nu været studeret i mere end to tusinde år, og litteraturen om det er meget stor.

Transkript

1 7. Logik til hverdag Hvis et argument skal virke i en given situation, fordrer det ikke bare, at det er et logisk gyldigt argument. Gyldigheden skal også være indlysende. Argumentet skal være overbevisende. Desuden fordres det, at argumentets præmisser er indlysende sande eller umiddelbart acceptable. Man taler i praktisk logik og argumentationsteori om gode (eller sunde) argumenter. Et argument siges at være godt (sundt), hvis det dels er logisk set (dvs. formelt) gyldigt, så konklusionen faktisk følger af præmisserne, og hvis alle præmisserne desuden forekommer troværdige (acceptable) i den givne brugssammenhæng. Det sidste må naturligvis i høj grad bero på personlig overbevisning. Forholdet mellem logisk argumentation og personlig overbevisning er i det hele taget kompliceret. Det er givet, at argumentation i mange tilfælde kan føre til en ny overbevisning hos tilhøreren. Det kan også ske, selv om der er tale om argumenter, der strengt taget er logisk uholdbare. På den anden side er det ikke sikkert, at tilhøreren lader sig overbevise af et argument, selv om det faktisk er logisk gyldigt. Det er jo ikke sikkert, at man i første omgang formår at opfatte et korrekt argument eller at afsløre et besnærende fejlargument. Derfor er den rationelle dialog vigtig. I middelalderens universiteter var det netop den lærde samtale med for og imod (pro et contra), det gjaldt, når de forskellige materier skulle undersøges. Typisk blev der først fremført argumenter til fordel for et givet udsagn, dernæst argumenter imod det og endelig kom magisterens svar, d.v.s. løsningen på problemet [Piltz, 1978]. Både i oldtid og middelalder var logikerne interesserede i logikkens brug i den almindelige argumentation mellem mennesker og naturligvis især i de videnskabelige debatter. Det var specielt vigtigt for dem at kunne afsløre fejlargumenter. Allerede Aristoteles havde behandlet denne problematik og givet en række eksempler på fejlargumenter. Dette emne har 68

2 nu været studeret i mere end to tusinde år, og litteraturen om det er meget stor. Man kan skelne mellem argumenter med formelle og uformelle fejl. De formelle fejl er egentlige tankefejl. I disse tilfælde følger konklusionen faktisk ikke af præmisserne, selv om argumentets ophavsmand fejlagtigt hævder det. Derimod kan et argument med en uformel fejl godt være formelt korrekt, men problemet (den uformelle fejl) består i, at det inddrager en urimelig teknik for at få modtageren til at acceptere en eller flere kritiske præmisser. - Man kan, som f. eks. Hoover [1982] og M. Pirie [1985] har gjort det, more sig med at udarbejde kataloger over de vigtigste fejlargumenter. Vi skal i det følgende bare se på nogle få eksempler. Formelle fejl Følgende argumenter er uholdbare af formelle grunde. Det vil sige, at selv om man fuldt ud accepterer præmisserne, behøver man ikke af den grund at godtage konklusionen. Når man skal evaluere et argument og evt. afsløre det som formelt fejlagtigt, skal man forestille sig, at præmisserne indeholder alt, hvad der er givet om de faktiske forhold i verden. Derefter skal man så overveje, om konklusionen nødvendigvis må gælde. Prøv selv at overveje følgende argumenter, som alle er behæftede med formelle fejl. Hvis han er langsom, taber han kampen. Han er ikke langsom. Ergo: Han taber ikke kampen. (Forkert! Han kunne jo tabe kampen af andre grunde end langsommelighed, f. eks. dumhed!) Hvis man taber et æg på gulvet, går det i stykker. Dette æg er gået i stykker. Ergo: Nogen må have tabt det på gulvet. (Forkert! Ægget kan godt gå i stykker, selv om det ikke bliver tabt på gulvet! Prøv f. eks. med en hammer!) Nogle socialister er ikke lærere. Ergo: Nogle lærere er ikke socialister. 69

3 (Forkert! Ud fra det oplyste i præmisserne kunne man jo forestille sig, at alle lærere i virkeligheden er socialister, og at der endda er andre socialister end lærerne!) Alle logikere er begavede mennesker. Nogle begavede mennesker har været på Månen. Ergo: Nogle logikere har været på Månen. (Forkert! Konklusionen følger ikke af præmisserne. Det kan jo godt være, at ingen af de begavede mennesker, der har været på Månen, er logikere.) Alle cyklister har økonomisk sans. Ingen landmænd er cyklister. Ergo: Ingen landmænd har økonomisk sans. (Forkert! Selv hvis vi antager præmisserne, har vi ikke sagt, at cyklisterne er de eneste med økonomisk sans. Der kunne bestemt også være landmænd med den kvalitet.) Alle gardister er høje mænd. Ingen gifte ungkarle er høje mænd. Ergo: Nogle gifte ungkarle er ikke gardister. (Forkert! Præmisserne medfører, at ingen gifte ungkarle er gardister. Der følger ikke noget om eksistens af gifte ungkarle!) Enhver person, der har feber, har det varmt. Ergo: Enhver person, der har det varmt, har feber. (Forkert! Der er forskel på alle A er B og alle B er A!) Informelle fejl Hvis der er en formel fejl i et argument, vil der være tale om et ugyldigt argument. Derimod kan argumenter med informelle fejl godt være formelt gyldige. Den informelle fejl viser sig ved anvendelse af en urimelig teknik i et argument. Man kan f. eks. spille på en sproglig tvetydighed og dermed foregive, at argumentet siger noget andet, end det faktisk gør. Som en anden mulighed kan man ved en eller anden overtalelsesteknik få en eller flere kritiske præmisser til at 70

4 glide lettere ned. Den sidstnævnte mulighed, overtalelse, synes at være langt den hyppigste af de to i dagligdagens diskussioner. - Vi skal her nøjes med at se på disse to typer af informelle fejl. Tvetydige argumenter Nogle informelle fejlargumenter beror på sproglig tvetydighed. Lad os se på nogle eksempler på det, som kan føres tilbage til Aristoteles [165b39 ff.; 166a33 ff.], men som må tilpasses lidt til dansk for at sikre tvetydigheden: Manden sidder. Manden sidder derefter ikke. Ergo: Manden sidder og sidder ikke. Her ser det ud som om man ud fra analysen af et dagligdags forløb kan nå til en selvmodsigelse. Imidlertid er det ordet og, der volder problemer. I argumentets konklusion burde der snarere have stået og derefter i stedet for og. Hvis denne sproglige korrektion indføres, forsvinder det problematiske i argumentet. Også i det næste argument ser det ud som om der følger en selvmodsigelse af nogle helt uskyldige præmisser. Men også her er det ordet og, der volder problemer: 2 er lige og 3 er ulige. 5 er 2 og 3. Ergo: 5 er lige og ulige. Hvis den anden præmis i det følgende argument skal være sand, skal og her forstås som plus. Men gør man det, er argumentet ikke længere gyldigt. Argumentet er kun gyldigt, hvis man kan læse anden præmis som 5 er 2 og 5 er 3! Argumentet afhænger oplagt af en tvetydighed for ordet og. Et andet og meget interessant fejlargument, som også er inspireret af Aristoteles, lyder således: 71

5 Manden kan skrive om et øjeblik. Manden kan lade være at skrive om et øjeblik. Ergo: Det kan være, at manden både skriver og ikke skriver om et øjeblik. Her inddrages både tid og mulighed. Argumentet lever igen af en tvetydighed. Argumentet er i orden, hvis konklusionen betyder, at både skriver og skriver ikke repræsenterer to alternative muligheder i den nære fremtid af mandens tilværelse. Men argumentet er forkert, hvis konklusionen indebærer, at man kan forestille sig et givet øjeblik, hvor man både skriver og ikke skriver (med samme forståelse af skrive ). Overtalelse Ikke alle informelle fejlargumenter beror på tvetydighed. Som regel bruges en eller anden form for overtalelse, d.v.s. en ikke-logisk teknik, som vil få modtageren af argumentet til at acceptere de kritiske præmisser, som vedkommende ellers ikke umiddelbart ville godtage. Her kan et væld af virkemidler komme i spil. Tænk f. eks. på følgende læserbrev: Nu har politiker X foreslået, at der skal bygges en bro mellem Lolland og Tyskland. Må jeg lige minde om, at X tidligere har fremsat mange forslag, som senere altid har vist sig at være hen i skoven. Sådan er det også med det forslag, som X nu vil have os til at hoppe på. Nej, vi skal ikke have nogen bro mellem Lolland og Tyskland. Sådanne argumenter siges at være ad hominem, d.v.s. at man går mere efter manden end efter bolden. Sådan set hviler argumentet på den gyldige slutning: Alle forslag fra X er dårlige. Forslaget Y kommer fra X. Ergo: Forslaget Y er dårligt. Det viser sig at være en betragtelig del af den offentlige debat, som faktisk henholder sig til det skema. Argumentationen viser sig oven i købet ofte at virke! Men det er kritisa- 72

6 belt, at den første af præmisserne som regel ikke bliver lagt åbent på bordet. Den er som oftest en stiltiende forudsætning. Der findes også en anden form for ad hominem argumentation. Det er en type argumentation, som sælgere ofte har specialiseret sig i. Man kan forestille sig følgende argumentation: Som småbørnsforældre ønsker De naturligvis at give deres børn den bedste start i livet. Dertil behøver Deres børn de rigtige vitaminer. Mit firmas vitaminpiller gør børnene sundere end alle hidtidige piller. Køb derfor vore vitaminpiller. For deres børns skyld! Argumentet er gyldigt forstået som: Alle forældre ønsker sundhed for deres børn. Vitaminpillerne Y giver børn den bedste sundhed. X er forældre. Ergo: X ønsker at bruge Y. Sælgeren er godt klar over, at den første præmis er tvivlsom. Derfor tør han ikke spørge: Er De interesseret i en bedre vitaminpiller? I stedet forsøger han, at etablere præmissen ved at anvende ordet naturligvis. Dermed forsøger han at binde kunden op på en moralsk forpligtelse om børnenes sundhed. Sælgeren kan evt. udbygge sin argumentation med en henvisning til videnskabelige resultater. Måske siger han: Det er videnskabeligt bevist, at disse vitaminpiller er sundere end alle andre vitaminpiller. I dette tilfælde er der tale om et argumentum ex autoritate. Analyse af argumenter Det er interessant at betragte hverdagsbrug af argumenter, som de forekommer i aviser, reklamer, samtaler m.m. Man kan let i disse sammenhænge finde eksempler på forsøg på at opstille logiske argumenter. I første omgang kan man i 73

7 selve teksten lede efter sproglige indikatorer for argumenter som f. eks.: derfor, fordi, eftersom, altså, på grund af, naturligvis, selvfølgelig, det er klart/oplagt/indlysende,... Imidlertid findes sådanne sproglige indikatorer ofte slet ikke i en tekst med et argument. De er i mange tilfælde underforståede. Derfor er der ved argumentationsanalyse i meget høj grad brug for fortolkning. Her er der som regel flere muligheder. I mange tilfælde vil en argumentation både kunne tolkes som gyldig og som ugyldig. Det forekommer her at være et rimeligt tolkningsprincip, at man bør tolke argumentationen som gyldig, hvis det overhovedet er muligt. Selve tolkningen af den argumenterende tekst skal munde ud i opstilling af argumentet på en passende formel måde. Tankegangen er svarer her nøje til den, som er præsenteret i forrige kapitel i forbindelse med sætningers mening. Det indebærer, at der skal defineres et meta-sprog, hvorved argumentet kan repræsenteres. Som minimum skal man forsøge at stille argumentet op med et antal præmisser og en konklusion. Derefter må man afgøre, om der er tale om en logisk gyldig slutning, eller om der forekommer en formel fejl. Imidlertid kan der i mange tilfælde være brug for en mere nuanceret model. Her kan der peges på flere muligheder inden for moderne retorik (se f.eks. i [Rørbech & Skyum-Nielsen, 1985]. Her skal vi nøjes med at de på en let bearbejdet udgave den argumentationsmodel, som Stephen Toulmin har udviklet (se nærmere i [Toulmin et al. 1979]). Hovedidéen i Toulmins argumentationsmodel, er at det kan være praktisk at skelne mellem to typer af præmisser i argumenter, nemlig på den ene side kendsgerninger (data om de faktiske forhold) og på den anden side regler af forskellige slags, som giver os ret (hjemmel) til at slutte fra de givne kendsgerning til en given påstand (som således bliver argumentets konklusion). Argumentet kan dermed præsenteres på følgende form: 74

8 Ud fra de givne kendsgerninger, K, må reglen, R, give os hjemmel til at hævde, at påstanden P gælder. Grafisk kan det gengives på følgende måde: R: Regel/ hjemmel K: Kendsgerninger P: Pstand/konklusion Af og til vil reglen ikke kunne stå alene, men skal begrundes. Lad os f.eks. sige, at K står for, at Knud har vundet 60 m løbet ved idrætsstævnet for skolens elever (og kun dem). Vi kan nu drage den slutning, at Knud er elev ved skolen. Den regel, der bruges hertil er rent begrebslogisk. Vi kunne måske også drage den slutning, at Knud må have løbet de 60 m på kortere tid end 10 sekunder. Reglen, som benyttes her, er mere tvivlsom. Den siger, at ingen kan vinde løbet med en tid over 10 sekunder. For enhver der kender lidt til atletik, er det imidlertid en oplagt regel. Den kan begrundes statistisk. Formelt må det dog indrømmes, at vi her kun har med et sandsynlighedsargument at gøre. Der kunne jo være undtagelser. Det kunne f.eks. være, at alle gode og normale løbere ved skolen var blevet ramt af sygdom, således at de ikke kunne deltage i løbet. Konkluderende når vi altså frem til, at et argument i sin mest generelle form, ifølge den let bearbejdede version af Toulmins argumentationsmodel kan præsenteres på følgende semi-formelle form: Ud fra de givne kendsgerninger, K, må reglen, R, som kan begrundes med henvisning til B, give os hjemmel til at hævde, at påstanden P gælder - i hvert fald med en vis sikkerhed (sandsynlighed) S dvs. medmindre en undtagelse U optræder. 75

9 Grafisk kan denne relativt komplekse argumentationsform illustreres på følgende måde: B: Begrundelse R: Regel/ hjemmel K: Kendsgerninger P: Pstand/konklusion S: Med en vis sandsynlighed U: Dvs. bortset fra undtagelser 76

10 Øvelse 6 Følgende argumenterende tekster er lette omskrivninger af tekster fra dagspressen. Prøv i hvert enkelt tilfælde at tolke argumentet for derved at opstille det med præmisser og konklusion, således at også de underforståede dele af argumentet medtages. (Bemærk, at i flere tilfælde kan man også tillade sig at underforstå konklusionen.) Undersøg i hvert enkelt tilfælde om argumentet kan beskrives formelt med en af de klassiske metoder (syllogistik, udsagnslogik) eller ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel. Afgør i hvert enkelt tilfælde om argumentet indeholder fejl, og forsøg at bestemme fejlens art. 1) Regeringen bør ikke føle sig forpligtet på at tilbagebetale alle de ulovligt opkrævne gebyrer til de mange borgere, der har betalt dem. Det vil jo i praksis være meget vanskeligt og tidsrøvende. 2) Inden for EU er Danmark suverænt i spidsen m.h.t. flygtninge pr. indbygger. I det indre marked skal antallet af flygtninge afstemmes i forhold til landenes befolkningstal. I den forbindelse må Danmark derfor nødvendigvis ændre sin flygtningepolitik. 3) Det socialdemokratiske forslag du r ikke. Det ligner i alt for høj grad den øst-europæiske politik, som nu heldigvis er kasseret i Øst-Europa. 4) Hvis KL bare engang i mellem kom på de danske motorveje, ville hun vide, at man roligt kan hæve hastighedsgrænsen. 5) Politikerne bør have længere ferier. Hver gang de blander sig i noget, kommer der bare forvirring og uro ud af det. 6) Der er ingen mening i at sætte U-landshjælpen op igen. Der fødes 190 mennesker hvert minut; mange i ulykkeligt 77

11 dårlige kår. Men Danmark kan jo ikke påtage sig at klare hele verdens elendighed. 78

12 7) SJ kender ikke princippet om, at gode penge ikke skal kastes efter dårlige. Tværtimod mener han, at det bliver svært at sige nej til en ekstra-bevilling på kr., nu hvor man allerede har smidt en halv million kr. Mon han også har det sådan med sine egne penge? 8) Videoovervågning af de ansatte fører til mistænkeliggørelse mellem ledelse og ansatte. Derfor bør en sådan overvågning ikke indføres. 9) Vi kommer aldrig butikstyveriet til livs, hvis vi ikke i højere grad indfører videoovervågning i butikkerne. Mange butikker kan ikke klare udgifterne ved det store svind. Derfor er det i alles interesse, at der nu tillades mere udstrakt brug af videoovervågning. 10) Mariager Fjord har igen haft iltsvind. Fjorden har i længere tid næsten været død. Det er en velkendt sag, at landbrugets udledning af næringssalte fra gødningen netop har den effekt. Derfor er det helt afgørende, at man nu tager fat på at begrænse landbrugets overforbrug af gødning. 79