Gruppemusikterapi med yngre mennesker med demens et eksplorativt studie med fokus pa psykosocial støtte, perception, mentalisering og symbolisering

Transkript

1 Gruppemusikterapi med yngre mennesker med demens et eksplorativt studie med fokus pa psykosocial støtte, perception, mentalisering og symbolisering Hugo Jensen & Lars Ole Bonde, AAU Hermed et godt råd til sundhedsstyrelsen Og Worlds Health Organisation: Tænk ikke kun på lægeinstrumenter Men også på musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring Skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong Og et stænk Gustav Winckler Eller noget i den dur. Musikken gør en svag på en måde Så man blir stærk. Benny Andersen Nomader med noder

2 Sundhedsfremmende musikanvendelse Musikterapi MusikMedicin Helsemusikere Musik som sundhedsfremme Musik som afledning/ underholdning på institutioner Lars Ole Bonde, professor emeritus i musikterapi, Aalborg Universitet og i musik & helse, Norges Musikkhøgskole.

3 Musikken påvirker mennesket på 4 specifikke områder Biologisk: Lyd og klang er vibrationer, som påvirker kroppen direkte Psykologisk: Musik er et sprog (med grammatik og indhold ), som taler til os, og som vi kan udtrykke os gennem Socialt: Musik er en aktivitet, som engagerer og forbinder mennesker Eksistentielt: Gennem musik kan vi opleve dyb, ikke-verbaliserbar mening Teori af Ruud/Bonde i bogen Musik og menneske (2011)

4 Pilotprojekt på Aalborg universitet april - juni 2018 Gennem videoobservation af gruppemusikterapiforløb med yngre demensramte mennesker og efterfølgende interviews ønsker vi at undersøge, om og i givet fald hvordan gruppemusikterapi kan fungere som psykosocial støtte for en gruppe yngre mennesker med demens? - hvilket er stærkt underbelyst i eksisterende forskning. Der eksisterer endnu ikke meget forskning af demensramte under 65 (Raglio et al., 2012; Spreadbury et al., 2016, 2017) Først de seneste år forskes der i betydningen af at tage udgangspunkt i den enkelte demensramtes personlige musiksmag (Garrido et al., 2018)

5 Deltagere - metode Seks let til moderat demensramte personer i alderen år deltog i 2018 i 11 sessioner med Hugo Jensen som musikterapeut, 3 mænd og 3 kvinder. Efter ottende session gennemførte prof. Lars Ole Bonde interviews af hver enkelt deltager, hvorunder der blev vist videoklip fra forløbet (stimulated recall). I de sidste tre sessioner blev der arbejdet med sangskrivning. De to ansatte, som var gennemgående i forløbet, blev interviewet efter sidste session. Alle sessioner og interviews blev videofilmet. Gennem interviews og analyse af videooptagelser er gruppemusikterapi med denne særlige målgruppe således blevet belyst, både set fra deltagernes eget, omsorgsgiveres og et musikterapeutisk perspektiv. Materialet er blevet transskriberet og analyseret (Braun & Clarke, 2006)

6 Træning og Ra dgivning Aktivitetscenter Huset Lindehusene afd. A (tidligere afdeling 700) Lindehusene afd. B Et tilbud for hjemmeboende med demens i den tidlige fase Et tilbud for yngre med demens Et bo-tilbud med 18 boliger for yngre med demens og 9 skærmede boliger Et bo-tilbud med 32 skærmede boliger Tidsafgrænsede fysisk og kognitive træningsforløb Ra dgivning og undervisning Pa rørendegrupper Sociale relationer Betydningsfulde aktiviteter Struktur og overgange Pa rørendesamarbejde Pleje og omsorg Hverdagsrehabilitering Sociale aktiviteter Palliation Pa rørendesamarbejde Pleje og omsorg Hverdags-rehabilitering Palliation Skærmede aktiviteter Pa rørendesamarbejde Center for Demens Lindehusene (tidligere Pleje- og Demenscenter Klarahus)

7 At gå et andet sted hen end sproget - et casestudie af klinisk improvisation med en demensramt person i et langt musikterapiforløb (2017), Hugo Jensen Specialet og fire videoklip ligger online på CEDOMUS, Center for dokumentation og forskning i musikterapi Alzheimerforeningens nye strategi Tættere på livet med demens: overgangene -fra mistanke til demensdiagnose -fra let demens til svær demens -fra eget hjem til plejehjem -fra pårørende til efterladt

8 Nationale kliniske retningslinjer 2019 Musikterapi anbefales i behandling af BPSD, men arbejdsgruppen bag anbefalingen ønsker at få belyst effekten af musikterapi som psykosocial intervention. Som forebyggende indsats anbefaler sundhedsstyrelsen bl.a. reminiscensterapi og psykoedukation, men ikke musikterapi (endnu).

9 Jeg går da bare videre, men..

10 Musik og folkesundhed Der er en sammenhæng mellem at spille/synge dagligt på den ene side og sundhed og den sundhedsrelaterede livskvalitet på den anden side. Blandt de årige bruger 62.2% musik til afslapning og 38.7% musik til at regulere følelser og stemninger (Ekholm, Juel, & Bonde, 2015)(Ekholm & Bonde, 2018) Hvilken musik er godt at høre, hvis du er/eller gerne vil være: -glad? -trist? -vred? -afslappet? -fuld af energi og vil danse? Model af James A. Russel (1980) gengivet af Erik Christensen (2017)

11 Systematisk anvendt musik, sang og dans kan bidrage til oplevelse og oplivelse for personen med demens, for pårørende og for personalet. (Bonde & Ridder, 2017) Sundhedsstyrelsens hjemmeside: - musik og sang som kommunikationsform

12 Eksempler på deltagernes musikpræferencer Eric Clapton, Creedence Clearwater Revival, John Mayer, The Rolling stones, The Beatles, The Clifters, Cliff Richard, Smokie, Deep Purple, Beck Hansen, Jack Johnson, Norah Jones, Nick Cave, Kate Bush, Phil Collins, Tom Waits, Sort Sol, David Bowie, Amy Winehouse. Klassisk musik Snakkede vi om det med de gamle melodier? Hvor det er anderledes for os, der er yngre som altså ikke nyder at sejle op og ned af åen. Det er rock-generationen, ikke? Rock, pop citat fra interview af deltager

13 Anvendte metoder i pilotprojektet - Musiklytning (af kendt og ukendt musik) - Re-creating (fællessang) - Improvisation (goddag/farvel/tema/spilleregel) - Krop og stemme - Bevægelse og dans - Guided afspænding - Sangskrivning

14 Tanker om musikkens muligheder

15 Lars Ole Bonde Krop og stemme.. Og morsomt..? På en negativ måde? Var den tryghed der fra starten? Men det også det med det barnelige at sige lyde. H Det føles underligt. Jo. Men man kan godt blive lidt genert ved at bruge sin stemme sådan. Det er grænseoverskridende. Det kunne det være for nogen. Jeg tror, at man skal være i en absolut tryg gruppe, hvor man kender hinanden. Alligevel så er det en uvant ting at gøre. Så på den måde kan man godt blive lidt hæmmet.og værre det jo heller ikke. Men jeg kan jo samtidigt mærke, at det giver mig noget at få lov at råbe højt for jeg er så stille normalt, så jeg tror det er godt også det der danse-agtige, at flippe ud. Det tror jeg, alle har brug for.

16 Regulering op i arousal

17 Regulering ned i arousal

18 Containing Lars Ole Bonde Det var meget interessant med Fauré, det første stykke, hvor du sagde, at der var en stor ro, men også en vemod i den. Og så sagde du, at det var vigtig også at kunne være i den stemning som om musikken skabte et rum, man kunne være i. Er det en god beskrivelse af, hvad det er? Kan man sige det sådan, at det er vigtigt at få lov til at bryde sammen af og til? Hvorfor er det vigtigt? Og man får lov til at være med nogle følelser, der er vanskelige? H Ja, det synes jeg. Det beskriver jo også her, at ind imellem er der en, der bryder sammen. Og så får vi trøst af personalet. Det er vigtigt Jeg ved ikke om det gør, at man er nærmere hinanden, men. jo, man åbner sig op for hinanden, hvis man bryder sammen. Og det er sørme godt.

19 video Symbolisering - når musikken bliver referentiel Stop this train I want to get off and go home again I can't take the speed it's moving in I know I can't But, honestly, won't someone stop this train? John Mayer

20 De tre R er i musikterapi Fokus og indhold Musik Formål Ramme Opmærksomhed og genkendelse. Musik som cueing der signalerer konteksten. Musik i en genkendelig At skabe en tryg og genkendelig ramme Genkendelig struktur struktur med start, genkendeligt via stabilitet og cues forløb og afrundling Regulering Arousalregulering. Beroligelse ved høj Musik kan regulere gennem tempo, dynamik, klangfarve m.m. Et afbalanceret arousalniveau gør det muligt at arousal. Stimulering indgå i et samvær ved lav arousal. Relation Identitetsskabelse via erindringer og fastholdelse af resource Musik som et socialt og kulturelt fænomen. Personlig musik med en særlig betydning anvendes. Musikoplevelsen deles med andre via Model fra Musikkterapi og validering og holding. Kommunikativ eldrehelse s. 143 musikalitet. (Stige & Ridder, 2016) Salutogenese - Aaron Antonovsky Sense of Coherense (SOC)/Oplevelsen af sammenhæng (OAS) At dække psykosociale behov

21 Sangskrivning 1. vers I Huset er der hjerterum og plads til, hvem du er selv hvis du kommer til at såre andre. At bære over, det er vigtigt, også med sig selv. Vi deler meget, sammen kan vi vandre. Melodi: Tusind stykker, Anne Linnet

22 Omkvæd Jeg kan ikke mere alting, efter jeg er blevet syg. Indeni der er jeg dog den samme! Og har du brug for plads og knus og kærlighed fra mig, så tag min hånd - og sig, hvis vi skal kramme. Alting kan gå itu, men Huset det er et sted, der samler. Her er det dig og mig og os, demensen vi byder trods!

23 Vers 2 På dage, hvis det hele driller og gør pokkers ondt, så se dig om og ikke mer tilbage. At grine godt er vigtigt, faktisk også af sig selv, det løsner op, gi r liv og glade dage. omkvæd...

24 Vers 3 I Huset kan man føle, at man faktisk er normal, fordi man deler meget med hinanden. Vi træner, maler, synger, danser ting vi holder af, vi går en tur - men ikke fra forstanden! omkvæd

25 Analyse af interview med deltagerne (Braun & Clark, 2006)

26 Temaer i analyse af interview Musik og identitet Musikpræferencer Musik er mere end lyd Arousal/regulering Musikalsk livshistorie. Fortid Kvaliteter ved de anvendte aktiviteter/metoder Musik og musikterapi som frirum Tryghed Fællesskab Værdighed Selvværd Selvudtryk Forudsætninger for interventionen var tryghed, fællesskab og værdighed Der kan skabes nye selvbilleder og selvfornemmelser. Nutid

27 Tanker Adfærd Følelser Krop Der er muligheder for omsorg gennem det verbale sprog for let/moderat demensramte, som forsvinder senere i sygdomsforløbet

28 Opsamling Der var eksempler på, at de let til moderat demensramte deltagere kunne: - spejle sig i hinanden og musikken, både nonverbalt og verbalt - anvende mentalisering - forstå symbolisering Forløbet indeholdt psykoedukation, såvel som psykodynamiske elementer. Terapien gav eksistentiel omsorg, der i høj grad var centeret om og i musik Den personrettede brug af musik styrkede den enkeltes identitet og gav en fornemmelse af kontinuitet. Neuroaffektiv model af Susan Hart & Marianne Bentzen Det er det, der er med musik og hvad musik kan, altså det kan give associationer, ikke, til alle mulige ting barndom eller voksen (Citat H)

29 Demenshandlingsplan 2025 En overordnet målsætning er, at behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus pa forebyggelse, tidlig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats Værdierne bag handlingsplanen er: Værdighed, Tryghed, Indflydelse på eget liv, Respekt for forskellighed og det levede liv, En individuel, helhedsorienteret tilgang i behandling, pleje og omsorg med udgangspunkt i mennesket bag sygdommen, Meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser i hverdagen.

30 Nationale kliniske retningslinjer 2019 Musikterapi anbefales i behandling af BPSD, men arbejdsgruppen bag anbefalingen ønsker at få belyst effekten af musikterapi som psykosocial intervention. BPSD kan hos nogle behandles via psykosociale interventioner, som omfatter ma lrettede og strukturerede aktiviteter, enten individuelle eller gruppebaserede, der har til forma l at understøtte og fremme psykologiske, kognitive, funktionsmæssige og sociale ressourcer hos personer med demens (side 42).

31 Den røde tråd Jeg voksed og koksed og fandt min plads i skyggen med ryggen op mod muren: Hvorfor blev jeg født? Og hvad mon der sker, når man skal bort? Når livets skjorte bli r for kort? Hvor mon den er den røde tråd? Man må for fa n da bli til noed! Shu-bi-dua Musikken i musikterapien kan: forstærke vitalitetsfølelsen og følelsesbevidstheden skabe en ramme for øget udadrettet handling stimulere oplevelsen af at høre til i et fællesskab skabe en fornemmelse af mening og sammenhæng i livet (Bonde, 2009, s. 186)

32 Henvisninger - AAU-uddannelsens hjemmeside, med links til Forskningsklinikken og Forskeruddannelsen mm. - Information om alle musikterapiens arebjdsområder, materialer og links. MT-forskernes publikationer & projekter Dansk Musikterapeutforening Litteratur mm: Bonde, L.O. (2011) Musik og menneske. Bonde (red.) (2014) Musikterapi: Teori Uddannelse Praksis - Forskning. Forlaget KLIM. Bonde, L. O., & Koudal, J. H. (2015). Musik som identitet. Kulturstudier, 6(2), 5-8. Braun, V. and Clarke, V. (2006) Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3 (2). Ekholm, O., Juel, K., & Bonde, L. O. (2015). Music and public health An empirical study of the use of music in the daily life of adult Danes and the health implications of musical participation. Arts & Health, (September), Ekholm, O. & Bonde, L. O. (2018). Music and health in everyday life in Denmark. Associations between the use of music and health-related outcomes in adult Danes. In L.O. Bonde & T. Theorell (Eds.), Music and Public Health - A Nordic Perspective. Garrido, S., Stevens, C. J., Chang, E., Dunne, L., & Perz, J. (2018). Music and dementia Individual differences in response to personalized playlists. Journal of Alzheimer's Disease, Kitwood, T. (1999). En revurdering af demens: personen kommer i første række. København: Dafolo. Lindvang, C., & Beck, B. D. (2017). Musik, Krop Og Følelser. Neuroaffektive Processer I Musikterapii. Frydenlund Academic. Raglio, A., Bellelli, G., Mazzola, P., Bellandi, D., Giovagnoli, A. R., Farina, E., Trabucchi, M. (2012). Music, music therapy and dementia: A review of literature and the recommendation of the Italian Psychogeriatric Association. Maturitas, 72(4), Ridder, H. M. O. (2005). Musik & Demens: Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Klim. Ridder, H. M. O. (2007). En integrativ terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske teorier. Psyke & logos, 28(1), 20. Ridder, H. M. O. (2016). Musikterapi i en psykosocial demensomsorg i plejebolig. I Stige, B., & Ridder, H. M. O. (red.) Musikkterapi Og Eldrehelse. Oslo: Universitetsforlaget. Spreadbury, J. H., & Kipps, C. M. (2016). Measuring younger onset dementia: A comprehensive literature search of the quantitative psychosocial research. Dementia, Spreadbury, J. H., & Kipps, C. (2017). Measuring younger onset dementia: What the qualitative literature reveals about the lived experience for patients and caregivers. Dementia