Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse"

Transkript

1 Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse

2 Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 1 Fakta og analyse Det danske arbejdsmarked er fuldt af paradokser. Der er tegn på øget efterspørgsel efter arbejdskraft. De, der mistede deres job under krisen, får nu bedre chancer for at komme i beskæftigelse. Men den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft løser ikke nødvendigvis alle vores udfordringer, fordi arbejdsstyrken falder. Vi bliver færre i den erhvervsdygtige alder og en stigende andel af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor risikerer vi, at stå i en situation både med mangel på arbejdskraft og rigtig mange på offentlig forsørgelse, som ikke matcher virksomhedernes arbejdskraftbehov. Denne analyse har fokus på de mennesker, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor mange er de? Hvem er de? Hvilken indsats får de? I afsnit 1 bekrives udfordringen for hele Danmark og på tværs af Danmark. Afsnit 2 giver et billede af hvor gruppen kommer fra og hvordan det går. Afsnit 3 giver et billede af gruppens udfordringer. Og endelig giver afsnit 4 en kort beskrivelse af indsatsen og udfordringerne med at måle effekten af den.

4 2 1. Fokus på udfordringen Der findes ikke en fast definition af ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen kan defineres på mange måder. I den nuværende beskæftigelsesindsats er der forskel på hvilke rettigheder og pligter, ledige har. Indsatsen afhænger af, hvilken ydelse borgere modtager og om borgere af jobcenteret er vurderet jobparat eller aktivitetsparat (borgere der ikke er jobparate). Der er således ikke mindre end 13 målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I 2. kvartal 2014, var der ca personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse eksklusiv personer på efterløn og SU. 74 procent var aktivitetsparate (Det vil sige borgere, der ikke vurderes jobparate) og 26 procent var jobparate. De aktivitetsparate udgør ca borgere, jf. figur 1 1. Målgrupper i denne analyse Samtlige på overførselsindkomst i den erhvervsdygtige alder undtaget personer på arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, efterløn og SU (ca ) Aktivitetsparate (= ikke-jobparate): Personer på ledighedsydelse, førtidspension, i revalidering, ressourceforløb og flexjob. Samt borgere der af jobcenteret ikke er matchet jobparat blandt sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere (ca ). Den mest udfordrede gruppe af de aktivitetsparate, som er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats: aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, samt personer på ledighedsydelse i ressourceforløb og revalidering (ca ). Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Den største gruppe af ledige med en svag tilknytning på arbejdsmarkedet, som er omfattet af en aktiv beskæftigelsesindsats (ca ). Figur 1. Antal fuldtidspersoner på overførselsindkomst fordelt på jobparat og aktivitetsparat, 2. kvartal 2014 Af de ikke-jobparate er på førtidspension, i fleksjob og på kontanthjælp (aktivitetsparat). Af de jobparate er forsikrede ledige på arbejdsløshedsdagpenge. Kilde: jobindsats.dk 1 Se boks Målgrupper i denne analyse med definition af de ikke-jobparate

5 3 Efter 2008 steg antallet af personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Men udviklingen vendte i Fra 2010 til 2013 har der været et lille fald på ca. 1 procent 2. Figur 2. Antal ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner), Fratrækkes den stærkeste gruppe ledige på arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse, har der imidlertid ikke været et fald i antallet på offentlig forsørgelse, men derimod en stigning dog med aftagende stigningstakt fra 2010 til 2013, jf. figur 2. Antallet af ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet er derimod steget. Bortset fra 2007 til 2008, hvor det økonomiske opsving var på sit højeste, er antallet af aktivitetsparate ledige på kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb steget i hele perioden fra 2005 til 2013, jf. figur 2. Det ser dog ud til, at der er en lavere stigningstakst fra januar Kilde: jobindsats.dk Note: Ledige eksklusiv a-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse: Fuldtidspersoner på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse. 2 Antal fuldtidspersoner på arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksjobydelse, førtidspension. 3 Unge på kontanthjælp er fra januar 2014 blevet matchet om, hvilket har givet et databrud, så antallet af fuldtidsmodtagere er faldet kraftigt fra december 2013 til januar Det indgår ikke i figuren. Det er derfor nødvendigt med en længere dataserie for at konkludere på udviklingen efter januar Siden januar 2014 er antallet af aktivitetsparate frem til sommeren 2014 dog forsat med at stige.

6 4 Den geografiske udfordring Bosætningsmønstret for ikkejobparate er forskellig på tværs af landet. Andelen af ikke-jobparate er højest i yderkommunerne, jf. figur 3. Figur 3. Ikke jobparate fordelt på kommuner, 2. kvartal 2014 Forestillingen om, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet bor i de største byer holder ikke længere. Lolland, Langeland, Odsherred, Morsø, Nyborg og Bornholm kommuner har over 19 procent som ikke er jobparate. På Lolland er en fjerdedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder ikke jobparate. Vallensbæk, Gentofte, Allerød, Frederiksberg, Rudersdal, Hørsholm, Egedal, Lyngby-Taarbæk, Solrød, Furesø, København, Tårnby og Roskilde kommuner har under 10 procent borgere, som ikke er jobparate. Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Andel ikke-jobparate blandt årige (befolkningen) i 2. kvartal Ikkejobparate er modtagere af ledighedsydelse, førtidspension, revalidering/forrevalidering, og ansatte i fleksjob, samt alle modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, som er ikke er matchet job- eller uddannelsesparat. Ydelsesmodtagere er opgjort i fuldtidspersoner.

7 5 Værd at tænke over Borgere der ikke vurderes at være jobparate udgør , svarende til trefjerdedele af alle borgerne på overførselsindkomst, i den erhvervsaktive alder. Selv under højkonjunkturen i 2008, hvor der var mangel på arbejdskraft, var der ca ledige som ikke var jobparate i den aktive beskæftigelsesindsats. Tallet var , hvis borgere på førtidspension og sygedagpengemodtagere i risikogrupperne medregnes. Fremover. vil færre af de svageste ledige være på passiv forsørgelse og flere vil blive omfattet af en aktiv indsats, da færre nu får tildelt førtidspension. Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet bor i højere grad i yderkommuner, som i forvejen har en række strukturelle udfordringer.

8 6 2. Fokus på målgruppen Det er hovedsageligt antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (kontanthjælpsmodtagere der ikke vurderes jobparate) og ledighedsydelsesmodtagere, der er steget 4. Analysen nedenfor sætter derfor ekstra fokus på gruppen af aktivitetsparate på kontanthjælp. Årsagen til stigningen er, at afgangen er mindre end tilgangen. Frem til 2010 var der en stigende tilgang og uændret afgang. Men siden 2010, har der været en svagt faldende tilgang og en svagt stigende afgang, hvilket betyder, at stigningstakten er svagt faldende, jf. figur 4. Ultimo 2013 var der kontanthjælp, som ikke var jobparate. Tilgangen i forhold til året før var på personer og afgangen på personer. Der er således tale om en omsætning i gruppen på omkring procent om året. Figur 4. Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsregister (DREAM) og egne beregninger. Note: Opgjort i personer ultimo året. En person er tilgået, hvis vedkommende modtager kontanthjælp med matchkategori aktivitetsparat ultimo året og ikke gjorde det ultimo året før. En person er afgået, hvis vedkommende ikke modtager ydelsen ultimo året, men modtog ydelsen ultimo året før. 4 Der er ikke historiske data på, hvor stor en andel ledighedsydelsesmodtagerne, der ikke er jobparat. Derfor er det ikke muligt, at lave meningsfulde analyser på udviklingen.

9 7 Hvor kommer de fra Tilgangen til gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate, har ændret mønster i perioden fra 2007 til 2013, jf. figur 5. Figur 5. Hvor kommer nye aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra? Før 2010 kom hovedparten af de nye aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra en andre forsørgelsesydelser (primært jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte). I 2010 steg tilgangen til gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke var jobparate. De nye aktivitetesparate kontanthjælpsmodtagere kom både fra selvforsørgelse og fra andre forsørgelsesydelser. Siden 2010 er tilgangen fra andre forsørgelsesydelser faldet svagt. De fleste selvforsørgede har ikke en lønindkomst. Det er borgere, der er forsørget af forældre, samlevende mm. eller borgere, der ikke har været bosat i Danmark. De færreste kommer således fra et job. Tilgangen fra lønindkomst var størst fra 2009 til 2011, hvor mange mistede deres arbejde. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsregister (DREAM) og egne beregninger. Note: En person er tilgået, hvis vedkommende modtager kontanthjælp med matchkategorien aktivitetsparat ultimo året og ikke gjorde det ultimo året før (hvor tidligere ydelsesstatus er opgjort). Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som før har modtaget sygedagpenge er steget igennem hele perioden fra 2007 til 2013.

10 8 Debutanter og gengangere 40 procent af de nye aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er debutanter og 60 procent er gengangere. Figur 6. Hvor kommer de aktivitetsparare debutanter på kontanthjælp fra og hvordan går det dem? 84 procent er selvforsørgede eller på SU to år før debut, som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Den største gruppe er helt unge under 18 år. Et halvt år før debut, er to ud af tre selvforsørgede eller på SU, og 18 procent er jobparat på kontanthjælp, jf. figur 6. Halvdelen af debutanterne er stadig aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere to år efter deres debut. 15 procent er på SU, 19 procent er selvforsørgede og en lille andel er jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger. Note: Debutanter i perioden En debutant er en person, som ikke har været ikke-ledig kontanthjælpsmodtager i perioden 2000 til 2006 (begge inkl.), og ligeledes ikke har været kontanthjælpsmodtager med aktivitetsparat matchkategori i perioden 2007 til 2009 (begge inkl.), og som i løbet af 2010 og 2010 tilgår kontanthjælp med aktivitetsparat matchkategori for første gang.

11 9 Debutanterne er primært unge. 64 procent er under 25 år, 18 procent er 25 til 39 år, og kun 17 procent er 40 år eller mere, jf. figur 7. Figur 7. Alder for debut som aktivitetsparat på kontanthjælp Forestillingen om, at de fleste ender som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager efter en fortid på en anden offentlig ydelse, holder ikke. De fleste er helt unge, når de starter på et (ofte) meget langt forløb som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger. Note: Opgjort i perioden En debutant er en person, som ikke har været ikkeledig kontanthjælpsmodtager i perioden 2000 til 2006 (begge inkl.), og ligeledes ikke har været kontanthjælpsmodtager med aktivitetsjobparat matchkategori i perioden 2007 til 2009 (begge inkl.), og som i løbet af 2010 og 2011 tilgår kontanthjælp med matchkategori som aktivitetsparat for første gang.

12 10 De fleste debutanter under 20 år kommer direkte fra selvforsørgelse (formodentlig forældreforsørgelse) til aktivitetsparat kontanthjælp. Ca. halvdelen af debutanterne på 25 til 39 år kommer fra selvforsørgelse. Figur 8. Hvad lavede aktivitetsparate på kontanthjælp ét år før debut? fordelt på alder For de 40 til 60-årige skifter billedet. Her kommer to ud af tre fra sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse indenfor beskæftigelsesområdet, jf. figur 8. Resten af tilgangen til aktivitetsparat kontanthjælp er gengangere 5. Blandt gengangerne har 43 procent hverken været i job eller under uddannelse (på SU) to år før tilbagefald til aktivitetsparat på kontanthjælp. 45 procent har været i job. (knap 10 procentpoint i mindst et år). 22 procent har været under uddannelse (SU), heraf en tredjedel i mindst 1 år 6. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger. Note: Se note til figur 7. 5 En genganger er en person, som tidligere har været enten ikke-ledig kontanthjælpsmodtager i perioden 2000 til 2006 (begge inkl.), eller har været kontanthjælpsmodtager med aktivitetsparat matchkategori og som tilgår kontanthjælp med aktivitetsparat matchkategori efter en periode på mindst 13 uger uden aktivitetsparat kontanthjælp. En person kan godt have flere forløb med tilbagefald i perioden. 6 Grupperne summer ikke til 100 procent, da 9 procent har været både i job og under uddannelse i perioden. Værd at tænke over De fleste er helt unge, når de debuterer på kontanthjælp som aktivitetsparate. 36 procent er under 20 år og 64 procent er under 25 år. De unge starter på et ofte meget langt forløb som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. To tredjedele af debutanterne er fortsat på offentlig forsørgelse, to år efter deres debut. Halvdelen er fortsat aktivitetsparat på kontanthjælp. 45 procent af gengangerne har været i job før de falder tilbage som aktivitetsparate på kontanthjælp. 10 procent har været job i mindst et år.

13 11 Hvordan går det de aktivitetsparate på kontanthjælp? 5 procent af de personer, som var aktivitetsparate på kontanthjælp i 2007, kom i job i 2008 og Siden 2010 er andelen, som kom i job, faldet. Hele 80 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i 2007 står i 2014 fortsat uden for arbejdsmarkedet, jf. figur 9. Figur 9. Hvordan er det gået de aktivitetsparate på kontanthjælp i 2007? Under den økonomiske krise, er der er et betragteligt tilbagefald til aktivitetsparat kontanthjælp, blandt de personer, som det lykkedes at få job eller uddannelse. Udviklingen afspejler to forhold. For det første er det nemmere at få og fastholde et job, når der er fart på arbejdsmarkedet. For det andet bliver jobchancerne mindre, jo længere tid man er uden for arbejdsmarkedet. Der har i perioden været en løbende og ikke ubetydelig afgang til førtidspension. 35 procent af de aktivitetsparate på kontanthjælp i 2007 modtog førtidspension i Afgangen til førtidspension må forventes at aftage på grund af begrænsningen i retten til at få førtidspension. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsregister (DREAM) og egne beregninger. Note: Alle personer, som modtog aktivitetsparat kontanthjælp primo Lønindkomst er kun medtalt, hvis personen i pågældende uge ikke modtager offentlig forsørgelse (inkl. uddannelse). SU mv. inkluderer SVU og voksenlærlingeydelse. N= Det lykkedes dog også for nogen. I 2014 er 12 procent selvforsørgede eller på SU, tre procent i fleksjob og fem procent er tættere på arbejdsmarkedet, som modtagere af jobparat kontanthjælp, arbejdsløsheds- eller sygedagpenge.

14 12 De unge kommer i uddannelse Sandsynligheden for at komme i job eller uddannelse falder jo længere tid man er aktivitetsparat på kontanthjælp. Det viser afgangen fordelt efter varigheden på kontanthjælp. Sandsynligheden for et job er meget lille, hvis man har været aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager i mere end 5 år, jf. figur 10. Sandsynligheden for at unge under 30 år kommer i job eller uddannelse er langt større end for de ældre over 30 år. Det skyldes, at de unge i højere grad kommer i uddannelse. 19 procent af alle de unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere berøres af SU på et tidspunkt i løbet af et år. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er tallet 2 procent. Figur 10. Andel af aktivitetsparate på kontanthjælp i uge berørt af job eller uddannelse i løbet af det efterfølgende år fordelt på varigheden af det forudgående kontanthjælpsforløb Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsregister (DREAM) og egne beregninger. Note: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i uge 10 i SU mv. er SU, VUS/SVU og voksenlærlingeydelse. Lønindkomst indgår kun, hvis personen ikke samtidigt modtager offentlig forsørgelse eller er under uddannelse (SU mv.).

15 13 Jobchancerne er derimod nogenlunde ens for begge aldersgrupper. Varigheden på aktivitetsparat kontanthjælp har dermed lagt større betydning end alderen. Samlet set, finder langt flere af de unge aktivitetsparate på kontanthjælp, et job i løbet af et år, end de ældre. Grunden er, at en større del af de ældre har modtaget kontanthjælp i lang tid. Værd at tænke over Hele 80 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i 2007 står fortsat uden for arbejdsmarkedet i Det lykkedes dog for nogen. 12 procent er selvforsørgede eller på SU, tre procent i fleksjob og fem procent er tættere på arbejdsmarkedet, som modtagere af jobparat kontanthjælp, arbejdsløsheds- eller sygedagpenge i Sandsynligheden for at komme i job eller uddannelse falder jo længere tid man er på kontanthjælp som aktivitetsparat. Uddannelseschancerne er klart størst blandt unge. 19 procent af de aktivitetsparate unge under 30 år starter på en ordinær uddannelse indenfor en periode på 5 år. Det sker kun for 2 pct. af de over 30-årige. Efter 5 år som aktivitetsparat på kontanthjælp er sandsynligheden for at få et job næsten ikke eksisterende. Jobchancerne er derimod nogenlunde ens for de unge under 30 år, som for de ældre over 30 år. Varigheden på kontanthjælp som aktivitetsparat har dermed lagt større betydning end alderen. Samlet set starter langt flere af de unge i et job. Det afspejler, at en større del af de ældre har modtaget kontanthjælp i lang tid.

16 14 Hvem er de? Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet er en meget heterogen gruppe. Der findes ikke en opdateret analyse, som giver det samlede billede af kompleksiteten og mangfoldigheden i de udfordringer gruppen har. Men der er en række analyser, som giver et indblik i gruppens sammensætning. Det vurderes bl.a., at otte ud af ti har problemer med helbredet i et omfang, som står i vejen for beskæftigelse. Seks ud af ti har problemer med deres faglige og praktiske kompetencer, op til hver fjerde har misbrugsproblemer (gl. match 5 7 ), ca. hver tredje har problemer med gæld og netværk og omkring halvdelen vurderes at have manglende personlige kompetencer. Hver anden på kontanthjælp og tre ud af fire langtidssygemeldte har svære eller moderate psykiske problemer 8. Fakta 9 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forbrug af receptpligtig medicin Kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 har et årligt gennemsnitligt forbrug af receptpligtig medicin på kr. For kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 er det gennemsnitlige årlige forbrug på kr. Hver fjerde kontanthjælpsmodtager i matchkategori 4 og 5 er på antidepressiva. 15 og 16 procent af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 har det foregående år indløst recept på henholdsvis antipsykotisk og angstdæmpende medicin. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres kontakt med sundhedsvæsenet To tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 har været i kontakt med en skadestue i løbet af det seneste år. Nogenlunde samme andel har ligeledes været indlagt. Hver tyvende kontanthjælpsmodtager i matchkategori 5 har fået stillet en diagnose for mavesår, mavekatar og lignende, mens 3 procent i matchkategori 4 har fået diagnosticeret sådanne lidelser. Et par procent blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate lider af forhøjet blodtryk, og et tilsvarende antal har fået diagnosticeret andre hjertekarsygdomme såsom blodpropper i hjertet. Knap hver tiende af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har fået diagnosticeret en alkoholrelateret lidelse. Disse lidelser dækker over en bred vifte fra alkoholafhængighed og alkoholforgiftning, over leversygdomme og lignende forårsaget af alkohol til alkoholpsykoser. Et par procent i matchkategori 5 har ifølge registrene forsøgt at begå selvmord i løbet af de seneste tre år. 4 procent af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 5 har fået konstateret en svulst i løbet af de tre år, der leder op til udvælgelsestidspunktet. Hver tiende af de ikke-arbejdsmarkedsparate lider af en stofskiftesygdom såsom sukkersyge, underernæring eller fedme. 30 procent i matchkategori 5 og 22 procent i matchkategori 4 har fået diagnosticeret en psykisk lidelse. Omkring hver tiende i matchkategori 5 har fået diagnosticeret en sygdom i nervesystemet (fx en betændelsessygdom) eller i kredsløbsorganerne. 7 Lars Skippers analyse (se fodnote 8) er baseret på den gamle matchkategorisering, hvor match 1 til 3 var jobparate og match 4 og 5 var aktivitetsparate. 8 Se Lars Skipper (2011), Systematisk registerbaseret kortlægning af sundhedsproblemerne blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere, AKF, New Insight (2012) Litteratur review, Beskæftigelsesindikatorprojektet og OECD (2013) Mental health and work, Denmark. 9 Lars Skipper (2011). Se fodnote 8

17 Dobbelt så mange, hver femte, i matchkategori 4 og 5 har fået diagnosticeret en lidelse i knogler eller bindevæv. Disse lidelser dækker blandt andet over ledbetændelse, ledde- og slidgigt, rygsmerter og muskelbetændelser. 35 til 40 procent har været i kontakt med sundhedssystemet og fået diagnosticeret et traume, en forgiftning eller en anden form for legemsbeskadigelse. Endelig har næsten halvdelen i matchkategori 5 på et tidspunkt henvendt sig med en lidelse, der ikke har kunnet klassificeres. Dette kunne f.eks. være smerter i brystet eller svimmelhed. For matchkategori 4 drejer det sig om fire ud af ti. 15

18 16 Der er mange, individuelle og forskelligartede årsager til, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan have vanskeligt ved at komme i job eller uddannelse. Det betyder kort sagt, at hver enkelt person har sine egne unikke udfordringer og muligheder. Tabellen nedenfor opgør 12 sociale karakteristika. De 12 karakteristika dækker kun en del af de centrale udfordringer. Der mangler f.eks. karakteristika som alkohol og stofmisbrug, psykisk sygdom, afvigende adfærd, indlæringsvanskeligheder og stor gæld. Tabel 1. Forekomsten af udvalgte sociale karakteristika blandt hhv. modtagere af aktivitetsparat kontanthjælp og personer i job eller under uddannelse (SU) per 1. januar 2013 Sociale karakteristika Lang offentlig forsørgelse Modtaget offentlig forsøgelse i min 3 år uden én kalendermåneds afbrud Frafald fra flere uddannelser Afbrudt mindst 2 uddannelser Lavt uddannelsesniveau Har uoplyst eller grundskole som højeste uddannelsesniveau Dårligt helbred Har haft mindst 30 kontakter til praksissektoren i løbet af 2011 Bor i særligt udsat boligområde Bor i et særligt udsat boligområde, jf. liste pr. 1. februar 2014 Mor offentlig forsørget Moder offentligt forsørget i min 80 pct. af året, da personen var 17 år. Kun opgjort for personer under 30 år Ustabil boligsituation Ny bopæl primo året i mindst 5 ud af de seneste 10 år Anbragt uden for hjemmet som barn Både tvungne og frivillige anbringelser, dog ekskl. kost-, efter-, ungdomsskoler, skoleskib mv. samt eget værelse og lignende Enlig forsørger Er enlig forsørger per 1. januar 2013 Eget barn anbragt uden for hjemmet Eget barn anbragt aktuelt eller tidligere. Både tvungne og frivillige anbringelser, dog ekskl. kost-, efter-, ungdomsskoler, skoleskib mv. samt eget værelse og lignende Kriminel Dømt efter straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer ( ) Under 30 år Ikke-jobparat kontanthjælp Over 30 år I alt Under 30 år Lønindkomst eller SU Over 30 år 19% 47% 37% I alt 29% 18% 22% 8% 6% 7% 88% 61% 71% 36% 16% 22% 9% 12% 11% 2,1% 3,4% 3,1% 4% 8% 6% 1,4% 0,5% 0,8% 21% - - 8% % 22% 28% 16% 5% 8% 17% 8% 12% 1,8% 1,2% 1,4% 12% 17% 15% 6% 6% 6% 1,6% 11% 8% 0,04% 1,5% 1,1% 14% 7% 10% 1,3% 0,2% 0,5% Indvandrer fra ikke-vestligt land 13% 29% 23% 5% 4% 4% Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata fra DST.

19 17 De hyppigste sociale karakteristika er lavt uddannelsesniveau, langvarig offentlig forsørgelse, ustabil boligsituation, og at personen er ikke-vestlig indvandrer, mens anbringelser af børn, kriminalitet og dårligt fysisk helbred er mindre hyppigt forekommende. I gennemsnit har hver person i målgruppen 2,2 karakteristika. Det er tydeligt, at de sociale karateristika er mere fremherskende hos gruppen med svag til knytning til arbejdesmarkedet end hos beskæftigede og uddannelsessøgende. F.eks. forekommer kritiske karakteristika som kriminalitet og anbringelser af børn unden for hjemmet langt hyppigere hos aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Tabel 1 viser også, at forskellen på uddannelsesbaggrunden mellen borgere i job eller uddannelse og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er markant. Hele 71 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har grundskole som højeste uddannelse. For borgere i job eller uddannelse er det kun 22 procent Blandt hele målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er der næsten unikke kombinationer af de 12 karakteristika. Det svarer til, at der i gennemsnit er knap 100 personer per kombination. Hertil kommer de psykiske problemer/diagnoser, som ikke er talt med her. De fylder meget i målgruppen, så kompleksiteten er reelt meget højere. Værd at tænke over Gruppen af aktivitetsparate på kontanthjælp har betydelige udfordringer. 30 procent i den gamle matchkategori 5 og 22 procent i matchkategori 4, som i dag kaldes aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, har fået diagnosticeret en psykisk lidelse. Og over 15 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har fået recept på henholdsvis antipsykotisk og angstdæmpende medicin. 35 procent i matchgruppe 4 og 40 procent i matchgruppe 5 har været i kontakt med sundhedssystemet og fået diagnosticeret et traume, en forgiftning eller en anden form for legemsbeskadigelse. Hver femte i matchkategori 4 og 5 har fået diagnosticeret en lidelse i knogler eller bindevæv såsom ledbetændelse, ledde- og slidgigt, rygsmerter og muskelbetændelser. Hver tiende i matchkategori 5 har fået diagnosticeret en sygdom i nervesystemet eller i kredsløbsorganerne. Næsten halvdelen i matchkategori 5 har på et tidspunkt henvendt sig med en lidelse, der ikke har kunnet klassificeres. Dette kan f.eks. være smerter i brystet eller svimmelhed. For matchkategori 4 drejer det sig om fire ud af ti. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er en meget heterogen gruppe. KL s analyse opgør 12 sociale karakteristika. De hyppigste sociale karakteristika er lavt uddannelsesniveau, langvarig offentlig forsørgelse, ustabil boligsituation, og ikke-vestlig baggrund. Kritiske sociale karakteristika som kriminalitet og anbringelser af børn unden for hjemmet forekommer langt hyppigere hos aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er også markant forskel på vores uddannelsesbagrund. 71 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har kun grundskolen som højeste uddannelse. For borgere i job eller uddannelse er det 22 procent Kombineres alle de 12 sociale karakteristika, er der i hver kommune i gennemsnit 200 forskellige kombinationer af karakteristika i målgruppen. Hertil kommer de psykiske problemer/diagnoser, som ikke er talt med her. De fylder meget i målgruppen, så kompleksiteten er reelt meget højere.

20 18 I hver kommune er der i gennemsnit 200 forskellige kombinationer af karakteristika i målgruppen, svarende til i gennemsnit fem personer per kombinationsmulighed i den enkelte kommune. Figur 11. Gennemsnitkarakterer ved folkeskolens 9. klasse blandt årige* og forsørgelse i uge 12 i 2014 Heterogeniteten i målgruppen betyder, at det er en kompleks opgave at gennemføre en effektiv indsats, som matcher den enkeltes forusætninger og udfordringer. Manglende uddannelse den hyppigste risikofaktor De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har generelt et svagere fagligt fundament fra grundskolen end den øvrige befolkning. De 18 til 28 årige i job har en gennemsnitskarakter på 5,6 fra folkeskolens 9. klasse. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har en gennemsnitskarakter på 4,3 10, jf. figur 11. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: *Personer, som er højst 27 år ved indgangen til Gennemsnitskarakterer i de aktuelle bundne prøvefag (Dansk: læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig matematik: problemløsning, færdigheder. Fysik og mundtlig engelsk). Blandt personer på tidligere prøveordninger, som i stedet for matematisk problemløsning og færdigheder har været til eksamen i hhv. mundtlig og skriftlig matematik, er disse anvendt i stedet for problemløsning og færdigheder. Gruppen øvrige omfatter: døde, personer i ressourceforløb, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, sygedagpenge og udvandrede. 10 Gruppen øvrige har en relativt høj gennemsnitskarakter. Det afspejler, at udvandrede har et højt eksamenssnit (næsten på højde med su-gruppen), mens gennemsnittet blandt de andre grupper under øvrige er væsentligt lavere..

21 19 Karaktergennemsnittet er dog ikke den væsentligste udfordring for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. En stor andel af de aktivitetsparate unge på kontanthjælp har ingen afgangsprøve fra 9. klasse. Selvom der kan være flere årsager til, at der ikke er registreret en afgangsprøve, viser figur 12 nedenfor, at der er en klar sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytning og fraværet af en registreret afgangsprøve 11. Omkring 45 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 28 år har ikke en afgangsprøve fra folkeskolen. Figur 12. Registreret afgangsprøve fra 9. klasse blandt årige* og forsørgelse i uge 12 i 2014 Dermed kan en stor del af målgruppen fremover være udelukket fra at starte på en erhvervsuddannelse, hvis adgangskriterierne ændres. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Note: Se note til figur Der er tre årsager til manglende registrering At skolen ikke har indberettet resultaterne til UNI-C (datakvaliteten er steget igennem årene). At personen har taget sin 9. klasse i udlandet eller er indvandret senere. At personen blot ikke har taget en 9. klasses eksamen

22 20 Borgere med ikke-vestlig baggrund Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på overførselsindkomst faldt i nullerne under det økonomiske opsving. Men i modsætning til resten af befolkningen er antallet ikke faldet igen efter Der har tværtimod været en stigning, både på grund af, at flere indvandre og flere kommer på offentlig forsørgelse, jf. figur 13. I 2013 var der ikke-vestlige indvandrede og efterkommere på overførselsindkomst, eksklusiv gruppen af relativ stærke ledige på arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Der var ikke-vestlige indvandrede og efterkommere, som var omfattet af en aktiv beskæftigelsesindsats som ikke var jobparate i Figur 13. Antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med svag tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner) Kilde: Jobindsats.dk Note: *Personer, som er højst 27 år ved indgangen til Gennemsnitskarakterer i de aktuelle bundne prøvefag (Dansk: læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig matematik: problemløsning, færdigheder. Fysik og mundtlig engelsk). Blandt personer på tidligere prøveordninger, som i stedet for matematisk problemløsning og færdigheder har været til eksamen i hhv. mundtlig og skriftlig matematik, er disse anvendt i stedet for problemløsning og færdigheder. Gruppen øvrige omfatter: døde, personer i ressourceforløb, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, sygedagpenge og udvandrede.

23 21 I 2. kvartal 2014 var der ca indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse, eksklusiv personer på efterløn og SU. 74 procent var aktivitetsparate og 26 procent var jobparate, hvilket er den samme procentfordeling som hele befolkningen, jf. figur 1 og figur 14. Figur 14. Antal indvandrere og efterkommere (fuldtidspersoner) fra ikke-vestlige lande fordelt på jobparat og aktivitetsparat, på overførsel 2. kvartal 2014 Der er indvandrede og efterkommere fra ikke vestlige lande, som ikke er jobparate. Heraf er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Kilde: jobindsats.dk

24 22 De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er ligeledes en meget heterogen gruppe. Foreksempel har oprindelseslandet stor betydning for i hvor høj grad indvandrere og efterkommere er offentligt forsørget, jf. figur 15. Figur 15. Andel på offentlig forsørgelse fordelt efter oprindelsesland Borgere med rod i Somalia, Irak og Libanon er i langt højere grad offentligt forsørgede, end borgere fra Indien, Kina og Ukraine. Forsørgelsesgraden for borgere med dansk oprindelse er på ca. 21 procent. hvoraf fire procentpoint modtager kontanthjælp. Til sammenligning er forsørgelsesgraden for borgere med rod i Somalia på 53 procent, hvoraf 37 procentpoint modtager kontanthjælp. Borgere med rod i Thailand, Indien, Kina og Ukraine er derimod i mindre grad offentligt forsørgede, end borgere med dansk oprindelse. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger. Note: årige i uge 20 i Opgjort på landeniveau for de 15 ikke-vestlige oprindelseslande med flest årige indvandrere og efterkommere i Danmark. A-dagpenge mv. er inkl. særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og jobrotationsydelse. Øvrige ydelser er ledighedsydelse, fleksjob, revalidering, forrevalidering, ressourceforløb, efterløn og fleksydelse.

25 23 Helbred brug af sundhedssystemet Borgere på offentlig forsørgelse bruger sundhedssystemet mere intensivt end borgere i beskæftigelse. Det gælder ikke mindst de ikke-arbejdsmarkedsparate på kontanthjælp og ledighedsydelse. Især det psykiatriske system og vagtlægeordningen bruges mere intensivt af ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har tre gange så mange kontakter til vagtlægen og seks gange så mange kontakter til psykiater/psykolog, set i forhold til beskæftigede borgere, jf. figur 16. Der er dog områder, hvor ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere bruger sundhedssystemet mindre end beskæftigede. De går i mindre grad til tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor og fodterapeut. Figur 16. Relative forskelle i det gennemsnitligt antal kontakter til primærsektoren set i forhold til beskæftigede(=1), 2012 Kilde: KL-analyse baseret på DREAM og data fra Sygesikringsregisteret. Note: * omfatter kontakt til fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter m.m.

26 24 Der er en markant forskel på brugen af psykolog og psykiater. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har 14 gange så mange kontakter til psykiatere end beskæftigede. Deres kontakt til psykologer adskiller sig derimod ikke væsentligt fra de beskæftigede, jf. figur 17. Figur 17. Relative forskelle i det gennemsnit af antal kontakter set i forhold til beskæftigede(=1), 2012 Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet er også i højere grad storforbrugere 12 af sundhedssystemet. Der en markant overhyppighed af storforbrugere af vagtlæger og psykologer/psykiatere blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: KL-analyse baseret på DREAM og data fra Sygesikringsregisteret. Note: Data er alders- og kønsstandardiserde. 12 En storforbruger har betydeligt flere kontakter til sundhedssystemet end gennemsnittet. F.eks. er en storforbruger af psykolog/psykiater her defineret til at have over 13 kontakter om året.

27 25 Der er over fem gange så mange storforbrugere af vaglægeordningen blandt ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sammenlignet med beskæftigede, jf. figur 18. Figur 18. Relativ overhyppighed af storforbrugere af primærsektoren i forhold til beskæftigede(=1), 2012 Over halvdelen af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere under 30 år er storforbrugere af vagtlægeordningen. Og tre ud af fire af storforbrugerne blandt kontanthjælpsmodtagerne, er kvinder. Tilsvarende er der over 10 gange så mange storforbrugere af psykiatere/psykologer blandt ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kilde: KL-analyser baseret på DREAM-data og data fra sygesikringsregisteret. Note: * omfatter kontakt til fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter m.m.

28 26 Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet bruger også hospitalsydelser langt mere end beskæftigede. I 2012 var otte procent af de beskæftigede indlagt på et hospital. For kontanthjælpsmodtagere var det 21 procent. Tre ud af ti beskæftigede havde et ambulant hospitalsbesøg. For kontanthjælpsmodtagere var det hver anden. Figur 19. Relative forskelle i indlæggelser i forhold til beskæftigede(=1), 2012 Sammenlignet med beskæftigede har ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tre gange så mange indlæggelser og dobbelt så mange ambulante besøg i gennemsnit, jf. figur 19. Ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet adskiller sig især fra beskæftigede ved, at flere har været indlagt eller i ambulant behandling i løbet af året og mindre i forhold til, hvor mange gange patienterne har været i kontakt med hospitalet i løbet af året. Kilde: KL-analyse baseret på data fra DREAM og Landspatientregisteret. Værd at tænke over Omkring 45 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 28 år har ikke en afgangsprøve fra 9. klasse. Dermed kan en stor del af målgruppen fremover være udelukket fra at starte på en erhvervsuddannelse, hvis adgangskriterierne ændres. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er en meget heterogen gruppe. Oprindelseslandet har stor betydning for, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere er offentligt forsørget. Borgere på overførselsindkomst bruger sundhedssystemet mere intensivt end beskæftigede. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere bruger vagtlægeordningen tre gange så meget og psykiateren 14 gange mere end beskæftigede. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere indlægges også tre gange så meget. Til gengæld, går de ikke så ofte til tandlæge som beskæftigede.

29 27

30 28 4. Fokus på indsatsen Der findes ikke et entydigt svar på, hvilken indsats, der er bedst for ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi udfordringerne både er meget komplekse og meget forskellige. Det er heller ikke enkelt, at måle effekten af indsatsen, da det kan tage lang tid for personer med komplekse udfordringer at opbygge de kompetencer, som et ordinært job kræver. Derfor er det vanskeligt kvantitativt at identificere, hvad der præcist har virket og ikke virket i en langvarig indsats. lednings- og opkvalificeringsforløb og flere i virksomhedsvendte tilbud. I 2009 deltog 15 procent i en virksomhedsrettet indsats. I 2013 var det 29 procent Indsatsen i de private virksomheder er styrket gennem hele perioden. I 2007 var 6 procent i et forløb i en privat virksomhed. I 2013 var det 17 procent Figur 20. Aktiv indsats for aktivitetsparate på kontanthjælp, Flere analyser peger dog på, at virksomhedsrettede indsatser virker bedst, også for borgere med mere komplekse udfordringer 13. Kommunerne har styrket den virksomhedsrettede indsatsen for de aktivitetsparate på kontanthjælp. I 2013 var helårspersoner i et aktivt tilbud mod i 2007, jf. figur 20. Efter 2009 er der sket i skift i indsatsen. Færre deltager i vej- Kilde: Jobindsats.dk Note: Antal helårspersoner i aktive tilbud i 2013 fordelt efter aktiveringsredskab. 13 SFI: B. Graversen (2012) Effekter af viksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige. KORA: T. pilegaard jensen, virker aktiveringen for udsatte unge. Jespersen et al. (2007) Cost and benefits of Danish active labour markedt programs.

31 29 Flere i fleksjob Antallet af borgere med varigt nedsat arbejdsevne, som har fået et fleksjob er øget betydeligt. I første kvartal 2005 var ca i fleksjob, og i andet kvartal 2014 var antallet steget til , jf. figur 21. Figur 21. Antal helårspersoner i flexjob, 2005 til 2. kvartal 2014 Den 1. januar 2013 blev fleksjobordningen ændret radikalt. Den blev målrettet de borgere der har mindst arbejdsevne. Samtidig fik den ansatte en tilskyndelse til at øge antallet af arbejdstimer. Ordningen er gældende for alle nyoprettede fleksjobansættelser. Ved reformenes ikrafttræden ses en stigningen i antallet af personer i fleksjob. Stigningen skyldes dels, at flere får et fleksjob, men også, at de fleksjobansatte under den gamle ordning beholder deres fleksjob i længere tid. Kilde: Jobindsats.dk Borgere med nedsat arbejdsevne ansættes i høj grad i fleksjob i private virksomheder. I maj 2013 var 44 procent ansat i private virksomheder og 29 procent var ansat indenfor kommunal forvaltning og service.

32 30 Flere i uddannelse Siden starten af 2009 er det gået bedre for aktivitetsparate langtidsmodtagere af kontanthjælp. En større andel af langtidsmodtagerne, med mere end ét års varighed kommer i job eller uddannelse. Det gælder især blandt de unge, hvor mere end 20 procent af gruppen starter i job eller uddannelse inden for et år, hvilket er højere end tidligere, jf. figur 22. er steget uafbrudt i hele perioden. Andelen af unge, der starter i job, er ligeledes steget, men jobandelen er fortsat lavere end i starten af Den lavere andel i job kan hænge sammen med, at flere af de mere ressourcestærke unge i gruppe i stedet starter på en uddannelse. Blandt de 30+ årige er jobandelen steget i perioden siden starten af 2009, men niveauet i 2013 er dog ikke på højde med niveauet i starten af Uddannelsesandelen er steget over hele perioden, men i 2013 er det fortsat kun 1,3 procent, som starter i uddannelse inden for et år. Figur 22. Afgangen til job og uddannelse blandt aktivitetsparate langtidsmodtagere af kontanthjælp, Blandt de 30+ årige er niveauet også stigende, men fortsat lavere end for de unge. Den positive udvikling blandt de unge er primært drevet af en større stigning i andelen af unge, der starter uddannelse. Denne andel Kilde: Egne udtræk fra Beskæftigelsesministeriets forløbsregister (DREAM) Note: Andel der berøres af lønindkomst eller SU inden for et år. En langtidsmodtager har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år uden afbrud af 13 ugers varighed. X-aksen angiver det tidspunktet, hvorfra der ses et år frem. Lønindkomst er kun medtalt, hvis personen i pågældende uge ikke modtager offentlig forsørgelse. SU mv. er SU, VUS/SVU og voksenlærlingeydelse.

33 31 Værd at tænke over Ambitionen i kontanthjælpsreformen samt førtidspensions- og fleksjobreformen er, at flere borgere skal i job og uddannelse. Det er en stor udfordring blandt andet fordi: Gruppen af ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet er stor. Borgerne både har meget komplekse og meget forskellige udfordringer (svage faglige kvalifikationer, sproglige og kulturelle barrierer, psykiske problemer m.m.) De kommuner, som har flest borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet i forvejen slås med en række strukturelle udfordringer. Der ikke findes tilstrækkelig evidensbaseret viden om, hvad der virker. Kommunerne har gennemført et kursskifte i indsatsen. Den virksomhedsvendte indsats er styrket. Flere kommer i praktik og løntilskud i private virksomheder og flere borgere med varigt nedsat arbejdsevne kommer i fleksjob. Det er lykkedes, at øge andelen af unge aktivitetsparate langtidsmodtagere, som kommer i ordinær uddannelse på SU fra 5 procent i 2008 til 14 procent i Det er også lykkedes at øge andelen, som kommer i job især blandt de unge.

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 April 2014 De 6 jobcenternetværk Bilagsoversigt 1. STRUKTURELLE KENDETEGN FOR RAMMERNE FOR INDSATSEN I JOBCENTRENE... 3 2. UDVIKLING

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2014 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevisionen for 2013 Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2013. Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere