Jacob Ehrenreich, Ph.d.-studerende Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab. Moral i politik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jacob Ehrenreich, Ph.d.-studerende Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab. Moral i politik"

Transkript

1 Moral i politik Det vil ikke være helt forkert at hævde, at der mellem moral og politik er en vis spænding og at det i politik af og til kan virke som om, der inviteres til handlinger, som er moralsk problematiske. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, hvis man, både hos sig selv og hos andre, oplever en skepsis i forhold til ideen om moral i politik. Som et faktisk fænomen er denne skepsis interessant, fordi den peger på en ubalance imellem den måde vi opfatter moral og den måde, vi oplever politik. Vi opfatter moral som noget væsentligt og selvom vi undertiden er uenige om, hvad der er rigtigt og forkert, så opfører vi os som moralske realister forstået på den måde, at når vi siger, at noget er rigtigt eller forkert, så tager det som noget, der refererer til det, vi taler om og ikke blot som udtryk for vores subjektive følelser, samfundets normer eller nonkognitive ekspressioner. Moralen er altså, rent fænomenologisk, reel og vigtig, og uden at give dette et mere metaetisk fundament, vil jeg tage denne opfattelse af moral som et billede på vores opfattelse af moral. Men netop fordi vi er moralske mennesker i denne substantielle forstand, så er det underligt, at politik ofte opleves i konflikt med moral. Denne ubalance ansporer derfor også helt naturligt til en nærmere undersøgelse af relationen mellem moral og politik og de forudsætninger eller grunde der er til at være skeptisk i forhold til moral i politik. Den form for skepsis, jeg her tænker på, er en, der afspejler en klassisk problematik i politisk teori om forholdet mellem politik og moral; en problematik, der gennem tiden er tematiseret af indtil flere af disciplinens allerstørste koryfæer fra Platon og frem. 1 For så vidt udtrykker den altså en reaktion på noget umiddelbart vedvarende og robust i relationen mellem moral og politik og bør som sådan ikke affejes som overfladisk. Som udgangspunkt er det derfor vigtigt at adskille det, jeg her vil behandle fra andre forhold i politik, der også helt traditionelt, og med god ret, giver anledning til skepsis mod moral i politik. Eksempelvis må den skepsis og de scenarier i politik, jeg tænker på, adskilles fra de tilfælde, hvor en politiker benytter sin position og magt til at berige sig selv eller sine nærmeste. Den korrupte politiker er selvfølgelig på sin vis interessant og sætter da også spørgsmålstegn ved de moralske elementer i politik og hvorfor man ofte oplever netop sådanne personer i politik. Ikke desto mindre er denne form for problem omkring moral i politik triviel i den 1 Parrish,

2 forstand, at korruption ikke, normalt i hvert fald, anses for en politisk handling, hvorfor det forkerte i korruptionshandlingen ikke er noget, der er politisk motiveret. Det samme kan siges om de tilfælde i politik, hvor der er et skisma mellem det, der hævdes politisk og det politikeren gør privat, for selv om den dobbeltmoralske politiker også kan være interessant fra et moralsk synspunkt og give anledning til skepsis, så er der heller ikke her tale om en konflikt mellem moral og politik som sådan, med mindre der er politiske grunde til denne dobbeltmoral. Det, som her er det interessante, er netop de tilfælde, hvor skepsissen er genereret af, at politik opleves som værende i konflikt med moral på grund af noget politisk bestemt. Lad mig give tre konkrete eksempler på scenarier, hvor der umiddelbart er tale om netop en sådan, mere substantiel, konflikt mellem moral og politik: Atombombardementet af Hiroshima og Nagasaki. Den amerikanske beslutning om at bruge atomvåben mod Japan har fra det øjeblik, den blev taget, været kontroversiel. Præsident Trumans begrundelse var, at atombomberne ville afkorte krigen og dermed skåne tusindvis af amerikanske soldater fra samme skæbne som havde mødt deres kampfæller året før i Normandiet. Strategien lykkedes, men prisen var som bekendt høj: på de to dage, samt i de måneder der fulgte, døde op mod mennesker, de fleste civile og uden at have en direkte andel i krigen mod USA. Deres død var ifølge Truman-administrations strategiske analyse angiveligt det eneste mulige middel til at få afsluttet krigen i amerikansk favør. 2 Thule-sagen. I 1957 blev der fra amerikansk side rettet henvendelse til den daværende danske statsminister H. C. Hansen om muligheden for at placere atomvåben på Grønland. Selvom det var, og er, imod officiel dansk politik så gav statsministeren, egenhændigt og helt uden at orientere hverken sin regeringspartner, folketinget eller vælgerne, amerikanerne den tilladelse, de efterspurgte. På den måde startede hen ved 40 års løgnagtig dansk atompolitik, som først i 1995 så dagens lys. Det umoralske ved H. C. Hansens beslutning til trods, er det ikke utænkeligt, at han havde ganske gode politiske grunde til at handle, som han gjorde ikke mindst givet det internationale klima under Den Kolde Krig og Danmarks strategisk udsatte position. 3 Kuppet i Kerteminde. Ved kommunalvalget i 2009 blev Sonja Rasmussen valgt ind for Socialdemokraterne i Kerteminde, men valgte efterfølgende at melde sig ud af partiet og 2 Se eksempelvis: Gutmann & Thomson Se eksempelvis: Brink

3 indgå en konstitueringsaftale med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Borgerlisten. På den måde fik hun selv borgmesterposten og Socialdemokraterne og SF, der ellers traditionen tro stod til at vinde magten, var pludselig reduceret til opposition. Mens de tidligere partifæller følte sig forrådt, forsvarede Sonja Rasmussen sig med, at kuppet var den eneste måde, hun kunne få sin politik igennem og at hun gjorde det af hensyn til dem, der havde stemt på hende. Det er ikke hensigten med disse tre eksempler at fælde dom over det rigtige eller det forkerte i det, de tre eksempler beskriver. Men selv hvis de endelige moralske meritter et øjeblik sættes til side, så er det alligevel klart, at der i det mindste er noget etisk på spil i disse tre scenarier. Det ses ved, at man som politiker tilsyneladende skal gøre ting, som det i hvert fald udenfor det politiske ikke ville være prisværdigt at gøre: initiere handlinger, der med sikkerhed vil resultere i sagesløse menneskers død eller lidelse, handle fordækt og føre andre mennesker bag lyset og, som Sonja Rasmussen fra Kerteminde, forråde sine fæller. Til sådanne scenarier er den korrekte respons moralsk skepsis. Skepsis i forhold til om den begrundelse der kan gives for, at der i de tre tilfælde blev handlet korrekt også vil være adækvat og, mere grundlæggende, skepsis i forhold til om man som politiker, givet det man undertiden bør gøre, i det hele taget kan være et moralsk menneske. For at underbygge dette vil jeg i det følgende se nærmere på relationen mellem moral og politik. Jeg vil fastholde den her nævnte normative skepsis og på den baggrund være tvivlende i forhold til både den politiske moralisme og politiske realisme; for så vidt at den sidste tages som udtryk for en amoralisme. I stedet vil jeg, med reference til Weber, påpege, at der gælder en anden etisk standard for politik og at man som politiker har en særlig ansvarsetisk forpligtelse. Dette fjerner dog ikke grundlaget for en moralsk skepsis i forhold til politik, men gør den dog mere håndterbar. Til sidst vil jeg træde et skridt tilbage og mere generelt overveje, hvilke metodiske tilgange der, på baggrund af det jeg har sagt om moral i politik, vil være frugtbare i forhold til en nærmere undersøgelse af fænomenet. 1. Én måde at tænke relationen mellem politik og moral er, hvis man ud fra et stærkt moralsk perspektiv søger at indordne det politiske under det moralske, således forstået, at hvis der er konflikt mellem en moralsk og en politisk handlemulighed, så er det altid den første, som vejer 3

4 tungest og dermed det, man bør gøre. Immanuel Kant er vel nok den moderne tids mest velkendte eksponent for en sådan position. I Den evige fred skriver han notorisk om forholdet mellem politik og moral at: Den sande politik kan ikke foretage sig noget uden først at have hyldet moralen, og skønt politik i sig selv er en svær kunst, så er det at forene den med moralen overhovedet ikke nogen kunst. For så snart politik og moral kommer i strid med hinanden, så hugger moralen den knude over, som politikeren ikke formår at løse 4 Kants etik er en pligtetik uden empiriske referencer overhovedet. Han lægger ideen om den gode vilje til grund for, hvad der er moralsk prisværdige handlinger. Den gode vilje, skriver Kant, er ikke god i kraft af det, den bevirker eller udretter, ikke i kraft af dens evne til at opnå et eller andet forudsat mål, men alene i kraft af dens villen 5 ; den gode vilje er for Kant god i sig selv. Følgelig ligger en handlings moralske værdi ikke i dens virkning, forventet eller ej, men derimod i det princip som udtrykker denne vilje. Som bekendt er det kategoriske imperativ, handl altid således at man kan ville at ens maksime kan blive almengyldig 6, Kants formulering af dette princip. Kant bestemmer moralen som en fornuftens praksis og ses lovmæssighed, eller konsekvens, i handlingslivet som en forudsætning for det at handle moralsk. Dette, samt negligeringen af det empiriske som noget, der er relevant for, hvad man bør gøre, betyder, at Kants moralopfattelse er i direkte konflikt med den måde politik opleves på. Fra et kantiansk synspunkt må aktørerne i de ovennævnte eksempler siges at handle ikke bare moralsk forkert, men også politisk, for den sande politik, som Kant skriver, er ikke i konflikt med moralen. Kants etik er et eksempel på en deontologisk etik, altså en etik, der på forhånd kategoriserer handlinger som enten rigtige eller forkerte, ved at formulere særlige regler eller principper som handlinger ikke må være i konflikt med, hvis de skal være moralske. Uagtet den begrundelse der filosofisk gives, kantiansk eller ej, så er konventionel etik typisk deontologisk i sin struktur, da netop det at være moralsk, associeres med overholdelsen af visse moralske regler, eksempelvis at man ikke må slå uskyldige ihjel, ikke må bedrage eller forråde andre. I den forstand er en del af den ovennævnte skepsis givet ved en modsætningen mellem konventionel moral og politik, for det er netop opmod en sådan opfattelse af moral at politik må opfattes som moralsk besmittet. En anden, og helt modsat måde at tænke relationen på, er den, der starter i en opfattelse af politik som noget særegent og grundlæggende amoralsk. Hvis Kant er det klassiske eksempel på en tænker, 4 Kant 1995, p 77 5 Kant 2004, p 40 6 Ibid., p 51 4

5 der vil subsumere det politiske under det moralske, er Niccolò Machiavelli det klassiske eksempel på en, der vil det modsatte. For som bl.a. Benedetto Croce har bemærket, så er Machiavelli en af de første, der beskriver det politiske som karakteriseret ved en særlig autonomi og nødvendighed og at politik derfor transcenderer det moralske. 7 I Machiavellis velkendte guide til politisk succes, Fyrsten, findes flere velkendte citater, der udlægger dette angivelige aspekt ved politiske handlinger. Et af de mest velkendte, er dette: Et menneske der kun vil det gode, må gå under blandt de mange, der ikke er gode. Derfor må en fyrste, der vil bevare sin magt, være i stand til ikke at være god, og anvende det gode eller det ikke gode, eftersom omstændighederne kræver det 8 Helt modsat Kant har Machiavelli et stærkt empirisk fokus i sin analyse og han understreger da også, at han med Fyrsten har til hensigt at skrive noget der kan nytte, og derfor vil holde sig til tingenes virkelig tilstand og ikke til fantasibilleder 9. Tilstand i politik er, ifølge Machiavelli, ofte kaos og konflikt, magtkampe og intriger og derfor nytter det ikke noget, at man på forhånd klassificerer handlinger som rigtige eller forkerte, men at dette må afgøres ud fra omstændighederne. I kontrast til Kants etik og den deraf følgende opfattelse af, hvad der bør gøres, også i politik, er Machiavellis fokus instrumentelt og orienteret mod, hvad der er nødvendigt at gøre i en given situation. Derfor vil Machiavelli heller ikke hævde, at hverken Truman, H. C. Hansen eller Sonja Rasmussen gjorde noget forkert i de tre eksempler, så længe deres valg var politisk motiveret og de realiserede det, de havde sat sig for. Distinktionen mellem Kants og Machiavellis positioner er mere overordnet en distinktion mellem politisk moralisme og politisk realisme. Politisk moralisme forstås nemlig som de teorier, hvor det moralske sættes før det politiske og hvor det, man bør gøre, derfor følger af en, uafhængig formulering af moral. Politisk realisme er den form for teori, der giver større autonomi til det, som er karakteristisk for politik, og vil derfor ikke hævde, at den retmæssige standard for evalueringen af politisk handling er noget, der er eksternt til det politiske, men nærmere en standard, der vokser frem, eller er givet, af det politiske selv. 10 Både Kants moralisme og Machiavellis amoralske, politiske realisme, vil jeg hævde, er for ekstreme i deres respektive formulering af moral-politik relationen. De er ekstreme i deres ensidighed, fordi de hver især ignorerer den anden side af relationen og fastholder et helt enøjet fokus. Dette har som 7 Croce 1946, p 45 8 Machiavelli 2003, p Ibid., p Williams 2005, pp

6 umiddelbar konsekvens, at hverken Kant eller Machiavelli vil kunne imødekomme den skepsis, som her har været udgangspunktet og, som det blev hævdet, burde tages alvorligt. Machiavelli vil selvfølgelig have sympati med den, som er skeptisk indstillet overfor politikkens moralske beskaffenhed, men hvis denne skepsis samtidig rummer en beklagelse over, at politikeren ikke lever op til moralen, så vil sympatien med al sandsynlighed transformere sig til en mild overbærenhed, hvis da ikke ligefrem hån, da skeptikeren, i Machiavellis øjne, jo må anses for naiv og uerfaren i forhold til den politiske virkelighed, hvor moral ikke hører hjemme. Også Kant må kunne tænkes at have en umiddelbar sympati for skeptikeren. Men igen kun umiddelbar, for Kant vil selvfølgelig berolige ham med, at skepsissen i og for sig er ubegrundet, for når det gælder, hvad han ser som den sande politik, er der ingen modstrid mellem politik og moral og dermed heller ingen grund til skepsis. Den såkaldte sande politik, opfattet som den, der er i overensstemmelse med Kants etik eller bare etik forstået konventionelt, synes dog utopisk set i forhold til hvordan politik rent faktisk foregår. Heri har Machiavelli ret og i det mindste en gang imellem må hensynet til moralen sættes til side, hvis der overhovedet skal være noget, der kan kaldes politik. Men han tager umiddelbart fejl, når han hævder, at man i sådanne tilfælde ikke bør være betænkelig, da politik er amoralsk. I modsætning til Machiavelli er det nemlig de færreste, der blot tager det ad notam, hvis der handles moralsk forkasteligt i politik og at politik i en eller anden forstand har en etisk dimension, synes rimeligt. Derfor er det oplagt at formulere en mellemposition, en tredjevej, der hverken lægger et strengt moralsk eller amoralsk synspunkt til grund; et perspektiv, hvor politik står konsekvent uden for moral, men heller ikke ubetinget er forpligtet på en moral som den, der kendetegner konventionel moral. 2. Som en eksponent for en sådan vej, der går imellem moralisme og realisme, kan man nævne Max Weber. For Weber er politik på ingen måde en amoralsk praksis, da der altid må være en sag, et formål, som den politiske handling retter sig mod. Denne sag er med til at give de politiske handlinger deres særlige etiske dimension. Weber vender sig derfor også mod magtpolitikken, hvor magten opfattes som et mål i sig selv og kalder det en dødssynd i politik kun at ville magten for 6

7 magtens egen skyld. For selvom magten som middel er uundgåeligt i politik, og magtstræben ofte er den primære drivkraft, så er det hele i sidste ende noget, der må stå i sagens tjeneste. 11 Men selv om Weber altså på denne vis karakteriserer politik som en moralsk praksis, er der ikke tale om, at politiske handlinger refererer til en universel moralsk standard eller en standard som den, der gælder for ikke-politiske handlinger. I politik er det altså sagen og magten forstået som et middel, der er det afgørende, og Weber skelner derfor mellem to forskellige etiske kodeks: en sindelagsetik og en ansvarsetik. Den første er som Kants etik, en variant af deontologien og som sådan også udtryk for konventionel moral. Den regner ikke konsekvenserne for relevante, men sætter i stedet det rette sindelag som det moralsk afgørende. Sindelagsetikeren vil derfor, ifølge Weber, altid give verdenen, andre menneskers dumhed eller Guds vilje skylden for de slette følger af ens handlinger. 12 Weber karakteriserer sindelagsetikken som politisk ubrugelig, fordi den må fraskrive sig ethvert middel som er moralsk betænkeligt. Og hvor sindelagsetikeren eksempelvis kan stå fast på, at man ikke må sætte sig op mod det onde med magt, så gælder der for politikeren det stik modsatte, nemlig at han må sætte sig op mod det onde med magt, for ellers bliver han selv ansvarlig for dets overmagt. 13 Derfor formulerer Weber ansvarsetikken som en særlig politisk etik, der modsat sindelagsetikkens deontologiske struktur, i langt højere grad har en teleologisk struktur, da det netop er konsekvenserne, sagen, der giver handlingen dens værdi, og ikke handlingen selv, forstået som det rette sindelag eller princip man handler ud fra. Politik og politiske handlinger er noget, der typisk har stor og afgørende indflydelse på mange menneskers liv og velbefindende hvorfor det ikke synes kontroversielt hvis der er i mod konsekvenserne man først og fremmest retter sit blikke, når man vurdere hvad der burde eller ikke burde gøres. Men der er tale om en afgjort anden måde at klassificere handlinger end i konventionel moral. For hvor man med den sidste vil sige, at en handling er rigtig, hvis den ikke er i modstrid med en deontologisk regel eller princip, så hævder den politiske etik, at den rigtige handling er den, der har de bedste konsekvenser og at de bedste konsekvenser, jf. Weber, er dem, der er givet ved sagen som handlingen tjener. Men selvom den politiske handling altså har en etisk dimension, der gør det muligt at vurdere den moralsk, så er der ikke tale om en politisk moralisme for så vidt, at der er tale om en særegen politisk etik, hvor standarden ikke er uafhængig af, at der er tale om politik. En måde, dette vil kunne udtrykkes nærmere, vil være, hvis man ser politiske handlinger som rollebestemte handlinger. Som politiker kan man nemlig siges at handle i egenskab af en særlig 11 Weber 2003, p Ibid. 13 Ibid., p 257 7

8 institutionelt specificeret rolle, og at det derfor er gennem en nærmere analyse af rollens og institutionens formål og værdier, at man skal finde et muligt svar på, hvad der betinger den politiske handling i form af de værdier som institutionen og dermed rollen anses at bør fremme. 14 At skelne mellem en konventionel og en politisk etik, samt at inkorporere ideen om sociale roller, er, vil jeg mene, et afgørende skridt hen imod en større forståelse af moral i politik. Men det vil dog ikke være en forståelse, der kan fjerne den skepsis, der er i forhold til moral i politik, hvilket nu heller ikke, som det blev nævnt i indledningen, bør være ambitionen. Der er flere grunde til, at der stadig er god grund til skepsis. For det første er det i høj grad formålet med politisk handling, at de værdier som handlingen tænkes at skulle indfri, er afgørende, hvis man vil sige noget om, hvorfor man i politik kan have grund til at gøre, hvad der uden for politik kan opfattes som moralsk forkert. Men dette er særdeles svært at give et entydig svar på. Hvilke normative implikationer en given social rolle har, vil altid være et spørgsmål om tolkning og noget, der kan debatteres. Selvfølgelig er der gradsforskelle mellem forskellige roller og nogle roller er mere fastlagte end andre. Men netop politikerrollen synes at være kontroversielt, for hvad formålet med politik og de politiske institutioner er, er ofte selv et politisk spørgsmål. Dette giver grobund for skepsis. En anden ting er, at selv hvis, der kunne gives en udtømmende redegørelse for, hvad politikerrollen bød en at gøre, så er det tvivlsomt om al moral vil kunne reduceres til rollemoral, da der med rimelighed er ting man bør gøre eller ikke gøre som er uafhængig af roller. Eksempelvis det at man ikke bør lyve. Dette vil jeg uddybe i næste afsnit. Endelig, og selv hvis rollen gav entydig og fuldt ud transparent moralsk vejledning, så vil det konsekventialistiske aspekt ved politiske handlinger i sig selv give anledning til skepsis, for som Weber skriver, er det nærmest en kendsgerning, at det endelige resultat af politiske handlinger stort set aldrig er i fuldkommen overensstemmelse med den oprindelige mening eller intention, man havde med den. 15 Selvom Weber måske nok overdriver når han hævder der aldrig er overensstemmelse mellem det man ønskede med handlingen, og det den rent faktisk resulterede i, så er det dog ofte sådan, at det kan være svært at vurdere hvorvidt og hvordan en handlingen rent faktisk indfrier sit mål, og om den nu også var nødvendig i en sådan grad at den retfærdiggøre at man gjorde som man gjorde. Hvis der kan gives et svar på dette, er det et der ofte først kan gives ex post, hvilket også må give grund for skepsis i forhold til politiske handlinger, da de således kan have karakter af chancetagning. 14 Nagel 1978, særligt pp ; for rollens særlige grundgivende og forklarende funktion: se eksempelvis Hardimon 1994, p 362, Downie 1971, p 128 samt MacIntyre 1981, pp Weber 2003, p 254 8

9 Men selv hvis disse problemer i forhold til at gøre det moralske rigtige i politik sættes i parentes, og at der altså hverken er praktiske problemer forbundet med at indfri målet, og at målet kan tages for givet, så er der stadig bund for en skepsis alene givet ved modsætningen mellem den konventionelle moral og den specielle politiske etik. 3. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan være et moralsk menneske og politisk effektiv på en og samme tid, givet den konflikt der er imellem konventionel moral og konsekvensetik. Sagen er nemlig den, som nævnt ovenfor, at det man bør gøre i kraft af sin rolle, det man bør gøre, fordi man er politiker, undertiden stadig kan være i modsætning til konventionel moral. Denne problematik er kernen i det perspektiv, der kaldes dirty hands, som hævder, at man ikke både kan regere og bevare sin moralske uskyld. Perspektivet har fået sin moderne formulering af Michael Walzer i en artikel fra 1973; navnet og temaet får han dog fra Sartres højspændte politisk drama De urene hænder, der på bedste vis iscenesætter konflikten mellem moral og politik som en konflikt, der netop ikke altid lader sig løse uden moralske omkostninger. Dette er hos Sartre udtrykt med en stålfast overbevisning af stykkets politiske realist, Hoederer, i et udfald vendt mod hans diametrale modsætning Hugo: Hvor er du dog bange for at tilsmudse dine hænder. Så bliv dog ved med at være ren. Hvad tjener det til, og hvad vil du blandt os? Renhed er en fiks idé hos fakirer og munke. I andre, de intellektuelle, salonanarkisterne, I bruger den som et påskud til intet at gøre, - til at forholde sig passive, klemme albuerne ind mod kroppen og gå med handsker. Jeg ----jeg har snavset hænder. Lige op til albuerne. Jeg har begravet dem i skidt og blod. Og hvad så? Tror du man kan herske når man er blåøjet? 16 I politik må man gøre, hvad der udenfor politik i det mindste opfattes om moralsk forkasteligt. Som der blev argumenteret for i det foregående, er der en særlig ansvarsetisk forpligtigelse knyttet til det at være politiker. Det er derfor, man kan have en grund, også en moralsk grund, til at lyve, bedrage og måske endda, som Truman, smide med atombomber. I det mindste kan vi antage, at der er en moralsk begrundelse for dette. Men selv hvis tilfældet er, at det er det rigtige at gøre, så er både Hoederers og Walzers pointe, at det også er forkert. Dirty hands perspektivet er derfor paradoksalt, da det hævder, at en handling kan være både rigtig og forkert på en og samme tid. Bagved dette, ligger også en tanke, man finder hos Weber, nemlig at der mellem konventionel og politisk etik ikke er en absolut modsætning, men at de, som Weber 16 Sartre 1964, pp

10 skriver, er komplimentære og tilsammen udgør det ægte menneske, det menneske, der kan være kaldet til politik. 17 Implikationen er, at det moralske univers ikke er en kohærent størrelse, der er ensartet og uden konflikt. Denne konflikt oplever den politiske aktør og det er dirty hands perspektivets pointe, at han bør opleve den når han må tilsidesætte værdsatte moralske normer af hensyn til det politiske. Som nævnt er ideen om dirty hands paradoksal. Men som bl.a. Williams har påpeget, så er det, at en handling kan være den rigtige, trods dens forkerthed, ikke et fuldstændig ukendt fænomen. Williams taler i den forbindelse om, at en ellers korrekt handling kan have en form for moralsk efterslæb, en moral remainder, som peger tilbage på, at den ikke er entydigt rigtig. 18 Dette er netop, hvad der er på spil i dirty hands scenarierne. En måde dette viser sig på, skriver Williams, er ved, at dem, der i dirty hands scenarierne er gjort uret, har en legitim ret til at beklage sig over det, der er blevet gjort mod dem. På den måde bør dirty hands perspektivet også adskilles fra de tilfælde, hvor det vil være mere rimeligt at tale om de moralske principper som noget, der er ren prima facie karakter. Man kan eksempelvis godt tale om tilfælde, hvor der rent prima facie er tale om, at det er forkert at gøre noget og hvor det forkerte derfor vil kunne annulleres. Eksempelvis når et løfte, man har givet en ven, bør tilsidesættes af den mere presserende omstændighed, at man må komme en nødstedt til undsætning. Forkertheden ved ikke at indfri sit løfte forsvinder, eller annulleres, med al rimelighed i et sådant scenarie og viser sig netop ved, at vennen ingen rimelig ret har til at beklage sig over, at man ikke overholdt løftet. I dirty hands scenarierne forholder det sig omvendt. Her forsvinder eller annulleres det forkerte ved gerningen ikke, selvom man altså også her, som i tilfældet med den nødstedte, har god grund til at gå imod et moralsk princip. Jeg vil mene, at dette er illustreret i de tre eksempler fra indledningen, for her synes det mærkeligt, hvis de mennesker, der blev gjort uret, slet intet grundlag har for at være uenig eller utilfreds med det, der blev gjort. For selv hvis indbyggerne i Nagasaki og Hiroshima, den danske befolkning og Socialdemokraterne i Kerteminde kunne forstå, hvorfor der blev handlet som der blev, og måske tilmed anerkende, at det set fra den modsatte side var det eneste rigtige at gøre, så ville de alligevel stadig have en berettiget grund til at beklage sig. Hvis man kan medgive dette, er Williams pointe, så må man også medgive, at en handling både kan være rigtig og forkert Weber Williams Williams 1978, p 62 10

11 Netop fordi det moralske univers har en sådan karakter, må Walzer afvise utilitarismen som en rimelig redegørelse for dirty hands scenarier. 20 Utilitarismen er standardeksemplet på en konsekventialistisk teori og da også tit den bedste tilgang til det etiske aspekt ved politik. 21 Men ifølge denne teori, kan der ikke være tale om, at en handling både er rigtig og forkert, for enten er den utilitaristisk set rigtig eller også er den ikke. Der findes ikke noget midt imellem. I de tre eksempler fra starten har Truman, H. C. Hansen og Sonja Rasmussen derfor nok truffet et svært valg, der indebar, at de måtte være enten brutale eller bedrageriske, men de har ikke gjort noget forkert set i et utilitaristisk perspektiv. Walzers indvendinger mod utilitarismen er af en generel karakter. Eksempelvis påpeger han, at utilitarismen, hvis den forstås som en privat moralsk kugleramme vi hver især vil kunne regne den moralsk rigtige handling ud med, ikke giver mening. De færreste vil anse den konsekvente utilitarist, der kun ser mod konsekvenserne af sine handlinger, som et moralsk prisværdigt menneske. En del af det at handle moralsk er nemlig, at man ikke blot orienterer sig fremad, men også bagud mod de normer og regler der i samfundet opfattes som vægtige. Dette var netop det, som ovenfor blev set som det karakteristiske for den konventionelle opfattelse af moral. Utilitarismen kan selvfølgelig forsøge at forklare de konventionelle moralregler utilitaristisk ved, at deres værdi skal forstås i relation til deres nytte og at det i langt de fleste situationer vil resultere i de mest nyttige konsekvenser, at man følger disse. Problemet i forhold til en sådan forklaring, hævder Walzer, er, at man, når man tilsidesætter de konventionelle normer af hensyn til nytte, ikke gør det let og ligetil, men ofte med store skrupler, hvilket for Walzer betyder, at valget ikke er så entydig, som utilitaristen hævder. Utilitaristen kan forklare skruplerne med, at også de er nyttige, da det at have skrupler gør, at man eksempelvis ikke vil være tilbøjelig til at smide med atombomber, men kun gør det, når det er absolut og helt ekstraordinært påkrævet. Men selvom skrupler har værdi som bremseklods i forhold til det moralsk forkastelige, så mener Walzer ikke, at dette udtømmer, hvad der er at sige om dem, men at de faktisk peger tilbage på, at det Truman eksempelvis gjorde, ikke udelukkende var rigtigt. Imod den utilitaristiske forklaring påpeger han, at det synes mærkeligt, at en person kan bryde med en moralsk regel af utilitaristiske grunde og samtidig, også af utilitaristiske grunde, føle skyld og have skrupler ved at gøre det. Jo mere overbevist utilitarist man er, jo mindre tilbøjelig vil man øjensynligt være til at have de utilitaristisk begrundede skrupler. Derfor har skruplerne en realitet uafhængigt af deres nytte og er altså ikke bare nyttige, men også noget man i visse situationer helt korrekt bør føle, hvis man er et moralsk menneske, der af utilitaristiske grunde må bryde med konventionel moral. 20 Walzer 1973 pp Goodin

12 Fordi der således kan være handlinger, der både er rigtige, utilitaristisk eller politisk set, men også forkerte ud fra den konventionelle morals perspektiv, så vil den person, som er politiker, og som altså opererer i begge sfære, kunne få urene hænder. At han har skrupler ved at gøre det moralsk forkastelige, er et afgørende bevis på, at han er klar over dette og er karakteristisk for den moralske politiker: it is by his dirty hands that we know him. If he where are moral man and nothing else, his hands would not be dirty, if he were a politician and nothing else, he would pretend that they were clean Indtil nu har jeg set på, hvad der begrunder en skepsis i forhold til moral i politik. Jeg har her peget på de praktiske problemer med konsekvensetikken, uenigheden om hvad formålet er med politik samt det at der uagtet dette ofte er moralske omkostninger ved politisk handling. I dette sidste afsnit vil jeg træde et skridt tilbage og kort se på, hvilket metodisk perspektiv, der er mest frugtbart for en nærmere undersøgelse af moral i politik, givet det, der indtil nu er hævdet om problemet. Grundlæggende er det blevet hævdet, at moral i politik er rodet og dilemmatisk. Derfor kunne en måde at angribe problematikken på være, hvis man ud fra et teoretisk, moralfilosofisk perspektiv kunne vise, at der bagved det, der forekommer rodet og dilemmatisk, er et fast grundlag; et grundlag hvorudfra man ville kunne give de konkrete handlinger i politik den deduktive gyldighed, de savner. Det helt klassiske eksempel på en tænker, der følger en sådan metode, er naturligvis Platon. Som bekendt er den centrale påstand i Platons filosofi, at selvidentiske, immaterielle former manifesterer sig i mangfoldigheden af fænomener, og at de enkelte fænomener har formerne som både deres epistemiske og ontologiske forudsætning. Genstanden for erkendelse er derfor heller ikke fænomenet eller tingen som sådan, men formen. Derfor er der heller ikke tale om, at erkendelsen beror på en abstraktionsproces fra fænomenet i den forstand, at dette skulle være årsagen, eller blot en del af årsagen, til vores viden om dette eller hint. Linjelignelsen er nok Platons mest kendte illustration af dette. Her er eksemplet godt nok matematisk erkendelse, men det må siges at være betegnende for måden Platon opfatter etik og hvilket erkendelsesideal han lægger til grund, at han ikke skelner mellem matematisk og etisk viden. Lignelsen giver et billede af en erkendelsesproces, der tager sin begyndelse i det rent fænomenale, men dog kun som en slags prolog for den egentlige erkendelse. For med dette som udgangspunkt bevæger man sig tentativt 22 Walzer 1973 p

13 bagud eller mere rettelig: opad til det stadigt mere generelle og fundamentale indtil et sandt og sikkert grundlag er nået i den selvidentiske form. Fra dette selvgivne, sikre, grundlag vil der i en ovenfra-ned-bevægelse kunne drages konklusioner om de konkrete tilfælde og situationer med en deduktiv gyldighed. 23 Man behøver selvfølgelig ikke at overtage hele Platons filosofi, for at se de metodiske implikationer for problemet om moral i politik: i situationer som de politiske, hvor der er konflikt og altså tvivl om, hvad der bør gøres, da skal man gå efter at finde almene regler som situationen vil kunne føres ind under. Er der efterfølgende stadig konflikt, hvis mere end én regel synes at være gældende, skal man forsøge at finde endnu mere almene regler, gå endnu længere bagud indtil man forhåbentlig har et entydigt, fast og sikkert grundlag. Metoden kendes selvfølgelig ikke kun fra Platon. I den moderne kontekst er John Rawls det bedste eksempel på en grundlagsteoretiker. Ifølge Rawls er det kontrakten og ideen om den oprindelige situation, der giver vurderingen af de faktiske samfundssystemer sit arkimediske punkt. 24 Mere direkte relevant for eksempelvis dirty hands problemet kan metoden ses anvendt hos R. M. Hare, der giver et teoretisk grundlag for nytteprincippet, ved at appellere til den korrekte brug af det moralske sprog. 25 Formålet med den grundlagsetiske tilgang er først og fremmest at kunne give de etiske domme en sikker begrundelse og den er sammenlignelig med den aksiomatiske metode kendt fra matematikken: slutning fra ubeviste aksiomer til beviste teoremer. En indvending mod denne metode er, at der altid synes at være uenighed om hvad, der er det rette grundlag. Er det eksempelvis nytteprincippet eller det kategoriske imperativ, som er sidste appelinstans? Hvis strategien fra enten nytteetikeren eller kantianeren er at ignorere de konkurrerende principper, så bliver teorien kun overbevisende for den, der i forvejen er tilhænger af den. 26 I forlængelse heraf risikerer en grundlagsetik, trods dens ambitioner om at være handlingsvejledende, ofte at være det stik modsatte. Den ensidige fokus på principper og troen på, at de udtømmende kan beskrive en etisk position, ender nemt med at forvrænge og oversimplificere den moralske virkelighed og enten ignorere de faktiske forhold, der åbenlyst taler imod anvendelsen 23 Johansen 1998, pp Rawls 1971, pp Hurka 2007, samt Hare 1972, pp Dige 2011, p

14 af princippet, eller helt at tilsidesætte de praktiske problemer i etik til fordel for den rent spekulative, teoretiske analyse af moral. 27 Som sagt er formålet med grundlagsetik en sikker begrundelse af moral og er bl.a. ansporet af behovet for at kunne argumentere imod den, der hævder amoralitet eller stærk relativisme. 28 Den skepsis, der motiverede dette paper og det perspektiv, der blev lagt til grund, er begge noget, der er artikuleret inden for det moralske univers, og behovet for begrundelse af moral er derfor ikke det centrale. Den måde problematikken her har manifesteret sig, er som et problem på det praktisk og konkrete niveau, hvorfor det, der er behov for først og fremmest, er orientering i forhold til dette niveau, frem for begrundelse af moralske principper. En mere frugtbar metode, når det gælder moral i politik, vil derfor være en, der tildeler den konkrete moralske perception og erfaring en langt højere grad af moralsk betydning end grundlagsetikken gør. Her er Aristoteles eksemplarisk. For hvis Platon er den klassiske eksponent for grundlagsetikken og den teoretiske forankring af principper, så er Aristoteles eksemplet på en tænker, der vil forankre principperne i praksis og ud fra de konkrete situationer argumentere nedefra-op. En velkendt og central aristotelisk pointe er, at man ikke skal forvente en højere grad af sikkerhed end hvad der er foreneligt med naturen af det, man undersøger. Og da netop naturen af det etiske ikke er karakteriseret ved nødvendighed, vil det være malplaceret at forvente demonstrativ gyldighed her, fremfører han. 29 Den praktiske viden, som altså er en anden end den teoretiske, omfatter derfor ikke blot de generelle moralske principper, men i høj grad også sagens enkeltheder thi den virkelige handling drejer sig om enkeltheder. 30 For en forståelse af, hvad der bør gøres, er det derfor afgørende, hævder Aristoteles, at man inddrager de nærmere omstændigheder ved den pågældende situation, hvori handlingen udføres: det [er] ikke utjenligt at skelne disse enkelttilfælde, hvilke de er og hvor mange, hvem der handler og hvad han gør, hvad handlingen angår eller hvori den består og nogle gange også hvormed, som f.eks. et værktøj, og med hvilken hensigt, som f.eks. for at redde nogen, og i hvilken grad som f.eks. i ringe grad eller høj grad. 31 En indsigt i de rent faktuelle omstændigheder ved en situation er for Aristoteles ikke blot en prolog eller et springbræt til at komme bagom til et fælles, sikkert grundlag. Omstændighederne er derimod helt afgørende i dem selv for den adækvat moralske vurdering, da det er den, der er guidende for, 27 Toulmin Williams 2006, kap. II 29 Aristoteles 2000, p Aristoteles Ibid. p 75 14

15 hvordan det generelle, og ofte vage princip, kan appliceres. For godt nok har vi, ifølge Aristoteles, en intuitiv indsigt i, hvad der er det rigtige og kan som sådan formulere generelle love og regler, men at handle etisk og forstå, hvad der bør gøres i situationen, forudsætter en evne til, med rimelighed, at applicere de generelle love og regler på situationen. Denne rimelighed er central og kan ifølge Toulmin beskrives således: Equity means doing justice with discretion around, in the interstices of, and in the areas of conflict between our laws, rules, and other general formulas. It means being responsive to the limits of all such formulas, to the special circumstances in which one can properly make exceptions, and to the trade-offs required were different formulas conflict 32 Dette implicerer ikke en ren ovenfra-ned bevægelse fra det generelle princip, men derimod en nedefra-op, mere induktiv, bevægelse fra de konkrete partikulære situationer til de mere generelle regler. Lige så vel som man ikke behøver at antage hele Platons filosofi for at forstå de grundlæggende metodiske implikationer, så skal man heller ikke nødvendigvis acceptere den aristoteliske hylemorfisme for at se, hvad dette metodiske perspektiv kan tilbyde. Frem for en tilgang, der søger at give en teoretisk fundering af etiske principper, er tanken i det aristoteliske perspektiv snarere at svaret på, hvad man bør gøre må udspringe af en erfaring med den moralske praksis. Etiske principper og regler vil derfor i denne tilgang ikke blive opfattet som forudsætninger for en normativ etisk analyse, men mere som noget, der er et resultat af analysen - en form for efterrationalisering på baggrund af den direkte erfaring. En sådan tilgang kendes især fra den såkaldte kasuistiske metode, der i mange hundrede år fra antikken og frem til midten af 1600-tallet spillede en afgørende rolle i normativ analyse. Uretmæssigt døde denne metode en langsom død, efter den franske matematiker Blaise Pascals angreb den i sit skrift Lettres provinciales. Han beskyldte her metoden for at føre til moralsk slaphed og basalt set være en perfid teknik til i konkrete situationer at løfte den dårlige samvittighed væk fra skuldrene af dem, der måske netop burde føle sig tynget. At kausismen er en metode, der stiller sig i den moralske middelmådigheds tjeneste, er desværre en opfattelse, der til dels stadig hænger ved, selvom den i den senere tid heldigvis igen er begyndt at komme til ære og værdighed inden for den anvendte etik. 33 Kasusisme er, som navnet antyder, en casebaseret tilgang til etisk analyse. Den følger Aristoteles særligt på tre punkter: (1) at vi som mennesker har en fornemmelse, eller intuitiv indsigt i 32 Toulmin 1981 p Se eksempevis: Toulmin & Jonsen 1988; Miller 1996 samt Bedau

16 principperne for moralsk rigtig handling, (2) at der ikke kan opnås eksakt eller sikker viden i etikken, samt (3) at praktisk viden kun kan erhverves gennem en kritisk refleksion af den faktiske moralske erfaring. 34 Metoden er en, der kan adressere en lang række konkrete problematikker på en måde, der ikke i samme grad vil være mulig i et metodisk perspektiv, der starter fra et teoretisk grundlag. Ved at tage udgangspunkt i de omstændigheder, der kendetegner den konkrete situation og holde dem op imod paradigmatiske cases, hvis moralske status allerede er afgjort og ikke betvivles, vil det være muligt at lave moralsk relevante distinktioner, baseret på forskellighederne i ellers sammenlignelige situationer. På den måde er der tale om en taksonomisk, og ikke aksiomatisk, metode, der ud fra en klassificering af situationen tentativt søger at give etisk orientering, ikke ved at begrunde deduktivt, men ved at appellere til de forskelligartede og substantielle forhold, der karakteriserer situationen. Konklusion Der er god grund til skepsis i forhold til moral i politik. Ikke fordi politik bør leve op til konventionel moral eller er amoralsk, men fordi der er afgørende uenighed om, hvilke værdier politik bør fremme samt det, at der er grundlæggende praktiske problemer knyttet til konsekventialismen. Men selv hvis disse problemer kan sættes i parentes, vil der være potentiale for skepsis, da der er et skisma mellem det, man bør gøre som person og det, man bør gøre som politiker, hvorfor politik undertiden betyder, at man må få urene hænder. Moral i politik er grundlæggende en rodet affære, hvor mange forhold spiller ind, og derfor har jeg her talt for en aristotelisk og casebaseret tilgang til problematikken. Litteratur Aristoteles (2000): Etikken. Det lille forlag. Frederiksberg Bedau, Hugo (1997): Making Mortal Choices Three exercises in moral Casuistry. Oxford University Press. Oxford Brink, Poul (1997): Thule-sagen Løgnens univers. Aschehoug. København Croce, Benedetto (1946) Politics and Morality. Georg Allan & unwin Ltd. London Downie, R. S. (1971): Roles and Values an introduction to social ethics. Methuen & co. Ltd. London Uk. Dige, Hansen (2011) Praktisk etik en oversigt, i (Christensen, Anne-Marie, ed.): Filosofisk Etik. Aarhus universitetsforlag. Aarhus Bedau 1997, p

17 Gutman, Amy &Thompson Dennis (2005): Ethics and Politics: Cases and Comments. Harvard university press. Chap. I Goodin, Robert E. (1995): Utilitarianism as a Public Philosophy. Cambridge University Press. Cambridge Hardimon, Michael (1994) Role obligations, i The Journal of Philosophy, Vol. 91.No. 7 (jul., 1994). pp Hare, R. M. (1972): Rules of War and Moral Reasoning, i Philosophy & Public Affairs, Vol. 1, No. 2 (Winter, 1972), pp Hurka, Thomas (2007): Normative Ethics: Back to the Future, i (Leiter, Brian ed.): The Future for Philosophy. Oxford University Press. Oxford pp Johansen, Karsten Friis (1998): Den Europæiske Filosofis Historie, Bind I. Nyt Nordisk Forlag Kant, Immanuel (2004) Grundlæggelsen af sædernes metafysik. Hans Reitzels forlag. København Kant, Immanuel (1995) Til den evige fred. Gyldendal. København 1995 Machiavelli, Niccoló (2003): Fyrsten. Borgen, Gylling DK. MacIntyre, Alasdire (1981): After Virtue, a study in moral theory. Gerald Duckworth & Co. Ltd. London uk. Miller, Richard Brian (1996): Casuistry and Modern Ethics. The University of Chicago Press. Chicago Nagel, Thomas (1978) Ruthlessness in public life, i (Hampshire, Stuart, ed.): Public and privat morality. Cambridge University press. Reprinted New York pp Parrish, John (2007): Paradoxes of Political Ethics. Cambridge university press, Cambridge Uk. Rawsl, John (1971) A Theory of Justice. Belknap Havard University press, Cambridge USA Sartre, Jean-Paul (1964) De Urene Hænder. Gyldendal. København Toulmin, Stephen (1981): The Tyranny of principles, i The Hastings Center Report, Vol. 11, No. 6 (Dec., 1981), pp Toulmin & Jonsen (1988) The Abuse of Casuistry a History of Moral Reasoning. University of California Press Walzer, Michael (1973): Political Action: the problem of dirty hands, i Philosophy and Public Affairs, Vol. 2, Issue 2 (Winter 1973), pp Weber, Max (2003) Politik som Levevej, i Weber, Max: udvalgte tekster bind I, pp Hans Reitzels Forlag. København 2003 Williams, Bernard (1978) Politics and moral character, i (Hampshire, Stuart, ed.): Public and privat morality. Cambridge University press. Reprinted New York pp Williams, Bernard (2005): Realism and Moralism in Political Theory, i (Williams, Bernard): In the beginning was the deed. Princeton University Press. Princeton. pp 1-17 Williams, Bernard (2006): Ethics and the limits of philosophy. Routledge, Abingdon 17

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

De fire beviser for sjælens udødelighed. i Platons Faidon

De fire beviser for sjælens udødelighed. i Platons Faidon De fire beviser for sjælens udødelighed i Platons Faidon Af: Anders Binggeli-Winter Årskortnr.: 19990311 Afleveringsdato: 2. juni 2003 Eksaminator: Erik Ostenfeld Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Dialogformen:...3

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol.

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol. Det etisk gode Jonhard Jógvansson, stud. theol. Hvad er det etisk gode? Der er givet mange forskellige svar på dette spørgsmål op igennem tiderne. I denne artikel har jeg valgt at koncentrere mig om tre

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

nu været studeret i mere end to tusinde år, og litteraturen om det er meget stor.

nu været studeret i mere end to tusinde år, og litteraturen om det er meget stor. 7. Logik til hverdag Hvis et argument skal virke i en given situation, fordrer det ikke bare, at det er et logisk gyldigt argument. Gyldigheden skal også være indlysende. Argumentet skal være overbevisende.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Metoden i politisk teori

Metoden i politisk teori Søren Flinch Midtgaard 1 Metoden i politisk teori politica, 43. årg. nr. 3 2011, 272-276 Angloamerikansk analytisk politisk teori eller filosofi 2 er et felt med en meget stærk faglighed og metode. Selv

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan

Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan 1. Hvad er etik? Etikkens rødder Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan imidlertid være frugtbart at følge nogle af begrebets rødder tilbage

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. september 2014 Kirkedag: 13.s.e.Trin/B Tekst: Matt 20,20-28 Salmer: SK: Nu går vi glad; 727; 729 ; 41; 728; 477; 730 LL: Nu går vi glad; 447; 729 ;

Læs mere

19-11-2013 Vibeke Graven

19-11-2013 Vibeke Graven 1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk

Læs mere

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af Gudstjeneste i Lille Lyngby & Gørløse Kirke den 13. juli 2014 Kirkedag: 4.s.e.Trin/B Tekst: Matt 5,43-48 Salmer: Gørløse: 753 * 689 * 366 * 688 * 598,3 * 579,5+7 LL: 753 * 689 * 688 * 598,3 * 579,5+7 Du

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere