ODDER SPILDEVANDSCENTER

Transkript

1 ODDER SPILDEVANDSCENTER ÅRSBERETNING 2008

2 Odder Spildevandscenter Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Året der gik...2 Arbejdsområder...3 Personaleforhold...3 Økonomi...4 Spildevandsafgift...4 Odder renseanlæg...6 Gylling renseanlæg...9 Torrild renseanlæg...10 Hundslund renseanlæg...11 Halling renseanlæg...12 Offentlige trixanlæg...12 Ledningssystemet...12 Ledningssystemet - økonomi...15 Pumpestationer...16 Overfaldsbygværker...17 Regnvandsbassiner...17 Udløbsledninger...17 Slam på landbrugsjord...18 Miljøfremmede stoffer...18 Rottebekæmpelse...19

3 Odder Spildevandscenter Side 2 Indledning Odder Spildevandscenter har udarbejdet årsberetning for 2008, hvori ændringer i forhold af arbejdsmæssig eller personalemæssig karakter er gjort op. Der er lavet belastningsopgørelse for de enkelte renseanlæg i kommunen, der viser indhold af næringsstoffer i tilløb og afløb samt reduktionsprocenter for hvert enkelt anlæg. Formålet med denne årsberetning er at give Teknisk Udvalg og andre interesserede en kort orientering om Spildevandscentrets arbejdsområder, hvilke større opgaver, der er udført i årets løb, samt hvorledes renseanlæggene har fungeret. Året der gik Den 1. februar 2007 blev en aftale om en mere effektiv vandsektor indgået mellem et flertal af partierne i folketinget. Aftalen tog afsæt i ideoplæg Serviceeftersyn af vandsektoren fra 2005, udarbejdet af Miljøstyrelsen. Målet med aftalen er bl.a.: adskillelse af myndighed og drift (selskabsgørelse) indførelse af benchmarking m.h.p. gennemsigtighed og sammenlignelige priser prisloftsregulering oprettelse af en teknologiudviklingsfond til sikring af vandsektorens fortsatte udvikling, effektivitet og kvalitet Man forventede i starten ikrafttrædelse af Vandsektorloven 1. januar Processen frem mod det endelige lovforslag blev af forskellige årsager udskudt, men den seneste udmelding er, at lovforslaget forventes vedtaget inden sommerferien 2009 med forventet ikrafttrædelse 1. januar Se evt. mere om lovforslag og bemærkninger på Det er vedtaget, at uanset udfald af lovforslaget, så samles kloakfondens aktiviteter (kloak og spildevand) under samme tag på spildevandscentret. Odder Spildevandscenter har i efteråret 2008 modtaget Grøn smiley fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet foretog i august 2008 en såkaldt screening af arbejdspladsen. Besøget gav ikke anledning til bemærkninger, og vi har efterfølgende modtaget en grøn smiley for et godt arbejdsmiljø. Odder Spildevandscenter har 2 gange i løbet af 2008 haft besøg fra Miljøcenter Århus. Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed og har på besøgene foretaget tilsyn og besigtigelse af renseanlæg, udløb, recipienter m.m.

4 Odder Spildevandscenter Side 3 Arbejdsområder Odder Spildevandscenter har varetaget følgende driftsopgaver i 2008: 4 mekanisk, biologiske renseanlæg. Alle med kemisk fosforfjernelse. 1 biologisk sandfilter 4 offentlige trixanlæg 53 pumpestationer 18 overfaldsbygværker 28 regnvandsbassiner 2 udløbsledninger drift af ca. 480 km. kloakledninger drift af ca. 90 km. kloakstikledninger 3 private trixanlæg industrikontrol rottebekæmpelse i kloaksystemet Personaleforhold På Odder Spildevandscenter er der ansat 5 medarbejdere i "marken", 1 driftsleder, 1 miljøtekniker, 1 kontorassistent på deltid og 1 rengøringsassistent på deltid. Derudover er 1 person ansat i fast flexjob. Denne medarbejder har udført forefaldende arbejde med vedligeholdelse af pladser, bygninger og grønne områder. 31. december 2008 gik Alex Mønsted på pension. Han har været beskæftiget med fejltilslutninger og forureningssager, først 1 år i jobtræning og derefter i 2½ års ansættelse. Peder Lund er pr. 8. december 2008 ansat i jobtræning, som afløser for Alex Mønsted. For det faste personale (7 fuldtids- og 2 deltidsstillinger) har fraværet fordelt sig som flg.: Alm. sygdom (timer / % af total) 98,4 / 0,6 233 / 1, / 6,2 124 / 0,9 119 / 0,8 Sygdom, arbejdsskade (timer) 29, Kronisk sygdom, 56 (timer) I tallene fra 2006 indgår, at 1 person har haft 120 timers fravær efter operation og senere er langtidssygemeldt (ca. 550 timer) efter byrådets vedtagelse af spareforslaget på reduktion af 1 medarbejder. I 2007 er personen fortsat sygemeldt i 4 mdr. i resten af opsigelsesperioden. Disse timer indgår ikke i regnskabet for Personalenormeringen på Odder Spildevandscenter er i løbet af de sidste år reduceret med 2 mand 1 faglært og 1 driftsarbejder og kontorassistentstillingen er nednormeret fra 25 til 20 timer om ugen.

5 Odder Spildevandscenter Side 4 Økonomi Drift af renseanlæg og kloakledninger: Til drift af renseanlæg, kloak og pumpestationer under kloakfonden var der i 2008 budgetteret med kr I dette beløb er medtaget kr til vedligeholdelse af grønne områder, som udføres af Driftscenteret. Tidligere blev udgiften til vedligeholdelse af grønne områder givet som en tillægsbevilling ved årets afslutning. Der blev overført et overskud fra 2007 på ca. kr Regnskabet for 2008 viser et mindreforbrug på ca. kr På grund af regeringens udmelding om reduktion i bloktilskuddet, hvis driftsudgifterne oversteg budget for 2008, blev vi ved årets start opfordret til at udsætte større investeringer til år Odder Spildevandscenter har derfor udsat udskiftning af bil, udskiftning af slamcontainere, ændring af overvågning på Torrild renseanlæg, ændring af overvågning fra GSM til GPRS samt indkøb af forbrugsmaterialer til Der har i 2008 ikke været store nyinvesteringer eller større havari på Odder Spildevandscenter. Spildevandsafgift: På konto Spildevandsafgift til betaling af afgifter til Skat er der i 2008 budgetteret med et beløb på kr Der har i 2008 været et mindreforbrug på ca. kr Afløbsresultaterne har i 2008 været usandsynligt lave. Sammen med en meget stabil drift af renseanlæggene har det været årsag til det mindre forbrug i Skadedyrsbekæmpelse: På konto Skadedyrsbekæmpelse er der i 2008 budgetteret med en udgift på kr og en indtægt på kr Fra år 2007 er der overført et underskud på ca. kr Det samlede underskud for 2008 er på ca. kr Spildevandsafgift Med Lov nr. 490 af 12. juni 1996 om Afgift af spildevand er der fra 1. januar 1997 indført betaling for udledte stofmængder fra alle offentlige og private renseanlæg. Spildevandsafgiften beregnes i 2008 ud fra følgende takster: Stof Afgift (kr./kg) 2008 Total-kvælstof 20 Total-fosfor 110 Organisk materiale (BI 5, mod.) 11

6 Odder Spildevandscenter Side 5 Som det ses i diagrammet, er det ikke alene indholdet af næringsstoffer i det rensede spildevand, der afgør spildevandsafgiftens størrelse. Nedbørsmængden har afgørende betydning, da mængden af spildevand til renseanlægget varierer med denne. Afgift - kr Spildevandsafgift Nedbør mm/år Afgift Nedbør I det følgende skema ses de kommunale anlæg, for hvilke der afregnes spildevandsafgift, størrelsen af anlægget (belastning), samt det beløb der betales for udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof for hvert enkelt anlæg. Anlæg Belastning Afgift kr./pe Beregnet afgift PE kr. Odder renseanlæg ,- 5,- 5, kr. Gylling renseanlæg ,- 12,- 11, kr. Hundslund renseanlæg ,- 26,- 35, kr. Torrild renseanlæg ,- 8,- 7, kr. Halling sandfilteranlæg ca ,- 123,- 114, kr. Ondrup trixanlæg ca ,- 294,- 298, kr. Søby trixanlæg ca ,- 151,- 200, kr. Tunø trixanlæg ca ,- 139,- 134, kr. Tunø Havn trix kr. Afregnet i alt kr.

7 Odder Spildevandscenter Side 6 Odder renseanlæg På Odder renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: Kalkslamblander er afmonteret og slamtransportsystem fra dekanter er renoveret Hovedeftersyn (3 års lovpligtigt eftersyn) af dekanter Kemikalietank er forstærket i skakt, malet og monteret med nyt sikkerhedsrist Forsøg med slamhydrolyse og reduktion af jerndosering Udskiftning af slamtransportsnegl Kalkslamblander er afmonteret og ny skakt monteret Serviceeftersyn udføres af Alfa Laval i Vejen Dekanter løftes på plads efter serviceeftersyn

8 Odder Spildevandscenter Side 7 Renovering af kemikalietank Tank med forstærkning og nyt sikkerhedsrist I 2007 blev nyt måleudstyr til procesoptimering monteret på Odder renseanlæg. I løbet af 2008 har vi foretaget justering og optimering af udstyr og styring af processer. Efter indkøringsperioden har vi opnået en forbedret drift af renseanlægget, især under spidsbelastninger. Indkøringsperioden har også budt på en mindre forøgelse af strømforbruget, men hvor vi tidligere har målt forhøjede værdier/koncentrationer af næringsstof i afløbet, specielt kvælstof, i forbindelse med spidsbelastninger og hydraulisk overbelastning, er resultaterne nu mere stabile. Vi har i efteråret 2008 lavet forsøg, for at optimere den biologiske fosforfjernelse. Den biologiske fosforfjernelse foregår ved hjælp af fosforakkumulerende bakterier, som optager ekstra meget fosfor i cellerne, inden de fjernes fra anlægget som overskudsslam. Denne del af fosforfjernelsen er praktisk taget uden omkostninger, når først processen er i gang. Men de fosforfjernende bakterier er i stadig konkurrence med de kemikalier vi tilsætter, for at supplere den biologiske fosforfjernelse. Vi har i forsøgsperioden stoppet dosering af fældningskemikalie, forøget slamtørstof og mindsket omrøring i den inderste zone i OCO-anlægget. Undersøgelsen skal så vise, om vi kan opnå forøget slamhydrolyse og derved forbedre den biologiske fosforfjernelse i anlægget. Ved at forbedre den biologiske fosforfjernelse, kan vi spare på indkøb af fældningskemikalier og transport af kemisk slam. Vi har i en længere periode helt stoppet for dosering af fældningskemikalie. Det endelige resultat af forsøget kendes endnu ikke. Det er dog tydeligt, at vi under forsøget har tolereret højere koncentration af fosfor i afløbet end normalt men afløbskravene i forsøgsperioden er overholdt.

9 Odder Spildevandscenter Side 8 Belastningsopgørelse: Anlægget overholder alle afløbskrav i Årsopgørelse 2008 Odder renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,5 Total kvælstof, N ,9 Total fosfor, P ,3 Årsopgørelse 2008 Recipientbelastning Udløb, total Saksild Bugt Norsminde Fj. kg/år kg/år kg/år Organisk stof, BI Total kvælstof, N Total fosfor, P Udviklingen i strømforbrug og belastning på Odder renseanlæg er vist i diagrammet. Belastningen aflæst i diagrammet er ca PE (personækvivalenter). Dette tal stammer fra beregninger til Afløbskontrollen, 12 prøver tilfældigt fordelt over året. Beregningerne er derfor behæftet med stor usikkerhed. Til sammenligning viser vores egenkontrol fra 2008 på Odder renseanlæg en belastning ca PE. Denne beregning er lavet ud fra ugentlige analyser af indløbsvand på eget laboratorium. En stigning på ca PE i forhold til Odder renseanlæg - udvikling i strømforbrug og PE-belastning PE-belastning (PE/år) PE Godk. kapacitet El Elforbrug (MWH/år)

10 Odder Spildevandscenter Side 9 Gylling renseanlæg På Gylling renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: VARION-måler (ammonium- og nitratmåler) er monteret i procestanken Spuleventil er monteret på P2 Gummibeluftere er rengjort (sorte) Der er indkøbt og monteret VARION-måler (som i Odder) til onlinemåling af ammonium og nitrat i procestanken. Vi forventer, at udstyret skal forbedre styringen af beluftningen i procestanken. Gylling renseanlæg er i vinterperioden belastet med meget store mængder vand fra fælleskloakerede områder. Med det nye udstyr og erfaringer fra samme i Odder, forventer vi en forbedret drift i disse perioder. Styring efter målerne er endnu ikke implementeret i SRO-anlægget. Gylling renseanlæg udvikling i PE-belastning og strømforbrug PE-belastning (PE/år) PE Godk. kapacitet El Strømforbrug (1000 kwh/år) Belastningsopgørelse: Anlægget overholder alle afløbskrav i Årsbelastning 2008 Gylling renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,2 Total kvælstof, N ,8 Total fosfor, P ,1

11 Odder Spildevandscenter Side 10 Torrild renseanlæg På Torrild renseanlæg er følgende større aktiviteter/ændringer udført: Ny optisk iltmåler i luftningstanken Belufterrør udskriftet p.g.a. tæring Udskiftet pumpefod og trykrør i slamlagertank Belufterrør i procestanken er udskiftet p.g.a. tæring Belastningsopgørelse: Efter renovering af pumpefod og trykrør i slamlager Anlægget overholder alle krav afløbskrav i Årsbelastning 2008 Torrild renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,0 Total kvælstof, N ,7 Total fosfor, P ,7 Anlægget har ikke krav til kvælstoffjernelse, men efter ombygning i 1997 er der opnået særdeles gode resultater. Omlægning af driften til kvælstoffjernelse har samtidig betydet en reduktion i strømforbrug på over 35 %. I samme periode er anlæggets andel til spildevandsafgiften reduceret kraftigt pga. kvælstoffjernelse.

12 Odder Spildevandscenter Side 11 Torrild renseanlæg - udvikling i kvælstoffjernelse og strømforbrug Kvælstof fjernet/udledt (kg N/år) Kvælstof, fjernet Kvælstof, udledt El El (kwh/år) Hundslund renseanlæg På Hundslund renseanlæg er der i løbet af året udtaget 12 prøver til den statistiske kontrol af afløbskravene. Afløbskontrollen viser overskridelse af kravet til ammonium. 4 af de 12 prøver er imidlertid udtaget ved så lave temperaturer, at kravet til ammonium bortfalder. Ved beregning af Afløbskontrollen uden disse 4 prøver overholdes kravet. Afløbskontrollen og vurdering fra Miljøcenter Århus er endnu ikke afsluttet, men det er forventeligt, at der vil blive fokus på funktionen af renseanlægget i Hundslund og muligvis krav om forbedret rensning, så gældende afløbskrav kan overholdes. Hidtil har oplandet til Hundslund renseanlæg været 100 % fælleskloakeret. Sammen med meget dårlig stand i ledningsnettet, har det medført, at Hundslund renseanlæg, især i vinterhalvåret, har modtaget meget store mængder meget fortyndet spildevand. I juni måned 2009 er store dele af kloakoplandet til Hundslund renseanlæg separatkloakeret. Det betyder, at hvor anlægget tidligere har modtaget stærkt fortyndet spildevand, nu modtager spildevand, som er væsentligt mere koncentreret, også i perioder, hvor proceshastigheden næsten går i stå p.g.a. lave temperaturer i spildevandet. Hundslund renseanlæg er et lavteknologisk renseanlæg, hvor mulighederne for procesoptimering er meget ringe. Belastningsopgøresle: Årsbelastning 2008 Hundslund renseanlæg Indløb Udløb Reduktion Reduktion kg/år kg/år kg/år % Organisk stof, BI ,7 Total kvælstof, N ,2 Total fosfor, P ,2

13 Odder Spildevandscenter Side 12 Halling renseanlæg I år 2000 blev et nyt renseanlæg opført i Halling. Anlægget består af den gamle trixtank efterfulgt af en ny trixtank til 50 PE og en pumpestation, der løfter vandet op i et biologisk sandfilter til 50 PE. Siden opstart har prøver udtaget i tilløbet til renseanlægget vist stor variation i indhold af organisk stof og næringssalte. Dette indikerer en form for forurening, som holdes under observation. Bl.a. udtages der ekstra prøver til egenkontrol af indløbet til dette anlæg. Anlægget overholder alle afløbskrav i år Offentlige trixanlæg De offentlige trixanlæg udgør Ondrup, Søby, Tunø og Tunø Havn. Alle offentlige trixanlæg er tømt 4 gange i løbet af Alle anlæg overholder afløbskravene i Ledningssystemet I 2008 har Odder Spildevandscenter haft i alt 65 udkald til problemer af forskellig art på ledningssystemet. Kloakvand i kældre, tilstoppelser i hovedkloakken, trærødder i kloakken, ledningsbrud o.a. Af de 65 udkald drejede 6 tilfælde sig om større problemer i hovedkloakken. 3 tilfælde drejede sig om problemer i stikledningen hos private. Odder Spildevandscenter har i alt brugt 598 timer på tilsyn og vedligeholdelse af ledningssystemet i Sammenstyrtet kloak, Grønnegade 4, Hundslund

14 Odder Spildevandscenter Side 13 I 1997 blev et større renholdelsesprogram for spuling af kloakledninger igangsat. Således udvælges hvert år et nyt område, hvor hovedkloakken højtrykspules. 2008: I Odder by: Ankjær, Nølevvej, Jernaldervej, Rude Havvej, Stampmøllevej (med sideveje), og i oplandet i Gosmer, Fensten, Falling (del af) og Ørting. Hul i asfalten - ca. 1 m3 jord/sand var spulet væk under asfalten p.g.a. utætte ledninger Svovlbrintebekæmpelse i ledningssystemet Svovlbrinte er en meget giftig gasart, som dannes af bakterier i spildevand under anaerobe forhold. Problemet opstår ofte i lange trykledninger. Svovlbrinten samler sig i brønde, hvor det kan være årsag til en ubehagelig lugt (rådne æg), men allerværst kan det bevirke skader for dem, der arbejder i kloakken. Svovlbrinten omdannes under bestemte forhold i kloakken, til svovlsyre af sulfatreducerende bakterier, og kan derved forårsage kraftige tæringer af betonrør og elinstallationer. Trykledning fra Kysing Odder renseanlæg modtager spildevand fra Ajstrup Strand (Århus kommune) via trykledningen under Norsminde Fjord. For flere år siden blev der konstateret tæringer i betonrørene ved overgangen fra trykledningen til gravitationsledningen. Ved brug af en datalogger følges koncentrationen af svovlbrinte i området. I perioder med høj svovlbrintekoncentration, doserer vi i dag kemikalier i kloakken for at forebygge dannelsen af svovlbrinte. Der anvendes rensegrise (rensesvampe), som sendes igennem trykledningerne efter behov. Det mindsker bakteriebelægningerne på indersiden af rørene og er medvirkende til at nedbringe svovlbrintedannelsen. Udgifterne til bekæmpelse af svovlbrintedannelse i Ajstrup/Norsminde deles i dag med Århus kommune. Det gælder udgifter til arbejdstimer og indkøb af kemikalier.

15 Odder Spildevandscenter Side 14 Trykledning fra Hou På Mejsevej i Odder er der i forbindelse med tilslutning af ny pumpestation i Neder Randlev (2003), observeret lugtgener omkring pumpestationen på Mejsevej. Beboerne i området har sendt et brev til forvaltningen, der beskriver problemet. Odder Spildevandscenter har løbende foretaget målinger af svovlbrinte i pumpestationen, og siden sommeren 2003 er der doseret FIN12 i pumpestationen i Neder Randlev, for at bekæmpe dannelsen af svovlbrinte i kloakledningerne. Der er i 2003 monteret en fast svovlbrintemåler i pumpestationen på Mejsevej. Det er nu muligt at overvåge variationer i svovlbrintekoncentrationen og justere doseringen derefter. I 2006 er Mejsevej pumpestation er overdækket med alu-plader og der er etableret udsugning fra stationen via filter med aktivt kul. Dette for at fjerne svovlbrinte og minimere noget af den almindelige spildevandslugt fra stationen. På trods af tiltagene for at reducere lugtgener fra pumpestation Mejsevej, oplever beboerne stadig i perioder ubehagelig lugt fra stationen, især om sommeren. Der er lavet målinger på stedet som viser, at al svovlbrinte fra luften er fjernet gennem kulfilteret. I 2006 er der derfor lavet forsøg med, at luften fra kulfilteret gennemløber endnu en renseproces igennem et barkfilter. I 2007 er der konstateret utætheder omkring overdækningen af pumpestationen. Disse er nu tætnet. Den meget fugt i pumpestationen volder problemer, fordi det aktive kul pakker sammen når den fugtige luft suges gennem filteret. Derfor er der igangsat et forsøg med et dråbefang, som skal udskille/opsamle fugt før udluftning gennem kulfilteret. Der har ikke været henvendelser fra beoere i området i Det tyder på, at de forskellige tiltag foretaget omkring stationen har god effekt.

16 Odder Spildevandscenter Side 15 Ledningssystemet - økonomi Ledningssystemet i Odder kommune er meget nedslidt og i en dårlig vedligeholdelsestilstand. Mange steder er ledningerne næsten tæret væk, med deraf store driftsmæssige problemer til følge. I gennem de sidste 20 år, er der kun afsat ca. kr. 2 mill. i driftsbudgettet til sanering af kloakledninger i Odder kommune. Ofte har det været nødvendigt at anvende en del af beløbet til nyanlæg og ikke til vedligeholdelse af det eksisterende ledningsanlæg. Værdisætningen af kloakfondens fysiske aktiviteter blev i 2004 opgjort til en nyværdi på kr mill. Afskrivningsperiode for ledningsanlæg regnes som gennemsnit mellem år. Hvis den igangværende forringelse af kloaksystemet skal stoppes er det således nødvendigt at afsætte omkring kr. 17 mill. årligt i de næste 10 år, til sanering af det eksisterende ledningsanlæg. I 2006/07 har teknisk afdeling for Anlæg i samarbejde med rådgivere og Odder Spildevandscenter udarbejdet en saneringsplan for kommunens ledningsanlæg. Alene udfra en aldersmæssig vurdering af ledningernes tilstand, mangles fornyelse af kloakledninger for ca. 70 mill. kr. For at undgå yderligere forringelse skal der herudover investeres yderligere 10 mill. kr. pr. år i de næste 10 år. Oversigt over m3-prisen i sammenlignelige nabokommuner: Odder 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 20,48 23,60 26,88 Norddjurs 22,62 24,09 25,16 26,34 27,51 28,20 30,00 31,25 35,00 Syddjurs 26,81 27,55 29,94 31,64 33,56 34,35 31,65 32,75 34,25 Skanderborg 24,71 25,84 28,17 29,10 30,51 30,98 35,00 35,00 40,00 Hedensted 23,30 23,06 27,04 29,65 33,33 34,30 37,50 37,50 41,88 Samsø 24,38 40,00 47,50 52,50 52,50 55,00 57,50 57,50 60,00 Vandafledningsafgift - kr. pr. m 3. Nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Odder Spildevandscenter sender, med baggrund i ovenstående, en kraftig opfordring til Teknisk Udvalg om forhøjelse af vandafledningsafgiften, så der ikke sker yderligere forringelse af kloaksystemet i Odder kommune. Kloaksystemet bør bringes i en bedre og driftsmæssig forsvarlig tilstand. Opfordringen skal endvidere ses i lyset af, at der med vedtagelse af Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold som foreslået, indføres en ny økonomisk regulering, prisloftsregulering. Der nedsættes et Forsyningssekretariat, som med baggrund i historiske priser og de kommende benchmarkresultater får ansvar for at fastsætte prisloftet for de enkelte forsyninger. Herefter kan en forhøjelse af det fastsatte prisloft kun ske ved forudgående ansøgning til og dispensation fra Forsyningssekretariatet.

17 Odder Spildevandscenter Side 16 Pumpestationer Odder Spildevandscenter har med udgangen af 2008 i alt 53 pumpestationer i drift. Der er udført thermografering af alle pumpestationer i begyndelsen af Efterfølgende er fejl konstateret ved thermograferingen udbedret. Nølev pst.: Opstartet januar Nølev Byvejpst.: Etableret og opstartet april Ørting hovedpst.: Ventil på trykledning er udskiftet pga. tærring Kystvejen pst.: Renoveret med ny PE-bund. Der er monteret nye pumpefødder, pumper, rør og ventiler. Nølevvej Nord pst.: Guiderør er ført op til top og ventilerne i brønden er vendt. Guldagervej pst.: Ny pumpestation på Guldagervej er startet op i december måned. Ny pumpestation på Guldagervej

18 Odder Spildevandscenter Side 17 Landager pst.: Kobling (rørsamling) på trykledning udskiftet. Strandgade pst.: Trykrør er udskiftet gennem beton Opgravning ved Strandgade pst. I Hou Nyt trykrør og samling Overfaldsbygværker Der er indbygget 18 overfaldsbygværker på ledningsnettet i Odder kommune. I 2008 er der ført 24 tilsyn med hvert af bygværkerne. Regnvandsbassiner Odder Spildevandscenter har i 2008 udført 9 tilsyn på hvert af de 28 kommunale regnvandsbassiner. Udløbsledninger I Odder kommune er der 2 udløbsledninger fra renseanlæg, der er ført ud i havet: Odder og Tunø. Der er ført tilsyn med udløbene i Der føres tilsyn hvert andet år.

19 Odder Spildevandscenter Side 18 Slam på landbrugsjord I 2008 er der afvandet ca ton vådt slam på Odder renseanlæg. Heraf er de ton leveret fra kommunens eksterne anlæg. Der er i 2008 produceret ton afvandet slam, som er spredt på landbrugsjord. Slammet overholder alle grænse- og afskæringsværdier til tungmetaller og miljøfremmede stoffer for udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord med god margen. Stof Enhed Grænseværdi Slam fra Odder Spildevandscenter Bek.nr. 623 af Cadmium mg/kg P Kviksølv mg/kg P Bly mg/kg P Nikkel mg/kg P Zink mg/kg TS Kobber mg/kg TS Chrom mg/kg TS PAH mg/kg TS 3 1 0,9 0,8 1,0 DEHP mg/kg TS NPE mg/kg TS ,3 <0,6 1,7 LAS mg/kg TS 1300 <200 < Slammet fra Odder renseanlæg opbevares i et slamlager i Galten. Herfra afsættes slammet til landbrugsjord i samarbejde med Miljøservice A/S. Dette er en fælles løsning for kommunerne i Reno Syd-samarbejdet. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er, som ordet næsten siger, stoffer, der er syntetiske og menneskeskabte, og altså ikke forekommer i naturen undtagen som følge af menneskelig aktivitet. De 4 udvalgte miljøfremmede stoffer/stofgrupper, der er afsat afskæringsværdier til i slambekendtgørelsen, er vidt forskellige i såvel oprindelse, kemisk sammensætning som nedbrydelighed. Nedenfor er givet en kort forklaring til de 4 stoffer/stofgrupper: DEHP. En ud af en række blødgørere i plastprodukter, i vandbaserede malinger, lim, lakker og trykfarver. Tilførsel af DEHP til spildevandet sker både fra husholdninger og fra industrier i form af afsmitning fra produkter vi alle anvender. DEHP fremhæves, da den anvendes i størst mængde og også påvises i størst mængde i slam fra renseanlæg. DEHP ophober sig i fødekæden, er kræftfremkaldende og vurderet som værende reproduktionsskadende, da nedbrydningsprodukterne har østrogenlignende effekter. PAH. De væsentligste kilder til PAH (Poly-aromatiske-hydro-carboner = tjærestoffer ) i spildevand er ufuldstændig forbrænding i bilmotorer, forbrændingsanlæg og boligopvarmning via brændeovne og oliefyr. Tilførslen til spildevand sker således diffust. Afskæringsværdien i slambekendtgørelsen går på summen af 9 udvalgte PAH er. En række PAH er er kendt eller mistænkt som kræftfremkaldende.

20 Odder Spildevandscenter Side 19 LAS. LAS (Liniære alkylbenzensulfonater) er tensider/detergenter, det vil sige overfladeaktive stoffer. Størstedelen af indholdet i spildevand skyldes, at stoffet forekommer i vaske- og rengøringsmidler. Tilledning til renseanlæg kommer fra såvel husholdninger som industrier. LAS virker væksthæmmende på nogle planter og vækstfremmende på andre. NPE. Nonylphenol (+ethoxylater) er overfladeaktive stoffer, de såkaldte nonioniske tensider. Kilderne til NPE skal primært søges i industrielle vaske- og rengøringsmidler, herunder til bilvask på servicestationer, maling, pesticider, parfume og kosmetik. Der er i dag indgået frivillige aftaler med vaskepulverindustrien om at begrænse brugen af nonioniske detergenter mest muligt. Nonylphenoler er vanskeligt nedbrydelige, er akut giftigt overfor fisk og krebs og de mistænkes desuden for østrogenlignende effekter. Rottebekæmpelse Odder Spildevandscenter har i 2008 brugt 192 timer på bekæmpelse af rotter i det offentlige kloaksystem. Der er ophængt ca. 560 giftblokke i kloaksystemet i Odder kommune. Vinteren 2007/08 samt efteråret 2008 har været ualmindelig mildt. Dette medfører, at rotterne når at få flere kuld unger end i løbet af en normal vinter. På trods af ovennævnte har der i Odder kommune været et mindre fald i anmeldelser af rottetilfælde fra 767 i 2007 til 645 i Odder Spildevandscenter vil fortsætte den forstærkede indsats med bekæmpelse af rotter i år Odder Spildevandscenter, februar 2009