Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens?

Transkript

1 Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? DemensDagene maj TIVOLI Hotel og Congress center Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj

2 Udenlandske undersøgelser Review fra 2012: 10 undersøgelser (3 kvantitative og 7 kvalitative metoder) primært fra nordiske lande Hvem: 80 år+ Hvor: I plejebolig Demente: Alzheimers sygdom, uspecificeret Metoder: Struktureret selskabsdans, terapeutisk dans Effektmåling: Tests og observation (video) Kilde: A. Guzman-Garcia, J.C. Hughes, I.A. James, L. Rochester. Dancning as a psychosocial inervention in care homes: a systematic review of literature. Int. Geriatric Psychiatry. 2012

3 Keypoints Dance research uses different approches such as therapeutic dance, dance movement therapy, social dancing and psychomotor danse-based exercise. Dance work evidence in care homes is limited: however, preliminary results show decrease in problematic behaviours and enhanced positive mood in residents with dementia and improved social interaction with care staff. The results of the review promote that dancing interventions are potentially far more than entertainment activity. Kilde: A. Guzman-Garcia, J.C. Hughes, I.A. James, L. Rochester. Dancning as a psychosocial inervention in care homes: a systematic review of literature. Int. Geriatric Psychiatry. 2012

4 Demenssygdomme Gearing et al 1995, Kosunen et al 1996, Nagy et al 1998

5 Kilde: Alzheimer`s Association. 2009

6 Svækkede intellektuelle funktioner Hukommelse - Indlæring og genkaldelse Sprog Orientering (tid, sted, personlige begivenheder) Dømmekraft Koncentration og opmærksomhed Abstrakt tænkning

7 Peter Bruhn Hukommelsen Elementer og processer Stimulus Den umiddelbare hukommelse er temporær og kan kun rumme begrænsede informationsmængder Response Indlæring Genkaldelse Langtidshukommelsen Episodisk hukommelse: Personlige hændelser og begivenheder. Erindringer som er afgrænset mht. tid og sted Semantisk hukommelse: Almén viden, viden om... Kendskab til ordenes og begrebernes betydning samt genstandes identitet og anvendelse Procedural hukommelse: Motoriske og kognitive færdigheder Simple automatiserede reaktioner, reflekser og vaner Bevidst: Erindringer og viden er repræsenteret i bevidstheden og kan formuleres sprogligt (eksplicit) Ubevidst: Grundlaget for procedurer, færdigheder, handlinger og reflekser kan ikke formuleres i ord (implicit)

8 Hukommelsens tidsgradient Begyndende demens Rask alderdom Barndom Ungdom Voksenår Demens tid Erindringernes tidsgradient: Fjernhukommelse (blå) og korttidshukommelse (rød) Kilde: Peter Bruhn. 2007

9 Reminiscens Definition: Systematisk anvendelse af minder og erindringer, som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens Kilde: Claire Gudex m. fl.: Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens. Syddansk Universitetsforlag 2009

10 Brug af minder og positive erindringer At være barn på danseskole De fine sko Tøjet og håret Dansepartneren

11 Kilde: Rolf Bang Olsen m. fl. : Demensefteruddannelse. Munksgård Danmark Kropszone (revir)

12 Dans med demente hvorfor? Hovedparten af ældre har haft dansetraditioner gennem hele livet Tidlig indlært motorisk funktion fra barndommen er intakt dvs. at langt de fleste med selv svær demenssygdom stadig vil være i stand til at kunne huske enkle dansetrin. At motoriske dansefærdigheder kan vækkes ved at dansepartneren guider i dansen eller den demente har mulighed for at spejle (gøre efter) ved at se andre danse. Den demente vil kunne opleve succes ved at kunne udføre velkendte fysiske handlemønstre. Dans giver glæde, motion og tillader fysisk kontakt på en naturlig måde.

13 Dans med demente hvorfor? Dans er en kropslig udtryksmåde, som kan være velegnet, når de sproglige funktioner er svækkede. Dans skaber samhørighed om en fælles oplevelse mellem beboere, personale, pårørende og frivillige. Beboere, der ikke ønsker at deltage i dansen, kan alligevel få en glædelig oplevelse ved at observere de dansende, klappe, synge med og få en musisk oplevelse. Der kan suppleres med dejlige oplevelser i forbindelse med udøvelse af dans fx at iføre sig pænt tøj, at få ordnet hår og negle.

14 Erindringsdans er et koncept Fastlagt struktur: undervisning, danse-sessioner af 60 minutter x 8 i samarbejde med et dansepar. Afsluttes med et festligt "afdansningsbal". Herefter fortsætter personalet selv. 26 dag- og plejecentre i Hovedstadsområdet 180 instruktører i15 kommuner har deltaget i et to-dages kursus

15 At gøre sig fin til dans Kredsens Hus, Frederiksberg 2008

16 Hvem kan deltage? Alle beboere på plejecentret med interesse i at danse eller lytte til ungdommens dansemusik - også kørestolsbrugere Personalet (herrer efterlyses) Personalet skal ikke kunne danse - bare jinge! Pårørende Frivillige

17 Kilde: Frederiksberg Bladet 15. september FOTO: Martin Sørensen

18 Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? Dans giver genkendelige, personlige, positive erindringer Dans skaber glæde, fysisk aktivitet og fællesskab personale og beboere i mellem Dans giver færre adfærdsforstyrrelser, bedre humør og øger de sociale relationer Dans er motion på en sjov måde Dans er velegnet til inddragelse af frivillige og pårørende Dans er let at iværksætte på alle dag - eller plejecentre Personalet får mere arbejdsglæde? Dans på plejecentre er mere end blot dans

19 Erindringsdans TV2 Nyhederne 5. december 2011: :video-demente-danser-mindernefrem.html Kan også ses på: Filmklip