SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland"

Transkript

1 SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling Generelt har alle opioider samme effekt og bivirkninger TCA er 1. valg til behandling af neuropatiske smerter Foretag regelmæssige kliniske vurderinger af effekten af den givne behandling Den Regionale Lægemiddelkomité

2 Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste evidens indenfor smertebehandling. Hovedvægten er lagt på farmakologisk smertebehandling. Vejledningen er skrevet i erkendelse af, at smertebehandling i sundhedsvæsenet kan optimeres på flere niveauer. Forudsætning for optimal smertebehandling: Klinisk diagnose Klassifikation af smerte Rationel smertebehandling, både medikamentel og ikke-medikamentel Opfølgning Indhold Hovedbudskaber... side 1 Smerteanamnese... side 3 Inddeling af smerter... side 4 Behandling af nociceptive smerter... side 5 Paracetamol... side 5 NSAID... side 5 Opioider... side 6 Akutte smerter... side 10 Postoperative smerter... side 10 Kroniske benigne smerter... side 10 Cancerrelaterede smerter... side 11 Neuropatiske smerter... side 12 Behandling af neuropatiske smerter... side 13 Sekundære analgetika... side 13 Litteratur... side 15

3 Smerteanamnese En grundig smerteanamnese skal indeholde: Debut - hvornår begyndte smerten? Lokalisation - hvor gør det ondt? Intensitet hvor ondt gør det? Vurderet ved VAS/NRS-skala Smertetyper hvordan gør det ondt? Se næste side Tidsforløb kontinuerlig/anfaldvis (varighed af anfald, antal anfald pr. dag/uge/måned) Døgnvariationer Udløsende, forstærkende og lindrende faktorer Psykologiske forhold, angst, depression, søvnforstyrrelser Kan smerterne forklares med nuværende diagnostik? Effekt og bivirkninger af evt. nuværende behandling Smertebehandling 3

4 Inddeling af smerter Tidsaspektet: akutte og kroniske smerter Årsag: cancersmerter og ikke-cancersmerter Smertetyper: nociceptive, neuropatiske og idiopatiske smerter Når vi ikke kender årsagen til smerten, kalder vi den idiopatisk smerte. Før den medikamentelle smertebehandling begyndes, skal der tages stilling til hvilke smertetype(r) patienten har. Læg en behandlingsplan og afstem forventningerne til smertebehandlingen sammen med patienten Brug sekundære analgetika ved neuropatiske smerter. Patienten kan have flere smertetyper samtidigt. Der kan gå op til flere uger, før tilfredsstillende resultat opnås Smertetyper Borende Murrende Strammende Snurrende Stikkende Trykkende Dybe Diffuse Kolikagtige Dunkende Somatiske Viscerale Nociceptive Behandling Paracetamol NSAID Opioider Jagende Skærende Elektriske Strammende Brændende Sviende Isnende kold Kendt nerveskade perifert eller centralt Sensibilitetsforstyrrelser i området med smerter Neuropatiske Primært: TCA, SNRI, gabapentin, pregabalin 4 Smertebehandling

5 Behandling af nociceptive smerter Paracetamol Paracetamol er altid grundbehandling. Voksne doseres med 1000 mg x 4 Børn doseres per os med 50 mg/kg/døgn fordelt på 3 4 doser NSAID (1) Indikationer Hovedindikationerne er muskulo-skeletale smerter, specielt tilstande med inflammatoriske forandringer, hvor man både kan udnytte stoffernes analgetiske og antiinflammatoriske effekt. Kontraindikationer GI-ulcus, GI-blødning og GI-perforation Trombocytopeni, AK-behandling og hæmoragisk diatese Udtalt hjerteinsufficiens og/eller iskæmisk hjertesygdom Udtalt lever- og nyreinsufficiens Acetylsalicylsyre/NSAID-provokeret astma Smertebehandling 5

6 Risikofaktorer for GI-bivirkninger Alder over 65 år Tidligere ulcussygdom Tidligere øvre gastrointestinal blødning eller perforation AK-behandling Glukokortikoidbehandling Valg af NSAID Der er ingen forskel på de forskellige præparaters kliniske effekt. Valg af præparat må derfor bestemmes af bivirkningsprofil, doseringshyppighed, administrationsform og pris. Risikoen for bivirkninger er lavest ved ibuprofen og naproxen. Naproxen synes at have fordele, hvis det skulle blive indiceret at give NSAID til patienter med øget tromboserisiko. Ved let til moderat artrose har en døgndosis på 1200 mg ibuprofen vist sig effektiv. Ibuprofen doseres 400 mg x 3 dagligt Maksimal dosis ibuprofen er 2400 mg/døgn, dette gives kun i få dage ved rheumatologiske sygdomme. Naproxen doseres mg x 2 dagligt Samtidig protonpumpehæmmer i lav dosis ved risiko for GI-bivirkninger NSAID anvendes i kortest mulig tid i mindst mulig dosering Opioider Brug kun et opioid. Der er ingen dokumentation for synergi ved brug af flere opioider samtidig. Morfin er 1. valg ved behandling med stærkt virkende opioid. (2) 6 Smertebehandling

7 Valg af optimale opioid afhænger af klinisk problemstilling Stofgruppe (generisk Rekommanderet navn) Svagt opioid Stærkt opioid Tramadol*: Tablet 50 mg Depottablet 100 mg Morfin: Tablet 10 og 30 mg Depottablet 10, 30 og 100 mg Injektionsvæske 20 mg/ml Velegnet: +++, egnet: ++, mindre egnet: +, uegnet: 0 Egnet akut Egnet cancer * Ceiling effekt ved ca. 400 mg/dgl, dvs. at man ikke opnår en yderlig analgetisk effekt ved dosisøgning. Egnet kronisk Omregning ved oral administration Lægemiddel Morfin/Morfin Morfin/Nicomorfin Morfin/Ketobemidon Morfin/Oxycodon Morfin/Tramadol Morfin/Fentanylplaster Morfin/Buprenorfinplaster Morfin/Hydromorfon Potensforhold 10 mg/10 mg 10 mg/10 mg 10 mg/5 mg 15 mg/10 mg 10 mg/50 mg 2 mg/døgn peroral morfin/1μg/t 1.2 mg/døgn peroral morfin/1μg/t 10 mg/1,3 mg Ved ændring til andet opioid bør man reducere den beregnede ækvipotente dosis med 25%. Brug IRF dosisberegner: Oxycodon er mere euforiserende end morfin. Oxycodon foretrækkes frem for andre opioider af misbrugere. Oxycodon har aktive metabolitter og kan lige som morfin akkumuleres ved reduceret nyrefunktion. Derfor forsigtighed ved påvirket nyrefunktion. Oxycodon har ikke større dokumenteret effekt på neuropatiske smerter end andre stærke opioider. (3) Smertebehandling 7

8 Smerteplaster/opioidplaster Opioidplaster bør kun anvendes når peroral indtagelse ikke er muligt eller perorale analgetika ikke tolereres Opioidplaster har ikke bedre smertestillende effekt end orale opioider Optagelsen af opioider fra opioidplaster varierer betydeligt og er mere usikker end ved peroral opioidadministration Opioidplaster kan ikke anvendes til akut smertebehandling Maksimal effekt af fentanylplaster opnås først efter timer Maksimal effekt af buprenorfinplaster opnås først efter flere dage Smerteplastre Plaster Dosis Konverteres til morfin mg/døgn Fentanyl Durogesic Matrifen Buprenorfin Norspan Buprenorfin Transtec 12 mikrogram/t 25 mikrogram/t 50 mikrogram/t 75 mikrogram/t 100 mikrogram/t 5 mikrogram/t 10 mikrogram/t 20 mikrogram/t 35 mikrogram/t 52,5 mikrogram/t 70 mikrogram/t 30 mg 60 mg mg mg mg 5 mg 10 mg 20 mg 40 mg 60 mg 80 mg Skiftes/hyppighed Skiftes hver 3. dag. Ca. 10 % har brug for skift hver 2. dag Skiftes hver 7. dag Skiftes hver 4. dag, eller fast 2 gange om ugen på bestemte dage Buprenorfin er en partiel my-receptor agonist, der binder sig betydeligt stærkere til my-receptoren end morfin. Den kliniske betydning: Selv ved anvendelsen af moderate doser buprenorfinplaster kan effekten af andre opioider modvirkes, hvilket kan skabe problemer ved behov for akut smertebehandling, f.eks efter operation 8 Smertebehandling

9 Buprenorfin har en ceiling effekt ved 3-5 mg/døgn svarende til mg morfin Ved respirationsdepression kræves store doser naloxone i.v. (4) Opioid bivirkninger Opioidbehandling påvirker patientens kognitive funktioner, hvilket bl.a. medfører restriktioner i relation til bilkørsel. (5) De hyppigste og vigtigste bivirkninger Obstipation => 100 % Indled altid laksantia samtidig med opioidbehandling Der skal bruges både et peristaltikfremmende og et blødgørende middel. Kvalme/opkastning => oftest forbigående, 5 7 dage Til kvalmebehandling kan bruges metoclopramid i en kortvarig periode på 4-7 dage. Vandladningsbesvær Mundtørhed => hurtig udvikling af caries Svedtendens Hallucinationer hos ca 1-3 % Opioider ved nedsat nyrefunktion Især morfin men også oxycodon har aktive metabolitter, som kan akkumuleres ved reduceret nyrefunktion. Fentanyl, metadon og buprenorfin kan anvendes ved nedsat nyrefunktion. Ned- og udtrapning af opioider Efter kortvarig behandling (4 6 uger) Opioiddosis nedtrappes med 25 % hver dag Efter langvarig behandling Ved nedtrapning af opioider anbefales skift til ækvipotent morfindosis, idet udtrapningen fra morfin er nemmere at håndtere. Døgndosis reduceres med % med 1 2 ugers interval. Smertebehandling 9

10 Det er individuelt, hvor langsomt nedtrapning skal foregå. Det kan være hensigtsmæssigt at strække perioden over flere måneder. Det afgørende er, at nedtrapningen går fremad og sker i samarbejde med patienten og under hensyntagen til compliance. For hurtigt nedtrapning kan føre til ubehagelige abstinenssymptomer. Akutte smerter Ved akutte smerter, hvor paracetamol/nsaid ikke er tilstrækkelig, vælges at supplere med et kortvarigt, hurtigt virkende opioid. Vælg primært oral administration, hvis den kliniske situation tillader det. Postoperative smerter I den umiddelbare postoperative periode er der ofte behov for i.v./ subkutan administration af opioider. Så snart som det er muligt ændres til peroral administration. Det accelererede patientforløb medfører, at patienter ofte udskrives med opioidbehandling. Postoperativ smerte aftager ca. med 25 % pr. dag Ved behov for opioid til smertelindring vælges døgndæk- Pn-medicinering til denne patientgruppe anvendes kun som en indledende hjælp til at finde en passende døgndosis Kroniske benigne smerter kende behandling med depotpræparat 10 Smertebehandling

11 Cancerrelaterede smerter sekundære analgetika Grundsmertebehandling med paracetamol og et depotopioid Hvis der er en neuropatisk smertekomponent suppleres med Ved gennembrudssmerter skal der være et hurtigt virkende opioid tilgængeligt i sufficient dosis Pn-medicinering Dosis skal være ca. 1/6 af døgndosis ved peroral administration Anvend så vidt muligt samme opioid ved døgndækkende behandling Når patienten ikke længere kan tage peroral medicin Konvertering af peroral morfin til subkutan morfin: Døgndosis udgør ca. 50 % af den perorale døgndosis Eks. Der gives samlet depotmorfin 180 mg/døgn. Der skal gives ca. 90 mg morfin s.c./døgn, f.eks. fordelt på 6 doser ~ inj. morfin 15 mg s.c. x 6. Ved gennembrudssmerter er pn. dosis 15 mg morfin s.c. Konvertering af peroral oxycodon til subkutan oxycodon Døgndosis udgør ca. 2/3 af den perorale døgndosis Smertebehandling 11

12 Neuropatiske smerter Diagnostiske kriterier for neuropatiske smerter Kendt nerveskade af det perifere eller centrale nervesystem Sensibilitetstab i området med smerter Området med sensibilitetstab skal svare til neurologisk skade Klinisk kan der ofte findes allodyni og hyperalgesi. Allodyni = smerter fremkaldt af ikke-smertefuld påvirkning, f. eks berøring og kulde. Hyperalgesi = forstærket smerte ved smertefuld påvirkning. De bedst kendte neuropatiske smertetilstande er: Polyneuropatier (diabetes, alkohol, kemoterapi) Multipel sklerose Ekstremitetsamputation Postherpetisk neuralgi Rygmarvsskade Trigeminus neuralgi Nervepåvirkning ved kræft Post-apopleksi smerter Overvej neuropatisk smertekomponent hvis: Der er en anamnese med mulig nerveskade Patienten klager over sviende og brændende smerter uger til måneder efter en operation i et område med føleforstyrrelser Patienten ikke lindres på vanlig smertebehandling Kræftpatienten har et hurtigt stigende opioidforbrug og er insufficient smertelindret 12 Smertebehandling

13 Behandling af neuropatiske smerter Sekundære analgetika 1. valgs sekundære analgetika er TCA, alternativt SNRI, gabapentin eller pregabalin i nævnte rækkefølge. Kontraindikationer for TCA. Hjerterytmeforstyrrelser, hjerteinsufficiens, de første 6 mdr. efter AMI. Epilepsi og glaucom. Der skal foreligge EKG før start på TCA. Følgende TCA præparater er analgetiske ligeværdige i samme dosering i mg. (6) Amitriptylin metaboliseres til nortriptylin. Amitriptylin, sederende Nortriptylin, aktiverende Imipramin, aktiverende Klomipramin De forskellige præparater kan kombineres. Der kan være stor interindividuel variation i den analgetiske effekt af TCA. Hos nogle patienter kan den neuropatiske smertekomponent lindres af mg TCA. Det er sjældent, at man opnår en yderlig analgetisk effekt på en dosis over 75 mg TCA. Plasmamonitorering bør foretages ved TCA doser > 75 mg/døgn. Eksempel på behandlingsforløb Den neuropatiske smerte forstyrrer ofte nattesøvnen. Nattesøvnen bedres hurtigt på en amitriptylin dosis på mg givet til sengetid. Den smertelindrende effekt af amitriptylin begynder efter 3 5 dage. Den fulde smertestillende virkning indtræder først efter 2 4 ugers behandling. Dette betyder i praksis, at dosis gradvis kan øges over 2-3 uger til max 75 mg TCA i døgnet, eller indtil patienten er sufficient smertedækket. Nortriptylin virker aktiverende og gives bedst på 1 2 doser kl. 8 og senest kl. 16. Hvis der er uacceptable bivirkninger eller kontraindikationer til TCA kan følgende præparater bruges, se næste side. Samme fremgangsmåde som ved TCA, langsom optrapning til analgetisk effekt eller uacceptable bivirkninger. Smertebehandling 13

14 Dosering Præparat Start dosis Maksimum dosis Duloxetine 30 mg x 1 60 mg x 1 Venlafaxin 75 mg x mg/døgn Pregabalin* mg x mg x 2 Gabapentin* 300 mg x mg x 4 * Lægemidlerne har ikke generelt tilskud til behandling af neuropatiske smerter. Der skal søges om enkelt tilskud. Ved insufficient smertelindring af ovenstående tiltag bør patienten henvises til smerteklinik. Ved kombinationen af tramadol, TCA, SSRI eller SNRI er der risiko for udvikling af serotoninsyndrom. 14 Smertebehandling

15 Litteratur 1. Nyt om NSAID skal bruges med omtanke til alle. Institut for Rationel Farmakoterapi, 20. november N02A Opioider. Baggrundsnotat. Institut for Rationel Farmakoterapi 27. oktober Oxycodon øget misbrugspotentiale? Institut for Rationel Farmakoterapi 7. marts Pas på med smerteplastrene. IRF 5/ Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen ATC-gruppe N02A, N03A og N06A - Neuropatiske smerter. Baggrundsnotat. Institut for Rationel Farmakoterapi 27. oktober 2011 Smertebehandling 15

16 Den Regionale Lægemiddelkomite i Region Midtjylland er initiativtager til denne vejledning Udarbejdet på vegne af specialistgruppen for ATC-kode N01, N02 og M03 af: Torben Worsøe Jespersen, overlæge, Det Palliative Team, Aarhus Universitetshospital Peter Stokvad, praktiserende læge, Risskov Niels Thorsgaard, overlæge, dr. med, Medicinsk afd., Sygehusenheden Vest Birgitte Brock, overlæge, ph. d., Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Eva Sædder, overlæge, ph. d. studerende, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Ehlers, farmaceut, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Hæftet kan rekvireres via centraldepoterne ILM Layout og produktion: Grafisk Service 709 Juni 2012 Region Midtjylland Skottenborg Viborb

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Medicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj

Medicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Medicinhåndteringsgruppen Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen,

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient?

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient? Vejledning for FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland JUNI 2016 Co-morbiditet Angst Bange for lidelsen Depression Behandlingsrelateret Cancerrelateret Tab af

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, supplerende svar på spørgsmål 799 Offentligt Medicintilskudsnævnet Den 28. september 2012 Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Referat af Medicintilskudsnævnets

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.

Læs mere

Senkomplikationer efter apopleksi

Senkomplikationer efter apopleksi Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus

Læs mere

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse

Læs mere

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Rapport over fællesprojekt for studieophold for farmaceutstuderende ved Københavns Universitet foråret 2012 Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Lene Juel Kjeldsen, SAFE, Amgros I/S Henriette

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE

Læs mere

Vejledning. i brugen af Durogesic (fentanyl) Janssen-Cilag A/S

Vejledning. i brugen af Durogesic (fentanyl) Janssen-Cilag A/S Vejledning i brugen af Durogesic (fentanyl) Janssen-Cilag A/S 3 Udarbejdet i samarbejde med sygeplejerske Helle Gamborg Indhold 4 6 9 10 16 Introduktion Kort om Durogesic Hvor hurtigt og hvor længe virker

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

Side 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013

Rapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013 Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter.

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter. København 10. august 2016 Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter. introduktion Dansk Selskab

Læs mere

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8

Læs mere

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod neuropatiske smerter

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod neuropatiske smerter Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 20. december 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod neuropatiske smerter Baggrund Lægemiddelstyrelsen har anmodet om at revurdere

Læs mere

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr. 20160228 Reference usk T +4 4488930 E usk@dkma.dk Ændring af tilskudsklausul for duloxetin 30 og 60 mg Den 30. september 2011 afsluttede vi revurdering af tilskudsstatus

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER

FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER FÅ ET BEDRE LIV MED SMERTER SELVHJÆLPSGUIDE FOR KRONISKE SMERTEPATIENTER Foreningen af Kroniske Smertepatienter... OGSÅ FOR PÅRØRENDE! INDHOLDSFORTEGNELSE 05 Kapitel 1: Hvad er smerter? 09 Kapitel 2: Sådan

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere