ODDER SPILDEVANDSCENTER

Transkript

1 ODDER SPILDEVANDSCENTER ÅRSBERETNING 2009

2 Odder Spildevandscenter 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Året der gik Arbejdsområder... 4 Personaleforhold... 4 Økonomi... 5 Spildevandsafgift... 5 Odder renseanlæg... 7 Gylling renseanlæg... 9 Torrild renseanlæg Hundslund renseanlæg Halling renseanlæg Offentlige trixanlæg Ledningssystemet Ledningssystemet - økonomi Pumpestationer Overfaldsbygværker Regnvandsbassiner Udløbsledninger Slam på landbrugsjord Miljøfremmede stoffer Rottebekæmpelse... 17

3 Odder Spildevandscenter 3 Indledning Odder Spildevandscenter har udarbejdet årsberetning for 2009, hvori ændringer i forhold af arbejdsmæssig eller personalemæssig karakter er gjort op. Der er lavet belastningsopgørelse for de kommunale renseanlæg, der viser indhold af næringsstoffer i tilløb og afløb samt reduktionsprocenter for hvert enkelt anlæg. Formålet med denne årsberetning er at give Teknisk Udvalg og den nyudnævnte bestyrelse for det kommende forsyningsselskab og andre interesserede en kort orientering om Spildevandscentrets arbejdsområder, størrer opgaver udført i årets løb, samt en vurdering af renseanlæggenes funktion i Året der gik Den 1. februar 2007 blev aftalen om en mere effektiv vandsektor indgået mellem et flertal af partierne i folketinget. Målet med aftalen var bl.a.at: adskille af myndighed og drift (selskabsgørelse af kloakforsyningen) indføre af benchmarking for at opnå gennemsigtighed og sammenlignelige prser indføre prisloftsregulering Vandsektorloven blev vedtaget i juni måned 2009 med virkning fra 1. januar Læs mere om love og bekendtgørelse for området på Efter lovens vedtagelse blev en styregruppe nedsat. Styregruppen har arbejdet henimod dannelse af det nye selskab, således at kloakfondens aktiviteter med udgangen af 2009 samles under et tag på Spildevandscentreret. Herunder også personale fra Anlægsafdelingen på Nørregade. Der er i forbindelse med kommunalvalget udpeget de første 3 medlemmer af den kommende bestyrelse fra det politiske bagland. Derudover kommer bestyrelsen til at bestå af 2 brugere og en medarbejderrepræsentant. I løbet af 2009 er der udarbejdet materiale til dokumentation for arbejdsmiljøforhold på Odder Spildevandscenter. Den 28. oktober 2009 modtog Odder Spildevandscenter, sammen med resten af Odder kommune, beviset på Miljøcertificeringen. Odder Spildevandscenter har 2 gange i løbet af 2009 haft besøg fra Miljøcenter Århus. Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed og har på besøgene foretaget tilsyn og besigtigelse af renseanlæg, udløb, recipienter m.m. I efteråret 2009 har Envidan udarbejdet en kapacitetsvurdering af Odder renseanlæg med henblik på opgradering af den godkendte kapacitet på Odder renseanlæg. Se mere under afsnittet om Odder renseanlæg. På SRO-delen er kommunikation og datatransport til pumpestationer konverteret til GPRS. Det vil sige kommunikationen med stationerne i dag er online. Det giver hurtigere og billligere transport af data og et bedre overblik over driften i kritiske situationer.

4 Odder Spildevandscenter 4 Arbejdsområder Odder Spildevandscenter har varetaget følgende driftsopgaver i 2009: 4 mekanisk, biologiske renseanlæg. Alle med kemisk fosforfjernelse. 1 biologisk sandfilter 4 offentlige trixanlæg 53 pumpestationer 18 overfaldsbygværker 28 regnvandsbassiner 2 udløbsledninger drift af ca. 480 km. kloakledninger drift af ca. 90 km. kloakstikledninger 3 private trixanlæg rottebekæmpelse i kloaksystemet Personaleforhold På Odder Spildevandscenter er der ansat 5 medarbejdere i "marken", 1 driftsleder, 1 miljøtekniker, 1 kontorassistent på deltid og 1 rengøringsassistent på deltid. Derudover er 1 person ansat i fast flexjob. Denne medarbejder har udført forefaldende arbejde med vedligeholdelse af pladser, bygninger og grønne områder. Peder Lund blev den 8. december 2008 ansat i jobtræning, og har været beskæftiget med fejltilslutninger og forureningssager samt diverse ad hoc opgaver indtil juni måned For det faste personale (7 fuldtids- og 2 deltidsstillinger) har fraværet fordelt sig som flg.: Alm. sygdom (timer / % af total) 233 / 1, / 6,2 124 / 0,9 119 / 0,8 210 / 1,3 Sygdom, arbejdsskade (timer) Kronisk sygdom, 56 (timer) I tallene fra 2006 indgår, at 1 person har haft 120 timers fravær efter operation og senere er langtidssygemeldt (ca. 550 timer) efter byrådets vedtagelse af spareforslaget på reduktion af 1 medarbejder. I 2007 er personen fortsat sygemeldt i 4 mdr. i resten af opsigelsesperioden. Disse timer indgår ikke i regnskabet for Personalenormeringen på Odder Spildevandscenter er i løbet af de sidste år reduceret med 2 mand 1 faglært og 1 driftsarbejder og kontorassistentstillingen er nednormeret fra 25 til 20 timer om ugen. I 2009 er der i henhold til seneste overenskomstaftale indført og afholdt seniordage for personer over 58 år. I alt 120 timer.

5 Odder Spildevandscenter 5 Økonomi Drift af renseanlæg og kloakledninger: Til drift af renseanlæg, kloak og pumpestationer under kloakfonden var der i 2009 budgetteret med kr I dette beløb er medtaget kr til vedligeholdelse af grønne områder, som udføres af Driftscenteret. Tidligere blev udgiften til vedligeholdelse af grønne områder givet som en tillægsbevilling ved årets afslutning. Der blev overført et overskud fra 2008 på ca. kr Regnskabet for 2009 viser et mindreforbrug på ca. kr Der har i 2009 ikke været store nyinvesteringer eller større havari på Odder Spildevandscenter. Spildevandsafgift: På konto Spildevandsafgift til betaling af afgifter til Skat er der i 2009 budgetteret med et beløb på kr Der har i 2009 været et mindreforbrug på ca. kr Skadedyrsbekæmpelse: På konto Skadedyrsbekæmpelse er der i 2009 budgetteret med en udgift på kr og en indtægt på kr Fra år 2008 er der overført et underskud på ca.kr Det samlede underskud for 2009 er på ca. kr Spildevandsafgift Med Lov nr. 490 af 12. juni 1996 om Afgift af spildevand er der fra 1. januar 1997 indført betaling for udledte stofmængder fra alle offentlige og private renseanlæg. Spildevandsafgiften beregnes i 2009 ud fra følgende takster: Stof Afgift (kr./kg) 2009 Total-kvælstof 20 Total-fosfor 110 Organisk materiale (BI 5, mod.) 11

6 Odder Spildevandscenter 6 Som det ses i diagrammet, er det ikke alene indholdet af næringsstoffer i det rensede spildevand, der afgør spildevandsafgiftens størrelse. Nedbørsmængden har afgørende betydning, da mængden af spildevand til renseanlægget varierer med denne. I det følgende skema ses de kommunale anlæg, for hvilke der afregnes spildevandsafgift, størrelsen af anlægget (belastning), samt det beløb der betales for udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof for hvert enkelt anlæg. Anlæg Belastning Afgift kr./pe Beregnet afgift PE kr. Odder renseanlæg ,- 5,- 9, kr. Gylling renseanlæg ,- 11,- 18, kr. Hundslund renseanlæg ,- 35,- 83, kr. Torrild renseanlæg 227 8,- 7,- 9, kr. Halling sandfilteranlæg ca ,- 114,- 130, kr. Ondrup trixanlæg ca ,- 298,- 261, kr. Søby trixanlæg ca ,- 200,- 142, kr. Tunø trixanlæg ca ,- 134,- 127, kr. Tunø Havn trix kr. Afregnet i alt kr.

7 Odder Spildevandscenter 7 Odder renseanlæg På Odder renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: Ny iltmåler i udløbsbrønden. Alle iltmålere er nu udskiftet til optiske iltmålere. Montering af slamtørstofmåler ved centrifugen. Renovering af transportbånd i containerbygning, bånd og ruller er udskiftet. Udskiftning af slamcontainere Vandinstallationer på Odder renseanlæg er gennemgået. Overflødige aftapningshaner på brugsvand er afmonteret sor at minimere risiko for forurening af drikkevandet. Renovering af slamtransportbånd Monteret med nye bånd og ruller Odder renseanlæg er i henhold til Spildevandsplanen godkendt til en kapacitet på PE (mekanisk forbehandling er forberedt til PE). Kloakoplandet til renseanlægget er øget gennem årene. Med tilslutning af Hov, Nølev, Randlev, Ondrup og Assedrup og Rude i det kommende år, overskrider anlægget nu den godkendte kapacitet. Envidan blev bestilt til at foretage beregning og vurdering af anlæggets nuærende kapacitet. I forbindelse med renovering af beluftningssystemet på anlægget i 1999, blev selve beluftningskapaciteten udvidet med 66 %. Og senest i 2008 fik vi lavet styring af anlægget efter onlinemålere. Begge dele har været medvirkende til at øge anlæggets kapacitet.

8 Odder Spildevandscenter 8 Envidan har udarbejdet en rapport, hvoraf det fremgår, at anlægget som minimum kan godkendes til PE. Ansøgning om forøgelse af anlæggets godkendte kapacitet er sendt til Miljøafdelingen i Odder kommune. Det skal til slut bemærkes, at anlægget til fulde overholder sine afløbskrav, til trods for den stigende overbelastning. Belastningsopgørelse: Anlægget overholder alle afløbskrav i Årsopgørelse 2009 Odder renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,1 Total kvælstof, N ,9 Total fosfor, P ,7 Årsopgørelse 2009 Recipientbelastning Norsminde Udløb, total Saksild Bugt Fj. kg/år kg/år kg/år Organisk stof, BI Total kvælstof, N Total fosfor, P Udviklingen i strømforbrug og belastning på Odder renseanlæg er vist i diagrammet.

9 Odder Spildevandscenter 9 Gylling renseanlæg På Gylling renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: Ny server installeret på SRO-hovedstation i Gylling I 2008 blev der monteret udstyr til måling af ammonium og nitrat i procestanken. For at få det fulde udbytte af udstyret, skal SRO-anlægget, skal der udarbejdes en styring i SROanlægget, som styrer beluftning i anlægget. Der er endnu ikke lavet PLC-program til styring efter onlinemålinger i anlægget. Belastningsopgørelse: Anlægget overholder alle afløbskrav i Årsbelastning 2009 Gylling renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,6 Total kvælstof, N ,9 Total fosfor, P ,6

10 Odder Spildevandscenter 10 Torrild renseanlæg På Torrild renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: Sanering af el-tavlen Ny PLC-styring Belastningsopgørelse: Anlægget overholder alle krav afløbskrav i Årsbelastning 2009 Torrild renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,7 Total kvælstof, N ,0 Total fosfor, P ,0 Anlægget har ikke krav til kvælstoffjernelse, men efter ombygning i 1997 er der opnået særdeles gode resultater. Omlægning af driften til kvælstoffjernelse har samtidig betydet en reduktion i strømforbrug på over 35 %. I samme periode er anlæggets andel til spildevandsafgiften reduceret kraftigt pga. kvælstoffjernelse.

11 Odder Spildevandscenter 11 Hundslund renseanlæg På Hundslund renseanlæg er der i løbet af året udtaget 12 prøver til den statistiske kontrol af afløbskravene. Afløbskontrollen viser overskridelse af kravet til ammonium. Årsagen hertil er, at oplandet til Hundslund renseanlæg hidtil været 100 % fælleskloakeret. Sammen med meget dårlig stand i ledningsnettet, har det medført, at Hundslund renseanlæg, især i vinterhalvåret, har modtaget meget store mængder meget fortyndet spildevand. I juni måned 2009 er store dele af kloakoplandet til Hundslund renseanlæg separatkloakeret. Det betyder, at hvor anlægget tidligere har modtaget stærkt fortyndet spildevand, nu modtager spildevand, som er væsentligt mere koncentreret, også i perioder, hvor proceshastigheden næsten går i stå p.g.a. lave temperaturer i spildevandet. Der er i 2009 indkøbt og monteret en ekstra vandbremse, som gør det muligt, at opstuve ekstra vandmængder i de forreste bundfældningsbassiner i forbindelse med nedbør. På den måde udlignes belastningen på biotromlerne, og vi forventer en forbedring af rensekvaliteten i de døgn, der ellers har givet anledning til overskridelse af ammonimukrav i afløbet. Resultatet af vandbremsen er endnu ikke kendt, men vurderes i løbet af Belastningsopgøresle: Årsbelastning 2009 Hundslund renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,5 Total kvælstof, N ,8 Total fosfor, P ,7 Halling renseanlæg I år 2000 blev et nyt renseanlæg opført i Halling. Anlægget består af den gamle trixtank efterfulgt af en ny trixtank til 50 PE og en pumpestation, der løfter vandet op i et biologisk sandfilter til 50 PE. Anlægget overholder alle afløbskrav i år Offentlige trixanlæg De offentlige trixanlæg udgør Ondrup, Søby, Tunø og Tunø Havn. Alle offentlige trixanlæg er tømt 4 gange i løbet af Alle anlæg overholder afløbskravene i 2009.

12 Odder Spildevandscenter 12 Ledningssystemet I 2009 har Odder Spildevandscenter haft i alt 60 udkald til problemer af forskellig art på ledningssystemet. Kloakvand i kældre, tilstoppelser i hovedkloakken, trærødder i kloakken, ledningsbrud o.a. Af de 60 udkald drejede 6 tilfælde sig om større problemer i hovedkloakken. 3 tilfælde drejede sig om problemer i stikledningen hos private. Odder Spildevandscenter har i alt brugt 598 timer på tilsyn og vedligeholdelse af ledningssystemet i Sammenstyrtet kloak, Stiftelsesvej 24, Odder Stiftelsesvej 24, Odder I 1997 blev et større renholdelsesprogram for spuling af kloakledninger igangsat. Således udvælges hvert år et nyt område, hvor hovedkloakken højtrykspules. 2008: I Odder by: Ankjær, Nølevvej, Jernaldervej, Rude Havvej, Stampmøllevej (med sideveje), og i oplandet i Gosmer, Fensten, Falling (del af) og Ørting. 2009: Gl. Boulstrup og Boulstrup stationsby. Ledningsstrækning omlagt i Hou: Strækning af Grønnegade (mod vest) er omlagt.

13 Odder Spildevandscenter 13 Svovlbrintebekæmpelse i ledningssystemet Svovlbrinte er en giftig gasart, som dannes af bakterier i spildevand under anaerobe forhold. Problemet opstår ofte i lange trykledninger. Svovlbrinten samler sig i brønde, hvor det kan være årsag til en ubehagelig lugt (rådne æg), men allerværst kan det bevirke skader for dem, der arbejder i kloakken. Svovlbrinten omdannes under bestemte forhold i kloakken, til svovlsyre af sulfatreducerende bakterier, som kan forårsage kraftige tæringer af betonrør og elinstallationer. Trykledning fra Kysing Odder renseanlæg modtager spildevand fra Ajstrup Strand (Århus kommune) via trykledningen under Norsminde Fjord. For flere år siden blev der konstateret tæringer i betonrørene ved overgangen fra trykledningen til gravitationsledningen. Ved brug af en datalogger følges koncentrationen af svovlbrinte i området. I perioder med høj svovlbrintekoncentration, doserer vi i dag kemikalier i kloakken for at forebygge dannelsen af svovlbrinte. Der anvendes rensegrise (rensesvampe), som sendes igennem trykledningerne efter behov. Det mindsker bakteriebelægningerne på indersiden af rørene og er medvirkende til at holde svovlbrintedannelsen nede. Trykledning fra Hou På Mejsevej i Odder er der i forbindelse med tilslutning af ny pumpestation i Neder Randlev (2003), observeret lugtgener omkring pumpestationen på Mejsevej. Beboerne i området har sendt et brev til forvaltningen, der beskriver problemet. Odder Spildevandscenter har løbende foretaget målinger af svovlbrinte i pumpestationen, og siden sommeren 2003 er der doseret FIN12 i pumpestationen i Neder Randlev, for at bekæmpe dannelsen af svovlbrinte i kloakledningerne. Der er i 2003 monteret en fast svovlbrintemåler i pumpestationen på Mejsevej. Det er nu muligt at overvåge variationer i svovlbrintekoncentrationen og justere doseringen derefter. I 2006 er Mejsevej pumpestation er overdækket med alu-plader og der er etableret udsugning fra stationen via filter med aktivt kul. Dette for at fjerne svovlbrinte og minimere noget af den almindelige spildevandslugt fra stationen. På trods af tiltagene for at reducere lugtgener fra pumpestation Mejsevej, oplever beboerne stadig i perioder ubehagelig lugt fra stationen, især om sommeren. Der er lavet målinger på stedet som viser, at al svovlbrinte fra luften er fjernet gennem kulfilteret. I 2006 er der derfor lavet forsøg med, at luften fra kulfilteret gennemløber endnu en renseproces igennem et barkfilter. I 2007 er der konstateret utætheder omkring overdækningen af pumpestationen. Disse er nu tætnet. Den meget fugt i pumpestationen volder problemer, fordi det aktive kul pakker sammen når den fugtige luft suges gennem filteret. Derfor er der igangsat et forsøg med et dråbefang, som skal udskille/opsamle fugt før udluftning gennem kulfilteret. Der har ikke været henvendelser fra beoere i området i Det tyder på, at de forskellige tiltag foretaget omkring stationen har god effekt.

14 Odder Spildevandscenter 14 Ledningssystemet - økonomi Ledningssystemet i Odder kommune er meget nedslidt og i en dårlig vedligeholdelsestilstand. Mange steder er ledningerne næsten tæret væk, med deraf store driftsmæssige problemer til følge. Værdisætningen af kloakfondens fysiske aktiviteter blev i 2004 opgjort til en nyværdi på ca. kr mill. Oversigt over m3-prisen i sammenlignelige nabokommuner: Odder 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 23,60 26,88 Norddjurs 22,62 24,09 25,16 26,34 27,51 28,20 30,00 31,25 35,00 Syddjurs 26,81 27,55 29,94 31,64 33,56 34,35 31,65 32,75 34,25 Skanderborg 24,71 25,84 28,17 29,10 30,51 30,98 35,00 35,00 40,00 Hedensted 23,30 23,06 27,04 29,65 33,33 34,30 37,50 37,50 41,88 Samsø 24,38 40,00 47,50 52,50 52,50 55,00 57,50 57,50 60,00 Vandafledningsafgift - kr. pr. m 3. Nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

15 Odder Spildevandscenter 15 Pumpestationer Odder Spildevandscenter har med udgangen af 2009 i alt 53 pumpestationer i drift. Ondrup pst.: Pumpestationen er i drift med ny styring. Separering i området er igangværende. Trixanlægget i Ondrup vil efterfølgende blive nedlagt. Tunø Havn: Den gamle betonbrønd var tæret i både rør og beton. Der er sat en ny glasfiberbrønd med nye pumper og rustfri afgangsrør. Tunø: Der er monteret nye pumper i Udløbspumpestationen og Søndenom, så alle pumpestationer på øen nu er bestykket med samme type pumper. Norsminde pst: Stationen er renoveret med nye opføringsrør, ventiler og pumpefødder. Halling trix: Stationen er renoveret med nye opføringsrør, ventiler og rustfri afgangsrør. Strandgade pst.: Staionen er renoveret med nye opføringsrør, ventiler, fødder og rustfrit afgangsrør. Ny pumpestation på Tunø Havn

16 Odder Spildevandscenter 16 Overfaldsbygværker Der er indbygget 18 overfaldsbygværker på ledningsnettet i Odder kommune. I 2009 er der ført 25 tilsyn med hvert af bygværkerne. Regnvandsbassiner Odder Spildevandscenter har i 2009 udført 12 tilsyn på hvert af de 28 kommunale regnvandsbassiner. Udløbsledninger I Odder kommune er der 2 udløbsledninger fra renseanlæg, der er ført ud i havet: Odder og Tunø. Der er ført tilsyn med udløbene i Der føres tilsyn hvert andet år. Slam på landbrugsjord I 2009 er der afvandet ca ton vådt slam på Odder renseanlæg. Heraf er de ton leveret fra kommunens eksterne anlæg. Der er i 2009 produceret ton afvandet slam, som er spredt på landbrugsjord. Slammet overholder alle grænse- og afskæringsværdier til tungmetaller og miljøfremmede stoffer for udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord med god margen. Stof Enhed Grænseværdi Slam fra Odder Spildevandscenter Bek.nr. 623 af Cadmium mg/kg P Kviksølv mg/kg P Bly mg/kg P Nikkel mg/kg P Zink mg/kg TS Kobber mg/kg TS Chrom mg/kg TS PAH mg/kg TS 3 1 0,9 0,8 1,0 DEHP mg/kg TS NPE mg/kg TS ,3 <0,6 1,7 LAS mg/kg TS 1300 <200 < Slammet fra Odder renseanlæg opbevares i et slamlager i Galten. Herfra afsættes slammet til landbrugsjord i samarbejde med Miljøservice A/S. Dette er en fælles løsning for kommunerne i Reno Syd-samarbejdet.

17 Odder Spildevandscenter 17 Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er, som ordet næsten siger, stoffer, der er syntetiske og menneskeskabte, og altså ikke forekommer i naturen undtagen som følge af menneskelig aktivitet. De 4 udvalgte miljøfremmede stoffer/stofgrupper, der er afsat afskæringsværdier til i slambekendtgørelsen, er vidt forskellige i såvel oprindelse, kemisk sammensætning som nedbrydelighed. Nedenfor er givet en kort forklaring til de 4 stoffer/stofgrupper: DEHP. En ud af en række blødgørere i plastprodukter, i vandbaserede malinger, lim, lakker og trykfarver. Tilførsel af DEHP til spildevandet sker både fra husholdninger og fra industrier i form af afsmitning fra produkter vi alle anvender. DEHP fremhæves, da den anvendes i størst mængde og også påvises i størst mængde i slam fra renseanlæg. DEHP ophober sig i fødekæden, er kræftfremkaldende og vurderet som værende reproduktionsskadende, da nedbrydningsprodukterne har østrogenlignende effekter. PAH. De væsentligste kilder til PAH (Poly-aromatiske-hydro-carboner = tjærestoffer ) i spildevand er ufuldstændig forbrænding i bilmotorer, forbrændingsanlæg og boligopvarmning via brændeovne og oliefyr. Tilførslen til spildevand sker således diffust. Afskæringsværdien i slambekendtgørelsen går på summen af 9 udvalgte PAH er. En række PAH er er kendt eller mistænkt som kræftfremkaldende. LAS. LAS (Liniære alkylbenzensulfonater) er tensider/detergenter, det vil sige overfladeaktive stoffer. Størstedelen af indholdet i spildevand skyldes, at stoffet forekommer i vaske- og rengøringsmidler. Tilledning til renseanlæg kommer fra såvel husholdninger som industrier. LAS virker væksthæmmende på nogle planter og vækstfremmende på andre. NPE. Nonylphenol (+ethoxylater) er overfladeaktive stoffer, de såkaldte nonioniske tensider. Kilderne til NPE skal primært søges i industrielle vaske- og rengøringsmidler, herunder til bilvask på servicestationer, maling, pesticider, parfume og kosmetik. Der er i dag indgået frivillige aftaler med vaskepulverindustrien om at begrænse brugen af nonioniske detergenter mest muligt. Nonylphenoler er vanskeligt nedbrydelige, er akut giftigt overfor fisk og krebs og de mistænkes desuden for østrogenlignende effekter. Rottebekæmpelse Odder Spildevandscenter har i 2009 brugt 105 timer på bekæmpelse af rotter i det offentlige kloaksystem. Der er ophængt ca. 350 giftblokke i kloaksystemet i Odder kommune. I 2009 har vi modtaget 468 anmeldelser af rotter færre anmeldelser end i 2007 og Odder Spildevandscenter vil fortsætte den forstærkede indsats med bekæmpelse af rotter i år Odder Spildevandscenter, januar 2010