SPØRG BARE! TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER NUMMER 4/14

Transkript

1 NUMMER 4/14 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER FOTO: COLOURBOX SPØRG BARE! INGEN FORVENTER, AT I KAN DET HELE FRA DAG 1, DERFOR: SPØRG! SPØRG LEDEREN, LÆRERNE, ELEVERNE, SKO- LEBESTYRELSESFORMANDEN ELLER DE ANDRE FORÆLDRE PÅ SKOLEN Sådan lyder det fra nogle af de 5 skolebestyrelsesformænd, som vi har spurgt, hvordan de oplever at have fået indflydelse, og hvad de råder de nye medlemmer af skolebestyrelserne til. Mange skoler har oplevet kampvalg til skolebestyrelserne i år, og mange nye træder til og skal til at bruge deres indflydelse, netop som folkeskolen gennemgår den største og mest gennemgribende forandring i nyere tid. At det er noget af en mundfuld, er der ingen tvivl om. Men indflydelsen afhænger af indsatsen, som det påpeges af skolebestyrelsesformanden fra Nordstjerneskolen i Frederikshavn: Det er vigtigt, at man som forældrevalgt i en skolebestyrelse gør sig klart, at der er flere udefrakommende aktører, som muliggør eller begrænser ens råderum. Det er absolut ikke som en bestyrelse i en privat virksomhed, hvor bestyrelsen sidder ved roret. Man befinder sig i en langt mere uklar position, siger Jan B. Sørensen. VI STILLER ANDRE KRAV De fem skolebestyrelsesformænd har også et godt råd til de skoleledelser, forvaltninger og politikere, der skal samarbejde med de nye skolebestyrelser: Se engagementet, før I ser brokkende og krævende forældre! lyder det fra formanden for skolebestyrelsen på Hareskov Skole i Furesø Kommune, Susanne Pihl Hansen, hun ser en tendens til at opfatte forældre, der blander sig, som krævende, ego-forældre. Det er muligt, at forældre i dag stiller andre krav, end de gjorde tidligere. Men se det som et tegn på engagement, og udnyt, at vi forældre også er en stor og vigtig ressource i skolernes udvikling.

2 INGEN FORVENTER, AT I KAN DET HELE Det er vigtigt, at man som forældrevalgt i en skolebestyrelse gør sig klart, ler andre krav, end de gjorde tidligere. Det er muligt, at forældre i dag stil- FRA DAG 1, DERFOR: SPØRG! SPØRG LEDEREN, LÆRERNE, ELEVERNE, SKO- at der er flere udefrakommende aktører, Men se det som et tegn på engagement, LEBESTYRELSESFORMANDEN ELLER DE som muliggør eller begrænser ens råderum. Det er absolut ikke som en besty- vigtig ressource i skolernes udvikling. og udnyt, at vi forældre også er en stor og ANDRE FORÆLDRE PÅ SKOLEN relse i en privat virksomhed, hvor bestyrelsen sidder ved roret. Man befinder sig Sådan lyder det fra nogle af de 5 skolebestyrelsesformænd, som vi har spurgt, i en langt mere uklar position, siger Jan B. hvordan de oplever at have fået indflydelse, og hvad de råder de nye medlemmer Sørensen. af skolebestyrelserne til. VI STILLER ANDRE KRAV Mange skoler har oplevet kampvalg De fem skolebestyrelsesformænd har også et godt råd til de skoleledelser, forvalt- til skolebestyrelserne i år, og mange nye træder til og skal til at bruge deres indflydelse, netop som folkeskolen gennemgår med de nye skolebestyrelser: ninger og politikere, der skal samarbejde den største og mest gennemgribende Se engagementet, før I ser brokkende og krævende forældre! lyder det fra forandring i nyere tid. At det er noget af en mundfuld, er der formanden for skolebestyrelsen på Hareskov Skole i Furesø Kommune, Susanne ingen tvivl om. Men indflydelsen afhænger af indsatsen, som det påpeges af skolebestyrelsesformanden fra Nordstjernefatte forældre, der blander sig, som kræ- Pihl Hansen, hun ser en tendens til at opskolen i Frederikshavn: vende, ego-forældre. 2 SKOLEBESTYRELSEN 4/14 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER SKOLEBESTYRELSEN udgives af Kommuneforlaget A/S Nummer 4 August årgang Udkommer 6 gange årligt ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, wiborg@deadlinepress.dk Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Centerchef for dagtilbud og skole, Furesø Kommune Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand, Skovbrynet Skole i Gladsaxe Kommune Redaktion: SKOLEBESTYRELSEN Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade København S post@kommuneforlaget.dk Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Telefon post@kommuneforlaget.dk Artikler i SKOLEBESTYRELSEN kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S GODE RÅD FRA 5 FORMÆND HVAD ER JERES VIGTIGSTE ROLLE OG HVOR OPLEVER I AT HAVE MEST INDFLYDELSE? SUSANNE PIHL HANSEN, HARESKOV SKOLE, FURESØ: Hvis det skal siges kort: Vi har indflydelse dér, hvor vi lægger vores energi. Skolebestyrelsen har et flertal af forældre, og bag os har vi skolens forældre, der også er borgere og vælgere i kommunen. Hvis vi formår at opbygge et godt samarbejde, både med vores forældre-bagland, med elever, medarbejdere og ledelse på skolen og med det politiske niveau i kommunen, kan vi opnå rigtig meget. JAN B. SØRENSEN, NORDSTJERNESKOLEN, FREDERIKSHAVN Vores vigtigste rolle er at navigere i det komplicerede farvand på en sådan måde, at skolen bliver et udviklende sted, både for elever og medarbejdere, uanset om de politiske, økonomiske og praktiske forhold nogle gange bliver en modspiller frem for en medspiller. Som skolebestyrelse har man mest indflydelse, hvis man er villig til vedholdende og konsekvent at arbejde for en given sag, også selvom det tager mange timer, og bliver mødt med modstand. SIGNE EJERSBO, BAGSVÆRD SKOLE, GLADSAXE: Vores vigtigste opgave er at være forældrenes talerør ind i en skolehverdag, og vi har størst indflydelse på de områder, som direkte involverer forældre: Skole-hjemsamtaler, forældremøder, lejrskole, ordensregler osv. Det er sværere, når vi kommer ind i det pædagogiske maskinrum og fx skal udarbejde principper for undervisningens organisering, for det er her, vores viden er mindst. Synligheden er noget, vi kunne blive bedre til, fx ved at samarbejde mere med kontaktforældrene. FOTO: COLOURBOX NUMMER 4/14 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER SPØRG BARE! LINE MICHAN, HUSUM SKOLE, KØBENHAVN: I mine øjne handler indflydelse i skolebestyrelsen i høj grad om samarbejde og dialog, frem for en diskussion af, hvem der bestemmer. Vores vigtigste opgave er at skabe sammenhæng og sikre, at skolens vigtigste interessenter bliver inddraget i de overordnede beslutninger. Dvs. at ledelsen får indspark til at prioritere mål og vision fra forældrene, der skal kunne stå inde for skolen, fra eleverne, der skal føle sig motiverede og hørt, og fra lærerne, der skal bakkes op og respekteres for deres store arbejde. ANNEMETTE OTTESEN, NIVÅ SKOLE, FREDENSBORG: Umiddelbart ser jeg den vigtigste rolle som at forsøge at være med til at tegne de overordnede linjer for skolen, dvs. udarbejdelse af principper, fx i forbindelse med klassesammenlægninger, hvor det handler om at få skabt en ordentligt kommunikation med forældrene. Fx har vi lige været med til at lave en ny version af vores værdifolder,som beskriver, hvad der er væsentligt for skolen, hvad vi lægger vægt på, og hvad der er vores vision.

3 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER SKOLEBESTYRELSEN 4/14 3 HVAD ER DEN VIGTIGSTE UDFORDRING FOR DE NYE SKOLEBESTYRELSER, NÅR SKOLEREFORMEN RULLES UD? SUSANNE PIHL HANSEN, HARESKOV SKOLE, FURESØ: At være åbne over for mulighederne i reformen og sikre, at barnet ikke smides ud med badevandet. At sørge for at gå i dialog: Med eleverne om, hvad der skal ske, og hvad deres behov er. Med forældrene om reformen og dens implementering. Med ledelsen og personalet, så de, der skal være med til at gennemføre den, rent faktisk også bliver en anerkendt og respekteret del af den. Og med politikere og forvaltning, så skolerne får de bedste vilkår at implementere reformen på. ANNEMETTE OTTESEN, NIVÅ SKOLE, FREDENSBORG: At der hele tiden bliver holdt øje med, at det går godt, og at den opdeling af skoledagen, vi har besluttet, kommer til at spille. At det, vi kalder studieværksteder rent faktisk giver mening ift. intentionen om, at vi gerne vil have, at eleverne bliver på skolen, selvom det ikke er obligatorisk at gå i lektiecafe. Vi vil gerne have, at eleverne oplever, at det er en anden skole, de møder den 1. august. Det er, hvad jeg fremadrettet ser som vores opgave. Og så skal vi jo konstant udvikle det. JAN B. SØRENSEN, NORDSTJERNESKOLEN, FREDERIKSHAVN Skolereformen ændrer såmænd ikke væsentligt ved, hvilke udfordringer en skolebestyrelse har, så de allerede nævnte ting gælder stadig. Skolereformen giver dog nogle nye muligheder, og hvis skolens ledelse allerede har gode ideer og er i fuld gang med implementeringen heraf, er alt jo godt. Men skulle skolebestyrelse og skoleledelse være uenige om, hvordan disse muligheder skal udnyttes, fx at skolens ledelse helst vil ændre så lidt som muligt, mens skolebestyrelsen vil noget mere, ja så kan det blive den største udfordring. SIGNE EJERSBO, BAGSVÆRD SKOLE, GLADSAXE: Den største udfordring bliver at nå at følge med. Samtidig med, at der er valgt ny skolebestyrelse, skal vi til at lave principper for understøttende undervisning, forældreansvar, inddragelse af eksterne parter, holddannelse, arbejdets fordeling mm. Hvis vi var en erfaren sammentømret skolebestyrelse, ville vi være klædt bedre på til at bidrage. Men vi asfalterer, mens vi kører, så det nytter ikke at nøjes med at mødes en gang om måneden og diskutere principper på overordnet niveau, for da er de allerede gået i gang. LINE MICHAN, HUSUM SKOLE, KØBENHAVN: Skolereformen har haft en svær start og har givet frustrationer hos mange af de involverede, både lærere, pædagoger, ledelse og forældre. Nu skal vi i gang, og skolebestyrelserne har en central rolle i at få spillerne til at arbejde sammen og sikre opbakning og positiv ånd i arbejdet. Det vil være centralt at få lavet principper på afgørende områder som skole-hjemsamarbejde, rammer for lektiecafe osv. Det er noget, alle i bestyrelsen kan være enige om, og som kan sende et klart signal om, at skolen arbejder på at få den bedst mulige skole for børnene også under rammerne af den nye reform. HAR I ET GODT RÅD TIL DE NYE BESTYRELSER? SIGNE EJERSBO, BAGSVÆRD SKOLE, GLADSAXE: Ja, spørg! Spørg interesseret, hvad enten det er klasselæreren, skolelederen, skolebestyrelsesformanden eller de andre forældre på skolen. Ingen forventer, I kan fra dag 1. Min oplevelse er, at konflikter ofte opstår, fordi man tror, den anden gør noget med en bestemt hensigt. Man har bare ikke spurgt dem. LINE MICHAN, HUSUM SKOLE, KØBENHAVN: Hav fokus på positivt samarbejde - opbakning til lærerne og kommunikation til forældrene, så alle føler sig som en del af den nye skole. ANNEMETTE OTTESEN, NIVÅ SKOLE, FREDENSBORG: Hold en god tone i en skolebestyrelsen, mellem ledelse, medarbejdere og forældre. Står man over for nogle ting, man er indædt modstander af, og man har forsøgt at øve sin indflydelse via høringssvar mm, er det vigtigt, at man forsøger at få noget godt ud af de beslutninger, der bliver truffet. Man skal passe på med at stille sig på bagbenene og blive sur og tvær. Man må også acceptere demokratiets spilleregler. SUSANNE PIHL HANSEN, HARESKOV SKOLE, FURESØ: Vælg jeres fokus med omhu Hvor er det I brænder mest? Hvad er skolens og elevernes behov? Hvor vil I lægge jeres energi? Dér, hvor I lægger jeres energi, vil I også opnå indflydelse. Det tager tid at vende en supertanker derfor er en god portion tålmodighed vigtig at have med. Men det skal bestemt ikke afholde jer fra at insistere på at ville forandringer og udvikling, hvor der er behov for det. JAN B. SØRENSEN, NORDSTJERNESKOLEN, FREDERIKSHAVN Vær klar til at bruge mange timer på bestyrelsesarbejdet. Nogle få timer om måneden er slet ikke nok til at sikre en reel indflydelse. Vær saglig, konsekvent og om nødvendigt insisterende, men vær også klar til at lytte til modargumenter. Jeg ønsker god fornøjelse! :-)

4 4 SKOLEBESTYRELSEN 4/14 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER GIV JER LOV TIL AT DRØMME MIN BESTYRELSE SNAKKER MIG IKKE EFTER MUNDEN, OG DET, TROR JEG, ER SUNDT, SIGER SKOLELEDEREN PÅ NORDSTJERNESKOLEN I FREDERIKS- HAVN I den nordlige del af Frederikshavn ligger en helt ny skole, spredt ud som en gigantisk femtakket søstjerne med et stort skoletorv i midten. Skolen er resultatet af en sammenlægning af tre lokale skoler og er byens nye stolthed, Nordstjerneskolen. I januar kunne skolen holde sin 1 års fødselsdag, og måneden efter holdt skolen to ugers forprøve på skolereformen. For tankerne bag reformen viste sig at stemme fint overens med den måde, som skolebestyrelsen har valgt at organisere undervisningen på i deres nye skole med udbredt holddeling, mulighed for fordybelse og fleksible fysiske rammer. Det er ikke sket uden sværdslag, og der har været nok at se til for den nye skolebestyrelse, der trådte sammen for to år siden med repræsentanter fra alle tre skoler. Plus den nyansatte leder, Lene Burchardt Jensen, der kom fra en skole i Brovst. Vi træffer hende en solrig majdag, hvor hendes skolebestyrelsesformand i sidste øjeblik bliver forhindret i at komme. Det bliver derfor Lene Burchardt Jensen, der beskriver arbejdet i skolebestyrelsen, set fra ledelsens vinkel: Vi var fire kulturer, der skulle fusionere, og det var nok heldigt, at jeg kom helt udefra, for så kunne jeg ikke favorisere nogen, siger Lene Burchardt Jensen, der synes, det havde været træls, hvis DET DUER IKKE, HVIS MAN TROR, AT SKOLE- BESTYRELSESMØDER SKAL BRUGES TIL AT SLÅ HINANDEN I HOVEDET hun ikke havde kunnet trække på sin gode skolebestyrelse og branddygtige formand : Den bestyrelse, jeg har, snakker mig ikke efter munden, og det, tror jeg, er sundt, slår hun fast, inden hun begynder at fortælle om de mange opgaver, skolebestyrelsen har løst i forbindelse med byggeriet, og ikke mindst udarbejdelsen af principper, værdier og visioner. ENGAGEREDE FORÆLDRE Med en skolereform oven i, bliver der nok at tage fat på for den nye bestyrelse, der tiltræder efter sommerferien. Men mon ikke de nye medlemmer vil være båret af samme entusiasme og energi? Det tror Lene Burchardt Jensen på. Hvordan vil du beskrive skolebestyrelsens rolle? Firkantet sagt er det skolebestyrelsen, der er med til at lave den ramme, jeg leder inden for. Og så kan en skolebestyrelse noget, en ledelse ikke kan, nemlig at være politiske. Det er noget, vi er meget bevidste om: At medlemmerne er politisk valgt. Og det kunne man bruge meget mere, hvis man ville. Der er jo tale om engagerede forældre, der brænder så meget for skolen, at de har påtaget sig opgaven i fire år. Det er da noget af et engagement! Egentlig forstår jeg ikke, hvorfor de kommunale politikere og embedsmænd ikke inddrager skolebestyrelserne endnu mere, for de har virkelig nogle ressourcer, vi kan bruge. HVAD TÆNKER I? Når det er sagt, skal skolebestyrelserne være opmærksomme på, at det er rammerne, det gælder, og ikke enkeltsagsbehandling, påpeger hun: Det duer ikke, hvis man tror, at skolebestyrelsesmøder skal bruges til at slå hinanden i hovedet eller til at kritisere den enkelte lærer. Sådan er det ikke her. Jeg leder, men de definerer rammen! Og det er vores skolebestyrelse super god til. Som leder er det Lene Burchardt Jensen, der skal holde gryden i kog: Jeg skal få dem til at føle sig vigtige, men jeg skal ikke tage over og formulere SKOLEBESTYRELSESFORMAND JAN B. SØRENSEN, NORDSTJERNESKOLEN: Det er vigtigt at arbejde på at få et meget tæt forhold til ledelsen, så forventninger og grænser mellem skoleledelse og skolebestyrelse er afklarede. Man kan sagtens komme ud for, at skoleledelsen siger, at noget er "et anliggende for ledelsen, som bestyrelsen ikke skal blande sig i. " Det kan naturligvis være korrekt, men som bestyrelse skal man ikke lade sig affærdige for let! Man skal holde fast på sit, hvis man brænder for et bestemt princip, selvom det måske ikke skulle være skoleledelsens kop te. Gør man ikke det, risikerer man at blive et gummistempel for skoleledelsen, og dermed blive ganske overflødig. Samtidig skal man forsøge at holde kontakt til de øvrige forældre, som man jo repræsenterer. Det er langt fra let. Alene den ofte lave stemmeprocent til skolebestyrelsesvalgene giver en indikation af, at interessen sjældent er overvældende, på nær i særlige konfliktsituationer.

5 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER SKOLEBESTYRELSEN 4/14 5 FOTO: NORDSTJERNESKOLEN principperne og fx skrive høringssvar, som de så bare skal skrive under på. Det kunne jeg gøre, hvis jeg ville, men jeg synes ikke, det ville være nær så spændende. I stedet siger jeg, at Jeg har brug for, at I tager stilling til de overordnede rammer: Hvad tænker I?. FORPRØVE PÅ REFORMEN Oven i alt det andet, I har skullet tage jer af de første to år med Nordstjerneskolen, kommer nu en skolereform, hvordan har I forberedt jer på den? Der har været stor fokus på reformen i skolebestyrelsen, hvor vi har diskuteret, hvordan vi får fortalt forældrene om alt det nye, der skal ske. Heldigvis besluttede vi at holde en forprøve på reformen i uge 6 og 7, hvor både personalet og eleverne fik svar på mange spørgsmål. Hver af de fem stjernearme lavede et skema, som viste, hvordan skoledagen ville være efter sommerferien med fx motion og bevægelse, lektiecafe og understøttende NORDSTJERNESKOLEN er med sine 1034 elever og 160 ansatte Frederikshavns største skole. Adr.: Rimmens Allé 75, 9900 Frederikshavn, Tlf.: undervisning, hvor pædagoger var med hele dagen. Det betød, at børnene bagefter kunne gå hjem og fortælle deres forældre om reformen. Og jeg har ikke hørt nogen sige, det var træls at gå i skole i de to uger! 400 FORÆLDRE MØDTE OP I februar indkaldte skolebestyrelsen forældrene til et stort informationsmøde om reformen, hvor der også var et andet punkt på dagsordenen: De nye klassedannelser, som havde fået visse forældre til at se rødt og gå både til byrådet og den lokale presse. Der kom 400 forældre til mødet, og det store fremmøde betød, at de fleste forældre nu er velinformerede om, hvad reformen indebærer. Til endnu et møde om reformen i maj kom der 100 forældre. Til stor tilfredshed for Lene Burchardt, som har et råd til andre skolebestyrelser: Giv jer selv lov til at drømme lidt sammen og tal om, hvad I forestiller jer, at reformen kan gøre for jeres skole, så den bliver et rart sted at være. Hvad er det for muligheder, det giver for en rigtig spændende skoledag? Og hvad er det for en type skole, vi gerne vil have om fire år. Og lav så nogle rammer og visioner ud fra det. Reformen er den største forandring i mange år, og den giver jer en fantastisk mulighed for at være med til at sætte jeres præg på fremtidens skole Jeg ville ønske, mine egne børn kunne have oplevet det, men de er blevet for gamle!

6 6 SKOLEBESTYRELSEN 4/14 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER GRIB ILLUSTRATION: PER DALAGER JENSEN CHANCEN DET ER EN HELT NY VIRKELIGHED, I SKAL VÆRE MED TIL AT SKABE, LYDER DET FRA IVAR BAK, DER GENNEM 20 ÅR HAR RÅDGIVET SKOLEBESTYRELSER Der er sket meget, siden Ivar Bak udgav sin Håndbog for skolebestyrelser for fire år siden: Inklusion er for alvor blevet en del af alle skolers (kommuners) dagsorden, og digitaliseringen er nu ved helt at afskaffe de grønne tavler og de trykte skolebøger. Og så er reformen ved at vende op og ned på skolehverdagen, både for lærere og elever. Det er den virkelighed, de nye skolebestyrelser skal til at arbejde i. Det kunne nok kræve en håndsrækning fra en garvet fagmand. Og garvet, det er Ivar Bak, forfatteren til den helt nye og stærkt reviderede 2. udgave af håndbogen. Som skoleleder var han med, da skolenævnene blev erstattet af skolebestyrelser i Siden har han HVIS MAN BARE GÅR IND I FOLKE- SKOLELOVEN OG LÆSER DE KEDELIGE OVERSKRIFTER, DER FORTÆLLER, HVAD DER SKAL LAVES PRINCIPPER FOR, BLIVER MAN HURTIGT TRÆT! været omrejsende kursusholder for skolebestyrelser, der skulle have hjælp til at varetage deres opgave. 1. august gik han på pension som skolechef i Vejen Kommune, men han nåede at opleve, at der denne gang var kampvalg til skolebestyrelserne på hele 6 af kommunens 15 skoler: Og det var holdninger, der var i spil! Det, synes jeg, er spændende! Vi har også oplevet en kæmpe interesse blandt forældrene for at komme til informationsmøder, og på to af de store skoler kom der forældre. Det er jo uhørt! lyder det glad fra Ivar Bak. DE STORE LINJER Har du et godt råd til de nye skolebestyrelser? Ja, jeg vil råde til, at I på de første par møder snakker jer ind på, hvilke emner i reformen, I vil fokusere på områder, I som forældre kan blive enige med medarbejderne og eleverne om at prioritere som de vigtigste og at I så beslutter jer for at arbejde eksempelarisk med dem, dvs. udarbejder principper på baggrund af den viden, I får. Lav en evalueringsplan: Hvilke tegn på den ønskede udvikling ønsker I at se, og hvornår? Det er de store linjer, rammerne for skoledagens organisering, værdierne og principperne, det gælder: Hvis man bare går ind i folkeskoleloven og læser de kedelige overskrifter, der fortæller, hvad der skal laves principper for, bliver man hurtigt træt! Så I må beslutte jer for, om I vil have indflydelse, og tage fat i det, der er vigtigt: Hvordan organiserer vi skoledagen, så vi gør børnene til de bedste udgaver af sig selv? ALT ER I SIN VORDEN Skaf jer et overblik og beslut jer for, hvor I kan og vil tage fat, lyder hans andet råd. Og nej, det er ikke for sent, selvom skolereformen buldrer derudad: Selvom jeres gamle bestyrelse og ledelse har gjort, hvad de kunne for at være klar til skolestart 2014, er det ikke for sent at komme ind og få indflydelse. Alt er i sin vorden!

7 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER SKOLEBESTYRELSEN 4/14 7 KORT NYT FRA SKOLE TIL SKOLE Et af kravene i den nye folkeskolelov er, at skoledagen skal være mere fleksibel. Prøv at tage fat i det, og udarbejd sammen med ledelsen og medarbejderne principper for, hvordan en sådan skoledag kan se ud: Hvad arbejder vi hen imod? Da det også er jer, der skal føre tilsyn med, at principperne bliver ført ud i livet, kan I fx indkalde medarbejderne og spørge: Hvordan foregår det rent faktisk i 3. a og 8. b? Og så bør I tage fat i skolens indhold. Organisering og rammesætning er vigtigt, og som skolebestyrelse er det jeres opgave at sætte de rammer, ledelsen skal lede inden for, og medarbejderne skal arbejde inden for. Grib chancen, for det er en helt ny virkelighed, der skal skabes. KONTAKTER TIL LOKALSAMFUNDET Den åbne skole er også oplagt at tage fat på: Her har I som forældre nogle kompetencer og kontakter til lokalsamfundet, som det vil være oplagt at gøre brug af. Skolebestyrelsen kan fint lave principper for, hvordan skolens fleksible læringsrum skal indrettes, og hvordan skolen arbejder hen imod at få det gjort. Det samme gælder de digitale læremidler: I loven står der, at skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler, men det er godt nok en snæver tilgang. Hele den digitale virkelighed, som børnene befinder sig i, er hammer vigtig at lave etiske regler for. Én ting er de digitale læremidler, noget andet er elevernes færden på de sociale medier og digitale platforme. Det er et kæmpeområde at forholde sig til, men noget, mange forældre er optagede af, siger Ivar Bak og slutter: Hvis I tager opgaven på jer og går ind og formulerer principper og beslutter jer for, hvordan I vil føre tilsyn, kan I få en kæmpe indflydelse. Hvis I nøjes med at føre tilsyn, når der opstår en krise og forældre henvender sig om enkeltsager, kan det blive en meget træls opgave at sidde i en skolebestyrelse. Undervisningsministeriet har sat 20 mio kr. af til et større inspirationsprogram, som skal hjælpe skolerne med at udvikle skoledagen og undervisningen. 74 skoler i 35 kommuner har været i gang med at afprøve forskellige dele af de elementer, der skal indgå i den længere og mere varierede skoledag. For at formidle erfaringerne til andre skoler har Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, fulgt skolerne og beskrevet de mange indsatser og erfaringer i to inspirationskataloger, hvoraf det ene er udkommet i foråret, og det andet udkommer i disse dage. I det første katalog, Inspirationskatalog: Fra skole til skole beskrives temaer som motion og bevægelse, skole-hjemsamarbejde, mål og evaluering, professionelle relationer (lærere-pædagoger), varierede undervisningsformer og forberedelse til ungdomsuddannelserne. Find det på GUIDE TIL REFORMEN Forældre, skolebestyrelsesmedlemmer og andre, der savner et overblik over, hvad folkeskolereformen kommer til at indeholde, kan få hjælp på den nye hjemmeside, som Undervisningsministeriet lancerede midt i juni. Der er tale om en målrettet information, fx til forældre og elever, som har brug for faktuel viden om de forskellige elementer i reformen. Her kan man fx gå ind og læse om den længere skoledag, undervisningen i fagene, trivsel, skole-hjemsamarbejde mm, og skoler opfordres til at bidrage med deres erfaringer. På hjemmesiden ligger der også et link til en miniguide til reformen, ligesom man kan løse en quiz for at se, om man nu også har fået styr på reformen. Find det på HÅNDBOG FOR SKOLEBESTYRELSER Som det fremgår af interviewet her på siden, har forlaget Dafolo nu udgivet en revideret 2. udgave af Håndbog for skolebestyrelser, skrevet med afsæt i Folkeskolereformen. Til bogen hører en ny hjemmeside med de sidste nye lovændringer på folkeskoleområdet, som har interesse for skolebestyrelsesmedlemmer. Bogen er inddelt i 3 dele, hvoraf det sidste er Skolebestyrelsens ABC, som forklarer ord som kontraktstyring, elevplaner, bekymrende fravær og andre ord og begreber, der kan være nyttige at kende. Del 1 handler om at komme i gang, og 2. del om Skolebestyrelsens opgaver. Håndbog for skolebestyrelsesmedlemmer, 180 s. Dafolo. Læs mere på

8 8 SKOLEBESTYRELSEN 4/14 TEMA OM NYE SKOLEBESTYRELSER SYNSPUNKT AF PER UDESEN, CENTERCHEF, CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE, FURESØ KOMMUNE. MEDLEM AF SKOLE- BESTYRELSENS REDAKTIONSGRUPPE DE DUMME SPØRGSMÅL ER DEM SOM IKKE BLEV STILLET! KÆRE NYVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER I træder den 1. august 2014 ind over dørtærsklen til en række udfordringer, som vil holde jer beskæftiget på mange gode måder, i mange gode møder og i mange gode timer. I træder den 1. august ind i skoleverdenen i en helt unik situation, idet I som forældrevalgte bliver medansvarlige for jeres skoles og jeres kommunes arbejde med den nye reform af folkeskolen. En stor udfordring og en kæmpe opgave, som I stiller op til, og som I de kommende år kommer til at lægge megen interesse og formentlig megen tid i, når I skal arbejde med udformningen af den nye folkeskole. Intet af det, der er sket i folkeskolen i de sidste mange år, står mål med det, I skal være med til at finde løsninger for i de kommende fire år. Folkeskolereformen er ikke færdig til indførelse den 1. august men klar til indførelse. I ER BINDELEDDET Uanset hvor velforberedt jeres skole og jeres forvaltning er på denne historiske udfordring, så vil der komme mange ahaoplevelser, som I som nye skal håndtere sammen med skolens ledelse og skolens medarbejdere og jeres lokale politikere. I er som medlemmer af en skolebestyrelse meget vigtige som aktører i det lokale demokrati på den enkelte skole og i hver jeres kommune. I er bindeleddet mellem de øvrige forældre og skolens ledelse, og mellem forældrene og skolens kultur, og lige så vigtigt I er gennem skolebestyrelsen også kontaktleddet til det politiske niveau i jeres kommune, og det skal I være opmærksomme på at udnytte i en tæt dialog med jeres lokale politikere. GOD VEDHOLDENDE DIALOG At udnytte kontakten til politikerne lyder meget beregnende. Ikke desto mindre har I som forældrevalgte en adgang til jeres lokale politikere, idet I repræsenterer de øvrige forældre. Min erfaring gennem mange år som embedsmand er, at I bliver taget alvorligt selvfølgelig afhængigt af, hvordan I orkestrerer jeres kontakt til politikerne og til jeres lokale forvaltning. En god vedholdende og dialogsøgende kontakt er altid at foretrække, og især, hvis I kan koordinere den med de øvrige skolebestyrelser, hvad angår de fælles anliggender. Spørgsmål vedrørende jeres skole skal selvfølgelig også bringes frem, men vigtigt er det, at I tager bestik af situationen, og nøje vurderer, hvornår sagen er tilstrækkelig alvorlig til at lægge frem for jeres udvalgsformand/borgmester. Når den er det, så gør det! ISCENESÆT JERES AGEREN På den enkelte skole er skolens ledelse og medarbejderne i skolebestyrelsen meget vigtige ambassadører i jeres samarbejde ind i skolen og i jeres muligheder for at skabe en god fælles forståelse for de nødvendige forandringer. Lov om Folkeskole giver en række formelle rammer for jeres samarbejde i skolebestyrelsen, men I skal som forældrevalgte iscenesætte jeres ageren, så I kan skabe gode rammer gennem tydelig dialog, udarbejdelse af principper og tydelige mål for skolen. Skolens ledelse vil professionelt guide jer gennem mange områder men sørg for at stille spørgsmål, og bliv ved med det, også til jeres politikere og jeres forvaltning. Og det er vigtigt at fastholde, at de spørgsmål, som ikke blev stillet er ja, undskyld udtrykket de dummeste. NÆSTE NUMMER TEMA I NÆSTE NUMMER ER DEN NYE SKOLEDAG SKOLEBESTYRELSEN 5/14 UDKOMMER 2. OKTOBER