SUNDHOLM. værkstedsdel DOKUMENTATIONSRAPPORT. Den generelle

Transkript

1 T E R T N E C S T E T I V AKTI SUNDHOLM DOKUMENTATIONSRAPPORT værkstedsdel Den generelle

2 Udført og skrevet af Pia Schertiger, cand.mag. & ph.d. Redigeret af Lotte Walther Skyt, cand.mag. December 2010 Redigeret sommeren 2011 Aktivitetscentret Sundholm Center for Opsøgende Arbejde Socialforvaltningen Københavns Kommune Sundholmsvej København S. Web: Foto: Stock.XCHNG Layout og grafik: Jacob Bruun, TryKKeriet.

3 indhold 1. Indledning Forord Introduktion Opbygning og Fokus Baggrund for dataindsamling Værkstederne, generelt Karakteristik af værkstedsbrugeren Kønsfordelingen Aldersfordeling og køn Kendskab til Sundholms Aktivitetscenter, værkstedsafdelingerne Et samlet før og under billede på et forløb på værkstedsafdelingerne Boligsituationen før forløb på værksted: Samlet set Boligsituationen under forløb på værksted: Samlet set Misbrug før forløb på værksted: Samlet set Misbrug under forløb på værksted: Samlet set Brugernes trivsel og kommentarer til deres arbejdsmiljø på værkstedsafdelingerne Konklusion Kildehenvisninger Efterskrift...23

4 g n i n d e l In d 4 1. Indledning 1.1. Forord Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af strukturerede samtaler med brugerne af Aktivitetscentret Sundholm. Rapporten er gennemført i efteråret Baggrunden var et ønske om at tage temperaturen og vurdere kvaliteten af Aktivitetscentret Sundholms tilbud om beskæftigelse. I den forbindelse er det væsentligt at præcisere, at der ikke er tale om beskæftigelse og aktivering jf. Lov om aktiv beskæftigelse (LAB). Aktivitetscentret er et tilbud under 110 i serviceloven og der er således ingen sammenhæng mellem beskæftigelsesbegrebet i (LAB) og beskæftigelsesbegrebet i denne rapport, som udelukkende baserer sig på historik og dagligdags omtale af Aktivitetscentrets værksteder. Rapporten er udarbejdet på baggrund af individuelle samtaler med samtlige brugere af Aktivitetscentrets Sundholms tilbud om beskæftigelse på gennemførselstidspunktet. Samtalerne har været gennemført som karakter af kvalitative interviews og omkring spørgsmål, som kan belyse og danne grundlag for at vurdere kvaliteten af forløb i beskæftigelsen.

5 5 Det har drejet sig omkring brugernes kendskab til Aktivitetscentret Sundholms tilbud om beskæftigelse, samt et billede af effekten af sådanne forløb, f.eks. i forhold til boligforhold og misbrug før og under forløb i beskæftigelsen. Ligeledes har der været fokuseret på brugernes trivsel og arbejdsmiljø i beskæftigelse. Sidst har der været fokus på fordeling af køn. Der er ikke tale om en akademisk undersøgelse efter kriterier for videnskabelig redelighed. Rapporten kan således ikke tages til indtægt som forskning og indebærer betydelig usikkerhed om den faktiske effekt. Rapporten bygger på brugernes udsagn og egenoplevelse af forløb ved Aktivitetscentret Sundholms værksteder. Rapporten er udarbejdet til intern brug for at vurdere og udvikle kvaliteten af Aktivitetscentret Sundholms tilbud om beskæftigelse, med udgangspunkt i brugernes erfaringer og udtalelser. Alligevel synes resultaterne at indikere resultater, som er særdeles interessante og som kan danne grundlag for egentlig forskning. Aktivitetscentret Sundholm mener, at rapporten således kan være af interesse for andre og vælger derfor at mangfoldiggøre rapporten til ekstern brug også dog med førnævnte forbehold om validiteten. Aktivitetscentret Sundholm håber at rapporten kan inspirere og danne grundlag for samarbejde om mere grundig forskning til gavn for udviklingen og kvalificeringen af beskæftigelse baseret på serviceloven. God læselyst

6 Introduktion Målgruppe: Aktivitetscentret Sundholms målgruppe er særligt udsatte voksne, som har svært ved at magte livet. Livet har budt på mange svigt af andre, inklusiv én selv i perioder af livet har mange været præget af hjemløshed, og mange har kæmpet og kæmper med afhængighed af forskellige rusmidler, som kan omfatte alt fra alkohol til injektion af heroin og kokain. Samtidig er der flere, som er psykisk sårbare eller sindslidende. Målgruppen er således kendetegnet ved svære og omfattende problemstillinger, som også betyder at løsninger er omfattende og ofte komplicerede. Beskæftigelsen i Aktivitetscentret Sundholm henvender sig dog primært til mennesker i målgruppen, som samtidig benytter Caféens nødovernatning, Sundholms øvrige botilbud eller personer, som inden for det sidste års tid har benyttet botilbuddene. Noget meningsfuldt at stå op til om morgenen Beskæftigelse efter serviceloven er meningsskabende og identitetsgivende og er det, brugerne finder på Værkstederne i Aktivitetscentret Sundholm! Denne udtalelse flyver højt, når man endnu ikke har læst denne rapport. Det er dog sådan det forholder sig og vores brugere siger med samme ord, som vi selv ville bruge til at beskrive betydningen af vores arbejde med jeg oplever et fællesskab, som jeg identificerer mig med og jeg laver noget, som har betydning. Så enkelt er det vel for os alle, når alt kommer til alt? At have mennesker omkring sig som ser og hører én og som kan træde til, når tingene spidser til, er en anden del af, hvad undersøgelsen viser, der har betydning. Brugerne af beskæftigelsen opholder sig på værkstederne op til 35 timer om ugen og det giver for nogen, den mest kontinuerlige relation i hele deres netværk. Personalet bliver et holdepunkt, som giver mulighed for personlig samt social udvikling og er dermed også de fagpersoner med bredest kendskab. Denne rapport viser, at beskæftigelse efter serviceloven gør en stor forskel og kan lægge grundstenene for en forandring, selv når livet er allermest kaotisk. Det giver struktur på et ellers strukturløst liv og kan blive starten til, at anderledes mennesker kan honorere nogen af de krav, som det omkringliggende samfund sætter op. Det er med stolthed, at denne rapport sendes ud og jeg håber, at alle medarbejdere kan se deres egen indsats i resultaterne samt i udtalelserne fra brugerne. June Baasch-Larsen, insititutionsleder, Aktivitetscentret Sundholm, Socialforvaltningen, Københavns Kommune, september 2011

7 Opbygning og Fokus Der er udarbejdet to rapporter, én for hver af Aktivitetscentret Sundholms kerneområder: Caféen: Det ene kerneområde er den daglige sociale cafédrift. Her er udgangspunktet indledning, etablering og vedligeholdelse af kontakt og tillid, omsorg, samt brobygning til det øvrige hjælpesystem. Caféen har ligeledes en netværksfunktion, dvs. det er et sted, hvor folk kan mødes socialt over et billigt måltid mad. I nattetimerne udvides Caféens tilbud ved, at man kan få en gratis soveplads for natten i lavtærskelform. Caféen er i den forbindelse normeret til 30 overnattende. Beskæftigelsen: Det andet kerneområde er daglige beskæftigelsestilbud på værkstedsafdelingerne. Her er udgangspunktet, at man igennem forskellige beskæftigelsestilbud bidrager og udvikler kompetencer til livet, stabilitet, fællesskab og et indhold i livet. Da rapportens materiale (brugerundersøgelserne) blev indsamlet var Aktivitetscentret normeret til 48 sociale beskæftigelsespladser og 5 varierende vejlednings- og afklaringspladser via projekt FA II. Pladserne fordelte sig på 6 værksteder: Cykelværkstedet, Terrænvedligehold, Multiværkstedet (kreativt), Grundlæggerne (Håndværk), Rengøringen og i Caféen (Køkkenet). Budget 2011 forårsagede imidlertid en besparelse som gjorde det nødvendigt at Aktivitetscentret fik en ny struktur. Strukturen beskrives sidst i rapporten.

8 8 Den største forskel mellem de to forskellige sæt skemaer til brugerundersøgelserne af Cafédelen på den ene side og værkstedsdelen på den anden side, er: Mere fokus på boligsituationen i brugerundersøgelsen til Caféen Mere fokus på soveforholdene i brugerundersøgelsen til Caféen Mere fokus på maden i brugerundersøgelsen i Caféen Mere fokus på miljø (arbejdsmiljø & fællesskab) i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Mere fokus indirekte på personalet i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Mere fokus på og udvikling i forhold til misbrug og boligsituation i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Grunden til disse forskelle skal findes i, at Caféens brugere er mindre stabile og deres ophold ikke er af samme varighed som brugerne af værkstedsdelen. Dertil kommer det forhold, at brugerne af Caféen ofte er hjemløse og derfor ikke har adgang til en seng og et køkken i eget regi og derfor spiser og sover i Caféen Baggrund for dataindsamling: Undersøgelsen af Den Generelle Værkstedsdel er blevet til ved, at man har gennemført i alt 50 interviews ud fra vedlagte spørgeskema med brugerne henover en periode af 1 ½ måned. For hurtigt at opridse resultaterne er det statistiske materiale præsenteret som grafiske lagkager dér, hvor det har været muligt.

9 2. Generelt om værkstederne 2.1. Karakteristik af værkstedsbrugeren Kønsfordelingen Kønsfordelingen på værkstederne er samlet set, at kvinder udgør 15 % og mænd udgør 85 %. Det skal sammenholdes med, at mænd generelt optræder mere i statistikker over socialt udsatte med misbrugsproblemer og udgør en langt højere procentsats i statistikker over hjemløse borgere. Køn Mænd Kvinder

10 10 Statistik fra SFIs Hjemløserapport SFI s Hjemløserapport fra 2009 viser at hovedparten af de, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er mænd. 78 % er således mænd, mens kun 22 % er kvinder. I 2007 var andelen af kvinder 20 % Særligt blandt dem, som overnatter på gaden eller på en natvarmestue, er langt hovedparten mænd, med henholdsvis 86 % og 83 %. Andelen af kvinder blandt gadesoverne er steget fra 10 % til 14 % fra 2007 til Hjemløse fordelt på efter køn, særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal. Hjemløshedssituation Mænd Kvinder I alt procent I alt antal Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner Udslusning Kriminalforsorg Hospital Andet Uoplyst I alt Anm.: Internt bortfald: Tallene og tabellen er fra SFIs Hjemløserapport 2009 s. 37.

11 Aldersfordeling og køn Aldersfordelingen mellem kvinderne er den at 37 % er mellem år, 27 % er mellem år og 36 % er mellem år. Kvinder år år år Aldersfordelingen for mændene er sådan, at 10 % er mellem år, 28 % er mellem år, 34 % er mellem år, 18 % er mellem år og til sidst 10 % er mellem år. Mænd år år år år år

12 Kendskab til Sundholms Aktivitetscenter, værkstedsafdelingerne Det er karakteristisk for brugerne af Aktivitetscentret, at de fleste har fået kendskab til værkstedsafdelingerne igennem Caféen eller igennem deres personlige netværk. Overordnet består deres netværk af tre forskellige grupper: 1) 46 % har fået kendskab til værkstedsafdelingerne igennem de andre faciliteter, der findes på Sundholms præmisser; nemlig Caféen, Herbergcentret og Bocentret, 2) 42 % har fået kendskab til værkstedsafdelingerne igennem deres eget personlige netværk af venner, kæreste mm. og 3) 12 % har fået kendskab til værkstederne igennem Jobcenter eller andre kommunale instanser (sagsbehandler, sundhedsteam mm.) Det er de første to grupper, der fylder mest, men grænserne imellem de to grupper er flydende. Ofte er dér hvor man opholder sig, også der, hvor man har sit personlige netværk. Ekstern Caféen, Herbegcenter og Bocenter (på Sundholm) Personligt netværk Jobcenter eller lign. Spørgsmålet gik på, hvor mange værkstedsafdelinger brugerne kunne nævne, inklusiv deres eget. Lidt over halvdelen har mangler i deres kendskab til de forskellige afdelinger. Til gengæld svarede lidt under halvdelen, at de kendte alle værkstedsafdelingerne. Intern 6 værksteder 4-5 værksteder 2-3 værksteder 1-2 værksteder

13 Et samlet før og under billede på et forløb på værkstedsafdelingerne: Boligsituationen før forløb på værksted: Samlet set Samlet set ser boligsituationen før et forløb på værkstedsafdelingerne sådan ud: Hjemløse udgør 35 %, brugere som har et værelse på et herberg/bosted udgør 41 % og brugere i egen lejlighed udgør 24 %. Boform Hjemløse Bocenter/herberg Lejlighed

14 Boligsituationen under forløb på værksted: Samlet set Samlet set ser boligsituationen under et forløb på værkstedsafdelingerne således ud: Hjemløse udgør 12 %, brugere som har et værelse på et herberg/bosted udgør 39 % og brugere i egen lejlighed udgør 49 %. Sammenligner man boligsituationen for brugerne før og under et forløb på værkstedsafdelingerne, er det tydeligt for enhver, at der er en stor forandring at spore. Der er en stor nedgang i hjemløsheden, en nedgang på 23 % point. Der er en lille nedgang på 2 % point på Herberg/Bosted. Den markante stigning ses i at hele 25 % point er flyttet i egen lejlighed under forløbet på værkstederne. Aktivitetscentret Sundholms tilbud om beskæftigelse synes således at have bidraget til at stabilisere og forbedre brugernes levevilkår markant. Boform Hjemløse Bocenter/herberg Lejlighed Misbrug før forløb på værksted: Samlet set Samlet set er misbruget før et forløb på værkstedsafdelingerne den, at 16 % af brugerne indtager narkotiske stoffer, 28 % har et alkoholmisbrug, 46 % et blandingsmisbrug, 2 % vil ikke oplyse det og 8 % er afhængighedsfrie. Misbrug Stoffer Kun alkohol Blandingsmisbrug Uoplyst Afhængighedsfri

15 Misbrug under forløb på værksted: Samlet set Misbruget under et forløb på værkstedsafdelingerne, ser således ud: 5 % af brugerne indtager narkotiske stoffer, 16 % har et alkoholmisbrug, 32 % et blandingsmisbrug, 7 % ryger kun hash, 2 % vil ikke oplyse det og 38 % er afhængighedsfrie. Nedgangen i brugernes misbrug af stoffer og alkohol er stor, når man sammenholder data fra før og under et forløb på en af værkstedsafdelingerne. Brugere som kun indtager narkotiske stoffer er faldet med 11 % point, nedgangen i alkohol er 12 % point, for blandingsmisbrug er der en nedgang på 14 % point. Man kan se at der sker en stigning i brugere som kun ryger hash på 7 % point og brugere som efter et forløb på værkstedsafdelingerne er blevet afhængighedsfrie er steget med 30 % point. Generelt kan man sige, at der stadig er brugere med et misbrug i de forskellige værkstedsafdelinger, men for brugere på stoffer, alkohol eller brugere som har et blandingsmisbrug er der en stor nedgang i forbruget under forløbet på værkstedsafdelingerne på i alt 37 % point. Stigningen på brugere der kun ryger hash tolkes ikke som en negativ udvikling, snarere som en forbedring i en positiv retning. En bruger som går fra at tage hårde stoffer til kun at ryge hash anser Aktivitetscentret Sundholm som en forbedring, om end der stadig betragtes som et misbrug, er det i et mere afdæmpet omfang. De markante ændringer ses i stigningen af afhængighedsfrie brugere, de stiger med hele 30 % point under et forløb på værkstedsafdelingerne. Misbrug Stoffer Kun alkohol Blandingsmisbrug Kun hash Uoplyst Afhængighedsfri

16 16 rivs 3. Brugernes trivsel og kommentarer til deres arbejdsmiljø på værkstedsafdelingerne 78 % er meget tilfredse med arbejdsmiljøet og føler, at værkstedet bidrager til deres velvære. 38 % roser personalet i meget høje toner. 68 % har søgt hjælp hos personalet i konkrete sager og alle har været tilfredse med den hjælp, de har fået. 10 % er kun nogenlunde tilfredse. 8 % af disse giver som begrundelse, at tilbuddene om beskæftigelse lukker for tidligt. Der skulle være åbent hele dagen. De sidste 2 % mener, at de ikke har indsigt i driften af værkstederne (ville gerne se regnskaber og vil gerne have mere indblik generelt i ledelsesstrategi mm.). 12 % er direkte utilfredse. Begrundelsen er, at der har været for mange omstruktureringer, flytninger til andre lokaler, generelt flytterod, at der er for lidt at lave og ledelsen ikke ser eller hører dem. Der er mangel på kommunikation og koordinering. 2 % af de direkte utilfredse nævner også, at der er for korte arbejdstider. Til sammenholdelse af de overordnede resultater er det 84 % af alle adspurgte, der er tilfredse med deres egen arbejdsindsats. Overordnet viser undersøgelsen også, at der er et stort behov for værkstederne, og at man især nævner fællesskab, at føle sig værdsat og behøvet og det, at tilknytningen til værkstedet giver den enkelte noget stå op til om morgenen og reducerer misbrug. Hertil kan nævnes at 92 % mener, at værkstedet giver dem noget at stå op til om morgenen samt det, at det giver dem en følelse af fællesskab, som de ellers ikke oplever. At 88 % mener, at værkstedet er med til at give dem struktur og gode vaner i hverdagen.

17 el 17

18 18 Misbrugsvaner nedsættes eller halveres JF. s. 14 og % mener desforuden, at værkstedet giver dem en følelse af ansvar og betydning og 86 % oplever, at de har stor medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejde. En vigtig observation er, at alkohol- og eller stofmisbruget foregår, når de har fri fra værkstedet og, at 34 % på spørgsmålet om, hvad de foretager sig, når de ikke er på værkstedet, ærligt svarer, at de drikker mm. I de tilfælde blev de spurgt om, de ville drikke mere, hvis de ikke opholdt sig på værkstedet. Alle de adspurgte svarede, at det ville de. Endvidere viser spørgsmålene om mad (i forhold til den udleverede spisebillet og i forhold til, hvor mange gange, de får noget at spise) at spisebilletten er meget vigtig. Den udgør i de fleste tilfælde det eneste måltid mad, de får den dag. 72 % af de adspurgte spiser ikke andet end det måltid mad, der serveres igennem spisebilletten og det franskbrød, der serveres på værkstederne. Med hensyn til oplevelsen af vold, trusler om vold eller konflikter af forskellig art er det 12 %, der har oplevet det, de beskriver som handlinger af mindre voldelig karakter (det vil sige vold, der ikke er rettet direkte mod personer, men mere vold rettet mod inventar med mere) eller mindre konflikter (skænderier og diskussioner). Det opleves ikke af brugerne som et decideret problem, som personalet kan løse. Ud af de adspurgte er der dog helt op mod 36 % der har oplevet vold og trusler om vold udenfor værkstedsafdelingerne på Sundholms præmisser. Alle adspurgte mener ikke det kan løses eller mindskes med mindre der konstant var politi og personale på præmisserne, hvilket af alle anses som værende et umuligt projekt.

19 KONKLU19 4. Konklusion Den generelle værkstedsdel og beskæftigelse efter serviceloven Tre overordnede punkter trækkes ud af undersøgelsen: Forbedring af boligsituation Nedsættelse af misbrug Bedre trivsel og større fællesskabsfølelse Boligsituationen: En bolig er for manges vedkommende ikke eksisterende, når de stifter bekendtskab med Aktivitetscentret på Sundholm første gang, men på baggrund af denne undersøgelses dataindsamling ses en markant forbedring i brugernes boligsituation under forløbet i Aktivitetscentrets sociale beskæftigelse. Ud fra de indsamlede data kan man se en stor nedgang i hjemløsheden på den ene side og på den anden side kan man omvendt se en markant stigning på brugere som har fået egen lejlighed. Aktivitetscentret Sundholms erfaringer understøtter, at mange af brugerne under et forløb på et af beskæftigelsestilbuddene mærker en positiv forandring i deres boligsituation og dermed deres situation generelt. De får en større ro i deres hverdagsliv gennem en positiv forbedring af deres levevilkår og livskvalitet. Misbrug: Nedsættelsen af misbrug er det andet hovedpunkt i konklusionen. Som følge af at brugerne får en dagligdag på en af værkstedsafdelingerne og at de kommer ud af hjemløsheden, så kan det ses ud af undersøgelsens datamateriale at misbruget mindskes markant. Under forløbet i den sociale beskæftigelse er der et fald i brugere på stoffer, alkohol og blandingsmisbrug. Nogle brugere er gået over til kun at ryge hash og det kan yderligere ses at hele 30 % point af brugerne, efter eget udsagn, er blevet afhængighedsfrie under forløbet på værkstedsafdelingerne. På baggrund af Aktivitetscentret Sundholms erfaringer og brugernes generelle udsagn bidrager beskæftigelsen til at brugerne får en stabil hverdag, med noget at stå op til. De bliver en del af et fællesskab og får en følelse af at kunne bruges til noget. De bliver set og hørt af personalet og de andre brugere og de bliver rummet uden fordomme. Aktivitetscentret Sundholms tilbud om beskæftigelse bidrager derved til et indhold i tilværelsen for det enkelte menneske, og dermed også en fornyet tro på livet.

20 20 Bedre trivsel og større fællesskabsfølelse: Brugernes egne ord og stemme kommer frem i deres kommentarer om trivsel og arbejdsmiljø, hvor 78 % af brugerne er meget tilfredse med arbejdsmiljøet og føler, at værkstedet bidrager til deres velvære. Overordnet viser undersøgelsen også, at der er et stort behov for værkstedsafdelingerne. Det sociale netværk skærpes og flere brugere nævner især fællesskabet som et væsentligt punkt i hverdagen. Det at føle sig værdsat og behøvet og at tilknytningen til værkstedsafdelingerne giver den enkelte noget stå op til om morgenen gør at mange reducerer misbruget betydeligt. Det kan nævnes mere specifikt at 92 % mener, at værkstedsafdelingerne giver dem noget at stå op til om morgenen, samt det at det giver dem en følelse af fællesskab, som de ellers ikke oplever. At 88 % mener, at værkstedsafdelingerne er med til at give dem struktur og gode vaner i hverdagen. 80 % mener, at værkstedet giver dem en følelse af ansvar og betydning og 86 % oplever, at de har stor medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejde. Mange af brugerne roser personalet, og de siger ydermere, at når der har været behov for hjælp har de været tilfredse med den hjælp de har modtaget fra medarbejderne. Der er en utilfredshed over besparelsen og de omstruktureringer som det har afstedkommet. Det har skabt uro og usikkerhed blandt brugerne. Afslutningsvis skal det påpeges som det også gøres i indledningen, at Aktivitetscentret Sundholms tilbud om beskæftigelse synes at gøre en stor forskel og kan lægge grundstenene for en forandring, selv når livet er allermest kaotisk. Det giver struktur på et ellers strukturløst liv og kan blive starten til, at anderledes mennesker kan honorere nogen af de krav, som det omkringliggende samfund sætter op. Kobling til rapport om Aktivitetscentret Sundholms Café Køkkenet fremstilles i begge rapporter som væsentlig, i det køkkenet står for hovedernæringen for de fleste af brugerne. Hovedparten af brugerne af både Café og Værksteder har hørt om tilbuddene fra deres eget netværk. De fleste af brugerne fra Værkstedsafdelingerne har hørt om tilbuddet, da de overnattede i Caféen. 50 % af brugerne af Caféen begår kriminalitet, hvilket er mange, men sammenholdes det med brugerne af Værkstedsafdelingerne falder kriminaliteten, når de arbejder hver dag. Det sammen gør sig gældende for misbruget.

21 21 Der kan derfor trækkes en positiv linje på flere aspekter i brugernes liv, når de starter i Caféen og derefter vælger, at arbejde på Værkstedsafdelingerne. Det viser en kontinuerlig sammenhæng i Aktivitetscentret Sundholm, som ikke altid er synlig. Det viser også, at det først er muligt for hovedparten af brugerne at indgå forløb på værkstedsafdelingerne, når de har fået et akut boligtilbud. I begge kerneområder er det gennemgående, at der er stor tilfredshed blandt brugerne med tilbuddene. Trivselsundersøgelsen for medarbejderne i 2010 havde samme udfald og det er nærliggende, at kæde de to ting sammen. En god og sund institution skal vise positivt udfald på både brugersiden samt hos medarbejderne det skal tilføjes, at året for undersøgelserne, er det år, hvor institutionen var underlagt den største besparelse hidtil

22 R E D KIL Kildehenvisninger Internt Kildemateriale: Caféen, 30 brugerinterviews, 2010 Værkstederne, 50 brugerinterviews, 2010 Eksternt kildemateriale: Grundlæggerne: Erfaringer og resultater med et aktiveringsprojekt for de mest socialt udsatte voksne i København, Malene Lind, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Et holdepunkt i hverdagen og noget at tage sig til, Dorrit Pedersen, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Projektkontoret, 2006 Billeder fra Hverdagen, Preben Brandt og Mette Kirk, AFK Forlaget, Tiggeri i København En sociologisk undersøgelse, Lotte Sangstad, Projekt Udenfor, Udelukkende Velfærd, Preben Brandt, Gyldendal, Tak til: En stor tak skal lyde til alle de brugere som har deltaget i undersøgelsen og som har muliggjort tilblivelsen af denne. Der skal siges en stor tak til cand. mag. og ph.d. Pia Schertiger som er den bærende kraft i tilblivelsen af undersøgelsen, samt til cand. mag. Lotte Walther Skyt som med snilde har redigeret undersøgelsen til den form den har i dag.

23 efter skrift Efterskrift Aktivitetscentret Sundholms organisering anno Budgetaftalen i Københavns kommune 2011 medførte betydelige besparelser i Aktivitetscentret, hvilket også medførte organisatoriske ændringer i Aktivitetscentret. Aktivitetscentret har nu 3 afdelinger som er Cafeen, Cykelværkstedet og Den Flexible Beskæftigelse. Cafeen og Cykelværkstedet er forblevet intakte, men man har valgt at sammenlægge 4 værksteder til én enhed, det drejer sig om værkstederne terræn, rengøringen, grundlæggerne og multiværkstedet som nu er blevet til Den Flexible Beskæftigelse. Et beskæftigelsestilbud som har til formål at få medarbejderne og brugerne til at arbejde tættere sammen, samt at øge fleksibiliteten og mangfoldigheden i beskæftigelsestilbuddene. Efter omstruktureringen er Aktivitetscentret blevet beskåret til 33 beskæftigelsespladser, hvoraf Cafeen har 2 beskæftigelsespladser i køkkenet og Cykelværkstedet har 5 pladser. Den Flexible Beskæftigelse er normeret til 26 beskæftigelsespladser.

24 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen December 2011