Sandpapiret Nr. GODT NABOSKAB! Lever du op til det? Læs side BAG KULISSEN Vidste du det om kloakeringen? Læs side 10-11

Transkript

1 Sandpapiret Nr. 3 - Juli ÅRGANG GODT NABOSKAB! Lever du op til det? Læs side BAG KULISSEN Vidste du det om kloakeringen? Læs side INVASIVE ARTER PÅ SANDET! Pas på disse dyr og planter på din grund Læs side

2 Grundejerforeningen på Sandet Bestyrelse Sandpapiret Formand: Erik Larsson H.C.Ørstedsvej 51, 3.tv 1879 Frederiksberg C. Tlf.: Næstformand: Peter Søland Folehavevej Hørsholm Tlf.: Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv 1850 Frederiksberg C Tlf.: / Træffes bedst Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk Tlf.: Sandpapiret og hjemmesiden: Steen Otterstrøm Nærum Hovedgade 25 II. B 2850 Nærum Tlf.: / steenotterstroem@hotmail.com Suppleant /Arrangementer: Annet König Østergade Idestrup Tlf annet.ole.koenig@youmail.dk Suppleant: Ulla Larsen Lille Ryvej 20 Ramløse Sand 3300 Frederiksværk Tlf.: vejlaug@k711.dk Revisor: Jan Allingstrup Revisorsuppleant: Sten Jürs Ramløse Sand Vejlaug: Ulla Larsen Tlf.: vejlaug@k711.dk Udgivelser Sandpapiret udkommer 4 gange årligt til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen og sendes herudover til specielle interessenter. Eftertryk og citering er tilladt med angivelse af kilde. Hvad vil du læse i Sandpapiret og på hjemmesiden? Kontakt redaktionen med ideer, forslag, artikler og kommentarer. Vi lytter naturligvis til alle, men kan ikke love, at alt vi modtager, bliver omsat til artikler og informationer i bladet og på hjemmesiden. Sandpapiret nr. 4 udkommer i oktober 2013 Sidste frist for aflevering af artikler, annoncer og andet materiale er 1. september. Indhold Hvor intet andet er angivet, er bestyrelsen ansvarlig for artiklerne, men ikke nødvendigvis for udtalelser og citater fra andre personer. Tilmelding til nyheder via Ønsker du at få visse nyheder pr. mail og kunne se Sandpapirets udgivelser på hjemmesiden kræver det tilmelding på hjemmesiden - vælg Registrer og udfyld. Annoncer: Annoncer i Sandpapiret optages automatisk på hjemmesiden under rubrikken Annoncører og der henvises ofte i artikler og på hjemmesiden til at bruge vores annoncører. Annoncepriser pr ½ år (excl. moms) 1/1 side kr. 2000,- 1/2 side kr. 1250,- 1/4 side kr. 1000,- Hjemmesiden Grundejerforeningens hjemmeside supplerer Sandpapiret og fungerer som nyheds- og opslagsmedie med informationer om emner, der har interesse for grundejerne på Sandet. Medlemstakster 2013 Kontingent til grundejerforeningen: Kr. 300,- Bidrag til vedligeholde af grusveje: Kr. 900,- Bidrag til Vejlauget Ramløse Sand : Kr. 600,- Gebyr ikke rettidige indbetalinger: Kr. 100,- plus morarenter, Nationalbankens udlånsrente + 7% p.a. regnet fra forfaldsdato 2

3 Referat af ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen på Sandet Afholdt den 1. juni 2013, kl i Ramløse Hallen Ad 1. - Valg af dirigent: Formanden bød velkommen og foreslog Steen Jürs som dirigent. Steen Jürs blev valgt med akklamation. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Ad 2. Bestyrelsens beretning: Formanden henviste til den skriftlige beretning i Sandpapiret no. 2 Maj Han oplyste supplerende, at den lovede istandsættelse af Store Ryvej efter kloakeringsarbejderne er påbegyndt. Den omfatter reparation af huller og revner med ca. 20 tons asfalt, ny overfladebelægning på ca m2 af de mest udsatte steder primært ved vejudmundinger, samt forstærkning af rabatterne med ekstra jord. Istandsættelsen betales fuldt ud af Gribvand A/S, og forventes afsluttet i næste uge. Formanden omtalte det kommende valg af forbrugerrepræsentanter til Gribvands bestyrelse og henviste til ekstra informationer om valget i lokalbladene og på Gribvands hjemmeside Der vil også være link til informationer om valget på Sandets hjemmeside. Vedrørende havnen oplyste han, at bestyrelsen har bestilt opsætning af et stativ til seks kanoer ved havnen. Stativet bliver opsat i løbet af de kommende uger, og interesserede bedes henvende sig til kassereren. Det er ønsket at få frigjort de bådpladser i havnen, der i øjeblikket anvendes til kanoer, og derved få nedbragt ventelisten. Henstillede at medlemmer, der har en bådplads, men som anvender den meget sparsomt, overvejer om de fortsat ønsker at lægge beslag på en bådplads. Der har været afholdt møde i Naturstyrelsens Søbrugerråd for Arresø den 23. april, hvor bl.a.udkastet til nye regler for Arresø blev gennemgået. Naturstyrelsen vil nu færdiggøre udkastet og sende det i offentlig høring, så alle kan fremkomme med deres bemærkninger til det. Herefter vil de nye regler blive udstedt som en bekendtgørelse. Meget tyder på, at der vil blive lukket op for motorsejlads på søen til fordel for lystfiskerne imod grundejernes og ornitologernes ønsker. Lejespørgsmålet for de mange eksisterende anlæg rundt om søen er endnu ikke afklaret. Oplyste, at selv om hjemmesiden er blevet fornyet og udbygget vil Sandpapiret fortsætte uændret. Bad om input og feedback til begge. Mandag, den 20. maj (2. pinsedag) afholdt foreningen en velbesøgt naturvandring under ledelse af Thomas Vikstrøm, og vi hørte nattergalen synge flere steder. Deltagerne opfordrede bestyrelsen til at gentage arrangementet næste år og til at arrangere nye ture. Spørgsmål og bemærkninger til beretningen: Spørgsmål fra salen: Hvem giver tilladelse til motorsejlads? Det er en lang proces, men Naturstyrelsen udarbejder forslag til en bekendtgørelse, der så sendes i offentlig høring. 3

4 Bestyrelsen vil følge sagen og gøre indsigelse mod motorsejlads på Arresø. Spørgsmål fra salen: Fint med bænkebord på molen, men der er ingen steder at aflevere sit evt. affald. Kan der ikke opsættes en affaldsspand? Bestyrelsen lover at se på mulighederne, men der skal jo også være nogen til at tømme affaldsspanden! Ad 3. - Behandling af indkomne forslag: Der var ikke indkommet forslag til behandling. Ad 4. Regnskab og budget: a. Aflæggelse af regnskab i henhold til vedtægternes 13: Kassereren aflagde regnskab for 2012, og opfordrede i lighed med tidligere år til, at alle tilmelder sig betalingsservice. Der var ikke spørgsmål til regnskabet, der blev godkendt. b. Fremlæggelse af budget for foreningen og de af foreningen administrerede aktiviteter: Der henvises i det hele til side i Sandpapiret, no. 2 Maj Budgettet blev herefter godkendt. c. Fastsættelse af kontingent samt gebyr og morarenter ved for sent indkomne betalinger: Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, gebyr og morarente, hvilket blev godkendt. d. Fastsættelse af administrationsgebyr for ikke-medlemmer i.h.t. vedtægternes 3: Bestyrelsen foreslog uændret administrationsgebyr, hvilket blev godkendt. Ad 5. Valg af bestyrelse: På valg var Erik Larsson, Leif Bitsch og Lene Fischer. Erik Larsson og Leif Bitsch modtog genvalg Leif Bitsch dog kun for et år. Lene Fischer ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog Steen Otterstrøm som nyt bestyrelsesmedlem. Der var ingen forslag fra salen, og Erik Larsson, Leif Bitsch og Steen Otterstrøm blev valgt med akklamation. Ad 6. Valg af suppleanter: På valg var Steen Otterstrøm. Bestyrelsen foreslår Ulla Larsen fra Ramløse Sands Vejlaug. Ulla Larsen blev valgt med akklamation. Ad 7. Valg af revisor og revisorsuppleant: a. På valg var Jan Allingstrup. b. På valg var Steen Jürs. Begge modtager genvalg. Begge blev genvalgt med akklamation. Ad 8. Eventuelt: Der var stor tak til de fine naturture med Thomas Vikstrøm og ros til den nye hjemmeside. Og der var ros til de flotte grusveje på Sandet! Grusvejene vil i øvrigt indenfor et par uger blive forårsvedligeholdt i år er det dog med nogen forsinkelse pga. den 4

5 lange frostvinter og deraf følgende stor travlhed hos vores vejentreprenør. Spørgsmål: Normalt kan vi se, at der høstes rør bl.a. for enden af Dyrevænget, men ikke i år og nu er området ved at springe i skov/krat. Kan I ikke gøre noget ved dette? Området ligger udenfor Grundejerforeningens domæne, da det hører til Naturstyrelsens ansvar og pligter. Hvis der ikke sker noget næste vinter, kan vi rette henvendelse til Naturstyrelsen. Opfordring fra bestyrelsen: 1. Hvis man nyregistrerer sig på hjemmesiden, vil man få adgang til arkivet af tidligere og seneste udgaver af Sandpapiret ligesom man vil modtage s, hvis der er vigtige informationer til grundejerne. 2. Husk strand- og stenturen den 3. juli med geolog Walther Brüsch, som annonceret i Sandpapiret nr. 2 og på hjemmesiden! Der var herefter ikke yderligere til behandling, og dirigenten afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden. Formanden takkede dirigenten for en god ledelse af generalforsamlingen, og bestyrelsen for et godt samarbejde. Han takkede specielt Lene Fischer for hendes store arbejde med Sandpapiret. Annet Kønig mindede deltagerne om turen med Walter Brüsch den 3. juli. Til stede var 28 stemmeberettigede medlemmer Dirigent: Steen Jürs Referent: Erik Larsson KOM TIL MØLLEDAGENE I RAMLØSE Den hollandske mølle i Ramløse har ligget på sin nuværende plads siden Den flotte mølle i dag er dog fra I 1979 købte Helsinge kommune møllen og satte den i stand. En række søndage vækkes området ekstra til live. Møller og møllesvende viser møllen frem. Gæster kan købe kaffe og hjemmebagte mølleboller. Ramløse Mølle Møllelodden 4, Ramløse 3200 Helsinge Bus: 319, 735. Mølledage sommer/efterår 2013: Søndag 14. Juli: Klokken Håndværkets dag: boder med gammelt håndværk. Søndag 15. September: Klokken Høstmølle: æbleskiver, harmonikamusik og tærskning med plejl. Søndag 13. Oktober: Klokken Efterårsmølle. 5

6 Sandet - fladt, vådt og mystisk Pigen på heden I horisonten ses tørv stablet i tørveskruer. Chr. Friis Efter årets generalforsamling blev deltagerne ført rundt i en hvirvelvind af historie, geografi, kultur, anekdoter, billeder og personlige oplevelser af Chr. Friis, formand i Vejby-Tibirke Selskabet. Bag formandsposten gemmer sig bl.a. en tidligere lærer, skovarbejder og vagabond. 100 år tilbage! Meget har forandret sig siden Sandflugten hærgede ( ). Sandet og hele Nordkystområdet har skønne natur-kvaliteter, der har tiltrukket Det blev til et 1½ times uhøjtideligt causeri om Sandet - flad, vådt og mystisk, som umuligt kan gengives på få sider i Sandpapiret. Læserne må derfor nøjes med beskedne kalejdoskopiske glimt og ikke mindst ærgre sig, hvis man ikke var til stede på Generalforsamlingen. Hvem skulle tro, at pigen på billedet sidder tæt på Store Ryvej i et fladt, vådt tørveområde? Men, vi skal også spole tiden næsten Sandflugtskort fra Ingen bebyggelse eller beplantning på Sandet! 6

7 Poul S. Christiansen. Varm sommerdag i Tibirke Bakker med udsigt over Arresø mange kunstnere gennem tiden: Viggo Johansen, Kaj Walter, Herman Vedel, Viggo Bentzon, William Scharff og mange, mange andre har ladet sig inspirere til en mængde kunstværker vi nyder i dag. Sieverts atelier på Lille Ryvej Kunwalds Birkehuset på Lille Ryvej På Sandet kan man stadig se maleren Erik Sieverts sommeratelier på Ll. Ryvej og det meget spændende Birkehuset, der var i maleren Cæsar Kunwalds eje. (Birkehuset er i øvrigt til salg se salgsannoncen andetsteds i bladet). Når nu det hele er så interessant, hvorfor er der så ikke skrevet en bog om Sandet? Den er måske på vej. I foråret 2014 udkommer en ny bog om Tisvilde Hegn af Flemming Rune, men Sandet er desværre ikke med her. Senere er det tanken at udgive en bog 7

8 om Arresø-området og her kommer man ikke udenom Sandet. Kig ind på - og find henvisningen til Vejby-Tibirke Selskabet, hvor man også kan blive medlem. Bl.a. får man de meget eftertragtede årbøger som en del af medlemskabet og det beskedne årskontingent. Årbog 2013 for Vejby-Tibirke Selskabet. Steen Otterstrøm 8

9 9

10 Kloakeringen af Sandet - bag kulisserne Kloakeringen af Sandet er med sine ca. 900 ejendomme, et af Europas største kloakprojekter med anvendelse af styret underboring. Projektet tager ikke bare hensyn til de helt specielle forhold på Sandet med sin høje grundvandstand og sandede jord, det indeholder også en række tidssvarende teknologiske løsninger på de problemer der hyppigt opstår i kloaksystemer af denne karakter. Kontrol med uvedkommende vand Systemet er forsynet med en lang række flowmålere, der nøje overvåger mængden af det afledte vand. Der sidder flowmålere i en speciel centralt placeret målerbrønd ved Bækkebro og i alle vejbrøndene, og data fra disse flowmålere overføres trådløst til en central overvågningsstation. Samtidig opsamler alle huspumpebrøndene data. Det er bl.a. pumpetider og elforbrug. Så det er muligt at lokalisere mulige kilder til indsivning af uvedkommende vand yderst præcist. Af Henning Holm, projektleder Gribvand A/S Kontrol med svovlbrinte I et stort anlæg som dette, med mange fritidsboliger og varierende vandforbrug, kan der dannes svovlbrinte i ledninger med lav gennemstrømning. Svovlbrinte giver anledning til lugtgener og til korrosion, og systemet overvåger derfor også udviklingen af svovlbrinte. Hidtil har svovlbrinte været bekæmpet ved tilsætning af kemikalier fra de to beholdere anbragt ved indkørslen til Lille og Store Ryvej, men i forbindelse med færdiggørelsen af systemet bliver der etableret 10 ekstra brønde, hvorfra der kan ledes en kontrolleret mængde grundvand ind i kloaksystemet, og herved modvirke dannelsen af svovlbrinte. Central svovlbrintemåler 10

11 Denne proces styres på basis af løbende målinger af indholdet af svovlbrinte. Denne proces foregår primært i den store brønd, der netop er blevet etableret ved Bækkebro. Opmærksomme grundejere vil have bemærket de røde cirkler i vejkanten, der markerer hvor de ekstra brønde til grundvand skal anbringes. Valg af forbrugerrepræsentanter i Gribvand Spildevand A/S Gribvand Spildevands forbrugere har ret til at vælge to forbrugerrepræsentanter og to suppleanter til selskabets bestyrelse for en fire-årig periode. Det er en god chance for fritidshusejerne til at få indflydelse på selskabets drift, og vores formand har da også - efter mange opfordringer - besluttet at stille op til valget. Han vil forhåbentlig være med på listen over opstillede kandidater. Som forbrugere har vi alle stemmeret til valget, og det er afgørende at vi bruger denne mulighed. Central flowmåler Tilslutning af ejendommene Det er afgørende for både den miljømæssige effekt og for systemets funktion at ejendommene bliver tilkoblet kloaknettet så snart som muligt. Fristen for tilkobling af ejendomme i etaperne 1, 2, 3A og 3B er allerede udløbet, og fristen for tilkobling af ejendomme i etape 3c udløber i december Hvis der er grundejere, der endnu ikke er blevet tilkoblet af økonomiske årsager, bedes man tage kontakt med Gribskov Kommune med henblik på at finde en løsning. De opstillede kandidater og proceduren for valget vil fremgå af Gribvands valgannonce i Ugeposten. Vi har også lagt en fyldig information om valgprocessen på vores hjemmeside. Torsdag, den 5. september 2013 kl afholder Gribvand Spildevand borgermøde i Gribskovhallen. Her vil det være muligt at møde de opstillede kandidater. Selve valget, hvor forbrugerne kan stemme, finder sted i perioden september Valgresultatet vil blive offentliggjort på Gribvands hjemmeside og ved annoncering i Ugeposten. Du kan læse mere om valget på Gribvands hjemmeside, og Grundejerforeningen vil løbende informere om valget på sin hjemmeside 11

12 12

13 Sejltur med Frederikke? Tag på sejltur med Frederikke på Arresø og opleve søen fra en helt anden vinkel. Find linket til Frederikkes hjemmeside på forsiden af Kend Arresø-vejret! Hvis du vil kende Arresø-vejret i detaljer, så besøg den detaljerede hjemmeside. Find linket på forsiden af Udlejning af: Containere til affald o.lign Affald fjernes med grab Grus og sten leveres Hvor skal vi på tur? Find alle Naturstyrelsens turbeskrivelser på vores hjemmeside. Find linket på forsiden af Viden om Arresø? Mange har skrevet og skriver om Arresø. Find flere, interessante artikler på - kig fx under artikler. 13

14 14

15 15

16 Naturviden og -oplevelser for morgenfriske Hvad får 15 grundejere til at stille op kl om morgen ved Molen og bruge et par timer med rundgang i Sandets Mose og på stierne? Det gør forårets mose- og naturvandring med vores biolog fra Sandet Thomas Vikstrøm. Den lærerige dyre- og plantevandring på et par timer blev afholdt den 20. maj men måske gentager vi turen næste år! Ingen skolemester rundvisning Med Thomas som guide fik vi en overflod af viden, tips og anekdoter på vores lille vandring. Hvem kender fx forskel på hun- og hangøgens kukken? Hvem ved at den røde skovsnegl oprindelig er indført til landet som et pryddyr? Og så er nattergalen slet ikke dansk, som vi helst ynder at opfatte den, men derimod afrikansk. Det meste af året tilbringer den i Afrika. Den Thomas Vikstrøm udpeger mursejleren på side 17 for en af deltagerne. 16

17 besøger os kun i yngleperioden og synger sine velkendte strofer. Det kniber nok mere med kendskabet til mange af de andre fugle vi har på Sandet. Fx de mange sangere, hvis væsentligste kendetegn er, at de ingen har! Men de synger vidunderligt. Flyvende mangfoldighed Vi fik glimt af mursejleren, der bruger hele sit liv i luften, hvor den jager, spiser, sover, og parrer sig. Kun i den korte rugeperiode finder man den i ro under tage og i kirketårne. Lander den på jorden er den fortabt og kan ikke selv lette igen! Mursejleren altid i luften, spisende, sovende, parrende. Vi hørte og så munken, den lettest bestemmelige sanger hvor hannen er gråbrun med sort kalot og hunnen med nougatfarvet kalot. Her er en af Thomas små, uhøjtidelige sidekommentarer: Hvis hannen hedder MUNK, hvad hedder så hunnen? Nej, ikke NONNE, men også MUNK. Ved I for resten, hvordan munke og nonner formerer sig? Ved celledeling! Ornitologer har det med at gengive fuglenes sang og kald med beskrivende lydsætninger. Hvilken fugl synger, så det lyder sådan: Der, der, der er ikke mere wc-papir!? Det er bogfinken. Deltagerne betragter den naturplejede mose, hvor en større fauna langsomt er på vej tilbage. 17

18 Nattergalen - mere afrikansk end dansk. Munken - den lettest bestemmelige sanger. Gøgen - som flere har hørt end set. Det blev også til glimt af rørhøgens glideflugt langs rørskoven og gærdesmutten - Danmarks næstmindste fugl, men til gengæld med en af de højestlydende, melodiøse triller. Observationslisten blev hele tiden øget med halemejser, fluesnapper, sølvmåge og mange flere. Bæver i sigte? Sandet byder på andet end et spændende fugleliv. Bæveren er som bekendt sat ud i Arresø og ved kanalen næsten ude ved udkigstårnet for enden af Dyrevænget så vi tydelige tegn på bæverens tilstedeværelse: Et mudret landgangssted med afgnavede smågrene og rødder fra tagrør og andre vandplanter lå spredt i vandet. Men man skal stå meget tidligt op eller gå sent i seng og være meget stille - meget længe, hvis man vil opleve det spændende dyr. Mosen er i de senere år blevet naturplejet, dvs. ryddet for tagrør og træbevoksning i vinterens løb for at genskabe tidligere tiders righoldige fauna af dyr og planter. Salamanderen og den grønne frø er kommet retur og en række planter er igen langsomt ved at finde fodfæste. Forurening i mosen? En af deltagerne spurgte lidt ængsteligt til noget, der lignede olieudslip på vandoverfladen i mosen. Stammede det mon fra naturplejernes motorsave, som nu forurenede vandet og mosen? Thomas havde svaret: Hvis man kan skille den olieglinsende overflade i små- Bæveren - synlige spor på Sandet 18 Den Grønne frø - endelig igen set i Mosen. Rørhøgen - rørskovens jagende hersker

19 flager med en kvist, er der tale om helt naturlige bakterieforekomster, der er en del af den almindelige nedbrydning af det organiske materiale. Olie og benzin skilles ikke i småflager. Heldigvis var der ingen forurening her i mosen! Sandets planteverden er et stort kapitel for sig. Og for Sandpapirets udsendte medarbejder var det svært at holde tungen lige i munden og huske de mange navne. Men, deltag næste gang og bliv klogere på en hyggelig måde! Vi annoncerer alle arrangementer både på hjemmesiden og i Sandpapiret. Frøbid - fordi det ligner et bid i planten fra en frø Kommende arrangementer? Har du ideer og forslag til kommende arrangementer der kan indeholde alt fra historie, arkæologi, geologi, fauna, spændende personer på Sandet osv. så kontakt bestyrelsens ansvarlige for arrangementer Annet König (telefon eller eller eller annet.ole.koenig@ youmail.dk) Spørg Thomas! Vidste du, at du kan spørge biolog Thomas Vikstrøm om alt i naturen? Send dit spørgsmål til info@sandet.dk og vi bringer Thomas svar i et af de næste udgivelser af Sandpapiret efterfulgt af hjemmesiden. Læs mere på 19

20 20

21 Grundejerforeningens anlæg for enden af Lærkevænget Dæmningen, molen, havnen - fra starten til idag Dæmningen for enden af Lærkevænget blev efter mange års forberedelse anlagt i Daværende Helsinge Kommune betalte halvdelen af udgifterne fordi dæmningen også kunne anvendes i forbindelse med brandslukning. Resten betaltes af et til formålet stiftet dæmningslag, der anlagde bådpladser til brug for sine medlemmer. Laget fik imidlertid ingen lang levetid, den sidste generalforsamling var i Herefter forfaldt anlægget mere og mere, indtil det i 1994 blev overtaget af Grundejerforeningen, der i 1995 gennemførte en større renovering. Udsigtsplatformen er fra 1991, og Naturstyrelsens vandstandsmåler er fra I 2013 har foreningen fået udført vedligeholdelse af bolværkets yderste del, der var stærkt medtaget af de seneste hårde isvintre. Det er planen at fortsætte med den inderste del i løbet af vinteren Rift om bådpladserne Der er stor interesse for bådpladserne, der alle er udlejet til foreningens medlemmer. Der er desværre også medlemmer, der har stået på venteliste i flere år, og som mener, at bådpladserne ikke anvendes nok. Bestyrelsen henstiller derfor til de medlemmer, der har bådplads, og som anvender den meget sparsomt at overveje, om de fortsat ønsker at lægge beslag på en plads. Bestyrelsen har tidligere arbejdet på at udvide antallet af bådpladser, men planerne herom er udskudt indtil videre. 21

22 Kanofolket får ny mulighed Flere medlemmer har ønsket, at der blev mulighed for at oplægge kanoer på foreningens areal for enden af Lærkevænget, og som nævnt på årets generalforsamling har bestyrelsen derfor ladet opsætte et stativ med plads til seks kanoer. Henvendelser om bådpladser og pladser på kanostativet bedes rettet til foreningens kasserer Leif Bitsch. Erik Larsson 20 ton stabilgrus skal danne fast bund for det nye kanostativ Snedker Sonne i gang med konstruktionen af kanostativet. 22

23 Invasive arter på Sandet Sandpapirets redaktion har stillet mig disse seks meget relevante spørgsmål, som jeg forsøger at besvare i denne artikel: 1. Hvad er invasive arter? 2. Hvorfor skal vi beskæftige os med emnet her på Sandet? 3. Hvad kan vi hver især gøre - og hvordan? 4. Hvad sker der, hvis vi intet gør? 5. Hvad nu, hvis man faktisk godt kan lide rynket rose og sågar bjergfyr, der sikkert, for de fleste, opleves som helt almindelig i Danmark, selvom den står på Naturstyrelsens Sortliste? 6. Hvilke invasive arter findes allerede på Sandet? Sandets biolog Thomas Vikstrøm har undersøgt de invasive arter på Sandet En udmærket definition på invasive arter er leveret af samtlige landets grønne foreninger i en fælles publikation 1 udgivet i fjor og lyder som følger: Invasive arter er arter, der ikke hører naturligt hjemme i vores del af verden. De er af mennesket aktivt eller passivt bragt ind i nye økosystemer, og nogle kommer til at dominere disse på bekostning af lokale arter og kaldes da invasive arter. Invasive arter er et biprodukt af den tiltagende globalisering og har i adskillige tilfælde påvirket oprindelige arter dramatisk og forandret hele naturtyper. Efter den ovennævnte definition har vi heldigvis ikke mange invasive arter på Sandet, eftersom de mange bjergfyr, rynket rose og sildig gyldenris mv. i Sandets haver ikke synes at sprede sig fra havebede og busketter ud i Sandets naturområder, i hvert fald ikke i væsentligt omfang. De tre nævnte arter er ellers typiske eksempler på invasive arter, som udgør et 1 Hans Meltofte (red.) (2012): Danmarks natur frem mod 2020 om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. - Det Grønne Kontaktudvalg. 112 sider. Kæmpe-pileurt bærer med rette sit navn! 23

24 stort problem i mange naturområder. Et andet velkendt eksempel er kæmpebjørneklo, men heller ikke den ser man meget til på Sandet. De væsentligste invasive arter, der for tiden findes vildtlevende på Sandet, må snarere være følgende: Planter: Japan-pileurt, kæmpepileurt, småblomstret balsamin, vandpest og muligvis skvalderkål Dyr: Dræbersnegl, brun rotte og mink De invasive planter på Sandet For nu at begynde med planterne er de to nævnte arter af pileurt begge af østasiatisk oprindelse, men indført til Danmark som prydvækster i hhv (japan-pileurt) og 1886 (kæmpepileurt). De er begge kendt for at kunne sprede sig voldsomt med underjordiske udløbere og danne store, ensartede bevoksninger, såkaldte monokulturer. På Sandet synes der dog foreløbig kun at være tilløb til sådanne bevoksninger hist og her i grøftekanter, bl.a. langs Store Ryvej. Det er dog kendt andetstedsfra, at begge arter kan etablere sig i moser og efterfølgende være svære at udrydde, fordi de efter rydning så villigt skyder igen fra de underjordiske dele. Skulle man finde arterne fx i én af Sandets moser, bør grundejeren som ofte vil være Naturstyrelsen opfordres til at iværksætte en intensiv bekæmpelse i form af opgravning eller gentagen fjernelse af de overjordiske dele, da vi ellers risikere at miste det sidste af Sandets oprindelige mosevegetation. Noget lignende gælder skvalderkål i Sandets skovbevoksninger, men haveejere skal jo være de første til at erkende, hvor svær denne art er at tage kampen op mod! Desuden er den botaniske sagkundskab i tvivl om, hvorvidt skvalderkål egentlig er hjemmehørende eller ej; hvis den ikke er det, er den i hvert fald indført allerede i jernalderen, hvorfra den er fundet i arkæologiske udgravninger. Småblomstret balsamin er en ganske køn énårig urt, som i 1861 blev indslæbt til landet med planteskolemateriale fra Centralasien. Mange forveksler den med dens slægtning springbalsamin, som imidlertid har meget større og mere kraftigt gule blomster, men som ikke findes på Sandet. Til gengæld eksploderer den småblomstrede balsamins frugter meget lettere ved berøring, og derfor er det en populær plante at vise frem, ikke mindst for børn. Desværre selvsår dens effektivt spredte frø sig villigt, og arten kan nogle steder udkonkurrere den naturlige skovbundsflora. Man bør derfor fjerne den, hvor man finder den i naturlig skovbund den hives let op af jorden -, og legen med dens frugter bør begrænses til steder, hvor den ikke gør skade, fx stærkt kultiverede arealer i haver. Vandpest findes efterhånden i de fleste ferske vande, som den i værste fald kan fylde helt op med sine lange skud, der er tæt besat med små blade, der sidder hele vejen rundt om stænglen. Den udkonkurrerer nemt den hjemmehørende rankegrøde Skvalderkål er kendt af enhver haveejer for sin enorme gro- og sprednings-kraft. 24

25 (undervandsvegetation), bl.a. fordi den er mere hårdfør over for vandforurening med næringsstoffer, som ikke mindst Arresø er plaget af. Arten stammer fra Nordamerika, men blev i 1854 udplantet i Berlins botaniske have, hvorfra den hurtigt spredte sig i naturen og ca indvandrede til Danmark. I private vandhuller kan man selv forsøge at bekæmpe arten ved at rive den op så ofte som muligt med en haverive. Langs Arresøbredden er den hidtil kun fundet med små bestande, der ikke synes at klare vinteren, men skulle den begynde at brede sig, er bekæmpelsen nok en sag for Naturstyrelsen. Arten er ikke konstateret i grundejerforeningens moser, men skulle det ske i større omfang, bør der tages initiativ til bekæmpelse. De invasive dyr på Sandet Dræbersneglen blev første gang fundet i Danmark ved Furesøen i 1991 og har siden indfundet sig i stort tal bl.a. på Sandet, hvor den muligvis med tiden kan udgøre en alvorlig konkurrent til den sorte og den røde skovsnegl. Af disse to er i øvrigt kun den sorte skovsnegl naturligt forekommende, idet den røde skovsnegl i 1913 blev indført til Danmark fra Harzen som pryddyr. Enkelte steder har man kunnet konstatere, at dræbersnegle også kan udgøre en trussel mod små bestande af sjældne planter, fx orkideer, men andre steder også i haver - synes der at indfinde sig en naturlig balance mellem dræbersneglen, dens bytte og dens fjender, så sneglen bliver uskadelig. Selv om betegnelsen dræbersnegl er både overdrevet og fantasiløs, kan det heller ikke anbefales at bruge betegnelsen iberisk skovsnegl eftersom de nyeste undersøgelser tyder på at der slet ikke er tale om en sydeuropæisk art, der er blevet Spring-balsamin har utroligt smukke blomster. Men det er en ulv i fåre-klæder indslæbt her til landet, men snarere om en mellemeuropæisk art eller varietet, der på egen hånd har spredt sig nordpå, muligvis pga. klimamildning. Vandpest alene navnet siger noget om spredningsevnen. 25

26 Det vil føre for vidt her at komme ind på de mange metoder til bekæmpelse af arten, der efterhånden er foreslået se selv på internettet! Jeg vil nøjes med at nævne en enkelt, stilfærdig metode som indtil videre har givet gode resultater i min egen have, men som muligvis indebærer overtrædelse af bestemmelser om såvel dyreværn som affaldsbortskaffelse (hvilket jeg ikke har undersøgt nærmere): Indsaml en gang imellem havens dræbersnegle i en affaldspose, luk posen forsvarligt og læg den i skraldespanden. Den brune rotte er en velkendt plageånd, og selv om jeg hverken har set eller hørt om den på Sandet, siger en god, gammel tommelfingerregel, at intet menneske nogensinde befinder sig mere end fem meter fra en rotte! Det gælder ikke kun i bebyggelse, for rotten er særdeles veletableret også i den danske natur, hvor den især findes i søer og andre vådområder. Her forveksles den ofte med den hjemmehørende mosegris, der noget misvisende også kaldes vandrotte. Det er fx ofte den brune rotte, der nedefra tager ællinger og andre fugleunger i søer, da den er en god svømmer, og den er i det hele taget en alvorlig trussel mod fugle, der ruger på jorden, fx på søbredder. Arten stammer fra Kina og Sibirien og blev i 1716 med skib bragt til København, hvorfra den hurtigt bredte sig til hele landet. Den rotteart, der langt tidligere bidrog til pestens udbredelse bl.a. herhjemme, var den sorte rotte, der også var indslæbt af mennesket, men som nu er så godt som uddød. Dræbersnegl - et frygtindgydende navn. Men overdrivelse fremmer jo forståelsen for at den ikke er velkommen! Rottebekæmpelse er, som de fleste vil vide, en sag for kommunen, men det skal her indtrængende henstilles, at man i givet fald beder kommunen holde sig til fældefangst og undgår udlægning af gift i det fri, eftersom meget af den anvendte rottegift går videre i fødekæden og dræber enhver rovfugl, ræv, mår eller for den sags skyld kat, der måtte være så uheldig at guffe en giftdræbt rotte i sig. Den brune rotte - kendt og hadet af alle, men ses sjældent i det åbne land. Men, den er der! 26

27 Minken er et mårdyr, der stammer fra Nordamerika, og som blev indført som pelsdyr omkring 1930 og hurtigt undslap til naturen. I dag er Danmark det land i verden med suverænt flest minkfarme, og rømningerne fortsætter i stor stil, når det da ikke ligefrem er forskruede dyrevenner eller havnefogeder, der slipper minkene fri eller udsætter dem i havnene for at bekæmpe rotter. Som den brune rotte holder minken fortrinsvis til i søer og andre vådområder, hvor den udgør en alvorlig trussel mod alt fugleliv og mod en række mindre dyr, såsom den ret sjældne vandspidsmus. På Sandet findes minken nok mest på bredden af Arresø, og her bør der iværksættes bekæmpelse i form af fældefangst, hvilket Naturstyrelsen i forvejen udfører med en vis succes bl.a. i Furesøen. Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 Minken - har selv få naturlige fjender, men er fjender med de fleste andre! 27

28 Afsender: Grundejerforeningen på Sandet Gl. Kongevej 135A, 3.tv Frederiksberg C