STUDERENDES BRUG AF PRÆSTATIONSFREMMENDE MEDICIN

Transkript

1 STUDERENDES BRUG AF PRÆSTATIONSFREMMENDE MEDICIN KABS NATIONALE KONFERENCE, 11. MARTS 2019

2 PROGRAM Præstationssamfundet Det senmoderne selv Mediernes konstruktion af køn og præstation Selve undersøgelsen Empiriske eksempler på hvordan de unge oplever presset Overvejelser om kønnede strukturer

3 Danmark har sgu ikke brug for pæne 12-tals piger. Vi har brug for nogle skøre hjerner, der kan tænke vildt og skabe nybrud inden for forskningen og samfundslivet Professor Rane Willerslev, Politiken

4 PRÆSTATIONSSAMFUNDET Anders Petersen (2016) Præstationssamfundet. København: Hans Reitzel Sørensen, N.U., Pless, M., Katznelson, N. & Nielsen, M.L. (2017) Picture Perfect. Præstationsorienteringer blandt unge i forskellige ungdomslivskontekster. Tidsskrift for Ungdomsforskning 17(2)

5 TEORIER OM DET SENMODERNE SELV Nicolas Rose (2001) Krav om selvrealisering Alain Ehrenberg (2010) Utilstrækkelighedens patologi Devine et.al (2011) Det elastiske selv Rasmus Willig (2005) Målstregen som flytter sig en imaginær autonomi

6

7 METODE Kvalitative interviews med 60 unge (18-25) i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge (fx Universitet, VIA, HF, VUC) Medikaliseret ungdomsliv? Et kvalitativt studie af unges ikke-medicinske brug af receptpligtig medicin set i forhold til deres sundhed, trivsel og risikoadfærd. (Helsefonden )

8 MINIMAL VIDEN I DK Djøf s studielivsundersøgelse: 8 % i 2017: 16 %, primært unge mænd rapporterede at de havde brugt Ritalin Ritalin bruges normalt til at behandle ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), og har den aktive farmakologiske ingrediens methylphenidate 47% primært kvinder, rapporterede at de havde brugt betablokkere (Propranolol ). BB bruges normalt til at behandle angina og højt blodtryk

9 PRESSEDE OG STRESSEDE UNGE Op mod hvert 5. barn og ung i alderen år føler sig stressede i hverdagen (Due m.fl. 2014) Præstationsræs og konkurrencepres vigtig faktor, mest udpræget blandt unge kvinder (Nielsen & Lagerman 2017) 40,5 % af danske unge kvinder (18-24) rapporterer et højt stressniveau (mænd 23.4 %) (Sundhedsprofilen 2018) De ændringer vi ser, rammer kønsmæssigt skævt.

10 LITTERATURENS OG UNGES SPØRGSMÅL Hvor går grænsen mellem behandling og forbedring/optimering? (Williams et al. 2011) Er det acceptabelt for raske mennesker at bruge medicin til forbedring eller optimering, eller er det uetisk eller snyd? (DeSantis, A. D., & Hane, A. C. 2010; Forlini, C., & Racine, E. 2009).

11 12 TALS PIGERNE I MEDIERNE Kenneth Reinecke Hansen og Jonas Nygaard Blom (2017): 215 artikler Veldokumenteret at kvinder fremstilles stereotypt i medierne Kvinder: Ambition og høj præstation kobles ofte til sygelighed og korrekthed Mænd: Ambition og høj præstation er mere positivt ladet, naturligt Stereotyper har betydning for hvordan præstationer forstås Mediernes udvælgelse og fremhævelse påvirker menneskelig bevidsthed Herunder hvordan de unge har mulighed for at tænke om sig selv (subjektpositioner).

12

13 TO CASES: AXEL OG HANNA De to cases repræsenterer to slags strategier mht præstationspres Hver i sær har en overvægt af unge kvinder, henholdsvis unge mænd. Axel: middelklassebaggrund, privatskole, nu eliteuddannelse. Bruger ADHD medicinen Ritalin, for at blive, som han siger: den bedste. Hanna: fra et ikke-akademisk hjem, hvor der har været psykisk sygdom, men også nogle ressourcer. Almindelig folkeskole. Nu i gang med sin bachelor i et mindre præstigefuldt fag. Bruger Betablokkere for at kunne klare eksamen som en slags forsikring.

14 NORMALISERING OG OPTIMERING Normalisering: medicin som en måde at nå op til det som lægen og/eller det omkringliggende samfund betragter som normal standard (Willams m.fl. 2007) Optimering: medicin som et middel til at booste performance på en mere konkurrenceorienteret måde (Willams m.fl. 2007)

15 PÅ BAGESTE RÆKKE Axel: øh gymnasietiden - altså jeg sad altid på bagerste række og spillede mobilspil ( ) det var faktisk SRP en hvor man virkelig tog sig sammen. Det er den største opgave. Jeg føler det er der jeg har lært mest på hele gymnasiet. Fordi man virkelig fordyber sig inden for et emne. Men det var sådan set de år. 1. G var man meget sådan ligeglad. Gad ikke rigtigt. Havde det bare sjovt, ik. Og 2. G, startede man med at gå i byen, og i 3. G var det skolen ( ) jeg ved godt, når jeg ikke har været god nok. Så det var sgu nemt nok.

16 PAPKASSEN Hanna : Vi skal præstere godt, fordi der er jo sådan en eller anden tanke i det her system om, at hvis man ikke får de bedste karakterer, så kan du ikke komme ind på de bedste uddannelser. Så kan du ikke få det bedste job, og så bor du i en papkasse. [I: ehm]. Altså fordi hvis du får en firer i kemi, så bor du i en papkasse lige om lidt ikke ( ) Der er den der stige, du kan komme op ad, eller også så falder du helt ned( ) Hvis du fik dårlige karakterer, så kunne du bare sidde og være ingenting agtigt ikke.

17 KONKURRENCEN (USUND) Hanna:. Så der begyndte også lige pludselig at være sådan en eller anden kultur i den her gruppe af os mennesker om, at - at nu skulle vi klare os bedre. Øhm - hvilket nok ikke var det mest sunde ( ) Øhm og så var den ene af pigerne begyndt i slutningen af anden g., tror jeg, at tage det mindre seriøst hele det der skole-noget. Og der begyndte også at være sådan lidt en altså, hun var ikke så velkommen i gruppen -agtig.

18 MASKULINT AT VÆRE LIGEGLAD Hanna: Der er sådan en eller anden maskulinitet i at være ligeglad. Og det er blevet, altså det er jo sådan lidt sejt, at de der gymnasiedrenge de skal prøve på ikke at gå så meget op i det ikke.

19 KONKURRENCEN (FED) Axel: Nå men der fik jeg 10 eller der fik jeg 12. Så vi alle sammen, der er ikke nogen tvivl om, at alle ved hvor hinanden ligger. Det er ikke fordi man bliver udstødt, hvis man er dårlig. Det er sådan internt. ( ) Altså jeg synes det (konkurrencen) er fedt, jeg synes det er vildt fedt. Det tror jeg de fleste gør.

20 AMBITION ELLER SNYD? Axel: Jeg ser dem som tager Ritalin som ambitiøse mennesker. Det forbinder jeg det stof med. Ikke som en svaghed. Men som folk, der virkelig gerne vil det. Hanna: Det er jo lidt snyd (at bruge betablokkere), ikke. Altså havde jeg været cyklist, havde det jo været doping

21 TRAMPOLIN Axel: Akademisk doping ja, det kan da godt være ja. I og med det er ulovligt og ikke alle har råd til det. Men altså - man må jo differentiere sig. Så er jeg sgu ligeglad med om det er, altså. Jeg ser det ikke som snyd, ikke som direkte snyd, det gør jeg bestemt ikke. Jeg ser det ikke som snyd til en eksamenaltså overhovedet ikke. Fordi så meget virker det jo heller ikke ( ) det gør bare at du er mere fokuseret. Det er ligesom kaffe. Du bliver mere frisk. Bare en lidt mere ekstrem form.

22 LIVSFORSIKRING/SIKKERHEDSNET Hanna: Altså jeg havde bare sådan tanken om, at jeg kunne nok ikke klare det uden, så derfor så tog jeg den der betablokker og var sådan lidt, nå men så er jeg jo sikker.

23 FORSKELSLOGIK Axel: Jeg kan ikke lide dem, der ryger hash. Jeg kender nogen, der ryger hash. Og de bliver sløve og langsomme, og jeg vil gerne være hurtig og hurtigst. Det går lidt i modsat retning, ik. Men naturligt og ikkenaturligt, det er sådan set bare, hvad der virker, ik. Synes jeg.

24 LIGHEDSLOGIK Hanna: Jeg har jo medstuderende, som ikke har en sød læge, som har lyst til at udskrive dem betablokkere, og som bare har svært ved at trække vejret ( ) nå men altså, de fleste af dem trækker jo vejret fint, så jeg prøver bare på at komme op på niveau med dem, ikke. Jeg ved egentlig ikke, hvor meget jeg snyder...

25 KØNNEDE FORBILLEDER Hanna: Hvis du ser i fjernsynet, så er der ti drenge, der ser forskellige ud, når du ser på en eller anden børne-tv-serie. Sådan en eller anden ungdoms-, du ved, disney-et-eller-andet. Nogle af dem har mærkelige næser og ting og sager. Nogle af dem har rødt hår og sådan noget. Og så piger; der er tre blonde. Og de klarer sig godt i skolen, og de kan det hele. Altså jeg tror da også, der er sådan et eller andet i, at de forbilleder, piger får, er er meget ens, og de klarer sig alle sammen godt.

26 BEGREBET 12-TALS PIGE Men 12-pige som begreb var jo sådan set ikke en ting der i gymnasiet. Det kom lige bagefter. [I: ja]. Altså vi havde trods alt ikke ordet. Men hvis ordet fandtes, da jeg gik i gymnasiet, så tror jeg, jeg havde flippet ud, for jeg fik jo trods alt aldrig tolvtaller. Det var titaller hele vejen igennem. [I: okay]. Øhm og så lige et par tolvtaller til sidst, men ellers så var det titaller. Så jeg tror, ordet tolvtalspige havde virkelig givet mig stress, hvis det havde fandtes. Fordi det havde godt nok været sådan lidt, ej det. Nu er det for meget.

27 DISKUSSION Hvad skal vil stille op med denne viden? Brug for en diskussion om hvad som er et rimeligt pres Strukturelt og ikke kun individuelt Fokus på kategorier og repræsentationer

28 Helsefonden : Gymnasieunges oplevelse af pres under uddannelse, diagnoser og medicinbrug Gymnasielæreres oplevelse af reformer etc. Lægers overvejelser over diagnosticering og medicin Tak for opmærksomheden

29 UDVALGT LITTERATUR Divine, D., Grummell, B., & Lynch, K. (2011) Crafting the elastic self? Gender and identities in senior appointments in Irish education. Gender, Work and Organisation. Vol 18(6) pp Ehrenberg, A. (2010) The Weariness of the self. Diagnosing the History of Depression in Contemporary Age. Quebec: McGill-Queens University Press. Forlini, C., & Racine, E. (2009). Disagreement with implications: diverging discourses on the ethics of nonmedical use of methylphenidate for performance enhancement. BMC Medical Ethics, 10(9), Petersen, A. (2016). Præstationssamfundet. København: Hans Reitzels forlag. Rose, N. (2001) The Politics of life itself. Theory, culture and society 18(6). pp1-29. Sørensen, N.U., Pless, M., Katznelson, N. & Nielsen, M.L. (2017) Picture Perfect. Præstationsorienteringer blandt unge i forskellige ungdomslivskontekster. Tidsskrift for Ungdomsforskning 17(2) Willig, R. (2005) Selvrealiseringsoptioner vor tids fordring om anerkendelse. I: Willig, R. & M. Østergaard: Sociale Patologier. København: Hans Reitzel.

30