01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

Transkript

1 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode, valgte vi at den humor vi ville benytte skulle være satirisk. Det der adskiller satire fra humor er: det kritiske element som satire indeholder. Satire er altså en humoristisk udtryksform som udstille og kritiserer eksempelvis, personer, sociale eller politiske forhold. Vi har derfor lagt os meget op af Leonard Feinbergs værk fra Introduction to Satire. Her gennemgår Feinberg satiren, dens brug og humorens klassiske mekanismer. Skønt Feinbergs fokus primært er på den skrevne satire, mener vi at de teknikker han præsenterer er universelle og yderst applikerbare til computermediet. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

2 01-2 Feinberg inddeler satires teknikker i 4 meta-kategorier: inkongruens, overraskelse, foregivelse og publikums overlegenhed. Figuren her illustrerer de fire satire teknikker og deres relation til hinanden. Det der er værd at bemærke, er at publikums overlegenhed er global og allestedsnærværende, i denne relation. Feinberg begrunder dette med vigtigheden i at beskueren, til satiren, er bekendt med genstanden for komikken og samtidig føler en hvis overlegenhed i forhold til det, som er objektet for satiren, og citerer i denne sammenhæng, humorist og satiriker Irwin Cobb... nearly all humor is founded on the idea of embarrassment or ridicule or suffering for somebody else skift slide

3 02 Vores udvælgelse af satiriske teknikker til vores koncept, er primært blevet foretaget på baggrund af vores domæneundersøgelse. Denne undersøgelse indeholdte 26 spil, der alle faldt ind under vores definition af Serious Games. Række af SG placerede vi en matrix ud fra parametrene: mulighedsrum og formidlingsmetode. Matrixen blev indledende opstillet for at kunne adskille SG fra hinanden, og derigennem kategorisere den brede vifte af spil, som genren indeholder. Men matrixen viste sig hurtigt at tjene flere formål end blot en kategorisering vores gennemgang af de 26 spil, bidrog os med en klar indsigt i hvordan spillende var bygget op, og hvilke virkemidler de benyttede sig af. Vores fokus var på kvadrant 04, da det var den type spil, som vi ønskede at producere. Med dette in mente samt viden og kendskab til de satiriske teknikker var det let at genkende spillenes virkemidler, da vi analyserede og gennemspillede domæneundersøgelsens spil. skift slide

4 03-1 Ud fra de ni spil der var i kvadrant 04 opstillede vi en tabel der overskueliggjorde, hvilke satiriske elementer der var de mest fremherskende i de pågældende spil. Tabellen gør det let at aflæse hvilke elementer der henholdsvis er de mindst og mest brugte satiriske virkemidler inden for SG fra den fjerde kvadrant: Ud fra tabellen, var det muligt at observere at: 1. publikums overlegenhed er til stede i alle spileksemplerne hvilke stemmer godt overens med Feinbergs tese om at denne mekanisme er global og allestedsnærværende indenfor satiren 2. inkongruens er den kategori hvori flest sub-mekanismer bliver repræsenteret. 3. overraskelse, på nær den uventede ærlighed, er den metamekanisme der bliver brugt mindst

5 03-2 De mest fremherskende teknikker var, således: Publikums overlegenhed var tilstede i alle de spil som var blevet placeret i matrixens kvadrant 04 og de benyttede sig alle i større eller mindre grad af denne mekanisme, i deres formidling. Derudover var der 4 mekanismer som alle var godt præsenteret i de analyserede SG. De pågældende mekanismer var alle repræsenteret i seks ud af de ni spil. 1. overdrivelse (inkongruens) 2. symbolik (inkongruens) 3. uventet ærlighed (overraskelse) 4. parodi (forgivelse)

6 03-3 Tabellen viser også at enkelte mekanismer er underpræsenteret eller slet ikke tilstede i de analyserede spil. Der er her primært tale om de mekanismer, der falder ind under meta-kategorien overraskelse. Det kan diskuteres om dette ikke har at gøre med, at disse mekanismer alle kræver en opbygning af en form for logik - eller forståelse for hvad der skal betragtes som normalen i det pågældende spil - før noget kan fremstå som uventet eller som et antiklimaks. Dette element med en opbygning af logik, kan være svært at implementerer i spil indeholdende et Lille MR, som spillende i kvadrant 04 indeholder. Ikke mindst fordi det Lille MR som oftest er lig relativ korte spilsessioner. skift slide

7 04-1 Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for at man igennem benyttelse af de mest brugte mekanismer, har skabt et godt satirisk SG. Men tabellen gav os et godt billede af hvilke teknikker der kunne bidrage med gode resultater inden for denne genre. Men det er også essentielt at medtænke hvad det er for et budskab, som spillet skal formidle. Derfor havde vi også baghovedet, tanken om den case, vi havde valgt at behandle.. Som Sune var inde på, fandt vi at problemstillingen omkring mobning, igennem tøjstil og gruppepres, ville fungere som en god case til illustration af de satiriske virkemidler i SG. På baggrund af dette valgte vi følgende teknikker til»coolfool«: overdrivelse, verbal ironi, parodi og publikums overlegenhed / offerrolle.

8 04-2 Overdrivelsen: er at finde i den overordnede tilgang til problemstillingen mobbesituationerne, gruppepresset, overforbruget og den gennemgående ensartethed der kendetegner trends. I spildesignet viser vi dette ved at lade varerne være næsten ens og ved at lade varernes status skifte i sekund intervaller. Verbal ironi: er en godt benyttet teknik og passer godt på mobnings casen. Det er her specielt talesproget i selve mobbesituationer som vil fremstå som verbal ironi. Det er tanken at denne teknik skal fungere således, at når man som spiller støder på en karakter med lavere status, kan man med fordel moppe denne og vice versa. Parodi: opstår og fungerer kritisk overfor situationen omkring mærkevare og tøjstil. Gennem tydeliggørelse af dette element og det absurde, i den ensartethed som er kendetegnende ved den overfladiske trang til at se rigtig ud er tanken at understrege gruppepressituationen. Dette element vises ligeledes i ensartetheden i produkterne samt den stræben der spilmekanisk opstår i stress jagten på en vare der måske ligner den du har men som alligevel ikke er helt rigtig.

9 04-3 Publikums overlegenhed / offerrolle: Vi ønsker at bidrage spilleren med en fornemmelse af overlegenhed, i forhold til de øvrige spillere, ved tydeligt at eksponere de upopulære spillere. Derudover ønsker vi at udsætte spilleren for nogle drastiske skift imellem, at være populær og upopulær for derigennem at placere spilleren i den situation som er genstanden for komikken. Dette gøres ved at lade spilleren styre sin avatar og agere inden for de fast satte rammer dermed er han både en styrende enhed i spillet, men samtidig en del af de regler man som spiller er underlagt. skift slide

10 05-1 De netop omtalte mekanismer er dem som vi ønsker skal være fremherskende i»cool- Fool«. Man kan sige, at de første fire, alle er teknikker som vi har kunnet se fungerer godt i andre SG fra kvadrant 04. Ydermere har vi fundet kontrasten mellem publikums overlegenhed og offerrollen meget interessant at arbejde med. Som nævnt tidligere, er følelsen af overlegenhed for beskueren, ifølge Feinberg, satirikerens vigtigste opgave og den er derfor et allestedsnærværende element indenfor satiren. Dette, holdt op imod, den interaktivitet som computermediet tilbyder giver god mulighed for at udvide og udfordre denne mekanisme. Gennem den handlefrihed og interaktivitet som spillere, som oftest har i spil, kan modtageren både opleve og være genstand for satiren på en og samme tid. Dette medfører at spilleren ikke nødvendigvis er den overlegne i spilsituationer, men til tider og med stor effekt også kan placeres i rollen som den underlegne offeret.

11 05-2 Offerrollen er ikke en traditionel satire teknik men noget som interaktive medier giver god mulighed for at inddrage. Det er netop Agency og spillerens mulighed for at handle, der giver mulighed for at forstærke publikums overlegenhed idet man ikke bare betragter en situation, med man kan sættes i offerets sted - publikums forståelse dannes dermed ikke blot igennem en deskription af en karakter eller situation, men gennem deres mulighed for at handle igennem denne. Man kan sige at vi i»coolfool«bruger et gameplay element satirisk i og med at spilleres status følger hans succes. Og i og med trends skifter så hurtigt i spillet, vil man som spiller kontinuerligt skifte i mellem at være populær og vellidt og sekunder senere at blive mobbet og latterliggjort. skift slide

12 06-1 I forhold til andre formidlingsmedier giver spilmediet, med sin interaktivitet og brug af AI mulighed for inddragelse af brugeren på en hel ny måde. Man kan igennem spil placere spilleren som både beskuer og offer for spillets betingelser og vilkår pga. dets interaktivitet. Igennem disse muligheder kan budskaber og holdninger ligeledes blive præsenteret på nye måder Det er ikke længere en fortælling man som beskuer kan tage stilling til som fx i aviser eller på tv. Spilmediet giver mulighed for at plante beskueren midt i den situation, som man ønsker at belyse og giver endda spildesigneren muligheden for at designe præcis den virkelighed eller dele af virkelighed som man ønsker at beskueren skal opleve. I relation til vores egen produktion»coolfool«mener vi tillige, at der er meget at vinde ved at placere en spiller midt i mobbe-situationen, at gøre ham til hhv. mobber og offer for mobning - i stedet for bare at fortælle om mobning.

13 06-2 Med hensyn til vores valg af satire teknikker, så syntes vi at de udvalgte passer godt på temaet. Men det er klart at det kunne have været interessant at prøve at applikere nogle af de mindre brugte teknikker i spillet f.eks. at gøre brug af underdrivelse i stedet for overdrivelse men fastholde temaet mobning og se hvordan ville dette ville fungerer Det er givet, at hvis vi havde brugt mindre tid på det grafiske udtryk kunne vi muligvis være noget længere med programmeringen. Men vi fandt det meget essentielt at lave en prototype der rent grafisk lå tæt op af det endelige spil - bl.a. fordi at flere af de satiriske elementer ikke nødvendigvis er verbale, men tværtimod kan være meget afhængige af hvilken måde de rent visuelt bliver repræsenteret på f.eks. overdrivelse og parodi. Man kan sige at»coolfool«ikke giver nogen løsning på mobning men som Feinberg beskriver, så; bringer satire ikke nogen løsning, men præsentere en problemstilling - dette er ideelt for spil i kvadrant 04 - vi har ønsket, at gøre det samme Ved at man kan styre interaktionsmulighederne og de elementer spilleren bliver præsenteret for kan man gøre sin satiriske pointe meget klar gennem dette medie.

14 06-3 Men hvis»coolfool«skulle bruges til oplysning eller i undervisnings sammenhæng, kunne et spil som dette tjene til formål at bryde isen inden for tabuet mobning og derefter kunne cases, øvelser og diskussioner arbejde videre med emnet. Et alternativ kunne være integration af spillet i community sammenhæng hvor spillerne selv kunne debattere temaet for spillet og deres spiloplevelse (»Wifebeater«) En anden vinkel på konceptet som ikke er nævnt i specialet kunne være, at forsøge at udvikle»coolfool«som multiplayer i stedet for singleplayer - med mange spillere ville det lille mulighedsrum blive brudt men spørgsmålet er så hvad denne ændring ville fordre ren gameplay-mæssigt og hvordan spillerne ville opnå den intenderede spiloplevelse. slut