Dispensationsansøgning for reglerne vedr. bedre fordeling i daginstitutioner

Transkript

1 Dispensationsansøgning for reglerne vedr. bedre fordeling i daginstitutioner Søg dispensation fra regler om bedre fordeling i daginstitutioner. Felter med (*) skal udfyldes. Husk at vedlægge relevante bilag. Kommunenavn * Kolding Kommune Kontaktperson * Dagtilbudschef Merete Lund Westergaard Kontaktperson * melw@kolding.dk Kontaktperson tlf. * Ansvarlig chef i kommunen på direktørniveau * Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektør Michael Petterson Er dispensationsansøgningen politisk godkendt (ja/nej) * Ja Navn på daginstitution * Pinjevejens Børnehus Navn, driftsform, p-nummer og adresse: Der kan udfyldes én ansøgningsblanket for flere daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, såfremt kriterierne er gældende for dem alle. Hvis der ansøges om dispensation for flere daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, skal oplysningerne nedenfor angives med nummerering, så det tydeligt fremgår, hvilke oplysninger der er koblet. Angiv daginstitutionens driftsform * Kommunal jf. dagtilbudslovens 19 stk. 2 Angiv daginstitutionens driftsform (kommunal, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 2, selvejende uden optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 3, selvejende med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 3, udliciteret uden optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 4, udliciteret med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 4, privatinstitution, jf. dagtilbudslovens 19, stk. 5) 1

2 P-nummer * Læs om p-numre på og slå p-numre op på Adresse (inkl. postnr. og by) * Pinjevej 2, 6000 Kolding Hvilke regler søges der dispensation fra? * Dagtilbudslovens 26 a, stk Angiv paragraffer, jf. dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk For hvilken periode søges der dispensation? * Der søges dispensation for en fem-årig periode fra 1. januar 2020 frem til og med 31. december Der gives som udgangspunkt dispensation i 5 år. Såfremt der er særlige forhold, der kan begrunde en længere dispensationsperiode, kan dispensationen gives for en længere periode. Angiv hvilke særlige forhold, der vanskeliggør eller gør det særligt uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen at følge reglerne efter dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk. 1-10, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 1 * Kolding Kommune søger dispensation fra 30%-reglen for fire institutioner, og der er søgt lånedispensation for yderligere en institution. Ansøgningen for daginstitutionen Pinjevejens Børnehus er begrundet i, at kommunen arbejder med flere tiltag der skal sikre, at der efter en femårig periode kun skal nyoptages 30 % af børn bosat i et udsat boligområde. I det følgende skitseres disse tiltag: Udviklingsplan, styringskriterier og beskæftigelsestiltag Daginstitutionen Pinjevejens Børnehus ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet Munkebo, som er på regeringens ghettoliste som en såkaldt hård ghetto. Med 1476 beboere i Munkebo har det været muligt at søge særlig dispensation fra loven om en nedbringelse til 40 % almene familieboliger. Alfabo og Kolding Kommune har fået dispensation til 60 %. Pinjevejens Børnehus har også børn fra Skovvejen/Skovparken, som er det andet såkaldt hårde ghettoområde i Kolding kommune. Her skal andelen af almene familieboliger nedbringes til max. 40 %. Kolding Kommune søger dispensation fra dagtilbudslovens 26 a for daginstitutionen Pinjevejens Børnehus med baggrund i, at boligorganisationerne Alfabo, Boligselskabet Kolding, AAB og Kolding Kommune har udarbejdet udviklingsplaner for boligområderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken, som vil medføre, at der på længere sigt vil blive markant færre børnefamilier i de to områder. Det sker bl.a. ved, at nogle boliger omdannes til ældreboliger eller ungdomsboliger, og ved at der dels opføres nyt, privat byggeri i området, dels rives en del af de nuværende boliger ned. Der anvendes nye styringskriterier for områderne. Konkret er der indført både obligatorisk fleksibel udlejning og kombineret udlejning. Der er desuden iværksat en forstærket beskæftigelsesindsats i begge 2

3 kommunens to såkaldt hårde ghettoområder. Begge tiltag understøtter en ændret beboersammensætning. Inden udgangen af 2021 forventes styringsredskaberne og beskæftigelsestiltagene samlet set at få så stor en effekt, at området ikke længere opfylder ghettokriterierne. Konkret er det målsat, at området skal matche kommunens øvrige almene boligområder, hvor andelen af årige beboere, som enten er uden for arbejdsmarkedet eller som ikke er i gang med en uddannelse, er på 35 %. Mere kapacitet i Kolding by, bedre fordeling af børnene Sideløbende arbejdes der kapacitetsmæssigt på en udvikling af dagtilbudsviften i Kolding by, som vil understøtte en bedre fordeling. Der er planer om at etablere flere pladser i relativ nærhed af områderne i løbet af nogle år, ligesom flere private institutioner udvider deres kapacitet i disse år. Det vil gøre det nemmere at finde en plads i overkommelig afstand fra Munkebo og Skovvejen/Skovparken, så der skabes pladskapacitet i og omkring ghettoområderne. Det giver rammer for et bedre flow mellem pladserne og en bedre fordeling. Der er således en lang række faktorer, som ændres for Munkebo og Skovvejen/Skovparken de kommende år. I Kolding Kommune imødeser vi en markant ændret beboersammensætning og dermed også en afsmittende effekt på områdernes ry og image udadtil, hvorfor vi forventer, det vil blive nemmere at tiltrække borgere fra andre områder af byen til institutionerne. Profilinstitutioner For at sikre en forandring i fordelingen i børnegruppen arbejdes der også med planer om at institutionerne i eller i nærhed til ghettoområderne får en særlig profil, som helt naturligt vil tiltrække familier fra andre dele af byen. Konkret har kommunen i juni måned afsendt en ansøgning om midler fra puljen Kultur i udsatte boligområder, hvor der bl.a. søges midler til, at institutionerne i eller lige ved ghettoområderne alle får musiske og rytmiske forløb med støtte fra Musikskolen som en del af hverdagen i institutionen. Desuden undersøges det, om en specialgruppe for børnehavebørn kan placeres i en af de institutioner, der aktuelt har mere end 30 % børn fra udsatte boligområder. Endelig undersøges en mulig sammenlægning af en institution på landet og en af institutionerne i eller i umiddelbar nærhed til de udsatte boligområder med henblik på at skabe en institution, hvor børnene dels møder såvel by som natur, men også mødes kulturelt på tværs af de to institutioner. NemPlads I Kolding Kommune sker tildelingen af pladser i dagtilbud via systemet NemPlads, hvor forældrene, så snart barnet er tildelt et cpr-nummer, kan booke plads til barnet i dagpasning både i dagpleje, vuggestue og børnehave. NemPlads muliggør en stram styring og en gradvis nedbringelse af antallet af børn i Pinjevejens Børnehus med bopæl i et udsat boligområde, idet optaget af børn med bopæl i et udsat boligområde i NemPlads-systemet kan gøres betinget af optaget af børn med bopæl andetsteds. Institutionens kendetegn: Puljemidler, særlige tiltag og særlige kompetencer Pinjevejens Børnehus har aktuelt 35 vuggestuebørn og 77 børnehavebørn. Aktuelt har 43% af børnene i institutionen bopæl i et udsat boligområde. Pinjevejens Børnehus blev opført samtidig med boligområdet Munkebo med den klare hensigt at tilbyde områdets beboere pasningsmuligheder tæt på hjemmet. Pinjevejens Børnehus har en børnegruppe, som adskiller sig fra den gennemsnitlige børnegruppe i Kolding Kommune: institutionen har flere børn med pædagogisk eller økonomisk friplads, flere børn med sproglige vanskeligheder og flere børn med sociale/emotionelle udfordringer. Det er et vilkår, Kolding Kommune har været opmærksom på længe, og der er derfor gjort en række tiltag i institutionen for kontinuerligt at forbedre tilgangen til og arbejdet med denne børnegruppe. Indsatsen har givet 3

4 resultater, og Pinjevejens Børnehus er en af de tyve daginstitutioner i Danmark, der har størst løfteevne i forhold til udsatte børn (Charlotte Ringsmose og Lone Svinth: Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud, DPU, Aarhus Universitet, 2019). Konkret bidrager program for Læringsledelse (i samarbejde med Aalborg Universitet), Kompetencehjulet og de pædagogiske i samspil til en højt kvalificeret opgaveløsning. Dagtilbuddet får fast ekstra normering og har derudover ressourcepædagog og specialpædagog tilknyttet. Ressourcepædagogen og specialpædagogen deltager sammen med det øvrige pædagogiske personale og ledelsen i kompetenceudvikling i forhold til den særlige børnesammensætning. Aktuelt modtager Pinjevejens Børnehus desuden puljemidler fra Puljen til flere pædagoger i institutioner med mange børn i udsatte positioner. Pinjevejens Børnehus er derfor særdeles godt rustet til at håndtere den lidt særlige børnegruppe på bedste vis. Kolding Kommune vurderer, at det vil tage tid at opbygge samme ekspertise i andre institutioner. Også derfor ønsker Kolding Kommune en gradvis udfasning fra de nuværende 43 % børn i Pinjevejens Børnehus, som kommer fra udsatte boligområder til de 30 %. Kolding Kommune ønsker at bevare Pinjevejens Børnehus som institution på dagtilbudsområdet: der er tale om en institution med en meget kompetent personalegruppe, der via målrettet arbejde og kompetenceudvikling og et stærkt fokus i de pædagogiske læreplaner løser sin opgave med meget høj kvalitet. Det ses f.eks. af den årlige kvalitetsrapport, som for 2018 beskriver en tydelig positiv udvikling i antallet af børn i kategori 1 på Børnelinealen, mens antallet af underretninger samtidig er steget fra 2017 til Det viser en stærkt fokus på den tidlige, forebyggende indsats. Pinjevejens Børnehus har således stort fokus på opgaven og opnår resultater med indsatsen. Også i sprogarbejdet ses resultater, og et fald på 8,6 % fra 2017 til 2018 i antallet af børn med behov for en særlig indsats. Kolding Kommune vurderer på denne baggrund, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet Pinjevejens Børnehus allerede i dag understøtter dansk sprog, kultur og normer og modvirker, at børnene vokser op i et parallelsamfund. En fortsat stærk indsat her er institutionens helt store fokusområde. Kommunen anvender NemPlads som optagesystem, og det vil derfor være muligt med en stram styring og en gradvis nedbringelse af antallet af børn i Pinjevejens Børnehus med bopæl i et udsat boligområde. Kolding Kommune søger dispensation for at få tid til at tiltrække en anden målgruppe til Pinjevejens Børnehus og til sideløbende at udbygge og forankre de nødvendige kompetencer i kommunens øvrige institutioner. Pinjevejens Børnehus er et højtkvalitetsdagtilbud, og den store udfordring, der skal håndteres i dispensationsperioden, er at bevare og udbygge de særlige kompetencer til kommunens øvrige institutioner, som fremover vil modtage et stigende antal børn med bopæl i et udsat boligområde. Disse institutioner har i gennemsnit under 10 % børn fra udsatte boligområder med den nuværende fordeling. Ved en øgning af denne børnegruppe vil der opstå et behov for at arbejde anderledes med gruppen, så den nuværende høje kvalitet i opgaveløsningen bevares på tværs af de institutioner, der vil få opgaven. Her skal det uddybes og beskrives, hvilke særlige forhold der gør det vanskeligt eller særligt uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen at efterleve reglerne om bedre fordeling. Det kan fx være, hvis det udsatte boligområde ligger meget isoleret, hvor det derfor kan være ekstraordinært vanskeligt at tiltrække øvrige børn fra kommunen, eller kommunen har en plan, der sikrer en bedre fordeling el.lign. Det er vigtigt, at konkrete og relevante forhold, data, planer mv. beskrives. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. 4

5 Hvordan arbejder kommunen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen målrettet på, at institutionen eller enheden i daginstitutionen, som ansøgningen vedrører, maksimalt vil nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår efter dispensationsperioden udløber, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 2? * Såfremt dispensationsansøgningen imødekommes, indføres fra særlige restriktioner i NemPlads, så systemet kun viser den procentuelle andel af ledige pladser i Pinjevejens Børnehus, som svarer til den procentandel, der indgår i den gradvise nedbringelse til 30 % i Forældre med børn med adresse i et udsat boligområde, vil kun kunne se og booke en ledig plads i Pinjevejens Børnehus, hvis procentsatsen og optaget af børn med bopæl uden for de udsatte boligområder tillader det. Nedbringelsen foregår som vist i skemaet og på grafen nedenfor: År Procentandel børn fra udsatte boligområder , Det vil således være procentsatsen for nyoptaget af børn fra et udsat boligområde, der vil være en målbar milepæl i dispensationsperioden. Her skal det specificeres, hvordan der arbejdes hen i mod målet om at nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i kalenderårer efter udløb af dispensationsperioden, herunder hvilke konkrete tiltag og milepæle der 5

6 er i løbet af dispensationsperioden. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Tiltag iværksat af kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen i dispensationsperioden mhbp. at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 3, nr. 3. * Pinjevejens Børnehus og Kolding Kommune arbejder målrettet med at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund. Værdier og pædagogisk praksis Det sker blandt andet via et arbejde i forlængelse af Lov om styrket pædagogisk læreplan fra 2018 og understøttes aktuelt af puljemidler fra Socialstyrelsen. Institutionens værdier og afsættet for den pædagogiske læreplan er: Mangfoldighed Demokrati Anerkendelse Differentiering Professionalisme Værdierne suppleres af fire overordnede fælles pædagogiske principper: 1. Barnet skal kunne forstå, hvad der foregår i fællesskabet 2. Barnet skal kunne se sig selv som en del af det, der foregår i fællesskabet 3. Barnet skal kunne bidrage aktivt til det, der foregår i fællesskabet 4. Barnet skal kunne se sit eget værd i forhold til de andre børn i fællesskabet Disse principper er fundamentet for den pædagogiske praksis i institutionen og udmøntes også i forhold til f.eks. forældresamarbejdet. Forældresamarbejdet Det er et mål for institutionen, at hele familien oplever en høj grad af medinddragelse og involverer sig aktivt i barnets hverdag i institutionen. Pinjevejens Børnehus har en stærk tradition for et udvidet forældresamarbejde. Der holdes hyppige møder om en stor del af institutionens børn lige fra barnets start i institutionen. Oftest holdes møderne i Pinjevejens Børnehus, men institutionens ekstra normering muliggør også hjemmebesøg og møder hjemme hos familien. I Pinjevejens Børnehus er souschefen ledende ressourcepædagog og deltager konsekvent i forældresamtaler, når der er tale om børn eller familier i udsatte positioner Den hyppige kontakt bidrager til at opbygge tillid og til at etablere grobund for et tidligt og konstruktivt samarbejde om børnene. De fleste af institutionens børn starter i vuggestuen og fortsætter i børnehave i Pinjevejens Børnehus. Gennem den tætte forældrekontakt bliver det muligt at lave konkrete aftaler med forældrene om f.eks. arbejdet med at udvikle barnets sprog. Institutionen aftaler f.eks. med forældrene, at de skal læse godnathistorie for deres barn for at understøtte sprogarbejdet i dagtilbuddet, og 6

7 forældrene opfordres til deltagelse i det lokale foreningsliv, institutionen deler materiale om fritidstilbud ud til forældrene, når det er relevant og har f.eks. understøttet et par drenges start til fodbold. Det er en del af forældresamarbejdet ved behov at introducere til det danske samfund og til dansk kultur, normer og værdier. Danske traditioner er en fast del af hverdagen i institutionen: der fejres fødselsdag for alle børn, der fejres fastelavn, påske og jul inkl. kirkegang til jul. Der er stor forældreopbakning til dette på tværs af familiernes etniske oprindelse. Sprogarbejdet Siden 2017 har Pinjevejens Børnehus haft særligt fokus på læsning som en del af sprogarbejdet. Tiltaget Læseleg er en fast del af hverdagen i institutionen og forfines kontinuerligt. En måned om året har Pinjevejens Børnehus særligt fokus på læsning og tilbyder bl.a. familierne at låne bøger med hjem fra institutionen. Alle børn sprogvurderes systematisk ved brug af Kompetencehjulet, og de får derefter en tilpasset sprogindsats. Da flere børn i institutionen har sproglige udfordringer, laver institutionen flere sprogvurderinger, end det ses i en gennemsnitlig institution. Ekstra normering, særligt uddannet personale og puljemidler Dagtilbuddet får fast ekstra normering og har derudover ressourcepædagog og specialpædagog tilknyttet. Det pædagogiske personale, ledelsen, ressourcepædagogen og specialpædagogen har samme efteruddannelse i forhold til den særlige børnesammensætning. Desuden har dagtilbuddet fået tildelt midler fra regeringens ansøgningspulje til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. De ekstra ressourcer bruges blandt andet til blandt andet til at muliggøre en styrket forældreinddragelse, arbejde med børn i mindre grupper i en større del af dagen end tilfældet er i dag, udvikling af kvaliteten af overgange fra henholdsvis dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole samt intensivering af arbejdet med børnenes sprog og sociale og personlige kompetencer. Indsatserne tager udgangspunkt i data fra kortlægningen T2, der er lavet i forbindelse med Program for læringsledelse, samt viden fra forskning, herunder Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud af Charlotte Ringsmose og Lone Svinth Daginstitutionen Pinjevejens Børnehus indgår i dette forskningsprojekt. Dagtilbuddet er desuden med i det to-årige projekt Godt på vej med sociale kompetencer sammen med fem andre daginstitutioner. Her deltager repræsentanter fra kommunens familierådgivning, socialrådgivere i dag- og skoletilbud, familieguider, socialrådgivere og repræsentanter fra PPR-psykologer og talepædagoger. Samlet set giver de ekstra ressourcer mulighed for dagen igennem at arbejde med børnene i mindre grupper. Pinjevejens Børnehus arbejder bl.a. med legegrupper, som sammensættes uafhængigt af bopæl og etnicitet. Kompetencehjulet: halvårlig kompetencevurdering af det enkelte barn Institutionen anvender Kompetencehjulet, som er et fælles værktøj til vurderingen af børns kompetencer på et hvilket som helst tidspunkt uanset barnets alder. Kompetencehjulet anvendes mindst to gange årligt på hvert barn. Dermed sprogkompetencevurderes det enkelte barn også minimum to gange årligt, og institutionen følger dermed det enkelte barns udvikling tæt og kan sætte særlige tiltag i gang ved behov. Kompetencehjulet anlægger en ressource- og helhedsorienteret tilgang til det enkelte barn. Barnets profil synliggør ressourcer og fokusområder og indeholder forslag til aktiviteter i barnets nærmeste udviklingszone. Det gør det muligt bl.a. at sammensætte en børnegruppe / legegruppe i institutionen, som understøtter børnenes nærmeste udviklingszone både personligt, socialt og sprogligt. Dette fokus er med til at forebygge uhensigtsmæssige grupperinger blandt børnene i institutionen. 7

8 For gruppen af børn med bopæl i et udsat boligområde er formålet med den samlede mængde iværksatte tiltag og tilgangen til børnene, at der sker en positiv udvikling særligt af børnenes personlige, motoriske og sociale kompetencer samt deres dansksproglige kompetencer. Her skal det nærmere beskrives, hvilke tiltag kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen har iværksat eller planlægger at iværksætte i dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Relevante milepæle, tiltag og lignende, jf. ovenstående nr. 9 og 10, i dispensationsperioden, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 7. * Kompetencehjulet En milepæl er måling via Kompetencehjulet to gange årligt på hvert barn. Fem områder på Kompetencehjulet vil få særlig opmærksomhed: personlig, social, motorisk og sproglig udvikling samt den del af kulturmålingen, der handler om danske værdier. Børnelinealen Børnenes indplacering på Børnelinealen følges som en anden milepæl. Indplaceringen følges, og der forventes en positiv udvikling qua de særlige tiltag. For begge milepæle gælder det, at der skal tages højde for, at børnegruppen i institutionen ændres kontinuerligt særligt qua skift til skole og fornyet optag i institutionen. Optagelsesprocent Endelig vil procentsatsen for nyoptagne børn i institutionen være en milepæl og et emne i statusafrapporteringen jævnfør tabel og graf indsat på ansøgningens side 5. Her skal det beskrives, evt. ud fra ovenstående, hvilke konkrete milepæle og tiltag, det foreslås, at kommunen, daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen vil følge op på i statusafrapporteringen, som skal indsendes til Børne- og Socialministeriet hvert andet år. Det er ministeriet, der endeligt afgør, hvilke elementer der skal indgå i statusafrapporteringen. Se yderligere i orienteringsskrivelsen. Er der selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 26, stk. 2, eller privatinstitutioner i kommunen, som ønsker at søge dispensation fra dagtilbudslovens 23, stk. 4, og 26 a, stk. 1-10? * (ja/nej) Nej Såfremt en selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens 26, stk. 2, og/eller en privatinstitutioner ønsker at søge dispensation fra dagtilbudslovens 23, stk. 4, og/eller 26 a, stk. 1-10, skal kommunen vedlægge en af institutionen udfyldt ansøgningsblanket (link), jf. dagtilbudsbekendtgørelsen 45, stk. 6. 8