I skal ikke begrænse den altgennemtrængende Brahman med navne og former. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 26. februar 2006 Sted Anledning : Sai Kulwant Hall, Prasanthi Nilayam i Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Mahasivarathri. ( Siva s store nat. Natten hvor Månens påvirkning af sindet er mindst, og hvor det derfor er lettest og mest gunstigt at tilbede Herren Siva). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. I skal ikke begrænse den altgennemtrængende Brahman med navne og former af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Er det muligt at bygge et tempel for Den Ene, der gennemtrænger hele Brahmanda (kosmos)? Kan nogen navngive Den Ene, der er til stede i alle eksistenser? Er det muligt at bade Den Ene, der er til stede i alle floder? Kan nogen tilbyde mad til Den Ene, der har hele Brahmanda i Sin mave? På grund af uvidenhed er mennesket ude af stand til at erkende ovennævnte sandhed. Mennesket lider af den vildfarelse, at det er naswara (flygtigt). I virkeligheden er mennesket ikke naswara, men hele verdens Easwara (Gud). Prapancha er det navn, vi har givet den synlige verden. Den kaldes prapancha, fordi den består af panchabhutas (de fem elementer), nemlig jord, vand, ild, luft og æter. Pra betyder at manifestere, at folde sig ud. (Pancha betyder fem). Derfor betyder prapancha ikke blot manifestationen af de fem elementer, men også manifestationen af de fem livsenergier, nemlig prana (åndedrættet, livsvigtig energi), apana (nedadgående luft), vyana (den livsvigtige luft, der spreder sig gennem kroppen), udana (åndedrættet, der bevæger sig opad fra halsen) og samana (fordøjelsesluften). Sammen danner de fem elementer og de fem livsenergier grundlaget for hele verden. Brahmatatwa (Guds-princippet) er til stede i de fem elementer som en understrøm. Dette princip er evigt og udødeligt. Begrebet Brahman refererer til det guddommelige princip, der gennemtrænger panchabhutas (de fem elementer), panchakosas (de fem slør: Føde-legemet, livsenergi-legemet, sindets legeme, det intellektuelle legeme og lyksaligheds-legemet) og pancharanas (de fem livsenergier). (Brahman er Gud, Herren. Brahman er Det Upersonlige Højeste Væsen, den oprindelige kilde til og det endelige mål for alle eksistenser. Således er Brahman identisk med Atma, Den guddommelige Gnist). Men på grund af uvidenhed tillægger mennesket Gud en speciel form og tilbeder denne form. Navne og former er kortvarige og flygtige. Guds-princippet, der er alle formers og navnes grundlag, er den eneste varige eksistens. På grund af uvidenhed og begrænset forståelse begrænser I et sådant kosmisk Guds-princip til en lillebitte form og tilbeder den. I bør tilbede det guddommeliges kosmiske form. Brahmanda (kosmos) er selve Guds form. Gud gennemtrænger anda, pinda og kosmos. 1

2 Anda er kombinationen af materie og prana (livsenergi). Pinda er det, der fødes ud af moders livmoder. I sidste ende bliver de ét med kosmos. Kærlighed er grundlaget for kosmos. Uden prema (kærlighed) eksisterer hverken prakriti (naturen) eller prapancha (verden). Verden bliver opretholdt af kærlighedens princip, der er ensartet til stede i de fem elementer. I tilbeder muligvis det guddommelige på utallige måder, men al jeres tilbedelse vil vise sig at være resultatløs, hvis I glemmer kærlighedens princip. De fem elementer er ansvarlig for opretholdelsen af menneskelivet og verden i almindelighed. Hvis blot ét af de fem elementer mangler, vil alt gå i stå. I hører lyd ved hjælp af jeres ører. I ser verden ved hjælp af jeres øjne. På den måde er I i stand til at opleve verden gennem de fem sanser. De beviser, at verden eksisterer. Mennesket har glemt kærlighedens guddommelige princip og stræber efter at opnå ananda (lyksalighed) gennem smålig og verdslig stræben. Det siges, at jantunam nara janma durlabham (af alle levende væsener er den menneskelige fødsel den sjældneste). I virkeligheden er det menneskelige væsen grundlæggende guddommeligt. Dharma ( rigtig handling ), artha (rigdom, læs: Den højeste visdom), kama (begær efter befrielse) og moksha (befrielse) bliver beskrevet som menneskelivets fire mål. Men i dag har mennesket opgivet rigtig handling og befrielse. Det løber efter rigdom og begær. (Mange mennesker misforstår livets mål. Den rigdom, Sai Baba taler om, er den højeste visdom. Denne visdom er nødvendig, så vi kan udføre rigtig handling. Det begær, der nævnes som et af livets mål, er begæret efter befrielse). Gud har skabt denne verden. Jeres hustru, børn, venner og fjender er alle skabt af Gud. Det er ikke nok, hvis I opretholder et godt forhold til jeres hustru, børn og venner. I skal være i stand til at se Gud i alle. Det er jeres vigtigste, jeres første pligt. Jeres hustru, børn og venner og endda fjender er alle selve Guds legemliggørelser. Selv Gud er nødt til at kæmpe mod sine fjender engang imellem. På trods af disse fjenders fjendskab og had mod Gud vil de alligevel i sidste ende blive forenet med Ham. Det sker som følge af Guds nåde. I denne verden er der intet sted, hvor Gud ikke eksisterer. Gud er til stede alle vegne. Med hænder, fødder, øjne, hoved, mund og ører der gennemtrænger alt, gennemtrænger Han hele universet. Menneskene omkring jer er muligvis ikke i stand til at se, hvad I foretager jer, men Gud holder øje med jer. Andre kan muligvis ikke høre, hvad I siger, men Gud hører jer. Gud er det evige vidne. Uheldigvis er I ude af stand til at erkende denne sandhed. Nogle mennesker argumenterer således: Hvordan kan Du sige, at Gud er allestedsnærværende, når vi faktisk ikke er i stand til at se Ham? Hvordan er det muligt for Gud at høre vore bønner? I virkeligheden er lyd selve Guds form. Der findes ikke noget sted, hvor der ikke er lyd. Eftersom lyd er Guds form, kan Han høre alt. Lys gennemtrænger hele verden. Gud kan se alt i denne verden, fordi selve lyset er Hans syn. I skal derfor aldrig have den fejlagtige opfattelse, at Gud ikke ved, hvad der sker. Blot fordi Han ikke er synlig for det blotte øje, skal I hverken tvivle på eller benægte Guds eksistens. Hvordan opstår sankalpa (viljen) i jeres hridaya (hjerte)? Det sker i henhold til Guds vilje. Ud fra et verdsligt synspunkt er der måske op- og nedture, men det guddommelige princip forbliver altid roligt. Loka (verden) og Lokesha (Gud) er uadskillelige. Skabelsen og Skaberen er én. Der er en nær og uadskillelig forbindelse mellem de to. Den guddommelige Gnist er det navn, man har tildelt det guddommelige princip. Den guddommelige Gnist har ingen konkret form. Den gennemtrænger hele verden i sankalpa s (viljens) form. Det er en alvorlig fejl at tillægge Den guddommelige Gnist et bestemt navn eller en bestemt form. Det er essentielt, at I forstår Den guddommelige Gnists enhed, og at I erfarer den. Alt er guddommeligt. Sarvam khalvidam Brahman (sandelig, alt dette er Brahman). 2

3 Fordi I er ude af stand til at fatte det guddommelige princip i sin helhed, begrænser I Gud til en konkret form og et konkret navn som for eksempel Rama, Krishna, Vishnu og så videre og tilbeder Ham. En pottemager fremstiller gudestatuer af for eksempel Rama og Krishna. Imidlertid er det blot leret, der tager skikkelse af forskellige guddomme. Det samme ler bliver formet til forskellige skikkelser. Smykker er mange, men guld er et. Køer er mange, men mælk er et. Væsener er mange, men åndedrættet er et Fordi I er ude af stand til at forstå enhedens princip, bliver I ført bag lyset af den tilsyneladende forskellighed. Ingen kan beskrive Gud som havende den eller hin form. Gud gennemtrænger hele universet. Uden navn kan der ikke være nogen form og omvendt. Det guddommelige princip er repræsenteret af et navn og en form. Enhver genstand og ethvert væsen i denne prapancha (den synlige verden) er en manifestation af guddommelig kærlighed. Lad derfor være med blot at se verden ud fra en fysisk synsvinkel. Betragt verden som selve Guds form og som manifestationen af guddommelig kærlighed. På grund af jeres begrænsede forståelse indskrænker I sådant et altgennemtrængende guddommeligt princip til at være et navn og en form. Yad bhavam tad bhavati (som følelsen, således resultatet). Gud reagerer og svarer alt efter de følelser, I har over for Ham. Hvis I har en purna bhakti (fuldstændig og urokkelig hengivenhed) og elsker Gud af hele jeres hjerte, så vil Han skænke jer purna ananda (fuldstændig lyksalighed). Gud transcenderer dualiteterne fødsel og død, glæde og sorg. I tror muligvis, at selv Gud føler smerte og udsættes for lidelser. Men fra Guds synsvinkel eksisterer smerte overhovedet ikke! Smerte er et aspekt af det guddommelige. Lyksalighed er også et aspekt af det guddommelige. Gud er hinsides glæde og smerte, åndelig fortjeneste og synd. Glæde og sorg er noget, I selv skaber. Glæde er et interval mellem to sorger. I skal ikke opfatte Gud som en adskilt eksistens. Uheldigvis er folk ude af stand til at forstå det guddommelige princip. Derfor forfalder det til alle mulige fantasier. Gud er én. Vedaerne erklærer: Ekam sath viprah bahudha vadanti (der eksisterer udelukkende Én; Denne er kendt og bliver beskrevet af de vise på mange måder). Når situationen imidlertid kræver det, fremkommer guddommelige inkarnationer på Jorden og spiller en rolle i det kosmiske drama. Da Draupadi blev ydmyget af Duryodhana og Dussasana (to af de ondsindede Kaurava-brødre) ved det kongelige hof, sydede Bhima (en af de fem Pandava-brødre; berømt for sin fysiske styrke) af vrede. Han ønskede at mase dem sønder og sammen. Men selv under sådanne omstændigheder dræbte Gud dem ikke. Det er absolut nødvendigt, at I forstår, at alt sker i henholdt til Guds vilje. Alt, hvad der sker, er for jeres eget bedste. Med en sådan fast overbevisning bør I acceptere glæde og smerte, godt og ondt, med sindsligevægt. Måske er det vanskeligt for jer at bære ulykker og uheld. I skal bede til Gud om, at Han giver jer den nødvendige styrke til af bære dem. I har muligvis vanskeligheder i dag, men i morgen vil det være anderledes. Vanskeligheder er som forbipasserende skyer. De vil helt sikkert blive afløst af glæde. Mennesket stræber altid efter glæde. Hvordan kan det opleve glæde? Sand glæde ligger i forening med Gud. I virkeligheden er Gud hinsides glæde og sorg. Hvad end I måtte foretage jer, siger Gud: Tathastu (lad det blive således). Gud øser sine velsignelser over jer ved at sige: Lad det være til dit eget bedste. Når I først forstår Bhagavadtatwa (det guddommelige 3

4 princip), vil I blive befriet for sorg. Bliv ikke modløse, hvis I udsættes for vanskeligheder. Tro på, at Gud lader jer gennemgå prøvelserne for jeres eget bedste. Glæde og sorg sameksisterer. I kan ikke opnå glæde uden at blive udsat for vanskeligheder. Lad være med at tilskrive det guddommelige en mangfoldighed. Betragt alle som værende det guddommeliges legemliggørelse. Anbring en sådan hellig følelse dybt i jeres hjerte. Selv den person der hader jer, skal I behandle som jeres egen. Når I har opnået den menneskelige fødsel, bør I være i stand til at modstå smerte og lidelse med mod og sjælsstyrke. Vær overbevist om, at såvel smerte som lidelse er godt for jer. Alt, hvad Gud har skabt, er godt. I Guds skabelse er alt godt og helligt. Der eksisterer intet, der vil forårsage sorg og lidelse. I virkeligheden opstår lidelse som et resultat af menneskets vildfarelse. Vildfarelsen opstår på grund af menneskets identifikation med formen. Hvilken betydning har begrebet manava (menneske)? Ma betyder maya (illusion, vildfarelse). Na betyder uden, og va betyder varthinchuta (at opføre sig). Derfor er en manava en person, der opfører sig uden vildfarelse; en person, der ikke er et offer for illusionen. Hvis I bliver et offer for illusionen, vil I aldrig blive i stand til at forstå marmamu (virkeligheden). I virkeligheden er illusionen menneskets egen skabelse. Illusion opstår fra menneskets fantasi. (Maya, illusion, angiver noget, der forekommer at være noget andet, end det virkeligt er). Ligegyldigt hvor meget et menneske forsøger, så er det ikke muligt at kende Gud fuldt ud. Engang sagde moder Kunti (Pandava-brødrenes moder) til Krishna: Oh Krishna! Selv om Du i sandhed er Gud, bliver vi engang imellem narret til at tro, at Du også er et menneske som vi. Den hellige Thyagaraja (sanger og digter der levede fra ) gav også udtryk for de samme følelser i det følgende vers: Oh Herre! Du besvarede Droupadi s bønner og frelste hende fra ydmygelse. Du gjorde den grimme Kubja smuk. Du beskyttede Pandava-brødrene. Er det muligt at vurdere Din herlighed og stråleglans? Du er hinsides alle beskrivelser og den menneskelige fatteevne. Krishna, selv for Brahma er det ikke muligt at beskrive Din herlighed. Godt og dårligt er i jeres sind; de befinder sig ikke udenfor. Derfor skal I først korrigere jeres følelser. Skaf jer af med alle dyriske kvaliteter, så det menneskelige i jer kan folde sig ud. Hvis I bemærker så meget som en antydning af had i jer, skal I straks jage det væk. Når I har opnået at blive født som menneske, er det skamfuldt fra jeres side at besidde onde kvaliteter som had. Bliv ikke et bytte for lidenskab. I skal udelukkende være tiltrukket af Gud og intet andet. I elsker jeres søn, fordi I opfatter ham som værende en afspejling af jer selv. I virkeligheden er det sådan, at den der elsker jer, den der hader jer, den der kritiserer jer alle er jeres egne genspejlinger. På et tidspunkt er I muligvis vrede, og senere viger vreden måske for kærligheden. Folk bliver revet med af sindets luner. De er ude af stand til at forstå verdens flygtige og forbigående natur, fordi de bliver vildledt af navne og former. Sandt at sige har I hverken venner eller fjender. Det er blot jeres kærlighed eller had, der bliver genspejlet udefra. Gud skænker jer ikke glæde eller sorg; disse er jeres egne frembringelser. De opstår i jer. I skikkelse af de fem elementer er Gud til stede alle vegne. Alle er udrustet med de fem elementer, og alle er legemliggørelser af kærlighed. Alle er én. Der eksisterer ikke en anden eksistens. Hvorhen I end vender blikket, finder I de fem elementer. Intet sted finder I et sjette element. 4

5 Kærlighedens princip, der er til stede i jer, repræsenterer Easwaratwa og Brahmatatwa (Gudsprincippet). Det er ren og skær bhrama (vildfarelse) at tro, at Brahman (Gud) er adskilt fra jer. Alt er Gud. Alting er manifestationer af Den guddommelige Gnist og lyksalighed. Det er årsagen til, at Gud prises som Nityanandam, paramasukhadam kevalam jnanamurtim (Gud er legemliggørelsen af evig lyksalighed; Gud er den højeste visdom). Selv den karma (handling) I udfører, er Guds manifestation. Når I udfører jeres handlinger med sådanne guddommelige følelser, vil de give gode resultater. Kritiser aldrig Gud. Fornægt Ham aldrig. Alt er en manifestation af Brahma, Vishnu og Maheswara (Skaberen, Opretholderen og Nedbryderen i Den hinduistiske Treenighed; Maheswara kendes også som Siva). Alt er guddommeligt. Det er, hvad I har lært på denne lykkevarslende Sivarathri dag. Der eksisterer intet andet end det guddommelige i denne verden. Det guddommelige princip, der er til stede i et sandkorn og i en stor laddu (en sød kage formet som en kugle), er ét og det samme. Når I først erkender denne sandhed, bliver I sandelig Gud. I behøver ikke lede efter Gud andre steder. I er Brahma, I er Vishna, I er Siva, I er selve legemliggørelsen af Den guddommelige Treenighed. Det er udelukkende jeres indstilling, der antager Brahma s, Vishnu s og Siva s form. I bliver udsat for uro og lidelse på grund af jeres dualistiske indstilling. I opfatter enhed som forskellighed i stedet for at se enheden i forskelligheden. Tallet 1 er grundlaget for alle andre tal. På samme måde varierer navne og former, men alle er grundlæggende én. Der er ingen anden person. Bortset fra det guddommelige findes der i denne verden ikke en anden eksistens. Mange åndelige aspiranter og yogier har gjort energiske bestræbelser på at forstå det guddommelige princip. I den sidste ende erkendte de, at ekam sath viprah bahudha vadanti (sandheden er én, men lærde henviser til den ved mange navne). Eftersom I ikke har forstået denne sandhed, bliver I ført bag lyset af den tilsyneladende dualitet. For at forstå, at denne guddommelighed er én, bør I forstå åndelig matematik. Det er yderst vigtigt, at I forstår dette enheds-princip og opfører jer i overensstemmelse med denne forståelse. Når I forstår denne sandhed, vil I opleve det guddommelige. I vil indse, at det enkelte individ ikke er forskelligt fra Gud. Når I sætter et nul efter tallet 1, bliver det til 10. Sæt endnu et nul til, og det bliver 100. Hvis I på denne måde fortsætter med at tilføje nuller, vil talværdien også stige til 1.000, og så videre. Et nul får udelukkende værdi, når det bliver sat efter et tal. Jeg, min hustru, mine børn, min ejendom og så videre alle er de som nuller. De vil først få værdi, når de bliver forbundet med Gud, som er at ligne med et tal. Hele verden er som et nul (zero). Det er dukket frem fra Helten, Gud (Hero). Det er på grund af jeres vildfarelse, at I forveksler zero med hero. Så længe I er fordybet i denne vildfarelse, vil I aldrig blive i stand til at erkende og forstå det guddommelige. Vildfarelse fremkalder tvivl; denne tvivl vil berøve jer jeres lyksalighed. Tvivlen vil forgifte jeres sind og bringe jer i fare. Derfor skal I aldrig nære tvivl med hensyn til det guddommelige. Styrk jeres tro på Gud. En bil kan udelukkende køre jævnt og roligt, når der er luft i alle fire dæk. Hvis blot et af dækkene er punkteret, kan det føre til en ulykke. Det menneskelige legeme er som en bil. Sindet er styretøjet. Dharma ( rigtig handling ), artha (rigdom), kama (begær) og moksha (befrielse) er de fire hjul. De bør være fyldt med troens luft. Selv hvis blot et af dækkene er punkteret, vil jeres liv blive bragt i fare. Jeres sind bør være roligt og under kontrol. Kun på den måde kan I nå livets mål, det vil sige befrielse. Hele verden er gennemtrængt af de fem elementer. I bør opretholde en perfekt balance og harmoni mellem dem. Når I kører på cykel og ikke holder balancen ordentligt, så vil I vælte. 5

6 På tilsvarende måde kan I udelukkende leve et liv som sande mennesker, når I har en passende balance i sindet. Hvis I mangler en passende balance i sindet, vil jeres menneskelighed blive ødelagt. Det siges, at jantunam nara janma durlabham (af alle levende væsener er den menneskelige fødsel den sjældneste). Hvor er det en skam, hvis I opfører jer som et dyr, nu I er blevet velsignet med en sådan dyrebar menneskelig fødsel! I bør leve som et menneskeligt væsen. Hold jeres sind under kontrol. Det er Mit budskab til jer her på denne hellige Sivarathri nat. Forstå, at I er født som menneske, ikke som et insekt eller en orm. I er hverken en fugl eller et vildt dyr. I bør forstå betydningen af ordet manava (menneske). Ma betyder ikke, og nava betyder ny. I er her ikke for første gang. I er ikke uvant med at være på denne Jord. I har gennemlevet et stort antal fødsler, før I har nået den menneskelige fødsel. Opgiv alle jeres gamle og tarvelige kvaliteter og start jeres liv på en frisk. Det menneskelige liv er yderst helligt og gådefuldt. Det er udelukkende Gud, der er i stand til at udrede dets gådefuldhed. Viswawara (Universets Herre) gennemtrænger hele viswa (universet). Han transcenderer alle beskrivelser. Han er til stede i jer som Den guddommelige Gnist. Der findes kun én vej til virkeliggørelse af Den guddommelige Gnist. Opgiv følelsen af min og mine. I siger: Det er min, den er min. Når I først er kommet af med denne verdslige tilknytning, så vil I udvikle renhed, vedholdenhed og uselviskhed. I vil blive fri for lidelser, bekymringer og ængstelser. Til sidst vil I opnå befrielse. Når I nu har opnået manavatwa (menneskelighed), bør I bestræbe jer på at løfte jer et niveau op til madhavatwa (guddommelighed). Det er jeres mål. Hvad gavner det, hvis I forbliver som menneske for evigt? I bør udvikle sanmathi (et rent sind), så I kan hæve jer til det guddommelige niveau. Enhed giver renhed, der til gengæld fører til guddommelighed. Derfor skal I alle stå sammen. I tilhører den menneskelige race. I tilhører én familie. Derfor skal I opføre jer som brødre og søstre. Fravær af en sådan åndelig enhedsfølelse vil formindske renheden og føre jer væk fra det guddommelige. Når I er elever på Sathya Sai College, skal I med jeres åndelige enhedsfølelse være et godt eksempel for andre. I fortjener kun at blive kaldt Sai-hengivne, når I udvikler enhed. Elsk Gud af hele jeres hjerte. At elske Gud vil transformere jeres hjerte. Det vil bortdrive had og andre onde kvaliteter. Gennem kærlighed vil I opnå alt. (Her sang Bhagavan lovsangen: Prema muditha manasa kaho, hvorefter Han fortsatte Sin tale. Bhagavan betyder Den højeste Autoritet, og Sai Baba tiltales ofte som Bhagavan). I umindelige tider har Rama s guddommelige navn beskyttet hengivne og ledt dem på den rette vej. Man kan let forestille sig den kraft, der er i Rama s navn, eftersom navnet gennem alle tider er forblevet præget ind i folks hjerter. Det er i sig selv et mysterium. Tusinder af år er gået siden Rama s komme. Alligevel forbliver Hans navn stedse friskt og nyt. Det kan være et menneske på en bjergtop eller i en landsby eller i en storby, alle opnår umådelig glæde ved at synge Rama s navn. Ramayathi ithi Ramah (det, der glæder, er Rama-princippet). Engang var der en debat ved Krishnadevaraya s hof. (Konge af Vijayanagara fra ). I denne debat deltog otte lærde fra det kongelige hof; disse lærde var kendt som ashta diggajas. (Der var tale om en gruppe af 8 store digtere). Krishnadevaraya ønskede at finde ud af, hvem af dem, der var den lærdeste. Han ønskede, at de skulle danne en meningsfuld sætning bestående af fem ord. Hvert ord skulle have den samme betydning på fem forskellige 6

7 sprog. Den af jer, der kommer med en løsning på denne opgave kl. 07. i morgen, vil blive passende belønnet, tilføjede han. Eftersom hans hus lå langt væk, besluttede Tenali Ramakrishna (en af de otte digtere) sig for at tilbringe natten i sin svogers hjem. Da han fik stillet en behagelig seng til rådighed for natten, nægtede Ramakrishna at sove i den. Han sagde: Jeg er nødt til at udtænke et svar på kongens spørgsmål inden i morgen tidligt. En sådan seng vil helt sikkert få mig til at sove i løbet af kort tid. Så find mig en hård madras og en fold i kostalden. Klokken et om natten, mens Ramakrishna lå i sin tildelte fold, kælvede en af køerne i stalden. Ramakrishna kaldte på sin svoger for at fortælle ham nyheden. Svogeren ønskede at få at vide, hvilken ko der havde kælvet. Han havde givet sine køer forskellige navne som Parvati (Siva s gemalinde), Lakshmi (Vishnu s gemalinde) og Saraswati (Brahma s gemalinde). Han spurgte Ramakrishna: Ye aav ra ba va (hvilken ko er det, svoger?). Da Ramakrishna hørte disse ord, kendte hans glæde ingen grænser. For nu havde han fundet svaret på kongens spørgsmål. Så han begyndte at gentage vendingen igen og igen. Hans svoger tænkte, at det var på grund af manglende søvn, at Ramakrishna opførte sig på denne mærkværdige måde. Den næste morgen gik Ramakrishna til det kongelige hof. Her opdagede han, at ingen anden havde en løsning på spørgsmålet. Alle de andre var overbevist om, at det ikke var muligt at danne en sådan sætning. Ye aav ra ba va, er svaret, sagde Ramakrishna. Alle var nu nysgerrige. Ramakrishna forklarede: ye på sproget marati, aav på sproget hindi, ra på sproget telugu, ba på sproget kannada og va på sproget tamil udtrykker den samme betydning, nemlig kom. Fem sprog er repræsenteret i denne sætning. Elever! De ord I udtaler, danner engang imellem forskellige betydninger. Derfor skal I være forsigtig med, hvad I siger. I skal udvikle gode egenskaber og leve et forbilledligt liv. Først da vil Swami være tilfreds med jer. Hvis I gør Mig glad ved at leve et forbilledligt liv, vil Jeg skænke jer endnu større glæde. Jeres glæde er Min glæde. Hvorhen I drager, skal I skabe jer et godt omdømme. Jeres karakter er meget vigtig for Mig. Gør jer derfor alle anstrengelser for at forme og danne jeres karakter og vær et forbillede for andre. Det er budskabet, Jeg ønsker at give jer her på Sivarathri s lykkevarslende dag. Den dag, hvor I oplever evig lyksalighed, er Sivarathri for Mig. Engang afholdt den store sanger og digter, Thyagaraja, en koncert i Thanjavur (hovedstad i delstaten Tamil Nadu). Mange fremragende musikere og lærde var til stede i koncertsalen. I begyndelsen af programmet hyldede han dem alle gennem sin berømte komposition: Endaro mahanubbhavulu, andarika vandanamulu ( her er mange store sjæle til stede, der har haft en åbenbaring af det guddommelige; jeg gør knæfald for dem alle ). Alle lyttede lyksaligt til hans melodiøse sang. Gennem sit eksempel viste han, at man bør udvise respekt for alle i forsamlingen, før man henvender sig til dem, eftersom det guddommelige er til stede i dem alle. For mange år siden i Prasanthi Nilayam, blev en lærd inviteret til at tale til en forsamling. Da han påbegyndte sin tale, henvendte han sig til tilhørerne på følgende måde: Brødre og søstre undtagen en! Herefter forklarede han, at hans hustru også var til stede blandt tilhørerne. Selv mens han talte til forsamlingen, huskede han på sin hustru. Man bør ikke bemærke sådanne forskelle, når man taler til en offentlig forsamling. Man bør komme med sin indledende hilsen til alle og enhver. 7

8 Jeg velsigner jer alle på denne hellige Sivarathri nat. Syng det guddommelige navn natten igennem. I den udstrækning det er muligt for jer, skal I tilbringe natten i kontemplation på Gud. Først da kan I opleve den guddommelige lyksalighed. I kan endda blive vidne til den guddommelige stråleglans manifestation. Syng det guddommelige navn helhjertet. I kan synge ethvert navn, men I bør forstå dets indre betydning. For eksempel er Digambara et af Herren Siva s navne. I almindeligt sprogbrug refererer Digambara til en person, der er nøgen. Men hvis I undersøger ordets indre betydning, så vil I finde ud af, at en Digambara er En, der har dikkulu (fire sider øst, vest, nord og syd) i Sin ambara ( klædedragt ). Der er en mulighed for, at folk misforstår dette ord og tror, at Siva ikke havde tøj på kroppen. Derfor er det bedst, at I ikke anvender dette ord i bhajans (lovsange). Oversat af 8