Sang og musik integreret i den basale pleje

Transkript

1 Sang og musik integreret i den basale pleje Oplæg ved Symposium: Livet i plejebolig

2 Fokus: Hvordan i praksis? Praksissituation: Vita er vred og modsætter sig alle former for kontakt, f.eks. når omsorgsgiver vil hjælpe hende med at komme på toilettet. Hun spytter, kradser og slår ud. Vita har en demenssygdom og bor på plejehjem i en demensboenhed Hvordan kan mødet med personer som Vita blive værdigt og respektfuldt? Hvordan kan sang og musik medvirke til, at Vita får følelsen af at blive mødt, anerkendt og forstået?

3 Post doc- projekt: Sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen overfor personer med en demenssygdom Samarbejde med 4 Demensplejecentre/demensenheder: Under Bøgen og Krogen, Demenscenter Skovgården, Mariagerfjord Kommune Sølund Plejecenter, Københavns Kommune Demensenheden, Lindegården, Vejle Kommune Strandgården, Frederikshavn Kommune Demenscenter Skovgården Sølund Plejecenter Demensenheden, Lindegården Strandgården

4 Post doc- projekt: Sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen overfor personer med en demenssygdom Projektperiode fra til og med Forskningen er finansieret af VELUX fonden Fokus på rehabilitering, hvor sang og musik praktiseres og bliver anvendt som kommunikativ interventionsform i relation til personer med demens Det overordnede mål er nå frem til en forskningsbaseret, realistisk og brugervenlig manual, som kan anvendes af institutioner, der ønsker at implementere sang og musik som kommunikativ interventionsform over for personer med demens Forskningsmetode: Aktionsforskning, hvor medarbejdere, ledere, personer med demens og deres pårørende er medforskere Stemningsbilleder fra aktionsforskningsprocessen Personer med demens der deltog i sangskrivning Individuel feedback- og supervisionsproces med omsorgsgiver

5 Opmærksomhedspunkter Personer med demens er særligt sensitive overfor, hvad andre personer føler, og lader sig i høj grad påvirke af de følelsesmæssige signaler, andre personer sender (Sturm et al. 2013) Følelsesmæssige indtryk påvirker personer med demens, så det er umagen værd at fremme positive følelsesmæssige oplevelser, for stemningen bliver hængende længe efter, at personen har glemt, hvad der foregik (Guzman-Velez et al. 2014) Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup1991,s.25)

6 Hvordan kan mødet med personer som Vita blive værdigt og respektfuldt? Fundament: Relationen - mødet En personorienteret tilgang Udgangspunkt i Nuet Brug af sang og musik: Musikalsk nærvær I vanskelige pleje- og omsorgssituationer

7 De 5 psykologiske behov (Kitwood, 2003)

8 Musik og forskning Forskning viser, at musik, når den anvendes i forskellige former for musikaktiviteter, musikterapeutisk eller i sammenhæng med plejesituationer, kan medvirke til at øge livskvalitet og sociale færdigheder samt reducere agiteret adfærd, angst og depression hos personer med demens (Ridder 2012). Foto: Aalborg Universitet

9 Hvorfor sang og musik? Via musikken kan der skabes en kontakt, der ikke er baseret på verbal kommunikation Positive erindringer og følelsesmæssige begivenheder kan lokkes frem via bestemte sange eller musikstykker Musikterapi og brug af sang og musik indeholder regulerende og stimulerende elementer; f.eks. gennem anvendelse af stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning (Ottesen & Ridder 2012; Ridder 2012; Wigram et al. 2002) Kan danne basis for samvær og handlen, uden at stille krav

10 Hvorfor sang og musik? Musikken kan enten erstatte eller kompensere for manglende sproglig kunnen (Ottesen 2016) Musik kan kompensere for manglende koncentrations- og opmærksomhedsfunktioner samt manglende muligheder og evner til at regulere arousal niveau (Ottesen 2014; Ridder 2014). Videoeksempel vises Musik er kommunikation og samhandling, hvor musikkens betydning bliver til i komplekse kommunikationsprocesser (Ruud, 1990).

11 Musikalsk nærvær - En måde at kommunikere på - udenom ordene, og med brug af musik og sang i en eller anden form - Væren fremfor gøren : Omsorgsgiverens rolige tilstedeværelse og evne til at være, kan få personen med demens til at slappe af - At aflæse personen med demens og afstemme sig efter, hvor personen med demens er - At afvente og give plads til personens initiativer, så samværet sker på personens præmisser

12 Musikalsk nærvær - Nærvær formidlet gennem blid sang, nynnen eller nonverbalt gennem musik - Formål: at berolige og aflede eller som indgangsport til at skabe kontakt med en person med demens - Betydningen af udtrykket sang uden ord - dvs. at nynne: Kan virke mindre krævende end at synge. At nynne kan også virke selvberoligende for omsorgsgiveren dvs. det kan være en indgangsport til både at få skabt nærvær og selv blive nærværende hos en person med demens (Ottesen, 2014).

13 Grundstenen i musikalske interaktioner At skabe en ramme for et trygt og positivt samvær en samhandlen, hvor personens psykosociale behov dækkes (Ruud, 1990)

14 Arousalregulering og cues Arousal: - Personer med demens kan have vanskeligt ved selv at regulere arousal - Lavt arousalniveau: Kan f.eks. vise sig pga. for få stimuli i dagligdagen - Højt arousalniveau: Kan være relateret til den sygdommæssige tilstand, men ydre påvirkninger som f.eks. støj og uro eller manglende forståelse fra omgivelserne kan også have indflydelse - I en afbalanceret tilstand mellem årvågenhed og afslappethed vil en person med demens være åben for indtryk og kontakt med omgivelser og andre personer (Ridder, 2005a) Arousalregulerende teknikker: - At arbejde bevidst med puls, tempo, toneleje, brug af stemme, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning

15 Kvalitativ musikbiografi Model udarbejdet af Aase Marie Ottesen At synge/deltage i sang At udøve musik/spille på musikinstrumenter Sange, der forbindes med særlige oplevelser Musikstykker, der forbindes med særlige oplevelser Forskellige typer musik, der ikke falder inden for personens smag/der foretrækkes Musikalske højdepunktsoplevelser Positive begivenheder, hændelser og oplevelser Barndom Ungdom Tidlige voksenliv Voksenliv Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser De seneste livsår

16 Min musik - PRØV Noter en sang som du husker blev sunget i dit barndomshjem Noter en sang du har danset kinddans til Noter en sang som gør dig rigtig glad Noter en sang som let gør dig rørt Et stykke musik du hører meget for tiden

17 De 3 R-er Ramme: Opmærksomhed, cuing, genkendelse, hukommelse Regulering: arousal, stimulere, berolige, tryghed Relation : validering, holding, dække psykosociale behov (Ridder 2005 a og b; Ridder et al. 2006; Ridder 2014)

18 Et eksempel musiksessioner (Ottesen 2014) At afholde musiksessioner med udgangspunkt i de fire trin et eksempel:

19 De 3 R-er i plejesituationer At sætte en ramme omkring en omsorgshandling, hvor der arbejdes med struktur og forudsigelighed i forbindelse med nonverbale elementer og cues til at bære igennem en konkret vanskelig plejesituation (Ottesen 2014)

20 Validering af følelser Naomi Feil: Gladys Wilson and Naomi Feil.mp4

21 Eksempel: brug af plejesang Morgenvers: God morgen kære Hanne nu skal du vågne op og vi skal starte sammen så dagen bli r i top. TIL PLEJEN: Nu skal du ud og vaskes tra la la la la la For det er tid at vaske tra la. Nu skal du have creme på tra la. For det er tid til creme på tra la. 2 Videoeksempler vises Nu skal du have tøj på tra la. For det er tid til tøj på tra la. Nu skal du børste tænder tra la. For det er tid til tænder tra la. Nu skal du vaske ansigt tra la. For det er tid til ansigt tra la. Sang: Jeg ved en lærkerede Eksempel udarbejdet af musikterapeut Ulla Ladegård, demensenheden Vejle

22 Ideer til plejesange Ved vækning: I østen stiger solen op Jeg ved en lærkerede Årstidssange Ved gang: Vi skal gå hånd I hånd Ud og gå en tur Først det ene ben Pleje: Enebærbusk Se min kjole Du skal børste dine tænder Boogie-woogie Op af seng: Op lille Gerda Sig godmorgen Aftenpleje: Solen er så rød Vuggesange Salmer Ideliste udarbejdet af : Musikterapeut: Julie Kolbe Krøier

23 Brug af rim og remser Kontakt dialog - mestring Videoklip vises

24 Sang og musik i plejesituationer Sang og musik kan bruges bevidst til at: Skabe en ramme Opnå tryghed Skabe kontakt Aflede Guide Øge eller fastholde opmærksomhed

25 Musik og sang som indgangsport til at dække psykosociale behov Musikalsk nærvær Musiklytning Nynnen som beroligelse Musiklytning Validering af følelser Plejesang Plejesang Musikalsk nærvær Sang Kvalitativ musikbiografi Musikreminiscens Musikreminiscens Musik i plejen Dans Musik i plejen Deltage i kor Musikgymnastik

26 Diverse link om musik og sang Hjemmeside forskning ved Aalborg Universitet: brug af musik og sang Direkte link til forskningsprojekt om brug af sang og musik: musikogdemensrehabilitering.aau.dk Link til antologi, kapitel 10: At mødes gennem musikken - kan downloades frit her: CEDOMUS, Aalborg Universitet: Nationalt Videnscenter for Demens

27 Tak for Jeres Opmærksomhed

28 Referencer Guzman-Velez, E., Feinstein, J.S. & Tranel, D. (2014). Feelings Without Memory in Alzheimer Disease. Cognitive and Behavioral Neurology. Sep.; 27(3): Kitwood, Tom (2003). En revurdering af demens - personen kommer i første række. København: Munksgaard, Danmark. Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal. Ottesen, Aa.M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og kommunikation med personer med demens. I: Beck, A.M, Højlund, B. & Thomasen, L. S. (red). Svækkede gamle menneskers hverdagsliv. København: Dansk Gerontologisk Selskab.

29 Referencer Ottesen, Aa. M. & Ridder, H.M. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 9 (2), p Ottesen, Aa.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. (Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet). Kan downloades fra: bc2e-4d18-8f48-531c36d05582).html Ridder, H.M. O., 2005a. Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Århus: Forlaget KLIM. Ridder, H.M.O, 2005b. Musikbiografi og musikreminiscens som led i musikterapeutisk behandling af personer med frontotemporal demens. Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 4. Ridder, H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi-personer med demens. Dansk Musikterapi, 9(1), 3-12.

30 Referencer Ridder, H.M.O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I: Bonde, L. O. (red). Musikterapi: Teori-Uddannelse-Praksis-Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Forlaget KLIM. Ridder, H. M. O., Ottesen, Aa. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland. Ruud, E., Musikk som kommunikasjon og samhandling. Teoretiske perspektiv på musikterapien. Oslo: Solum Forlag. Sturm, V. E., Yokoyama, J. S., Seeley, W. W., Kramer, J. H., Miller, B. L., & Rankin, K. P. (2013), Heightened emotional contagion in mild cognitive impairment and Alzheimer s disease is associated with temporal lobe degeneration. Proceedings of the National Academy of Sciences, 110(24), Wigram, T., Pedersen, I.N., & Bonde, L.O. (2002). A comprehensive guide to musictherapy. London: Jessica Kingsley Publishers.