LOKALPLAN BOLIGER VED KLARUPVEJ KLARUP

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER VED KLARUPVEJ KLARUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2002

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra vest.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...9 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...11 Servitutter...12 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan eller byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...18 Vedtagelse...19 Tinglysning...20 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...21 Parkeringsnormer, Bilag F *...23 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Kortet er bindende. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Herudover har byrådet ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde lokalplan, hvis man fx ønsker en offentlig diskussion om et projekt. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Så længe lokalplanen foreligger som forslag, gælder der midlertidige retsvirkninger for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, se afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. De midlertidige retsvirkninger gælder dog højst 1 år fra det tidspunkt, byrådet har offentliggjort lokalplanforslaget. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse cementstøberi m.m. Klarupvej busstop center Kærhavegård Klarup Banesti busstop Romdrupvej Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Klarup er et af kommunens 6 distriktscentre og har godt indbyggere. Byen rummer både lokale erhvervsområder, skole, butikscenter og forskellige institutioner. Der er derfor et naturligt behov for boligudbygningsmuligheder. Det har imidlertid været vanskeligt at finde arealer til byudvikling i Klarup, der er et af de steder, hvor kommunen har nået bymuren i form af omkringliggende jordbrugs- og drikkevandsinteresser. Det aktuelle område er beliggende i den vestlige udkant af Klarup ud mod Klarupvej og planlægges at være 1. etape af en byudvikling langs vejen videre mod nordvest. August

8 Redegørelse Lokalplanen danner grundlag dels for opførelse af en tæt-lav boligbebyggelse bestående af familieboliger i ét plan og dels for udstykning og bebyggelse af ca. 20 parcelhusgrunde med traditionel størrelse. Den tæt-lave boligbebyggelse vil blive placeret i lokalplanområdets nord-vestlige del og parcelhusgrundene i den syd-østlige del (se Bilag 2, Arealanvendelse og Bilag 3, Illustrationsskitse). Vejadgang til området skal ske fra Klarupvej med én enkelt vejtilslutning. Internt i området skal det kunne lade sig gøre for gående og cyklister at komme rundt uden karambolage med den kørende trafik. Fra området vil der blive etableret stiforbindelse til den syd-øst for beliggende banesti, der mod vest fører til Gistrup og mod øst gennem Klarup til Storvorde. Lokalplanen skal sikre, at den tæt-lave bebyggelse kommer til at fremtræde som en smuk og harmonisk helhed, der i proportioner og med sin arkitektur er tilpasset terrænet og omgivelserne. For parcelhusudstykningen og bebyggelsen her skal lokalplanen sikre gennemførelse af en veldisponeret udstykning og mulighed for opførelse af kvalitetsbyggeri. Lokalplanen indeholder herudover bestemmelser om udlæg af fællesareal, etablering af beplantningsbælte ud mod Klarupvej, hegning og om oprettelse af en grundejerforening til varetagelse af beboernes fælles opgaver og forpligtelser. Lokalplanområdet Lokalplanområdet, der i dag dyrkes landbrugsmæssigt, er på ca m 2. Det er som nævnt beliggende i den vestlige udkant af Klarup men til trods herfor relativt centralt beliggende, idet afstanden til centerfunktionerne langs Klarupvej er på mindre end 500 m. Terrænet i området falder delvist jævnt fra kote ca. 11,0 i det nord-vestlige hjørne til kote ca. 3,6 i det syd-østlige hjørne. Området er beliggende i landzone men vil med offentliggørelse af den endeligt vedtagne lokalplan blive overført til byzone. Lokalplanområdet set mod vest. Bebyggelsen langs nordsiden af Klarupvej ud for lokalplanområdet. 8 August 2002

9 Redegørelse Kommuneplanens illustrationsplan. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Klarupvej og en parcelhusbebyggelse fra1960-erne, mod vest af adgangsvejen til Kærhavegård, og yderligere mod vest og mod syd og øst af åbne marker tilhørende Kærhavegård. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Regionplanen Lokalplanområdet er i Regionplan 2001 udlagt til regionalt jordbrugsområde. Hos amtet, der er regionplanmyndighed, har man imidlertid besluttet, at der ikke vil blive gjort indsigelse mod et forslag til henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan for det aktuelle område. Begrundelsen herfor er, at der vil være tale om så beskeden tilsidesættelse af de regionale jordbrugsinteresser, at forholdet vurderes at være af underordnet betydning. Kommuneplanen Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, idet det pågældende område heri ikke er udpeget som byudviklingsområde. Derfor er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. August

10 Redegørelse Lokalplanens område vil blive omfattet af et nyt rammeområde med betegnelsen B2, Klarup Vest (tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse). Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes seneste boligprognose for er det forudsat, at der inden for Klarup distriktscenter vil blive bygget 59 nye boliger. De ca. 45 nye boliger, der er plads til inden for lokalplanområdet, er ikke indregnet heri, idet området ikke var forudsat bebygget, da boligprognosen blev udarbejdet. Skole og institutioner Børn, der kommer til at bebo den nye bebyggelse, kan benytte Klarup Skole. Skolen har undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. På skolen er der DUS-fritidsordning og fritidsklub. Endvidere er der i Klarup 4 daginstitutioner med plads til i alt 180 børn. Kollektiv trafik Ifølge kommunens målsætning for den kollektive trafikbetjening bør gangafstanden mellem bolig og stoppested ikke være længere end 400 m. Med stoppested på Klarupvej kun 40 m fra lokalplanområdet er målsætningen opfyldt. Lokalplanområdet betjenes i dag af bybuslinie 1 og regionalrute 202. Bybuslinie 1 har halvtimes drift i dagtimerne. Miljøforhold Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes Aalborg kommunale fjernvarmeforsyning. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænset drikkevandsinteresse. Derfor stilles der ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse med en fremtidig anvendelse af området til byggeri m.v. Kloakering Lokalplanområdet er ikke omfattet af kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen ændres, således at området inddrages under spildevandsplanens opland. Lokalplanområdet skal separatkloakeres. Separat spildevand fra lokalplanområdet skal ledes mod øst inden for området og tilsluttes den eksisterende ledning i Klarupvej, øst for Klarupvej 79. Herfra ledes det videre til rensning på Renseanlæg Øst. Overfladevand fra lokalplanområdet skal ligeledes afledes mod øst og forsinkes i bassin inden for lokalplanområdet. Bassinets udformning (rørbassin eller åbent bassin) skal vurderes nærmere. Fra bassinet udledes overfladevandet via Lodsholmgrøften/ Mejerigrøften til Romdrup Å. Det interne kloaksystem for lokalplanområdet skal udformes således, at både overfladevand og separat spildevand fra en eventuel senere etape nordvest for området kan afledes gennem dette. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller har været aktiviteter, der kan have givet anledning til forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Trafikstøj Ny bebyggelse skal beskyttes mod trafikstøj fra Klarupvej. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at det indendørs 10 August 2002

11 Redegørelse støjniveau fra vejtrafik ikke må overstige 30 db(a) i beboelsesrum. På udendørs opholdsarealer til bebyggelsen må støjniveauet fra vejtrafik ikke overstige 55 db(a). Trafikstøj skal måles som anført i Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder. Renovation Renovation skal opsamles i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ, se internetadressen: Ved projektering skal der tages hensyn til adgang, sortering og opbevaring af affald. Konsekvenser for landbrug Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998) er der særlige bestemmelser for landbrugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra byzonegrænsen. Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige lovlige drift. Etablering af nye landbrug og enhver ændring bygnings- eller driftsmæssigt på eksisterende landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder, skal etableringen/ændringen godkendes særskilt af kommunen. Ved eventuelle klager over landbrugsejendommens forhold typisk vedr. lugt, støj, og fluer kan kommunen meddele påbud om, at den ansvarlige for ejendommen skal foretage nødvendige afhjælpende foranstaltninger. Inden for 300 m fra såvel eksisterende som fremtidig byzonegrænse ligger den landbrugsejendom som lokalplanområdet udstykkes fra. Ejendommen, der har adressen Klarupvej 91, er registreret som husdyrbrug med et dyrehold på 12 heste, svarende til 6 dyreenheder. Så længe dyreholdet holdes under 15 dyreenheder, er der ikke forskel på retstilstanden for ejendommen før og efter lokalplanens vedtagelse. Ejendommens eksisterende produktionslokaler (stald/mødding etc.) ligger i en afstand af ca. 70 m fra lokalplanområdets grænse. Om der vil blive klaget over ejendommens påvirkninger på det kommende boligområde, er naturligvis svært at forudsige, men da ejendommens husdyrhold - i hvert fald indtil videre - er hestehold, vil generne i givet fald sikkert begrænse sig til fluegener. Hesteholdet vil næppe medføre lugtgener i boligområdet. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100). Der er landbrugspligt på området. Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at landbrugspligten ophæves. Ophævlse af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. August

12 Redegørelse Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Der er lyst følgende servitut på ejendommen, som har betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet: Dato: 16. marts Vedr. : Fjernvarmeledning med deklarationsbælte i lokalplanområdets nordøstlige hjørne. Påtaleberettiget: Fjernvarmeforsyningen, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. 12 August 2002

13 Planbestemmelser Del af matr.nr. 8a Romdrup By, Romdrup AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø Plan-Byg Forstæder og Opland Vesterbro 14, 9000 Aalborg, Tlf Lokalplanområdets afgrænsning. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at delområde A kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i maks. 1 etage, 1.2 at delområde B kan anvendes til åben-lav boligbebyggelse i maks. 1½ etage, 1.3 at bebyggelsen i delområde A kommer til at udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver, 1.4 at der udlægges udendørs fælles opholdsarealer for områdets beboere, 1.5 at der ved etablering af beplantningsbælte og levende hegn gives området en grøn karakter, 1.6 at vejadgangen sker fra Klarupvej og 1.7 at der etableres stiforbindelse gennem området. samt alle parceller, der efter den udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanens område opdeles i delområderne A og B, jf. Bilag 2, Arealanvendelse. 2.3 Zoneforhold Som det fremgår af Bilag 1, Matrikelkort, ligger lokalplanområdet i landzone. Med bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan overføres følgende areal til byzone: Romdrup By, Romdrup - del af matr. nr. 8a, ca m Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A * Boliger (tæt-lav) # * Tekniske anlæg # Omfatter også bygninger og anlæg til fælles brug for beboerne, såsom fælleshus, cykel- og redskabsskure, skure til affaldssortering m.m. Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, såsom små transformere mv. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: Romdrup By, Romdrup Del af 8a, Lokalplanområdet set fra vest. 14 August 2002

15 Planbestemmelser 3.2 Anvendelse, delområde B * Boliger (åben-lav) * Tekniske anlæg Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, såsom små transformere mv. 4. Udstykning 4.1 Udstykning, delområde A Grunde må ikke udstykkes med en mindre størrelse end 200 m 2. Grunde til transformere og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning kan udstykkes uanset størrelse. 4.2 Udstykning, delområde B Grunde må ikke udstykkes med en mindre størrelse end 700 m 2. Grunde til transformere og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning kan udstykkes uanset størrelse. En udstykning af området skal ske som vist i princippet på Bilag 3, Illustrationsskitse. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Delområde A * Bebyggelsesprocent maks. 30 * Etager maks. 1 * Bygningshøjde maks. 6,5 m målt fra terræn eller niveauplan, jf. Bygningsreglementet 5.2 Delområde B * Bebyggelsesprocent maks. 25 * Etager max. 1½ * Bygningshøjde maks. 8,5 m fra terræn eller niveauplan, jf. Bygningsreglementet. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Udformning, delområde A Bebyggelsen i delområde A skal udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver. 6.2 Ydervægge, delområde A Ydervægge skal fremtræde enten som blank murværk i blødstrøget tegl eller som murværk der er vandskuret. Delpartier og mindre bygningsdele kan udføres i glas eller træ. Træbeklædte flader skal fremstå i træets naturlige farve, eventuelt behandlet med træolie, eller fremstå malet i farver fra jordfarveskalaen. 6.3 Tage, delområde A Tage på beboelsesbygninger og evt. fælleshus skal udføres som saddeltage med en hældning på min. 25 o og uden valm. Tagbeklædning skal udføres med tagsten af tegl eller beton (ikke glaseret). 6.4 Mindre bygninger, delområde A Mindre bygninger som fx. redskabsskure, cykelskure, garager, carporte, skure til affaldssortering etc. skal udføres med samme ydervægsmaterialer som beboelsesbygningerne eller opføres i træ i nuancerne nævnt under punkt 6.2 om træbeklædte flader. 6.5 Ydervægge, delområde B Ydervægge skal udføres enten som blank murværk i tegl, som overfladebehandlet murværk (pudset eller vandskuret) eller af træ (dog ikke træbeklædning ved anvendelse af runde bjælker og/eller krydsede hjørner). Ved bebyggelse i murværk kan delpartier og mindre bygningsdele udføres i andre materialer som træ, metalplader, eternitplader og lign. August

16 Planbestemmelser 6.6 Tage, delområde B Tage på beboelsesbygninger skal udføres med en hældning på mellem 25 o og 45 o. Tagbeklædning skal udføres med tagsten af tegl eller beton (ikke glaseret), skifer eller tagpap. 6.7 Mindre bygninger, delområde B Mindre bygninger som fx. redskabsskure, cykelskure, garager, carporte, skure til affaldssortering etc. skal udføres med samme ydervægsmateriale som beboelsesbygningen eller opføres i træ. Tage udføres som flade tage eller med samme taghældning som beboelsesbygningen. Tagbeklædningen skal udføres med tagpap, PVC, metal eller i samme materiale som beboelsesbygningen. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholds- og fællesarealer Der udlægges udendørs opholdsarealer til fælles brug for områdernes beboere i princippet som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Arealerne må ikke bebygges eller bruges til permanent oplag af nogen art, parkering, campering eller lignende. Der må placeres legeredskaber, bænke og lign. 7.2 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,0 m. Herudover må terrænreguleringer på mere end + 0,5 m i forhold til færdigreguleret terræn ikke foretages. 7.3 Beplantningsbælte Der udlægges areal til et 3,0 m bredt beplantningsbælte langs Klarupvej, således som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Beplantningen skal bestå af løvfældende træer (min. 50%) og buske, der er karakteristiske for egnen. 7.4 Beplantning Beplantning på fællesarealerne, herunder veje og stier, skal udføres således, at der opnås en god helhedsvirkning. 7.5 Befæstelse Befæstelse på fællesarealer, veje, stier m.v. skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion og i øvrigt således, at der opnås en god helhedsvirkning. 7.6 Belysning Belysning af veje, stier og fælles opholdsarealer skal udføres således, at der opnås en god helhedsvirkning. 7.7 Hegn Hegn i skel må kun bestå af levende hegn. Faste hegn må kun opsættes i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Klarupvej som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. 8.2 Stamvej Stamvejen a-b udlægges i en bredde af 9,0 m, med en kørebanebredde på 6,0 m. 8.3 Boligveje, delområde A Boligveje udlægges i en bredde af 8,0 m, med en kørebanebredde på 5,0 m. 8.4 Boligveje, delområde B Boligveje udlægges i en bredde af 9,0 m, med en kørebanebredde på 6,0 m. 16 August 2002

17 Planbestemmelser 8.5 Hovedsti Der udlægges areal til en hovedsti gennem lokalplanområdet i princippet som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Stien udlægges i en bredde af 4,0 m. Fra lokalplanområdets sydøstlige grænse vil stien blive videreført og tilsluttet banestien, der fører til henholdsvis Gistrup og gennem Klarup til Storvorde. 8.6 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F, Parkeringsnormer, side Tekniske anlæg 9.1 Ledninger under terræn Elledninger, telefon- og TV-kabler og lign. skal fremføres under terræn. 9.2 Kloakering Ny bebyggelse skal separatkloakeres. Det interne kloaksystem for lokalplanens område skal udformes således, at både overfladevand og separat spildevand fra en eventuel senere etape nordvest for området kan afledes gennem dette. Overfladevand skal forsinkes inden for lokalplanområdet inden udledning til recipient. 9.3 Tinglyst fjernvarmeledning Opmærksomheden henledes på, at der inden for lokalplanområdet d. 16. marts 1988 er tinglyst en deklaration vedrørende fjernvarmeledning. Ledningens omtrentlige placering er vist på Bilag 2, Arealanvendelse. Den præcise beliggenhed fremgår af det tinglyste dokument. Aalborg Kommune, Varmeforsyningen er påtaleberettiget. 9.4 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg, som er synlige fra veje, stier og fællesarealer. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres tekniske anlæg i miljøklasse 1-2 (se Bilag A, Erhvervskategorier). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag Støj fra trafik Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum. På udendørs opholdsarealer til bebyggelsen må støjniveaut fra trafik ikke overstige 55 db(a). 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse af grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når byrådet kræver det Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune Grundejerforeningens vedligeholdelsespligter Grundejerforeningen skal varetage grundejernes fælles opgaver som drift og vedligeholdelse af veje, sti- August

18 Planbestemmelser er, belysning, fælles afløbsanlæg og fællesarealer m.m. inden for lokalplanens område Sammenslutning af flere grundejerforeninger Grundejerforeningen skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning Fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før de ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med: Pkt. 7.3 (beplantningsbælte) pkt. 7.4 (beplantning) pkt. 7.5 (befæstelse) pkt. 7.6 (belysning) pkt. 8.2 (stamvej) pkt. 8.3 (boligveje, delområde A) pkt. 8.4 (boligveje, delområde B) pkt. 8.5 (hovedsti) 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 13. Lokalplan eller byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 18 August 2002

19 Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning. Richardt Mølgaard planlægger August

20 Tinglysning 20 August 2002

21 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August

22 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Rekreative formål Grønne områder Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) P-pladser 1-3 Transformere (små) 22 August 2002

23 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. August

24

25 13a 8.00m 13aa "a" 13cr 13cs 13ch "i" 13at 13a 13ct 13bc 13ao 13bz 13co 13cg 13eb 13cp 13ae 13as 13cq 13cf "k" 13an 13cl 13bd 13cm 13ce 13ar 13be 13ab 13dø 13cn 13da 13am 13bf 13bg 13bv 13ed 13cd 13dd 13db 13ac 13bl 13ee 13aq 13bk 13de 13v 13dy 13cc "h" 13bi "k" 13bu 13al 13bh 13n 13dh 13cb 13df 13bm 13dx 13bt 13di 13ak 13ai 13ea 13ca 13bn 13dm 13dk 13bo 13bp 13bs 13dn 13bø 13dl 13af 13br 13dp 13do 13ag 13dq 13au 13dr 13ds 13bq 13az 13dt 57a 13du A 13dv Klarupvej 8a B Spergelvej Holger Bachs Vej Lucernevej 13ay 8h 13ax 8g 13av 16p 16o 57b 16n 16m 16s 16k 16q Matrikelkort: Bilag m 13b 13d 13c "l" Postvej 13ø 18o 1f 13dc 18p 13dg 18z 18s 18eq Klarupvej 18dc 18ba 18bp 18bk 16i 18av 33dr 8a Klarup Banesti 33b 57a 8m 16l Romdrupvej 33c 33d 33dq "æ" 8k 33dv 33i 9a Ejerlav: Romdrup By, Romdrup SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE AREAL, DER OVERFØRES TIL BYZONE 33n Stoholm "f" 33an AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: ao 33ap 33aq MÅL 1:2000

26 MÅL 1: m Den viste fjernvarmeledning er tegnet på grundlag af tegning hørende til servitut lyst den Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. HØJSPÆNDINGSLEDNING (OMLÆGGES) 91 EH A b KLARUPVEJ A 1B 94 3 HØJMARKEN B SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE VEJADGANG VEJADGANG, PRINCIPPIEL 9.00 m br. adgangsvej a nyt busstop 2.5 m 2.5 m B 3A SPERGELVEJ HOLGER BACHS VEJ STOHOLM ROMDRUPVEJ 3 1B 1A A 79 3A 81 3B POSTVEJ A B LUCERNEVEJ Arealanvendelse: Bilag 2 STI, 4 m BRED BEPLANTNING, 3 m BRED FÆLLES FRIAREAL TINGLYST FJERNVARMELEDNING MED SERVITUTAREAL AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: klarup BANESTI KLARUPVEJ 63 56

27 Illustrationsskitse: Bilag 3 Nord Klarupvej Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. AALBORGKOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: ikke i mål

28

29

30 Oversigtskort Lokalplanskabelon Aalborg Kommune