at anvende miljørigtig transport. Herudover er det planlagte tracé samt omlægning af bus-betjeningen nogle af de af de virkemidler, som vil blive iværksat. Bemærkningerne medfører ikke ændringer af lokalplanforslaget eller miljøvurderingen. Miljøvurdering En indsiger foreslår at der bliver udfærdiget en uvildig miljøvurdering, så alle aspekter kan blive seriøst belyst. Herunder foreslås en supplerende visualisering med et fotostandpunkt fra skoven i syd mod nord, som menes at mangle i miljøvurderingen. En indsiger ønsker, at projektet visualiseres for enden af en lille markvej ved begyndelsen af grantræerne mod fjorden ca.1 km fra vandtårnet. Med hensyn til om der skal tilvejebringes yderligere visualiseringer kan det oplyses, at visualiseringerne i miljøvurderingen er udvalgt fra offentlige steder omkring projektområdet, hvorfra den nye bebyggelse vil være synlig. Det vurderes ikke som formålstjenligt, at udvælge visualiseringsstandpunkter på privat grund. Med hensyn til om der skal udarbejdes uvildig miljøvurdering, kan det oplyses, at den foreliggende miljøvurdering er udarbejdet af et konsulentfirma, som naturligvis ikke er blevet pålagt, at fortie eller fordreje de miljømæssige problemstillinger, der kan opstå i forhold til det foreliggende plangrundlag. Der er derfor intet vundet ved at tilvejebringe en ny miljøvurdering. Bemærkningerne medfører ikke ændringer lokalplanforslaget eller miljøvurderingen. Miljøforhold En indsiger mener, at den ventede opførelse af en en vindtunnel vil være problematisk på grund af støj. En anden indsiger mener, at det er utilfredsstillende at sprede støjgener ud over et større område, frem for at samle dem, hvor de allerede er, nemlig langs Frederiksborgvej. De lidt roligere omgivelser østpå (i hvert fald udenfor myldretiderne) er aldeles ikke mindre følsomme end de allerede delvist støjplagede boliger langs hovedvejen. Med hensyn til om støjen spredes ud i det åbne land kan det oplyses, at der i lokalplanen zonerer virksomheder, således at der er taget hensyn til de mest støjfølsomme områder, boligområderne i den vestlige del af planområdet. For hele planområdet gælder det, at det ikke er tilladt at etablere virksomheder, der potentielt kan medføre væsentlig forurening, herunder støj. Med hensyn til trafikstøj forventes en stigning på 6-22% i biltrafikken på Frederiksborgvej. Stigningen vil medføre at trafikstøjen vil stige med mindre end 1 db, hvilket ikke er hørbart. I forbindelse med byggesagsbehandlingen før opførelse af ny bebyggelse vil de miljømæssige forhold blive vurderet og der vil om nødvendigt blive stillet krav om foranstaltninger til nedbringelse af støj i forhold til naboer. Bemærkningerne medfører ikke ændringer lokalplanforslaget eller miljøvurderingen.

8 Side8/18 Jordvold En indsiger stiller forslag til en afskærmende jordvold i op til 17m højde og foreslår at man trækker Risø Parks bebyggelse tilbage, for så af byggejorden at lave et højt dige mod skoven. Den skal kunne tilbyde udsigtsplatforme hvor man kan se langt skov forskerpark - fjord og marker, vandrestier hvor man kan stoppe op ved en bænk og bord hvorfra man kan nyde mad og udsigt, Cross fitt og motions stier, også til mountainbike m.v. således at der er gode motions faciliteter. Foreslår, at en del af jordvolden kan ligge på hans grund i 1. etape af projektet (lokalplanens område), og den resterende del på Risø Parks areal ved udbygningen af 2. etape. Jordvolden skal ses som et attraktivt landskabsmoment, der skal komme medarbejdere til gode, i den ny forskerpark. Byggeriet af den nye forskerpark skal kunne bruge dette nye landskab positivt både økonomisk og set i udledning af CO2, og transport på offentlig vej, i det al opgravet overskudsjord skal bruges til at bygge det nye landskab. Og evt. bruges som kommunalt nyt jord depot. Forvaltningens bemærkninger: Med hensyn til den foreslåede jordvold er det forvaltningens vurdering, at en jordvold vil medføre en uhensigtsmæssig påvirkning af landskabet og blokere for den ønskede åbenhed i området, herudover vil en jordvold lukke af for udsyn fra den kommende bebyggelse mod syd, hvilket vil være i strid med idéen og principperne for planen også selvom jordvolden delvist kunne ligge på indsigerens ejendom. Endelig vil byggefelterne blive meget kraftigt reduceret, hvilket igen vil påvirke planen for området så voldsomt, at den skal tænkes helt om idet en stor del af bygningsklyngerne ikke vil kunne etableres. Den foreslåede jordvold kan således ikke anbefales etableret. Bemærkningerne medfører ikke ændringer af lokalplanforslaget eller miljøvurderingen. Påvirkning af naturen Flere indsigere finder det problematiske i at området skifter fra landlig identitet til forstadsagtig på bekostning af det værdifulde landskab. Foreslår, at forskerparken gøres afhængig af at nogen med naturfaglig ekspertise laver en decideret naturplan for hele arealet. Mener, at visualiseringerne bagatelliserer påvirkningerne. En indsiger er utilfreds med kommuneplantillæggets rokering af arealerne og dermed tager de attraktive vådområder samt søer, og grønne arealer etc. ud af den oprindelige plan. Og mener at vejens sløjfe uden om de attraktive rekreative vådområder er forkert. Indsigeren ønsker oplyst hvordan det praktisk kan lade sig gøre at regulere vand våd områder etc. når netop markante dele af disse søer våd områder og grønne lommer er udtaget af planen. Indsigeren ønsker oplyst, om der fortsat kan drives jagt på disse arealer. Med hensyn til hvordan den nye bebyggelse kommer til at belaste naturen, er der ingen tvivl om at området kommer til at ændre karakter fra landbrugsanvendelse til et bebygget erhvervsområde. Fra at være et lukket landbrugsområde, hvor mennesker ikke kan opholde sig vil det blive åbnet ikke kun for ansatte og gæster, men også for offentligheden. Ifølge lokalplanens formålsparagraf skal området have et grønt præg, med offentlig adgang via veje og stier. Forskerparken vil således kunne komme til at bidrage positivt til forsyningen af offentligt tilgængelige grønne arealer i området. Herudover vil området ikke blive belastet med pesticidsprøjtning, som sandsynligvis foregår ved nuværende landbrugsmæssig anvendelse. Med hensyn til rokeringen af områderne i forslaget til kommuneplantillæg 5 sker dette på baggrund af en planlægningsmæssig vurdering, idet det vil være en fordel for både eksisterende områder ved DTU Risø Campus og det nye erhvervsområde, at kunne samle arealerne så meget som muligt. Herved gives den bedste mulighed for

9 Side9/18 at opnå samspil og synergi mellem forskningen ved DTU Risø Campus og den nye forskerpark. Herudover frigives et areal til naturen i den nordøstlige del, som grundet sumpet blød bund ikke egner sig til byggeri. Der er således ikke så vidt vides noget til hinder for fortsat anvendelse til jagt. Dette må bero på bestemmelserne i jagtloven. Med hensyn til alléens slyngning er den designet således, at der opnås en dæmpning af hastigheden til maks. 40km/t med de kurver, som er planlagt, herunder sløjfen uden om naturområdet. Bemærkningerne medfører ikke ændringer af lokalplanforslaget eller miljøvurderingen. Kystnærhedszonen Naturstyrelsen bemærker, at der i kystnærhedszonen kun må planlægges for nye arealer til byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. En sådan særlig begrundelse fremgår ikke af planforslagene. Roskilde Kommune har efterfølgende fremsendt en særlig begrundelse: Forskerparkens placering ved DTU Risø tager sit afsæt i den forskning og de unikke test- og demonstrationsfaciliteter, der allerede findes på Risø DTU Campus og som er planlagt etableret (f.eks. den nationale Vindtunnel). Herunder at disse faciliteter planlægges samlet i et såkaldt Demonstratorium, der giver virksomheder helt særlige muligheder for at teste deres teknologier. Dette er den planlægningsmæssige begrundelse for en kystnær lokalisering af forskerparken. Såfremt begrundelsen indarbejdes i de endeligt vedtagne planforslag, har Naturstyrelsen ikke yderligere bemærkninger i forhold til kystnærhedszonen. Bemærkningerne tages til efterretning og indarbejdes i lokalplanens redegørelse under Forhold til anden planlægning, Kystnærhed. Vindmøller Flere indsigere er utilfredse med udsigten til at der placeres Vindmøller i området Der er ikke planlagt opført vindmøller, som vist på skitsematerialet. De viste møller er en vision, som fremkom i forbindelse med udarbejdelsen af skitsematerialet, men burde ikke have været med. De viste vindmøller ligger uden for lokalplanens område og kan derfor ikke reguleres i forhold hertil. Derimod er der udlagt udpeget arealer til vindmøller i området i forslag til Kommuneplan Spørgsmålet om etablering af vindmøller behandles i forbindelse med processen omkring forslag til Kommuneplan Det anbefales, at slette vindmøllerne fra forsiderne på lokalplan og miljøvurdering. Bemærkningerne medfører, at forsiderne ændres på lokalplanforslaget og miljøvurderingen, således, at vindmøllerne slettes. TRAFIKALE FORHOLD, HERUNDER CYKEL- OG BUSTRACÉ Såvel på borgermøderne som i høringssvarene har der været tilkendegivelser om en ny mulig trafikforbindelse mellem Trekroner og Risø/ Risø Park. Baggrunden er, at der i forslag til Kommuneplan 2013 er reserveret et areal til et cykel- og bustrace, tegnet med forløb fra Nordens Parkvej til busvejen i østsiden af lokalplanen for Risø Park. Traceet.

10 Side10/18 Planproces og inddragelse Nogle lodsejere mener ikke at høringsprocessen har været tilfredsstillende. Høring af traceet er foregået dels som en del af lokalplanprocessen på to borgermøder, henholdsvis den 12. juni og den 22. august 2013 og dels i forbindelse med den offentlige høring af Kommuneplan 2013, hvor der ligeledes har været afholdt borgermøder med mulighed for at kommentere cykel- og bustraceet. Kvantitative forudsætninger for trace. Nogle angriber datagrundlaget, og de konklusioner, som drages på den baggrund. Blandt andet anfægtes at 2000 ekstra bilture til området, i modsætning til forudsigelser om neutrale trafikale konsekvenser, vil medføre kaos på Frederiksborgvej. Flere borgere påpeger, at kapaciteten er fuldt udnyttet, særligt i myldretiden. Det påpeges også, at konsekvensen vil blive flere biler på de mindre veje, også gennem landsbyer. Kommunen vil i takt med udbygningen af området løbende vurdere trafikkapaciteten og fremtidigt behov for enten at udvide vejnettet og evt. etablere en ny linieføring af ring 6 nord og øst om Trekroner, og/eller cykel- og bustraceet for at opnå tilstrækkelig trafikkapacitet. Af miljøvurderingen fremgår det under afsnittet overvågning s. 49 at: trafikudviklingen og afviklingen følges løbende ved gennemførte trafikregistreringer. Arbejdskørsel Flere er bekymrede ved udsigten til flere lastbiler på større og mindre veje. Der vil periodevist forekomme øget trafik på grund af anlægsarbejdet. Forvaltningen vurderer dog, at forøgelsen vil være relativt lille og foregå over et langt tidsperspektiv. I forbindelse med byggesagsbehandlingen vil der blive stillet krav om at etablere de mest hensigtsmæssige og hensynsfulde forhold med hensyn til arbejdskørsel til området. Traceets forløb og ønsker til et endeligt vejprofil Nogle indsigere er bekymrede for natur og kulturværdier. Gravhøje, fortidsminder, skov, mv. Også vigtige landbrugsarealer, og skov- og landbrugsdriften, vil blive berørt, iflg. borgerne. Desuden forringer traceet arronderingen af marker. Ved anlæg af et vejprofil til cykler og busser, ønskes en adskillelse, så cyklister ikke generes af busser. Forvaltningen vurderer, at eventuel udlægning af et trace skal ske i tæt dialog med lodsejere, og myndigheder for natur og kulturværdier, og alle øvrige interessenter. Der skal tages hensyn til at beboere i området får mulighed for at drage nytte bus/cykel forbindelsen, ligesom at den ikke må blive en barriere i landskabet.

11 Side11/18 Dog må bus- og cykelfremkommeligheden og sikkerhed som princip ikke forringes i traceet som følge af tilslutninger og krydsninger. En evt. udlægning af traceet skal i videst mulig udstrækning tage visuelle, æstetiske og miljømæssige hensyn ved indpasning i forhold til boliger ved traceet. Forvaltningen er enig i, at der bør indarbejdes en god adskillelse af lette trafikanter og busser, gerne med en beplantet midterrabat. Der er ikke med denne lokalplan, eller med forslag til kommuneplan 2013 taget præcis stilling til hvordan et evt. kommende bus/cykeltracés linjeføring mellem Trekroner og Forskerparken skal forløbe. Det anbefales derfor, at den lysegrå markering af traceet uden for lokalplanområdet erstattes med en pil. I forbindelse med den endelige vedtagelse af forslag til kommuneplanen 2013 vil det blive vurderet om tracéet skal ændres fra en arealreservation til en ikke stedfæstet pricipiel forbindelse fra Trekroner over RUC til Risø. Bemærkningen behandles sammen med øvrige høringssvar til kommuneplan Lokalplanen justeres således, at den lysegrå markering af traceet uden for lokalplanområdet erstattes med en pil på kortbilag 3. Fordelene ved et cykel- bustrace og mulighed for bred udnyttelse Flere borgere er tvivlende over et muligt udbytte ved et nyt trace, og ser ikke relativt små rejsetidsgevinster som tilstrækkelig grund til at anlægge et trace. Der bliver også givet udtryk for at nyanlæg skal tjene flere formål og samtænkes med andre planer end snævert kun at rette sig mod Risø området. Der bliver udtrykt tvivl, om projektet vil komme andre til gode, og at brugerpotentialet er lavt. Målet er at styrke cykel- og bustrafik. Rejsetidsgevinsten er beskeden, særligt for busser, men der er andre væsentlige fordele ved et dedikeret trace, blandt styrket regularitet, altså at bussen har større mulighed for at komme til tiden. Dermed stiger troværdigheden til den kollektive trafik, og dermed muligheden for at tiltrække flere til den kollektive trafik. Roskilde Kommune har udarbejdet en vision for den kollektive trafik. Visionen baserer sig på kollektivt bustrafik, som et højklasset produkt. Visionen kaldes +Way, hvoraf selve busvejen er en vigtigt element. Traceet vil stemme helt overens med de værdier der ligger i +Way visionen, med mål for komfort og fremkommelighed. Roskilde Kommune har med beslutningen om at udforme den kollektive trafik med afsæt i +Way visionen lagt sig fast på busser som grundstammen, og dermed er tanken om letbane ikke en del af Roskilde Kommunes strategi. Forvaltningen vurderer, at et nyt trace vil indgå i en samlet trafikstrategi for den nordlige del af kommunen. Det vil være nødvendigt at inddrage de aktuelle vejudbygningsplaner, her tænkes på forlængelsen af A6 og en evt. udbygning af Frederiksundsmotorvejen. Begge kan få afgørende indflydelse på traceets endelige udformning og indpasning i et samlet vejnet. Forvaltningen vurderer, at det er vigtigt, at traceet kommer til at tjene andre vigtige trafikale formål i en sammenhæng med andre infrastrukturplaner.

12 Side12/18 Alternative ruteforslag/ udbygning af vej- og stinettet Mange borgere har peget på forskellige alternativer for at forbedre sammenhængen mellem Trekroner og Risø for cykler og busser, med tilpasning af det eksisterende vejnet. Flere foreslår derfor alternativer til traceet, blandt andet, at en forlængelse af Østre Ringvej nord om Trekroner med tilslutning til Holbækmotorvejen øst for Trekroner. Denne vejudbygning kan ifølge flere borgere blive en væsentlig del af en samlet løsning for biler, busser og cykler til og fra Risø. Ligeledes peger flere borgere på, at en vejudbygning samtidig vil afhjælpe trængselsproblemer på Ringvejen og Trekroner Alle. Der foreslås også en større udvidelse af Østre Ringvej med busbaner og cykelsti. Og der foreslås en cykelsti tilslutning fra rundkørslen ved Hedelandsvej til A6. Flere borgere understreger, at der stadig er behov for at etablere cykelsti langs St. Valbyvej, og denne stis vigtige betydning for både St. Valby og Ågerup, samt mulige funktion som tilslutning for Risø Park. Der foreslås også både et bustrace og et skinnebåret transporttilbud langs Frederiksborgvej, med forbindelse til bl.a. Risø, Jyllinge og Ølstykke. Forlængelsen af Østre Ringvej indgår i Kommuneplan 2013 som en planlagt vejforbindelse. Forlængelsen vil skabe tilgængelighed for den motoriserede trafik, men ikke for cykeltrafik uden samtidigt stianlæg langs Østre Ringvej frem til Frederiksborgvej ved Veddelev og langs selve forlængelsen. Forvaltningen vurderer, at udnyttelse af eksisterende vejnet kan være en god løsning. Dog opnås ikke samme fremkommelighedsfordele for busser og cykler som et selvstændigt trace kan give. Ved at benytte eksisterende veje vil bustrafikken i højere grad blive påvirket af den øvrige trafik, og vil blive påvirket af evt. trængsel. Herved forringes fremkommelighed og pålidelighed, hvilket forringer muligheden for at øge andelen af ture i kollektiv trafik. Det er skønnet, at et selvstændigt trace vil tiltrække 100 daglige passagerer yderligere end ved en rute ad det eksisterende vejnet. En cykelrute langs Østre Ringvej og Frederiksborgvej er ikke væsentlig længere end et direkte trace. Det vil dog give cyklisten mere støj, flere sving og en mere anstrengende tur, fordi terrænet er mere kuperet langs denne rute, end langs det direkte trace. Særligt for kommende rejsemål i den østlige del af Forskerparken vil en direkte forbindelse til Trekroner (f.eks. til RUC) forkorte rejseafstanden mærkbart. Forvaltningen vurderer ikke, at der behov for en cykelforbindelse fra rundkørslen ved Hedelandsvej, da ruten ikke knytter direkte op på nogen trafikterminal, og da relativt få pendler på cykel fra større afstande øst fra. Det selvstændige trace vil, i en ideel form uden stop og sving, være mere attraktivt for cykelpendlere, især ved kombination med elcykel. Et nyt trace kan skabe op til 100 nye cykelture dagligt i forhold til en rute langs det eksisterende vejnet. Forvaltningen vurderer ikke, at cykel- og bustraceet bør udelukke, at der også etableres en cykelsti fra St. Valby til Østre Ringvej, med videre forbindelse til Roskilde midtby. Et sådant stiprojekt er blandt de mest vigtige tiltag i kommunen, iflg. Cyklistplanens analyse. Skinnebåret transportløsninger vurderes ikke at være rentable i Roskilde Kommune. Hidtidige analyser i Danmark viser, at der kan opnås rentabilitet i byer i Danmark på størrelse med Odense. Forvaltningen vurderer, at en udbygning af det eksisterende vejnet, kan være fornuftigt som alternativ til anlæg af et selvstændigt cykel- og bustrace, som tegnet i kommuneplanen mellem Trekroner og Risø.

13 Side13/18 Det forudsættes dog, at udbygningen sker med henblik på målrettet at styrke den bæredygtige trafik. Det vil sige med cykelstier og selvstændige busbaner. Påvirkning af lokalmiljø Det påpeges, at et cykel-og bustrace vil øge støjpåvirkningen af nogle private ejendomme. Forvaltningen betragter ikke cykling som en kilde til støj. Med hensyn til busser vil dieseldrevne busser øge støjniveauet lokalt. Dog forventes det, at busmateriellet på det tidspunkt, hvor et trace evt. udlægges, vil være eldrevet, med minimal lokal støj og udledning. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at traceet, med tidssvarende teknologisk tilpasset busmateriel vil medføre en væsentligt øget støjbelastning. ANDRE FORSLAG FRA HØRINGEN Pendlerparkering ved Risø for øvrige trafikanter. Der foreslås, at Risøs parkeringsplads får en størrelse, så der kan optages pendlingsture nordfra, med omstigning til kollektiv trafik fra Risø. Forvaltningen vurderer dette som et godt forslag med et nyttigt potentiale, med god ressourceudnyttelse. Bemærkningerne medfører ikke ændringer i lokalplanforslaget eller miljøvurderingen, men vil indgå i kommunens videre trafikplanlægning. Bygherrer medfinansierer cykelinfrastruktur Der forespørges om bygherren kan blive forpligtet til at bidrage til anlæg af cykelstier langs veje, som fører til forskerparken. Der findes mulighed for jf. lov om planlægning, at indgå udbygningsaftaler om f.eks. medfinansiering af infrastrukturanlæg, som f.eks. stier og veje. Dette forudsætter, at bygherren tilbyder dette, hvilket ikke har været tilfældet. Nyt trace som byggevej for Risø Park? Cykel- og bustraceet vil først blive etableret i en sen fase for udbygningen af forskerparken og det vil alene af den grund ikke kunne benyttes som arbejdsvej. Senere vil det være dedikeret til bæredygtige trafik. Færgefart, Roskilde Risø Jyllinge? En indsiger foreslår, at der etableres en færgeforbindelse fra Roskilde til Jyllinge over Risø. Forvaltningen vurderer ikke at trafik ad vandvejen er rentabelt eller tidseffektivt.

14 Side14/18 Prisen på traceet Mange er bekymrede for en ny cykel/busvejs anlægssum og mener, at økonomiske ressourcer er bedre anvendt i at udbygge eksisterende infrastruktur. Forvaltningen vurderer, at der bør opstilles forskellige scenarier for mulige løsninger, hvor i indgår en vurdering af, hvordan man opnår de bedste trafikale løsninger i forhold til udgiften til anlæg og drift af ny infrastruktur. Vejdirektoratets bemærkninger Vejdirektoratet gør ikke indsigelse mod lokalplanforslaget, men har en række bemærkninger til forslaget, som omhandler præciseringer i forhold til ejerforhold, vejbyggelinier, sti- og vejadgange, godkendelse af skilte og terrænregulering. Bemærkningerne tages til efterretning og indarbejdes i lokalplanen Øvrige forhold En indsiger ønsker musiske elementer i lokalplanen, f. eks et vindorgel. Der er ikke planlagt nogle musiske elementer i hverken lokalplanen eller i den indholdsmæssige del af forskerparken. En indsiger ønsker oplyst hvordan dels nationale og dels internationale virksomheder tiltrækkes til området. DTU er et af de mest anerkendte tekniske universiteter i hele verden, og har mange kontakter rundt omkring. Desuden er det meningen, at forskerparken og den erhvervsklynge der kommer til at opstå omkring Forskerparken og DTU Campus skal markedsføres af Organisationer som Copenhagen Capacity, Copenhagen Cleantech Cluster og Invest in Denmark. En indsiger ønsker oplyst hvordan interesseorganisationer er involveret i projektet, herunder DI og DA? DI og DA er ikke direkte involveret i udviklingen af projektet. DI s regionalforening Roskilde/Køge er dog løbende blevet orienteret om projektet.

15 Side15/18 En indsiger ønsker oplyst om der er der plads til iværksættere. Ja, iværksættere bliver en vigtig del af parken. Scion DTU som bliver driftsoperatør på Parken tyvstarter allerede i september 2013 med etableringen af Danmarks Grønne Iværksætterhus. Det grønne Iværksætterhus bliver det førende udviklings- og vækstmiljø for grønne virksomheder i Danmark. Det grønne iværksætterhus tilbyder fysiske faciliteter med inkubation, adgang til prototypeværksted, test og demonstrationsfaciliteter samt rådgivning og kompetenceudvikling til at styrke kommercialiseringen af grønne virksomheder. Huset ligger i den kommende Risø Park og giver adgang til et stærkt forskningsmiljø indenfor bæredygtig energi, miljø og klima og med lang erfaring i at udvikle fremtidens grønne løsninger i et tæt samarbejde med virksomheder. Som det fremgår af forvaltningens vurderinger af de enkelte høringssvar kan det sammenfattende konkluderes, at det ikke vurderes nødvendigt at supplere eller ændre miljøvurderingen.

16 Side16/18 Indsigers navn Indhold af bemærkning Evt. ændringer i planerne Karsten Fog Store Valbyvej 173 karsten@hafog.dk Risø Huse Beboerforening c/o Niels G. Mortensen Risø Huse Roskilde Lene Christophersen Slæggerupvej 203. Henrik Langebæk Landbogaard Store Valbyvej 204 Ole Strange Overdrevsgaarden St. Valbyvej 180 o.strange@mail.dk For høje bygninger og for lille afstand til naboskel. Ødelæggelse af natur og skov. Er imod dispensation fra skovbyggelinie. Værdiforringelse af ejendom. Ønske om uvildig miljøvurdering og supplerende visualiseringer af ny bebyggelse. Foreslår jordvold som rekreativt element. Ønsker ikke tracé gennem sin grund Ønsker adskillelse mellem Risø Huse og forskerparken. Har bemærkninger og forslag til tilog frakørsler og til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Utilfreds med ikke at være blevet hørt. Foreslår alternativ placering ved Trekroner. Ønsker ikke trace fra Trekroner over RUC til Risø. Foreslår alternative løsninger. Foreslår pendlerparkering ved Risø. Har bemærkninger og forslag til tilog frakørsler og til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Utilfreds med ikke at være blevet hørt. Foreslår alternativ placering ved Trekroner. Ønsker ikke trace fra Trekroner over RUC til Risø. Foreslår alternative løsninger. Har bemærkninger og forslag til til- og frakørsler og til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Mener naturen ødelægges. Ønsker ikke trace fra Trekroner over RUC til Risø. Ødelæggelse af natur og skov. Foreslår alternative løsninger. Har bemærkninger og forslag til til- og frakørsler og til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Mener naturen ødelægges. Lokalplanen justeres, så bebyggelsen trækkes tilbage og dele af bebyggelseshøjden reduceres. Der etableres beplantning, som kan danne en blød overgang til det syd for liggende skovområde. Den lysegrå markering af traceet uden for lokalplanområdet erstattes med en pil på kortbilag 3. Lokalplanen justeres, så bebyggelsen trækkes tilbage og dele af bebyggelseshøjden reduceres. Erik Holmgaard Nielsen Københavnsvej 170 DK Ønsker ikke trace fra Trekroner over RUC til Risø. Foreslår alternative løsninger. Har bemærkninger og

17 Side17/18 Kasper Larsen St. Valbyvej 206 Karina Jackson & Lars Boye Pedersen Store Valbyvej 199 Claus Jensen Lille Valbyvej 5D forslag til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Mener landbrugsdriften vil blive generet. Ønsker ikke trace fra Trekroner over RUC til Risø. Foreslår alternative løsninger. Har bemærkninger og forslag til til- og frakørsler og til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Mener naturen ødelægges. Ønsker ikke trace fra Trekroner over RUC til Risø. Foreslår alternative løsninger. Har bemærkninger og forslag til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Mener naturen ødelægges. Kritisk overfor den øgede trafik på Fr. borgvej. Har bemærkninger og forslag til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Ønsker bygningshøjderne reduceret og ønsker supplerende visualiseringer af ny bebyggelse i forskerparken. Bekymring over støj fra kommende vindtunnel. 11. Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde 12. Klaus Hartmann Store Valbyvej Naturstyrelsen 15. Haraldsgade Ønsker alternativ placering ved Trekroner. Ødelæggelse af natur og skov. I strid med Fingerplan. Ønsker skinneforbindelse helt til Fr. sund. Kritik af Tracé. Mener miljøvurderingen undervurderer trafikbelastningen af Fr. borgvej. Mener der bliver spredt støj ud over naturområdet. Ønsker krav til belysning. Ønsker bygningshøjderne nede på 8,5m. Lavenergihuse. Ønsker ikke vindmøller. Bekymret for tung trafik i byggefasen. Imod tracé. Ødelæggelse af naturen. Bemærkninger vedr. Fingerplanen og kystnærhedszonen, vandplanerne samt om ophævelse af skovbyggelinie. Bemærkningerne medfører, at forsiderne ændres på lokalplanforslaget og miljøvurderinge, således, at vindmøllerne slettes fra forsiderne. Bemærkningerne tages til efterretning og indarbejdes i lokalplanen.

18 Side18/ Jette Ellegaard Vejen Store Valbyvej Stiig Broby Store Valbyvej Lykke Peetz-Schou Store Valbyvej Søren B Korsholm Risø Huse Nina & Bo Toftager St. Valbyvej 200 nani@post1.dknet.dk Ønsker forskerparken placeret ved RUC. Bebyggelsesprincipperne ønskes ændret. Ødelægger naturen og skoven syd for området. For højt byggeri. Ønsker ikke tracé. Kritisk overfor den øgede trafik på Fr. borgvej. Har bemærkninger og forslag til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Bekymret for arbejdskørsel. Utilfreds med kommuneplantillæggets rokering af arealer. Ønsker naturområdet med i planen. Mener alléens slyngning uden om naturområdet er forkert. Ødelægger naturen og er i strid med Fingerplanen. Ønsker alternativt tracé øst for Himmelev skov. Har bemærkninger og forslag til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Bebyggelsesprincipperne ønskes ændret. Ønsker anden placering: Ved RUC. Ødelægger natur og tager ikke hensyn til omkringliggende landsbyer. Ønsker alternativt tracé øst for Himmelev skov. Har bemærkninger og forslag til stiforbindelser samt til kollektiv trafik. Ønsker ikke vindmøller. 25. Vejdirektoratet Vejdirektoratet gør ikke indsigelse mod lokalplanforslaget, men har en række bemærkninger til forslaget, som omhandler præciseringer i forhold til ejerforhold, vejbyggelinier, sti- og vejadgange, godkendelse af skilte og terrænregulering. Bemærkningerne medfører, at forsiderne ændres på lokalplanforslaget og miljøvurderinge, således, at vindmøllerne slettes fra forsiderne. Bemærkningerne tages til efterretning og indarbejdes i lokalplanen